Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 67
Offentligt
1848226_0001.png
Fra:
Mandatar Torben Wilken [mailto:[email protected]]
Sendt:
22. januar 2018 07:33
Til:
Morten Villumsen <[email protected]>
Emne:
Orientering til medlemmerne af udvalget før foretrædet
Kære Medlemmer af Udlændingeudvalget
Jeg har anmodet om et foretræde for udvalget og er blevet tilbudt at dette kan ske nu på torsdag d.
25. januar 2018 kl. 10:30.
Jeg har nu fået afklaret med de danske ægtefæller om, den fysiske mulighed for dem at kunne møde
frem i deres normale arbejdstid.
Dette er nu lykkes, hvorfor jeg hermed skal sige tak for, at vi kan komme i foretræde torsdag d. 25.
januar 2018.
Formålet med foretrædet er,at orientere udvalget om de alvorlige gener
den manglende mulighed for at få udstedt et cor. nr. til den udenlandske ægtefælle til en dansk
statsborger og i nogle tilfælle også med fælles børn, der aller er danske statsborgere.
Jeg er af den opfattelse, at det for lovgiver er meget vigtigt at blive oplyst om, hvordan en
lovgivning påvirker de borgere som den er tiltænk skal virke for, her dansk - udenlandske familier i
deres liv her i Danmark.
Det er helt afgørende for at den udenlandske ægtefælle skal kunne falde godt til i Danmark, lære
sproget, vores kultur, demokratiske styreform, vores rettigheder efter EMRK og den frie ytringsret,
den frie religionsret, al det vi værdsætter så højt og som ikke er tilstede der hvor de kommer fra.
Det er vigtigt for den danske del af en sådan familie, at familielivet kan foregår trygt og givende.
Dette er ikke muligt, når den udenlandske ægtefælle ikke føler sig velkommen. Lovgivningen skal
derfor fremme mulighederne for, at den ikke danske del af familien kan mærke denne
imødekommenhed, når den danske del af familien ønsker og har valgt at bo i sit fædreland og at
eventuelle børn skal vokse op og gå i dansk skole som det statsborgerskab berettiger dem til.
Jeg er overbevist om, efter alle de mange år jeg er kommet i Folketinget (siden 1972) og her har
mødt medlemmer med vidt forskellig politisk opfattelse, så er de alle fornuftige mennesker, der ikke
har ondt i sinde. Vi behøver netop ikke at være enige i alt, men den menneskelige respekt, den har
vi alle fælles og den skal det udenlandske familiemedlem mærke og glæde sig over.
Fælles for de danske statsborgere som jeg har med til foretrædet, er det manglende cpr. nr. som i
hverdagen ødelægger harmonien i hjemmet og gør at det udenlandske medlem af familien, normalt
ægtefællen, ikke føler sig accepteret og det ødelægger personen psykisk i invaliderende grad og
forhindre en god indlevelse i det danske samfund. Dette er ikke bare ærgerligt, det er slet ikke
meningen at det skal have denne virkning.
Derfor er jeg både glad og også lidt stolt over, at vi i Danmark har den mulighed, at borgeren kan
komme i foretræde og fremføre sin bekymring over den gældende lovgivnings negative og ikke
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 67: Henvendelse af 22/1-18 fra Torben Wilken vedrørende foretræde den 25/1-18
ønskede virkning. Derfor glæder jeg mig til at disse gode danske borgere skal få den oplevelse, at
det er ganske almindelige mennesker, som er valgt til at lovgive her i landet og at de er meget
lydhøre over for virkninger der ikke var meningen lovgivningen skulle have.
Jeg håber derfor at det vil være mulig for de fleste af medlemmerne af udvalget at kunne være til
stede og vise hvad sand demokrati er for noget i praksis. Det er det jeg selv er så stolt og glad for at
vi har i Danmark og at det er en meget væsentlig del af vores basale opfattelse. Det er det vi har til
fælles alle sammen og gør, at vi kan være i stue med hinanden.
Jeg glæder mig til på torsdag og vil gøre mit til, at det bliver en god oplevelse for alle parter.
Med venlig hilsen og på gensyn
Torben Wilken, mandatar