BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt

Et enklere beskæftigelsessystem

Maj 2017

Et enklere beskæftigelsessystem

BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren

Et enklere beskæftigelsessystem

Der skal ikke fastsættes regler om

alt.

Der skal ikke udvikles centrale IT-

eller andre redskaber til

alt.

Der skal ikke

altid

lægges implementerings- og

proceskrav ud i driften. For så er det, at simple og enkle målsætninger i

sidste ende går tabt i bureaukrati.

A-kasserne er stærkt optagede af

at levere en god indsats til ledige

borgere/medlemmer sammen

med jobcentrene. Det er et mål

for os, at de ledige, der har mest

behov for indsatsen, får den

hurtigt. Det forudsætter, at der

ikke bruges uforholdsmæssigt

mange ressourcer på de ledige

der har en god udsigt til at

komme i job helt af sig selv tidligt

i ledighedsforløbet.

Derfor er det ikke tilstrækkeligt

kun at se på regelforenklinger,

men også på om ressourcerne ift.

selve indsatsen bruges

hensigtsmæssigt og understøtter

målet om at få de ledige i job.

Beskæftigelsesområdet er

kendetegnet ved stor

kompleksitet

–

bl.a. på grund af

mange regler, IT-redskaber og

proceskrav. Det er imidlertid

langt fra alle regler, redskaber

eller krav der giver lige god

mening for borgerne eller for de

medarbejdere, der har det som en

kerneopgave at få borgerne

tilbage i job.

Derfor er det en god idé at luge

–

og se systemet efter i

sømmene.

Det er også en god idé at

reflektere over, hvorfor systemet

er blevet så komplekst og

bureaukratisk som det er. For det

er jo ikke meningen, at tiden skal

bruges på alt muligt andet end

kerneopgaven. Man skal bl.a.

reflektere over, hvorfor der

fortsat sker omfattende styring

via mange forskellige

styringsredskaber på én gang

–

og hvad den rette balance er i

opgavedelingen mellem

embedsværk/styrelser og de

udførende led.

Der skal ikke fastsættes regler om

alt.

Der skal ikke udvikles

centrale IT- eller andre redskaber

til

alt.

Der skal ikke

altid

lægges

implementerings- og proceskrav

ud i driften. For så er det, at

simple og enkle målsætninger i

sidste ende går tabt i bureaukrati.

Det er vigtigt, at politikere og

embedsværk reflekterer over

dette

–

for ellers er vi lige vidt.

Beskæftigelsesområdet er hele

tiden under omlægning. Der

udstedes hele tiden nye regler og

sættes nye tiltag og projekter i

værk med afsæt i områdets

målsætninger. Meningen er, at de

skal omsættes til resultater, ikke

bare til gavn for den enkelte

borger, men for hele samfundet.

Men det er svært, når jobcentrene

samtidig er pressede på

ressourcerne, på økonomien og på

opgaverne. For så er der ikke den

fornødne tid

–

fx til at lade

medarbejderne blive en drivkraft i

implementeringen af

målsætningerne og bære dem ud

til borgerne.

Styringen fra centralt hold er i de

seneste år taget

markant

til.

Sammen med eksterne

konsulenter er det nu

embedsværket, der sætter sig til at

designe IT-systemer med flow og

funktionalitet, algoritmer til

beregning af vejledende

samtaledatoer og samtalekapacitet

og helt nye registrerings- og

indberetningskrav. Samtidig

udvikles kompetence-

udviklingsforløb og forskellige

guides til medarbejderne og

planer, pjecer og spørgeskemaer til

borgerne. For ikke at tale om

redskaber til ledelsesmæssig

dimensionering og planlægning af

ressourcer og logistik,

monitorering, kontrol og revision.

Og endelig fastsættes der

detaljerede regler i nye

paragraffer, skemaer, blanketter

og oversigter til det hele.

Det er de styringsmekanismer, vi

ser ind i.

Samtidig har mange medarbejdere

derude svært ved at følge med

–

og de har svært ved at finde

ejerskab. De står tilbage og skal

bruge uforholdsmæssigt meget tid

på at finde rundt i de mange

styringsgreb i en i forvejen alt for

presset hverdag.

I sit indspil til en forenkling af

beskæftigelsesområdet peger KL

på, at der skal en grundlæggende

anden styring til fra centralt hold

med fokus på

målgruppespecifikke,

regelfastsatte

minimumsrettigheder, mindre

procesbureaukrati og mere sund

fornuft

–

og så skal området

selvfølgelig forenkles.

Dette er vi meget enige i.

Med indspillet fra KL ser det ud

til, at der langt hen ad vejen er

konsensus om målsætningerne på

beskæftigelsesområdet. Det ser

også ud til, at der er konsensus

om, at det er de regler og

redskaber, der fungerer godt og

har en god effekt, der skal bygges

videre på. Endelig er der

konsensus om at sikre, at der

investeres i borgerne.

Medarbejderne skal først og

fremmest bruge tiden på at få den

enkelte i job. Og så skal området

monitoreres og der skal følges op

på om resultatmålene nås.

Også dette er vi meget enige i.

Vi vil derfor kun pege på nogle få

–

men centrale

–

områder, hvor

man kunne skabe et bedre og mere

enkelt beskæftigelsessystem for

borgerne, nærmere bestemt de

borgere, der har forsikret sig mod

ledighed via medlemskab af en a-

kasse. Vi vil gerne optimere

samspillet med jobcentrene om

disse borgere, forenkle

administrationen og dele

yderligere opgaver med

jobcentrene for hermed at tage lidt

af presset af hverdagen i

jobcentrene.

Samtaleforløbet

I de seneste år er der etableret

et tæt samarbejde mellem

medarbejderne i jobcentrene og

medarbejderne i a-kasserne.

Samarbejdet er blevet

opbygget, fordi medarbejderne

nu holder fælles jobsamtaler

med de borgere/medlemmer,

der er ledige.

måneder

–

i et presset forløb

med mange andre samtaler,

hvilket man godt kan diskutere

det hensigtsmæssige i, særligt

ift. de ledige, der ser ud til

hurtigt at komme i job.

For ledige med gode

jobudsigter mener vi, at den

1. fælles jobsamtale med fordel

kan rykkes til et senere

tidspunkt i ledighedsforløbet,

dog

senest

til 11. ledighedsuge.

Hermed er der tid til at holde

samtalen, inden der skal

iværksættes en indsats for de

borgere, der er under 30 år eller

50 år og derover.

og jobstøtteaktiviteter eller

særligt tilrettelagte forløb i a-

kassen. Dermed bidrager a-

kassen til, at flest muligt

kommer i job inden seneste

frist for afholdelse af

fællessamtalen. Der er således

ikke behov for, at ledige også

går til samtaler mv. i

jobcenteret inden den

1. fællessamtale.

For ledige

med mindre gode

jobudsigter

eller for hvem a-

kassen eller jobcenteret mener,

at der er et særligt behov for en

tidlig indsats, holdes den

1. fælles jobsamtale

senest

ved

4-6. ledighedsuge, hvilket også

er fristen i dag. Under samtalen

aftales det videre forløb for den

ledige. Forløbet kan fx ligge i a-

kassen. Hermed sikres det, at

der hurtigt iværksættes en

konkret indsats for den ledige.

Der vil fx kunne være behov

for en tidlig samtale, hvis en

screening/profilering via et

værktøj, som a-kassen og

jobcenteret har

aftalt

at bruge,

viser, at den ledige muligvis vil

kunne få en længere vej i job

end andre ledige. Der vil også

kunne være behov for en tidlig

samtale, hvis den ledige er i

målgruppen og motiveret for

uddannelse, herunder et

uddannelsesløft mv.

De fælles jobsamtaler er blevet

et vigtigt redskab og et helt

centralt omdrejningspunkt i

indsatsen.

Vi mener derfor, at det

fremover er de fælles

jobsamtaler, der skal fokuseres

på og prioriteres i ledige

borgeres samtaleforløb.

I dag ligger de fælles

jobsamtaler

–

i de første 6

I perioden op til 1. fælles

jobsamtale vil ledige med gode

jobudsigter have mulighed for

at deltage i forskellige samtaler

De fælles jobsamtaler er blevet et vigtigt redskab og et helt centralt

omdrejningspunkt i indsatsen. Vi mener derfor, at det fremover er de fælles

jobsamtaler, der skal fokuseres på og prioriteres i ledige borgeres

samtaleforløb.

A-kassen finder ved CV-

samtalen ud af, om den ser et

behov for en tidlig fælles

jobsamtale

–

eller om den

1. fælles jobsamtale vil kunne

rykkes til senest 11. uge med

ledighed. A-kassen giver

umiddelbart efter CV-samtalens

afholdelse jobcenteret besked

om, hvor i forløbet den mener, at

fællessamtalen skal holdes.

Jobcenteret indkalder borgeren

og a-kassen til en fælles

jobsamtale, medmindre det

eksplicit er aftalt, at det er a-

kassen, der indkalder hertil.

Det IT-

og datamæssige ”set up”,

der er udviklet fra centralt hold

ift. samtalerne, re-designes for at

understøtte et bedre samspil og

en mere effektiv drift i jobcentre

og a-kasser samt et bedre

datagrundlag til opfølgning og

monitorering af samtalerne.

Registreringskrav skal give

mening for medarbejderne og

støtte op om en effektiv drift,

som man kan se resultaterne af.

I dag fastlægges

borgerens/medlemmets jobmål

og videre vej mod målet af

jobcenteret ved den 1. fælles

jobsamtale

–

og eventuelle

aktiviteter, fx til jobstøtte, skrives

ind i ”Min Plan”. Sådan er det

også fremover.

A-kasserne vil udvikle

jobstøtteaktiviteter, som

jobcenteret efter nærmere aftale

kan benytte sig af i hele

ledighedsforløbet. Hermed vil a-

kasserne løfte en del af opgaven

på et område, som jobcentrene

bl.a. på grund af manglende

driftsrefusion, ofte

nedprioriterer. A-kasser som

måtte ønske det, vil også udvikle

yderligere aktiviteter, fx

helbredstjek, stresshåndtering og

andre sundhedsrettede tiltag,

som jobcenteret kan benytte sig

af efter aftale.

Udgangspunktet for den

1. fælles jobsamtale

–

som for de

andre fælles jobsamtaler

–

er, at

a-kassen deltager i samtalerne,

medmindre borgeren/

medlemmet har valgt a-kassens

deltagelse fra.

Alle fælles jobsamtaler holdes

ved personligt fremmøde,

medmindre borgeren er omfattet

af en mindre intensiv indsats,

arbejdsfordeling eller er

hjemsendt på grund af vejrlig

eller materialemangel.

Gode jobudsigter

Mulighed for

jobstøtteaktiviteter,

vejledning mm. i a-kassen

Jobstøtteaktiviteter, vejledning i a-kasse/jobcenter + evt. konkret indsats

Rådighedssamtale

1. fælles

samtale

Evt. aftale om

konkret indsats

(senest 11. uge)

Rådighedssamtale

2. fælles

samtale

Aftale om konkret

indsats

(i 5. / 6. måned)

Jobsamtaler mindst hver 3. måned

Rådighedssamtaler efter behov

3. fælles

samtale

Særlig

indsats

(16. måned)

Sam

tale

Uge

Sam

tale

1. fælles

samtale

Aftale om

konkret indsats

(mellem 4. og

6. uge)

Konkret indsats og jobstøtteaktiviteter,

samtaler, vejledning mm. i

a-kasse/jobcenter

2. fælles

samtale

Opfølgning på

konkret indsats

(i 5. / 6. måned)

3. fælles

samtale

Særlig

indsats

(16. måned)

Mindre gode

jobudsigter / behov

for tidlig indsats

Rådighedssamtale

Jobsamtaler mindst hver 3. måned

Rådighedssamtaler efter behov

Det er vigtigt at understrege, at

jobcenteret selvfølgelig altid vil

kunne lægge almindelige

jobsamtaler ind i ovennævnte

samtaleforløb, hvis jobcenteret ser et

behov herfor eller hvis borgeren selv

ønsker det. Vi ser ingen grund til, at

der lægges formkrav, fx omkring

fremmøde mv., ned over de

supplerende jobsamtaler.

Den 2. fælles jobsamtale mener

vi ligger, hvor den skal. Også

denne samtale er der hermed tid

til at holde, inden der skal

iværksættes en indsats for ledige

borgere, der er mellem 30 og 50

år.

Herudover holdes der

rådighedssamtaler i a-kassen

som i dag.

Efter de første 6 måneder af

ledighedsforløbet skal der som

minimum holdes jobsamtaler i

jobcenteret med den ledige hver

3. måned. Nogle af samtalerne

vil også kunne holdes som fælles

jobsamtaler efter nærmere aftale

mellem jobcenter og a-kasse

–

hvis den ledige ønsker det. Ved

ikke at bruge uforholdsmæssigt

mange ressourcer i den første del

af ledighedsforløbet på de

ledige, der har gode udsigter til

hurtigt at komme i job helt af sig

selv, vil der kunne flyttes

ressourcer over til en ekstra

indsats for de langtidsledige, fx i

form af flere samtaler.

Fællessamtalen ved 16.

måneders ledighed fastholdes

som en minimumsrettigheds-

samtale for den ledige.

Med ovennævnte holdes der

som minimum 5 samtaler med

den ledige i de første 6 måneder

af ledighedsforløbet. A-kasserne

holder én CV-samtale og to

rådighedssamtaler, mens

jobcenteret og a-kassen i

fællesskab holder to jobsamtaler.

Efter 6 måneder holdes som

minimum de samtaler, der

holdes i dag.

Vi mener, at man med

ovennævnte skaber nogle bedre

rammer for samtaleforløbet i

jobcentre og a-kasser og

fokuserer ressourcerne mod de

redskaber, der fungerer godt

–

de fælles jobsamtaler

–

og mod

de ledige, der har et reelt behov

for samtaler og indsats.

Selvbooking

A-kasserne har opereret med

selvbooking i mange år

–

også

inden området blev reguleret ned

i alle detaljer. Og de har indrettet

administrationen efter, at langt

de fleste ledige selv booker deres

samtaler, hvilket de ledige er

tilfredse med.

Med en målsætning om at de

ledige i højere grad skal tage

ejerskab til eget forløb valgte man

i 2016 at fastsætte krav om

obligatorisk selvbooking og

samtidig gennemregulere

området

–

særligt ift. jobcentrene.

Nogle ledige har det svært med

selv at booke en samtale af den

ene eller den anden grund

–

nogle foretrækker simpelthen at

få tilsendt en egentlig tid til

samtale af jobcenteret eller a-

kassen. Derfor giver det ikke altid

mening, at det er obligatorisk for

de ledige selv at booke deres

samtaler. Og det giver ikke altid

mening at bruge

uforholdsmæssigt mange

ressourcer på at vejlede om

selvbooking, bookingfrister og

konsekvenserne af manglende

selvbooking, forlænge frister,

lægge nye tider ud til de ledige,

monitorere afmeldinger,

administrere gentilmeldinger og

følge op på, at der sker

selvbooking af de samtaler, der

ikke blev booket i første omgang

–

ikke mindst for at sikre, at

samtalerne holdes til tiden.

Systemerne kan nemt sættes op

til at sende en samtaletid ud til

dem, der ikke selv har booket en

samtale inden en given frist for

selvbooking. Og med ét er der

skabt en mærkbar forenkling.

Vi ser ikke det forhold, at den

ledige ikke selv booker en

samtale, som et eksempel på, at

den pågældende ikke tager

ejerskab til sit forløb. Vi ser det

som et eksempel på, at vi gerne

må kunne favne, at mennesker er

forskellige

–

med forskellige

ønsker og behov også ift.

selvbooking.

Vi mener, at a-kasser og jobcentre

skal gå foran som servicesektorer.

I det ligger også, at selvbooking

er en service til borgerne, ikke et

obligatorisk krav

–

særligt når

systemerne uden videre kan

sættes op til at sende de

forholdsvis få borgere, der ikke

selv booker en samtale, en

samtaletid. Lad os derfor

fokusere på alene at høste

fordelene ved selvbooking.

Selvbooking er nu godt

implementeret ude i driften. Vi

mener derfor, at tiden er inde til

at afregulere et område, der

tidligere har fungeret til alles

tilfredshed

uden regler.

Vi mener, at a-kasser og jobcentre skal gå foran som servicesektorer. I det

ligger også, at selvbooking er en service til borgerne, ikke et obligatorisk

krav

–

særligt når systemerne uden videre kan sættes op til at sende de

forholdsvis få borgere, der ikke selv booker en samtale, en samtaletid.

Lad os derfor fokusere på alene at høste fordelene ved selvbooking.

Uddannelsesindsats til ledige i målgruppen for uddannelse

Uddannelse skal i dag ske til

områder, hvor der enten er gode

jobmuligheder eller hvor der

inden for kortere tid forventes at

blive behov for arbejdskraft.

Det tager tid at afdække

borgerens/medlemmets

motivation for uddannelse og

uddannelsesønsker og få lagt en

plan for den videre vej i

uddannelse

–

for ikke at tale om

den tid det tager at finde ud af

hvilke institutioner i landet, der

har hvilke uddannelser, om der

er krav til optagelse,

tilmeldingsfrister, plads på

uddannelsen mv. Hertil kommer

den tid det tager at følge op på,

om borgeren er kommet godt i

gang med sin uddannelse med

henblik på at mindske frafald.

Vi mener, at jobcentrene skal

have mulighed for at

aftale

med

a-kasserne, at disse kan

tilrettelægge en uddannelses-

indsats og opfølgning på

indsatsen for de medlemmer, der

er i målgruppen for uddannelse.

Indsatsen skal som

udgangspunkt sigte mod

områder med gode job-

muligheder eller mod mere

generelle løft i den lediges

kompetenceniveau, så den ledige

har et videre afsæt for at gå fra

ufaglært til faglært.

Uddannelsesindsatsen retter sig

mod uddannelsesforløb, der skal

bevilliges af jobcenteret, fx under

puljerne eller efter reglerne om

uddannelsesløft

–

og retter sig

således ikke mod jobrettet

uddannelse i mindre end 6 uger.

Her administreres som i dag.

Jobcenteret skal altid godkende

uddannelsesindsatsen, inden den

kan iværksættes. Jobcentre og a-

kasser skal dog have mulighed

for på forhånd at aftale en

nærmere retning og økonomisk

ramme for uddannelsesindsatsen

–

hvorefter godkendelsen kun er

en formalitet.

Også for ledige udenfor

målgruppen, hvor uddannelse

giver god mening, skal man

kunne aftale en

uddannelsesindsats.

Vi mener, at jobcentrene skal have mulighed for at

aftale

med a-kasserne,

at disse kan tilrettelægge en uddannelsesindsats og opfølgning på

indsatsen for de medlemmer, der er i målgruppen for uddannelse.

Systematisk

henvisningsforløb

I dag er der fastsat regler om, at

der skal iværksættes et

systematisk henvisningsforløb

for ledige borgere der henvises til

et job, men ikke får jobbet. Heri

ligger bl.a., at jobcenteret skal

henvise den ledige til nye job

over en periode på 3 måneder fra

første henvisning og evt. udsøge

forskellige job, som den ledige

herudover skal søge for til sidst

at aktivere den ledige. Med andre

ord: Der skal sættes lidt af en

proces i gang.

Vi mener, at reglerne kan stå i

vejen for brugen af

henvisningsredskabet i

jobcentrene.

Ved henvisning udsøges der ofte

flere ledige efter aftale med en

arbejdsgiver, da denne gerne vil

have flere potentielle

medarbejdere ud til en samtale

om et job. Men der er stadig kun

ét job. Hvis 4 ledige henvises til

det ene job, vil de 3 af dem helt

sikkert ikke få jobbet

–

og de vil

derfor efter reglerne skulle ind i

et henvisningsforløb, hvor de

systematisk henvises til nye job

og aktiveres. Alene fordi der må

være en grund til, at lige disse

ledige ikke fik det først henviste

job.

Reglen er administrativt tung. Og

selv om den formentlig kun

bruges i mindre omfang sender

den et ærgerligt signal om

henvisninger som redskab og om

de lediges tilgang til at få et job.

Vi mener ikke, at der er behov for

reglen. Hvis jobcentrene ønsker

at henvise en ledig borger til et

andet job, fx efter ikke at have

fået jobbet ved første henvisning,

vil de altid kunne henvise igen

efter de almindelige regler.

Ligesom de i øvrigt vil kunne

tage en række andre redskaber i

brug, hvis de mener, at der er en

grund til, at borgeren ikke fik et

henvist job, fx hyppige samtaler

og straks-aktivering. Er borgeren

medlem af en a-kasse, kan

jobcenteret herudover give a-

kassen besked om, at der er tvivl

om den pågældendes rådighed.

Tjek jobforslag

I dag skal de ledige tjekke

jobforslag på Jobnet.dk senest

hver 7. dag og hermed bekræfte,

at de fortsat er jobsøgende. Sker

dette ikke, vil de 1. gang få

tilsendt en påmindelse og en frist.

Tjekker de fortsat ikke jobforslag,

vil de få en påmindelse og en ny

frist

–

og herefter vil de blive

afmeldt.

Mange ledige borgere/

medlemmer har svært ved at se

meningen med at tjekke

jobforslag hver 7. dag

–

og i

jobcentrene og a-kasserne bruges

der uforholdsmæssigt mange

ressourcer på at vejlede om

ordningen.

Vi anerkender, at ordningen i sin

tid blev etableret, fordi mange

borgere/medlemmer ikke

afmeldte sig, når de gik i job,

hvilket resulterede i at de fx blev

indkaldt til samtaler, som de

herefter udeblev fra. Og så gik

der tid og ressourcer med at

behandle irrelevante sager om

udeblivelse.

Siden ordningen blev etableret, er

der imidlertid kommet nye

redskaber og ordninger til, bl.a.

på Jobnet.dk

–

fx jobloggen som

de ledige også ganske hyppigt

skal ind og registrere i, og

hvorfra de også kan se forslag til

job, de vil kunne søge, uden at de

dog hermed har tjekket

jobforslag.

Vi mener derfor, at der må være

grundlag for at se nærmere på,

om der stadig er behov for

”7-dages klikket” på Jobnet.dk –

eller om man fx ved registrering

af anden aktivitet på Jobnet.dk

med tilstrækkelig sikkerhed kan

udlede, at den ledige reelt fortsat

er jobsøgende.

Mindre intensiv indsats

I dag er det kun jobcentrene, der

kan registrere, at en ledig borger

er på vej i job, på barsel, efterløn

eller folkepension mv. og derfor

er omfattet af en mindre intensiv

indsats.

Hvis borgeren er omfattet af en

mindre intensiv indsats, skal den

pågældende ikke møde op til

samtaler i jobcenteret eller i a-

kassen. Samtalerne holdes i

stedet på anden vis, fx pr. telefon.

Borgeren skal herudover ikke

aktiveres.

Ofte er det a-kassen, som

borgeren/medlemmet meddeler

ovennævnte forhold til.

Hver gang må a-kassen

imidlertid bede borgeren om at

kontakte jobcenteret for her at få

registreret den mindre intensive

indsats. Dette er uhensigts-

mæssigt og bureaukratisk for

borgeren

–

og ikke i tråd med

målsætninger om, at det er

tilstrækkeligt for borgerne at

henvende sig ét sted. Herudover

er der ingen grund til, at det

alene er jobcenteret, der skal have

ressourcetrækket ift.

registreringen.

Vi mener derfor, at a-kasserne

også skal kunne registrere, at

ledige er på vej i job, på barsel,

efterløn eller folkepension mv. og

derfor skal omfattes af en mindre

intensiv indsats.

I dag har jobcentrene mulighed

for at beslutte, at en borger ikke

skal være omfattet af en mindre

intensiv indsats, fx for at sætte

ind mod et eventuelt misbrug

mv. Denne mulighed skal a-

kasserne også have.

Herudover skal jobcenter og a-

kasse have mulighed for at give

besked til den anden om, at de

ikke mener, at en given ledig skal

have mulighed for at blive

omfattet. I så fald vil der ikke

kunne registreres mindre intensiv

indsats for den pågældende.

Forslag

•

Nyt fleksibelt samtaleforløb

Frivillig selvbooking

Mere fleksibel administration af

uddannelsesindsats

”Tjek jobforslag”-krav

afskaffes

Systematisk henvisningsforløb afskaffes

Både a-kasse og jobcenter skal kunne

registrere ”Mindre intensiv indsats

”

Fokus på drift og kerneopgaver

Jobcentrene og a-kasserne er

serviceorganisationer, der står for

drift af kerneopgaver. For

medarbejderne er det helt

essentielt, at hverdagen fungerer

og at der er tid og ressourcer til

opgaverne. Regler, IT-redskaber,

processer skal støtte op om en

effektiv drift, hvis mål-

sætningerne på området skal nås.

Beskæftigelsesområdet er

komplekst og som sagt

kendetegnet ved store

omlægninger over en forholdsvis

kort årrække. Det giver

selvfølgelig også udslag i driften.

Der igangsættes ganske mange

udviklingsprojekter og

forsøgsordninger på

beskæftigelsesområdet fra

centralt hold. Det er selvfølgelig

godt at have fokus på fremtiden

–

og på løbende at iværksætte nye

tiltag som på sigt vil kunne

implementeres i driften. Vi

mener imidlertid, at vi har nået et

punkt, hvor der nu bruges for

meget tid på projekter, der ikke

er iværksat ud fra reelle behov i

driften og ”need to have”, men

mere ud fra et ønske fra centralt

hold om at høste viden eller teste

egne ”skrivebords-idéer”.

Samtidig ”slører” de mange

projekter og forsøgsordninger

resultaterne

–

det bliver uklart,

hvad der har effekt, hvis der er

for meget i gang på samme tid.

Vi mener, at der er grund til igen

at fokusere på driften,

kerneopgaverne og de simple

resultater ift. målsætningerne om

at få borgerne i job. I det ligger

også, at iværksættelsen af nye,

centralt initierede projekter og

forsøg må sættes i bero,

medmindre der er et eksplicit

ønske og generelt, udtalt

driftsmæssigt behov for

projekterne/forsøgene i de

udførende led, dvs. ude i

jobcentrene og a-kasserne.

Vi mener, at der er grund til igen at fokusere på driften, kerneopgaverne og

de simple resultater ift. målsætningerne om at få borgerne i job. I det ligger

også, at iværksættelsen af nye, centralt initierede projekter og forsøg må

sættes i bero, medmindre der er et eksplicit ønske og generelt, udtalt

driftsmæssigt behov for projekterne/forsøgene i de udførende led, dvs. ude

i jobcentrene og a-kasserne.

Et enklere beskæftigelsessystem

Vi ser frem til det videre arbejde, som vi meget gerne vil

bidrage konstruktivt til.

Det er godt, at

afbureaukratisering igen sættes

på dagsorden

–

og at ministeren i

den forbindelse har sat sig i

spidsen for en forenkling af

beskæftigelsesområdet. Det kan

vi kun støtte op om.

Når det er sagt, er det en helt klar

forudsætning, at forenklings-

processen ikke

–

som det er set

gentagne gange tidligere

–

resulterer i, at der bare fastsættes

nye

detaljerede regler, proceskrav

og implementeringskrav, eller

udvikles

nye

IT-redskaber fra

centralt hold.

Og det er en klar forudsætning,

at de omlægninger og

forenklinger, der kommer ud af

denne proces, implementeres i et

tæt samspil med jobcentrene og

a-kasserne, KL og Danske A-

kasser.