BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Notat

Dato 25. august 2017

MLJ+HEN+MEB+MEG

Side 1 af 21

Forslag til revision af Lov om aktiv beskæfti-

gelsesindsats

Indhold:

1) Indledning og grundlæggende principper

2) Revision af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB)

A. LABs disposition

B. Lovens formål

C. Målgrupper i LAB

D. Afbureaukratisering: et opgør med detailstyring

E. Én plan og koordinerende sagsbehandler

F. Forenkling og målretning af tilbudsviften i LAB

G. Tilbud om særlig beskæftigelsesindsats

H. Revalidering

I. Ressourceforløb

3) Samspil mellem Serviceloven og LAB

4) Rum til faglighed

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Side 2 af 21

1. Indledning og grundlæggende principper

I Dansk Socialrådgiverforening (DS) har vi længe engageret os i drøftelserne om

revision af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), og vi har tidligere udarbej-

det bidrag om forenkling af LAB. Dette notat konkretiserer

og udbygger DS’

for-

slag til revision og forenkling af loven, og det sættes dem ind i en bredere ramme

med forslag til ændring af grundlæggende strukturer i LAB og ændring af en ræk-

ke afsnit og detaljer. DS vurderer, at denne bredere ramme er nødvendig, hvis der

skal gennemføres en revision og forenkling af LAB, der har perspektiv og dybde.

En stor del af forslagene er udbygget og konkretiseret i vedhæftede bilag.

DS har sideløbende udarbejdet et notat om ændringer i Serviceloven (SEL), der er

nødvendige, hvis de to love skal spille bedre sammen i hverdagen. Og det skal de

kunne, hvis man skal levere en kvalificeret og sammenhængende indsats over for

store gruppe af borgere, der har sammensatte problemer, og som står centralt i

diskussionen både social- og beskæftigelsespolitisk. Notatet om revision af SEL vil

blive fremsendt til Socialministeriet og er vedlagt dette notat som bilag.

Grundlæggende principper

DS mener, at nogle grundlæggende principper bør gennemsyre revisionen af LAB.

De vil i høj grad være styrende for notatets forslag. For DS er det centralt at:



borgerne skal nå frem til varig beskæftigelse, ikke bare kortsigtede/usikre

ansættelser



borgere, der har alvorlige og sammensatte problemer, der kræver indsats

fra flere sektorer, får en indsats, der er helhedsorienteret og tværsektoriel



principper om empowerment står centralt i arbejdet med borgerne, især i

forhold til de mest belastede borgere, fordi det har stor betydning for, om

de faktisk kan komme nærmere uddannelse eller job.



revisionen af LAB gennemføres, så loven så vidt renses for unødigt bureau-

krati



loven bygges op ud fra proportionalitet og et mindsteindgrebsprincip, så

man altid vælger den for borgeren mindst indgribende, men dog dækkende

indsats for at opnå varig beskæftigelse eller anden varig forsørgelse



der skabes mere fagligt handlerum for de fagpersoner, der skal hjælpe

borgerne, med fuld respekt for retssikkerhed, borgernes retskrav, relevant

dokumentation mv.



loven fremmer vidensbaseret arbejde og anvendelsen af personale, der ud-

dannelsesmæssigt og ved løbende efteruddannelse har faglige forudsæt-

ninger for at løfte opgaverne, og som får de nødvendige vilkår til at kunne

det.

Side 3 af 21

2. Revision af LAB

2 A. LABs disposition

DS mener, at selve dispositionen for Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats bør

ændres, så den både bliver overskuelig og umiddelbart forståelig i sin struktur.

DS forslår nedenstående disposition for loven.

Der er tilføjet tre tilbudskapitler, et vedr. tilbud og forebyggende beskæftigelses-

indsats, et om beskæftigelsestilbud for alle målgrupper og et om særlig beskæfti-

gelsesindsats.

Herudover er tilbuddene oplistet, så de tilnærmelsesvis stemmer overens med

proportionalitetsprincippet.

I nedenstående disposition, er der

være henvisninger til DS’ konkrete

forslag i

dette notat og dets bilag.

Side 4 af 21

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats



Formål

(DS forslag- 2.B, bilag 1)

Indsats over for arbejdssøgende- og uddannelsessøgende samt virksomheder

(nuværende kap 3 og 4 og § 6)

Målgrupper og deres særlige rettigheder og pligter

(DS forslag

–

2.C)

Sygedagpengemodtagere



Dagpengemodtagere

(Kap. 5 tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre m.v. og kap 6, Oplysninger om

job og cv)

Jobparate

(Kap. 5 tilmelding af arbejdssøgende i jobcentre m.v. og kap 6, Oplysninger om job og cv)

Aktivitetsparate

Unge mellem 15-25 år (Ydelsen

er fortsat forskellig for uddannelsesparate og aktivitetsparate og sær-

regler for de 15-17 årige kap 13b)

▪

Særregler for ledige selvforsørgende

(DS forslag

–

2.G)

▪

Særregler for ledige selvforsørgende



Job- og uddannelsesforløb

(kap 10, 7 og 7a), herunder ret og pligt til tilbud (16, 17 og 17 a)

(DS forslag

–

2.D, bilag 2)

Forsikrede ledige

Ikke-forsikrede ledige

Min plan(Kap

9+9a)

(DS forslag

–

2.E, bilag 3)

Tværgående koordinering af indsatser efter LAB og SEL

–

Én plan

Ret til koordinerende sagsbehandler

Tilbud(kap.8+13 a og b)

(DS forslag

–

2.F, bilag 4)



Tilbud om forebyggende beskæftigelsesindsats

Arbejdsfastholdelse

(herunder § 100)

(DS forslag

–

2.F, bilag 4)

Opkvalificering ved afskedigelse

(herunder §§102 og103)

Tilbud om beskæftigelsesindsats for alle målgrupper

Realkompetence vurdering (§32a)

Opkvalificering ved afsættelse (§99)

Jobrotation

(tidligere kap. 18)

Løntilskud (inkl.

voksenlærlingeordningen) (kap. 12)

Uddannelsesrettede tilbud

(DS forslag

–

2.F, bilag 4)

Virksomhedsforløb

(kap 11) (hvad med varighed her??)

Opkvalificering

(særligt tilrettelagte projekter med henblik på at udvikle faglige, sproglige eller sociale

kompetencer, fx §32, stk.3 og 4)

Mentor (kap. 9b)

Tilbud om særlig beskæftigelsesindsats

(DS forslag

–

2.G, bilag 5)

Revalidering

(DS forslag

–

2.H, bilag 6)

Fleksjob

(kap 13)(DS

forslag

–

2.I, bilag7)

Arbejdsrettet rehabilitering: Ressourceforløb og jobafklaring

(kap 12a+b)

(DS forslag

–

2.I, bilag 7)

Tillægsydelser

Tilskud til udgifter til hjælpemidler mv.

Befordringsgodtgørelse mv.

Øvrige bestemmelser

Digital kommunikation

(tidl. Kapitel 4a)

Inddragelse af andre aktører

(tidligere kapitel 2 a)

Underretninger m.v.

Udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab, erstatning m.v.

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Forsøg

Statens refusion til kommunerne

Klageadgang og ikrafttræden m.v.

Klageadgang

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser



Side 5 af 21

2 B. Lovens formål

DS har længe påpeget, at formålsbestemmelsen i LAB bør opdateres og sammen-

tænkes med formålsbestemmelserne i SEL.

Formålsparagraffen i LAB er ikke ændret siden 2003 og er dermed ikke opdateret i

takt med lovens udvikling. Det betyder, at formålsparagraffen ikke fuldt ud afspej-

ler intentionerne med beskæftigelsesindsatsen. Herudover korresponderer for-

målsparagraffen i LAB ikke med formålsparagrafferne i SEL, hvilket besværliggør

muligheden for at lave en sammenhængende indsats for de borgere, der modtager

indsatser efter begge love.

Den generelle formålsbestemmelse i LAB bør derfor ændres, så den afspejler in-

tentionerne med beskæftigelsesindsatsen i dag. Herudover bør formålsbestemmel-

sen udvides med et nyt stykke 2, der beskriver principperne for lovens indsatser.

Ud over den generelle formålsparagraf bør der udarbejdes specifikke formålspara-

graffer for de to afsnit i LAB, som DS foreslår: afsnittet om beskæftigelsesindsats

for alle grupper og afsnittet om den særlige beskæftigelsesindsats. Den nye speci-

fikke formålsparagraf for den særlige beskæftigelsesindsats skal korrespondere

med den specifikke formålsparagraf for Servicelovens voksenbestemmelser.

Centrale forslag:

Den generelle formålsparagraf i LAB ændres, så følgende principper træder tyde-

ligere frem:



Uddannelse

som en vej til varig beskæftigelse for særligt unge samt bor-

gere uden kompetencegivende uddannelse.



Arbejdsrettet rehabilitering

som en sammenhængende og tværsektoriel

indsats for borgere med begrænsninger i arbejdsevnen.



Varig beskæftigelse

som et afgørende mål for indsatserne i LAB. Det skal

sikre, at det bliver ikke blot den korteste vej, men også den mest vedva-

rende vej til beskæftigelse for ledige borgere.



Fremdrift og kontinuitet

i borgerens forløb, der skal sikre en fortløbende

udvikling i borgerens situation og mindske passive perioder i borgerens

forløb, der ikke beror på faglige vurderinger.

Der tilføjes to nye specifikke formålsparagraffer for afsnittet om beskæftigelses-

indsats for alle samt for afsnittet om den særlige beskæftigelsesindsats.

Der vedlægges bilagsnotat 1:

”Nye

formålsbestemmelser i LAB”, som uddyber og

konkretiserer DS’ forslag

i konkrete paragrafformuleringer.

Side 6 af 21

2 C. Målgrupper i LAB

Der er i dag 14 forskellige målgrupper i LAB, som især er defineret ud fra borge-

rens ydelse.

Mange af målgrupperne har samme karaktertræk og bør derfor have nogenlunde

identiske indsatser. DS foreslår derfor, at målgrupperne samles i væsentligt færre

og mere klare kategorier. Omdrejningspunktet for kategoriseringen af målgrup-

perne bør være ud over alder være den indsats, borgerne skal have. DS forslår på

den baggrund fem målgrupper. Alle de 14 målgrupper, der i dag er i LAB skal dog

fortsat have muligheder for indsatser via LAB.

DS foreslår, at målgrupperne i LAB bliver:



Sygedagpengemodtagere



Dagpengemodtagere



Jobparate



Aktivitetsparate



Unge mellem 15-25 år (Forslaget ændrer ikke ved ydelsen, der fortsat er

forskellig for uddannelsesparate og aktivitetsparate. Der må være særreg-

ler for de 15-17 årige)

2 D. Afbureaukratisering: et opgør med detailstyring

LAB er blevet ændret adskillelige gange siden vedtagelsen i 2003. Derfor fremstår

LAB i dag med en ulogisk struktur, et stort antal tilhørende skrivelser og vejled-

ninger og har i alt et omfang af ca. 30.000 sider. Loven er blevet overordentlig

svær at navigere i og at gennemskue for både borgere og sagsbehandlere. DS ser

derfor et stærkt behov for en forenkling af LAB.

En større gennemskuelighed og fleksibilitet i reglerne er en nødvendighed for at

kunne tilrettelægge og iværksætte netop den indsats, som modsvarer den enkel-

tes behov, giver resultater og leder borgere til varig beskæftigelse. DS vil gerne

derhen, hvor der kan foretages et fagligt skønt i den konkrete situation frem for at

navigere efter en detaljeret procesregulering (se afsnit 4 om faglighed).

Nedenstående forslag fokuserer på en forenkling af bestemmelser om 1) kontakt-

forløbet, 2) ret og pligt tilbud og 3) bestemmelser om rådighedsvurdering og

sanktion. Herudover forslår DS, at der ses på bemyndigelserne i LAB, som kompli-

cerer loven yderligere De tre områder for forenkling skal ses ud fra, at kontaktfor-

Side 7 af 21

løbet fremover skal anskues som et job- og uddannelsesforløb. Her agerer sags-

behandleren som en fagprofessionel vejleder og ikke primært som en systemad-

ministrator. DS’ forslag retter sig mod de ikke-forsikrede

ledige og de bestemmel-

ser, der skal gælde for deres kontaktforløb.

Forenkling af bestemmelserne for det individuelle kontaktforløb

DS foreslår, at man fremadrettet laver en mere fleksibel ramme både for borgere

og for sagsbehandlere, hvor

det individuelle kontaktforløb bliver et ’job-

og ud-

dannelsesrettet’ forløb, som planlægges med udgangspunkt i borgerens konkrete

behov sammen med borgeren med henblik på at skabe progression frem mod or-

dinær beskæftigelse.

Centrale forslag:



Centrale principper for kontaktforløbet på tværs af målgrupper:

Bestemmelsen om kontaktforløbet bliver formuleret som et job- og uddan-

nelsesforløb med centrale principper for forløbet gældende på tværs af alle

målgrupper. Kontaktforløbet har til formål at bringe borgeren tættere på

varig ordinær beskæftigelse eller uddannelse, uanset hvilken målgruppe

borgeren tilhører.

Fælles minimumskrav til samtalehyppighed på tværs af målgrupper:

For ikke-forsikrede ledige foreslås der et fælles minimumskrav om fire sam-

taler placeret indenfor 12 måneder. Disse samtaler kan individuelt tilrette-

lægges efter borgerens behov, og herved skabes der både en mere me-

ningsfuld indsats, og loven bliver mere overskuelig.

Regler om mulige undtagelser fra personlige samtaler samles et sted:

Udgangspunktet

for de fire ’minimumssamtaler’ er, at disse skal være per-

sonlige samtaler. Der kan dog gøres undtagelser fra den personlige samtale

på baggrund af en faglig vurdering og i stedet fx udføre samtalen telefo-

nisk, ligesom det på baggrund af en faglig vurdering kan besluttes at sam-

talen skal varetages af en anden part, som tilbagerapportere til sagsbe-

handleren. Regler om disse undtagelser samles ét sted i lovteksten.



Forenkling af bestemmelser om ret og pligt tilbud

I den nuværende lovgivning er der særskilte bestemmelser om ret og pligt til til-

bud for de enkelte målgrupper. DS ser et stort potentiale i at forenkle bestemmel-

Side 8 af 21

serne omkring ret og pligt tilbud med henblik på skabe meningsfulde forløb for

borgerne, som sikrer progression mod varig ordinær beskæftigelse. Derfor foreslår

DS følgende om forenkling af bestemmelserne om ret og pligt til tilbud.

Centrale forslag:



Forenkling af bestemmelser i forhold til tilbudsafgivelse:

Ret og pligt til tilbud fra efter første samtale.

Første tilbud skal afgives efter tre måneder for ikke-forsikrede ledige og

efter seks måneder for forsikrede ledige.

Minimumsrettighed til tilbud hver 6. måned på tværs af målgrupper.

Afgivelse af tilbud, skal bero på et fagligt skøn:

Detailreguleringen om, hvornår hvilke tilbud kan gives til de forskellige

målgrupper, skal afskaffes. Job- og uddannelsesforløbet skal tilrettelæg-

ges i samarbejde med borgeren ud fra borgerens behov, derfor er det

nødvendigt at tilbuddene kan gives fra første dag i ledighedsforløbet og at

varigheden og time-antallet beror på en individuel faglig vurdering af,

hvad der kan sikre progression i den enkeltes forløb. DS mener dog, at

der bør være en minimumsgrænse for varigheden og timeantallet på til-

bud for at sikre borgerens rettigheder.

Ubrudte tilbudsforløb over målgruppeskift:

DS foreslår, at job- og uddannelsesforløbet skal kunne tilrettelægges, som

et kontinuerligt forløb, hvor der kan gives tilbud for at sikre borgerens

progression mod varig ordinær beskæftigelse. Tilbud skal kunne forsætte

ud over målgruppeskift, hvorfor fx bestemmelser efter den nuværende §

24 i LAB og lign. foreslås ophævet.



Side 9 af 21

Forenkling af bestemmelserne om rådighedsvurdering og sanktion

Vurdering af borgerens rådighed indgår som et gennemgående redskab i beskæf-

tigelsesarbejdet. Arbejdsfeltet vedrørende borgeres rådighed deles mellem ydel-

sesenhed og sagsbehandlere på jobcentret. Da afgørelse om borgeres rådighed

kan få afgørende betydning for den enkelte, stiller det krav til en meget sammen-

tænkt indsats mellem jobcenter og ydelsesenhed. Iværksættelse af sanktioner vil

som udgangspunkt være indgribende for borgeren, og det er derfor væsentligt, at

det er tydeligt, hvilke forventninger, der stilles til borgere om rådighed, og også

tydelighed om hvilke forseelser, der kan udløse sanktioner.

Centrale forslag



Forenkling af vejledningsforpligtigelsen:

Vejledningsforpligtelsen i § 35 i LAS kompleksitetsreduceres, så det bliver

muligt for den enkelte medarbejder at give en forståelig vejledning til bor-

gerne om konsekvenserne af en eventuel forseelse i forhold til rådighed. En

kompleksitetsreducering af vejledningen vil formodentlig være afhængig af,

at der sker en sanering i reglerne om sanktionering §§ 35-44 i LAS.

Tre former for sanktion:

DS forslår, at der gøres op med de forskellige former for sanktion, så der

fremover kun er mulighed for sanktion i forhold til udeblivelse fra samtaler

og tilbud, samt § 38 i LAS vedr. CV og Jobnet.

Socialfaglige vurderinger af rådighed for udsatte borgere:

DS foreslår, at vurderinger i forhold til rådighed alene foretages med afsæt

i en socialfaglig helhedsvurdering. En regelændring skal give plads til et

øget fagligt handlerum, hvor spørgsmålet om rådighed beror på faglige

skøn med afsæt i borgerens samlede situation.



Der vedlægges bilagsnotat 2:

”Forslag til

afbureaukratisering

af LAB”,

som uddy-

ber og konkretiserer DS’ forslag.

2 E. Én koordinerende plan og en koordinerende sagsbehandler

Én koordinerende plan

Der er et stort koordineringsbehov for borgere, der har sammensatte sociale, be-

skæftigelsesmæssige, sundhedsmæssige og uddannelsesmæssige problemer. Der-

for er der behov for, at disse borgere får tilbud om, at der kan udarbejdes en ko-

ordinerende plan, der skal skabe overblik og koordination på tværs af de involve-

Side 10 af 21

rede forvaltninger og lovgivninger. En koordinerende plan skal være et

tilbud

til

borgerne, og fokus skal være på borgernes ejerskab og deres mulighed for at ha-

ve overblik og handle i egen sag.

Kun borgere, der har behov for mere omfattende og sideløbende indsatser, skal

have tilbudt en koordinerende plan. Den koordinerende plan skal fungerer som

”overligger” over sektorplanerne i sager med et tydeligt koordinationsbehov. Ind-

satsen vil således stadig være forankret i de enkelte sektorer men koordineret

gennem den overordnede plan.

Kommunerne skal fastlægge, hvordan opfølgningen i sager med en koordinerende

plan skal organiseres, og hvilken rolle og forpligtelser, de involverede forvaltnin-

ger har i den forbindelse.

Centrale forslag:



Kommunerne skal tilbyde borgere, som har behov for mere omfattende

indsatser fra flere sektorer, en koordinerende plan. Det indskrives i SEL i

en ny § 141a og i LAB i en ny § 28a. Teksten er identisk i de to paragraf-

fer.

Planen skal udarbejdes sammen med personen, så vedkommende forstår

mål og indhold i planen og oplever den som meningsfuld.

Den koordinerende plan skal supplere og samordne sektorplaner efter de

enkelte lovgivninger, herunder Min Plan, Rehabiliteringsplaner og Hand-

leplaner efter Serviceloven

Kommunen skal skabe grundlag for samarbejdet og opfølgningen i den

koordinerende plan. De involverede myndigheder og forvaltninger er

forpligtede til at indgå i samarbejdet om planen



Koordinerende sagsbehandler

En koordinerende sagsbehandler er vigtig for borgere med tværgående udfordrin-

ger. Det kan sikre, at borgeren får en helhedsorienteret indsats, som er koordine-

ret tværsektorielt. Sagsbehandleren kan også skabe kontinuitet og en frugtbar

relation til borgeren, hvilket har stor betydning for borgerens tillid til hele forløbet.

For borgeren opleves det måske som det vigtigste at have en god koordinerende

sagsbehandler, som man stoler på og kan få i tale.

En koordinerende sagsbehandler skal være et obligatorisk tilbud til borgerne i de

sager, der også har en koordinerende plan. Opgaven bør placeres klart, så ingen

er i tvivl om, hvem der har ansvar for koordineringen. Erfaringen fra koordineren-

Side 11 af 21

de sagsbehandlere i ressourceforløbene viser, at de bør have en grad af tværgå-

ende beslutningskompetence i sagen på tværs af de enkelte forvaltninger. Kom-

munen skal derfor lokalt fastlægge systemer, der kan sikre et tværgående ansvar i

hverdagen.

Hvis man skal kunne løfte opgaverne som koordinerende sagsbehandler, skal

sagsbehandleren have tid til at koordinere og til løbende at følge op på borgerens

forløb i en tæt dialog med vedkommende.

Centrale forslag:



Kommunerne skal tilbyde borgere, som skal have en koordinerende plan,

at de kan få en koordinerende sagsbehandler. Det skal indskrives i SEL i

en ny § 141b og i LAB i en ny § 28b. Teksten er identisk i de to paragraf-

fer.

Den koordinerende sagsbehandler har ansvaret for at koordinere den

samlede indsats og for at følge op på den koordinerende plan. Sagsbe-

handlerends skal facilitere samarbejdet med øvrige involverede myndig-

heder.

Det er en forudsætning, at borgeren inddrages i koordineringsarbejdet og

at vedkommendes synspunkter og ønsker indgår fuldt ud i arbejdet med

en koordinerende plan.

Kommunen kan beslutte, at opgaven som koordinerende sagsbehandler

udføres af en enhed i kommunen, der varetager opgaver efter anden lov-

givning. Den koordinerende sagsbehandler skal kunne træffe afgørelser i

sagen efter denne lov.

Den koordinerende sagsbehandler skal have tid og faglig kompetence til

at udføre opgaven. DS anbefaler, at den koordinerende sagsbehandler

har et sagstal på ca. 30 sager.



Der vedlægges bilagsnotat 3: ”En fælles plan og koordinerende sagsbehandler til

borgere med indsatser efter både Serviceloven og Lov om aktiv beskæftigelsesind-

sats”,

som uddyber og konkretiserer DS’ forslag.

Side 12 af 21

2 F. Forenkling og målretning af tilbudsviften i LAB

DS mener, at de tilbud, som gives i beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at

borgeren så hurtigt som muligt opnår og fastholder beskæftigelse og så vidt mu-

ligt på ordinære løn- og ansættelsesvilkår.

Der er behov for et opgør med, at beskæftigelsesindsatsen først starter, når bor-

geren bliver ledig eller syg, og slutter, når den ledige er i job eller rask igen. Der

bør arbejdes ud fra en mere cirkulær tilgang til beskæftigelsesindsatsen, hvor vi

bliver bedre til at forebygge ledighed gennem aktive indsatser og jobrettet uddan-

nelse, som kan medvirke til at fastholde og udvikle borgerens arbejdsevne og

kompetencer. Samtidig skal det i højere grad være muligt at følge op på de ind-

satser og tilbud, som borgeren har fået i ledighedsperioden for at understøtte,

konsolidere og udbygge borgerens evne til at holde fast i jobbet.

Det er DS’ klare vurdering, at en mere cirkulær tilgang

til beskæftigelse, hvor ind-

satsen rækker ud over ledighedsperioden vil kunne medvirke til, at nogle af de

målgrupper som er på kanten af arbejdsmarkedet, får en holdbar og blivende til-

knytning til det.

DS forslår, at tilbudsviften ændres, så den inddeles i tre kapitler; Forebyggende

beskæftigelsesindsats, Beskæftigelsesindsats for alle og Særlig beskæftigelsesind-

sats.

Tilbud, som skal understøtte fastholdelse og blivende selvforsørgelse, skal ligge i

kapitlet om den forebyggende beskæftigelsesindsats.

For en nærmere afgrænset gruppe borgere, hvis arbejdsevnen er truet eller ned-

sat, skal der tilrettelægges en særlig beskæftigelsesindsats med et bredere afkla-

rende og udviklende sigte. I disse tilfælde skal der kunne trækkes på tilbud efter

SEL, sundhedsloven og psykiatriloven. Samtidig skal jobcentret kunne give vejled-

ning og rådgivningstilbud målrettet personlig udvikling, hverdagsmestring mv. For

denne gruppe er målet også job og selvforsørgelse, men kompleksiteten og ind-

satsbehovet er større og tidshorisonten derfor typisk længere.

Med udgangspunkt i ovenstående rammesætning uddybes herunder to af de til-

budselementer, som DS mener, bør have særligt fokus i en revision af LAB:



Uddannelse



Arbejdsfastholdelse

Uddannelse som beskæftigelsesrettet indsats

En stor del af borgere på kontanthjælp har ikke nogen uddannelse

–

måske end

ikke gennemført folkeskole. Gruppen har således i forhold til øvrige målgrupper et

Side 13 af 21

uddannelsesmæssigt efterslæb og kan i mindre grad end andre honorere kvalifika-

tionskravene i mange job.

DS mener, at opkvalificering i form af uddannelse generelt bør opprioriteres i be-

skæftigelsesindsatsen til gavn for borgere og virksomheder. Hovedparten af de

unge skal som i dag have en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. Bor-

gere med en nedsat arbejdsevne skal have revalidering som primært opkvalifice-

ringstilbud. For den resterende gruppe, som overvejende består af kontant-

hjælpsmodtagere over 25 år uden nedsat arbejdsevne men også ofte med store

uddannelsesmæssige mangler, vil en jobrettet uddannelsesindsats i mange tilfæl-

de være det, der bedst medvirker til, at de kan opnå en varig jobtilknytning.

DS mener, at realkompetencevurdering bør være obligatorisk, på linje med udar-

bejdelsen af CV, for borgere uden uddannelse. Både fordi det vil synliggøre, hvilke

reelle kompetencer den enkelte har i forhold til et arbejde, og for at synliggøre,

hvor en uddannelsesindsats vil kunne styrke borgerens kompetencer.

Allerede i dag, er der via LAB mulighed for at give uddannelse til borgere på kon-

tanthjælp, men desværre bliver der i dag givet overordentlig lidt ordinær uddan-

nelse

. Det skyldes primært betalingsloven, som betyder at kommunen skal beta-

le for ordinær uddannelse, som ellers er gratis for borgerne at deltage i. Herud-

over står muligheden for at bevillige uddannelse i LAB i kapitlet vejledning og op-

kvalificering, og det fremstår derfor ikke klart som tilbudsmulighed.

Betingelserne for den jobrettede uddannelse kunne herudover med fordel følge

principperne i LAB § 26a om adgang til 6 ugers uddannelse for alle målgrupper.

Centrale forslag:



Betalingsloven afskaffes, så jobcentret ikke får en ekstraudgift, når

det bevilliger uddannelse som indsats.

Tydeliggørelse af tilbud om realkompetencevurdering og uddannel-

se som tilbud.

Ret til uddannelse for alle, svarende til muligheden i § 26a.

Undersøgelse: Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse, AE Rådet, dec. 2016

Side 14 af 21

Arbejdsfastholdelse

DS mener, at LAB skal ændres, så det bliver muligt at arbejde med arbejdsfast-

holdelse i et bredere perspektiv med forskellige forebyggende tilbud. Ved at

igangsætte initiativer for at hjælpe til at fastholde medarbejdere allerede inden en

langvarig sygemelding må man forvente, at antallet af disse sygemeldinger eller

situationer, hvor borgere glider ud af deres job, kan reduceres.

Målgruppen vil i forhold til deres mulighed for at løse de daglige arbejdsfunktioner

være i et felt mellem arbejdsdygtig og uarbejdsdygtig, og det er væsentligt at po-

intere, at det fortsat i første omgang er arbejdsgivers og de ansattes eget ansvar

at sikre trivsel og efterlevelse af reglerne i arbejdsmiljølovgivningen.

Jobcentret skal ind med hjælp til fastholdelse, når det ikke er nok. Hjælpens om-

fang må fastlægges ud fra en konkret vurdering, hvilket forudsætter, at der i LAB

skabes et fagligt råderum til vurderingen. DS finder det relevant, at man følger de

erfaringer, som flere kommuner har gjort. Der er det sagsbehandlere med erfaring

fra sygedagpengeområdet, der varetager opgaven som fastholdelseskonsulenter.

Centrale forslag:



LAB justeres, så der bliver mulighed for at yde forebyggende hjælp

til arbejdsfastholdelse. Medarbejdere, der endnu ikke er sygemeld-

te skal kunne få udarbejdet en plan for arbejdsfastholdelse i perio-

der, hvor deres funktionsevne er truet eller nedsat.

Ud over muligheden for en fastholdelsesplan, udarbejdet i samar-

bejde med Jobcentret, skal der åbnes for, at målgruppen i særlige

tilfælde kan omfattes af tilbud i LAB. Eksempelvis mentor og i sær-

lige tilfælde også mulighed for opkvalificeringsforløb.

Den forebyggende vejledning fra jobcentret skal være helhedsori-

enteret, så også muligheder for støtte foranstaltninger fra eksem-

pelvis SEL kan inddrages.



Der vedlægges bilagsnotat 4:”Forenkling

og målretning af tilbudsviften i LAB”,

som uddyber og konkretiserer DS’ forslag.

Side 15 af 21

2 G. Tilbud om særlig beskæftigelsesindsats

Kapitlet om den særlige beskæftigelsesindsats skal indeholde afsnit om revalide-

ring, jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Borgeren skal som udgangspunkt have tilbud efter kapitlet om beskæftigelsesind-

sats for alle. Så snart sagsbehandleren bliver opmærksom på, at borgerens ar-

bejdsevne kan være truet eller nedsat, foretages en grundig vurdering af borge-

rens arbejdsevne, og den dokumenteres. På baggrund af denne vurdering kan der

tildeles tilbud efter kapitlet om den særlige beskæftigelsesindsats.

Centrale forslag



Kapitlet om den særlige beskæftigelsesindsats indledes med en specifik

formålsbestemmelse for kapitlet (jf. afsnit B om lovens formål).

Kapitlet om den særlige beskæftigelsesindsats indledes derudover med

paragraffer der 1) definerer arbejdsevne og beskæftigelsesmål, 2) beskri-

ver tilkendelsen af indsatser efter kapitlet og 3) beskriver den nødvendige

dokumentation for tilkendelse af indsats efter kapitlet.

Der vedlægges bilagsnotat 5:

”Notat om den særlige

beskæftigelsesindsats”, som

uddyber og konkretiserer

DS’ forslag.

2 H. Revalidering

Revalidering er den beskæftigelsesrettede indsats, hvor flest borgere efter afslut-

tet forløb opnår ordinær beskæftigelse. Revalideringsordningen bør derfor bruges i

langt højere grad, end den gør i dag. For at sikre øget brug af revalidering foreslår

DS, at dele af revalideringsbestemmelserne flyttes til LAB og samtidig omskrives

betydeligt.

Centrale forslag:

1) De revalideringsbestemmelser, der regulerer revalideringsindsatsen, samles i

LAB og omskrives betydeligt. De bestemmelser i Lov om aktiv socialpolitik (LAS),

der regulerer revalideringsydelsen (§§ 51

–

52c, 58-59 samt 64a) bør forblive i

LAS.

2) Der udarbejdes et nyt kapitel om den særlige beskæftigelsesindsats (jf. afsnit

Side 16 af 21

2 G), der rummer afsnittene: revalidering, jobafklaringsforløb, ressourceforløb,

fleksjob og førtidspension. DS foreslår, at kapitlet indledes med paragraffer der

1) definerer arbejdsevne og beskæftigelsesmål, 2) definerer de grundlæggende

principper for den særlige beskæftigelsesindsats, 3) beskriver dokumentationen

for tildeling af indsats efter dette kapitel samt 4) indfører en ret for borgeren til

at anmode kommunen om at klarlægge borgerens arbejdsevne.

3) Følgende bestemmelser, der regulerer revalideringsindsatsen, omskrives til

nye paragraffer med nyt indhold:



Tilkendelseskriterierne (den nuværende § 46 i LAS) omskrives, så det ty-

deliggøres, at revalidering er for personer med nedsat arbejdsevne, samt

at sigtet med indsatsen er varig beskæftigelse.

Der tilføjes en ny paragraf om revalideringsplanen, der udbygger de nu-

værende § 27 og § 28, stk. 2 i LAS, for at skærpe planens indhold.

Opfølgningsreglerne udbygges for at sikre den nødvendige og fleksible op-

følgning i revalideringsforløb. Der tilføjes et nyt stk. 4 i § 15 i LAB, der re-

gulerer opfølgningsreglerne for revalidender. Herudover udvides opfølg-

ningsreglerne med en ny paragraf, der fastlægger, at opfølgningen skal

gennemføres ud fra den enkeltes behov, dog minimum hver 3. måned.

Bestemmelsen i § 49 i LAS om revalideringsperiodens længde slettes. Det

skal i stedet være en faglig vurdering, der er afgørende for revaliderin-

gens varighed. Revalideringsperiodens længde skal fremover skrives ind i

den enkelte revalideringsplan.

Bestemmelserne, der regulerer 1) indholdet i revalideringen, 2) indholdet

i revalideringens beskæftigelsesmål, 3) forlængelse af revalideringsperio-

den, 4) muligheden for at arbejde under revalidering samt 5) støtte til

selvstændig virksomhed fastholdes i sin nuværende form, dog i en ny

rækkefølge, så paragrafferne bliver mere anvendelige i praksis.



Der vedlægges bilagsnotat 6:

”Notat om nye revalideringsbestemmelser”,

som

uddyber og konkretiserer DS’ forslag.

2 I. Ressourceforløb

Formålet med ressourceforløbene er at skabe en helhedsorienteret og koordineret

indsats for at få borgere med komplekse og sammensatte problemer videre i livet

og i bedste fald tilbage på arbejdsmarkedet. Mange kommuner skaber kvalificere-

de ressourceforløb, men det har været svært at indfri potentialerne i ressourcefor-

Side 17 af 21

løbene fuldt ud, da der er nogle problemer i kommunernes praksis og i den ram-

me, lovgivningen sætter om forløbene. DS har flere gange påpeget, at hvis res-

sourceforløbene skal fungere optimalt, så skal der både ændres i lovgivningen og

stilles krav til kommunernes praksis.

Beskæftigelsesministeren har i marts 2017 udsendt en orienteringsskrivelse, der

skal præcisere kommunernes brug af ressourceforløb. Det har dog ikke ændret

kommunernes praksis, fordi en række kommuner og Ankestyrelsen ikke mener, at

skrivelsen

er juridisk bindende. DS’ forslag skal sikre, at der faktisk kommer de

nødvendige ændringer.

DS har 13 konkrete forslag til, hvordan arbejdet med ressourceforløbene kan

styrkes:

1. Målgruppen for og målet med ressourceforløbene skal præciseres.

2. Ressourceforløbene skal kunne sættes i værk tidligere, end de bliver i

dag.

3. Borgerens socialrådgiver skal kunne give en anbefaling om borgerens vi-

dere situation til rehabiliteringsteamet.

4. Rehabiliteringsteamet skal have reel beslutningskompetence.

5. Der skal være tid til at tale med borgerne og til at sikre borgerinddragel-

se.

6. Ressourceforløbene skal indeholde en bredere vifte af tilbud.

7. Den koordinerende sagsbehandler skal styrkes.

8. Ventetiden i sagsforløbet skal reduceres.

9. Borgeren skal have ret til et ressourceforløb efter et sammenhængende

år på kontanthjælp.

10. Det skal være lettere for kommunerne at arbejde med ressourceforløb

som en investering i menneskers liv.

11. Øget brug af revalidering

12. Fleksjob med få timer skal pege på et konkret arbejdsmarked, og de

skal føre til progression for borgeren.

13. Borgere uden realistisk mulighed på arbejdsmarkedet skal have førtids-

pension.

Der vedlægges bilagsnotat 7:

”13 forslag til forbedrede ressourceforløb, fleksjob

mv.”, som uddyber DS’ forslag.

Side 18 af 21

3. Samspil mellem SEL og LAB

SEL og LAB spiller ikke særlig godt sammen for borgere med sammensatte pro-

blemer, som kræver en flersidet indsats. Det gør det meget sværere at give en

sammenhængende støtte til en stor gruppe unge og voksne, så de kan blive hjul-

pet til et liv i trivsel og selvforsørgelse. Der er opbygget et bureaukratisk og

uoverskueligt system, hvor kolleger i andre forvaltninger ofte synes meget langt

væk. Samtidig oplever borgerne, at de møder et offentligt system med mange

planer og sagsbehandlere, som arbejder meget usammenhængende.

Udgangspunktet for de to lovgivninger er meget forskelligt. Mens der i LAB er en

række objektive kriterier for støtten til borgeren og for de handlinger, borgeren

skal deltage med, så er hjælpen i SEL baseret på en individuel, kompenserende

tilgang til borgeren og på dennes frivillige medvirken.

Det er derfor en vigtig opgave at få de to love til at spille bedre sammen. DS me-

ner, at der er behov for flere initiativer for at de to lovgivninger og deres ’logikker’

kan tilnærme sig hinanden.

Centrale forslag:



Formålsparagrafferne skal tænkes bedre sammen, så lovenes udgangs-

punkter flugter bedre.

Forvaltningerne skal forpligtes til at medvirke til en sammenhængende

og koordineret indsats i sager med sammensatte problemer. Fx i for-

hold til ressourceforløb og andre rehabiliterende indsatser.

Lovene skal åbne for en mere sammenhængende og fleksibel indsats

på tværs. Borgere med sammensatte problemer skal kunne få en koor-

dinerende plan og en koordinerende sagsbehandler.

Der skal indsættes en formulering i SEL om ressourceforløb, svarende

til § 68a, stk. 6 i LAB, så forpligtigelsen til at arbejde sammen om res-

sourceforløb og jobafklaringsforløb får plads i sociallovgivningen.



Samlet indsats for udsatte unge

Et stort antal love regulerer indsatsen til unge, og måske netop derfor falder en alt

for stor del af de unge igennem systemerne. Mange unge opnår ikke en uddannel-

se eller beskæftigelse, og de kan ende i udsat situation meget tidligt i livet. Det er

derfor overordentlig vigtigt at gøre noget særskilt for de udsatte unge. DS fore-

Side 19 af 21

slår flere initiativer i relation til udsatte unge mellem 15 og 25 år

–

startende i

folkeskolen og først afsluttet, når de er kommet godt ind i voksenlivet med ud-

dannelse, arbejde, bolig og familie.

Centrale forslag:



Unge, der forlader folkeskolen uden at komme i ungdomsuddannelse, skal

have en forpligtende plan, som skal løbe indtil de er godt i gang med en

uddannelse. De skal have en gennemgående og koordinerende sagsbehand-

ler, der skal følge op på planen og støtte de unge.

Kommunen skal udarbejde en plan for alle unge, der fylder 15 år og har en

foranstaltning efter børneparagrafferne i SEL. En sammenhængende plan

fra de er 15 til 25 år om uddannelse, beskæftigelse og voksenliv.

Kommunerne kan i dag etablere tværgående ungeforvaltninger for unge

under 30 år uden uddannelse

–

men kun få gør det. Derfor skal tværgående

ungeforvaltninger eller andre tværsektorielle organiseringsformer være ob-

ligatoriske. De skal yde en sammenhængende, stabil og relationsstærk ind-

sats til alle udsatte unge.

Anbragte unge og unge i efterværn skal ligestilles med andre unge mht. SU

og egenindtægt.



Der vedlægges bilagsnotat 8: ”Bedre

samspil mellem Lov om aktiv beskæftigelses-

indsats og Serviceloven”,

som uddyber DS’ forslag.

Side 20 af 21

4. Rum til faglighed - Socialrådgivernes faglighed er afgøren-

de for resultaterne i beskæftigelsesindsatsen

DS ønsker et opgør med den detailstyring, der er fremherskende i beskæftigelses-

lovgivningen (jf. afsnit 2 D). I stedet for detailstyringen ønsker DS, at der skabes

større rum til de faglige vurderinger i beskæftigelseslovgivningen, da det vil give

mulighed for at foretage et konkret fagligt skøn om, hvad der vil være bedst i bor-

gerens sag.

Det faglige skøn baserer sig på systematisk sagsarbejde og faglige vurderinger og

tager udgangspunkt i socialrådgivernes viden og metode. Konkret bliver det fagli-

ge skøn til i dialogen med borgeren set i forhold til lovens muligheder.

Et fagligt skøn forudsætter faglig viden om hvilke forhold, der kan have betydning

for en borgers situation og udviklingsmuligheder, herunder hvilken betydning en

eller flere indsatser vil kunne have for borgeren. Den faglige viden bygger på

forskning, praksisviden og borgerevalueringer, herunder forståelse og formidling

af lov og organisation. At foretage en skønsmæssig vurdering handler altså om at

kunne vurdere sammenhænge, årsager og konsekvenser ud fra den enkelte sag

og dennes særlige historie, så der ikke generaliseres men skønnes individuelt og

konkret med afsæt i juraen.

Hvorfor er det faglige handlerum afgørende?

Det er nødvendigt med et fagligt skøn, fordi den retlige regulering og økonomi

ikke alene kan give løsningerne på borgerens udfordringer, når disse er sammen-

satte. De er komplekse, og derfor er der behov for et fagligt skøn. Socialrådgivere

kan omsætte love, regler og systemer overfor borgeren og i dialog med borgeren,

så der kan udarbejdes en plan. Planen skal udarbejdes, så den fungerer inden for

gældende kontekst og stuktur og arbejder sig hen imod målet, samtidig med at

den er meningsfuld for borgeren.

Især for borgere med sammensatte problemer, hvor der ofte sker ændringer i de

forudsætninger, der ligger til grund for indsatsen og planen - fx nye sociale udfor-

dringer eller ventetid på behandling - er det afgørende, at socialrådgiveren har et

fagligt handlerum, som muliggør en tæt opfølgning, nye faglige vurderinger og

skøn. Så der kan handles i den konkrete situation, og så det kan sandsynliggøres

for både borger og samfund, at der sikres både progression og kontinuitet i sagen.

Det er den planlægning og løbende afvejning, socialrådgiverne med deres faglig-

hed og viden kan foretage i forhold til den enkelte, når de har det faglige handle-

rum til at gøre det.

Hvad påvirker, begrænser og rammesætter det faglige rum?

Det er oplagt at se på hvilke begrænsninger, lovgivningen sætter for det faglige

skøn.

Side 21 af 21

Det rum for fagligt skøn, som loven giver, bliver også påvirket af statslig styring

og kommunernes ledelsesmæssige fokus på resultater og økonomi

Selv om beskæftigelsesindsatsen er lagt ud til kommunerne, bliver deres handle-

rum således påvirket af den statslige styring, som kontraktstyring, evaluering,

budgetkontrol, performance management og benchmarking og det har stor betyd-

ning for det egentlige faglige handlerum.

Der skal således arbejdes på flere fronter, hvis det faglige handlerum skal øges:

både lovgivningsmæssigt via eksempelvis afbureaukratisering, den statslige sty-

ring af beskæftigelsesindsatsen samt jobcentrenes interne styring.

Centrale forslag:



LAB afbureaukratiseres som foreslået i afsnit 2 D.

Der sikres et fagligt handlerum

Det undersøges, hvordan det statslige og det kommunale styring

påvirker arbejdet i jobcentrene

Der vedlægges bilagsnotat 10:

”Socialrådgivernes faglighed er afgørende for resul-

taterne i beskæftigelsesindsatsen”, som uddyber og konkretiserer DS’ forslag.

Anette Skals Ph.D. Uarbejdsdygtig og hvad så?, s. 35 og Jacobi 2013 (2013:295f)