Danske stramninger overfor indvandrere rammer danskere.
Jeg er meget skuffet over den danske regerings behandling af ægtefæller gift med danske statsborgere
bosiddende i udlandet. Det er som om, at vi er i den samme gruppe som flygtninge og asylansøgere. Det
er vi ikke. Vi er to forskellige grupper.
Det er sørgeligt at en dansker gift med en ikke Schengenborger ikke kan besøge Danmark med sin
ægtefælle i en længere periode. Det er sørgeligt at vores ægtefæller, der har støttet os i at opdrage vores
børn til at have et positivt forhold til Danmark, bliver behandlet nøjagtigt som en turist, der aldrig før har
besøgt Danmark.
Vores ægtefæller har støttet vores børn i at tale dansk; har besøgt Danmark mange gange; er en del af
vores danske familie. Vores ægtefæller har opdraget vores børn til både at være danske og borgere i
landet, hvor de er opvokset. Husk, vores børn har dobbelt statsborgerskab og er også danske. Dog bliver
vi bliver behandlet som turister, fordi vi ikke har tilstrækkelig "tæt tilknytning til Danmark”.
Hvordan vurderer en regering, hvad der er en ”tæt tilknytning til Danmark”?
Det lader til, det kun kommer an på, hvor længe man har været bosiddende uden for Danmark. Det er en
uretfærdig måde på at vurdere tilknytning på.
Det tager ikke højde for, hvor mange gange vi udenlandsdanskere besøger Danmark; bidrager til det
danske arbejdsmarked med de erfaringer, vi har fra udlandet; om vi ejer hus i Danmark; betaler
ejendomsskat osv.
Vi ønsker og arbejder aktivt for en tæt tilknytning til det Danmark og den familie, vi var nødt til at forlade
på grund af kærlighed. Men reglerne modarbejder os.
Min historie illustrerer det.
Jeg er amerikansk gift og har boet i USA de sidste 43 år. Vi har to børn. Begge taler flydende dansk. Den
ene er bosiddende i Danmark, dansk gift med to børn og er uddannet læge. Den anden bor i USA men
besøger Danmark så tit som muligt. Min mand taler dansk, og da vi arbejdede begge to, tilbragte vi altid
ferie en gang om året i Danmark. Begge vores børn har tilbragt et år i Danmark i en dansk skole. Vi har
bygget sommerhus på Djursland og har ejet det de sidste 12 år. Vi bidrager således til den danske
økonomi. Vi støtter mine ældre forældre, når vi er i Danmark og vil gerne være i stand til at støtte endnu
mere. Vi yder og vil gerne yde mere.
Vi er i Danmark tre måneder om året. Det er, hvad vi har lov til.
På grund af danske love må min mand kun være i Danmark 90 ud a 180 dage. Nøjagtigt som en turist der
aldrig før har været i Danmark. Det betyder, at hvis der sker noget med medlemmer af vores familie, har
min mand ingen ret til at komme tilbage, hvis han har brugt de 90 ud af de 180 dage. Er det rimeligt?
Andre lande inden for Schengen har specielle regler, der tillader mennesker, der kan bevise, at de ikke er
en byrde for landet, at de kan blive op til 180 dage om året. I Sverige kan man søge om forlænget
opholdstilladelse. Det samme kan man i Frankrig. Hvorfor ikke i Danmark?
Nu, da den danske regering skal til at redigere love med tilknytning til udenlandsdanskere, vil det være en
god anledning til også at tale om os, der ikke vil vende tilbage permanent, men som gerne vil tilbringe et
halvt år i vores land, og et halvt år i det land, vi stadig er tæt knyttet til: Danmark.