Beretning nr.
2
Folketinget 2017-18
Beretning afgivet af den 29. maj 2018
Beretning
om
handicaptillæg under praktik på pædagoguddannelsen
1. Møder
Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) har
den 6. februar 2018 været i foretræde for Uddannelses- og
Forskningsudvalget og redegjort for, hvorfor de pædagog-
studerende ønsker at sikre et tillæg til studerende med han-
dicap, når de under deres pædagoguddannelse ansættes i
lønnet praktik.
2. Politiske bemærkninger
Med denne beretning opfordrer udvalget uddannelses- og
forskningsministeren til at indkalde Folketingets partier til
en forhandling, hvor muligheden for at ændre reglerne, så
studerende med handicap på pædagoguddannelsen ikke op-
lever en indtægtsnedgang, når de skal i praktik, skal drøftes
nærmere. Udvalget forventer, at ministeren indkalder til for-
handlinger inden den 1. oktober 2018.
De pædagogstuderende, der har nedsat arbejdsevne og
dermed modtager handicaptillæg under deres uddannelse,
mister i dag handicaptillægget, når de påbegynder de to
praktikperioder af et halvt års varighed.
Handicaptillægget gives på baggrund af en eventuel varig
funktionsnedsættelse, der betyder, at det ikke er muligt for
studerende på SU at påtage sig erhvervsarbejde ved siden af
studiet. Tillægget bidrager også til at dække ekstra omkost-
ninger forbundet med f.eks. medicin. Men tillægget forsvin-
der altså, når de studerende ansættes i lønnet praktik, hvilket
resulterer i en betydelig indtægtsnedgang. Som eksempel ar-
bejder en studerende i praktik 32,5 timer og får løn for 30
timer. Lønnen udgør før skat ca. 10.700 kr. Samme stude-
rende på SU får ca. 6.100 kr. plus handicaptillæg på ca.
8.600 kr., i alt 14.700 kr. pr. måned. Det betyder en nedgang
i indtægt på ca. 4.000 kr. pr. måned under praktikken.
PLS har over for udvalget oplyst, at deres erfaring er, at
den økonomiske situation gør, at flere studerende med han-
dicap oplever praktikperioderne som en stressfaktor, og at
flere desværre ser sig nødsaget til at afbryde deres uddannel-
se.
Udvalget er optaget af, at alle unge, også unge med et
handicap, har lige mulighed for at gennemføre en uddannel-
se. At tage en uddannelse er en vigtig forudsætning for sene-
re at komme ud på arbejdsmarkedet.
PLS har over for udvalget oplyst, at der i 2016 var 704
pædagogstuderende, der modtog handicaptillæg til deres SU
i en eller flere måneder. Opgørelsen omfatter studerende på
pædagoguddannelsen, der udbydes på professionshøjskoler-
ne og på Rudolf Steiner Børnehaveseminariet i Charlot-
tenlund.
P.u.v.
Christine Antorini (S)
formand
AX021818