Beskæftigelsesudvalget 2017-18
BEU Alm.del
Offentligt
Forslag til forenkling af ledighedsforløbet - BUPL-A 2017
Nyt kontaktforløb for dagpengemodtagere i de første 3/6 måneders ledighed
- A-kasserne har ansvaret for kontaktforløb indtil ret og pligt tilbud træder i kraft efter 3
måneders ledighed for ledige under 30 år/over 55 år - og efter 6 måneder for ledige over 30
år/under 55 år.
Større metodefrihed i kontaktforløbet
-
Samtaler i kontaktforløbet skal kunne gennemføres ved personlige samtaler, Skype-samtaler,
SMS og e-mail.
Afskedigede lønmodtagere har ret til kontakt og vejledning fra deres a-kasse i
opsigelsesperioden
- Aktiviteter, der iværksættes i opsigelsesperioden, fx. uddannelse skal kunne fortsætte uden
ophør i dagpengeperioden efter overgang til dagpenge.
A-kasserne sikrer CV-udarbejdelse og CV-godkendelse senest efter 2 ugers ledighed
- I forbindelse med CV-godkendelse eller senest 1 måned efter, den ledige har meldt sig ledig,
fastlægger a-kasserne planen for forløbet i samspil med medlemmerne
A-kasserne identificerer og registrerer ledige med risiko for ledighed ud over 6
måneder
- Screeningen sker ved anvendelse af STAR´s profílafklaringsværktøj.
A-kasserne iværksætter intensivt kontaktforløb for ledige med risiko for ledighed ud
over 6 måneder
- Forløbet sammensættes i det enkelte tilfælde med fastsættelse af mål og midler, hjælp til
jobsøgning, afdækning af opkvalificeringsbehov herunder brug af ret til jobrettet uddannelse,
virksomhedskontakt, jobformidling og konkret aftalt samtaleforløb.
- Ledige der identificeres uden risiko for ledighed ud over 6 måneder følges tæt via joblogen.
Alle ledige over 30 år, der ikke er i job senest før 3 måneders ledighed, indkaldes til
rådighedssamtale og a-kassen iværksætter et intensivt kontaktforløb indtil 6 måneders
ledighed.