Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 86
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Peder Kjærsgaard Roulund
Lindeparken 48, 1. tv.
8600 Silkeborg
Silkeborg den 12. februar 2018
Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg og af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg!
Jeg skriver til Jer for at udtrykke min bekymring over den retning, som ideudviklingen blandt
folketingspolitikerne synes at gå i. Den konkrete anledning til dette brev er den aftale om
ægtefællesammenføring, som Regeringens partier har indgået med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Jeg
skriver dette brev til begge udvalg, da jeg ikke helt ved, hvilket udvalg denne sag hidrører under.
Allerførst vil jeg gerne takke Jer. Samfundet har brug for, at mennesker som Jer udfører det store arbejde, det
er at sætte sig ind i, hvordan Danmark kan blive et endnu bedre land at leve i. Tak for, at I påtager Jer dette
vigtige hverv!
Dernæst vil jeg gerne fortælle Jer om min bekymring over, at ideudviklingen blandt folketingspolitikere mere
og mere synes at gå i retning af at fratage beboere i visse boligområder rettigheder, som andre mennesker i
Danmark har og at pålægge disse boligområders beboere pligter, som andre mennesker i Danmark ikke har.
Den konkrete anledning til min bekymring er som sagt aftalen om ægtefællesammenføring, som
regeringspartierne for nylig indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Min bekymring er delt i to dele.
For det første er jeg bekymret på de almene boligområders vegne. For det andet er jeg bekymret på vegne af
retssikkerheden for alle os, der bor almennyttigt.
Som jeg har
forstået aftalen om ægtefællesammenføring med titlen ”Aftale indgået mellem regeringen,
Dansk
Folkeparti og Socialdemokratiet om stramme, afbalancerede og realistiske regler for ægtefællesammenføring,
hvor integrationen er i centrum”
Afsnit 4 (Skærpelse af boligkravet), vil man forhindre
ægtefællesammenføringer hos mennesker med bopæl i et boligområde, der i to år i træk opfylder 2 af de 4
ghettolistekriterier, som handler om tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og
bruttoindkomst.
Jeg er bekymret for, om konsekvensen af denne del af aftalen vil være at brændemærke almene boligområder.
Jeg er bekymret for, om konsekvensen af forslag, der lægger ekstra pligter til og tager rettigheder fra indbyggere
i boligområder, som er udvalgt efter ovennævnte kriterier eller lignende kriterier, vil være en uheldig udvikling
for mange almennyttige boligområder. Jeg tænker, at de almennyttige boligområder har brug for, at der også
flytter ressourcestærke borgere ind i deres områder. De almennyttige boligområder har brug for, at deres
ressourcestærke indbyggere ikke tilskyndes til at flytte væk. De almennyttige boligområder har behov for, at
der bor ressourcestærke mennesker der, og derfor er det uheldigt, hvis man risikerer at miste lovfæstede
rettigheder eller at blive pålagt nye pligter alene på grund af sin adresse, når ens boligområde placeres på den
ene eller anden liste over socialt dårligt stillede boligområder. Hvis relativt få straffede borgere efter endt
afsoning flytter ind i et boligområde og bliver boende der i en periode, som strækker sig over to års
ghettolisteopdateringer, eller hvis et antal beboere i området mister deres arbejde og modtager
overførselsindkomst i en længere periode, kan boligområdet som resultat af områdets nye status på de
opdaterede lister, komme til at huse borgere med flere pligter og færre rettigheder end andre borgere i
Danmark. Dette ville kunne få den uheldige effekt, at borgere, der af egen drift gerne vil bo almennyttigt, afstår
fra at flytte ind i et almennyttigt boligområde, eller det modsatte. Nemlig at beboere, der kan flytte væk, flytter
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 86: Henvendelse af 12/2-18 fra Peder Kjærsgaard Roulund vedrørende familiesammenføring
for at undgå at få færre rettigheder og flere pligter, end de ville have haft med bopæl et andet sted. Dette kan
så medføre, at mange almennyttige boligområder kun har indbyggere, som på en eller anden måde er henvist
til at bo der, og som vel er dårligt stillede. Denne situation vil så atter forværre de almennyttige boligområders
ry og situation.
Jeg kan også være bekymret for retssikkerheden for alle os, der bor almennyttigt. Som jeg skrev før, skal der
ofte ikke så meget til, før et boligområde opfylder kriterierne for at blive officiel ghetto, eller før området lever
op til de kriterier, der er nævnt i aftalen mellem Regeringens partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Hvis Folketinget begynder at vedtage love, der afskaffer rettigheder og pålægger pligter ud fra lister over
adresser med generelt dårlige sociale forhold, kan jeg være bange for, at jeg og min familie efter to års
opdateringer af de omtalte lister kommer til at opleve en hverdag med færre rettigheder og flere pligter, alene
fordi vi bor, hvor vi bor. Det, synes jeg, er meget uretfærdigt. Hvad nu hvis et flertal i Folketinget ønsker at skride
ind overfor visse friskolers tilgang af børn fra visse boligområder? Skal de kriterieopfyldende kvarterers børn så
på en eller anden måde hindres i at gå i friskole? Mine to sønner går i skole på en friskole, og vi bor almennyttigt
i et område, som ganske vist ikke er på nogle af de omtalte lister. Men vores kvarter ligger kun en halv kilometer
fra området ”Resedavej / Nørrevang II”, som opfylder kriterierne for områder, der omfattes af aftalen om
ægtefællesammenføring.
Det har i debatten været nævnt, at retten til ægtefællesammenføring skal nægtes mennesker, der bor i
boligområder på de førnævnte lister, for at kunne lempe på forskellige andre krav, der førhen har ramt
danskere, der bor i udlandet og har mødt deres ægtefælle der. Jeg kan imidlertid ikke se, hvordan det skulle
være bedre at fratage borgere rettigheder eller pålægge dem pligter, blot fordi de bor i et område, som er på
forskellige lister over socialt belastede boligområder. I øvrigt blev ghettolisten med dens kriterier vel ikke skabt
med den hensigt at lave en liste over adresser, hvis beboere skulle have flere pligter og færre rettigheder end
andre mennesker i Danmark. Ghettolisten blev vel skabt for at kunne prioritere den sociale indsats til
boligområder med store sociale problemer.
Af disse grunde opfordrer jeg Jer til som folketingspolitikere at afstå fra at vedtage love, der tager rettigheder
fra og ligger pligter på mennesker alene ud fra deres adresses tilstedeværelse på lister over socialt dårligt
stillede boligområder.
Til slut vil jeg ønske det allerbedste for Jer. Jeg vil også ønske alt godt for Jeres arbejde i Folketinget.
Med venlig hilsen
Peder Kjærsgaard Roulund