UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 66
Offentligt

Udkast 19. januar 2018

Udkast til

Forslag

til

Lov om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v.

(Styrkede incitamenter til at repatriere og systematisk kommunal vejledningspligt)

§1

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 13. oktober 2017, foretages følgende ændringer:

§ 6, 1. pkt.,

affattes således:

»Uanset bestemmelserne i § 5 i lov om aktiv socialpolitik, § 3 i lov om sygedagpenge og § 62 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning give tilladelse til, at en udlæn-

ding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik, sygedagpenge efter regler-

ne i lov om sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v., hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til

hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.«

§ 7, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

»2) udgifter på højst 30.000 kr. pr. person til transport af personlige ejendele, eller hjælp til udgifter til køb

af bohave på 30.000 kr. pr. person til brug for køb af personlige ejendele,«.

§ 7, stk. 2, nr. 5,

slettes »og genopbygningen af hjemlandet eller det tidligere opholdsland« .

§ 7, stk. 2, nr. 9,

ændres »indtil det fyldte 16. år.« til: ” »indtil det fyldte 16. år, og«.

§ 7, stk. 2,

indsættes efter nr. 9 som nyt

nummer:

»10) udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v. på højst 10.000 kr. pr. person.«

§ 14

indsættes som stk. 4:

»Stk.

De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr. 2 og 10, er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med

2019 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«

§2

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017, foretages følgende ændringer:

Efter § 20 a indsættes:

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

»§

20 b.

Kommunalbestyrelsen har pligt til som led i integrationsprogrammet at vejlede udlændingen om

mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven. Vejledningen om repatriering skal gives i forbindelse

med den løbende opfølgning på integrationskontrakten efter § 20, stk. 1. «

§3

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 23. juni 2017, som ændret ved lov nr. 1541 af 19.

december 2017 og § 11 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 2, nr. 3,

ændres »eller« til: »,«.

§ 3, stk. 2, nr. 4,

ændres »i Danmark.« til: »i Danmark eller«.

§ 3, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) en person efter repatrieringslovens § 6 har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb

eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe

beslutning om repatriering.«

§4

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017, som senest ændret ved

§ 10 i lov nr. 1671 af 26. december 2017, foretages følgende ændring;

§ 62, stk.1, 1. pkt.,

indsættes efter »jf. dog stk. 3«: » og 4«.

§ 62, stk. 1, nr. 6,

indsættes efter »Danmark«: », jf. dog stk. 4.«.

§ 62

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

4. Stk.

1 finder ikke anvendelse for medlemmer, der efter repatrieringslovens § 6 af kommunalbestyrel-

sen har fået tilladelse til deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlan-

det eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, og som delta-

ger heri.«

Stk. 4- 9 bliver herefter stk. 5-10.

§ 62, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »jf. stk. 4-6« til: »jf. stk. 5-7«

§ 62, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »jf. stk. 4, 3. pkt.« til: »jf. stk. 5, 3. pkt.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse for udlændinge, som repatrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven

den 1. juli 2018 eller senere.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3.

§§ 3 og 4 finder anvendelse for personer, der den 1. juli 2018 eller senere får tilladelse efter repatrie-

ringslovens § 6 til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller

det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Bedre muligheder for at medtage offentlig forsørgelse ved deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb

eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe

beslutning om repatriering

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

2.2. Hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

2.3. Bedre mulighed for at yde hjælp til erhvervsudstyr

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

2.4. Hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v.

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

2.5. Systematisk kommunal vejledningspligt om repatriering

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

1. Indledning

Som led i aftale om finanslov for 2018 af 8. december 2017 har regeringen (Venstre, Det Konservative Fol-

keparti og Liberal Alliance) og Dansk Folkeparti indgået delaftale om Fokus på tilbagevenden til hjemlandet.

Det fremgår heraf, at regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at Danmark kun skal huse udlændinge,

som har ret og vilje til at opholde sig her, og at der skal være et større fokus på udlændinges mulighed for

frivillig tilbagevenden til hjemlandet. Endvidere blev det som led i Aftale om flere år på arbejdsmarkedet af 8.

juni 2017 aftalt at styrke repatrieringsordningen og at anvende en del af provenuet fra den reducerede inte-

grationsydelse til dette formål.

Finanslovsaftalen indeholder på den baggrund en række initiativer, der har til formål at styrke repatrierings-

indsatsen med henblik på at øge udlændinges incitament til at repatriere. Dette kan særlig være relevant for

de udlændinge, som er dårligt integreret i det danske samfund og har svært ved at få fodfæste på det dan-

ske arbejdsmarked.

Yderligere er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at forpligte kommunerne til en systematisk vejledning

af herboende udlændinge om mulighederne for at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland

med økonomisk støtte efter repatrieringsloven.

Nærværende lovforslag gennemfører de initiativer i finanslovsaftalen, der kræver lovændringer. Det drejer

sig om følgende:

Mere fleksibilitet i støtte til repatriering gennem bedre mulighed for at yde hjælp til erhvervsudstyr, der vil

være egnet til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder samt mulighed for at vælge en startpakke

til køb af bohave som alternativ til transport af personlige ejendele. Der henvises til afsnit 2.2. og 2.3.

Bedre muligheder for hjælp i forberedelsen af repatriering i form af en udvidelse af den kreds af udlændinge,

der modtager offentlig forsørgelse, som får mulighed for at kunne deltage i en rekognosceringsrejse til hjem-

landet med henblik på at træffe beslutning om repatriering, samt indførelse af økonomisk støtte til anskaffel-

se af nationalitetspas m.v., der er nødvendig for, at repatriering kan foretages. Der henvises til afsnit 2.1. og

2.4.

Systematisk kommunal vejledningspligt om repatrieringsordningen ved at indføre en forpligtelse for kommu-

nerne til som led i integrations- og beskæftigelsesindsatsen at vejlede herboende udlændinge, der er omfat-

tet af repatrieringsloven, om mulighederne for at repatriere til deres hjemland eller tidligere opholdsland med

støtte efter repatrieringsloven. Den systematiske vejledning vil ske i forbindelse med den løbende opfølgning

på integrationskontrakten og via jobcentrene. Der henvises til afsnit 2.5.

Med henblik på at sikre, at den enkelte udlænding er opmærksom på muligheden for repatriering og har det

bedst mulige grundlag for at træffe beslutning herom, samt at styrke kommunernes indsats, indeholder aftale

om Fokus på tilbagevenden til hjemlandet endelig en aftale om etablering af to puljer på finansloven over de

næste fire år til understøttelse af konkrete projekter, der understøtter den styrkede ordning om repatriering.

Den ene pulje har til formål at understøtte konkrete repatrieringsprojekter, herunder i form af rekognosce-

ringsrejser til hjemlandet eller modtagelsesaktiviteter i hjemlandet, mens den anden pulje har til formål at

understøtte etableringen af offensive informations- og rådgivningsindsatser om repatriering målrettet kom-

munale sagsbehandlere og repatrieringslovens målgruppe. Begge puljer udgør hver 1,3 mio. kr. i 2018 og

2,5 mio. kr. årligt herefter.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Bedre muligheder for at medtage offentlig forsørgelse ved deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb

eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at kunne

træffe beslutning om repatriering

2.1.1. Gældende ret

Efter § 5, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik kan personer, der opholder sig i udlandet, som udgangspunkt ikke

modtage hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan dog i visse særlige tilfælde, jf. §

5, stk. 2, tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet. Disse særlige tilfælde omfatter

imidlertid ikke ophold i hjemlandet i tilknytning til repatriering.

Efter repatrieringslovens § 6 er der imidlertid mulighed for efter ansøgning at medtage hjælp til forsørgelse

efter lov om aktiv socialpolitik, hvis udlændingen deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosce-

ringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at træffe beslutning om repatriering.

Det er en betingelse for at medtage hjælp til forsørgelse, at opholdet sker som led i et forløb eller et projekt,

der er planlagt af en myndighed eller en organisation.

Det fremgår af repatrieringslovens § 6, at kommunalbestyrelsen ved vurderingen af ansøgningen skal ind-

hente en udtalelse om opholdets karakter fra Udlændinge- og Integrationsministeriet eller den organisation,

som ministeriet har overladt rådgivningsopgaven til, dvs. for tiden Dansk Flygtningehjælp. Udtalelsen skal

navnlig afgives til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af, om praktikopholdet, uddannelsesforløbet

eller rekognosceringsrejsen er egnet til at forberede udlændingens repatriering, og om opholdet er planlagt

af en myndighed eller organisation på tilstrækkelig professionel vis.

Bestemmelsen giver kun mulighed for at træffe beslutning om at yde hjælp til forsørgelse under ophold i

udlandet, og der vil eksempelvis ikke kunne ydes hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv soci-

alpolitik.

Der er efter repatrieringslovens § 6 heller ikke mulighed for at yde hjælp til rejseudgifterne i forbindelse med

opholdet i hjemlandet. Praktikophold, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser, der bl.a. kan være

tilrettelagt som et tilbud under integrationsprogrammet eller introduktionsforløbet, er ofte en del af et planlagt

projektforløb, hvor der i budgettet er taget højde for rejseomkostningerne. Rekognosceringsrejser og afkla-

ringsrejser arrangeres af blandt andet Dansk Flygtningehjælp, og rejseomkostningerne vil også i disse tilfæl-

de være omfattet af budgettet for rejsen, eventuelt med delvis egenfinansiering.

Efter bemærkningerne til L 190 af 25. februar 1999 om forslag til repatrieringslov er der i almindelighed kun

mulighed for at yde hjælp til forsørgelse til kortvarige ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland på

op til otte uger. Der kan således i almindelighed kun ydes hjælp til forsørgelse til rekognosceringsrejser som

led i en eventuel repatrieringsproces af op til otte ugers varighed. Heraf følger omvendt, at kommunalbesty-

relsen, såfremt særlige omstændigheder taler herfor, herunder om opholdet efter en konkret og individuel

vurdering må anses for en væsentlig forudsætning i forhold til en eventuel senere bæredygtig repatriering,

efter en konkret og individuel vurdering kan give tilladelse til længere ophold i hjemlandet eller det tidligere

opholdsland ud over otte uger.

Praktikophold, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser kan være tilrettelagt som et tilbud under inte-

grationsprogrammet eller introduktionsforløbet.

Opholdene i udlandet i form af praktik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser efter repatrieringslo-

vens § 6 kan derimod ikke ske inden for rammerne af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

sådanne udlandsophold gives med henblik på, at borgeren skal kunne træffe beslutning om repatriering.

Tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives med henblik på at styrke borgerens mulighed for

beskæftigelse eller uddannelse i Danmark.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om sygedagpenge, i hvilke tilfælde, der kan udbetales sygedagpenge under

ophold i udlandet. Det kan f.eks. ske, når der er tale om et lægeligt anbefalet rekreationsophold med fast

lægetilsyn eller om sygebehandling, som Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse

til.

Det fremgår af § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kun kan udbetales dagpenge til et

medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3. Det er efter bestemmelsen en betingelse

for at være til rådighed, at medlemmet blandt andet har bopæl og ophold i Danmark, jf. § 62, stk. 1, nr. 6.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. administreres af arbejdsløshedskasserne. Det betyder, at det er ar-

bejdsløshedskasserne, som vurderer, om et medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret

til arbejdsløshedsdagpenge, herunder ret til arbejdsløshedsdagpenge under ophold i udlandet.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Muligheden for at deltage i praktik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser m.v. i hjemlandet kan

bidrage til, at udlændingen senere kan træffe en kvalificeret beslutning om at repatriere. En

beslutning om

repatriering, der er truffet på velforberedt og oplyst grundlag, herunder f.eks. på baggrund af deltagelse i en

rekognosceringsrejse, hvor udlændingen har haft mulighed for at undersøge mulighederne for at komme i

beskæftigelse og skaffe sig et forsørgelsesgrundlag, muligheden for at skaffe nødvendig medicin og under-

søgelse af mulighederne for børnenes skolegang i hjelmlandet m.v., mindsker risikoen for, at den pågæl-

dende udlænding fortryder repatriering og vender tilbage til Danmark.

Samtidig ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at flere udlændinge på offentlig forsørgelse benytter

sig af repatrieringsordningens muligheder for at skabe sig en fremtid i deres hjemlande eller tidligere op-

holdslande.

Det foreslås på den baggrund at ændre repatrieringslovens § 6, således at også udlændinge, der modtager

sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge får mulighed for efter repatrieringsloven at kunne deltage i

praktik eller uddannelsesforløb eller i en rekognosceringsrejse til hjemlandet eller det tidligere opholdsland

og dermed stilles på lige fod med de udlændinge, der modtager ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, her-

under integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp.

Det fremgår af sygedagpengelovens § 3, stk. 2, i hvilke tilfælde, der kan udbetales sygedagpenge under

ophold i udlandet.

Det foreslås desuden, at det i § 3, stk. 2, i lov om sygedagpenge tilføjes, at kravet om ophold og bopæl i

Danmark ikke gælder for personer, der efter repatrieringslovens § 6 har fået tilladelse til at deltage i praktik,

uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på

senere at træffe beslutning om repatriering.

Det forudsættes, at der i

almindelighed kun vil være mulighed for

at yde sygedagpenge under kortvarige ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og at der således i

almindelighed kun ydes sygedagpenge til rekognosceringsrejser som led i en eventuel repatrieringsproces af

op til otte ugers varighed. Heraf følger omvendt, at kommunalbestyrelsen, såfremt særlige omstændigheder

taler herfor, herunder om opholdet efter en konkret og individuel vurdering må anses for en væsentlig forud-

sætning i forhold til en eventuel senere bæredygtig repatriering, efter en konkret og individuel vurdering kan

give tilladelse til længere ophold i hjemlandet eller det tidligere opholdsland ud over otte uger.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Uanset opholdet i udlandet skal sygedagpengelovens øvrige betingelser fortsat være opfyldt. Det er således

en betingelse for at modtage sygedagpenge under en rekognosceringsrejse, praktik eller uddannelsesforløb,

at personen vurderes under hele opholdet at ville være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og at per-

sonen ikke ved at deltage i rejsen f.eks. forhaler sin helbredelse. Det forudsættes ligeledes, at kommunen

sikrer, at der kan ske opfølgning under opholdet. Kommunen kan eksempelvis aftale med den sygemeldte,

hvordan opfølgningen kan tilrettelægges under opholdet.

Det foreslås videre, at et medlem, der af kommunalbestyrelsen har fået tilladelse til at deltage i praktik eller

uddannelsesforløb eller i en rekognosceringsrejse til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik

på at træffe beslutning om repatriering efter repatrieringslovens § 6, under sin deltagelse i rekognoscerings-

rejsen er undtaget fra at skulle opfylde rådighedsforpligtelsen efter § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsfor-

sikring m.v.

Det betyder, at medlemmet under deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til

hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter repatrieringslovens § 6, ikke skal opfylde rådighedsforpligtel-

sen efter § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og derfor kan modtage arbejdsløshedsdagpen-

ge under sin deltagelse heri, såfremt de øvrige betingelser for at modtage arbejdsløshedsdagpenge fortsat

er opfyldt.

Reglerne om kommunernes medfinansiering af udgifterne til dagpenge skal fortsat finde anvendelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, §§ 3 og 4.

2.2. Hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele

2.2.1. Gældende ret

Efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 2, kan der ydes hjælp til udgifter til transport af personlige ejendele

med op til 2 m3 pr. person. Der er ikke fastsat nogen øvre grænse for, hvor stort et beløb, der kan ydes

hjælp efter.

Både voksne og deres eventuelle børn kan få dækket transportudgifter. Transporten til bestemmelsesstedet

skal ske billigst muligt og kan foregå med skib, tog, lastvogn m.v.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Erfaringen viser, at udgifterne til transport af personlige ejendele ofte kan være uforholdsmæssigt høje op

trods af begrænsningen på max 2 m3, samt at det tit er forbundet med store vanskeligheder at få fremskaffet

de rigtige dokumenter, herunder toldpapirer m.v., med henblik på at ejendelene ikke bliver tilbageholdt i tol-

den i den pågældende udlændings hjemland eller tidligere opholdsland. Endvidere har begrænsningen på

transport af ejendele på op til 2 m3 vist sig vanskeligt at administrere i praksis.

Herudover er der ofte tale om transport af forholdsvis gamle og slidte møbler, hvor transportudgifterne ikke

står mål med møblernes værdi eller den mængde af møbler, der i forhold til begrænsningen af omfanget kan

medtages efter bestemmelsen. I mange tilfælde vil det derfor være billigere at købe nyt bohave i hjemlandet

eller det tidligere opholdsland fremfor at transportere det eksisterende.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der dels er behov for at indfø-

re et loft for udgiften til transport af personlige ejendele, dels er hensigtsmæssigt at indføre en større fleksibi-

litet i bestemmelsen ved at indføre mulighed for at vælge mellem transport af eksisterende bohave og indkøb

af nyt.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås på den baggrund, at muligheden for at få hjælp til udgifter til hjemtransport af personlige ejende-

le, jf. repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 2, justeres, således at der i repatrieringsloven indføres en øvre

grænse for, hvor meget der kan ydes til transport af personlige ejendele. Samtidig foreslås det, at udlændin-

ge som et alternativ til transport af personlige ejendele i stedet får mulighed for at vælge en startpakke til køb

af bohave for samme beløb, som der kan ydes i transportstøtte.

Konkret foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 2, at repatrieringsloven ændres, således at der fremover kan ydes

hjælp til udgifter på højst 30.000 kr. pr. person til transport af personlige ejendele. Med forslaget fjernes be-

stemmelsen om at der højst kan ydes hjælp til udgifter til transport af 2 m3, som primært tjente som en måde

at begrænse udgifterne på.

Transporten til bestemmelsesstedet skal som hidtil ske billigst muligt og kan foregå med skib, tog, lastvogn

m.v.

Det foreslås desuden, at der i stedet for transport af personlige ejendele kan ydes hjælp til udgifter til køb af

bohave på 30.000 kr. pr. person til brug for køb af personlige ejendele. Midlerne kommer til udbetaling i for-

bindelse med første del af etableringshjælpen, og skal anvendes til køb af bohave i hjemlandet eller det tidli-

gere opholdsland. Der er tale om en valgmulighed for den enkelte udlænding, og udlændingen skal således

træffe sin beslutning, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i ansøgning om hjælp til repatriering.

Med den foreslåede ændring sikres en større fleksibilitet for den enkelte udlænding, hvilket vil styrke

incitamentet til at repatriere, ligesom det kan bidrage til en administrativ lettelse i sagsbehandlingen i de

sager, hvor en udlænding i stedet for transport af personlige ejendele vælger muligheden for at tilkøbe nyt

bohave.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.3. Bedre mulighed for at yde hjælp til erhvervsudstyr

2.3.1. Gældende ret

Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 5, at kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til udgifter på højst

15.808 kr. (2018-niveau) til køb af erhvervsudstyr, der vil være egnet til at fremme udlændingens beskæfti-

gelsesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet eller det tidligere opholdsland samt udgifter på højst

20.416 (2018-niveau) til transport af sådant udstyr.

Det er ikke en betingelse, at erhvervsudstyret skal anvendes af den enkelte udlænding selv, men den på-

gældende skal selv deltage i erhvervet. Der er således mulighed for, at flere personer i fællesskab kan mod-

tage støtte til fælles indkøb af erhvervsudstyr.

Såfremt begge ægtefæller i en familie er aktive erhvervsudøvere, enten i familiens virksomhed eller hver for

sig, vil begge kunne modtage støtte til dækning af udgifter til køb og transport af erhvervsudstyr.

Der kan efter gældende ret kun ydes tilskud til køb af erhvervsudstyr og transport heraf, hvis der i det på-

gældende land er et reelt og akut behov for de færdigheder og erhvervsudstyr, som der vil være tale om.

Dette indebærer, at bestemmelsen navnlig vil være relevant i forhold til lande, som enten på grund af den

generelle situation i landet eller på grund af krig eller krigslignende konflikter har et særligt behov for genop-

bygning.

Hjælpen kan for udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i integrationsloven eller omfattet af lov om

en aktiv beskæftigelsesindsats, ydes i forbindelse med de aktiviteter, der tilbydes efter denne lovgivning. Der

kan således planlægges forløb, der ud over at styrke udlændingens muligheder for beskæftigelse eller ud-

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

dannelse i Danmark tillige retter sig mod at uddanne og forberede den pågældende udlænding til en tilbage-

venden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Der kan eksempelvis være tale om aktiviteter, der knyt-

ter sig til bestemte håndværksmæssige færdigheder og lignende. Hvis den pågældende udlænding har de

relevante færdigheder, kan der herefter efter repatrieringsloven ydes støtte til køb af udstyr, der gør det mu-

ligt for udlændingen at benytte disse i hjemlandet.

Det vil i nogle situationer være hensigtsmæssigt at yde støtten nogen tid inden repatrieringen skal finde sted.

Kommunalbestyrelsen kan enten selv indkøbe det pågældende udstyr eller betinge støtten af, at der er frem-

lagt fornøden dokumentation for indkøbet. Udstyret kan købes i Danmark eller et andet sted, f.eks. i hjem-

landet.

Da støtten er beregnet på anvendelse i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, kan den efter § 9 kræves

tilbagebetalt, hvis udstyret ikke anvendes i tilknytning til repatriering.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

I praksis betyder betingelsen om, at erhvervsudstyret skal være egnet til at genopbygge hjemlandet eller det

tidligere opholdsland, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere, hvorvidt der er tale om tilbage-

venden til et område, hvor der er behov for genopbygning, hvilket kan være vanskeligt at vurdere uden et

indgående kendskab til det pågældende område.

Dansk Flygtningehjælp, der har kontorer og projekter i mange lande, hvortil der sker repatriering, yder som

led i varetagelsen af rådgivningsopgaven efter repatrieringsloven på baggrund af oplysninger fra Flygtninge-

hjælpens internationale afdeling vejledning til kommunalbestyrelsen om, hvorvidt denne betingelse kan an-

ses for opfyldt.

Repatrieringsloven giver i dag mulighed for, at ældre udlændinge, der ikke kan medtage deres pension til

hjemlandet eller det tidligere opholdsland, kan få et økonomisk grundlag i form af reintegrationsbistand, jf.

lovens § 10. Ligeledes blev der ved lov nr. 704 af 8. juni 2017 indført hjælp til udgifter til skolegang til skole-

søgende børn, jf. lovens § 7, stk. 2, nr. 9. Det er således efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-

telse hensigtsmæssigt at sikre, at også udlændinge i den arbejdsdygtige alder får mulighed for at starte et

erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland og dermed styrker et fremtidigt økonomisk fundament

efter repatriering.

Det foreslås på den baggrund at fjerne betingelsen om, at erhvervsudstyret skal være egnet til at genopbyg-

ge hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Dette vil – udover at udgøre en administrativ lettelse i sagsbe-

handlingen – ligeledes bidrage til en mere bæredygtig repatriering, idet det mindsker risikoen for, at repatrie-

ring opgives på grund af manglende økonomisk grudlag.

Med forslaget er det som hidtil en betingelse for bevilling af hjælp til erhvervsudstyr, at udlændingen frem-

lægger en erhvervsplan med henblik på at kunne få bevilget støtten. Dette har bl.a. til formål at sikre, at den

pågældende udlænding meget konkret skal overveje sin fremtid i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,

hvilket igen understøtter en bedre forberedt og dermed mere bæredygtig repatriering.

Det er endvidere fortsat en betingelse, at udstyret skal være egnet til at fremme udlændingens beskæftigel-

sesmuligheder. Der er således ikke noget krav om, at udlændingen tidligere har beskæftiget sig med det

pågældende arbejdsområde, eller at udlændingen skal være i besiddelse af en særlig uddannelse. Sådanne

forhold kan imidlertid styrke sandsynligheden for, at udlændingen kan anvende udstyret erhvervsmæssigt.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der kan ikke gives afslag på en ansøgning under hensyn til, at udstyr af den pågældende art sædvanligvis

stilles til rådighed af en arbejdsgiver, idet det afgørende er, om der konkret er grundlag for at antage, at ud-

lændingen vil anvende erhvervsudstyret.

Det vil med forslaget kun være muligt for en udlænding at modtage enten hjælp til indkøb af erhvervsudstyr,

hjælp udgifter til skolegang eller reintegrationsbistand. En udlænding, der er berettiget til at modtage reinte-

grationsbistand kan således vælge i stedet at modtage hjælp til erhvervsudstyr. Det kan f.eks. være relevant,

såfremt et ægtepar repatrierer sammen, og hvor det kan være relevant for dem i fællesskab at opstarte et

erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Ligeledes kan det i lyset af de konkrete omstændighe-

der eventuelt for en udlænding, der er omkring 15 år på tidspunktet for repatriering, være relevant at yde

hjælp til erhvervsudstyr efter den foreslåede bestemmelse fremfor hjælp til udgifter til skolegang, jf. lovens §

7, stk. 2, nr. 9. Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvor der bl.a. kan lægges vægt på,

hvornår det er normen i det pågældende land, at unge forlader skolesystemet og bidrager på arbejdsmarke-

det, herunder bidrager til familiens indkomst.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

2.4. Hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v.

2.4.1. Gældende ret

Repatrieringsloven indeholder en regulering af herboende udlændinges muligheder for at opnå økonomisk

støtte og rådgivning i forbindelse med frivillig tilbagevenden til udlændingens hjemland eller et tidligere op-

holdsland. Der kan ydes økonomisk støtte i form af hjælp til repatriering efter § 7 (engangsydelse), og reinte-

grationsbistand, der er en løbende månedlig pensionslignende ydelse til ældre og/ eller uarbejdsdygtige

udlændinge, jf. § 10, såfremt udlændingen ikke selv er i besiddelse af tilstrækkelige midler dertil.

Der er derimod ikke i dag mulighed for at yde hjælp til udgifter, der er forbundet med

udgifter til anskaffelse

af nationalitetspas m.v., der er en forudsætning for, at repatriering kan foretages.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

For en del udlændinge, der ønsker at repatriere, er det en betingelse, at de fremmøder personligt på deres

hjemlands ambassade med henblik på at få udstedt et nyt nationalitetspas, identitetspapirer m.v., som tilla-

der dem at genindrejse og bosætte sig i deres hjemland. Dette gælder også, i tilfælde hvor den relevante

ambassade er beliggende i f.eks. Stockholm, Berlin eller London. Endvidere kan det være forbundet med et

gebyr at indgive en sådan ansøgning.

De samlede omkostninger ved at anskaffe sig et nationalitetspas kan være relativt høje for nationaliteter,

hvor der f.eks. ikke er en pasudstedende repræsentation fra det pågældende hjemland i Danmark, og hvor

hele familien derfor skal rejse til udlandet.

Efter gældende regler er der ikke mulighed for at yde hjælp til at dække eventuelle udgifter, der er forbundet

med fremskaffelse af nationalitetspas, identitetspapirer m.v., herunder gebyrer og rejseudgifter, der er nød-

vendige for at udlændingen kan repatriere. Det vurderes, at dette afholder en del udlændinge fra at anvende

repatrieringsordningen, idet de ikke selv har mulighed for at afholde udgifterne hertil.

Udlændinge- og Integrationsministeriet ønsker at modvirke, at udlændinge, der har et reelt ønske om at re-

patriere, afholder sig herfra på grund af udgifter til fremskaffelse af nationalitetspas m.v. På den baggrund

foreslås det at indføre mulighed for hjælp til at dække sådanne eventuelle udgifter.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Konkret foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5, at repatrieringsloven ændres, således at det fremover bliver

muligt for en udlænding at søge om hjælp til at få dækket eventuelle udgifter, der er forbundet med

fremskaf-

felse af nationalitetspas, identitetspapirer eller lign., som kan være en nødvendighed for at vende tilbage,

herunder rejseudgifter i forbindelse med f.eks. personligt fremmøde på ambassade i Danmark eller i udlan-

det.

Den foreslåede ordning omfatter både børn og voksne udlændinge, hvor der er udgifter forbundet med frem-

skaffelse af nationalitetspas,

identitetspapirer m.v.

Der kan efter den foreslåede ordning ydes hjælp på op til 10.000 kr. pr. udlænding til dækning af eventuelle

dokumenterede gebyrer, transportudgifter m.v.

Såfremt det på grund af udlændingens helbred eller lignende årsager er behov for eskorte, kan der undta-

gelsesvist også muligt ydes hjælp til at dække udgifter til eskorte efter den foreslåede bestemmelse inde for

den samlede ramme på 10.000 kr.

Det er en betingelse for udbetaling af hjælp til udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v., at den pågæl-

dende udlænding dokumenterer at have udgifter forbundet med anskaffelse af nationalitetspas,

identitetspa-

pirer

eller lign. Udgifter til transport m.v. skal afholdes billigst muligt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

2.5. Systematisk kommunal vejledningspligt om repatriering

2.5.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen vejleder i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationsloven,

eller når der i øvrigt er anledning dertil, udlændinge om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering, jf.

repatrieringslovens § 5. Der henvises i øvrigt til vejledningsforpligtelsen i forvaltningslovens § 7.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Efter repatrieringslovens § 5 har kommunalbestyrelserne pligt til at vejlede om mulighederne for at modtage

hjælp til repatriering. Vejledningen skal ske i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrati-

onsloven eller når der i øvrigt er anledning dertil. Det er imidlertid ikke fastsat nærmere hvordan, hvornår og

hvor meget kommunerne skal vejlede.

Det vurderes, at der blandt herboende udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovens personkreds, og

som ikke har kunnet finde fodfæste på det danske arbejdsmarked, er en del, der ikke har evne eller reel vilje

til at blive en integreret del af det danske samfund, og for hvem repatriering til hjemlandet eller det tidligere

opholdsland vil kunne medføre en bedre tilværelse.

Med henblik på sikre en mere systematisk og ensartet vejledningsindsats fra kommunerne foreslås det der-

for at ændre integrationsloven, så kommunerne målrettet forpligtes til at vejlede udlændinge om muligheder-

ne for at repatriere i forbindelse med den løbende opfølgning på integrationskontrakten.

Konkret foreslås det i lovforslagets § 2, nr. 1, at der i integrationsloven indføres en bestemmelse om, at

kommunerne som led i integrationsprogrammet har pligt til at vejlede udlændingen om mulighederne for

repatriering efter repatrieringsloven, hvormed det præciseres, at der skal ske vejledning om repatriering som

led i den konkrete opfølgning på integrationskontrakten efter § 20, stk. 1.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås endvidere, at en tilsvarende vejledningsforpligtelse også skal gælde for udlændinge, der er om-

fattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som jobcentrene har kontakt med via reglerne om kon-

taktforløb og opfølgning. Ligeledes foreslås, at en tilsvarende vejledningsforpligtigelse også skal gælde for

udlændinge, der er omfattet af lov om sygedagpenge.

Der vil således i bekendtgørelse om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats og i

bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager

blive indført en bestemmelse om,

at jobcentrene skal vejlede udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovens personkreds, om muligheder-

ne for repatriering. Ændringen af bekendtgørelserne vil ske med hjemmel i § 21, stk. 2, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats og i § 10, stk. 2, i lov om sygedagpenge, og træde i kraft samtidig med dette lov-

forslag.

Den foreslåede bestemmelse i integrationsloven og den påtænkte ændring af de to bekendtgørelser medfø-

rer, at mulighederne for repatriering fremover vil indgå som et fast punkt i forbindelse med kommunernes

opfølgning på integrations- og beskæftigelsesindsatsen for den enkelte udlænding. Ændringen af integrati-

onsloven vil betyde,

at kommunerne forpligtes til at vejlede alle udlændinge, der er omfattet af integrationslo-

ven, om mulighederne for at få støtte til repatriering i forbindelse med opfølgning efter integrationslovens §

20. Det indebærer, at der for udlændinge, der ikke er i beskæftigelse, som minimum skal følges op 4 gange

inden for 12 måneder. Ændringerne vil ligeledes betyde, at for personer, som jobcenteret har kontakt med

via kontaktforløbet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller via opfølgningsreglerne i sygedagpenge-

loven, skal jobcenteret vejlede i forbindelse med de løbende samtaler.

Det bemærkes, at repatrieringsloven hviler på den forudsætning, at udlændingens tilbagevenden sker på

frivilligt grundlag, og kommunerne kan således ikke pålægge en udlænding at benytte sig af repatrieringslo-

vens muligheder.

Der henvises til lovforslagets § 2.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes samlet set at medføre merudgifter for det offentlige på 3,6 mio. kr. i 2018 og 6,7 mio.

kr. årligt i 2019 og frem. Finansieringen heraf blev som følge af Aftale om finansloven for 2018 mellem rege-

ringen og Dansk Folkeparti afsat på finansloven for 2018.

Forslagets element om øgede muligheder for at medtage sociale ydelser under rekognosceringsrejser for-

ventes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser i forhold til sygedagpenge og arbejdsløs-

hedsdagpenge.

Lovforslagets ændrede bestemmelser om transport af eget indbo forudsættes under et at være udgiftsneu-

tralt for det offentlige.

Lovforslagets lempeligere betingelser for hjælp til køb af erhvervsudstyr forventes at medføre merudgifter på

0,6 mio. kr. i 2018 (halvårseffekt) og 1,3 mio. kr. årligt herefter.

Elementet om hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af nationalitetspas forventes at medføre merudgif-

ter på ca. 0,4 mio. kr. årligt.

Ændringerne af kommunernes eksisterende vejledningspligt vedrørende repatriering skønnes ikke at være

forbundet med administrative konsekvenser for kommunerne. Det skyldes, at der alene er tale om en præci-

sering af de gældende bestemmelser, og at vejledningen forudsættes at ske i forbindelse med jobcentrenes

eksisterende kontakt med målgruppen.

Som følge af lovforslaget afsættes der endvidere en pulje på 2,6 mio. kr. i 2018 og 5,0 mio. kr. årligt i 2019

og frem til understøttelse af konkrete repatrieringsprojekter.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative

konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. januar 2018 til den 16. februar 2018 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selv-

stændige Erhvervsdrivende, (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, BDO Kommunernes Revision,

Børne- og Kulturchefforeningen, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Seniorer (Ældremobiliserin-

gen), Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Doku-

mentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Feriekonto, Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, Flygtningenævnet, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR

– danske Revisorer, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Branchefor-

ening, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig

Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere - LAFS, Landsforeningen for førtidspensionister,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, NETOP - Netværk for

oplysning, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Pension Danmark, PRO-Vest, Rigsrevisionen, Rådet for Etni-

ske Minoriteter, Rådet for psykisk sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Dan-

mark, Uddannelsesforbundet, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Representation for Northern Europe,

Ægteskab uden Grænser og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v.

Miljømæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser

Ingen

Negative konsekvenser/

Merudgifter

6,7 mio. kr. årligt

Ingen

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt x)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i lov om en aktiv socialpolitik § 5 kan der som udgangspunkt ikke ydes hjælp til

forsørgelse til en person, der opholder sig i udlandet. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade,

at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, herunder hvis modtageren deltager i aktiviteter,

der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet

efter integrationsloven. Det er i givet fald en betingelse, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde

de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller

aktivering.

Efter repatrieringslovens § 6 kan kommunalbestyrelsen uanset bestemmelsen i § 5 i lov om aktiv socialpolitik

efter ansøgning give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv

socialpolitik, hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til

hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.

Med den foreslåede ændring i

§ 6

foreslås det, at kommunalbestyrelsen uanset bestemmelserne i § 3 i lov

om sygedagpenge og § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter ansøgning kan give tilladelse til, at en

udlænding modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller rekogno-

sceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om

repatriering.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.

Til nr. 2

Efter repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 2, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til udgifter til transport af

personlige ejendele med op til 2 m3 pr. person. Der er efter de gældende regler ikke fastsat nogen øvre

grænse for, hvor stort et beløb, der kan ydes hjælp efter.

Med den foreslåede affattelse af

§ 7, stk. 2, nr. 2,

foreslås det, at der kan ydes hjælp til transport af personli-

ge ejendele på op til 30.000 kr. Med forslaget fjernes bestemmelsen om, at der højst kan ydes hjælp til udgif-

ter til transport af 2 m3.

Transporten til bestemmelsesstedet skal som hidtil ske billigst muligt og kan foregå med skib, tog, lastvogn

m.v.

Efter den foreslåede bestemmelse kan en udlænding som alternativ til transport af personlige ejendele i ste-

det vælge en startpakke til køb af bohave for op til 30.000 kr. Hjælpen udetales i forbindelse med tilbage-

venden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Der er efter forslaget tale om en valgmulighed for den enkelte udlænding, og udlændingen skal således træf-

fe sin beslutning, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse i ansøgningen om hjælp til repatriering.

Beløbet foreslås reguleret én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsre-

guleringsprocent, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.

Til nr. 3

Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 5, at kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til udgifter på højst

15.808 kr. (2018-niveau) til køb af erhvervsudstyr, der vil være egnet til at fremme udlændingens beskæfti-

gelsesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet eller det tidligere opholdsland samt udgifter på højst

20.416 (2018-niveau) til transport af sådant udstyr.

Med den foreslåede ændring i

§ 7, stk. 2, nr. 5,

foreslås det at slette betingelsen om, at erhvervsudstyret skal

være egnet til at genopbygge hjemlandet eller det tidligere opholdsland, således at kommunalbestyrelsen

altid vil kunne yde hjælp til køb af erhvervsudstyr, såfremt det efter en konkret vurdering vil være egnet til at

fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Det er en betingelse for bevilling af hjælp til erhvervsudstyr, at udlændingen fremlægger en erhvervsplan

med henblik på at kunne få bevilget støtten, samt at udstyret er egnet til at fremme udlændingens beskæfti-

gelsesmuligheder.

Der kan derimod ikke stilles krav om, at udlændingen tidligere har beskæftiget sig med det pågældende ar-

bejdsområde, eller at udlændingen skal være i besiddelse af en særlig uddannelse. Sådanne forhold kan

imidlertid styrke sandsynligheden for, at udlændingen kan anvende udstyret erhvervsmæssigt.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere ikke meddele afslag på en ansøgning under hensyn til, at udstyr af den

pågældende art sædvanligvis stilles til rådighed af en arbejdsgiver, idet det afgørende er, om der konkret er

grundlag for at antage, at udlændingen vil anvende erhvervsudstyret.

Kommunalbestyrelsen kan enten selv indkøbe det pågældende udstyr eller betinge støtten af, at der fore-

lægges fornøden dokumentation for indkøbet. Udstyret kan købes i Danmark eller et andet sted, herunder i

hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Der er imidlertid ikke mulighed for at forudbetale støtten kontant til

udlændingen. Hjælpen til erhvervsudstyr kan ikke sættes til et mindre beløb under henvisning til, at omkost-

ningsniveauet i det pågældende land er lavere end i andre lande.

Kommunalbestyrelsen kan tillægge omkostningsniveauet for transporten vægt i forbindelse med behandlin-

gen af ansøgninger om køb og transport af erhvervsudstyr. Hvis omkostningerne for transport af bestemt

udstyr vil være uforholdsmæssigt høje, kan kommunalbestyrelsen nægte at yde hjælpen til køb og transport

af udstyret. Det skal imidlertid i denne forbindelse undersøges, om der er mulighed for at indkøbe udstyret i

hjemlandet mod fornøden dokumentation.

Erhvervsudstyret er beregnet på anvendelse i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og støtten vil derfor

kunne kræves tilbagebetalt, hvis udstyret ikke anvendes i tilknytning til repatriering, jf. repatrieringslovens §

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.3.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring i

§ 7, stk. 2, nr. 9,

er en konsekvens af indsættelsen af et nyt nr. 10 i § 7, stk. 2, jf.

lovforslagets § 1, nr. 5.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Til nr. 5

Efter repatrieringslovens § 7, stk. 1, yder kommunalbestyrelsen efter ansøgning hjælp til repatriering til en

udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage

varig bopæl, hvis udlændingen ikke selv er i besiddelse af midler hertil. Hjælp til repatriering omfatter blandt

andet hjælp til etablering, udgifter til hjemrejsen, transport af personlige ejendele, etablering af erhverv i

hjemlandet sygeforsikring samt medicin og personlige hjælpemidler.

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 7, stk. 2, nr. 10, foreslås det at indføre en mulighed for, at en ud-

lænding tillige kan ansøge om hjælp til at dække udgifter, der er forbundet med anskaffelse af nationalitet-

spas, identitetspapirer eller lignende, der er nødvendige for, at den pågældende kan genindrejse og bosætte

sig i sit hjemland eller tidligere opholdsland.

Efter den foreslåede bestemmelse kan der ydes hjælp på op til 10.000 kr. pr. udlænding til dækning af udgif-

ter, der er forbundet med anskaffelse af nationalitetspas m.v., herunder til dækning af transport- og rejseud-

gifter i forbindelse med f.eks. personligt fremmøde på ambassade eller konsulat i Danmark eller udlandet,

gebyr i forbindelse med indgivelse af ansøgning og lignende.

Den foreslåede ordning omfatter både børn og voksne udlændinge, hvor der er udgifter forbundet med frem-

skaffelse af nationalitetspas,

identitetspapirer m.v.

Såfremt det på grund af udlændingens helbred eller lignende årsager eskorteres af et familiemedlem, en

sagsbehandler eller lignende, kan der undtagelsesvist også muligt ydes hjælp til at dække udgifter til eskorte

efter bestemmelsen inden for bestemmelsens samlede ramme på 10.000 kr.

Det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter bestemmelsen, at den pågældende udlænding dokumente-

rer at have udgifter forbundet med anskaffelse af nationalitetspas,

identitetspapirer

eller lignende.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 6

Forslaget er en konsekvens af, at visse af beløbene i repatrieringslovens § 7 er angivet i henholdsvis 2004-,

2014- og 2017-niveau, mens andre af beløbene med de ændringer, der følger af lovforslaget, vil være angi-

vet i 2018-niveau, samt at alle beløbene satsreguleres én gang årligt pr. 1. januar med satsreguleringspro-

centen efter lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 2

Til nr. 1

Med den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 20 b indføres en forpligtelse for kommunerne til

løbende at vejlede om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre en mere systematisk og ensartet vejledningsindsats fra

kommunerne, samt at navnlig udlændinge, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, har

tilstrækkelig grundlag for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at repatriere.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunerne, som led i opfølgningen på integrationskontrakten,

jf. integrationslovens § 20, stk. 1, forpligtes til at vejlede udlændingen om mulighederne for repatriering efter

repatrieringsloven. Vejledningen om repatriering skal indgå som en fast del af kommunalbestyrelsens vurde-

ring af den enkeltes muligheder.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp i perio-

den 2010-2017 har gennemført en række informationsmøder og temadage for kommunale praktikere med

henblik på at orientere om mulighederne i repatrieringsloven. Ministeriet har endvidere i november 2017

udarbejdet en vejledning til repatrieringsloven, der vil kunne danne grundlag for den vejledning, som kom-

munerne efter nærværende forslag vil skulle give. Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen, jf.

repatrieringslovens § 5, skal underrette Dansk Flygtningehjælp, der i dag varetager den individuelle og gene-

relle rådgivningsopgave for Udlændinge- og Integrationsministeriet, når en udlænding udtrykker ønske om at

vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland.

Det foreslås, at en tilsvarende vejledningsforpligtelse også skal gælde for kommunerne i forhold til udlæn-

dinge, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge. Der vil således i

bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager

blive indført en bestemmelse om, at jobcentrene skal vejlede udlændinge, der er omfattet af repatrieringslo-

vens personkreds, om mulighederne for repatriering. Ændringen af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, jf. bekendtgørelse nr. 1297 af 9. november 2016, som senest ændret ved bekendtgørelse nr.

1266 af 24. november 2017, vil ske med hjemmel i § 21, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, og træde i kraft samtidig med dette lovforslag. Ændringen

af bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager, jf. bekendtgørelse nr. 880 af 28. juni 2017, vil ske

med hjemmel i sygedagpengelovens § 10, stk. 2, og træde i kraft samtidig med dette lovforslag.

Vejledning om mulighederne for repatriering vil fremover indgå som en fast del af kommunernes vurdering af

den enkelte ledige udlændings integrations- og beskæftigelsesmuligheder, og vil således helt konkret bety-

de, at kommunerne via jobcentrene forpligtes til at vejlede alle udlændinge i forbindelse med jobcenterets

løbende kontakt med den ledige.

Det bemærkes endvidere, at repatrieringsloven hviler på den forudsætning, at udlændingens tilbagevenden

sker på frivilligt grundlag, og at kommunerne således ikke kan forpligte en udlænding til at benytte sig af

repatrieringslovens muligheder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.5.

Til § 3

Til nr. 1-2

Efter de gældende regler i sygedagpengelovens § 3, stk. 2, nr. 1 - 4, kan der udbetales sygedagpenge under

ophold i udlandet, når der er tale om et lægeligt anbefalet rekreationsophold med fast lægetilsyn, om syge-

behandling som Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til, om at hjemrejse fra et

ferieophold el.lign. af helbredsmæssige grunde må udsættes og dette er dokumenteret ved en lægeerklæ-

ring, eller når der er tale om, at en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til be-

skæftigelse i højst 1 år i udlandet og personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark.

Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1, at bestemmelsen i § 6 i repatrieringsloven udvides, således at også

en person, der modtager sygedagpenge, kan få tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller

rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslut-

ning om repatriering.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Derfor foreslås sygedagpengelovens § 3, stk. 2, nr. 3 - 4 tilpasset, således at deltagelse i praktik, uddannel-

sesforløb eller rekognosceringsrejse til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, sættes ind i opregningen af

situationer, hvor sygedagpenge kan udbetales under ophold i udlandet.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i sygedagpengelovens § 3, stk. 2, nr. 1-4, kan der udbetales sygedagpenge under

ophold i udlandet, når der er tale om et lægeligt anbefalet rekreationsophold med fast lægetilsyn, om syge-

behandling som Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til, om at hjemrejse fra et

ferieophold el.lign. af helbredsmæssige grunde må udsættes og dette er dokumenteret ved en lægeerklæ-

ring, eller når der er tale om, at en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til be-

skæftigelse i højst 1 år i udlandet og personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark.

Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 1, at der efter repatrieringslovens § 6 også til personer, der modtager

sygedagpenge, kan gives tilladelse til at deltage i praktik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser til

hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.

Derfor foreslås sygedagpengelovens § 3, stk. 2, ændret, således at deltagelse i praktik eller uddannelsesfor-

løb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe

beslutning om repatriering, sættes ind som nr. 5) i listen over, hvornår sygedagpenge kan udbetales under

ophold i udlandet.

Uanset opholdet i udlandet skal sygedagpengelovens øvrige betingelser fortsat være opfyldt. Det er således

en betingelse for at modtage sygedagpenge under praktik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser, at

personen vurderes under hele opholdet at ville være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og at perso-

nen ikke ved at deltage i rejsen f.eks. forhaler sin helbredelse.

I bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. er der fastsat

regler om sygedagpenge i forbindelse med uddannelse, herunder, at hvis en erhvervsmæssig uddannelse

påbegyndes under sygefraværet, kan der som udgangspunkt kun ydes sygedagpenge, når der højst er 6

timers undervisning pr. uge. Der vil med hjemmel i § 6, stk. 2, i lov om sygedagpenge blive fastsat regler om

muligheden for at modtage sygedagpenge under deltagelse med tilladelse efter § 6 i repatrieringsloven i

praktik eller uddannelsesforløb udover 6 timer ugentligt, men i en begrænset periode på op til 8 uger i hjem-

landet eller det tidligere opholdsland.

Kommunen skal revurdere sygedagpengemodtagerens situation, når personen har modtaget sygedagpenge

i 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, og herunder tage stilling til, om udbetalingen af sygedagpen-

ge kan forlænges. Praktik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejse kan evt. betyde, at det ikke er mu-

ligt at foretage denne vurdering inden for fristen og at udbetalingen af sygedagpenge fortsætter, indtil kom-

munen efter personens tilbagevenden til Danmark kan træffes en gyldig afgørelse.

Til § 4

Til nr. 1-5

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der kun udbetales arbejds-

løshedsdagpenge til et medlem, som er til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er blandt andet en betingelse

for at stå til rådighed, at medlemmet har bopæl og opholder sig i Danmark.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at et ledigt medlem som hovedregel ikke kan modtage dagpenge under bopæl og ophold i ud-

landet, jf. § 62, stk. 1, nr. 6.

Det følger imidlertid af forordning (EF) nr. 883/2004, artikel 64, at retten til ydelse bevares under i op til 3

måneder under jobsøgning i det andet EU/EØS-land.

Desuden fremgår det af bekendtgørelse om rådighed, at et medlem kan få dagpenge under arbejdssøgning i

et andet land, hvis medlemmet inden afrejsen godtgør over for a-kassen, at pågældende har en aftale med

en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale i det andet land. Medlemmet skal give meddelelse om opholdets

varighed til jobcenteret og a-kassen før rejsen. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark inden for 5 dage.

Reglerne om udbetaling af dagpenge administreres af arbejdsløshedskasserne. Det betyder, at det er ar-

bejdsløshedskasserne som vurderer, om et medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret

til dagpenge, herunder ret til dagpenge under ophold i udlandet.

Det er i dette lovforslags § 1, nr. 1, foreslået, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan give tilladelse til,

at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om socialpolitik, sygedagpenge efter reg-

lerne i lov om sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløsforsikrings

m.v., hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjem-

landet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.

Det foreslås derfor, at det i § 62 som nyt stykke 4 kommer til at fremgå, at kravet om bopæl og ophold i

Danmark ikke gælder for medlemmer, der af kommunalbestyrelsen har fået tilladelse til efter repatrieringslo-

ven § 6 at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidli-

gere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, og som deltager heri, og at de

i øvrigt er undtaget fra de øvrige rådighedsbestemmelser i § 62, stk. 1.

Det betyder, at medlemmet under deltagelse i praktik, uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til

hjemlandet eller det tidligere opholdsland kan modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven finder anvendelse for alle ansøgninger om repatriering, såfremt repatriering

først finder sted den 1. juli 2018 eller senere. Det betyder, at kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at

genoptage allerede afgjorte sager, hvor repatriering først finder sted efter lovens ikrafttrædelse, med henblik

på behandling efter de nye regler. Der forventes at være tale om et mindre antal sager.

Det foreslås i

stk. 3,

at §§ 3 og 4 finder anvendelse for personer, der den 1. juli 2018 eller senere får tilladel-

se efter repatrieringslovens § 6 til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejse til

hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.

Loven kommer ikke til at gælde for Færøerne eller Grønland, idet repatrieringsloven, integrationsloven, lov

om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1129 af 13. oktober 2017, foretages følgen-

de ændringer:

§ 6.

Uanset bestemmelserne i § 5 i lov om

aktiv socialpolitik og § 25, stk. 2, i integrati-

onsloven kan kommunalbestyrelsen efter

ansøgning give tilladelse til, at en udlænding

modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i

lov om aktiv socialpolitik og integrationslo-

ven, hvis den pågældende deltager i praktik

eller uddannelsesforløb eller i rekognosce-

ringsrejser til hjemlandet eller det tidligere

opholdsland med henblik på senere at træffe

beslutning om repatriering.

§ 6, 1. pkt.,

affattes således:

»Uanset bestemmelserne i § 5 i lov om aktiv

socialpolitik, § 3 i lov om sygedagpenge og §

62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan

kommunalbestyrelsen efter ansøgning give

tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp

til forsørgelse efter reglerne i lov om aktiv

socialpolitik, sygedagpenge efter reglerne i

lov om sygedagpenge eller arbejdsløsheds-

dagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v., hvis den pågældende

deltager i praktik eller uddannelsesforløb

eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet

eller det tidligere opholdsland med henblik

på senere at træffe beslutning om repatrie-

ring.«

§ 7.

---

Stk. 2, nr. 1---

2) udgifter til transport af personlige ejendele

op til 2 m3 pr. person,

3) ….

4)….

§ 7, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

»2) udgifter på højst 30.000 kr. pr. person til

transport af personlige ejendele, eller hjælp

til udgifter til køb af bohave på 30.000 kr. pr.

person til brug for køb af personlige ejende-

le,«.

§ 7, stk. 2, nr. 5,

slettes »og genopbyg-

ningen af hjemlandet eller det tidligere op-

holdsland«.

5) udgifter på højst 11.615 kr. til køb af er-

hvervsudstyr, der vil være egnet til at fremme

udlændingens beskæftigelsesmuligheder og

genopbygningen af hjemlandet eller det tidli-

gere opholdsland, samt udgifter på højst

15.000 kr. til transport af sådant udstyr,

6-8)…

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

9) udgifter til skolegang til skolesøgende

børn, der på tidspunktet for repatriering er

fyldt 5 år, på 500 kr. om måneden pr. barn i

op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16. år.

§ 7, stk. 2, nr. 9,

ændres »indtil det fyldte

16. år.« til: ” »indtil det fyldte 16. år, og«.

§ 7, stk. 2,

indsættes efter nr. 9 som nyt

nr.:

»10) udgifter til anskaffelse af nationalitet-

spas m.v. på højst 10.000 kr. pr. person.«

§ 14.

De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2, nr.

3, 5 og 8, og § 7, stk. 4, er fastsat i 2004-

niveau og reguleres fra og med 2005 én

gang årligt den 1. januar med satsregule-

ringsprocenten efter lov om en satsregule-

ringsprocent.

Stk. 2.

De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2,

nr. 4, er fastsat i 2014-niveau og reguleres

fra og med 2015 en gang årligt den 1. januar

med satsreguleringsprocenten efter lov om

en satsreguleringsprocent.

Stk. 3.

De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 3,

er fastsat i 2014-niveau og reguleres fra og

med 2015 en gang årligt den 1. januar med

satsreguleringsprocenten efter lov om en

satsreguleringsprocent.

§ 14

indsættes som stk. 4:

»Stk.

De beløb, der er nævnt i § 7, stk. 2,

nr. 2 og 10, er fastsat i 2018-niveau og regu-

leres fra og med 2019 en gang årligt den 1.

januar med satsreguleringsprocenten efter

lov om en satsreguleringsprocent.«

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§2

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

1127 af 11. oktober 2017, foretages følgen-

de ændringer:

§ 20 a.

Kommunalbestyrelsen kan anvende

»Min Plan« på Jobnet, når der skal udarbej-

des og følges op på en integrationskontrakt,

jf. §§ 19 og 20. Anvender kommunalbesty-

relsen »Min Plan«, skal beskæftigelses- og

uddannelsesmål, planer for tilbud, uddannel-

sespålæg, sanktioner m.v., jf. § 19, stk. 4-7,

fremgå heraf.

Efter § 20 a indsættes:

»§

20 b.

Kommunalbestyrelsen har pligt til

som led i integrationsprogrammet at vejlede

udlændingen om mulighederne for repatrie-

ring efter repatrieringsloven. Vejledningen

om repatriering skal gives i forbindelse med

den løbende opfølgning på integrationskon-

trakten efter § 20, stk. 1. «

§3

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 826 af 23. juni 2017, som ændret ved

lov nr. 1541 af 19. december 2017 og § 11 i

lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages

følgende ændringer:

§ 3, stk. 2, nr. 3,

ændres »eller« til: »,«.

3) en person må udsætte hjemrejse fra et

ferieophold el.lign. af helbredsmæssige

grunde og dette er dokumenteret ved en

lægeerklæring eller

4) en person er udsendt af en arbejdsgiver

med hjemsted her i landet til beskæftigelse i

højst 1 år i udlandet og personen har ind-

komst, der kan beskattes i Danmark.

§ 3, stk. 2, nr. 4,

ændres »i Danmark.« til:

»i Danmark eller«.

§ 3, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som nyt

nummer:

»5) en person efter repatrieringslovens § 6

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

har fået tilladelse til at deltage i praktik eller

uddannelsesforløb eller i rekognoscerings-

rejse til hjemlandet eller det tidligere op-

holdsland med henblik på senere at træffe

beslutning om repatriering.«

§4

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2017,

som senest ændret ved § 10 i lov nr. 1671 af

26. december 2017, foretages følgende æn-

dring;

§ 62, stk.1, 1. pkt.,

indsættes efter »jf.

dog stk. 3«: » og 4«.

§ 62.

Der kan kun udbetales dagpenge til et

medlem, som står til rådighed for arbejds-

markedet, jf. dog stk. 3.

Det er en betingelse for at være til rådighed,

at medlemmet

1) er aktivt arbejdssøgende, herunder regi-

strerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på

Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale

joblog,

2) kan og vil overtage arbejde med dags

varsel,

3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i

arbejdsløshedskassen, herunder selv booker

samtaler med arbejdsløshedskassen,

4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herun-

der i samtaler i jobcenteret og hos en anden

aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats,

5) giver jobcenteret de oplysninger, som er

nødvendige for, at medlemmet kan henvises

til arbejde og gives tilbud efter lov om en

beskæftigelsesindsats, og.

6) har bopæl og opholder sig i Danmark.

Stk. 2.

Dagpenge må ikke udbetales til et

medlem,

1) som er sygt, jf. dog stk. 3, eller i øvrigt ude

af stand til at påtage sig arbejde af normalt

omfang,

2) som aftjener værnepligt eller unddrager

sig denne,

3) som ved domstols- eller administrativ

afgørelse er berøvet sin frihed, eller som

§ 62, stk. 1, nr. 6,

indsættes efter »Dan-

mark«: », jf. dog stk. 4.«.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

unddrager sig frihedsberøvelse,

4) som forsørges på institution, eller

5) som af anden grund ikke står til rådighed

for arbejdsmarkedet.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 kan der udbetales

dagpenge under de første 14 dages sygdom

til et medlem, som er tilmeldt som arbejds-

søgende hos jobcenteret forud herfor, jf. §

57, stk. 4. Medlemmet skal melde sig syg

hos arbejdsløshedskassen på første syge-

dag. Udbetaling er betinget af, at medlem-

met ikke arbejder på nedsat tid og ville være

berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke

var sygt. I perioden med sygdom skal med-

lemmet ikke være tilmeldt som arbejdssø-

gende hos jobcenteret efter § 57, stk. 4, og

medlemmet skal ikke være aktivt arbejdssø-

gende eller stå til rådighed for arbejde eller

en aktiv indsats efter stk. 1. Ydelsen udbeta-

les for hele dage.

Stk. 4.

Politiet skal underrette Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis

politiet træffer afgørelse om inddragelse af

pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas

til danske statsborgere m.v. over for et med-

lem, som politiet har formodning om modta-

ger dagpenge eller feriedagpenge, fordi der

er grund til at antage, at den pågældende i

udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan

indebære eller forøge en fare for statens

sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller

en væsentlig trussel mod den offentlige or-

den. Politiet skal endvidere underrette Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov

om pas til danske statsborgere m.v. senere

omgøres eller ophæves. Anklagemyndighe-

den skal underrette Styrelsen for Arbejds-

§ 62

indsættes efter stk. 3 som nyt styk-

ke:

»Stk.

4. Stk.

1 finder ikke anvendelse for

medlemmer, der efter repatrieringslovens § 6

af kommunalbestyrelsen har fået tilladelse til

deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb

eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet

eller det tidligere opholdsland med henblik

på senere at træffe beslutning om repatrie-

ring, og som deltager heri.«

Stk. 4- 9 bliver herefter stk. 5-10.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

marked og Rekruttering, hvis anklagemyn-

digheden får formodning om, at et medlem,

der ved endelig dom findes at have overtrådt

straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3,

§§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begå-

et i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1,

eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2

b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere

m.v., modtager eller har modtaget dagpenge

eller feriedagpenge.

Stk. 5.

Kriminalforsorgen skal underrette

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,

hvis et medlem, der modtager dagpenge,

undergives strafafsoning eller anden friheds-

berøvende foranstaltning, herunder vare-

tægtsfængsling, som følge af et strafbart

forhold.

Stk. 6.

Politiet eller kriminalforsorgen skal

underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering, når myndigheden får formod-

ning om, at et medlem modtager dagpenge,

hvis

1) medlemmet bevidst unddrager sig straffor-

følgning her i landet i tilfælde, hvor

a) medlemmet er varetægtsfængslet,

b) politiet eftersøger medlemmet med hen-

blik på varetægtsfængsling eller

c) der foreligger en varetægtsfængslings-

kendelse, eller

2) medlemmet bevidst unddrager sig straf-

fuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor med-

lemmet er idømt en ubetinget fængselsstraf

eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-

bærer eller giver mulighed for frihedsberø-

velse.

Stk. 7.

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering skal videregive underretninger,

jf. stk. 4-6, til medlemmets arbejdsløsheds-

kasse.

Stk. 8.

Arbejdsløshedskassen skal som

følge af en dom, jf. stk. 4, 3. pkt., træffe afgø-

relse om tilbagebetaling af dagpenge eller

feriedagpenge, som medlemmet har modta-

get under ophold i udlandet, for den periode,

som dommen omfatter. Dette gælder, uanset

om arbejdsløshedskassen tidligere har truffet

afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge

§ 62, stk. 7,

der bliver stk. 8, ændres »jf.

stk. 4-6« til: »jf. stk. 5-7«

§ 62, stk. 8,

der bliver stk. 9, ændres »jf.

stk. 4, 3. pkt.« til: »jf. stk. 5, 3. pkt.«

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 66: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

eller feriedagpenge for samme periode.

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren fastsæt-

ter efter forhandling med Beskæftigelsesrå-

det nærmere regler for anvendelsen af be-

stemmelserne i stk. 1-3. Der kan herunder

fastsættes nærmere bestemmelser om

1) de betingelser, et medlem skal opfylde

for at kunne anses for at stå til rådighed

for arbejdsmarkedet,

2) medlemmets kontakt med arbejdsløs-

hedskassen, jobcenteret og andre aktører

i forbindelse med den aktive beskæftigel-

sespolitik,

3) tab af dagpengeret som følge af mang-

lende rådighed og generhvervelse af

dagpengeret og

4) dagpengemæssige konsekvenser af med-

lemmets manglende sygemelding på første

sygedag efter stk. 3, og i hvilke tilfælde dette

ikke skal have dagpengemæssige konse-

kvenser, om registreringer i forbindelse med

sygemeldingen og om afgrænsningen af

arbejde på nedsat tid.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse for udlæn-

dinge, som repatrierer med støtte i medfør af

repatrieringsloven den 1. juli 2018 eller sene-

re.

Stk. 3.

§§ 3 og 4 finder anvendelse for per-

soner, der den 1. juli 2018 eller senere får

tilladelse efter repatrieringslovens § 6 til at

deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller

i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller

det tidligere opholdsland med henblik på

senere at træffe beslutning om repatriering.