UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 65: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger m.v.)

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 65
Offentligt

EVALUERING

af reglerne om en midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge i medfør

af udlændingelovens § 7, stk. 3

1. Indledning

Med lov nr. 153 af 18. februar 2015 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig

beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af

asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.)

blev der indført en midlertidig beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 3) til udlændinge, hvis

behov for beskyttelse har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet i

forbindelse med en væbnet konflikt eller lignende.

Endelig blev det indført, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter disse

regler alene som udgangspunkt havde adgang til familiesammenføring, hvis den

midlertidige opholdstilladelse efter 1 år blev forlænget.

Reglerne trådte i kraft den 20. februar 2015 og gælder for asylansøgninger indgi-

vet fra den 14. november 2014.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 153 af 18. februar 2015, at reglerne om

midlertidig beskyttelsesstatus skal tages op til revision i Folketinget i folketings-

året 2017-2018, og at dette sker på baggrund af en evaluering af ordningen. Det

fremgår af § 3 i loven, at der skal fremsættes forslag til revision af loven i folke-

tingsåret 2017-2018.

Med lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændingeloven (Udskydelse

af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus,

skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne

om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.) blev adgangen til familie-

sammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus udskudt yderli-

gere, således at perioden, hvori udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus

som udgangspunkt ikke har ret til familiesammenføring, blev forlænget fra 1 til 3

år.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for udarbejdelsen af denne

evaluering anmodet følgende myndigheder og organisationer mv. om at udtale sig

19. januar 2018

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 5995

287081

Side

1/29

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 65: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger m.v.)

om deres praktiske erfaringer med reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus

efter udlændingelovens § 7, stk. 3:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret, Bedsteforældre

for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwide, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Datatil-

synet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneske-

rettigheder, Den katolske Kirke i Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtnin-

genævnet, Flygtninge Under Jorden, Foreningen af offentlige anklagere, Forenin-

gen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grøn-

lands Selvstyre), Indvandrermedicinsk Klinik, Indvandrerrådgivningen, Institut for

Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Landsforeningen af For-

svarsadvokater, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Østre Landsret, Samtlige byretter, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk

Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for

Etniske Minoriteter, SOS mod Racisme, Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet,

Udlændingestyrelsen, UNHCR, UNICEF Danmark, Ægteskab Uden Grænser, 3 F.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget udtalelser fra:

Datatilsynet, Den Katolske Kirke i Danmark, Flygtningenævnet, Foreningen af Ud-

lændingeretsadvokater, Samtlige byretter, Refugees Welcome, Rigsadvokaten,

Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter,

Præsidenten for Østre Landsret, Udlæn-

dingenævnet og

Udlændingestyrelsen.

Præsidenten for Østre Landsret har oplyst, at landsretten ikke ønsker at udtale sig

om ordningen om midlertidig beskyttelsesstatus.

Københavns Byret har på vegne af byretspræsidenterne oplyst, at byretterne ikke

finder at kunne udtale sig om ordningen om midlertidig beskyttelsesstatus.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne udtalelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriets bemærkninger til udtalelserne er anført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke vedrører

reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus, er ikke gengivet.

I evalueringen indgår endvidere statistiske oplysninger. I den forbindelse bemær-

kes det, at de statistiske oplysninger fra Udlændingestyrelsen fra 2014, 2015 og

2016 er endelige, mens tallene fra 2017 er foreløbige og opgjort på baggrund af

registreringer i udlændingemyndigheders elektroniske sagsbehandlingssystem pr.

5. august 2017 og en efterfølgende manuel korrektion. Tabel 7 er opgjort på bag-

grund af registreringer pr. 10. august 2017.

Side

2/29

Det bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da ud-

lændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer og

ikke som egentlige statistiksystemer.

2. Udtalelserne

Datatilsynet

Rigsadvokaten

har udtalt, at de ingen praktiske erfaringer har

med anvendelsen af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus.

Rådet for Etniske Minoriteter

har henvist til deres høringssvar af 7. november

2014 og høringssvaret fra Dansk Flygtningehjælp.

2.1. Generelle bemærkninger

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at indførelsen af reglerne om

midlertidig beskyttelsesstatus har ført til en markant forringelse af vilkårene for

mennesker med et anerkendt behov for beskyttelse. I den forbindelse anføres

det, at den konstante frygt og usikkerhed om fremtiden ikke blot hæmmer inte-

grationen af den enkelte flygtning i det danske samfund, men også forringer det

fundamentale menneskelige behov for sikkerhed, stabilitet og tryghed, idet fryg-

ten for tilbagevenden til hjemlandet og risikoen for inddragelse af opholdstilladel-

sen er en psykisk belastning for den pågældende. Foreningen af Udlændingerets-

advokater finder endvidere, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus stil-

les i en mindre attraktiv position for arbejdsmarkedet, idet der vil være usikker-

hed om, hvorvidt opholdstilladelsen vil blive forlænget eller inddraget.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater har også peget på, at indførelsen af reg-

lerne om midlertidig beskyttelsesstatus har krævet yderligere ressourcer til sags-

behandling af ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelser.

Refugees Welcome

bemærker, at indførelsen af reglerne om midlertidig beskyt-

telsesstatus har svækket beskyttelsesbegrebet. I den forbindelse anføres det bl.a.,

at bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 3, i overvejende grad anvendes i

forhold til sårbare grupper som kvinder, uledsagede mindreårige og ældre, der er

de mest udsatte set fra et humanitært synspunkt.

Refugees Welcome henviser herudover til, at praktiske erfaringer viser, at de mid-

lertidige opholdstilladelser meddelt for et eller to år har en meget negativ indvirk-

ning på integrationen og flygtningenes chancer for selvforsørgelse, idet det tager

nogle år at lære sproget, tage en uddannelse og finde sig til rette på det danske

arbejdsmarked.

Røde Kors

oplever, at den usikkerhed, der er forbundet med, at en opholdstilla-

delsen efter udlændingelovens § 7, stk. 3, skal genvurderes hvert år, har en nega-

tiv effekt på flygtninges evne til at integrere sig i det danske samfund, herunder

lære dansk, etablere og indgå i sociale relationer samt opnå en tilknytning til ar-

bejdsmarkedet. Det samme er tilfældet for uledsagede mindreårige børn i forhold

til den lange sagsbehandlingstid i sager om familiesammenføring.

Side

3/29

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker indledningsvis, at formålet med

reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus er at sikre, at de udlændinge, hvis be-

skyttelsesbehov er af midlertidig karakter, kan sendes tilbage, så snart forholdene

i hjemlandet muliggør dette. Det er et grundlæggende princip for flygtninge- og

beskyttelsesstatus, at beskyttelsen ophører, når der ikke længere er behov herfor.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig synspunktet om, at regler-

ne om midlertidig beskyttelsesstatus medfører negative konsekvenser for de ud-

lændinge, som er omfattet af reglerne, herunder i forhold til integrationen. Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet finder, at det er vigtigt at ramme den rigtige

balance mellem at yde beskyttelse til de mennesker, som har behov herfor, samt

at begrænse tilstrømningen af flygtninge og migranter til Danmark. I den forbin-

delse bemærkes det, at antallet af flygtninge og familiesammenførte har betyd-

ning for, om kommunerne kan følge med i forhold til integrationsopgaverne, såle-

des at integrationen kan lykkes her i landet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at der i forbindelse med indfø-

relsen af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus blev taget højde for de øko-

nomiske konsekvenser som følge af lovforslaget, herunder udgifter i forbindelse

med behandling af ansøgninger om midlertidig beskyttelsesstatus bl.a. på bag-

grund af den realiserede udvikling i antallet af asylansøgere og antallet af asylan-

søgere, der omfattes af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus. Der henvises til

pkt. 7 i den kommenterede høringsoversigt til forslag til lov om ændring af udlæn-

dingeloven af 18. februar 2015 (L 153) (lovforslag nr. L 72 af 14. november 2014).

2.2. Meddelelse af midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7,

stk. 3

2.2.1. Antal meddelte opholdstilladelser fordelt på nationalitet

I perioden fra den 20. februar 2015 til og med den 31. juli 2017 har Udlændinge-

styrelsen meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, til i alt

4.069 personer. Langt de fleste tilladelser er meddelt til personer fra Syrien.

Tabel 1 viser fordelingen af opholdstilladelserne på baggrund af nationalitet.

Tabel 1. Tilladelser meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3, fordelt på nationalitet:

2015

Syrien

Statsløse*

Somalia

Irak**

Yemen**

I alt

869

194

1.068

2016

2.159

293

2.475

2017

437

526

I alt

3.465

574

4.069

*Inklusiv statsløse palæstinensere.

**Tilladelserne meddelt til personer fra henholdsvis Yemen og Irak vedrører mindreårige børn, der

er indrejst sammen med deres mor, som selv er enten syrisk statsborger eller statsløs fra Syrien.

Side

4/29

Opgørelsen for 2015-2016 er endelig, opgjort på baggrund af registreringer i ud-

lændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem og en efterfølgen-

de manuel korrektion. Opgørelsen for 2017 er foreløbig, opgjort på baggrund af

registreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem

pr. 5. august 2017 og en efterfølgende manuel korrektion.

Flygtningenævnet har i 2015 og 2016 ikke meddelt nogen udlændinge opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet har i 2017 i én sag

meddelt en mandlig asylansøger og dennes tre børn fra Syrien opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 3.

2.2.2. Midlertidig beskyttelsesstatus til personer fra Syrien

I perioden fra den 20. februar 2015 til og med den 31. juli 2017 har Udlændinge-

styrelsen meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, til i alt

3.465 syriske statsborgere.

Tabel 2 viser fordelingen af opholdstilladelser til syriske statsborgere på baggrund

af køn, samt om de pågældende personer er voksne eller børn.

Tabel 2. Tilladelser fordelt på voksne/børn og køn:

Voksne/børn og køn

Voksne kvinder

Voksne mænd

Medfølgende børn

Uledsagede piger*

Uledsagede drenge*

I alt

Antal

1.481

463

1.296

173

3.465

Andel

43 %

13 %

37 %

100 %

*Omfatter børn, som var uledsagede på tidspunktet for afgørelsen.

Flygtningenævnet har som nævnt i 2017 meddelt en mandlig asylansøger og den-

nes tre børn fra Syrien opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Bør-

nene, hvoraf én var mindreårig, var alle drenge.

Nedenfor fremgår en oversigt over udviklingen i den forholdsmæssige fordeling af

opholdstilladelser efter udlændingelovens § 7 meddelt af Udlændingestyrelsen til

personer fra Syrien siden udlændingelovens § 7, stk. 3, trådte i kraft.

Tabel 3. Forholdsmæssig fordeling på status af Udlændingestyrelsens tilladelser meddelt til personer

fra Syrien på baggrund af asylansøgninger indgivet i perioden fra den 14. november 2014 til den 31.

juli 2017:

Side

5/29

Asylgrundlag/år for asylansøgning*

Konventionsstatus, jf. udl. § 7, stk. 1

Beskyttelsesstatus, jf. udl. § 7, stk. 2

Midlertidig beskyttelsesstatus, jf. udl. § 7, stk. 3

2014

70 %

28 %

2015

66 %

33 %

2016

45 %

54 %

2017

27 %

72 %

* Tallene er opgjort på baggrund af det år, ansøgningen om asyl er indgivet.

I relation til ovenstående har Udlændingestyrelsen oplyst, at det er styrelsens

vurdering, at stigningen i andelen af tilladelser meddelt efter udlændingelovens §

7, stk. 3, til personer fra Syrien skyldes en ændret ansøgersammensætning. I 2014

og 2015 var det således overvejende enlige mænd, der søgte om asyl i Danmark,

mens det siden udgangen af 2015 i højere grad har været familier og enlige kvin-

der med børn, der har søgt om asyl. Dette hænger sammen med bl.a. stigningen i

andelen af asylansøgninger indgivet fra personer, som allerede har et andet op-

holdsgrundlag i Danmark.

I 2016 og særligt i 1. halvår af 2017 er der således sket en betydelig stigning i an-

tallet af opholdstilladelser meddelt til personer fra Syrien, som på tidspunktet for

ansøgningen allerede havde et opholdsgrundlag her i landet (typisk familiesam-

menføring). Udviklingen fremgår af tabel 4 nedenfor.

Tabel 4. Tilladelser meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3, til personer med og uden forudgåen-

de opholdstilladelse på andet grundlag:

År for asylansøgning

2014

2015

2016

2017 (jan-jul)

Med opholdstilladelse på

andet grundlag

35 %

61 %

Uden forudgående opholds-

tilladelse på andet grundlag

99 %

92 %

65 %

39 %

2.2.3. Midlertidig beskyttelsesstatus til personer fra Somalia

I perioden fra den 30. november 2015 til og med den 7. august 2017 har Udlæn-

dingestyrelsen meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, til i

alt 24 personer fra Somalia, der kom fra områder, som på afgørelsestidspunktet

var kontrolleret af al-Shabaab. De 24 personer fordeler sig på 11 kvinder og 13

mænd, som alle var 18 år eller derover på afgørelsestidspunktet.

Efter den nugældende praksis kan de generelle forhold i det sydlige og centrale

Somalia ikke længere i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7. Det forhold, at en ansøger kommer fra et al-Shabaab-kontrolleret område

eller skal igennem et sådant område i Somalia, er således ikke i sig selv tilstrække-

ligt til at begrunde asyl. Med udgangspunkt i den enkelte persons personlige og

individuelle forhold foretages der således en konkret og individuel vurdering af,

om den pågældende person ved en tilbagevenden til Somalia vil være i reel risiko

for forfølgelse eller overgreb – eksempelvis som følge af, at ansøgeren er profile-

Side

6/29

ret i forhold til al-Shabaab. Der er ikke siden april 2016 meddelt midlertidig be-

skyttelsesstatus til personer fra Somalia.

2.3. Klage over statusvalg

2.3.1. Flygtningenævnets afgørelser om statusændring

I perioden fra juli 2015 til og med den 7. august 2017 har Flygtningenævnet truffet

afgørelser i 219 sager, hvor en udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 7, stk. 3, har nedlagt påstand om statusændring

Tabel 5 viser Flygtningenævnets afgørelser fordelt på henholdsvis stadfæstelser,

omgørelser og hjemvisninger.

Tabel 5. Flygtningenævnets afgørelser om statusændring i perioden fra og med juli 2015 til og med

den 7. august 2017.

2015

Antal afgørelser om statusændring

Udfald

Stadfæstelse

Omgørelse

- heraf § 7, stk. 1

- heraf § 7, stk. 2

Hjemvisning

107

168 (76,7 %)

46 (21 %)

5 (2,3 %)

2016

135

2017

I alt

219

Flygtningenævnets Sekretariat har oplyst, at sager, hvor en udlænding, der er

meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, men hvor udlændin-

gen påberåber sig at være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2,

som udgangspunkt skal behandles ved et skriftligt nævnsmøde.

Flygtningenævnets Sekretariat har endvidere oplyst, at i de tilfælde, hvor klagen,

sagens karakter eller Udlændingestyrelsens afgørelse begrunder dette, fraviges

udgangspunktet om at behandle sagen på skriftligt nævnsmøde, og sagen indstil-

les til mundtlig nævnsbehandling. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der frem-

kommer uddybende og supplerende oplysninger i klagesagen. Dog vil helt nye

oplysninger, som klageren helt åbenbart burde have oplyst om til de danske myn-

digheder på et tidligere tidspunkt i asylsagsbehandlingen, som udgangspunkt ikke

føre til behandling på mundtligt nævnsmøde.

Tabel 6 viser, om Flygtningenævnet har behandlet klager over statusvalg på skrift-

ligt eller mundtligt grundlag

I opgørelsen er der ikke medtaget de sager, som er blevet hjemvist til Udlændingestyrelsen under

Sekretariatets klargørende behandling af sagen, ligesom de enkelte sager, hvor Flygtningenævnet

har meddelt den pågældende opholdstilladelse på nævn efter udlændingelovens § 7, stk. 3, efter

Udlændingestyrelsen i første instans har meddelt afslag på asyl, heller ikke er medtaget.

Side

7/29

Tabel 6. Flygtningenævnets afgørelser om statusændring fordelt på beslutningsprocedure i perioden

fra og med juli 2015 til og med den 7. august 2017.

2015

Antal afgørelser om statusændring

Nævnsbehandling

Skriftligt nævnsmøde

- heraf på formandskabskompetence

(skriftligt grundlag)

Mundtligt nævnsmøde

119 (54,3 %)

100 (45,7 %)

2016

135

2017

I alt

219

I forhold til de 13 sager, som er blevet afgjort på skriftligt grundlag på den såkald-

te formandskompetence i medfør af udlændingeloven § 53, stk. 10, dvs. hvor be-

tingelserne for at opnå asyl åbenbart må anses for at være opfyldt, har Flygtnin-

genævnets Sekretariat oplyst, at sagerne angår mandlige asylansøgere fra Syrien,

som af Udlændingestyrelsen er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af ud-

lændingelovens § 7, stk. 3, men ved efterfølgende klage til Flygtningenævnet er

blevet meddelt opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens § 7, stk. 1, fordi

ansøgeren på tidspunktet for indgivelsen af klagen er over 17 år og seks måneder

og dermed, jf. Flygtningenævnets praksis, anses for at være i risiko for at blive

indkaldt til militærtjeneste (den værnepligtige alder er 18 til 42 år).

Flygtningenævnets Sekretariat har herudover oplyst, at sagerne, der er blevet

behandlet af Flygtningenævnet, alle har vedrørt personer fra Syrien med undta-

gelse af en enkelt sag, der vedrørte en person fra Somalia.

2.3.2. Bemærkninger til klageadgangen over statusvalg

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

har beklaget, at indførelsen af reglerne

om midlertidig beskyttelsesstatus har medført anvendelse af unødvendigt res-

sourcetungt sagsbehandlingsarbejde for udlændingemyndighederne i sager om

statusændring. Foreningen af Udlændingeretsadvokater har i den forbindelse

henvist til praksis fra Flygtningenævnet, hvoraf fremgår, at nævnet i sagerne Sy-

ri/2017/28/mvln og Syri/2017/22/mgo omgjorde Udlændingestyrelsens afgørelse,

hvorefter begge klagere i stedet blev meddelt opholdstilladelse i medfør af ud-

lændingelovens § 7, stk. 1 (Konventionsstatus). Foreningen af Udlændingeretsad-

vokater har endvidere påpeget, at Flygtningenævnets praksis således illustrerer,

at der er sket en stigning af behandling af sager om statusændring efter indførel-

sen af reglerne om den midlertidige beskyttelsesstatus.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det på tidspunktet for indfø-

relsen af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7,

stk. 3, var forventet, at Flygtningenævnet som en afledt konsekvens ville modtage

et større antal klager over statusvalg end tidligere, hvorfor evt. merudgifter som

følge heraf ville blive håndteret, når de blev konstateret. Flygtningenævnet oplyste

på daværende tidspunkt, at det under hensyn til sagernes karakter måtte forven-

tes, at en forholdsvis stor andel af klagerne ville blive visiteret til mundtlig behand-

ling. Der henvises til pkt. 6 og 7 i den kommenterede høringsoversigt til forslag til

Side

8/29

lov om ændring af udlændingeloven af 18. februar 2015 (L 153) (lovforslag nr. L 72

af 14. november 2014).

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at de økonomiske

konsekvenser i Flygtningenævnet og Flygtningenævnets Sekretariat i høj grad af-

hænger af, hvorvidt sagen behandles i skriftligt eller mundtlig procedure. Det

fremgår af pkt. 2.3.1 og 2.3.2 ovenfor, at Flygtningenævnet i perioden fra og med

juli 2015 til og med den 7. august 2017 i alt har truffet afgørelse i 219 sager om

statusændring vedrørende en udlænding med midlertidig beskyttelsesstatus efter

udlændingelovens § 7, stk. 3. Heraf er 45,7 % af afgørelserne truffet på mundtligt

nævnsmøde. Det kan således konstateres, at merudgifterne til Flygtningenævnet

og Flygtningenævnets Sekretariat – om end der som forventet er sket en øget

sagstilgang som konsekvens af de nye regler om midlertidig beskyttelsesstatus –

ikke ses at være steget til et niveau, som hvis alle indgivne klager over statusvalg

var blevet behandlet i mundtlig procedure.

Refugees Welcome

finder det bekymrende, at Flygtningenævnet omgør en for-

holdsvis stor del af de sager, hvor udlændinge med opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 7, stk. 3, nedlægger påstand om statusændring, idet dette er udtryk

for, at der hersker stor usikkerhed i systemet. Dette er ikke mindst et problem i

lyset af, at udlændinge ikke i tilstrækkelig grad orienteres om klageadgangen, og

at en klage over statusændring kræver personlige ressourcer, som de pågældende

udlændinge ikke altid besidder. Tilsvarende er det bekymrende, at uledsagede

mindreårige med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke orien-

teres om, at de med stor sandsynlighed vil kunne få ændret deres status til kon-

ventionsstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 1, når de fylder 18 år.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at når styrelsen meddeler en udlænding opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, fremgår følgende klagevejledning af

afgørelsen om opholdstilladelse:

”Du kan klage til Flygtningenævnet, Adelgade 11-13, 1304 København K, over, at

vi ikke har givet dig opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk.

2.”

En uledsaget mindreårig, som meddeles opholdstilladelse, får desuden udpeget en

midlertidig forældremyndighedsindehaver efter forældreansvarslovens § 28. Indtil

en midlertidig forældremyndighedsindehaver er udpeget, har den mindreårige en

personlig repræsentant, som skal varetage barnets interesser.

En uledsaget mindreårig har således tilknyttet en voksen person, som skal vejlede

og støtte pågældende, indtil det fyldte 18. år.

2.4. Forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3

I perioden fra den 20. februar 2015 til den 31. juli 2017 har Udlændingestyrelsen

meddelt i alt 2.831 tidsbegrænsede forlængelser af tilladelser efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 3, heraf 999 forlængelser i 2016 og 1.832 forlængelser i 2017. Det

bemærkes i den forbindelse, at en person kan være meddelt flere forlængelser af

sin opholdstilladelse inden for den angivne periode.

Side

9/29

2.4.1. Afslag på forlængelse af opholdstilladelse for personer fra Somalia

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 153 af 18. februar 2015, at udlændinge

med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, skal informeres om væ-

sentlige ændringer af de generelle forhold i hjemlandet, som kan have betydning

for, om opholdstilladelsen skal inddrages. Det følger videre af forarbejderne, at

Udlændingestyrelsen skal foretage en fornyet vurdering af, om der på baggrund af

de aktuelle oplysninger om de generelle forhold i hjemlandet fortsat er grundlag

for at yde beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.

Udlændingestyrelsen har som følge heraf vurderet, at der er sket så væsentlige

ændringer af de generelle forhold i Somalia, at de 24 somaliere, som i perioden

fra den 30. november 2015 til den 7. august 2017 er blevet meddelt opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke har udsigt til at få forlænget deres

tilladelse. Udlændingestyrelsen informerede de pågældende somaliere herom ved

brev ultimo august 2016. Udlændingestyrelsen har efterfølgende truffet afgørelse

i alle 24 sager, hvilket har resulteret i, at 20 personers opholdstilladelse er blevet

nægtet forlænget, mens 4 personer har fået opholdstilladelsen forlænget. Tallene

er foreløbige, opgjort pr. 9. januar 2018. Sagerneblev som udgangspunkt behand-

let på skriftligt grundlag, men Udlændingestyrelsen vurderede i visse sager, at det

var nødvendigt at holde samtaler med de pågældende om nye oplysninger, som

var fremkommet i forbindelse med den skriftlige oplysning af sagen.

2.4.2. Bemærkninger til forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, stk. 3

Røde Kors

foreslår, at der er behov for en revision af vejledningen til de uledsage-

de mindreårige, så at det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at de kan rette hen-

vendelse til Udlændingestyrelsen for individuel og mundtlig vejledning om for-

længelse af opholdstilladelse.

Røde Kors bemærker herudover, at der er behov for, at flygtningene orienteres

om konsekvensen af den midlertidige beskyttelsesstatus, og at de hjælpes med

rettidigt at indgive deres ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet noterer sig bemærkningerne og kan oply-

se, at Udlændingestyrelsen har en procedure, hvorefter styrelsen af egen drift

meddeler forlængelse, hvis grundlaget fortsat er til stede, og udlændingen ikke

selv har søgt om forlængelse i tide.

Endvidere har Udlændingestyrelsen oplyst, at teksten i afgørelser om opholdstilla-

delse, som meddeles i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, er ændret i oktober

2017, og at det generelt – og ikke kun for uledsagede mindreårige – er blevet præ-

ciseret heri, at styrelsen af egen drift vil meddele forlængelse, hvis grundlaget for

tilladelsen fortsat er til stede, og at udlændingen derfor ikke skal indgive ansøg-

ning om forlængelse.

Side

10/29

Det bemærkes i øvrigt, at en uledsaget mindreårig, som har opholdstilladelse, har

en midlertidig forældremyndighedsindehaver, som skal varetage pågældendes

interesser indtil det fyldte 18. år.

2.5. Inddragelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder kriterierne for, hvornår en op-

holdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 3, kan inddrages efter udlændingelovens §

19, stk. 1, nr. 1, upræcise og uklare, og at en flygtning alene bør få inddraget sin

opholdstilladelse, når der er tale om fundamentale, stabile og varige ændringer i

hjemlandet. Foreningen af Udlændingeretsadvokater har i den forbindelse henvist

til Udenrigsministeriets rejsevejledning for Syrien, hvoraf fremgår, at ministeriet

fraråder alle at rejse til Syrien, herunder pga. risiko for terrorangreb og krigshand-

linger. Foreningen af Udlændingeretsadvokater anbefaler på den baggrund, at der

ved inddragelse af opholdstilladelser tages hensyn til menneskerettigheds- og

sikkerhedssituationen i Syrien.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker hertil, at en opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 3, meddeles tidsbegrænset og med henblik på

midlertidigt ophold. Opholdstilladelsen kan inddrages, hvis de forhold, der har

begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen

ikke længere risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7. Dette betyder, at der

skal foretages en vurdering af, om der på baggrund af de aktuelle oplysninger om

de generelle forhold i hjemlandet fortsat er grundlag for at yde beskyttelse i hen-

hold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om en tilbagevenden til

hjemlandet vil indebære overgreb i strid med artikel 3 i Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention (EMRK). Hvis der således er sket en forbedring af de ge-

nerelle forhold i hjemlandet, kan der efter omstændighederne træffes afgørelse

om inddragelse, uanset at forholdene – trods forbedringer – fortsat er alvorlige og

må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Dette ses at være i overensstem-

melse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis.

Endvidere skal der ved afgørelse om inddragelse tages hensyn til grundlaget for

opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er meddelt efter udlændinge-

lovens § 7, stk. 1, 2 eller 3. Sigtet hermed er at tydeliggøre, at der er væsentlig

forskel på, hvilke betingelser der skal stilles for inddragelse alt afhængigt af, om

der er tale om konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus eller

udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus. Dette betyder, at der ved afgørel-

se om eventuel inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 3, hvor inddragelse overvejes som følge af forbedringer af de gene-

relle forhold i hjemlandet, ikke som betingelse for inddragelsen kan stilles krav om,

at der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet, idet dette

alene er en betingelse for inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 7,

stk. 1. Inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 3, vil dog kræve,

at ændringerne i hjemlandet ikke må antages af være af helt midlertidig karakter.

Beskyttelsen mod inddragelse i udlændingelovens § 26, stk. 1, hvorefter der ved

afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse f.eks. skal foretages en vurdering

af, om inddragelsen må anses for at virke særligt belastende, eksempelvis på

Side

11/29

grund af udlændingens tilknytning til det danske samfund og herboende personer,

finder anvendelse uanset, om udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 7,

stk. 1, 2 eller 3.

Der henvises til pkt. 2.4.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.6. Familiesammenføring

2.6.1. Opgørelse over antal modtagne ansøgninger om familiesammenføring

Antallet af ansøgninger om familiesammenføring indgivet til Udlændingestyrelsen

i perioden fra den 20. februar 2015 til den 31. juli 2017, hvor der henvises til en

familiemæssig tilknytning til en herboende udlænding med opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, stk. 3, fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 7. Antal ansøgninger om familiesammenføring fra ægtefæller, børn og anden familie i perio-

den fra den 20. februar 2015 til den 31. juli 2017

2015

Antal ansøgninger om familiesammenføring,

hvor referencen er meddelt midlertidig beskyt-

telsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3

348

2016

788

Jan-jul 2017

284

I alt

1.420

Ved modtagelse af ansøgninger om familiesammenføring under henvisning til en

herboende udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3,

foretager Udlændingestyrelsen en indledende screening af sagerne med henblik

på at udskille de sager, hvor der efter en umiddelbar vurdering er oplyst om for-

hold, der kunne føre til, at et afslag på familiesammenføring må antages at være

særligt indgribende. Disse sager undergives en forlods behandling i forhold til de

ansøgninger, hvor den herboende udlænding ligeledes har opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, stk. 3, men hvor der ikke er oplyst om særlige forhold.

2.6.2. Familiesammenføring til ægtefæller, samlevere og børn under 15 år efter

udlændingelovens § 9 c, stk. 1

Ved behandling af en ansøgning om opholdstilladelse fra persongruppen omfattet

af udlændingelovens § 9, der søger om familiesammenføring med en udlænding,

der har haft midlertidig beskyttelsesstatus i mindre end de seneste 3 år, meddeler

Udlændingestyrelsen afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 og vurde-

rer herefter af egen drift tillige ansøgningen som en ansøgning om opholdstilla-

delse efter § 9 c, stk. 1.

Ansøgeren opfordres i forbindelse med udfyldelse af ansøgningsskema til at oply-

se, hvorvidt der foreligger ganske særlige forhold – herunder oplysninger om ek-

Når forældre til herboende mindreårige udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, stk. 3, søger om familiesammenføring, er der som udgangspunkt også et antal mindreårige

søskende til den herboende, der medansøger. På baggrund af styrelsens opdateringspraksis og

andre tekniske forhold er det ikke muligt uden en manuel gennemgang at opgøre antallet af medan-

søgende mindreårige søskende. Denne persongruppe er således ikke omfattet af opgørelsen oven-

for. Styrelsen kan imidlertid oplyse, at der er tale om et ikke uvæsentligt antal ansøgere.

Side

12/29

sempelvis sygdom eller handicap – der kan føre til, at et afslag på familiesammen-

føring vil virke særligt belastende. Ansøgeren opfordres ligeledes til at vedlægge

dokumentation for forhold af ovennævnte karakter i form af eksempelvis lægefag-

lige erklæringer mv.

For så vidt angår især ansøgere fra Syrien er muligheden for at få verificeret op-

lysninger i den fremlagte dokumentation i praksis umulig. Udlændingestyrelsen

vurderer derfor i de konkrete tilfælde den fremlagte dokumentation og lægger

oplysningerne heri til grund, medmindre der er bestemte grunde til at antage, at

dokumentationen ikke er retvisende.

Udlændingestyrelsen sammenholder tillige oplysninger afgivet om familieforhold

– herunder familiemedlemmers helbredsforhold – i forbindelse med den herbo-

endes asylsagsbehandling med oplysningerne, der er afgivet til brug for familie-

sammenføringssagen. I tilfælde, hvor der er uoverensstemmelser, der umiddel-

bart ikke lader sig forklare af den tidsmæssige forskydning, partshører Udlændin-

gestyrelsen den herboende om divergenserne.

I perioden fra den 20. februar 2015 til den 31. juli 2017 har Udlændingestyrelsen

truffet afgørelse i i alt 309 sager, hvor ægtefæller og børn har søgt om familie-

sammenføring til en herboende udlænding med opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 7, stk. 3, der ikke har haft opholdstilladelse i Danmark i mere end de

seneste 3 år. I ca. 25 % af disse sager meddelte styrelsen en opholdstilladelse ef-

ter § 9 c, stk. 1. Fordelingen mellem afslag og tilladelser fremgår af nedenstående

tabel:

Tabel 8. Fordeling af tilladelser og afslag på ansøgning om familiesammenføring til ægtefæller og

børn til herboende personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i perioden fra

den 20. februar 2015 til den 31. juli 2017

Sagens udfald

Tilladelse

Afslag

Afsluttet uden afgørelse

I alt

Antal

221

309

Nedenfor følger eksempler på sager, hvor Udlændingestyrelsen har truffet afgø-

relse om opholdstilladelse til ægtefæller og børn til herboende udlændinge med

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3:

Tilladelser:

•

Udlændingestyrelsen meddelte opholdstilladelse til en ægtefælle og fire

børn i alderen 5 til 14 år på baggrund af oplysninger om den ansøgende

ægtefælles alvorlige sygdom. Det var til sagen oplyst, at den ansøgende

ægtefælle har et forvokset hjerte, mangler den ene lunge samt havde fået

konstateret alvorlig sygdom i den tilbageværende lunge. Af de fremlagte

lægefaglige erklæringer fremgik, at den pågældendes situation var meget

Side

13/29

dårlig, og at fuldstændig hvile var påkrævet. På baggrund heraf vurderede

styrelsen, at et afslag på familiesammenføring ville være særligt indgri-

bende, og at hensynet til familiens enhed og i særlig grad hensynet til

børnenes tarv talte for at tillade familiesammenføring.

•

Udlændingestyrelsen meddelte opholdstilladelse til en ægtefælle og seks

børn i alderen 5 til 17 år på baggrund af oplysninger om, at den ansøgen-

de ægtefælle havde fået konstateret kræft. Det fremgik af de fremlagte

lægefaglige erklæringer, at den pågældende var i terminalfase og hospi-

talsindlagt, og at børnene følgelig var alene. Derudover var der oplysnin-

ger om, at et af de medansøgende børn var syg og plejekrævende som

følge af skader forårsaget af et missilangreb. På baggrund heraf vurderede

styrelsen, at et afslag på familiesammenføring ville være særligt indgri-

bende, og at hensynet til familiens enhed og i særlig grad hensynet til

børnenes tarv talte for at tillade familiesammenføring.

Afslag:

•

Udlændingestyrelsen meddelte afslag på opholdstilladelse til en ægtefæl-

le og 17-årig søn. Det var i forbindelse med familiesammenføringssagen

oplyst, at sønnen lider af en behandlingskrævende blodsygdom. Den her-

boende havde imidlertid ikke på forespørgsel oplyst om dette forhold un-

der sin asylsamtale. Styrelsen vurderede, at der ikke var oplyst om sådan-

ne ganske særlige forhold, der førte til, at et afslag på familiesammenfø-

ring kunne anses som særligt indgribende. Afgørelsen blev ikke efterføl-

gende påklaget.

Udlændingestyrelsen meddelte afslag på opholdstilladelse til ægtefælle

og tre børn på 3, 13 og 16 år. Det var i forbindelse med familiesammenfø-

ringssagen oplyst, at den medansøgende 13-årige søn lider af muskelsvind

og er mentalt retarderet, og at han modtager medicin. Den herboende

havde på forespørgsel under sin asylsamtale oplyst, at sønnen lider af

knogleskørhed. Styrelsen vurderede, at der ikke var oplyst om sådanne

ganske særlige forhold, der førte til, at et afslag på familiesammenføring

kunne anses som særligt indgribende. Afgørelsen blev ikke efterfølgende

påklaget.

•

2.6.3. Familiesammenføring til forældre, søskende og andre familiemedlemmer

efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1

Efter Udlændingestyrelsens praksis meddeles der opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 c, stk. 1, til forældre til en herboende mindreårig udlænding med

opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, hvis det vurderes, at der er oplyst om ganske

særlige grunde, herunder hensyn til familiens enhed, der vil føre til, at et afslag på

opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

I vurderingen heraf indgår en nærmere undersøgelse af den herboende mindre-

åriges forhold under opholdet i hjemlandet, herunder hvorvidt den herboende

mindreårige i hjemlandet var en del af den familiemæssige enhed, der nu søger

om opholdstilladelse i Danmark, eller om den pågældende har afbrudt dette fami-

Side

14/29

lieliv ved f.eks. i hjemlandet at have boet for sig selv og klaret sig selv eller have

boet sammen med andre, herunder f.eks. andre familiemedlemmer.

Den herboende mindreåriges alder vil også blive tillagt væsentlig betydning. For så

vidt angår forældre til små børn vil udgangspunktet være, at der er adgang til fa-

miliesammenføring her i landet, hvis børnene inden adskillelsen er indgået som en

del af den familiemæssige enhed, der nu søger om opholdstilladelse, og hvis det

ikke er muligt at blive genforenet i familiens hjemland eller opholdsland. For så

vidt angår ældre børn vil der gradvist blive lagt mere vægt på øvrige oplyste for-

hold, idet et ældre barn som udgangspunkt ikke i samme grad som et yngre barn

kan antages at have behov for at blive familiesammenført med sine forældre. Hvis

den herboende mindreårige udlænding allerede har et familiemæssigt netværk i

Danmark, vil dette også indgå i vurderingen.

I perioden fra den 20. februar 2015 til den 31. juli 2017 har Udlændingestyrelsen

truffet afgørelse i i alt 171 sager, hvor forældre, søskende eller anden familie har

søgt om familiesammenføring til en herboende udlænding med opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 3. I ca. 20 % af disse sager meddelte styrelsen en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Fordelingen mellem afslag og tilladelser fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 9. Fordeling af tilladelser og afslag – anden familie i perioden fra den 20. februar 2015 til den

31. juli 2017

Sagens udfald

Tilladelser

Afslag

Afsluttet uden afgørelse

I alt

Antal

134

171

Nedenfor følger eksempler på sager, hvor Udlændingestyrelsen har meddelt hen-

holdsvis tilladelse til og afslag på opholdstilladelse til forældre mv. til herboende

mindreårige udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.

Som nævnt i forbindelse med fodnote 2 er det på baggrund af styrelsens opdateringspraksis og

andre tekniske forhold ikke muligt uden en manuel gennemgang at opgøre antallet af medansøgen-

de mindreårige søskende, der er meddelt opholdstilladelse henholdsvis afslag herpå under henvis-

ning til en herboende mindreårig søskende med opholdstilladelse efter § 7, stk. 3. Denne person-

gruppe er således ikke omfattet af opgørelsen ovenfor. Det er ligeledes heller ikke muligt uden en

manuel gennemgang at udskille forældre fra voksne søskende eller andre familiemedlemmer fra

opgørelsen ovenfor. Styrelsen kan dog oplyse, at antallet af tilladelser i langt hovedparten af sagerne

er meddelt til forældre til herboende mindreårige udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus.

Side

15/29

Tilladelser:

•

Den herboende mindreårige udlænding fik midlertidig beskyttelsesstatus

som 14-årig og var fortsat 14 år på afgørelsestidspunktet for sagen om

familiesammenføring. Den pågældende var rejst til Danmark med sin on-

kel. Forud for flugten var den pågældende en del af den familiemæssige

enhed bestående af forældre og 3 søskende, der efterfølgende søgte fa-

miliesammenføring i Danmark. Udlændingestyrelsen meddelte opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til forældre og søskende.

Den herboende mindreårige udlænding fik midlertidig beskyttelsesstatus

som 16-årig og var 17 år på tidspunktet for afgørelse af familiesammenfø-

ringssagen. Den pågældende boede med sin storesøster og storebror i

Danmark samt storesøsterens mindreårige børn. Den pågældende havde

forud for udrejsen fra hjemlandet boet sammen med sine forældre. Det

var til sagen fra bopælskommunen i Danmark oplyst, at der var alvorlig

bekymring for både storesøsterens mindreårige børns trivsel samt trivslen

for den dengang 16-årige udlænding med midlertidig beskyttelsesstatus.

Det var endvidere oplyst, at familien blev tilbudt massiv hjælp og støtte

fra kommunen. Udlændingestyrelsen meddelte opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 9 c, stk. 1, til den herboende mindreåriges forældre,

idet der hermed blev lagt afgørende vægt på oplysningerne om den fami-

liemæssige situation i Danmark.

Den herboende mindreårige udlænding fik midlertidig beskyttelsesstatus

som 7-årig og var 8 år på tidspunktet for afgørelse af familiesammenfø-

ringssagen. Den pågældende indrejste i Danmark med sin stedmor, som

den pågældende også boede med i Danmark. Den pågældende havde for-

ud for udrejsen boet med sin stedmor og sin biologiske far i hjemlandet.

Udlændingestyrelsen meddelte opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, til faren.

•

Afslag:

•

Den herboende mindreårige udlænding fik midlertidig beskyttelsesstatus

som 15-årig og var 16 år på tidspunktet for afgørelse af familiesammenfø-

ringssagen. Den pågældende er bosat med sin mormor i Danmark. Den

pågældendes onkel og moster bor ligeledes i Danmark. Den mindreårige

havde under sit ophold i hjemlandet boet med sine forældre. Udlændin-

gestyrelsen meddelte afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, til forældrene under henvisning til, at den pågældende alle-

rede havde familienetværk i Danmark, og at den pågældende på bag-

grund af sin alder ikke kunne antages at have samme behov for familie-

sammenføring med en forælder som et yngre barn. Afgørelsen er stadfæ-

stet af Udlændingenævnet.

Den herboende mindreårige udlænding fik midlertidig beskyttelsesstatus

som 16-årig og var 17 år på tidspunktet for afgørelse af familiesammenfø-

ringssagen. Den pågældende var i Danmark bosiddende med sin store-

bror, dennes samlever og børn. I hjemlandet havde den mindreårige ud-

Side

16/29

•

lænding boet med sine forældre og sin storebrors familie. Den mindreåri-

ge udlænding udrejste fra hjemlandet til Danmark med en myndig fætter,

som den pågældende også er bosat tæt på her i landet. Udlændingesty-

relsen meddelte afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,

stk. 1, til forældrene under henvisning til, at den pågældende allerede

havde familienetværk i Danmark, og at den pågældende på baggrund af

sin alder ikke kunne antages at have samme behov for familiesammenfø-

ring med en forælder som et yngre barn. Afgørelsen er stadfæstet af Ud-

lændingenævnet.

•

Den herboende mindreårige udlænding fik midlertidig beskyttelsesstatus

som 17-årig og var 18 år på tidspunktet for afgørelse af familiesammenfø-

ringssagen. Den pågældende havde forud for udrejsen boet sammen med

sine forældre og søskende. Den pågældende udrejste af hjemlandet med

sin storebror og bor nu i Danmark med sin moster. Udlændingestyrelsen

meddelte afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1,

under henvisning til, at den pågældende allerede havde familienetværk i

Danmark, og at den pågældende på baggrund af sin alder ikke kunne an-

tages at have samme behov for familiesammenføring med en forælder

som et yngre barn. Afgørelsen er stadfæstet af Udlændingenævnet.

2.6.4. Klage over afslag på familiesammenføring

Klager over afslag på ansøgning om familiesammenføring behandles af Udlændin-

genævnet, jf. udlændingelovens § 52 b.

Udlændingenævnet

har oplyst, at nævnet har truffet afgørelser i en række klage-

sager om familiesammenføring til herboende udlændinge, der er meddelt midler-

tidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og hvor ansøge-

ren/ansøgerne f.eks. har været ægtefælle og mindreårige børn eller forældre

og/eller søskende.

I perioden fra den 20. februar 2015 til den 22. oktober 2017 har Udlændingenæv-

net truffet afgørelse i i alt 111 sager, hvor ægtefælle og mindreårige børn eller

forældre og/eller søskende har søgt om familiesammenføring til en herboende

udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Dette er ba-

seret på et statistisk træk fortaget af Udlændingestyrelsen, og med "sager" henvi-

ses der til en sag per person.

Fordelingen mellem de forskellige afgørelsestyper fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 10. Fordeling af udfaldet af Udlændingenævnets afgørelser i sager vedrørende familiesam-

menføring, hvor ægtefælle og mindreårige børn eller forældre og/eller søskende har søgt om fami-

liesammenføring til en herboende udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.

3, i perioden fra den 20. februar 2015 til den 22. oktober 2017

Side

17/29

Sagens udfald

Stadfæstelse

Hjemvisning

Omgørelse

Afvisning

I alt

Antal

111

Udlændingenævnet har pr. 22. oktober 2017 desuden 62 verserende sager, hvor

den herboende udlænding har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.

3. Det bemærkes, at der både for tallene for afgørelser og for verserende sager

typisk vil være tale om en familiemæssig sammenhæng mellem sager-

ne/personerne, da flere familiemedlemmer kan have søgt om familiesammenfø-

ring med den samme herboende udlænding.

Udlændingenævnet har endvidere henvist til nævnets praksis, som fremgår af

nævnets hjemmeside www.udln.dk om henholdsvis ”ægtefællesammenføring” og

”Familiesammenføring, andre”, samt til de underliggende afsnit ”Referencen har

midlertidig beskyttelsesstatus”.

Udlændingenævnet har herudover oplyst, at der verserer en række sager ved

domstolene vedrørende konkrete sager, hvor Udlændingenævnet har stadfæstet

Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag til personer, der har søgt om familie-

sammenføring med en herboende person med opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 7, stk. 3.

2.6.5. Højesterets dom af 6. november 2017 om udskydelse af adgangen til fami-

liesammenføring i tre år for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus

Højesteret afsagde den 6. november 2017 dom i en konkret sag om udskydelse af

adgangen til familiesammenføring i tre år for udlændinge med midlertidig beskyt-

telsesstatus.

Sagen angik en afgørelse truffet af Udlændingenævnet den 16. september 2016.

Ved afgørelsen havde en syrisk mand fået afslag på familiesammenføring i Dan-

mark med sin ægtefælle, der fortsat var i Syrien. Manden havde opholdstilladelse

i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3, om midlertidig beskyttelse begrun-

det i de generelle forhold i hjemlandet.

Højesteret udtalte indledningsvis – navnlig med henvisning til forarbejderne til

udlændingeloven – at begrænsningen i adgangen til familiesammenføring var

begrundet i hensyn, der kunne varetages efter artikel 8 i Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention. Fra forarbejderne fremhævede Højesteret,

reglerne

blev indført på baggrund af konflikten i Syrien, som havde drevet millioner af

mennesker på flugt, og som medførte en markant stigning i antallet af indrejste

asylansøgere i Danmark,

regeringen ønskede at påtage sig et fælles ansvar og

sikre denne gruppe asylansøgere beskyttelse, så længe de havde behov herfor,

men at Danmark ikke skulle tage så mange flygtninge, at det truede sammen-

hængskraften i landet, og

antallet af nytilkomne flygtninge har betydning for,

Side

18/29

om integrationen efterfølgende kan lykkes, og at det er nødvendigt at sikre den

rigtige balance, så et godt og trygt samfund kan bevares.

Højesteret fastslog herefter, at selv om afslaget på familiesammenføring reelt

indebar, at manden var forhindret i at leve sammen med sin ægtefælle, var hin-

dringen kun midlertidig. Manden kunne således vende tilbage til Syrien ved en

forbedring af de generelle forhold i landet, og hvis en sådan forbedring ikke skete,

ville han som udgangspunkt efter tre år have ret til familiesammenføring med sin

ægtefælle.

Højesteret lagde i tilknytning hertil til grund, at ansøgningen i givet fald som an-

ført i lovens forarbejder vil blive behandlet med henblik på, at sagen kan afgøres

hurtigst muligt efter, at han har opholdt sig tre år i landet, og der er truffet afgø-

relse om forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse efter § 7, stk. 3.

Bl.a. med henvisning hertil vurderede Højesteret, at kravet om, at manden som

udgangspunkt skulle have haft opholdstilladelse i Danmark i tre år, før han kunne

få familiesammenføring med sin ægtefælle, lå inden for den skønsmargin, der

tilkommer staten ved afvejningen af hensynet til hans familieliv over for hensynet

til de samfundsmæssige interesser, som kan varetages efter Menneskerettigheds-

konventionens artikel 8. Udlændingenævnets afgørelse var derfor ikke i strid med

artikel 8.

Højesteret anførte, at det faldende antal asylansøgere i 2016 og 2017 ikke kunne

føre til en anden vurdering. Højesteret henviste herved til den revisionsklausul,

som er knyttet til udlændingelovens bestemmelse om udskydelse af retten til

familiesammenføring, og som indebærer, at der senest i folketingsåret 2017-18

skal fremsættes forslag om revision af loven. Denne revisionsklausul blev opret-

holdt ved lovændringen i februar 2016, hvor betingelsen om opholdstilladelse

blev ændret til tre år. Højesteret henviste i den forbindelse til, at begrundelsen

herfor ifølge forarbejderne var, at regeringen fandt, at den ekstraordinære situa-

tion med et meget højt antal asylansøgere og ansøgninger om familiesammenfø-

ring i Danmark havde nødvendiggjort den stramning af reglerne, som blev foreslå-

et.

Højesteret fastslog i øvrigt, at Udlændingenævnets afgørelse heller ikke var i strid

med forbuddet mod diskrimination i Menneskerettighedskonventionens artikel 14

sammenholdt med artikel 8.

2.6.6. Bemærkninger til udskydelse af retten til familiesammenføring mv.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at den manglende adgang til

familiesammenføring er vanskeligt forenelig med EMRK, ligesom den strider mod

FN’s Børnekonvention. Foreningen af Udlændingeretsadvokater bemærker hertil,

at undtagelsesbestemmelsen i § 9 c, stk. 1, ikke kan legitimere den ellers systema-

tiske adskillelse i 3 år af den nære familie til en person med opholdstilladelse efter

§ 7, stk. 3. På baggrund af foreningens erfaringer og den foreliggende praksis på

området finder Foreningen af Udlændingeretsadvokater, at muligheden for at få

familiesammenføring i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, nærmere frem-

Side

19/29

står som en teoretisk end som en reel mulighed for familiesammenføring til per-

soner med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater bemærker herudover, at de korte op-

holdstilladelser uden adgang til familiesammenføring er ekstremt kontraproduk-

tivt for integrationen og for den enkelte flygtnings mentale tilstand.

Endelig bemærker Foreningen af Udlændingeretsadvokater, at personer med

midlertidig beskyttelsesstatus risikerer at skulle vente i flere år ud over de tre år,

retten til familiesammenføring er udskudt, på grund af den meget lange sagsbe-

handlingstid i familiesammenføringssager, hvilket er ødelæggende for de involve-

rede parter.

Refugees Welcome

bemærker, at ifølge Institut for Menneskerettigheder og

mange fremtrædende eksperter udgør den begrænsede adgang til familiesam-

menføring en overtrædelse af EMRK artikel 8 om retten til familieliv, og finder det

kritisabelt, at en regering med åben pande lovgiver direkte imod advarsler fra

eksperter og vedkender sig en ”procesrisiko”.

Refugees Welcome bemærker herudover, at familien er afgørende for den nyan-

kommne flygtnings mentale velbefindende og evne til at integrere sig, og at for-

eningen har kendskab til tilfælde, hvor bl.a. syriske kvinder med midlertidig be-

skyttelsesstatus i desperation er rejst tilbage til Syrien for at være sammen med

deres børn på trods af faren herved.

Refugees Welcome bemærker endvidere, at det er stærkt kritisabelt, at de uled-

sagede mindreårige ikke bliver tilstrækkelig oplyst om, at de har mulighed for

straks at søge om familiesammenføring, ligesom der er uklarhed om, hvem der

har ansvaret for vejledning og hjælp i forbindelse hermed.

Endelig finder Refugees Welcome det problematisk, at der ikke betales flybilletter

til børn, når de bliver meddelt familiesammenføring til en herboende udlænding.

Røde Kors

finder, at den restriktive adgang til familiesammenføring bør genover-

vejes. Røde Kors bemærker hertil, at udskydelsen af adgangen til familiesammen-

føring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus er en voldsom belastning

for flygtningefamilier, der bl.a. opleves som særlig indgribende i de tilfælde, hvor

familien i hjemlandet er i en særlig udsat position på grund af de generelle ustabi-

le og usikre forhold i landet. Røde Kors bemærker i den forbindelse, at organisati-

onen har erfaret, at nogle asylansøgere på grund af udsigten til at være adskilt fra

deres familie i over 3 år giver afkald på deres ret til beskyttelse for at være sam-

men med familien på trods af risikoen for at vende tilbage til hjemlandet.

Røde Kors finder herudover, at de antagelser, der blev fremhævet som liggende til

grund for vedtagelsen af den begrænsede adgang til familiesammenføring, ikke

stemmer overens med den faktiske udvikling. Røde Kors bemærker i den forbin-

delse, at der ikke er tegn på, at beskyttelsesbehovet for de fleste flygtninge med

midlertidig beskyttelsesstatus reelt er midlertidigt, idet de faktiske forhold i lande

som Syrien ikke ændrer sig afgørende forskelligt end forholdene i andre lande,

hvor flygtninge typisk kommer fra. Derudover blev ”3-års reglen” indført på bag-

Side

20/29

grund af en bekymring for et sammenbrud i Schengensamarbejdet og utilstrække-

lig kontrol med de ydre Schengengrænser og deraf ekstraordinær tilstrømning af

udlændinge til Danmark, men tilstrømningen til Danmark har været betydelig

mindre end forventet.

Røde Kors bemærker endvidere, at det er en udfordring, at der ikke er en myndig-

hed eller instans, som er ansvarlig for at hjælpe uledsagede flygtningebørn med at

udfylde ansøgningsskemaer og fremskaffe dokumenter fra hjemlandet el. lign. i

forbindelse med familiesammenføring, hvilket hverken den pågældendes sagsbe-

handler eller bosted kan forventes at hjælpe med.

Røde Kors foreslår, at der i tillæg til vejledningen om familiesammenføring til de

uledsagede mindreårige udtrykkeligt kommer til at fremgå, at man kan rette hen-

vendelse til Udlændingestyrelsen for individuel og mundtlig vejledning om adgang

til familiesammenføring, idet mange uledsagede mindreårige ikke er bekendt

hermed. Endvidere bør der ske en præcisering af vejledningen og det tilhørende

faktablad om, hvornår uledsagede mindreårige har ret til familiesammenføring

med forældre efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Røde Kors gør opmærksom på de lange sagsbehandlingstider i familiesammenfø-

ringssager og henviser til, at en ansøgning om familiesammenføring fra et barns

forældre skal behandles på en positiv, human og hurtig måde, jf. artikel 10 i FN’s

Børnekonvention.

Endelig bemærker Røde Kors, at udfordringerne omkring familiesammenføring for

de uledsagede mindreårige i høj grad bidrager til, at de har svært ved at koncen-

trere sig om integrationsprocessen og skolen i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at udlændingelovens § 7, stk.

3, om opholdstilladelse med midlertidig beskyttelsesstatus har til formål at tage

højde for det aktuelle beskyttelsesbehov, som asylansøgere, der er omfattet af

bestemmelsen, har, og afspejler dermed beskyttelsens midlertidige karakter.

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1

eller 2, er individuelt forfulgte, typisk på grund af en konkret konflikt med myndig-

hederne eller andre i deres hjemland. Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er i modsætning hertil på flugt fra generelle

forhold – f.eks. krig – i deres hjemland. De pågældende har således ikke en mere

konkret konflikt med nogen i hjemlandet. Derfor har denne gruppe – generelt set –

et mere midlertidigt behov for beskyttelse end individuelt forfulgte, idet situatio-

nen i hjemlandet hurtigt kan ændre karakter i retning af mere fredelige forhold i

hjemlandet.

Regeringen ønsker overordnet set at begrænse tilstrømningen af flygtninge og

migranter til Danmark. Karakteren af opholdet her i landet for en udlænding, som

er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, må normalt be-

tragtes som så usikker og varigheden af opholdet så begrænset, at den pågælden-

des familie bl.a. under hensyn til opretholdelsen af en effektiv immigrationspolitik

ikke bør meddeles opholdstilladelse her i landet, før udlændingen har opholdt sig

tre år her i landet.

Side

21/29

Uanset at tilstrømningen af udlændinge til Danmark er faldet siden introduktionen

af den midlertidige beskyttelsesstatus og udskydelsen af retten til familiesammen-

føring for denne gruppe af personer, er det fortsat regeringens holdning, at der,

bl.a. under hensyn til opretholdelsen af en effektiv immigrationspolitik, ikke bør

meddeles familiesammenføring til en udlænding med midlertidig beskyttelsessta-

tus, før den pågældende udlænding har opholdt sig mere end de sidste 3 år her i

landet.

Det skal ses på baggrund af, at der til stadighed befinder sig et betydeligt antal

registrerede asylansøgere i såvel Danmark som Europa, herunder i Tyskland og

Sverige. Ministeriet er ikke bekendt med det nærmere antal af illegale udlændinge,

der måtte befinde sig i Europa.

Den generelle flygtninge- og migrantsituation i og uden for EU er kompleks. Den er

præget af en høj grad af usikkerhed og omskiftelighed, bl.a. som følge af presset

på EU’s ydre grænse, ophobning af flygtninge og migranter i nærområder samt

risikoen for sekundære bevægelser internt i EU. Trods nedgangen i ankomster på

den centrale Middelhavsrute vurderes situationen fortsat at være flygtig og ufor-

udsigelig med meget store udsving i antallet af ankomster. Det fortsatte pres på

EU’s ydre grænse indebærer således en risiko for, at situationen hurtigt kan ændre

sig.

Danmark modtog i 2014 og 2015 et historisk højt antal ansøgninger om asyl, sær-

ligt fra Syrien. Den internationale militære og humanitære indsats, samarbejdet i

EU og den stramme og konsekvente udlændingepolitik har imidlertid virket, så

antallet af asylansøgere er faldet markant. Regeringen ønsker overordnet at fast-

holde denne indsats, hvorfor ordningen om udskydelse af retten til familiesam-

menføring for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus også af denne grund

bør fastholdes

Endvidere bemærkes det, at det også efter Højesterets dom af 6. november 2017

er vurderingen, at der er en vis risiko for, at Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol i forbindelse med prøvelsen af en konkret sag vil kunne nå frem til, at det

ikke efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er muligt

generelt at stille et sådant krav om tre års ophold.

Samtidig er det efter Højesterets dom af 6. november 2017 vurderingen, at det er

overvejende sandsynligt, at en eventuel forlængelse af perioden i 3-årsreglen i den

nuværende situation, herunder henset til det aktuelle antal indrejste asylansøgere

i Danmark, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladel-

se til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens

enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Det fremgår af bl.a. forarbejderne til bestemmelsen, jf. bemærkningerne til § 1, nr.

3, i lovforslag nr. 152 af 28. februar 2002, at udlændingelovens § 9 c, stk. 1, navn-

lig skal anvendes, hvor det som følge af Danmarks internationale forpligtelser,

Side

22/29

herunder særligt EMRK artikel 8, er nødvendigt at tillade familiesammenføring, og

dispensationsmulighederne i § 9 ikke kan finde anvendelse.

Ansøgninger om familiesammenføring til familiemedlemmer, der ikke er omfattet

af udlændingelovens § 9, skal således behandles efter udlændingelovens § 9 c, stk.

Bestemmelsen finder endvidere anvendelse, hvis en udlænding, der har opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, har krav på familiesammenføring efter

Danmarks internationale forpligtelser, inden den pågældende har haft opholdstil-

ladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.

Hvis en udlænding, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3,

indgiver ansøgning om familiesammenføring, inden vedkommendes opholdstilla-

delse eventuelt forlænges efter 3 år, skal udlændingemyndighederne af egen drift

behandle ansøgningen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Dette gælder dog ikke,

hvis udlændingen ikke ønsker, at ansøgningen behandles efter udlændingelovens §

9 c, stk. 1.

Det fremgår af tabel 7, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den 20. februar 2015

til den 31. juli 2017, har modtaget 1.420 ansøgninger om familiesammenføring,

hvor der henvises til en familiemæssig tilknytning til en herboende udlænding med

opholdstilladelser efter § 7, stk. 3.

Det fremgår af tabel 8 i evalueringen, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den

20. februar 2015 til den 31. juli 2017 har truffet afgørelse i 309 sager, hvor ægte-

fæller og børn har søgt om familiesammenføring til en herboende udlænding med

opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og at styrelsen i 79 sager (ca. 25 %) meddelte en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, mens der blev givet afslag i

221 sager (ca. 72 %). De sidste 9 sager (ca. 3 %) blev afsluttet uden afgørelse.

Videre fremgår det af tabel 9 i evalueringen, at Udlændingestyrelsen i samme

periode har truffet afgørelse i 171 sager, hvor forældre, søskende eller anden fa-

milie har søgt om familiesammenføring til en herboende udlænding med opholds-

tilladelse efter § 7, stk. 3, og at styrelsen i 33 sager (ca. 20 %) meddelte en op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, mens der blev givet afslag i 134

sager (ca. 78 %). De sidste 4 sager (ca. 2 %) blev afsluttet uden afgørelse.

Endelig fremgår det af tabel 10 i evalueringen, at Udlændingenævnet i perioden

fra den 20. februar 2015 til den 22. oktober 2017 har truffet afgørelse i i alt 111

sager, hvor ægtefælle og mindreårige børn eller forældre og/eller søskende har

søgt om familiesammenføring til en herboende udlænding med opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingenævnet har i 88 sager (ca. 79 %)

stadfæstet et afslag på opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen, mens Udlæn-

dingenævnet i 5 sager (ca. 5 %) har omgjort et afslag på opholdstilladelse. Udlæn-

dingenævnet har derudover i 10 sager hjemvist (ca. 9 %) sagen til fornyet behand-

ling i Udlændingestyrelsen. I de sidste 8 sager (ca. 7 %) har Udlændingenævnet

afvist at behandle sagen.

Side

23/29

Udlændingemyndighederne foretager således en reel prøvelse af, om det i den

konkrete sag vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at meddele

afslag på familiesammenføring og meddeler opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, i

tilfælde, hvor afslag på familiesammenføring ville være i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere henvise til pkt. 2.6, hvor der

bl.a. er redegjort for sager om familiesammenføring til ægtefæller, mindreårige

børn, forældre og søskende efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig kritikken af den manglende

vejledning om familiesammenføring, herunder særligt til de uledsagede mindre-

årige, samt kritikken af den lange sagsbehandlingstid i familiesammenføringssa-

ger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i den forbindelse indhentet en udtalel-

se fra Udlændingestyrelsen, der bl.a. har oplyst følgende til kritikken af den mang-

lende vejledning:

”For så vidt angår Udlændingestyrelsens nuværende praksis kan det oplyses,

at styrelsen i forbindelse med udstedelse af opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 7, stk. 3, bl.a. vejleder om følgende:

”Du har fået midlertidig beskyttelsesstatus. Din familie kan derfor som ud-

gangspunkt tidligst få familiesammenføring, hvis din midlertidige opholdstil-

ladelse forlænges efter 3 års ophold. Din familie vil dog i visse tilfælde have

mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark inden for de første 3 år. Læs

mere om dette i vedlagte faktaark.”

Endvidere fremgår der bl.a. følgende af det faktaark, der henvises til:

”Du har fået midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk.

3, og din opholdstilladelse er gældende i 1 år. Du kan tidligst søge om for-

længelse af din opholdstilladelse 2 måneder før tilladelsen udløber.

Indtil en midlertidig beskyttelsesstatus eventuelt forlænges med to år efter 3

års ophold er der normalt ikke adgang til at få familie til Danmark. Det er

der kun, hvis det følger af Danmarks internationale forpligtelser. På bag-

grund af den midlertidige beskyttelsesstatus’ karakter vil det som udgangs-

punkt ikke være tilfældet inden for de første 3 år. Dette gælder for alle fami-

liemedlemmer.

Nedenfor følger en nærmere vejledning.”

Under afsnittet ”Andre familiemedlemmer” anføres bl.a. følgende:

”Andre familiemedlemmer kan kun få ophold i Danmark, hvis hensynet til

Danmarks internationale forpligtelser taler for det. Det gælder både før og

efter, at den midlertidige beskyttelsesstatus er forlænget efter 3 års ophold.

Side

24/29

Andre familiemedlemmer kan f.eks. være ægtefæller under 24 år, børn over

15 år, eller forældre eller søskende, der ansøger om familiesammenføring

med et herboende barn.

Det gælder også for disse familiemedlemmer, at det normalt ikke følger af

Danmarks internationale forpligtelser, at der skal meddeles familiesammen-

føring forud for en eventuel forlængelse af opholdstilladelsen med to år. Der

kan dog være særlige situationer, hvor det følger af Danmarks internationa-

le forpligtelser, at hensynet til familiens enhed vejer tungere, og hvor afslag

på familiesammenføring kan være særligt indgribende allerede på et tidlige-

re tidspunkt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den herboende per-

son før udrejsen fra hjemlandet har passet en handicappet ægtefælle i

hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt syge mindreårige børn i

hjemlandet. I forhold til børn kan hensynet til barnets tarv endvidere efter

omstændighederne have betydning for, om der skal gives tilladelse til fami-

liesammenføring på et tidligere tidspunkt, f.eks. hvis den herboende er et

uledsaget mindreårigt barn, hvis forældre søger om familiesammenføring.”

Styrelsen kan i forlængelse heraf endvidere oplyse, at der er udarbejdet et

særligt skema til brug for ansøgning om familiesammenføring for forældre

og søskende til et herboende uledsaget mindreårigt barn. I dette skema

fremgår bl.a. følgende vejledning:

”I kan få flere oplysninger om reglerne for familiesammenføring på nyidan-

mark.dk. Hvis I er i tvivl, kan I kontakte Udlændingestyrelsen og få vejled-

ning om reglerne og om, hvordan I udfylder skemaerne.”

Skemaet findes på dansk og engelsk.

Hertil kommer, at der altid vil blive givet konkret og målrettet vejledning om

mulighederne for familiesammenføring inden for de første 3 år ved anmod-

ning herom – f.eks. i forbindelse med asylsamtalen.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra

Udlændingestyrelsen, der bl.a. har oplyst følgende til kritikken af den lange sags-

behandlingstid i familiesammenføringssager:

”Sagsbehandlingstiden for ansøgninger om familiesammenføring til perso-

ner med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3,

følger af nedenstående oversigt, idet opgørelsen sondrer mellem herboende

personer med opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, som er henholdsvis under el-

ler over 18 år på tidspunktet for ansøgningen om familiesammenføring:

1) Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid (antal dage) i familiesam-

menføringssager, hvor det herboende familiemedlem har en § 7,

stk. 3-tilladelse – fordelt på det herboende familiemedlems alder på

tidspunktet for familiesammenføringsansøgningen

Side

25/29

2015

Under 18 år

Over 18 år

I alt

*1. januar – 26. september 2017

2016

244

211

227

2017*

408

314

350

Nedenfor følger endvidere en opgørelse over fordelingen af tilladelser hen-

holdsvis afslag på familiesammenføring til personer med opholdstilladelse

efter § 7, stk. 3, og som på ansøgningstidspunktet var henholdsvis over eller

under 18 år:

2) Antal afgørelser i familiesammenføringssager, hvor det herboende

familiemedlem har en § 7, stk. 3-tilladelse og er under 18 år på tids-

punktet for familiesammenføringsansøgningen

2015

Tilladelse

Afslag

Afsluttet uden afgørelse

I alt

*1. januar – 26. september 2017

2016

106

132

2017*

3) Antal afgørelser i familiesammenføringssager, hvor det herboende

familiemedlem har en § 7, stk. 3-tilladelse og er over 18 år på tids-

punktet for familiesammenføringsansøgningen

2015

Ægtefæller og børn

heraf tilladelse

heraf afslag

heraf afsluttet uden afgørelse

2016

134

143

2017*

103

I alt

303

220

325

Anden familie

I alt

heraf tilladelse

heraf afslag

heraf afsluttet uden afgørelse

1. januar – 26. september 2017

Styrelsen bemærker i den forbindelse indledningsvis, at der ikke som anført

af Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Refugees Welcome samt Røde

Kors generelt er tale om sagsbehandlingstider på 2 år.

Den stigning i sagsbehandlingstiden på familiesammenføringsområdet, der

imidlertid har været, skyldes først og fremmest, at Udlændingestyrelsen i

Side

26/29

årene 2014-2016 har modtaget et væsentligt større antal ansøgninger om

familiesammenføring, navnlig til herboende flygtninge, i forhold til tidligere

år. Dette har medført, at antallet af verserende ansøgninger har været sti-

gende frem til februar 2016, hvor antallet af verserende ansøgninger toppe-

de med ca. 12.600. Siden har styrelsen løbende afgjort flere sager om fami-

liesammenføring, end der er indgivet, hvilket har medført et fald i antallet af

verserende ansøgninger til aktuelt ca. 6.000 verserende ansøgninger. Styrel-

sen forventer fortsat at nedbringe antallet af verserende sager og dermed

tillige reducere sagsbehandlingstiden – også for ansøgninger om familie-

sammenføring til personer med midlertidig beskyttelsesstatus.

Forskellen i sagsbehandlingstiden for sager, hvor den herboende person

med midlertidig beskyttelsesstatus er henholdsvis over og under 18 år, skyl-

des derudover hovedsageligt, at sagsbehandlingen i sager, hvor ansøgerne

eksempelvis er forældre til herboende uledsagede mindreårige børn som

udgangspunkt er mere komplekse. Der skal således i disse sager ofte ind-

hentes supplerende oplysninger eller i øvrigt foretages høringer til brug for

vurderingen af, hvorvidt det herboende barn har været en del af den fami-

lieenhed, der nu søger om familiesammenføring, om barnet har andet fami-

lienetværk i Danmark, og hvorvidt barnet henset til sin alder og modenhed

kan anses for at have et sådan behov for sine forældre, at der ifølge Dan-

marks internationale forpligtelser bør gives tilladelse til familiesammenfø-

ring.

Aktuelt har styrelsen i alt 684 verserende ansøgninger om familiesammen-

føring, hvor den herboende person har opholdstilladelse efter § 7, stk. 3.

Fordelingen af disse sager følger af nedenstående oversigt:

4) Antal verserende familiesammenføringsansøgninger, hvor det her-

boende familiemedlem har en § 7, stk. 3-tilladelse – fordelt på det

herboende familiemedlems alder på tidspunktet for familiesammen-

føringsansøgningen og ansøgningsår for familiesammenføringen*

2016

Under 18 år

Over 18 år

I alt

241

135

376

2017

169

139

308

I alt

410

274

684

Verserende ansøgninger pr. 26. september 2017

Disse 684 verserende ansøgninger har aktuelt en gennemsnitlig liggetid på

296 dage, som fordeler sig som følger af denne oversigt:

5) Den gennemsnitlige liggetid (antal dage) i verserende familiesam-

menføringssager, hvor det herboende familiemedlem har en § 7,

stk. 3-tilladelse – fordelt på det herboende familiemedlems alder på

tidspunktet for familiesammenføringsansøgningen og ansøgningsår

for familiesammenføringen*

Side

27/29

2016

Under 18 år

Over 18 år

I alt

* Verserende sager pr. 26. september 2017

403

397

401

2017

170

166

168

Opgørelserne i tabellerne 1-5 for 2015-2017 er foreløbige, opgjort på bag-

grund af registreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbe-

handlingssystem pr. 26. september 2017.

Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-

hed, da det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et journa-

liserings- og sagsstyringssystem og ikke som et egentligt statistiksystem.

Som nævnt ovenfor, er det styrelsens forventning, at antallet af verserende

sager vil blive nedbragt samt at sagsbehandlingstiden på sigt bliver kortere.

I forlængelse heraf kan styrelsen oplyse, at der i efteråret er tilført yderlige-

re ressourcer til netop dette sagsområde.

Styrelsen kan supplerende oplyse, at der umiddelbart efter modtagelse af en

ansøgning om familiesammenføring til en person med opholdstilladelse ef-

ter § 7, stk. 3, foretages en indledende screening af sagen med henblik på at

undersøge, hvorvidt der er oplyst om forhold, der på trods af 3-års reglen

kan føre til, at der gives tilladelse til familiesammenføring, idet styrelsen

behandler sådanne sager forlods. Er der ikke oplyst om sådanne særlige for-

hold indgår sagerne i styrelsens samlede prioritering, idet det bemærkes, at

der er tale om en sagstype, hvor der som udgangspunkt ikke er en berettiget

forventning om at kunne opnå opholdstilladelse inden for de første 3 år,

hvor den herboende person opholder sig i Danmark i medfør af en opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.”

For så vidt angår, at den omstændighed, at ikke betales flybilletter til børn, der

meddeles familiesammenføring til en herboende person, der er meddelt opholds-

tilladelse efter § 7, stk. 3, henviser Udlændinge- og Integrationsministeriet til akt-

stykke nr. 63 (2015-2016). Det fremgår af aktstykket, at regeringen, som en del af

stramningerne på asylområdet, jf. regeringens asylpakke, ønskede at afskaffe den

danske stats betaling for transporter til Danmark af familiesammenførte til herbo-

ende flygtninge.

3. Konklusion

På baggrund af de modtagne udtalelser samt opgørelser over antal afgjorte sager,

sagernes udfald og berørte persongrupper mv. er det Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets opfattelse, at reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus efter

udlændingelovens § 7, stk. 3, fungerer efter hensigten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor ikke, at der bør ske ændrin-

ger eller præciseringer af de gældende regler i udlændingeloven om midlertidig

Side

28/29

beskyttelsesstatus som vedtaget ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 om ændring

af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt

afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået

beskyttelse i et andet EU-land m.v.), eller af de øvrige love, der måtte have betyd-

ning for anvendelsen af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil på den anførte baggrund i denne folke-

tingssamling fremsætte lovforslag om at ophæve revisionsbestemmelsen i § 3 i lov

nr. 153 af 18. februar 2015.

Side

29/29