BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Notat

Dato 24. august 2017

MLJ

Side 1 af 10

Forenkling og målretning af tilbudsviften i LAB

Dansk Socialrådgiverforening (DS) mener, at de tilbud, som gives i beskæftigel-

sesindsatsen skal understøtte, at borgeren så hurtigt som muligt opnår og fast-

holder beskæftigelse og i videst muligt omfang på ordinære løn- og ansættelses-

vilkår.

For i højere grad at kunne opnå disse mål, er der behov for:



Bedre mulighed for individuel tilrettelæggelse af tilbudsgivningens timing,

indhold og varighed.



En opprioritering af uddannelse som tilbudsmulighed.



Forbedrede muligheder for en forebyggende beskæftigelsesindsats, der

skal medvirke til, at de borgere, der er kommet i beskæftigelse kan fast-

holde jobbet og løbende få en stærkere arbejdsmarkedstilknytning og og-

så derved undgå at blive ramt af ledighed på ny.

DS finder, at beskæftigelseslovgivningen allerede i dag i vidt omfang rummer

tilbud, som peger i den rigtige retning. Udfordringen ligger således dels i målret-

ning, forenkling og synliggørelse af de eksisterende muligheder, dels i at brede

mulighederne ud til alle målgrupper.

En række analyser og forsøg i kommunerne har påvist, at det kan betale sig for

både den ledige, virksomhederne og ud fra en samfundsøkonomisk betragtning

at investere målrettet i beskæftigelsesindsatsen. Samtidig har refusionsreformen

på beskæftigelsesområdet generelt medvirket til at give kommunerne et meget

stærkt incitament til at tilrettelægge indsatser, der virker. DS kan se, at kommu-

nerne har tilpasset deres indsats og tilbudsgivning, så den møder de incitamen-

ter, der ligger i refusionsreformen. DS mener nu, at tiden er inde til at løfte nogle

af de proceskrav og indholdsbegrænsninger, der i dag er i forhold til at tilrette-

lægge den indsats, der bedst og hurtigst skaber resultater i form af job og selv-

forsørgelse.

Særligt på to områder er der behov for egentlig nyudvikling af tilbudsgivningen,

hvis det i højere grad skal lykkes at få flere i arbejde og ruste dem, så de ikke

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Side 2 af 10

falder ud af beskæftigelse så snart de økonomiske konjunkturer vender en smule.

De to områder, hvor DS vil foreslå, at den job- og virksomhedsvendte beskæfti-

gelsesindsats målrettes er:



Styrkede muligheder for fastholdelsestilbud til personer, som enten har

opnået beskæftigelse efter ledighed eller som er beskæftigede og truet af

ledighed på grund af helbredsmæssige og sociale forhold, som truer bor-

gerens arbejdsevne og dermed muligheden for at fastholde beskæftigelse.



Styrkede muligheder for jobrettet opkvalificering og et styrket samspil

mellem jobcentrene og erhvervsuddannelserne omkring uddannelse af le-

dige og personer, som er kommet i job.

Der er behov for et opgør med, at beskæftigelsesindsatsen principielt først star-

ter, når borgeren bliver ledig eller syg og slutter, når den ledige er i job eller rask

igen. Der er behov for en mere cirkulær tilgang til beskæftigelsesindsatsen, hvor

vi bliver bedre til at forebygge ledighed gennem aktive indsatser og jobrettet ud-

dannelse, som kan medvirke til at videreudvikle borgerens arbejdsevne og kom-

petencer. Samtidig skal det i langt højere grad være muligt at følge op på de ind-

satser og tilbud, som borgeren har fået i ledighedsperioden for derigennem at

understøtte, konsolidere og udbygge borgerens evne til at holde fast i jobbet.

Det er DS’ klare vurdering, at en mere cirkulær tilgang til beskæftigelse, hvor

indsatsen rækker ud over ledighedsperioden, vil kunne medvirke til, at nogle af

de målgrupper, som er på kanten af arbejdsmarkedet, får en holdbar og blivende

tilknytning til job og arbejdsmarked.

Forenkling og målretning af tilbudsviften

Det er gennem en årrække blevet påvist, at virksomhedsrettet indsats virker, og

at en indsats ude i virksomhederne, kombineret med målrettede jobsamtaler og

evt. mentorindsats, udgør nogle meget væsentlige omdrejningspunkter for be-

skæftigelsesindsatsen. På det seneste har brugen af ordinære løntimer vundet

indpas som beskæftigelsesrettet indsats, og bl.a. STARs Dag-til-dag projekt og

JobFirst forsøget har vist, at netop ordinære løntimer, hvor en ledig ansættes på

almindelige løn- og ansættelsesvilkår på deltid for nogle kan være med til at bane

vejen til selvforsørgelse.

DS genkender nytten af at tilstræbe en indsats, der ligger så tæt på normale job

og jobvilkår som muligt. Langt de fleste borgere ønsker en tilværelse, hvor de

kan forsørge sig selv og bidrage til fællesskabet. Vi skal indrette lovgivningen, så

vi i højere grad bringer borgeren i stand til at turde tro på, at succes er mulig og

at man selv kan påvirke retningen i egen fremtid.

Ud over nogle få og ensartede minimumskrav til tilbudsgivningens omfang, kan

den detaljerede regulering på området erstattes af en fleksibel og individuel til-

budsgivning med udgangspunkt i en systematisk kortlægning af behovet for ind-

Side 3 af 10

satser, der kan støtte jobmatchet. Enhver indsats skal spejles ind i et konkret

delmål og der skal være en tydelig sammenhæng mellem delmålet og det over-

ordnede mål om job og selvforsørgelse. Samtidig skal der være tydelige mål for

den progression, som tilbuddet skal medføre. Planlægningen af tilbudsgivningen

sker i et samarbejde mellem borgeren og jobcentret med Min Plan som omdrej-

ningspunkt.

DS forslår, at tilbudsviften bør ændres, så den inddeles i tre kapitler; Forebyg-

gende beskæftigelsesindsats, Beskæftigelsesindsats for alle og Særlig beskæfti-

gelsesindsats.

Tilbuddene som skal understøtte fastholdelse og fortsat selvforsørgelse, skal ligge

i kapitlet om den forebyggende beskæftigelsesindsats. For en nærmere afgræn-

set gruppe af borgere, hvor arbejdsevnen er truet eller nedsat, skal der tilrette-

lægges en særlig beskæftigelsesindsats med et bredere afklarende, udviklende

og tværfagligt sigte. I disse tilfælde skal der kunne trækkes på tilbud efter ser-

viceloven, sundhedsloven og psykiatriloven. Samtidig skal jobcentret kunne give

vejlednings- og rådgivningstilbud målrettet personlig udvikling, hverdagsmestring

mv. For denne gruppe er målet også job og selvforsørgelse, men kompleksiteten

og indsatsbehovet er større og tidshorisonten er derfor typisk længere. For alle

borgere bør princippet om proportionalitet og mindst indgribende indsats i forhold

til at opnå job og fastholdelse gælde.

Overblik over de tre kapitler og tilbuddene i dem:

1. Forebyggende beskæftigelsesindsats



Arbejdsfastholdelse, herunder § 100



Opkvalificering ved afskedigelse § 102 og 103

2. Beskæftigelsesindsats for alle



Realkompetencevurdering



Opkvalificering ved afsættelse § 99



Jobrotation (tidligere kap. 18)



Løntilskud (inkl. voksenlærlingeordningen)



Uddannelsesrettede tilbud



Virksomhedsforløb med klare mål, evt. med trinvis opskalering af

timeantal



Opkvalificering

–

særligt tilrettelagte projekter med henblik på at

udvikle faglige, sproglige eller sociale kompetencer



Mentorer

3. Særlig beskæftigelsesindsats



Revalidering



Fleksjob



Arbejdsrettet rehabilitering: Ressourceforløb og jobafklaring

Med udgangspunkt i ovenstående rammesætning uddybes herunder skitseringen

af to af tilbudselementer, som DS mener, bør have særlig fokus i en revision af

LAB-loven:

Side 4 af 10



Uddannelse

Arbejdsfastholdelse

Uddannelse som beskæftigelsesrettet indsats

En stor del af borgere på kontanthjælp har ikke nogen uddannelse

–

måske end

ikke gennemført folkeskolen. Gruppen har således i forhold til øvrige målgrupper

et uddannelsesmæssigt efterslæb og er derfor i mindre grad end andre rustet til

at honorere kvalifikationskravene i mange job. De manglende kvalifikationer føjer

sig til borgernes evt. øvrige udfordringer i forhold til opnåelse af job og medvirker

til og forstærker disse.

DS mener, at opkvalificering i form af uddannelse generelt bør opprioriteres i

beskæftigelsesindsatsen til gavn for borgere og virksomheder. Hovedparten af de

unge skal som i dag have en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. Bor-

gere med en nedsat arbejdsevne skal have revalidering som primært opkvalifice-

ringstilbud. For den resterende gruppe, som overvejende består af kontant-

hjælpsmodtagere over 25 år uden nedsat arbejdsevne men også ofte med store

uddannelsesmæssige mangler, vil en jobrettet uddannelsesindsats i mange til-

fælde være det, der bedst medvirker til, at de kan opnå en varig jobtilknytning.

DS mener, at realkompetencevurdering bør være obligatorisk, på linje med udar-

bejdelsen af CV i forhold til borgere uden uddannelse. Både fordi det vil synliggø-

re hvilke reelle kompetencer, den enkelte har i forhold til et arbejde, men også

for at synliggøre hvor en uddannelsesindsats ville kunne fremme borgerens kom-

petencer.

Allerede i dag, er der via LAB mulighed for at give uddannelse til borgere på kon-

tanthjælp. Desværre bliver der i dag givet meget lidt ordinært uddannelse

. Det

skyldes primært betalingsloven, som betyder, at kommunen skal betale for ordi-

nær uddannelse, som ellers er gratis for borgerne at deltage i. Herudover står

muligheden for at bevillige uddannelse under kapitlet vejledning og opkvalifice-

ring og kommer derfor ikke til at fremstå klart som en tilbudsmulighed.

Betingelserne for den jobrettede uddannelse kunne herudover med fordel følge

principperne i LAB § 26a om adgang til 6 ugers uddannelse for alle målgrupper.

DS vurderer herudover, at der er et stort uudnyttet potentiale i forhold til at få

større nytte af det fleksible og modulopbyggede erhvervsuddannelsessystem i

Danmark. Et væsentligt led heri vil være et styrket samarbejde mellem erhvervs-

skolerne og jobcentrene samt styrkede muligheder for udvikling og gennemførel-

se af jobrettede uddannelsesforløb, som fører til varige ordinære job, og som

målgruppen kan mestre og gennemføre.

Undersøgelse: Kontanthjælpsmodtagere mv. under uddannelse, AE Rådet, dec. 2016

Side 5 af 10

Derfor forslår DS, at der sættes større fokus på ordinær og kompetencegivende

uddannelse, som skrives frem i loven som et selvstændigt tilbud. At der udarbej-

des en realkompetencevurdering i samarbejde med borgeren på linje med, at der

udarbejdes et CV for den enkelte borger. Herudover forslår DS, at betalingsloven

afskaffes og borgerne får en ret til uddannelse, f.eks. tilsvarende muligheden i §

26a, samt at der etableres et styrket samarbejde mellem jobcentrene og er-

hvervsskolerne.

Centrale forslag:



At betalingsloven afskaffelse så det bliver gratis for jobcenteret at bevil-

lige uddannelse som indsats.



Tydeliggørelse af tilbud om realkompetencevurdering og uddannelse

som tilbud.

Ret til uddannelse for alle flugtende med § 26a

Forslag til konkrete paragrafformuleringer

Nedenstående er et forsøg på konkrete paragrafformulering vedr. ovenstående

forslag. Paragrafferne skal stå samlet som et nyt kapitel i et nyt afsnit om tilbud

om beskæftigelsesindsats for alle i LAB.

Realkompetencevurdering

§ a Personer over 25 år, der er omfattet af indsats efter denne lov, som ikke

har gennemført en erhvervsuddannelse, har ret til tilbud om en realkompeten-

cevurdering. Der skal være tale om tilbud omfattet af uddannelser, der har

hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod be-

skæftigelse på arbejdsmarkedet, eller regler udstedt i medfør af stk.3.

Stk.2. Personer under 25 år, der har mere end to års erhvervserfaring fra be-

skæftigelse svarende til gennemsnitligt 30 timer pr. uge, har ret til tilbud om en

realkompetencevurdering i samme omfang som personer omfattet af stk.1.

Stk.3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddan-

nelser der er omfattet af stk. 1

Jobrettede uddannelsesforløb

§ b Personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller mod-

Side 6 af 10

tager integrationsydelse og deltager i et Job- og uddannelsesforløb efter kapitel

XX, kan i op til 6 uger deltage i et jobrettet kursus eller et jobrettet uddannel-

sesforløb, der fremgår af en positivliste, jf. stk. 8. Retten gælder for

1) personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til ni-

veau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse,

der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, og

2) personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til ni-

veau og varighed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som

samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles

med en erhvervsuddannelse.

Stk. 2. Personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kan tidligst påbegyn-

de uddannelsen efter 5 ugers sammenlagt ledighed, og den skal være afsluttet

inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for personer, der er fyldt

25 år, og inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed for personer,

der ikke er fyldt 25 år.

Stk. 3. En person, der er omfattet af stk. 1, som har påbegyndt et kursus eller

et uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode ved

ledighedens indtræden kan fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet som

jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at det kan

tages som jobrettet uddannelse.

Stk. 5. Kursusprisen for videregående uddannelser på positivlisten, jf. stk. 8,

må ikke overstige et prisloft på 151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev

svarende til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau). Prisloftet reguleres en

gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregu-

leringsprocent.

Stk. 6. Under deltagelse i jobrettet uddannelse modtager personen dagpenge

efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kontanthjælp eller integrationsydel-

se.

Stk. 7. Arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for

at få uddannelse efter dette kapitel er opfyldt for modtagere af arbejdsløsheds-

dagpenge. Jobcentret træffer afgørelsen om retten for modtagere af kontant-

hjælp og integrationsydelse.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdækkende positivliste med

inddragelse af Ministeriet for Børn-, Undervisning- og Ligestilling og Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efterud-

dannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professions-

bacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet. Den landsdækkende positivliste

Side 7 af 10

afgrænser, hvilke kurser inden for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan

vælge mellem.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobrettet

uddannelse efter denne bestemmelse, administration af ordningen, dækning af

deltagerbetaling, betaling af kost og logi samt befordringsgodtgørelse under

deltagelse i uddannelse.

Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at rådighedsforplig-

telsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik

kan fraviges for personer i jobrettet uddannelse efter dette kapitel.

§ c Personer, der anses for beskæftigede efter lov om godtgørelse og tilskud til

befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov

om statens voksenuddannelsesstøtte, har ikke ret til jobrettet uddannelse efter

dette kapitel.

Tilbud om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse

§ d Personer over 25 år, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp

eller modtager integrationsydelse og deltager i et Job og uddannelsesforløb ef-

ter kapitel XX, kan få tilbud om uddannelse, der har hjemmel i lov, som udby-

des generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmar-

kedet, jf. stk.2. Det er en betingelse, at personen ikke har gennemført en er-

hvervskompetencegivende uddannelse, medmindre personen ikke har anvendt

uddannelsen i de sidste 5 år. Personen bevilges uddannelse efter denne be-

stemmelse, når uddannelsen vurderes at være den korteste vej til varig forsør-

gelse.

Stk.2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddan-

nelser der er omfattet af stk. 1, og kan herunder fravige betingelsen om, at

uddannelsen umiddelbart skal være rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarke-

det.

Arbejdsfastholdelse

DS ser en mulighed i, at der lovjusteres i forhold til arbejdsfastholdelse i et bre-

dere perspektiv, så der kan tilbydes hjælp til arbejdsfastholdelse som et forebyg-

gende redskab. Ved at igangsætte arbejdsfastholdelsesinitiativer allerede inden

en sygemelding er det forventningen, at antallet af egentlige sygemeldinger kan

reduceres.

Lov om sygedagpenge § 7 b beskriver muligheden for hjælp til, at den sygemeld-

te kan fastholde sit arbejde i forbindelse med et aktuelt sygdomsforløb. Bestem-

Side 8 af 10

melsen giver mulighed for, at der sættes initiativer i gang, der kan forebygge

borgerens langtidssygemelding eller i værste fald opsigelse fra arbejdspladsen.

DS ønsker, at denne mulighed udvides, så tilbud om hjælp til arbejdsfastholdelse

kan tænkes bredere og allerede påbegyndes inden en sygemelding.

Målgruppen for initiativet er primært lønmodtagere,

der befinder sig i en ”før-

sygemeldings-situation”

og har et midlertidigt nedsat funktionsniveau, men hvor

der ikke er tale om sygdom i sygedagpengelovens forstand. En sekundær mål-

gruppe kan være nyansatte, der eksempelvis kommer fra lang tids ledighed og

befinder sig i skellet mellem efterværn til inklusion i ansættelsen og måske har

nogle funktionsudfordringer. Årsager til funktionsnedsættelse kan være meget

forskelligartede for begge målgrupper. Det kan være af fysiske som psykiske

grunde, men der hvor det endnu ikke kan betragtes som sygdom. Det kan også

være en funktionsnedsættelse, der skyldes en kombination af sammensatte pri-

vate udfordringer, der begrænser den ansattes funktionsniveau i arbejdstiden.

Målgruppen befinder sig i forhold til deres mulighed for at løse deres daglige ar-

bejdsfunktioner i et felt mellem arbejdsdygtig

–

og uarbejdsdygtig. Det er væ-

sentligt at pointere, at det fortsat er arbejdsgivers ansvar at sikre trivsel og efter-

levelse af reglerne om arbejdspladsindretning mv, reguleret i arbejdsmiljølovgiv-

ningen.

DS ønsker, at et tilbud om arbejdsfastholdelse

også for de ”før-sygemeldte” skal

give mulighed for rundbordssamtale mellem borger, arbejdsgiver og en repræ-

sentant fra Jobcentret, hvor udfordringer og løsninger kan afklares.

Forslaget er inspireret af de muligheder, der er i Lov om sygedagpenge, om plan

for arbejdsfastholdelse, Fast track-ordningen og tilbud om rundbordssamtaler

med repræsentation fra Jobcentret. Erfaringer viser, at nogle kommuner allerede

har et serviceniveau, der indeholder dette tilbud om råd og vejledning, allerede

inden den ansatte sygemeldes

DS foreslår en regeljustering, der åbner op for, at ovennævnte målgrupper bliver

omfattet af muligheden for enkelte konkrete tilbud efter LAB. Resultatet af en

rundbordssamtale vil kunne pege på de allerede eksisterende muligheder i LAB §

100, men vil også i særlige tilfælde og ud fra et arbejdsfastholdelsesperspektiv

kunne resultere i et behov for en periode med aktiviteter i form af mentor eller

tilbud om opkvalificering. Det forebyggende arbejde omkring arbejdsfastholdelse

skal herudover kunne inddrage eventuelle muligheder om støtte fra anden lov-

givning, eksempelvis muligheder iht. serviceloven.

Varetagelsen af den forebyggende indsats skal påhvile Jobcentret. Stillingtagen til

hjælpens omfang vil være på baggrund af en konkret vurdering, hvilket stiller

CABI: Implementering af fast-track-ordningen og STAR: Fastholdelsestelefonen.

Side 9 af 10

krav til at der lovgives med plads til et fagligt råderum. DS finder det relevant, at

man følger de erfaringer flere kommuner har gjort, hvor det er sagsbehandlere

med erfaring fra sygedagpengeområdet, der varetager opgaven som fastholdel-

seskonsulenter.

Der er i dag i LAB § 100 mulighed for at yde tilskud til hjælpemidler i form af ar-

bejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, hvis tilskuddet er af afgø-

rende betydning for pågældendes ansættelse. Der er med denne bestemmelse

tale om arbejdsfastholdelse med støtte i form af mere praktiske foranstaltninger

og ikke i samme forebyggende form, som beskrevet ovenfor.

Centrale forslag:



Der foretages en lovjustering i LAB, der giver mulighed for at yde hjælp

til arbejdsfastholdelse ud fra et forebyggelsesperspektiv, så også ikke

sygemeldte ansatte kan få udarbejdet en plan om arbejdsfastholdelse i

perioder, hvor deres funktionsevne er nedsat.



Der åbnes op for, at der ud over muligheden for en fastholdelsesplan

udarbejdet i samarbejde med Jobcentret, kan gives tilbud i LAB for mål-

gruppen i særlige tilfælde. Eksempelvis mentor og i særlige tilfælde også

muligheder for opkvalificeringsforløb.

Den forebyggende vejledning skal være helhedsorienteret, så også mu-

ligheder for støtteforanstaltninger fra eksempelvis serviceloven kan ind-

arbejdes i en plan.



Forslag til konkrete paragrafformuleringer

Nedenstående er et forsøg på konkrete paragrafformulering vedr. ovenstående

forslag. Paragrafferne skal stå samlet som et nyt kapitel i et nyt afsnit om den

forebyggende beskæftigelsesindsats i LAB.

§ e Jobcentret yder indsats efter denne bestemmelse med henblik på at med-

virke til arbejdsfastholdelse og for at hindre udstødning fra arbejdsmarkedet.

Stk. 2 Virksomheder og medarbejdere kan rette henvendelse til Jobcentret for

at få bistand til at fastholde medarbejderen i virksomheden. Indsatsen ydes

hvis Jobcentret vurderer, at den er relevant og kan medvirke til arbejdsfasthol-

delse, herunder evt. omplacering af medarbejderen på virksomheden.

Stk. 3. Jobcentret kan yde hjælp efter stk. 1 i form af

Side 10 af 10

1) samtaler på virksomheden eller i Jobcentret med deltagelse af medarbejder

og arbejdsgiver,

2) vejledning om mulighederne for arbejdspladsvurdering, bevilling af arbejds-

redskaber, arbejdspladsindretning, hjælpemidler og personlig assistance, hel-

bredsmæssig afklaring m.v. efter denne og anden relevant lovgivning,

3) en konkret helhedsvurdering af medarbejderens funktionsevne i jobfunktio-

nen,

4) indsats efter afsnittet om beskæftigelsesindsats for alle grupper i denne lov,

f.eks. i form af mentorstøtte eller støtte til kortere opkvalificerende kurser, hvis

dette skønnes nødvendigt ud fra vurderingen efter nr.3.