BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Notat

Dato 24. august 2017

MLJ

Side 1 af 18

Forslag til afbureaukratisering af LAB

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er blevet ændret adskillelige gange si-

den vedtagelsen i 2003. Denne evindelige række af lovændringer har ført til, at

LAB i dag fremstår med en ulogisk struktur, et stort antal tilhørende skrivelser og

vejledninger og har et omfang af ca. 30.000 sider. Dette betyder, at loven er svær

at navigere i og gennemskue for både borgere og sagsbehandlere.

Dansk Socialrådgiverforening (DS) er langt henad vejen enig i den linje, der er

lagt med de omfattende reformer af beskæftigelsesindsatsen. Men en større gen-

nemskuelighed og fleksibilitet i reglerne er en nødvendighed for at kunne iværk-

sætte netop den indsats, som giver resultater og leder borgere til varig beskæfti-

gelse.

De ledige kan ikke gennemskue systemet, hvilket gør det svært at være handle-

kraftig og tage ejerskab for eget forløb. Stramme og utallige kontrol- og proces-

krav er medvirkende til, at borgerne alt for ofte oplever systemet som meningsløst

–

fordi de simpelthen ikke får den hjælp, de har brug for. For at møde borgerne i

deres situation og tilrettelægge forløb, der stemmer overens med den enkeltes

behov, er der behov for større fleksibilitet.

Som et resultat af de omfattende og procesregulerende bestemmelser op-lever

medarbejdere i systemet, at deres faglighed ikke anvendes til fulde. En faglighed,

der gør det muligt at vejlede borgeren ud fra en vurdering af borgerens konkrete

behov og herigennem skabe en udvikling (se bilag 9 om rum til faglighed). Den

omfattende processtyring skaber en frustration for sagsbehandlerne, da der ikke

er den nødvendige fleksibilitet til stede for at skabe meningsfulde indsatser. En

større tillid til medarbejderne i kommunerne er derfor nødvendig. Denne tillid vil

betyde et større ansvar til de kommunale sagsbehandlere, som vil blive båret af

medarbejdernes faglighed.

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Side 2 af 18

Den omfattende processtyring og de mange uigennemskuelige og sammenvævede

bestemmelser er blevet en alvorlig barriere, hvis målet er en effektiv individuel

indsats. DS vil gerne derhen, hvor der kan foretages et fagligt skønt i den konkre-

te situation fremfor navigation efter en detaljeret procesregulering. DS ser derfor

et tydeligt behov for en forenkling af LAB.

Dette notat fokuserer på en forenkling af bestemmelserne om 1) kontaktforløbet,

2) ret og pligt tilbud samt 3) rådighedsvurdering og sanktion. Disse tre områder

for forenkling skal ses ud fra, at kontaktforløbet fremover skal anskues som et

job- og uddannelsesforløb. Her agerer sagsbehandleren som en fagprofessionel

vejleder og ikke primært som en systemadministrator. Samtidig er det et forløb,

hvor aktiveringslinjen som det primære forlades med henblik på at sætte borge-

rens behov i fokus og herved skærpe blikket for proportionalitetsprincippet. DS’

forslag retter sig primært mod de ikke-forsikrede ledige og de bestemmelser, der

skal gælde for deres kontaktforløb.

Rammen for DS’ forenklingsforslag

Denne nytænkning af kontaktforløbet, ret og pligt tilbud samt rådigheds-vurdering

og sanktion skal ses i sammenhæng med et større udspil om forslag til ændringer

og forenklinger i LAB samt bredt på beskæftigelsesområdet. Derfor vil nogle over-

ordnede forudsætninger kort rundes her.

Struktur

DS lægger op til en ny struktur i LAB, som bl.a. skal sikre en større gennemskue-

lighed (se hovednotatet 2.A. vedr. en ny disposition for LAB-loven).

Målgrupper

Der er i dag 14 hovedmålgrupper, hvorunder de ledige kan inddeles i 80 under-

målgrupper. Fremadrettet anbefaler DS, at opdelingen foretages på baggrund af

indsatsbehov, og at der herved sker en væsentlig forenkling af målgrupperne. De

14 målgrupper, som i dag er i LAB skal forsat have ret til indsats.

DS foreslår fem hovedgrupper:



Sygedagpengemodtagere



Dagpengemodtagere



Jobparate



Aktivitetsparate



Unge mellem 15-25 år

For målgruppen Unge mellem 15-25 år vil der være to undergrupper, da der vil

gælde forskellige bestemmelser for myndige og ikke-myndige, primært ift. pligt.

En del af forenklingen vedrørende målgrupperne består desuden i en strukturel

forenkling af de omfattende variationer, LAB indeholder, på tværs af målgrupper

Side 3 af 18

ift. redskaber, kontaktforløb samt ret og pligt. Særregler vil derfor så vidt muligt

skrives ind under de enkelte målgrupper og generelt reduceres.

Færre bemyndigelser

DS foreslår, at antallet af bemyndigelser i LAB reduceres. Dette både ud fra en

betragtning om, at bestemmelserne ved bemyndigelse ofte er meget detailoriente-

rede som fx § 21 i LAB, som indeholder hele tre bemyndigelser. Det kan undermi-

nere sagsbehandlernes faglighed, overblik over lovgivningen samt belaste medar-

bejderressourcerne, da sagsbehandlerne skal orientere sig i relevante bekendtgø-

relser eller lignende, hvor bemyndigelsen er udmøntet.

Forenkling af bestemmelserne om det individuelle kontaktforløb: Job- og

uddannelsesforløb

Det individuelle kontaktforløb består i dag af et væld af bestemmelser omkring

tilmelding, CV, planen og samtaleforløbet. DS foreslår, at man fremadrettet laver

en mere fleksibel ramme både for borgere og for sagsbehandlere, hvilket skal un-

derstøttes af socialrådgiverens faglighed. Der lægges derfor op til, at det individu-

elle kontaktforløb fremover bliver et ’job- og uddannelsesrettet’ forløb, som plan-

lægges med udgangspunkt i borgerens konkrete behov sammen med borgeren

med henblik på at skabe progression i forhold til ordinær beskæftigelse.

I dag fremgår bestemmelserne vedrørende hvem, der skal have et individuelt kon-

taktforløb og med hvilket fokus af §§ 15 og 16. Der er her et specificeret fokus for

kontaktforløbet for hver enkelt målgruppe. For dagpengemodtagere (2.1), job- og

aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (2.2 og 2.3), revalidender (2.4) og res-

sourceforløbsydelsesmodtagere, herunder som led i jobafklaringsforløb (2.11 og

2.14), er det specificeret, at kontaktforløbet tilrettelægges og gennemføres med

henblik på, at de hurtigst muligt opnår beskæftigelse eller bringes tættere på ar-

bejdsmarkedet. For disse målgrupper gælder der herudover en række særlige for-

hold om fokus og indhold i samtalerne.

DS foreslår, at der ikke umiddelbart sondres mellem de forskellige målgrupper.

Dette ud fra en betragtning om, at forløbet skal tilrettelægges med udgangspunkt

i den enkelte borger uanset, hvilken målgruppe denne tilhører, og de konkrete

indsatser, der skal igangsættes i borgerens forløb, uanset målgruppe, vil være

rettet mod, at bringe borgeren tættere på arbejde eller uddannelse.

Sagsbehandlerens rolle i kontaktforløbet er så at afdække borgerens behov med

henblik på at udarbejde en plan med de rette tilbud i forhold til at opnå varig til-

knytning til arbejdsmarkedet. I dette arbejde er ”Min plan” et helt centralt element

i job- og uddannelsesforløbet med en tydelig forandringsteori bundet op på mål,

delmål og indsatser baseret på behovsafdækningen orienteret mod beskæftigelse.

Side 4 af 18

Forenkling af reglerne om samtalehyppighed

Tidsfrister for samtaler fremgår i dag bl.a. af §§ 17, 18, 20 og 20a. Der er her for-

skellige bestemmelser for, hvor ofte de forskellige målgrupper skal have samtaler.

DS anbefaler, at det for de tre foreslåede målgrupper: jobparate kontanthjælps-

modtagere, aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og unge mellem 15-25 år

(myndige) bliver gældende, at der minimum skal afholdes fire samtaler indenfor

12 måneder. Disse samtaler placeres med udgangspunkt i borgerens behov, da

der i nogle perioder vil være et større behov for samtaler end i andre. Herved vil

man undgå, at der bliver holdt samtaler uden et egentligt formål, hvor borgeren

oplever samtalen som stressende og nyttesløs. En sådan fleksibel og bred be-

stemmelse på tværs af målgrupper vil være mere meningsfuld for indsatsen, og

gøre loven mere overskuelig.

Undtagelser fra den personlige kontaktform

Som udgangspunkt skal samtalerne i dag holdes som samtaler med personligt

fremmøde. I en lang række specificerede tilfælde kan der dog gøres undtagelser

fra dette, og samtalerne kan afholdes telefonisk eller andet. Dette gør sig bl.a.

gældende i forbindelse med borgerens deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12, for

personer, der er omfattet af en mindre intensiv indsats, personer, der skal påbe-

gynde ordinær fuldtidsbeskæftigelse indenfor seks uger, alvorlig sygdom mv. Reg-

ler omkring undtagelse for den personlige samtale fremgår således af en række

forskellige paragraffer (bl.a. § 16 a stk. 5, § 17 stk. 2, § 18 stk. 5, § 21 f), hvor

nogle overlapper hinanden, og andre kommer med yderligere tilføjelser til mulige

undtagelser.

DS mener, at undtagelsesbestemmelserne bør samles et sted i lovgivningen. Her-

udover mener DS, at der skal kunne ske undtagelser fra den personlige samtale

baseret på en faglig vurdering af, hvornår en personlig samtale ikke ville være

befordrende. DS forslår også, at der bliver mulighed for, at samtalen kan afholdes

af en anden part, som skal rapportere tilbage til jobcenteret, f.eks. en mentor eller

en medarbejder på et botilbud. I forbindelse med undtagelsesbestemmelserne fra

personlig samtale skal der dog gøres overvejelser om borgernes retssikkerhed i

forhold til udbyttet af samtalerne i kontaktforløbet.

Side 5 af 18

Centrale forslag:



Centrale principper for kontaktforløbet på tværs af målgrupper:

Bestemmelsen omkring kontaktforløbet bliver formuleret som et job- og

uddannelsesforløb med centrale principper for forløbet gældende på tværs

af alle målgrupper. Kontaktforløbet har til formål at bringe borgeren tæt-

tere på varig ordinær beskæftigelse eller uddannelse uanset, hvilken mål-

gruppe borgeren tilhører.

Fælles minimumskrav til samtalehyppighed på tværs af målgrupper:

For de ikke-forsikrede ledige foreslås der et fælles minimumskrav om fire

samtaler placeret indenfor 12 måneder. Disse samtaler kan individuelt til-

rettelægges efter borgerens behov, og herved skabes der både en mere

meningsfuld indsats, og loven bliver mere overskuelig.

Regler om undtagelser fra personlige samtaler samles et sted:

Udgangspunktet

for de fire ’minimumssamtaler’ er, at disse skal være

personlige samtaler. Der kan dog gøres undtagelser fra den personlige

samtale på baggrund af en faglig vurdering og i stedet fx udføre samtalen

telefonisk, ligesom det på baggrund af en faglig vurdering kan besluttes,

at samtalen skal varetages af en anden part, som tilbagerapportere til

jobcenteret. Regler om disse undtagelser samles ét sted i lovteksten.



Forslag til konkrete paragrafformuleringer:

Nedenstående er et forsøg på konkrete paragrafformuleringer, vedr. ovenstående

forslag. Paragrafferne er formuleret med afsæt i de centrale forslag

–

og så pa-

ragrafnært som muligt. Nedenstående paragrafforslag vil betyde, at følgende

paragraffer enten er sammenskrevet eller udgår: § 15, 16 (ikke 16a og 16B, da

det er dagpengemodtagere) 17, 18, 20, 20 a og 20 b og 21 a og kan derved er-

stattes af paragrafferne herunder.

Job- og uddannelsesforløb

§ a Job- og uddannelsesforløbet tilrettelægges og gennemføres, individuelt og

fleksibelt under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejds-

markedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår eller gener-

hverver varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Såfremt opnåelse af ordinær be-

skæftigelse eller uddannelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kon-

taktforløbet med henblik på at skabe en progression henimod varig selvforsørgel-

se.

Side 6 af 18

Stk. 2 For unge under 25 år, der ikke har en erhvervsuddannelse, tilrettelægges

forløbet sådan, at den unge hurtigst muligt påbegynder en studie- eller er-

hvervskompetencegivende uddannelse, på almindelige vilkår. Såfremt opnåelse

af dette ikke er umiddelbar realistisk, tilrettelægges et uddannelsesrettet forløb

med henblik på, at personen bringes i stand til at kunne gennemføre en uddan-

nelse.

§ b Job- og uddannelsesforløbet tilrettelægges og planlægges i samarbejde med

personen ud fra et fagligt skøn af, hvilken indsats der bedst kan bringe personen

i job eller uddannelse, eller tættere på job eller uddannelse.

Job- og uddannelsesforløbets indhold, herunder visitation og uddannelsespålæg

til personer, der modtager uddannelseshjælp.

§ c For personer omfattet af § a stk. 1 og stk. 2, afholdes individuelle samtaler i

job- og uddannelsesforløbet.

Stk.2 Under samtalerne skal der som minimum tages stilling til følgende:



Tilrettelæggelse af indsatsen der skal føre frem mod beskæftigelse eller

uddannelse.



Opfølgning på igangsatte indsatser

og aftaler i ”Min Plan”, jf. kapitel



Stillingtagen til om

indsats og aftaler i ”Min Plan”

har givet den forventede

progression i forhold til at opnå tilknytning til job- eller uddannelse. Hvis

dette ikke er tilfældet, skal planen ændres, så fortsat progression sikres.

Stk. 3 Ved første samtale skal personens beskæftigelsespotentiale vurderes og

på den baggrund visiteres personen som job- eller aktivitetsparat, hvis personen

modtager kontanthjælp eller åbenlyst uddannelsesparat, uddannelses- eller akti-

vitetsparat, hvis personen modtager uddannelseshjælp. Ved efterfølgende sam-

taler foretages en vurdering af den fortsatte progression jf. stk. 2 om stillingta-

gen til, om personen fortsat er visiteret korrekt.

Stk. 4 For personer der er jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, skal der i

forbindelse med samtalerne følges op på, hvorvidt de oplysninger, der er indlagt

på Jobnet, er fyldestgørende.

Uddannelsespålæg

§ d Jobcenteret skal ved første samtale, jf. § f, pålægge en person, der modtager

uddannelseshjælp, at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller

erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længe-

re sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Samtidigt fastsættes fristen for afle-

vering af uddannelsesforslagene.

Side 7 af 18

Stk.2. På baggrund af forslagene jf. stk.1, personens forudsætninger og i samar-

bejde med personen, fastsætter jobcentret i ”Min Plan” den uddannelsesindsats, i

form af studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, personen skal

gennemføre med henblik på varig arbejdsmarkedstilknytning. Det er en betingel-

se, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU,

elevløn el.lign.

Stk. 3. Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålæg-

ge den pågældende, indenfor en nærmere fastsat frist, at søge om optagelse på

en eller flere uddannelser, jf. stk. 2.

Stk. 4. Hvis personen optages på en uddannelse omfattet af stk.2, er den pågæl-

dende forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Stk.5. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 9 b-12 for at

hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere

studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Aktiviteter og tilbud, her-

under test- og prøveresultater vedrørende Forberedende Voksenundervisning

skal fremgå af uddannelsespålægget efter stk.1 og 2.

Stk. 6. Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er

pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen efter stk. 4. Uddannelsesinstituti-

onen underrettes ligeledes om de aktiviteter og indsatser, pågældende har fået

af jobcenteret, eventuelle test- og prøveresultater, og om jobcenteret vurderer,

at der er risiko for, at pågældende kan få særlige vanskeligheder ved at gennem-

føre uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når per-

sonen optages på uddannelsen, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, der er

risiko for frafald. Underretning efter 1. og 2. pkt. kan ske uden samtykke fra per-

sonen.

Stk. 7. Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer, der via ud-

dannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for 1 måned efter uddan-

nelseshjælpens eller integrationsydelsens ophør, helt frem til uddannelsesstart.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelses-

pålægget, herunder om udformning, digitalisering og procedurer for udarbejdelse

af pålægget.

Sygeopfølgning

§ e Såfremt personen omfattet af § a, stk.1 eller 2, er helt eller delvist syge-

meldt, indgår der ved opfølgningen en vurdering af, om der kan igangsættes

særlige indsatser, som kan understøtte, at personen kan genoptage eller få

igangsat en plan, der retter sig mod enten job eller uddannelse.

Side 8 af 18

Tilrettelæggelse af Job- og uddannelsessamtaler

§ f Den første samtale afholdes senest 1 uge efter, personen har henvendt sig til

kommunen om hjælp. Efter den 1. samtale er afholdt, afholdes de efterfølgende

individuelle samtaler, løbende og tilpasset den enkeltes behov, som minimum 4

gange indenfor 12 kalendermåneder.

Stk.2 For personer med særlige behov skal Jobcentret, på baggrund af en faglig

vurdering, aftale et øget antal samtaler. Planlægningen af samtalerne skal tage

udgangspunkt i et fagligt skøn på grundlag af den enkelte persons behov for op-

følgning på indholdet i ”Min Plan” og tilrettelæggelsen af fremtidige indsatser.

Formålet med vurderingen er at sikre, at personen opnår størst muligt udbytte af

de individuelle samtaler med henblik på beskæftigelse eller uddannelse.

Stk. 3 Samtaler afholdes som udgangspunkt ved individuelle samtaler (personligt

fremmøde). Samtalerne kan ud fra en konkret faglig vurdering foretages som

telefonisk eller digital opfølgning. Som udgangspunkt er det borgerens ønske om

anden kontaktform, der er afgørende for, at samtalerne ikke afholdes som indivi-

duelle samtaler. Hvis kontaktformen ændres, skal begrundelsen for fravigelsen af

reglen i 1. Pkt. noteres på sagen.

Stk. 4 Hvis personens situation og behov afgørende taler for det, kan jobcentret

beslutte, at de individuelle samtaler afholdes af andre som f.eks. en mentor, en

medarbejder på et botilbud eller en fagperson, der deltager i sundhedsbehand-

ling af personen. Den ansvarlige person, der er udpeget af jobcentret, skal sørge

for, at oplysninger fra samtalerne, der har betydning for jobcentrets indsats, no-

teres og videregives til jobcentret.

§ g For en person, omfattet målgruppen af ikke forsikrede ledige og som er på

barsel og er omfattet af § 13, stk. 7, nr. 4 i lov om aktiv socialpolitik, skal job-

centeret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en samtale,

hvor personens tilknytning til arbejdsmarkedet drøftes.

Personlig samtale ved tvivl om rådighed i forbindelse med kontrolaktion

§ h Modtager kommunen meddelelse om, at der ved offentlige myndigheders

kontrolaktion er rejst tvivl om den generelle rådighed for en person, som er om-

fattet af målgruppen for Job- og uddannelsesforløb, skal kommunen straks ind-

kalde personen til en individuel samtale. Samtalen skal afholdes inden for en uge

fra meddelelsen er modtaget. Skyldes tvivlen om den generelle rådighed, at per-

sonen har opholdt sig i udlandet, skal jobcenteret herefter afholde en individuel

samtale hver 14. dag med den pågældende indtil 3 måneder efter første samtale.

Stk. 2 Jobcenteret skal inden for 2 uger efter denne samtale sørge for, at den

Side 9 af 18

pågældende person får et aktivt tilbud efter denne lov.

Forenkling af bestemmelserne om ret og pligt tilbud

I den nuværende lovgivning er der særskilte bestemmelser vedr. ret og pligt til

tilbud for de enkelte målgrupper, som omhandler hvornår første tilbud skal gives,

hvilket tilbud det kan være mv. DS ser et stort potentiale i at forenkle bestemmel-

serne omkring ret og pligt tilbud med henblik på at skabe meningsfulde forløb for

borgerne, som sikrer progression mod varig ordinær beskæftigelse.

Forenkling af bestemmelserne i forhold til tilbudsafgivelse

Tidspunktet for første tilbud varierer fra én måned til seks måneder på tværs af

målgrupperne. Ligesom der også er forskellige bestemmelser for, hvornår mål-

grupperne skal have tilbud i det efterfølgende forløb. Det gælder fx, at jobparate

kontanthjælpsmodtagere skal have tilbud hver 6. måned, mens det er hver 12.

måned for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere jf. § 96.

DS forslår at det ændres, så det første tilbud senest skal indtræde efter tre måne-

der for ikke-forsikrede og efter seks måneder for dagpengemodtage-re. DS ønsker

at ensrette minimumskravene til efterfølgende tilbud på tværs af målgrupperne,

således at der efter første tilbud skal gives tilbud hver 6. måned. En sådan be-

stemmelse skal ses som et minimumkrav. I dag har borgeren pligt til at deltage i

tilbud igennem hele forløbet. DS foreslår, at borgeren også får ret til tilbud fra

første samtale i jobcenteret. Igennem disse tiltag forenkles reglerne for tilbudstil-

deling/opstart på tværs af målgrupperne.

Afgivelse af tilbud skal bero på en faglig vurdering

DS mener, at det i arbejdet med tilrettelæggelsen af borgerens job- og uddannel-

sesforløb er essentielt, at sagsbehandleren i samarbejde med borgeren kan tilret-

telægge et forløb, der ud fra borgerens behov, sikrer progression. Dette kræver en

fleksibilitet både i forhold til valg af tilbud samt placeringen og varigheden af til-

buddet. Der må derfor gøres op med detailreguleringen af, hvilke tilbud, der kan

træde i kraft hvornår, og til hvilke målgrupper.

DS foreslår, at tilbudsafgivelse ikke skal være reguleret efter målgruppe, men be-

ro på et fagligt skøn af, hvad den bedste indsats vil være i forhold til at sikre pro-

gression, ud fra borgerens konkrete behov, frem mod varig ordinær beskæftigelse.

I forlængelse heraf forslår DS, at også den konkrete placering og timeantal for

tilbuddet bør baseres på et fagligt skøn med udgangspunkt i borgerens behov og

det skal derfor ikke være detailreguleret, hvor mange timer specifikke tilbud skal

være.

Side 10 af 18

Ubrudte tilbud over målgruppeskift

Den lediges forløb bør ses som en kontinuerlig proces frem mod varig ordinær

beskæftigelse. Som tidligere skrevet, skal tilbuddene derfor ikke tage udgangs-

punkt i borgerens målgruppeplacering, men i borgerens konkrete behov. På nuvæ-

rende tidspunkt afbrydes tilbud i flere tilfælde i forbindelse med målgruppeskift, da

tilbud for en række målgrupper ikke kan række udover den periode, hvor borgeren

tilhører den specifikke målgruppe jf. § 24 i LAB. Dette gør sig fx gældende for

dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere mv. For en sygedagpengemodtage

betyder dette fx, at et påbegyndt løntilskudsforløb må afsluttes, hvis borgeren

bliver rask og dermed skifter målgruppe. Herefter skal borgeren vente adskillelige

måneder på igen at kunne modtage et tilbud, da ledighedsperioden tælles fra ny

efter et målgruppeskift. Resultatet bliver manglende kontinuitet.

Med DS’ forslag om en større fleksibilitet i tilbudsafgivelsen, så der fra dag

1 er

mulighed for at benytte de tilbud, der er behov for i forhold til alle målgrupper,

kan der skabes kontinuitet i borgerens job- og uddannelsesforløb på tværs af mål-

grupper. DS foreslår dermed, at der ikke fremadrettet skal være bestemmelser

som i § 24 vedrørende afgrænsning af tilbudsperioder baseret på borgerens ydel-

se.

Centrale forslag:



Forenkling af bestemmelser i forhold til tilbudsafgivelse

Ret og pligt til tilbud fra efter første samtale.

Første tilbud skal afgives efter tre måneder for ikke-forsikrede ledige og

efter seks måneder for forsikrede ledige.

Minimumsrettighed til tilbud hver 6. måned på tværs af målgrupper

Afgivelse af tilbud, skal bero på et fagligt skøn

Detailreguleringen vedr. hvornår hvilke tilbud kan gives til de forskellige

målgrupper, skal afskaffes. Job- og uddannelsesforløbet skal tilrettelæg-

ges i samarbejde med borgeren ud fra borgerens behov, derfor er det

nødvendigt at tilbuddene kan gives fra dag et i ledighedsforløbet og at va-

righeden og timeantallet må bero på en individuel faglig vurdering af,

hvad der kan sikre progression i den enkeltes forløb. DS mener dog, at

der bør være en minimumsgrænse for varigheden og timeantallet på til-

bud for at sikre borgerens rettigheder.

Ubrudte tilbudsforløb over målgruppeskift

DS foreslår, at job- og uddannelsesforløbet skal kunne tilrettelægges, som

et kontinuerligt forløb, hvor der kan gives tilbud med henblik på at sikre

borgerens progression mod varig ordinær beskæftigelse. Tilbud skal kun-

ne forsætte ud over målgruppeskift, hvorfor f.eks. bestemmelser efter



Side 11 af 18

den nuværende § 24 i LAB og lign. foreslås ophævet.

Forslag til konkrete paragrafformuleringer:

Nedenstående paragrafformuleringer understøtter overstående forslag men vil

samtidig, i en næste proces, kræve en gennemskrivning af paragrafferne i kap 9-

13 og 16, 17 og 17a ift. målgrupper, varighed, timetal og krav for, hvor længe

man skal have været berettiget til hjælp for at kunne få ret til de konkrete tilbud,

da størstedelen af disse detailreguleringer udskrives. Med denne tilgang vil langt

de fleste bemyndigelserne samtidig blive skrevet ud af lovgivningen.

Tilbud for alle målgrupper og tilbud om særlig beskæftigelsesindsats

§ h Personer der er omfattet denne lovgivning, har som led i deres Job- og ud-

dannelsesforløb ret og pligt til at deltage i tilbud. De tilbud, der gives skal under-

støtte personens vej mod selvforsørgelse. For målgrupper med andre problemer

end ledighed kan der indgå tilbud, der understøtter personens mere langsigtede

mål for Job- og uddannelsesforløb. Tilbud tilrettelægges ud fra, hvilken indsats

der ud fra et fagligt skøn vurderes at være behov for. Nogle typer af tilbud er for

alle målgrupper, hvor andre tilbud er målgruppepræciserede, og hermed tilknyt-

tet en særlig tilkendelse. Tilbud indarbejdes i ”Min Plan” jf. § 27 i eksisterende

LAB. Jf. § 28 stk. 1 i LAB kan planen for målgrupperne xxx (udsatte under og

over 25, sygedagpenge, jobafklaringsfor-løb og ressourceforløb) tillige indeholde

aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale

tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter den-

ne lov.

Forebyggende beskæftigelsesindsats



Arbejdsfastholdelse

Opkvalificering ved afskedigelse

Tilbud om beskæftigelsesindsats for alle grupper



Realkompetence vurdering

Opkvalificering ved afsættelse

Jobrotation

Løntilskud

Uddannelsesrettede tilbud

Virksomhedsforløb

Opkvalificering

Mentor (kap. 9b)

Tilbud



om særlig beskæftigelsesindsats

Revalidering

Fleksjob

Arbejdsrettet rehabilitering: Ressourceforløb og jobafklaring

Side 12 af 18

Grundlæggende om tilbud efter beskæftigelsesloven

§ i Tilbud skal så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder,

hvor der er behov for arbejdskraft. Tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og

forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæf-

tigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud kan gives hver for sig eller i

kombination.

Stk.2 For personer der har en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, men aktuelt

er sygemeldt fra deres job (sygedagpenge og jobafklaringsforløb), kan tilbud

også gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ret og pligt til tilbud

§ j Personer der modtager kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydel-

se har ret og pligt til at deltage i tilbud efter afsnittet om tilbud om beskæftigel-

sesindsats for alle grupper i hele ledighedsperioden.

Stk. 2 Tilbud gives efter reglerne i § a og § b (jf. ovenstående afsnit om job- og

uddannelsesforløb) i samarbejde med personen efter en konkret vurdering af

personens behov for beskæftigelses- og uddannelsesrettet indsats. Jobcentret

kan give tilbud i videre omfang end beskrevet i stk.3 og 4 efter § a og § b (jf.

ovenstående afsnit om job-og uddannelsesforløb).

Stk.3 I forbindelse med afgivelse af tilbuddet vurderes timetallet og tilbuddets

længde. Omfanget af tilbuddet beror på en individuel faglig vurdering af perso-

nens konkrete behov for indsats for, at pågældendes beskæftigelsesmål eller

uddannelsesmål kan opfyldes. Personen vil uanset vurderingen i 2. Pkt. have ret

til tilbud med et omfang på 7 timer ugentligt.

Stk.4 Såfremt en person, der er i tilbud efter afsnit XX (tilbud om beskæftigel-

sesindsats for alle grupper) skifter målgruppe mens personen er i tilbud, kan

personen færdiggøre tilbuddet som det fremgår af ”Min Plan”.

Færdiggørelsen

beror dog på, at Jobcentret efter en konkret faglig vurdering, fortsat finder til-

buddet relevant i forhold til personens beskæftigelsesmål eller uddannelsespå-

læg.

Stk. 5 Personer omfattet af dette kapitel har ret til at få et tilbud senest 7 dage

fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Personen skal kunne påbegynde

tilbuddet senest 2 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp. Jobcen-

tret har pligt til at give personen et tilbud efter afsnittet om tilbud om beskæfti-

gelsesindsats for alle grupper, således at tilbuddet påbegyndes senest 3 mdr.

efter 1 henvendelse til kommunen om hjælp.

Side 13 af 18

Stk. 5 Efter færdiggørelsen af det første tilbud skal efterfølgende tilbud påbegyn-

des senest hver gang den pågældende har modtaget kontant- eller uddannelses-

hjælp eller integrationsydelse i en sammenhængende periode på 6 måneder. Det

er jobcentrets ansvar at tilbud afgives, således at fristen efter 1. pkt. overholdes.

Forenkling af bestemmelserne om rådighedsvurdering og sanktion

Vurderingen af borgerens rådighed indgår som et gennemgående redskab i be-

skæftigelsesarbejdet. Arbejdsfeltet om borgeres rådighed deles mellem ydelsesen-

heder og sagsbehandlere på jobcentret. Da afgørelse om borgeres rådighed kan få

afgørende betydning for den enkelte, stiller det krav til en meget sammentænkt

indsats mellem jobcenter og ydelsesenhed. Iværksættelse af sanktioner vil som

udgangspunkt være indgribende for den enkelte, og det er derfor væsentligt, at

der er tydelighed omkring, hvilke forventninger, der stilles til borgere om rådig-

hed, men også tydelighed om hvilke forseelser, der kan få konsekvens af sanktio-

ner.

Bestemmelsen i Lov om Aktiv socialpolitik (LAS) § 35 beskriver den vejlednings-

forpligtelse, det påhviler jobcentret at give borgerne om, hvilke konsekvenser det

kan få, såfremt borgeren ikke opfylder sin rådighedsforpligtigelse. Det er afgøren-

de for borgerens retssikkerhed, at denne vejledning gives, så borgerne forstår

konsekvensen. DS erfarer, at det grundet mangfoldigheden af konsekvenser og

hvad forskellige forseelser kan betyde for borgeren, kan være meget komplekst at

give en forståelig vejledning til borgerne.

Da denne vejledningsforpligtigelse ligger i jobcentret, foreslår DS, at der arbejdes

på en forenkling af den vejledning, der skal gives, så det i højere grad bliver mu-

ligt at formidle den enkelt og forståeligt.

Der er i dag både periodesanktioner (§§36-38 i LAS), som gives som et fradrag,

når en forseelse løber over tid. Punktsanktioner (§§39 og 40), som gives som

nedsættelse med et fastbeløb, når forseelsen ikke løber over tid og ophørssanktio-

ner (§§ 40a og 41), som er ophørssanktioner, hvor ydelsen ophører indtil borge-

ren igen opfylder sin rådighedsforpligtelse. Alt efter hvilken sanktion, der parthø-

res i forhold til, skal der gives specifikt råd og vejledning, samt noteres i sagen.

Dette skal være gjort korrekt, da sanktionen ellers ikke er lovmedholdelig.

En udfordring kan være, at en sanktion f.eks. begynder som en periode-sanktion,

men også bliver en punktsanktion og måske til sidst en ophørs-sanktion. Det be-

tyder, at der så skal partshøres, vejledes og skrives, hver gang sanktionen ændrer

karakter. Herudover kan det være svært at finde ud af, hvilken sanktion der skal

partshøres i forhold til, hvilket også gør det svært for sagsbehandleren, at give

borgeren korrekt råd og vejledning. Det får konsekvenser i forhold til retssikker-

heden.

Side 14 af 18

DS forslår, at der fremover er tre muligheder for sanktion, en i forhold til udebli-

velse fra jobsamtaler og en i forhold til udeblivelse fra beskæftigelsesfremmende

tilbud og § 38 i LAS vedr. CV og Jobnet.

For de aktivitetsparate skal det fortsat være gældende, at der skal være forsøgt

personlig kontakt, før der kan træffes afgørelse om sanktion. Men det er yderst

vigtigt, at der udarbejdes en vejledning i forhold til, hvornår alle rimelige mulighe-

der for kontakt er udtømt. F.eks. hvor mange gange sagsbehandlere skal forsøge

at opsøge personlig kontakt og hvor langt den enkelte sagsbehandler skal gå for at

opnå personlig kontakt.

Den egentlige rådighedsvurdering og indstilling til sanktion bør foretages ud fra et

fagligt skøn. Lovgivningens intention med sanktionering er, at den skal fremme

borgerens rådighed. En vurdering af borgeres rådighed bør derfor bero på en soci-

alfaglig helhedsvurdering i jobcentret baseret på kendskab til borgerens samlede

situation og arbejdet med rådighed.

Centrale forslag:



Forenkling af vejledningsforpligtigelsen:

Vejledningsforpligtelsen i § 35 i LAS kompleksitetsreduceres, så det bliver

muligt for den enkelte medarbejder at give en forståelig vejledning til

borgerne om konsekvenserne for en eventuel forseelse i forhold til rådig-

hed. En kompleksitetsreducering af vejledningsforpligtigelsen vil formo-

dentlig være afhængig af, at der sker en sanering i reglerne om sanktio-

nering §§ 35-44 i LAS.

Tre former for sanktion:

DS forslår, at der gøres op med de forskellige former for sanktion, så der

fremover kun er mulighed for sanktion i forhold til udeblivelse fra samta-

ler og tilbud, samt § 38 i LAS vedr. CV og Jobnet.

Socialfaglige vurderinger af rådighed for udsatte borgere:

DS foreslår, at vurderinger i forhold til rådighed alene foretages med af-

sæt i en socialfaglig helhedsvurdering. En regelændring skal give plads til

et øget fagligt handlerum, hvor spørgsmålet om rådighed beror på faglige

skøn med afsæt i borgerens samlede situation.



Forslag til konkrete paragrafformuleringer:

Nedenstående er et forsøg på konkrete paragrafformuleringer vedr. ovenstående

forslag.

Side 15 af 18

Rådighed

–

den lediges forpligtelser

§ k Rådighedsforpligtelsen er pligten for den ledige til aktivt at udnytte sit be-

skæftigelsespotentiale med henblik på beskæftigelse i størst muligt omfang.

Vejledning i forbindelse med rådighed

§ l Jobcentret skal vejlede personen om betydningen af rådighedsforpligtelsen.

Personen skal vejledes om, at aktiv deltagelse i indsats og aftaler i ”Min Plan”

forbedrer pågældendes mulighed for at komme i arbejde og dermed opnå selv-

forsørgelse.

Stk.2 Samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til

samtale m.v. skal kommunen skriftligt have informeret ansøgeren eller modtage-

ren af kontant- eller uddannelseshjælp eller integrationsydelse om konsekvensen

for hjælpen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller ude-

bliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v., og om, hvilke skridt en person,

der afslår m.v., skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.

Stk.3 For personer der er omfattet af stk. 2, som er visiteret som aktivitetspara-

te, skal jobcentret inden der tages stilling til rådigheden efter § n, stk.3 og 4 på-

se, at alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen,

er udtømt. Formålet med kontakten er at få oplyst, om der forelå en rimelig

grund til tilsidesættelsen af rådighedsforpligtelsen. Som eksempler på rimelige

kontaktmuligheder kan f.eks. nævnes, at kommunen har forsøgt at opnå kontakt

til personen ved henvendelse fra personens mentor, ved at kommunen har op-

søgt personen på borgerens bopæl, eller har opsøgt personen på dennes tilbuds-

sted.

Rådighedsvurderingen

§ m Jobcentret har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får

kontant- og uddannelseshjælp samt integrationsydelse efter § 11 i lov om aktiv

socialpolitik, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine ar-

bejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et arbejde, som personen er henvist til,

2) udebliver fra en samtale i Job- og uddannelsesforløbet i Jobcenteret eller hos

anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i

Jobcenteret,

3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,

4) undlader at give meddelelse til Jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i

tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,

5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den

Side 16 af 18

ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger

som led i sygeopfølgning,

6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølg-

ning

7) er visiteret som uddannelses- eller jobparat og gentagne gange melder sig

syg, når personen er givet et tilbud efter denne lov. Jobcentret skal dog ikke fo-

retage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.

§ n Rådighedsvurderingen foretages ud fra konkret vurdering af personens be-

skæftigelsespotentiale i forhold til viljen og evnen til at opfylde forpligtelsen til at

stå til rådighed.

Stk.2. For en person, der visiteret som job

–

og uddannelsesparat, foretages

vurderingen efter reglerne i § 13, stk.7 i lov om aktiv socialpolitik som en samlet

vurdering af sagens oplysninger med udgangspunktet i, at personen har forud-

sætningerne for at opfylde rådighedsforpligtelsen.

Stk.3. For en person, der er visiteret som aktivitetsparat, foretages vurderingen

efter reglerne i § 13, stk.8 i lov om aktiv socialpolitik ud fra en socialfaglig hel-

hedsvurdering.

Stk.4. På baggrund af rådighedsvurderingen tager jobcentret stilling til, om per-

sonen opfylder sin rådighedsforpligtelse. Såfremt dette ikke er tilfældet, udarbej-

der jobcentret en indstilling om fradrag eller ophør af ydelsen efter lov om aktiv

socialpolitik. For en person, der er visiteret som aktivitetsparat, forudsætter en

indstilling om fradrag eller ophør af ydelsen, at der er et konkret begrundet be-

skæftigelsessigte med indgrebet.

Lov om aktiv socialpolitik

§ 36. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning som

indgår i personens ”Min Plan”, eller

en eller flere dele af integrationsprogrammet

efter integrationsloven skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen.

Stk. 2. Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den

pågældende er udeblevet helt eller delvis.

Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter

§ 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens

§ 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller flere dele af integrationsprogrammet

efter integrationsloven.

§ 37 Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra

Side 17 af 18

en samtale der er led i job- og uddannelsesforløb efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats eller integrationsprogrammet efter integrationslo-

ven,



enhver anden samtale, som kommunen pålægger personen at deltage i,

som er led i beskæftigelsesindsatsen eller integrationsindsat-sen overfor

personen.



enhver samtale, der er led i afgørelser om personens ret til ydelser efter

denne lov.

foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle

være mødt til samtalen indtil kontakten til Jobcenteret er genoprettet. Der fore-

tages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uan-

set om personen kontakter Jobcenteret samme dag.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler eller indi-

viduelle samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer

afgørelse om fradrag i hjælpen.

Stk. 3. Har en person der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller

kontanthjælp af Jobcenteret fået mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke

jobsamtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles per-

sonens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra Job-

centeret, og reglerne i stk. 1 finder anvendelse ved udeblivelse fra disse samta-

ler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven

for integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af et integrationsprogram

efter integrationsloven.

§ 38 Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, som er forpligtet til

at tilmelde sig som arbejdssøgende i Jobcentret efter reglerne i beskæftigelseslo-

ven eller integrationsloven, undlader at tilmelde sig som arbejdssøgende i jf. § 8

a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at lægge sit CV ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2,

1. pkt., eller stk. 3, 1. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den på-

gældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor

CV’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding og indlæg-

gelse af CV ikke skyldes personens forhold.

Stk. 2. Hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet og dermed

bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3, og den pågælden-

de som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler

fastsat efter § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrati-

onslovens § 26 a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågæl-

dende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende

bekræftelse ikke skyldes personens forhold.

§ o Afgørelser efter reglerne i § 36, § 37 og § 41 træffes af kommunen på grund-

lag af indstillingen fra Jobcentret.



Side 18 af 18

Stk.2 For personer, der er visiteret som aktivitetsparate, skal jobcentret inden

der tages stilling til rådigheden påse, at alle rimelige muligheder for at komme i

personlig kontakt med personen, er udtømt. Formålet med kontakten er at få

oplyst, om der forelå en rimelig grund til tilsidesættelsen af rådighedsforpligtel-

sen. Som eksempler på rimelige kontaktmuligheder kan f.eks. nævnes, at kom-

munen har forsøgt at opnå kontakt til personen ved henvendelse fra personens

mentor, ved at kommunen har opsøgt personen på borgerens bopæl, eller har

opsøgt personen på dennes tilbudssted.