UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen), lov om ændring af lov om planlægning (Midlertidige opholdssteder til flygtninge) og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelser og forlængelse af udløbsbestemmelse), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 82
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af

lov om ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og migrantsitua-

tionen), lov om ændring af lov om planlægning (Midlertidige opholdssteder til

flygtninge) og udlændingeloven

(Ophævelse af revisionsbestemmelser og forlængelse af udløbsbestemmelse)

17. juli 2017

§1

I lov nr. 1273 af 20. november 2015 om ændring af udlændingeloven (Håndtering

af flygtninge- og migrantsituationen) foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 2«.

§ 2, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 3

ophæves.

§2

I lov nr. 539 af 29. april 2015 om ændring af lov om planlægning (Midlertidige

opholdssteder til flygtninge) foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 2,

ophæves.

§3

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret

ved § 1 i lov nr. 572 af 31. maj 2010, foretages følgende ændring:

§ 37 f

indsættes som

stk. 5:

»Stk.

Etableres der i medfør af denne paragraf indkvarteringssteder eller facili-

teter til brug for frihedsberøvelse på et støjbelastet areal, skal der snarest muligt

etableres passende afskærmningsforanstaltninger.«

§ 37 k, stk. 1,

udgår:

»,

og stk. 3., 2. og 3. pkt«.

§ 37 k, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Udlændinge fremstilles, medmindre den pågældende forinden er løsladt,

snarest muligt og senest 4 uger efter frihedsberøvelsens iværksættelse for retten,

der tager stilling til spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte op-

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Brit Gotthard Jensen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

72 26 87 63

[email protected]

2017 - 6273

248651

Side

1/69

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 82: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen), lov om ændring af lov om planlægning (Midlertidige opholdssteder til flygtninge) og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelser og forlængelse af udløbsbestemmelse), fra udlændinge- og integrationsministeren

retholdelse. I øvrigt finder reglerne i §§ 37-37 e anvendelse med de fornødne til-

pasninger.«

§ 37 k, stk. 3,

ændres

”snarest

muligt for rette

” til:

»snarest muligt og senest

inden for den frist, der følger af stk. 2, for retten«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Udlændingelovens § 37 k, som ændret ved denne lovs § 3, nr. 2-4, ophæves

den 1. december 2021.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1 og 2, og § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønland-

ske forhold tilsiger.

Side

2/69

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og Baggrund

1.1. Indledning

1.2. Baggrund

1.2.1. Udlændingelovens regler om håndtering af flygtninge- og migrant-

situationen

1.2.2. Planlovens regler om midlertidige opholdssteder til flygtninge

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Udlændingelovens regler om håndtering af flygtninge- og migrantsitua-

tionen

2.1.1. Fravigelse af planlovgivningen mv. i særlige tilfælde

2.1.1.1.

Gældende ret

2.1.1.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

2.1.1.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.2. Brug af offentlig ejendom uden ejerens samtykke

2.1.2.1.

Gældende ret

2.1.2.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

2.1.2.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.3. Indkvarteringsoperatørpålæg til kommuner

2.1.3.1.

Gældende ret

2.1.3.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

2.1.3.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.4. Bistand fra private operatører

2.1.4.1.

Gældende ret

2.1.4.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

2.1.4.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.5. Forbud til operatører af bus-, tog og færgedrift

2.1.5.1.

Gældende ret

2.1.5.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

2.1.5.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.6. Øget adgang til frihedsberøvelse af afviste asylansøgere og udlæn-

dinge uden lovligt ophold

2.1.6.1.

Gældende ret

2.1.6.1.1.

Frihedsberøvelse med henblik på at sikre udsendel-

2.1.6.1.2.

Frihedsberøvelse som motivationsfremmende for-

anstaltning

2.1.6.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

2.1.6.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.7. Frihedsberøvelse af asylansøgere ved indrejsen

2.1.7.1.

Gældende ret

2.1.7.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

Side

3/69

2.1.7.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.8. Suspension af automatisk domstolsprøvelse

2.1.8.1.

Gældende ret

2.1.8.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

2.1.8.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.9. Kortere udrejsefrist for asylansøgere

2.1.9.1.

Gældende ret

2.1.9.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

2.1.9.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.10. Opholdspligt for afviste asylansøgere mv.

2.1.10.1.

Gældende ret

2.1.10.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

2.1.10.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.11. Meldepligt for afviste asylansøgere mv.

2.1.11.1.

Gældende ret

2.1.11.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

2.1.11.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.12. Skærpet adgangskontrol og adgang til visitation i udrejsecentre

mv.

2.1.12.1.

Gældende ret

2.1.12.1.1. Skærpet adgangskontrol på udrejsecentre

2.1.12.1.2. Adgang til visitation i udrejsecentre mv.

2.1.12.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

2.1.12.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.13. Afskæring af klageadgang i forbindelse med Udlændingestyrelsens

afgørelser om opholdspligt for afviste asylansøgere

2.1.13.1.

Gældende ret

2.1.13.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

2.1.13.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.1.14. Straf for overtrædelse af opholdspligt for afviste asylansøgere på-

lagt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 2. pkt.

2.1.14.1.

Gældende ret

2.1.14.2.

Erfaring med reglernes anvendelse

2.1.14.3.

Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.2. Planlovens regler om midlertidige opholdssteder til flygtninge

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erfaring med reglernes anvendelse

2.2.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.3. Ændring af udlændingelovens § 37 f for så vidt angår støjbelastning

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1.

Udlændingeloven

2.3.1.2.

Planloven

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgere

Side

4/69

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Sammenfattende skema

Side

5/69

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

I 2015 oplevede Europa og herunder Danmark en historisk stor tilstrømning af

flygtninge og migranter. Det betød bl.a. et stort pres på den eksisterende kapaci-

tet til indkvartering af asylansøgere og tilbageholdelse af udlændinge med ulovligt

ophold i Danmark, ligesom det udfordrede politiets kontrol med udlændinges

indrejse og ophold i Danmark samt gav kommunerne udfordringer med bl.a. at

finde eller etablere boliger til de mange flygtninge.

Ved lov nr. 539 af 29. april 2015 om ændring af lov om planlægning (Midlertidige

opholdssteder til flygtninge) fik kommunerne mulighed for at fravige planlovens

almindelige regler om tilvejebringelse af lokalplaner, landzonetilladelser og di-

spensationer fra lokalplaner mv. med henblik på etablering af midlertidige op-

holdssteder til nyankomne flygtninge. Ved lov nr. 1705 af 21. december 2015 om

ændring af integrationsloven og lov om planlægning (Midlertidig indkvartering af

flygtninge) fik kommunerne bedre rammer for at kunne etablere midlertidige

opholdssteder til flygtninge på støjbelastede arealer.

Ved lov nr. 1273 af 20. november 2015 om ændring af udlændingeloven (Håndte-

ring af flygtninge- og migrantsituationen) fik udlændingemyndighederne og politi-

et en række nye redskaber, der skulle styrke mulighederne for at håndtere en

stigning i antallet af flygtninge og migranter, som indrejser og opholder sig i Dan-

mark ved bl.a. at øge mulighederne for etablering af indkvarteringspladser på

asylområdet. Loven skulle endvidere sikre opretholdelsen af ro og orden ved bl.a.

at indføre mulighed for frihedsberøvelse ved indrejsen med henblik på at fastlæg-

ge asylansøgeres identitet, foretage registrering og fastlægge grundlaget for an-

søgningen om asyl. Desuden blev der med loven bl.a. skabt mulighed for mere

konsekvent at pålægge afviste asylansøgere og andre udlændinge, som ikke har

lovligt ophold i Danmark, melde- og opholdspligt, ligesom reglerne om meldepligt

for kriminelle udviste blev skærpet.

Herudover blev der med loven skabt mulighed for at pålægge kommunerne ope-

ratøransvar for asylcentre, at private aktører kan bemyndiges til at bistå med

myndighedsudøvelse på udlændingeområdet samt skabt adgang til i særlige til-

fælde at suspendere den automatiske domstolsprøvelse af frihedsberøvede ud-

lændinge inden for tre døgn. Disse bestemmelser ophæves efter lovens § 2, stk. 2,

automatisk den 1. december 2019 (udløbsbestemmelse).

Det følger af såvel § 2, stk. 2, i lov nr. 539 af 29. april 2015 om midlertidige op-

holdssteder til flygtninge som af § 3 i lov nr. 1273 af 20. november 2015 om hånd-

tering af flygtninge- og migrantsituationen, at der i folketingsåret 2017-2018

fremsættes forslag til revision af de ændringer, der er indeholdt i hver af de på-

gældende love.

Side

6/69

Situationen i dag er væsentlig forskellig fra efteråret 2015, da Danmark lige nu

oplever lave indrejse- og asyltal. Dette kan dog ændre sig hurtigt, da presset på

EU’s ydre græ ser fortsat er eget højt, og a tallet af flygt i ge og igra ter,

der kommer til EU over Middelhavet fortsat er stort. Der må derfor udvises retti-

dig omhu for at sikre, at Danmark også fremadrettet kan håndtere en situation

med markant højere indrejsetal, et øget antal asylansøgere og meddelte opholds-

tilladelser til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge samt et markant øget

antal udlændinge med ulovligt ophold i Danmark.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der er behov for at

fastholde reglerne om midlertidige opholdssteder til flygtninge samt reglerne for

håndtering af flygtninge- og migrantsituationen. Det er endvidere Udlændinge- og

Integrationsministeriets opfattelse, at der er behov for at fastholde reglerne om

at pålægge kommunerne operatøransvar for asylcentre, samt at private aktører

kan bemyndiges til at bistå med myndighedsudøvelsen på udlændingeområdet,

der er omfattet af udløbsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 1273 af 20. november

2015 om håndtering af flygtninge- og migrantsituationen, Det er også ministeriets

opfattelse, at bestemmelsen om suspension af adgangen til domstolsprøvelse af

en frihedsberøvelse bør fastholdes. Frihedsberøvelse er dog en indgribende for-

anstaltning, og det foreslås, at der fastsættes en fast frist på 4 uger for domstols-

prøvelse, og at der indsættes en ny udløbsbestemmelse, hvorefter denne be-

stemmelse i udlændingeloven ophæves den 1. december 2021.

Lovforslaget har på den baggrund til formål at ophæve revisionsbestemmelsen i §

2, stk. 2, i lov nr. 539 af 29. april 2015 om midlertidige opholdssteder til flygtninge

samt revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 1273 af 20. november 2015 om håndte-

ring af flygtninge- og migrantsituationen. Lovforslaget har endvidere til formål i

lov nr. 1273 af 20. november 2015 om håndtering af flygtninge- og migrantsituati-

onen at ophæve udløbsbestemmelsen i § 2, stk. 2, men samtidig foretage en æn-

dring udlændingelovens § 37 k og indsætte en ny udløbsbestemmelse for så vidt

angår denne bestemmelse.

Lovforslaget indeholder herudover en ændring af udlændingelovens § 37 f om

muligheden for at fravige planloven i særlige tilfælde i forhold til asylindkvartering

og tilbageholdelsesfaciliteter for så vidt angår spørgsmålet om støjbelastning.

1.2. Baggrund

1.2.1. Udlændingelovens regler om håndtering af flygtninge- og migrantsituatio-

nen

Lov nr. 1273 af 20. november 2015 om håndtering af flygtninge- og migrantsitua-

tionen bygger på den politiske aftale af 17. november 2015 mellem den daværen-

de regering, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og

Dansk Folkeparti om en ny, stram og konsekvent udlændingepolitik (del 1).

Side

7/69

Det følger af lovens § 3, at udlændinge- og integrationsministeren i folketingsåret

2017-2018 fremsætter forslag til revision af de ændringer af udlændingeloven,

som er indeholdt i loven.

Det følger endvidere af lovens § 2, stk. 2, at udlændingelovens § 37 h om mulig-

heden for at pålægge kommunerne operatøransvar for asylcentre, udlændingelo-

vens § 37 i om muligheden for, at private aktører kan bemyndiges til at bistå med

myndighedsudøvelse på udlændingeområdet, og udlændingelovens § 37 k om

muligheden for i særlige tilfælde at suspendere den automatiske domstolsprøvel-

se af frihedsberøvede udlændinge inden for 3 døgn ophæves den 1. december

2019. Det fremgår af bemærkningerne til § 2, stk. 2, jf. Folketingstidende 2015-

2016, Tillæg B, Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

(Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen), s. 3 f, at revisionsbestemmelsen

efter lovens § 3 ikke omfatter udløbsbestemmelsen.

Til brug for Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering af behovet for en

revision af reglerne til håndtering af flygtninge- og migrantsituationen har mini-

steriet anmodet en række myndigheder og organisationer mv. om en udtalelse

om deres erfaringer med reglerne i det omfang, at reglerne har været anvendt.

Ministeriet har endvidere anmodet de pågældende myndigheder og organisatio-

ner om deres erfaringer med bestemmelserne omfattet af udløbsbestemmelsen i

lovens § 2, stk. 2, i det omfang, at reglerne har været anvendt.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har anmodet følgende myndigheder og

organisationer om en udtalelse: Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byret-

ter, Domstolsstyrelsen, Udlændingestyrelsen, Justitsministeriet, herunder Krimi-

nalforsorgen, Rigspolitiet og Rigsadvokaten, Erhvervsministeriet, Advokatrådet,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Danske Advokater, Den Danske Dom-

merforening, KL og Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget svar fra Østre Landsret,

Vestre Landsret, Retten i Hillerød, Retten i Kolding, Retten i Sønderborg, Dom-

stolsstyrelsen, Udlændingestyrelsen, Kriminalforsorgen, Rigspolitiet, Advokatrå-

det, Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors.

Bemærkninger fra de enkelte myndigheder og organisationer er gengivet under

de enkelte punkter i lovforslagets indhold i det omfang, de pågældende myndig-

heder og organisationer har afgivet svar. Bemærkninger af generel politisk karak-

ter er ikke gengivet.

Det fremgår af de indkomne høringssvar, at en række af reglerne til håndtering af

flygtninge- og migrantsituationen ikke har været anvendt, og at bl.a. reglerne om

fravigelse af planlovgivningen mv. alene i begrænset omfang har været anvendt.

Reglerne om frihedsberøvelse samt opholds- og meldepligt har derimod været

anvendt i et større omfang med henblik på at sikre større kontrol med de udlæn-

dinge, der ikke har ret til at opholde sig i Danmark.

Side

8/69

1.2.2. Planlovens regler om midlertidige opholdssteder til flygtninge

Lov nr. 539 af 29. april 2015 om midlertidige opholdssteder til flygtninge var et led

i udmøntningen af forståelsen mellem den daværende regering og KL om at

iværksætte konkrete tiltag, som kunne imødegå kommunernes udfordringer med

navnlig at finde eller etablere boliger til de mange flygtninge.

Lov nr. 1705 af 21. december 2015 om bl.a. ændring af reglerne om midlertidige

opholdssteder til flygtninge for så vidt angår støjbelastning bygger på den politi-

ske aftale af 17. november 2015 mellem den daværende regering, Liberal Alliance,

Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om en ny,

stram og konsekvent udlændingepolitik (del 1).

Det følger af § 2, stk. 2, i lov nr. 539 af 29. april 2015, at erhvervsministeren i fol-

ketingsåret 2017-2018 fremsætter forslag til revision af loven.

Til brug for vurderingen af behovet for en ændring af reglerne om midlertidige

opholdssteder til flygtninge har Erhvervsstyrelsen i 2017 gennemført en rund-

spørge hos alle landets kommuner om kommunernes anvendelse af planlovens §

5 u. Resultatet af rundspørgen viser, at kommunerne i en række tilfælde har an-

vendt de særlige regler i planlovens § 5 u.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Udlændingelovens regler om håndtering af flygtninge- og migrantsituatio-

nen

2.1.1. Fravigelse af planlovgivningen mv. i særlige tilfælde

2.1.1.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1273 af 20. november 2015 blev udlændingelovens § 37 f om fravigel-

se af planlovgivningen mv. i særlige tilfælde indsat i udlændingeloven.

Efter udlændingelovens § 37 f, stk. 1, kan udlændinge- og integrationsministeren i

særlige tilfælde beslutte, at ejendomme, som skal anvendes til indkvarteringsste-

der for asylansøgere mv., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, eller faciliteter til

brug for frihedsberøvelse i medfør af udlændingelovens § 36, fritages fra be-

stemmelser om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner, bestemmelser om

tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, samt bestemmelser i lokalplaner og de pla-

ner mv., der er opretholdt efter planlovens § 68, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 37 f, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsministeren

tilsvarende i særlige tilfælde beslutte, at ejendomme, som skal anvendes til ind-

kvarteringssteder for asylansøgere mv., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, eller

faciliteter til brug for frihedsberøvelse i medfør af udlændingelovens § 36, fritages

fra regler eller beslutninger efter planlovens §§ 3 og 5 j eller offentliggjorte forslag

Side

9/69

til regler efter planlovens §§ 3 og 5 j, jf. planlovens § 22 a, stk. 1, om landsplansdi-

rektiver.

Efter udlændingelovens § 37 f, stk. 3, kan udlændinge- og integrationsministeren

endvidere i særlige tilfælde bestemme, at byggeloven ikke finder anvendelse ved

brug af eksisterende bygninger og transportable konstruktioner til indkvarterings-

steder til asylansøgere mv., jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5., eller faciliteter til

brug for frihedsberøvelse i medfør af udlændingelovens § 36.

Det betyder, at bebyggelse til dette formål kan tages i brug uden forudgående

ansøgning om byggetilladelse. Adgangen til at fravige byggeloven, herunder det i

medfør af loven udstedte bygningsreglement, vil dog alene kunne anvendes i det

omfang, det er nødvendigt.

Efter udlændingelovens § 37 f, stk. 4, skal en bygning mv., som omfattes af en

beslutning efter stk. 3, endvidere frembyde tilfredsstillende tryghed i brand- og

sikkerhedsmæssig henseende.

Det betyder, at det skal vurderes, om de hensyn, der ligger til grund for byggelo-

vens bestemmelser vedrørende konstruktive forhold og brandforhold, er over-

holdt for at sikre, at bebyggelse, der undtages efter udlændinge- og integrations-

ministerens bestemmelse, ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for beboerne

eller andre, der opholder sig i bygningerne.

Adgangen til efter udlændingelovens § 37 f at fravige planloven mv. vil alene kun-

ne anvendes i særlige tilfælde.

Ved udtrykket ”særlige tilfælde” forstås

en situati-

on, hvor indkvarteringsbehovet afledt af tilstrømningen af flygtning og migranter

er så voldsomt, at det ikke kan håndteres inden for de rammer, som Udlændinge-

styrelsen i øvrigt har for tilvejebringelse af indkvarteringspladser til asylansøgere

mv., eller som politiet har for tilvejebringelse af frihedsberøvelsesfaciliteter.

Bestemmelserne kan således alene anvendes, hvor det er nødvendigt med kort

varsel at udvide kapaciteten i asylsystemet eller frihedsberøvelseskapaciteten

betragteligt, og hvor dette ikke skønnes at kunne ske inden for de almindelige

rammer i planlovgivningen mv.

Bestemmelsen kan endvidere alene anvendes, således at der som udgangspunkt

etableres indkvarteringssteder eller frihedsberøvelsesfaciliteter på steder, hvor

det ikke vil medføre en meget betydelig forandring i retsstillingen for omkringlig-

gende ejendomsejere og -brugere. Det ville f.eks. kunne være tilfældet, hvis et

asylcenter placeres i umiddelbar nærhed af en virksomhed, der derved bliver un-

derlagt et markant strammere støjkrav, som efter omstændighederne vanskelig-

gør eller umuliggør virksomhedens drift. Udlændingestyrelsen og politiet skal

endvidere ved anvendelse af bestemmelsen i videst muligt omfang tage hensyn til

private og offentlige interesser, herunder så vidt muligt indgå i en løbende dialog

med de berørte parter og så vidt muligt tilpasse sig omgivelserne.

Side

10/69

Bestemmelsen finder også anvendelse i forhold til etablering af indkvarterings-

pladser på ejendomme, hvor der ikke er eksisterende bebyggelse. Der skal dog

som udgangspunkt indhentes en udtalelse fra den relevante kommunalbestyrelse

mv. forud for en sådan beslutning. Der skal endvidere som udgangspunkt indhen-

tes en udtalelse fra Erhvervsministeriet, som er ansvarlig for at sikre en sammen-

hængende landsplanlægning og varetager nationale interesser i kommunernes

planlægning.

Bestemmelsen vil også finde anvendelse, i det omfang frihedsberøvelsesfaciliteter

tilvejebringes i tilknytning til kriminalforsorgens institutioner.

2.1.1.2. Erfaring med reglernes anvendelse

En beslutning om at fravige planloven i medfør af udlændingelovens § 37 f sker

efter indstilling fra Udlændingestyrelsen, der er ansvarlig for at tilvejebringe og

drive indkvarteringssteder for asylansøgere mv., der er undergivet Udlændinge-

styrelsens forsørgelse, eller efter indstilling fra Justitsministeriet på vegne af Rigs-

politiet, der er ansvarlig for modtagecentre til registrering af udlændinge i forbin-

delse med frihedsberøvelse i medfør af udlændingelovens § 36.

Indstillingen indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet og indeholder

oplysninger om bl.a. bygningens stand, forventet ibrugtagningstidspunkt, antal

indkvarterede, samt hvilke begrænsninger i plan- og/eller byggeloven der hindrer

anvendelsen af bygningen. Udlændinge- og Integrationsministeriet indhenter

herefter udtalelser fra henholdsvis den relevante kommune og Erhvervsministeri-

et til brug for udlændinge- og integrationsministerens stillingtagen til anmodnin-

gen.

Udlændingestyrelsen har i fem tilfælde indstillet til udlændinge- og integrations-

ministeren at træffe beslutning om fravigelse af planloven og byggeloven, jf. ud-

lændingelovens § 37 f.

Samlet set har Udlændingestyrelsen etableret 2.200 indkvarteringspladser i med-

før af udlændingelovens § 37 f.

Der er tale om etablering af følgende fem indkvarteringsfaciliteter: 1) Et opholds-

center i Nyborg den 9. december 2015, hvor centret nu er lukket. 2) Et modtage-

center på Haderslev Sygehus den 18. september 2015, hvor centret nu er lukket.

3) Et opholdscenter i Esbønderup den 3. februar 2016, hvor centret nu er lukket.

4) Et opholdscenter i Kalundborg den 5. april 2016, hvor centret stadig er i drift,

men forventes lukket ved udgangen af februar 2018. 5) Udrejsecenter Kærsho-

vedgård den 21. marts 2016, hvor centret stadig er i drift.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at de pågældende centre er etableret under et

markant tidspres på grund af det akutte behov for indkvarteringspladser, og fokus

har i første omgang været på at sikre tag over hovedet til de indkvarterede, sund-

hedstilbud og tilbud til børn.

Side

11/69

I kraft af ordlyden af udlændingelovens § 37 f er Udlændingestyrelsen bygge- og

brandmyndighed på de pågældende centre, hvilket ifølge styrelsen har været

centralt for at fremskynde en åbning uden at skulle afvente kommunal sagsbe-

handling som ved øvrige centeråbninger. Udlændingestyrelsen har oplyst, at det

har været afgørende for styrelsen ikke at gå på kompromis med brandsikkerheden

eller de bygningsmæssige krav i bygningsreglementet, trods den hastighed hvor-

ved centrene åbnede. I den sammenhæng har Udlændingestyrelsen oplyst, at

styrelsen har haft stor nytte af faglig sparring med det lokale beredskab.

Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at udlændingelovens § 37 f har været et

særdeles nyttigt instrument i tilfælde, hvor der ikke på anden vis har været mulig-

hed for med meget kort frist at tilvejebringe et plangrundlag og nødvendige byg-

getilladelser til anvendelse af en egnet adresse til asylindkvartering, samt i tilfælde

hvor der ikke har været en tilstrækkelig politisk vilje i visse kommuner til selv

(med den fornødne hast) at tilvejebringe det nødvendige grundlag.

Udlændingestyrelsen har herudover oplyst, at samarbejdet mellem styrelsen og

de kommuner, hvor centrene var/er placeret, generelt set har været baseret på

dialog og en konstruktiv tilgang til opgaven/projektet. Det er endvidere Udlæn-

dingestyrelsens erfaring, at samarbejdet mellem indkvarteringsoperatørerne og

værtskommunerne har været positivt. Det er generelt Udlændingestyrelsens ind-

tryk, at kommunerne i flere tilfælde ønskede at bidrage til at afhjælpe den akutte

indkvarteringsudfordring, som Udlændingestyrelsen stod over for.

Det er Udlændingestyrelsens samlede vurdering, at samarbejdet mellem styrel-

sen, indkvarteringsoperatørerne og værtskommunerne ikke har været udfordret

af, at der var tale om centre etableret på baggrund af anvendelse af bestemmel-

sen i udlændingelovens § 37 f.

Udlændingestyrelsen bemærker, at erfaringerne har vist, at indrejsetallet og det

afledte indkvarteringsbehov hurtigt kan ændre sig væsentligt, og det har vist sig

vanskeligt at forudsige udviklingen selv på kort sigt trods Udlændingestyrelsens

løbende overvågning og vurdering af indrejsemønstre i omverdenen og i Dan-

mark.

Indkvarteringssystemet er gearet til at håndtere visse udsving på kort tid. Det

skyldes bl.a., at Udlændingestyrelsen har et tæt samarbejde med indkvarterings-

operatørerne, som driver asylcentrene på vegne af Udlændingestyrelsen. Herud-

over har Udlændingestyrelsen et samarbejde med Beredskabsstyrelsen om et

stående beredskab på tre af Beredskabsstyrelsens adresser, som har været taget i

brug i dele af 2015 og 2016.

Samlet set vurderer Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 37 f bør opret-

holdes med reglens snævre anvendelsesområde, således at bestemmelsen alene

tages i anvendelse, når indkvarteringssystemet er under ekstraordinært pres.

Side

12/69

Udlændingelovens § 37 f har endvidere været anvendt i to tilfælde til oprettelse af

modtagecentre til registrering af udlændinge i forbindelse med frihedsberøvelse i

medfør af udlændingelovens § 36. Det drejer sig om Søgårdlejren i Aabenraa og

Ottiliavej i Valby.

De to modtagecentre til registrering af udlændinge i forbindelse med frihedsberø-

velse er imidlertid aldrig taget i brug, idet tilstrømningen af asylansøgere begynd-

te at falde i starten af 2016.

Rigspolitiet har oplyst, at det er Rigspolitiets opfattelse, at der med reglerne i ud-

lændingelovens kapitel 6 a er skabt en retlig ramme, der vil kunne anvendes i den

politimæssige beredskabsindsats, såfremt Danmark på ny måtte stå over for en

situation med massiv tilstrømning af flygtninge og migranter, og at det er hen-

sigtsmæssigt, at en sådan retlig ramme ikke først tilvejebringes, når man står i

situationen.

Dansk Røde Kors har oplyst, at det er erfaringen, at etableringen af asylcentre kan

ske hurtigere ved anvendelsen af muligheden i udlændingelovens § 37 f, og at en

sådan hurtig etablering kan være nødvendig i en tid med ekstra stort indrejsetal.

Også i tider med et ekstra stor indrejsetal har Røde Kors samarbejdet med Ud-

lændingestyrelsen om udpegningen af egnede ejendomme, som kan danne ram-

men om nye asylcentre. Røde Kors gennemgår sammen med Udlændingestyrel-

sen endvidere indretningsmuligheder, således at behovet for sengepladser afvejes

i forhold til den beboergruppe, der skal være på centeret. Samtidig udpeger Røde

Kors egnede lokaler til de ydelser, som Røde Kors derudover som indkvarterings-

operatør er forpligtet til at levere på asylcentrene, herunder sundhedsydelser,

børnehave, aktivering og undervisning for børn og voksne mv.

Røde Kors har dog erfaret, at der fra myndighedernes side kan være et meget

stort fokus på behovet for sengepladser, og at etableringen af egnede lokaler til

de øvrige ydelser, som beboerne har krav på, har taget væsentligt længere tid.

Røde Kors har forståelse for, at ressourcerne i perioder med et ekstra stort indrej-

setal må prioriteres, men det er afgørende for, at asylansøgerne får en tryg, me-

ningsfyld og værdig hverdag, at de øvrige ydelser kan leveres i egnede lokaler.

Det er Røde Kors’ erfari g, at der ved eta leri g af asyl e tre ed a ve delse af

udlændingelovens § 37 f bliver indgået lejekontrakter med kort varighed. Sådanne

lejekontrakter er efter Røde Kors’ opfattelse ikke hensigtsmæssige, da det i visse

tilfælde har medført, at myndighederne har nedprioriteret at få centret indrettet

færdigt på grund af, at centret skulle lukke igen efter kort tid.

Røde Kors har erfaret, at anvendelsen af hjemlen i udlændingelovens § 37 f kan

medføre, at samarbejdet med værtskommunen bliver trægt, såfremt kommunal-

bestyrelsen ikke har haft et ønske om at få et asylcenter placeret i kommunen.

Røde Kors kan derfor kun anbefale at fastholde den praksis, at kommunalbestyrel-

Side

13/69

sens godkendelse indhentes inden en eventuel fremtidig anvendelse af mulighe-

den i udlændingelovens § 37 f.

2.1.1.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at reglerne om fravi-

gelse af planlovgivningen mv. i særlige tilfælde bør opretholdes.

Der kom historisk mange flygtninge og migranter til Europa og Danmark i efteråret

2015. Det betød bl.a. et stort pres på den eksisterende kapacitet til indkvartering

af asylansøgere.

Med udlændingelovens § 37 f blev bl.a. Udlændingestyrelsen i stand til i samar-

bejde med relevante parter på meget kort tid og på smidig vis at etablere indkvar-

teringspladser til asylansøgere i Danmark i takt med og i det omfang, der opstod

behov herfor. Såvel Udlændingestyrelsen som Dansk Røde Kors har givet udtryk

for, at muligheden for hurtig etablering af indkvarteringspladser er nødvendig i en

tid med meget store indrejsetal.

Anvendelsen af udlændingelovens § 37 f er udelukkende sket, når det er vurderet,

at der har været et konkret behov herfor, idet Udlændingestyrelsen har været

opmærksom på bestemmelsens snævre anvendelsesområde og alene har benyt-

tet sig af bestemmelsen i særlige tilfælde. Bestemmelsen har således været admi-

nistreret i overensstemmelse med, hvad den var tiltænkt, da man indførte be-

stemmelsen i udlændingeloven i efteråret 2015.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det har været afgø-

rende for at kunne håndtere den ekstraordinære situation, som Danmark i efter-

året 2015 stod midt i, hvor et historisk stort antal flygtninge og migranter indrej-

ste i Danmark, at Udlændingestyrelsen havde mulighed for hurtigt at etablere det

antal indkvarteringspladser, der var behov for.

Situationen i dag er væsentlig forskellig fra efteråret 2015, da Danmark lige nu

oplever lave indrejse- og asyltal, men situationen kan ændre sig med meget kort

varsel. Presset på EU’s ydre græ ser er fortsat højt,

og antallet af flygtninge og

migranter, der kommer til EU over Middelhavet fortsat er stort. Der må derfor

udvises rettidig omhu for at sikre, at Danmark også fremadrettet kan håndtere en

situation med markant højere indrejsetal og et øget antal asylansøgere.

Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det fortsat er

nødvendigt, at myndighederne har mulighed for på kort tid at etablere indkvarte-

ringspladser til asylansøgere og frihedsberøvelsesfaciliteter i Danmark, hvis der

igen skulle opstå en akut krisesituation, som myndighederne skal være beredte på

at håndtere.

Side

14/69

Det foreslås på den baggrund, at udlændingelovens § 37 f opretholdes og bliver

gjort permanent. Der henvises endvidere til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

2.1.2. Brug af offentlig ejendom uden ejerens samtykke

2.1.2.1. Gældende ret

Ved lov nr. 1273 af 20. november 2015 blev udlændingelovens § 37 g om brug af

offentlig ejendom uden ejerens samtykke indsat i udlændingeloven.

Efter udlændingelovens § 37 g kan udlændinge- og integrationsministeren i særli-

ge tilfælde bestemme, at politiet og Udlændingestyrelsen mod vederlag kan gøre

brug af ejendomme, som er ejet af forvaltningsmyndigheder, hvis det er nødven-

digt for varetagelsen af opgaver efter udlændingeloven.

Ved forvaltningsmyndigheder forstås myndigheder mv., der henregnes til den

offentlige forvaltning, herunder kommuner, regioner, selvejende institutioner og

statslige myndigheder.

Ved udtrykket ”særlige tilfælde” forstås

en akut situation, hvor tilstrømningen af

flygtninge og migranter er så voldsom, at det ikke kan håndteres inden for de

rammer, som Udlændingestyrelsen og politiet har i dag, herunder i forhold til

tilvejebringelse af indkvarteringspladser til asylansøgere mv.

Bestemmelsen indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren konkret kan

bestemme, at myndighederne kan gøre brug af en specifik ejendom, hvis det er

nødvendigt for opgavevaretagelsen efter udlændingeloven, ligesom udlændinge-

og integrationsministeren mere generelt kan overlade det til Udlændingestyrelsen

eller politiet at beslutte at gøre brug af offentlig ejendom, hvis der foreligger et

særligt tilfælde, der kan begrunde bestemmelsens anvendelse.

Bestemmelsen kan alene finde anvendelse i særlige tilfælde, hvor Udlændingesty-

relsen eller politiet har et akut behov for etablering af indkvarteringssteder og

tilbageholdelsesfaciliteter, som ikke kan imødekommes ved etablering af indkvar-

teringssteder mv. på frivillig basis. Tilvejebringelsen af indkvarteringssteder og

faciliteter til frihedsberøvede skal således i videst muligt omfang ske på frivillig

basis, og bestemmelsen vil således alene kunne anvendes, hvis de sædvanlige

muligheder for at tilvejebringe indkvarteringssteder ikke er tilstrækkelige, og hen-

sigtsmæssige løsninger således ikke kan opnås på anden måde.

Udlændingestyrelsens eller politiets brug af ejendom efter udlændingelovens § 37

g skal ophøre på det tidspunkt, hvor det skønnes at være muligt at varetage myn-

dighedernes opgaver efter udlændingeloven inden for de almindelige rammer.

Bestemmelsen kan endvidere alene anvendes, således at der som udgangspunkt

etableres indkvarteringssteder eller frihedsberøvelsesfaciliteter på steder, hvor

Side

15/69