BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Notat

Dato 11. august 2017

MLJ

Side 1 af 3

Socialrådgivernes faglighed er afgørende for resultaterne i

beskæftigelsesindsatsen

DS ønsker et opgør med den detailstyring, der er fremherskende i beskæftigelses-

lovgivningen. DS har derfor fremsat en række forslag til afbureaukratisering af

LAB (jf. afsnit/bilag X). I stedet for den markante detailstyring ønsker DS, at der

skabes større rum til de faglige vurderinger i beskæftigelseslovgivningen, da det i

højere grad vil skabe en fleksibel og individuel tilpasset indsats for den enkelte

borger. Socialrådgiverne på jobcentrene har den faglighed, der skal til for at sikre

resultater i beskæftigelsesindsatsen.

I følgende notat vil vi skitsere, hvad det faglige handlerum rummer for dermed at

tydeliggøre, hvad DS ønsker at sætte i stedet for den detailstyring, vi ser i loven i

dag. Herudover vil vi beskrive, hvorfor det faglige handlerum er afgørende og

dermed på vigtige områder må erstatte en detailstyring, hvis de ønskede resulta-

ter i beskæftigelsesindsatsen skal nås.

DS ønsker sig en beskæftigelseslov, som kan fungere som et reelt arbejdsredskab

for socialrådgiverne. Loven skal være tilgængelig og efterlade handlerum for det

faglige arbejde. Det betyder i første omgang, at der skal ske en forenkling af LAB,

men det betyder også, at det er nødvendigt at se på, hvordan området bliver sty-

ret og hvilke rammer fagligheden har. Socialrådgiverne vil i praksis udmønte på

baggrund af lovgivningen og rette sig efter de politiske intentioner, denne udstik-

ker.

Hvad er det faglige handlerum?

Det faglige handlerum er muligheden for at foretage et skøn i forhold til, hvad der

vil være bedst i borgerens sag på baggrund af en konkret vurdering. Det faglige

handlerum beror på indsamlet dokumentation, vurderinger og afgørelser.

Hvad finder sted i det faglige handlerum?

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Side 2 af 3

Det faglige skøn består af systematisk sagsarbejde og faglige vurderinger. Det

baserer sig således på socialrådgivernes viden og metoder. Konkret bliver det fag-

lige skøn til i dialogen med borgeren i forhold til lovens muligheder. Dets karakter

vil derfor afhænge af hvilken målgruppe i beskæftigelsesindsatsen, det udføres i

relation til. Det faglige skøn er helt centralt ved planlægning af antal samtaler,

sanktioner og planens indhold.

Et fagligt skøn forudsætter faglig viden om hvilke forhold, der kan have betydning

for en borgers situation og udviklingsmuligheder, herunder hvilken betydning en

eller flere eventuelle indsatser kan have for borgeren. Den faglige viden er videns-

baseret, dvs. den bygger på forskning, praksisviden og borgerevalueringer, her-

under forståelse og formidling af lov og organisation. At foretage en skønsmæssig

vurdering handler altså om at kunne vurdere sammenhænge, årsager og konse-

kvenser ud fra den enkelte sag og dennes særlige historie, således at der ikke ge-

neraliseres, men skønnes individuelt og konkret. Det er lovgivningen, som skal

give plads til skønnet, f.eks. hvilke indsatser, der bedst vil give en borger den

bedste støtte frem mod beskæftigelse eller uddannelse, da dette anses for at være

individuelt. Loven skal med andre ord ikke blive for detailstyret.

Socialrådgiverne træffer beslutninger ud fra en faglig vurdering af, hvad der er

bedst at gøre i den konkrete situation og ikke ud fra et personligt normativ. Be-

slutningen begrundes og refererer til en faglighed og kan argumenteres i en fag-

lighed. Det betyder, at det er nødvendigt med en faglighed for at udføre en faglig

vurdering, som ikke bygger på personlige normer.

Hvorfor er det faglige handlerum afgørende?

Det er nødvendigt med et fagligt skøn, fordi den retlige regulering og økonomi

ikke alene kan give løsningerne på borgerens udfordringer, når disse er sammen-

satte. De er komplekse, og derfor er der behov for et fagligt skøn. Socialrådgivere

kan omsætte love, regler og systemer overfor borgeren og i dialog med borgeren,

så der kan udarbejdes en plan. Planen skal udarbejdes, så den fungerer inden for

gældende kontekst og stuktur og arbejder sig hen imod målet, samtidig med at

den er meningsfuld for borgeren.

Især for borgere med sammensatte og komplekse problemer, hvor der ofte sker

ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for indsatsen og planen, f.eks.

nye sociale udfordringer eller ventetid på behandling, er det afgørende, at social-

rådgiveren har et fagligt handlerum, som muliggør en tæt opfølgning, nye faglige

vurderinger og skøn. Så der kan handles og det kan sandsynliggøres for både bor-

ger og samfund, at der sikres progression og kontinuitet i sagen. Det er den plan-

lægning og løbende afvejning, socialrådgiverne med deres faglighed og viden kan

lave i forhold til den enkelte

–

hvis de har det faglige handlerum til at gøre det.

Side 3 af 3

Hvad påvirker, begrænser og rammesætter det faglige rum?

Det ligger ligefor at se på, hvilke begrænsninger lovgivningen sætter i forhold til

det faglige skøn. Det er i LAB f.eks. i forhold til planlægningen af et fleksibelt for-

løb eller tilbudsmuligheder. Det er en proces og detailregulering, DS gerne vil have

ud af loven. Men at sikre et fagligt handlerum vil ikke alene kræve lovændringer,

da arbejdet på jobcenteret også er underlagt anden styring.

Det rum for faglige skøn, som loven giver, bliver også påvirket af statslig styring

og kommunernes ledelsesmæssige fokus på resultater og økonomi (over faglig-

hed) - f.eks. rettighed, raskmeldinger og øget brug af aktivering begrænser udø-

velsen af skønnet.

IT-systemerne i jobcentrene har også selvstændig indflydelse på det faglige arbej-

de. Det kan komme til at være styrende for den måde, der sagsbehandles, fordi

man i de fleste it-systemer skal igennem forskellige trin i sagsbehandlingen eller

er ”tvunget” til at skrive i nogle konkrete felter,

hvor medarbejderen bliver ført

gennem lovgivningen. Derfor kommer det også til at have betydning for rummet

for det faglige skøn.

Helt overordnet er det væsentligt at være opmærksom på, hvordan lovgivningen

og debatten eller diskursen på området påvirker aktørernes adfærd, i dette tilfæl-

de både kommunalbestyrelsen, ledelse i jobcentret og medarbejderne. En bestemt

adfærd anerkendes og fremmes, hvor en anden sanktioneres. Der føres løbende

kontrol med kommunernes beskæftigelsesindsats og de anerkendes og sanktione-

res f.eks. ved, at de fremhæves som gode eksempler eller omvendt fremhæves

som det dårlige eksempel.

Selv om beskæftigelsesindsatsen er lagt ud til kommunerne, bliver deres handle-

rum således påvirket af den statslige styring, som kontraktstyring, evaluering,

budgetkontrol, performance management og benchmarking og det har stor betyd-

ning for det egentlige faglige handlerum.

Der skal således arbejdes på flere fronter, hvis det faglige handlerum skal øges:

både lovgivningsmæssigt via eksempelvis afbureaukratisering, den statslige sty-

ring af beskæftigelsesindsatsen samt jobcentrenes interne styring.

Centrale forslag:



LAB afbureaukratiseres som foreslået i afsnit 2 D.

Der sikres et fagligt handlerum

Det undersøges, hvordan det statslige og det kommunale styring

påvirker arbejdet i jobcentrene

Anette Skals Ph.D. Uarbejdsdygtig og hvad så?, s. 35 og Jacobi 2013 (2013:295f)