Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
DA har indsendt sine forslag via postkassen
Ryd op i regeljunglen.
DA’s forslag
er sorteret
fra og indgår ikke i rapporten fra Deloitte. Nedenfor fremgår forslagene fra DA.
I forlængelse af beskæftigelsesministerens brev fra den 7. april 2017 til følgegruppen om forenkling
af den aktive beskæftigelsesindsats følger her et bidrag fra DA med opmærksomhedspunkter i
forbindelse med forenklinger af lovgivningen og konkrete forslag til regeljusteringer: Kort fortalt:
Både virksomheder og offentlige myndigheder kan opnå lettelser gennem nye regler, som lader sig
administrere digitalt og på grundlag af oplysninger, som virksomhederne allerede har afgivet.
Enklere regler med større frihed for kommunerne må derimod ikke betyde:
•
tab af beskæftigelsespolitisk effektivitet og dermed et mindre arbejdskraftudbud
•
byrder flyttes til virksomheder
•
konkurrenceforvridning ved brug af redskaber i beskæftigelsesindsatsen
•
at jobcentrene udvider deres aktiviteter i konkurrence med private virksomheder
1. Mål, der kan realiseres gennem enklere regler
DA finder, at der bør fokus på at forenkle lovgivningen og tilhørende administrativt fastsatte regler
for at opnå følgende:
•
Reduktion i virksomhedernes administrative byrder, når virksomheder indgår i et samspil med
beskæftigelsesindsatsen. Dette gøres gennem enklere regler og digitaliseret administration.
•
Beskæftigelseslovgivningen understøtter en national beskæftigelsesindsats og afspejler den
videnskabelige evidens i brugen af redskaber. Hensynet til kommunal frihed må ikke ske på
bekostning af beskæftigelsespolitisk effektivitet og arbejdskraftudbuddet.
•
Lige vilkår, når virksomheder indgår i beskæftigelsesindsatsen, så der ikke gennem
beskæftigelsesindsatsen kan ske konkurrenceforvridning.
•
Lovmæssige forenklinger, som mindsker lovgivningens kompleksitet og letter kommunernes
administration og mindsker kommunernes personaleforbrug.
2. Administrative byrder og digital administration
Byrden for virksomheder kan lettes ved enklere regler om opgørelse af omfanget af beskæftigelse
og indkomst, som virksomhederne efter reg-lerne skal dokumentere forud for en godkendelse af en
virksomheds- praktik eller et tilbud om en ansættelse med løntilskud. Reglerne bør udformes
således, at det bliver muligt for virksomhederne at dokumentere, at betingelserne i lovgivningen er
opfyldt på baggrund af de oplysninger, som virksomhederne allerede indberetter til
eIndkomstregisteret. Det gælder følgende regler:
•
Rimelighedskravet.
•
Merbeskæftigelseskravet.
•
Jobrotation.
Reglerne er kendetegnet ved, at virksomhederne skriftligt skal erklære reglerne overholdt.
Rimelighedskravet
Det nuværende forholdstal finder DA som udgangspunkt bør fastholdes uændret, således at antallet
af personer med støtte maksimalt må udgøre:
1. 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person 2.
herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte Beskæftigelsesomfanget på det enkelte
arbejdssted bør efter DA’s vurdering opgøres i antal beskæftigede (hoveder) og gælde for alle
ansættelsesforhold, hvor der er indberettet oplysninger om en ansættelsesperiode i
eIndkomstregisteret. Støttet beskæftigelse skal også opgøres i antal personer og baseres på
oplysninger, som er registreret hos jobcentre/beskæftigelsesmyndighederne. Ved at tælle alle
beskæftigede med ser DA, at følgende regler kan afskaffes:
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren
•
At der som ansatte ikke tælles personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er
indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave.
Merbeskæftigelseskravet
Princippet i det nuværende merbeskæftigelseskrav bør efter DA’s vurdering fastholdes som
udgangspunkt, således at ansættelse med løntilskud forudsætter, at der på virksomheden skal ske
en nettoudvidelse af antallet af ansatte.
Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til det gennemsnitlige antal beskæftigede i de
foregående 12 måneder. Reglen bør opgøres i antal beskæftigede (hoveder) og gælde for alle
ansættelsesforhold, hvor der er indberettet oplysninger om en ansættelsesperiode til
Indkomstregisteret. Ved at tælle alle beskæftigede med ser
DA, at følgende regler kan afskaffes:
•
At ansættelser med løntilskud ikke må ske til en stilling, der er blevet ledig ved afskedigelse eller
fratrædelse af en ansat uden støtte inden for de foregående 3 måneder.
•
At der som ansatte ikke
tælles personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum
eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave.
•
At det betragtes som nettoudvidelse af
beskæftigelsen, hvis personen, der ansættes med løntilskud, afløser en fastansat, der er på orlov
efter lov om værnepligtsorlov eller deltager i
uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om statens voksenuddannelses-støtte.
Jobrotation
Jobrotationsydelse udbetales til arbejdsgivere, når beskæftigede midlertidigt deltager i uddannelse,
og der ansættes en person som vikar for den beskæftigede. Jobrotationsydelsen er et tilskud til
arbejdsgiverens samlede løn- og uddannelsesudgifter, herunder lønnen til den beskæftigede og
vikaren. Godkendelse af jobrotationsprojekter bør integreres som en del af VI-TAS-systemet, hvor
andre tilskudsformer administreres. Forslag til dokumentation for ansættelse Betingelsen om, at den
beskæftigede har været i ordinær ansættelse hos arbejdsgiveren umiddelbart i minimum 3 måneder
forud for uddannelsens begyndelse fastholdes, men reglen skal fremover kunne dokumenteres via
oplysninger i eIndkomstregisteret. Tilsvarende finder DA, at dokumentation for, at den beskæftigede
modtager samme løn under deltagelse i jobrotation som før påbegyndelse af uddannelsesforløbet bør
kunne dokumenteres på baggrund af oplysninger i eIndkomstregisteret.
3. Lige vilkår og konkurrenceforvridning
Det er afgørende, at offentlig støtte til virksomheder gives på et ensartet grundlag og er gældende
for alle virksomheder. Derfor bør der gælde nationalt fastsatte regler om maksimale varigheder for
perioder med virksomhedspraktik og løntilskud samt for størrelsen af det enkelte løntilskud. Det vil
være konkurrenceforvridende, hvis virksomheder, der samarbejder med visse kommuner kan opnå
længere støtteperioder end virksomheder, som samarbejder med andre kommuner. Forskellige
regler fra kommune til kommune, således som det sker med frikommuneforsøg, vil ligeledes skabe
administrative udfordringer for de virksomheder, som samarbejder med flere kommuner eller har
medarbejdere med f.eks. løntilskud eller personer i virksomhedspraktik, som bor i forskellige
kommuner. Der bør gælde de samme nationale regler for støttemuligheder til de samme grupper af
ydelsesmodtagere, uanset i hvilken kommune borgeren bor. DA finder, at det nuværende krav om
højst 4 uger med virksomheds-praktik for forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere er
med til at mindske risikoen for konkurrenceforvridning. Reglerne minimerer fastholdelseseffekter af
aktiveringen og bør derfor fastholdes.
4. National beskæftigelsesindsats og evidens
På en række områder er der tilvejebragt forskningsmæssig evidens for, at bestemte dele af
beskæftigelsesindsatsen har positive samfundsmæssige effekter. Lovgivningen bør afspejle denne
viden og sikre, at beskæftigelsesindsatsen gennemføres på et sådant vidensgrundlag. Reglerne
2
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren
skal bidrage til at sikre et effektivt arbejdskraftudbud. Det betyder, at der bør være nationalt
fastsatte minimumsregler om følgende:
•
Kontakt imellem den enkelte ledige og beskæftigelsessystemet i starten af ledighedsperioden, så
der sættes fokus på lediges jobsøgning og dermed hurtigere afgang fra ledighed.
•
Minimumskrav til afgivelse af aktive tilbud, således at motivationseffekter af aktiveringen
bibeholdes.
•
Det indebærer efter DA’s vurdering, at det kontaktforløb med samtaler hver måned, som blev
indført med beskæftigelsesreformen fra juni 2014, bør fastholdes.
•
At der sker en harmonisering af den store variation i hyppigheden af samtaler på tværs af
kontanthjælpsgrupper, således at der fremover afholdes samtaler med alle kontanthjælpsmodtagere
minimum hver anden måned, hvilket i dag kun gælder for aktivitetsparate på uddannelseshjælp.
5. Andre forenklinger af lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Følgende ændringer af beskæftigelsesindsatsens regler vil gøre det enklere for virksomhederne at
medvirke i beskæftigelsesindsatsen:
•
Reglerne om løntilskud til voksenlærlinge er i dag fastsat således, at der er 12 forskellige
kombinationer af krav til ydelsesgruppe, uddannelsesforudsætninger, ledighedsanciennitet og
tilskudsbeløb.
•
Reglerne bør ændres, så der er færre kombinationer, herunder at der kun er en løntilskudssats.
•
Reglerne bør endvidere udformes, således at aldersbetingelsen på 25 år, som i dag gælder ved
uddannelsens påbegyndelse, ændres til tidspunktet for uddannelsesaftalens indgåelse. En sådan
ændring vil gøre det lettere for virksomhederne at bedømme om betingelserne for løntilskud er
opfyldt.
Følgende lovkrav kan gøre reglerne mere overskuelige og lette kommunernes administration:
•
Der bør ikke være regler for, hvilke visitationskategorier jobcentrene kan anvende over for
forskellige målgrupper, eller at brug af bestemte visitationskategorier udelukker, at der skal søges
job. Jobcentrene skal derfor have mulighed for at kategorisere unge som jobparate, og alle
kontanthjælpsmodtagers skal være forpligtet til jobsøgning, herunder aktivitetsparate efter deres
arbejdsevne.
•
Bortfald af ret til selvfunden løntilskud.
•
Regler, der nedsætter aktiveringskravet til mindre end fuld tid, f.eks. reglerne om at arbejdstiden
nedsættes ved job med løntilskud i den offentlige sektor bør afskaffes.
•
Løntilskudssatserne bør forenkles, således at der ydes samme løntilskud pr. time til
løntilskudsansættelser hos offentlige arbejdsgivere, som der i dag ydes ved løntilskudsansættelser
hos private arbejdsgivere.
•
Alle former for støttet arbejde skal forbruge af ydelsesperioden. Vikaransættelser i forbindelse med
jobrotation tæller ikke med i dag.
•
KLV-listerne afskaffes. Det vil sige fjernelse af kravet om, at kommunerne løbende orienterer de
regionale arbejdsmarkedsråd med oversigter over pladser i virksomhedspraktik, nytteindsats og
pladser med løntilskud.
•
Regler om påmindelse ved manglende tilmelding til jobnet.dk bør erstattes af en meddelelse til
borgeren om en afmelding som ledig. Borgeren kan tilmelde sig på ny og på det grundlag opnå ny ret
til ydelse. Afmeldingen skal ske uden partshøring.
•
Refusionsreglerne harmoniseres, så kommunerne ikke modtager refusion fra staten for udgifter til
øvrig vejlednings- og op-kvalificeringskurser til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ligesom
det gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Ensartede regler vil endvidere skabe økonomisk
motivation hos kommunerne til at bruge virksomhedsrettede tilbud frem for kurser, der ikke har en
dokumenteret beskæftigelseseffekt.
6. Regeljusteringer uden for lov om aktiv beskæftigelsesindsats
3
 BEU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 100: Spm. om ministeren vil oversende en liste over de indsendte forslag vedr. forenkling af beskæftigelsesindsatsen, til beskæftigelsesministeren
Regler om rådighed
De omfattende processer knyttet til sanktioner over for kontanthjælpsmodtagere bør forenkles.
Reglerne i dag fastsætter, at en økonomisk sanktion er betinget af, at kommunen, når en person
indkaldes til en samtale eller skal have et konkret tilbud i beskæftigelsesindsatsen, samtidig skriftligt
skal informeres om, hvilke konsekvenser et nej vil have for den økonomiske hjælp.
Kontanthjælpsmodtagere bør fremover i forbindelse med tilkendelsen af kontanthjælp orienteres
fyldestgørende om betingelser for at modtage kontanthjælp. Det betyder, at den nuværende
bestemmelse om, at en økonomisk sanktion er betinget af, at kommunen ved hver eneste henvisning
til arbejde, tilbud eller indkaldelse til samtale skriftligt skal informere om de rådighedsmæssige
konsekvenser, skal afskaffes. Desuden skal kravet om, at kommunen undersøger alle rimelige
grunde til, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere udebliver fra tilbud eller samtale, ophæves.
Den enkelte ydelsesmodtager bør holdes ansvarlig for at kende betingelserne for at modtage
kontanthjælpen. Det burde være tilstrækkeligt, at der en gang bliver givet en grundig indføring i
reglerne. Den enkelte kontanthjælpsmodtager har selv pligt til at meddele kommunen, hvis den
pågældende bliver forhindret i at møde op på grund af sygdom eller lignende.
EU- statsstøtteregler
Løntilskud, som ydes virksomhederne i forbindelse med voksenlærlingeordningen, er omfattet af EU’s
de minimis bestemmelser. Det indebærer, at virksomhederne inden for en periode på 3 år højst må
modtage offentlige tilskud omfattet af de minimis bestemmelserne på højst 200.000 Euro. Det vil
være en lettelse for virksomhederne og en sikring af, at virksomhederne ikke uforvarende kommer til
at overtræde reglerne, hvis virksomhederne kunne have adgang til en samlet opgørelse over, hvor
meget de offentlige myndigheder har udbetalt af støtte omfattet af deminimis bestemmelsen.
Udbetalinger omfattet af de minimis bestemmelserne bør samles i et fælles offentligt register. Også
offentlige myndigheder, som udbetaler støtte omfattet af de minimis bestemmelsen bør have adgang
til et sådant register, så der ikke udbetales tilskud til virksomheder, som ikke er berettiget hertil.
Vilkår for udenlandske medarbejdere
Virksomheden får ikke automatisk besked om ændringerne af medarbejderens personlige forhold,
herunder ændringer i eller udløb af en arbejdstilladelse, hvilket kan resultere i, at virksomheden
handler utilsigtet ved at ansætte eller fastholde udenlandsk arbejdskraft, som ikke er i besiddelse af
de fornødne tilladelser. Det samme gælder for de familiesammenførte ægtefæller. Hvis en med-
følgende ægtefælle, der modtager en arbejdstilladelse grundet partnerens ophold, bliver skilt eller
flytter fra den partner med den oprindelige opholdstilladelse, så vil arbejdsgiveren ikke få besked,
hvis medarbejderen (den medfølgende ægtefælle) mister sin arbejdstilladelse. DA finder, at SIRI bør
sammenkøre informationer fra CPR- registeret og SKAT (eIndkomst) og Borgerservice, så det
eksempelvis ikke er muligt at udstede et skattekort til en udlænding, hvis opholdstilladelse ikke er
gyldig. SIRI skal meddele arbejdsgiveren inden for alle ordninger (og ikke kun jobkort-sagerne, hvor
virksomhederne siden 2013 har været part i sagen), såfremt opholdstilladelsen bliver inddraget
eller bortfalder inden for arbejdstilladelsens oprindelige gyldighedsperiode frem for, at
virksomhederne selv skal tjekke det løbende.. Det offentlige har samtlige oplysninger i CPR-registre,
SKAT og Borger-service, som kan identificere udenlandske tredjelandsborgere, der ikke har ret til at
arbejde i Danmark og dermed er mulig illegal arbejdskraft.
4