UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 65: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger m.v.)

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 65
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af

lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse

udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansø-

geren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.)

(Ophævelse af revisionsbestemmelse)

19. januar 2018

§1

I lov nr. 153 af 18. februar 2015 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig be-

skyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af

asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.)

foretages følgende ændring:

§ 3

ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 1. juni 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sags nr.

Akt-id

2017 - 5995

287082

Side

1/26

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 65: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger m.v.)

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.2. Meddelelse af opholdstilladelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.3. Klage over statusvalg

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.4. Inddragelse af opholdstilladelse for udlændinge med midlertidig beskyt-

telsesstatus i Danmark

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.5. Familiesammenføring

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Højesterets dom af 6. november 2017 i en konkret sag om

udskydelse af adgangen til familiesammenføring for ud-

lændinge med midlertidig beskyttelsesstatus

2.5.1.2. Myndighedernes evaluering af ordningen om udskydelse

af adgangen til familiesammenføring for udlændinge med

midlertidig beskyttelsesstatus

2.5.1.3. Den faktiske udvikling i antallet af indrejste asylansøgere i

Danmark

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgere

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

Side

2/26

1. Indledning

I løbet af 2014 skete der en markant stigning i antallet af indrejste asylansøgere i

Danmark, ikke mindst fra Syrien. En del af disse ansøgere kom fra områder, hvor

der på grund af konflikten i landet foregik ekstreme og vilkårlige overgreb på civi-

le, og de havde som følge heraf krav på beskyttelse efter artikel 3 (forbud mod

tortur mv.) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Med lov nr. 153 af 18. februar 2015 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig

beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af

asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.)

blev der indført en mulighed for at give midlertidig beskyttelse til udlændinge,

hvis behov for beskyttelse har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet i

forbindelse med en væbnet konflikt eller lignende. Bestemmelsen om en sådan

midlertidig beskyttelsesstatus findes i udlændingelovens § 7, stk. 3. Der var ikke

med lovændringen tale om en udvidelse af adgangen til at opnå asyl i Danmark.

Derimod betyder de nye regler bl.a., at myndighederne hvert år – i de første tre år

– skal tage stilling til, om der fortsat er et beskyttelsesbehov. Dette har skabt øget

mulighed for at sende personer, der ikke længere har et beskyttelsesbehov, tilba-

ge til deres hjemlande.

Med lovændringen blev det desuden fastsat, at udlændinge, som omfattes af

reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus, gives en opholdstilladelse for højst 1

år og efter 3 år i op til 2 år ad gangen. I forbindelse med behandlingen af en an-

søgning om forlængelse af opholdstilladelsen foretages en fornyet vurdering af,

om der på baggrund af de aktuelle oplysninger om de generelle forhold i hjemlan-

det fortsat er grundlag for at yde beskyttelse.

Endelig blev det fastsat, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter disse

regler, alene som udgangspunkt havde adgang til familiesammenføring, hvis den

midlertidige opholdstilladelse efter 1 år blev forlænget. Med lov nr. 102 af 3. fe-

bruar 2016 om ændring af udlændingeloven (Udskydelse

af retten til familiesam-

menføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne

om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af

flygtninges opholdstilladelse m.v.)

blev adgangen til familiesammenføring til ud-

lændinge med midlertidig beskyttelsesstatus forlænget fra 1 til 3 år.

Lov nr. 153 af 18. februar 2015 trådte i kraft den 20. februar 2015 og gælder for

asylansøgninger indgivet fra den 14. november 2014.

Ifølge lovens § 3 skal der fremsættes forslag om revision af reglerne om midlerti-

dig beskyttelsesstatus i folketingsåret 2017-2018. Det fremgår af bemærkningerne

til lovens § 3, at der forud for forslaget til revision af reglerne om midlertidig be-

skyttelsesstatus skal ske en evaluering af ordningen.

Til brug for udarbejdelse af evalueringen har Udlændinge- og Integrationsministe-

riet anmodet relevante myndigheder og organisationer mv. om at udtale sig om

deres praktiske erfaringer med reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus.

Side

3/26

På baggrund af de indkomne udtalelser har Udlændinge- og Integrationsministeri-

et udarbejdet en evaluering af reglerne om en midlertidig beskyttelsesstatus, som

er blevet sendt til Folketinget sammen med nærværende lovforslag. Som det

fremgår af evalueringen, er det på baggrund af de indkomne udtalelser ministeri-

ets opfattelse, at reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 3, fungerer efter den tiltænkte hensigt.

Formålet med dette lovforslag er derfor at ophæve revisionsbestemmelsen i lo-

vens § 3.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge

2.1.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til

en udlænding, hvis udlændingen er omfattet af Flygtningekonventionen af 28. juli

1951 (konventionsstatus).

Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til

en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer

dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf (beskyttelsesstatus).

Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, 1. pkt., gives der efter ansøgning opholdstilla-

delse med henblik på midlertidigt ophold i de tilfælde, der er omfattet af stk. 2,

hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situa-

tion i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile (midlerti-

dig beskyttelsesstatus). En ansøgning herom anses også som en ansøgning om

opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2.

Udlændingelovens § 7, stk. 3, om midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlæn-

dinge blev indført ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 om lov om ændring af ud-

lændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning

af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i

et andet EU-land m.v.).

Formålet med at indføre en ny, midlertidig beskyttelsesstatus til udlændinge, hvis

behov for beskyttelse har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet i

forbindelse med en væbnet konflikt eller lignende, var ikke at udvide adgangen til

at opnå beskyttelse i Danmark, men i stedet at give mulighed for, at denne gruppe

af udlændinge lettere kan sendes tilbage til deres hjemland, når de værste urolig-

heder er overstået. Indførelsen af en midlertidig beskyttelsesstatus for visse ud-

lændinge vedrører ikke flygtninge omfattet af flygtningekonventionen, jf. udlæn-

dingelovens § 7, stk. 1, eller udlændinge med beskyttelsesstatus i henhold til § 7,

Side

4/26

stk. 2, hvor der foreligger særlige individuelle omstændigheder, der begrunder en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.

I bemærkningerne til lov nr. 153 af 18. februar 2015, jf. Folketingstidende 2014-

15, A, L 72, side 7, er bl.a. anført følgende:

”Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, udvider ikke

adgangen til at opnå beskyttelse i Danmark. Det vil også fremover være en

forudsætning for at opnå opholdstilladelse, at udlændingen enten er omfat-

tet af flygtningekonventionen eller har krav på beskyttelse efter de andre

internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder som følge

af en reel risiko for overgreb i henhold til EMRK’s artikel 3.

Afgrænsningen af, om en person fremover omfattes af § 7, stk. 2 (beskyttel-

sesstatus), eller § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), vil bero på en

vurdering af, om den pågældendes individuelle forhold giver grundlag for

beskyttelse efter stk. 2, eller om der i hjemlandet foreligger en situation,

som beskrevet i den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, og den pågæl-

dende udlænding kan anses for omfattet af denne situation.

Udgangspunktet vil fortsat være, at en generel voldstilstand og den blotte

mulighed for overgreb som følge af en ustabil situation eller en generel

voldstilstand i ansøgerens hjemland ikke i sig selv vil kunne begrunde be-

skyttelse. Kun i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor

der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse på

området, vil udgangspunktet kunne fraviges. Ved vurderingen heraf vil der

bl.a. kunne lægges vægt på, om parterne i konflikten anvender metoder el-

ler taktikker for krigsførelse, som øger risikoen for civile tab eller er direkte

rettet mod civile, om anvendelsen af sådanne metoder eller taktikker er

udbredt blandt parterne i konflikten, om kampene er geografisk afgrænset

eller udbredte, og antallet af dræbte civile, sårede og fordrevne som følge

af kampene.”

Herudover fremgår det af bemærkningerne til loven, jf. Folketingstidende 2014-

15, A, L 72, side 7, at udlændinge, som meddeles midlertidig beskyttelsesstatus, er

omfattet af integrationslovens personkreds, jf. integrationslovens § 2, stk. 2. Det

indebærer bl.a., at de pågældende er omfattet af reglerne om boligplacering, jf.

lovens kapitel 3, og reglerne om integrationsindsats for nyankommne flygtninge,

jf. lovens kapitel 3 a og 4. Desuden fremgår det, at de pågældende udlændinge er

omfattet af repatrieringslovens personkreds, jf. repatrieringslovens § 3, og der-

med kan søge om hjælp til repatriering efter denne ordning.

2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Det fremgår af afsnit 2.2.1 i evalueringen af reglerne om en midlertidig beskyttel-

sesstatus for visse udlændinge i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, at udlæn-

dingemyndighederne siden reglernes ikrafttræden den 20. februar 2015 og frem

til den 31. juli 2017 har meddelt midlertidig beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 3, til i

Side

5/26

alt 4.039 personer fra Syrien (syriske statsborgere og statsløse fra Syrien). Herud-

over har udlændingemyndighederne meddelt midlertidig beskyttelsesstatus til 24

personer fra Somalia samt 4 mindreårige børn fra Irak og 2 mindreårige børn fra

Yemen, der alle var medfølgende til en mor fra Syrien.

Endvidere fremgår det af tabel 2 i evalueringen, der viser fordelingen af opholds-

tilladelser til syriske statsborgere på baggrund af køn, at kvinder udgør 43 %

(1.481 opholdstilladelser) af de udlændinge, der er blevet meddelt midlertidig

beskyttelse, medfølgende børn udgør 37 % (1.296 opholdstilladelser), mænd ud-

gør 13 % (463 opholdstilladelser), og de resterende 7 % (225 opholdstilladelser)

omfatter uledsagede mindreårige børn.

Desuden fremgår det af tabel 4 i evalueringen, at antallet af opholdstilladelser

meddelt efter § 7, stk. 3, til personer fra Syrien med en forudgående opholdstilla-

delse på andet grundlag (typisk familiesammenføring), er steget fra 1 % i 2014 til

61 % i 2017 (januar-juli), hvorimod der er sket et fald i antallet af tilladelser med-

delt efter § 7, stk. 3, til personer uden en forudgående opholdstilladelse på andet

grundlag fra 99 % i 2014 til 39 % i 2017 (januar-juli).

Herudover fremgår det af tabel 3 i evalueringen, at antallet af opholdstilladelser

meddelt efter § 7, stk. 3, til personer fra Syrien er steget fra 28 % i 2014 til 72 % i

2017, hvilket kan hænge sammen med, at der er sket en ændring i ansøgersam-

mensætningen. I 2014 og 2015 var det således overvejende enlige mænd, der

søgte om asyl i Danmark – hvoraf en stor andel gives opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7, stk. 1 – mens det siden udgangen af 2015 i højere grad har

været familier og enlige kvinder med børn, der har søgt asyl. Dette hænger bl.a.

sammen med stigningen i antallet af asylansøgninger indgivet af personer, som

allerede har et andet opholdsgrundlag her i landet (typisk familiesammenføring),

jf. tabel 4.

Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterer, at reglerne om midlertidig

beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, i overvejende grad har fun-

det anvendelse i forhold til personer fra Syrien og i mindre omfang personer fra

Somalia.

I den forbindelse bemærkes det, at grundlaget for at indføre reglerne om midler-

tidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, bl.a. var, at de hidtidi-

ge regler ikke tog tilstrækkelig højde for, at nogle udlændinges behov for beskyt-

telse skyldes en særlig alvorlig generel situation, som efter omstændighederne vil

kunne ændre sig over kort tid. Formålet med indførelsen af reglerne om midlerti-

dig beskyttelsesstatus var således at tilpasse beskyttelsesbehovet for denne grup-

pe af udlændinge, således at de lettere kan sendes tilbage til deres hjemland, når

situationen i hjemlandet muliggør dette. Det er således et grundlæggende princip

for beskyttelsesstatus, at beskyttelsen ophører, når der ikke længere er behov

herfor.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at det er vigtigt at

ramme den rigtige balance mellem på den ene side at yde beskyttelse til de men-

Side

6/26

nesker, som har behov herfor, og på den anden side at begrænse tilstrømningen

til og antallet af flygtninge og migranter i Danmark og sikre en velfungerende in-

tegration. I den forbindelse bemærkes det, at antallet af flygtninge og familie-

sammenførte har betydning for, om kommunerne kan følge med i forhold til inte-

grationsopgaverne, således at integrationen kan lykkes her i landet.

Det er på denne baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3,

fungerer efter hensigten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor ikke, at der bør ske ændrin-

ger eller præciseringer af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk.

3, som vedtaget ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 om lov om ændring af udlæn-

dingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af

realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et

andet EU-land m.v.), eller de øvrige regler og love, der måtte have betydning for

anvendelsen af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus.

2.2. Meddelelse af opholdstilladelse

2.2.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 11, stk. 1, meddeles opholdstilladelse efter bl.a. § 7 med

mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet.

Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.

Efter udlændingelovens § 12 fastsætter udlændinge- og integrationsministeren

nærmere regler om opholdstilladelser efter bl.a. § 7, herunder om adgangen til

opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed og om de betingelser, der kan fast-

sættes for opholdet.

I medfør heraf er det i udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 3, fastsat, at op-

holdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 7, stk. 3, gives med henblik på mid-

lertidigt ophold her i landet.

Det fremgår endvidere af udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 1, 3. pkt., at en

tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives for højst

1 år og efter 3 år for højst 2 år ad gangen.

En tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, kan således

i første omgang forlænges med 1 år efter det 1. og 2. år og herefter med 2 år. I

forbindelse med sådanne forlængelser vil det blive vurderet, om de generelle

forhold fortsat er af en sådan karakter, at udlændingen har behov for beskyttelse.

Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændingestyrelsen løbende følger udvik-

lingen i de lande, hvorfra Danmark har modtaget eller aktuelt modtager udlæn-

dinge, der er meddelt eller – henset til situationen i hjemlandet – eventuelt vil

skulle meddeles midlertidig beskyttelse efter bestemmelsen i § 7, stk. 3. Dette

Side

7/26

gælder navnlig lande, hvorfra der kommer et større antal asylansøgere til Dan-

mark.

For så vidt angår forlængelse af en opholdstilladelse har det betydning for en ud-

lændings retsstilling, hvorvidt opholdstilladelsen er meddelt med mulighed for

varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 2, forlænges en tidsbegrænset opholdstilladelse

meddelt med mulighed for

varigt ophold

efter ansøgning, medmindre der er

grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19. Ved

afgørelser om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med mu-

lighed for varigt ophold vurderer udlændingemyndighederne således som ved

afgørelser om inddragelse af en opholdstilladelse også de hensyn, der er opregnet

i udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 7.

For udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på

midlertidigt ophold

skal der derimod ved hver ansøgning om forlængelse af op-

holdstilladelsen foretages en fornyet vurdering af, om der på baggrund af de ak-

tuelle oplysninger om de generelle forhold i hjemlandet fortsat er grundlag for at

yde beskyttelse. Beskyttelsen mod inddragelse efter udlændingelovens § 26, stk.

1, finder således ikke anvendelse ved afgørelsen om forlængelse af en opholdstil-

ladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold.

Af bemærkningerne til lov nr. 153 af 18. februar 2015, jf. Folketingstidende 2014-

15, A, L 72, side 8ff, er der om vurderingen af, hvorvidt der skal ske forlængelse af

en opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, meddelt med henblik på midlertidigt ophold

anført følgende:

”En midlertidig opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmel-

se i udlændingelovens § 7, stk. 3, skal dog omvendt ikke medføre, at ud-

lændingen skal leve i permanent uvished om sin status. Hvis beskyttelses-

behovet viser sig at være langvarigt, vil udlændingen – ligesom efter de

gældende regler – efter 5 eller 8 år kunne meddeles tidsubegrænset op-

holdstilladelse, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

En midlertidig opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelse

i udlændingelovens § 7, stk. 3, vil ikke skulle forlænges, hvis de forhold, der

førte til tildeling af beskyttelsen, ikke længere kan begrunde beskyttelse.

Der skal med andre ord foretages en fornyet vurdering af, om der på bag-

grund af de aktuelle oplysninger om de generelle forhold i hjemlandet fort-

sat er grundlag for at yde beskyttelse. […]

Spørgsmålet om forlængelse af opholdstilladelse vil endvidere skulle afgø-

res under inddragelse af relevant praksis fra EMD. I tilfælde, hvor de gene-

relle forhold i sig selv har begrundet beskyttelsen, skal der meddeles afslag

på forlængelse, hvis situationen i det pågældende land eller område har

udviklet sig på en sådan måde, at der ikke længere er grund til at antage, at

enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med

Side

8/26

EMRK’s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i landet. Ved

vurderingen heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på en ændring af den

væbnede konflikt, der begrundede beskyttelsen, herunder militære eller

geografiske ændringer eller et fald i antallet af civile ofre. Udviklingen i det

pågældende land eller område vil kunne føre til afslag på forlængelse, selv-

om situationen fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig.”

I forbindelse med meddelelse af midlertidig beskyttelsesstatus skal udlændinge-

myndighederne vejlede om de begrænsninger i adgangen til familiesammenfø-

ring, der følger af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlæn-

dingemyndighederne skal således i alle tilfælde, hvor der meddeles opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, vejlede om mulighederne for familie-

sammenføring, herunder om mulighederne for familiesammenføring efter udlæn-

dingelovens § 9 c, stk. 1, inden den tidsbegrænsede opholdstilladelse eventuelt

forlænges efter 3 år. Vejledningen vil så vidt muligt skulle ske på et sprog, som

udlændingen forstår, jf. pkt. 2.2.1. i lovforslag nr. L 87 af 10. december 2015.

Herudover fremgår det af side 6 i den kommenterede høringsoversigt til lov nr.

153 af 18. februar 2015, jf. Folketingstidende 2014-2015, A, L 72, at der i forbin-

delse med forlængelse af en midlertidig opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, anven-

des en procedure, hvor Udlændingestyrelsen ved opholdstilladelsens udløb af

egen drift meddeler forlængelse, hvis grundlaget fortsat er til stede. Det vil såle-

des ikke være nødvendigt, at udlændingen selv indgiver ansøgning om ny midler-

tidig opholdstilladelse.

2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Det fremgår af afsnit 2.2.3 i evalueringen af reglerne om en midlertidig beskyttel-

sesstatus for visse udlændinge i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, at der

ikke er meddelt midlertidig beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 3, til personer fra

Somalia siden april 2016, idet det vurderes, at de generelle forhold i det sydlige og

centrale Somalia ikke længere i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7.

Endvidere fremgår det af afsnit 2.4 i evalueringen, at Udlændingestyrelsen i peri-

oden fra den 20. februar 2015 og til den 31. juli 2017 har meddelt i alt 2.831 tids-

begrænsede forlængelser af tilladelser efter udlændingelovens § 7, stk. 3, heraf

999 i 2016 og 1.832 i første halvdel af 2017. Det bemærkes hertil, at en person

kan være meddelt flere forlængelser af sin opholdstilladelse inden for perioden.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at det er væsentligt, at en udlæn-

dings opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, meddeles tidsbegræn-

set og med henblik på midlertidigt ophold, og at opholdstilladelsens længde af-

spejler beskyttelsens midlertidige karakter. Indførelsen af midlertidig beskyttel-

sesstatus har konkret betydet, at udlændingemyndighederne nu oftere skal tage

stilling til, om den enkelte flygtning fortsat har behov for beskyttelse i Danmark,

eller om tiden er inde til, at vedkommende vender hjem igen til hjemlandet.

Side

9/26

Hvis der således er sket en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, vil en

udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke kunne få

opholdstilladelsen forlænget, men vil skulle udrejse til sit hjemland eller tidligere

opholdsland, uanset tilknytningen her til landet. Dette er i overensstemmelse med

formålet med reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

reglerne om meddelelse og forlængelse af den midlertidige beskyttelsesstatus

efter udlændingelovens § 7, stk. 3, fungerer efter hensigten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor ikke, at der bør ske ændrin-

ger eller præciseringer af reglerne om meddelelse og forlængelse af en midlertidig

opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, som vedtaget ved lov nr. 153 af 18. februar 2015

om lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse

udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøge-

ren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.), eller de øvrige love, der måtte

have betydning for anvendelsen af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus.

2.3. Klage over statusvalg

2.3.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, 2. pkt., anses en ansøgning om opholdstilladel-

se efter § 7, stk. 3, også som en ansøgning om opholdstilladelse med konventions-

status efter § 7, stk. 1, og beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 2.

I sager, hvor Udlændingestyrelsen har meddelt opholdstilladelse i medfør af ud-

lændingelovens § 7, stk. 3, men hvor udlændingen mener sig omfattet af § 7, stk.

1 eller 2, kan styrelsens afgørelse påklages til Flygtningenævnet (statusændrings-

sager).

2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Det fremgår af tabel 5 i evalueringen af bestemmelserne om en midlertidig be-

skyttelsesstatus for visse udlændinge i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, at

Flygtningenævnet i perioden fra juli 2015 til og med den 7. august 2017 har truffet

afgørelser i 219 sager, hvor en person, der af Udlændingestyrelsen er blevet med-

delt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, har nedlagt påstand om

statusændring. Flygtningenævnet har i 168 sager (76,7 %) stadfæstet Udlændin-

gestyrelsens afgørelser, mens nævnet har omgjort 46 sager (21 %) samt hjemvist

5 sager (2,3 %) til Udlændingestyrelsen.

En udlænding, der meddeles midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 3, modtager vejledning om klage over statusvalg i forbindelse med

Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det er en forholdsvis lille

andel af de personer, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §

Side

10/26

7, stk. 3, som har indgivet klage over statusvalg til Flygtningenævnet. Antallet af

klager skal således ses i forhold til, at Udlændingestyrelsen har meddelt midlerti-

dig beskyttelsesstatus til i alt 4.069 personer, jf. tabel 1 i evalueringen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at det ved indførel-

sen af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus var forventet, at Flygtningenæv-

net som afledt konsekvens ville modtage et større antal klager over statusvalg end

tidligere.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker herudover, at formålet med

klageadgangen i forhold til statusvalg er at sikre, at udlændinge, der er meddelt

midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3, har adgang til en

fornyet prøvelse af, om der er tildelt korrekt status. Dette skal i øvrigt ses i sam-

menhæng med, at tildelingen af en midlertidig beskyttelsesstatus har betydning

for udlændingen i forhold til forlængelse af den pågældendes opholdstilladelse og

pågældendes adgang til familiesammenføring.

På den baggrund er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

reglerne om klage over statusvalg fungerer efter hensigten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at der ikke bør ske ændrin-

ger eller præciseringer af de gældende regler om klage over statusvalg, som ved-

taget ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 om lov om ændring af udlændingeloven

(Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbe-

handling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-

land m.v.), eller de øvrige love, der måtte have betydning for anvendelsen af reg-

lerne om midlertidig beskyttelsesstatus.

2.4. Inddragelse af opholdstilladelse for udlændinge med midlertidig beskyttel-

sesstatus i Danmark

2.4.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse

inddrages, når

grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt

eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse

efter § 7 (eller § 8), og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har æn-

dret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf.

§§ 7 (eller § 8). Ved afgørelse om inddragelse efter bestemmelsen skal der tages

hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.

Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er senest affattet ved lov nr. 153 af 18. fe-

bruar 2015 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for

visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når

ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.). Det fremgår bl.a. af

bemærkningerne hertil s. 12, at det med indsættelsen af bestemmelsens 2. pkt.

præciseres, at der skal tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen, og at der

er væsentlig forskel på, hvilke betingelser der skal stilles for inddragelse alt af-

Side

11/26

hængig af, om der er tale om konventionsflygtninge (§ 7, stk. 1), udlændinge med

beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 2) eller udlændinge med midlertidig beskyttelsessta-

tus (§ 7, stk. 3).

Konventionsflygtninge er omfattet af Flygtningekonventionen, og udlændingelo-

vens § 19, stk. 1, nr. 1, skal for disses vedkommende administreres i overens-

stemmelse med Flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om ophør af flygtninge-

status. Ved afgørelser om eventuel inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter

§ 7, stk. 1, hvor inddragelse overvejes som følge af ændringer i de generelle for-

hold i hjemlandet, skal der på denne baggrund tages stilling til, om der er sket så

fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet, at opholdstilladelsen kan

inddrages.

Udlændinge med beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus er derimod

ikke omfattet af Flygtningekonventionen, og der skal således ikke som betingelse

for inddragelse stilles krav om, at der er sket fundamentale, stabile og varige æn-

dringer i hjemlandet. Dette er også forudsat i bemærkningerne til lov nr. 572 af

31. maj 2010, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 188.

Af bemærkningerne til lov nr. 153 af 18. februar 2015, jf. Folketingstidende 2014-

15, A, L 72 side 12, fremgår herudover, at der for udlændinge med beskyttelses-

status og midlertidig beskyttelsesstatus skal foretages en vurdering af, om der på

inddragelsestidspunktet aktuelt fortsat er et krav på beskyttelse i Danmark i hen-

hold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om en tilbagevenden til

hjemlandet vil indebære overgreb i strid med EMRK’s artikel 3.

Det fremgår videre af bemærkningerne til loven, at i situationer, hvor spørgsmålet

om inddragelse af opholdstilladelsen opstår som følge af en forbedring af de ge-

nerelle forhold i hjemlandet, kan der efter omstændighederne træffes afgørelse

om inddragelse, uanset at forholdene – trods forbedringerne − fortsat er alvorlige

og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige. Inddragelse vil dog kræve, at

ændringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter.

Dette skal ses i lyset af sagen

K.A.B. mod Sverige

af 5. september 2013, hvor Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fandt, at menneskerettigheds- og

sikkerhedssituationen i Mogadishu nu havde udviklet sig på en sådan måde, at der

ikke længere var grund til at antage, at enhver i byen ville være i reel risiko for at

blive udsat for overgreb i strid med EMRK’s artikel 3 alene som følge af den blotte

tilstedeværelse. Dette uanset, at situation fortsat var alvorlig, skrøbelig og uforud-

sigelig. Ved vurderingen lagde EMD navnlig vægt på, at den militante gruppe al-

Shabaab ikke længere kontrollerede byen, at byen ikke længere var frontlinje eller

udsat for bombardementer, og at antallet af civile ofre var faldet, jf. præmis 91.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 2, kan en tidsbegrænset eller tidsubegrænset

opholdstilladelse altid inddrages,

1) når udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig,

Side

12/26

2) når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk.

1 (fare for statens sikkerhed mv.) , ville udelukke udlændingen fra op-

holdstilladelse,

3) når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk.

2, nr. 1 og 2 og stk. 5 (strafbare forhold mv.), ville udelukke udlændin-

gen fra opholdstilladelse, eller

når en udlænding, der har opholdstilladelse efter bl.a. § 7 rejser på ferie

eller andet korterevarende ophold til det land, hvor den myndighed,

der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer

forfølgelse omfattet af § 7, og forholdene, der har begrundet opholds-

tilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke læn-

gere risikerer sådan forfølgelse, jf. bl.a. § 7.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 3, kan en opholdstilladelse inddrages efter stk.

2, nr. 4, indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første

gang. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 4, skal

det tillægges betydelig vægt, at udlændingen ved frivilligt at rejse til det land, hvor

den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risi-

kerer forfølgelse omfattet af § 7, selv har skabt en formodning om, at de forhold,

der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at ud-

lændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, finder anvendelse ved siden

af § 19, stk. 2, nr. 4. Således omfatter bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr. 1, de situa-

tioner, hvor forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på

en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Endvidere om-

fatter bestemmelsen i § 19, stk. 2, nr. 4, de tilfælde, hvor en flygtning rejser tilba-

ge til hjemlandet for at opholde sig der i en kortere periode.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 3, blev præciseret ved lov nr. 102 af

3. februar 2016 (Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med

midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholds-

tilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse

m.v.), hvorefter ferierejser, forretningsrejser og lignende kortvarige ophold i

hjemlandet i fraværet af bevis for det modsatte skal anses som grundlag for at

inddrage en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lov nr. 102 af 3. februar 2016, jf. Folke-

tingstidende 2015-16, A, L 87, side 26, at formodningen for, at der skal ske ind-

dragelse af opholdstilladelse, kan afkræftes, hvis flygtningen i forbindelse med

behandlingen af inddragelsessagen kan dokumentere, at der lå ganske særlige

omstændigheder til grund for tilbagerejsen, f.eks. fordi et enkeltstående besøg

var påkrævet på grund af dødsfald eller alvorlig sygdom hos et nærtstående fami-

liemedlem. Endvidere vil flygtninge stadigvæk have mulighed for at rejse tilbage til

hjemlandet for at undersøge mulighederne for repatriering.

Det forudsættes, at der ved afgørelse om eventuel inddragelse af opholdstilladel-

se meddelt efter bl.a. udlændingelovens § 7 tages stilling til, om udlændingen ved

Side

13/26

en tilbagevenden til hjemlandet vil risikere dødsstraf eller at blive underkastet

tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf omfattet af

EMRK’s artikel 3 og dennes 6. tillægsprotokol eller artikel 3 i FN´s Torturkonventi-

on. Disse bestemmelser er absolutte og gælder, uanset hvilken bestemmelse ud-

lændingen er meddelt opholdstilladelse efter.

Derudover forudsættes det, at inddragelse efter § 19, stk. 2, nr. 4, administreres i

overensstemmelse med Flygtningekonventions regler om ophør af flygtningesta-

tus og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt, herunder EMRK’s artikel 8

om retten til privatliv og familieliv.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., finder bestemmelsen i § 26, stk. 1,

tilsvarende anvendelse ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse.

Det fremgår af udlændingelovens § 26, stk. 1, at der skal tages hensyn til, om ud-

visning må antages at virke særligt belastende, navnlig på grund af:

1) udlændingens tilknytning til det danske samfund,

2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,

3) udlændingens tilknytning til herboende personer,

4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familie-

medlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed,

5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller an-

dre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og

6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1

og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor

udlændingen kan ventes at tage ophold.

Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 3, kan der for Flygtningenævnet bl.a.

indbringes klager over inddragelse efter § 19 af en opholdstilladelse, der er givet

efter bl.a. § 7.

2.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Det fremgår af afsnit 2.4.1 i evalueringen af reglerne om en midlertidig beskyttel-

sesstatus for visse udlændinge i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, at Ud-

lændingestyrelsen i august 2016 meddelte 24 personer fra Somalia, at deres mid-

lertidige opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke ville blive for-

længet, idet Udlændingestyrelsen har vurderet, at de generelle forhold i det sydli-

ge og centrale Somalia ikke længere i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7. I den forbindelse behandler Udlændingestyrelsen aktuelt

sagerne med henblik på afslag på forlængelse, og opholdstilladelserne inddrages

således herved.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det er et grundlæggende

princip, at en udlændings ophold som flygtning her i landet bør ophøre, når der

ikke længere er et beskyttelsesbehov. En opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 3, meddeles tidsbegrænset og med henblik på midlertidigt ophold.

Side

14/26

Den midlertidige opholdstilladelse inddrages således, hvis de forhold, der har be-

grundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen

ikke længere risikerer overgreb efter udlændingelovens § 7, stk. 3.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i øvrigt, at der ved afgørelsen

om eventuel inddragelse af opholdstilladelsen foretages en vurdering af, om der

på baggrund af de aktuelle oplysninger om de generelle forhold fortsat er grund-

lag for at yde beskyttelse i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, her-

under EMRK’s artikel 3 (forbud mod tortur mv.). Herudover foretages der en vur-

dering af, om inddragelsen må anses for at virke særligt belastende, herunder

f.eks. på grund af udlændingens tilknytning til det danske samfund og herboende

personer, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1.

Det er således Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at bestemmel-

serne om inddragelse af en midlertidig opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, fungerer

efter hensigten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor ikke, at der bør ske ændrin-

ger eller præciseringer af de gældende bestemmelser om inddragelse af en mid-

lertidig opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, som vedtaget ved lov nr. 153 af 18. fe-

bruar 2015 om lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsessta-

tus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger,

når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.), eller de øvrige

love, der måtte have betydning for anvendelsen af reglerne om midlertidig be-

skyttelsesstatus.

2.5. Familiesammenføring

2.5.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, kan der efter ansøgning gives op-

holdstilladelse (ægtefællesammenføring) til en udlænding over 24 år, som samle-

ver på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med

en i Danmark fastboende person over 24 år, der har haft opholdstilladelse efter §

7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, kan der efter ansøgning gives op-

holdstilladelse (familiesammenføring med børn) til et ugift mindreårigt barn under

15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor

hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har

stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har haft op-

holdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.

Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 3, litra d, kan der efter ansøgning gives op-

holdstilladelse (familiesammenføring med henblik på adoption m.v.) til en min-

dreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende

person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med

henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde

Side

15/26

taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastbo-

ende person har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.

I forhold til den omfattede personkreds indeholder udlændingelovens § 9, stk. 2-

20 og 30, en række yderligere betingelser for familiesammenføring. Disse betin-

gelser skal generelt ikke stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til

familiens enhed, taler derimod.

Reglerne om udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med mid-

lertidig beskyttelsesstatus blev indført ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 om æn-

dring af udlændingeloven. Ordningen indebar, at udlændinge, der meddeltes op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som udgangspunkt alene havde

adgang til familiesammenføring, hvis den midlertidige opholdstilladelse efter 1 år

blev forlænget.

Ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 om lov om ændring af udlændingeloven (Ud-

skydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttel-

sesstatus, skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse

af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse m.v.) blev adgangen til

familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus udskudt

yderligere, således at perioden, hvori udlændinge med midlertidig beskyttelses-

status som udgangspunkt ikke har ret til familiesammenføring, blev forlænget fra

1 til 3 år. Udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus har således ikke ret til

familiesammenføring inden for de første 3 år, medmindre særlige grunde taler

derfor. Hvis den pågældende udlænding har krav på familiesammenføring efter

Danmarks internationale forpligtelser inden for de første 3 år, vil dette skulle

meddeles efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladel-

se til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens

enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.

Det fremgår af bl.a. forarbejderne til bestemmelsen, jf. bemærkningerne til § 1,

nr. 3, i lovforslag nr. 152 af 28. februar 2002 (FT 2001-02 (2. samling) tillæg A sp.

4016), at udlændingelovens § 9 c, stk. 1, navnlig skal anvendes, hvor det som følge

af Danmarks internationale forpligtelser, herunder særligt EMRK artikel 8, er nød-

vendigt at tillade familiesammenføring, og dispensationsmulighederne i § 9 ikke

kan finde anvendelse.

Ansøgninger om familiesammenføring til familiemedlemmer, der ikke er omfattet

af udlændingelovens § 9, skal således behandles efter udlændingelovens § 9 c,

stk. 1.

Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, finder bl.a. anvendelse, hvis en

udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, har krav

på familiesammenføring efter Danmarks internationale forpligtelser, inden den

pågældende har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 3 år.

Dette gælder, uanset hvilken familiemæssig tilknytning der er tale om.

Side

16/26

Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1, omfatter endvidere ansøgninger

om familiesammenføring i de tilfælde, hvor den herboende udlænding eller den-

nes familiemedlem når myndighedsalderen inden for de første 3 år af den herbo-

ende udlændings ophold her i landet. Spørgsmål om familiesammenføring i de

nævnte tilfælde, når den herboende har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i

mere end de sidste 3 år, og når udlændingen indgiver (ny) ansøgning om familie-

sammenføring, er således ikke reguleret i udlændingelovens § 9. Udlændingen vil

derfor skulle opfylde de betingelser, som ved indgivelsen af den pågældende nye

ansøgning om familiesammenføring er gældende for vedkommende. Ansøgningen

skal derfor herunder vurderes i lyset af udlændingens alder på tidspunktet for

indgivelsen af den pågældende nye ansøgning.

Udlændingemyndighederne er forpligtet til at efterleve Danmarks internationale

forpligtelser, herunder EMRK artikel 8, ved behandlingen af en sag om familie-

sammenføring og skal således i hver enkelt sag fortage en konkret og individuel

vurdering, hvor relevant praksis fra navnlig Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol inddrages. Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret

vurdering af, om der er krav på familiesammenføring, idet der vil kunne være sær-

lige situationer, hvor hensynet til familiens enhed tilsiger, at der skal gives op-

holdstilladelse.

Dette gælder f.eks., hvis personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har pas-

set en handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboende har alvorligt

syge mindreårige børn i hjemlandet. I sådanne tilfælde kan et afslag på familie-

sammenføring være særligt indgribende allerede inden for de første tre år. Ligele-

des kan der i forhold til børn være situationer, hvor FN’s børnekonvention, herun-

der konventionens artikel 3, stk. 1, om hensynet til barnets tarv, kan have betyd-

ning for, om der skal gives tilladelse til familiesammenføring på et tidligere tids-

punkt. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis den herboende er et uledsaget

mindreårigt barn, hvis forældre søger om familiesammenføring.

Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser er nærmere beskrevet i forar-

bejderne til lov nr. 102 af 3. februar 2016, jf. Folketingstidende 2014-15, A, L 87,

afsnit 2.2.2.

Hvis en udlænding, som har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3,

indgiver ansøgning om familiesammenføring, inden vedkommendes opholdstilla-

delse eventuelt forlænges efter 3 år, skal udlændingemyndighederne af egen drift

behandle ansøgningen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Dette gælder dog

ikke, hvis udlændingen ikke ønsker, at ansøgningen behandles efter udlændinge-

lovens § 9 c, stk. 1.

Af forarbejderne til lov nr. 102 af 3. februar 2016, jf. Folketingstidende 2014-15, A,

L 87 som fremsat, afsnit 2.2.1, fremgår, at indgives ansøgning om familiesammen-

føring efter udlændingelovens § 9 mindre end 2 måneder før det tidspunkt, hvor

udlændingen opfylder kravet om 3 års ophold i Danmark, afslås ansøgningen ikke

under henvisning til, at kravet til længden af opholdet i Danmark endnu ikke er

Side

17/26

opfyldt. Som følge af Danmarks internationale forpligtelser behandles ansøgnin-

gen i sådanne tilfælde derimod med henblik på, at sagen kan afgøres hurtigst mu-

ligt efter, at den pågældende har opholdt sig 3 år i landet, og der er truffet afgø-

relse i sagen om forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse efter § 7, stk. 3.

Udlændingemyndighederne vejleder om de begrænsninger i adgangen til familie-

sammenføring, der følger af en opholdstilladelse efter § 7, stk. 3. Udlændinge-

myndighederne vejleder herunder i alle tilfælde, hvor der meddeles opholdstilla-

delse efter § 7, stk. 3, om mulighederne for familiesammenføring, herunder om

mulighederne for familiesammenføring efter § 9 c, stk. 1, inden den tidsbegræn-

sede opholdstilladelse eventuelt forlænges efter 3 år. Vejledningen vil så vidt mu-

ligt skulle ske på et sprog, som udlændingen forstår.

Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 1, kan der for Udlændingenævnet ind-

bringes klager over afslag på ansøgninger om opholdstilladelse bl.a. efter § 9, som

Udlændingestyrelsen har truffet. Endvidere kan der for Udlændingenævnet ind-

bringes klage over afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1,

som Udlændingestyrelsen har truffet, med undtagelse af afslag meddelt efter EU-

reglerne efter § 52 b, stk. 1, nr. 2.

Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, kan der for Udlændingenævnet ind-

bringes klager over afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse

meddelt efter bl.a. § 9 og § 9 c, stk. 1, herunder afgørelser om lovligt forfald, jf. §

9, stk. 30, og afgørelser om inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. § 11, stk.

2, og § 19.

2.5.1.1. Højesterets dom af 6. november 2017 i en konkret sag om udskydelse af

adgangen til familiesammenføring for udlændinge med midlertidig beskyttelses-

status

Højesteret afsagde den 6. november 2017 dom i en konkret sag om udskydelse af

adgangen til familiesammenføring for udlændinge med midlertidig beskyttelses-

status.

Sagen angik en afgørelse truffet af Udlændingenævnet den 16. september 2016.

Ved afgørelsen havde en syrisk mand fået afslag på familiesammenføring i Dan-

mark med sin ægtefælle, der fortsat var i Syrien. Manden havde opholdstilladelse

i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3, om midlertidig beskyttelse begrun-

det i de generelle forhold i hjemlandet.

Højesteret udtalte indledningsvis – navnlig med henvisning til forarbejderne til

udlændingeloven – at begrænsningen i adgangen til familiesammenføring var

begrundet i hensyn, der kunne varetages efter artikel 8 i Den Europæiske Menne-

skerettighedskonvention. Fra forarbejderne fremhævede Højesteret,

reglerne

blev indført på baggrund af konflikten i Syrien, som havde drevet millioner af

mennesker på flugt, og som medførte en markant stigning i antallet af indrejste

asylansøgere i Danmark,

regeringen ønskede at påtage sig et fælles ansvar og

sikre denne gruppe asylansøgere beskyttelse, så længe de havde behov herfor,

Side

18/26

men at Danmark ikke skulle tage så mange flygtninge, at det truede sammen-

hængskraften i landet, og

antallet af nytilkomne flygtninge har betydning for,

om integrationen efterfølgende kan lykkes, og at det er nødvendigt at sikre den

rigtige balance, så et godt og trygt samfund kan bevares.

Højesteret fastslog herefter, at selv om afslaget på familiesammenføring reelt

indebar, at manden var forhindret i at leve sammen med sin ægtefælle, var hin-

dringen kun midlertidig. Manden kunne således vende tilbage til Syrien ved en

forbedring af de generelle forhold i landet, og hvis en sådan forbedring ikke skete,

ville han som udgangspunkt efter tre år have ret til familiesammenføring med sin

ægtefælle.

Højesteret lagde i tilknytning hertil til grund, at ansøgningen i givet fald som an-

ført i lovens forarbejder vil blive behandlet med henblik på, at sagen kan afgøres

hurtigst muligt efter, at han har opholdt sig tre år i landet, og der er truffet afgø-

relse om forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse efter § 7, stk. 3.

Bl.a. med henvisning hertil vurderede Højesteret, at kravet om, at manden som

udgangspunkt skulle have haft opholdstilladelse i Danmark i tre år, før han kunne

få familiesammenføring med sin ægtefælle, lå inden for den skønsmargin, der

tilkommer staten ved afvejningen af hensynet til hans familieliv over for hensynet

til de samfundsmæssige interesser, som kan varetages efter Menneskerettigheds-

konventionens artikel 8. Udlændingenævnets afgørelse var derfor ikke i strid med

artikel 8.

Højesteret anførte, at det faldende antal asylansøgere i 2016 og 2017 ikke kunne

føre til en anden vurdering. Højesteret henviste herved til den revisionsklausul,

som er knyttet til udlændingelovens bestemmelse om udskydelse af retten til

familiesammenføring, og som indebærer, at der senest i folketingsåret 2017-18

skal fremsættes forslag om revision af loven. Denne revisionsklausul blev opret-

holdt ved lovændringen i februar 2016, hvor betingelsen om opholdstilladelse

blev ændret til tre år. Højesteret henviste i den forbindelse til, at begrundelsen

herfor ifølge forarbejderne var, at regeringen fandt, at den ekstraordinære situa-

tion med et meget højt antal asylansøgere og ansøgninger om familiesammenfø-

ring i Danmark havde nødvendiggjort den stramning af reglerne, som blev foreslå-

et.

Højesteret fastslog i øvrigt, at Udlændingenævnets afgørelse heller ikke var i strid

med forbuddet mod diskrimination i Menneskerettighedskonventionens artikel 14

sammenholdt med artikel 8.

2.5.1.2. Myndighedernes evaluering af ordningen om udskydelse af adgangen til

familiesammenføring for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for udarbejdelsen af evalue-

ringen anmodet myndigheder mv. om at udtale sig om deres praktiske erfaringer

med bl.a. ordningen om udskydelse af adgangen til familiesammenføring for ud-

lændinge med midlertidig beskyttelsesstatus.

Side

19/26

Det fremgår af tabel 7 i evalueringen af reglerne om en midlertidig beskyttelses-

status for visse udlændinge i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, at Udlæn-

dingestyrelsen i perioden fra den 20. februar 2015 til den 31. juli 2017 har mod-

taget 1.420 ansøgninger om familiesammenføring, hvor der henvises til en famili-

emæssig tilknytning til en herboende udlænding med opholdstilladelse efter § 7,

stk. 3.

Som det fremgår af pkt. 2.5.1, behandler Udlændingestyrelsen af egen drift en

ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 til en herboende

udlænding, der har haft midlertidig beskyttelsesstatus i mindre end de seneste 3

år, som en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, medmindre udlæn-

dingen ikke ønsker, at ansøgningen behandles efter udlændingelovens § 9 c, stk.

Det fremgår af tabel 8 i evalueringen, at Udlændingestyrelsen i perioden fra den

20. februar 2015 til den 31. juli 2017 har truffet afgørelse i 309 sager, hvor ægte-

fæller og børn har søgt om familiesammenføring til en herboende udlænding med

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, og at styrelsen i 79 sager (ca.

25 %) meddelte en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, mens

der blev givet afslag i 221 sager (ca. 72 %). De sidste 9 sager (ca. 3 %) blev afsluttet

uden afgørelse.

Videre fremgår det af tabel 9 i evalueringen, at Udlændingestyrelsen i samme

periode har truffet afgørelse i 171 sager, hvor forældre, søskende eller anden

familie har søgt om familiesammenføring til en herboende udlænding med op-

holdstilladelse efter § 7, stk. 3, og at styrelsen i 33 sager (ca. 20 %) meddelte en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, mens der blev givet afslag i

134 sager (ca. 78 %). De sidste 4 sager (ca. 2 %) blev afsluttet uden afgørelse.

Endelig fremgår det af tabel 10 i evalueringen, at Udlændingenævnet i perioden

fra den 20. februar 2015 til den 22. oktober 2017 har truffet afgørelse i i alt 111

sager, hvor ægtefælle og mindreårige børn eller forældre og/eller søskende har

søgt om familiesammenføring til en herboende udlænding med opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Udlændingenævnet har i 88 sager (ca. 79 %)

stadfæstet et afslag på opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen, mens Udlæn-

dingenævnet i 5 sager (ca. 5 %) har omgjort et afslag på opholdstilladelse. Udlæn-

dingenævnet har derudover i 10 sager (ca. 9 %) hjemvist sagen til fornyet behand-

ling i Udlændingestyrelsen. I de sidste 8 sager (ca. 7 %) har Udlændingenævnet

afvist at behandle sagen.

Der henvises til pkt. 2.6 i evalueringen for en nærmere gennemgang af bestem-

melserne om familiesammenføring i relation til midlertidig beskyttelsesstatus.

2.5.1.3. Den faktiske udvikling i antallet af indrejste asylansøgere i Danmark

Der er i 2017 foreløbigt registreret ca. 3.500 asylansøgere i Danmark. Til sammen-

ligning blev der registreret 21.316 asylansøgere i 2015 og 6.266 asylansøgere i

2016.

Side

20/26

Antallet af registrerede asylansøgere 2017 er det laveste antal asylansøgere siden

2008, hvor der blev registreret ca. 2.400.

2.5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Udlændingelovens § 7, stk. 3, om opholdstilladelse med midlertidig beskyttelses-

status har til formål at tage højde for det aktuelle beskyttelsesbehov, som asylan-

søgere, der er omfattet af bestemmelsen, har, og afspejler dermed beskyttelsens

midlertidige karakter.

Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1

eller 2, er individuelt forfulgte, typisk på grund af en konkret konflikt med myn-

dighederne eller andre i deres hjemland. Udlændinge, der meddeles opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er i modsætning hertil på flugt fra gene-

relle forhold – f.eks. krig – i deres hjemland. De pågældende har således ikke en

mere konkret konflikt med nogen i hjemlandet. Derfor har denne gruppe – gene-

relt set – et mere midlertidigt behov for beskyttelse end individuelt forfulgte. Si-

tuationen i hjemlandet kan således hurtigt ændre karakter i retning af mere frede-

lige forhold, hvilket er den eneste betingelse for, at denne gruppe ikke længere

har et beskyttelsesbehov.

Regeringen ønsker overordnet set at begrænse tilstrømningen af flygtninge og

migranter til Danmark. Karakteren af opholdet her i landet for en udlænding, som

er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, må normalt be-

tragtes som så usikker og varigheden af opholdet så begrænset, at den pågælden-

des familie bl.a. under hensyn til opretholdelsen af en effektiv immigrationspolitik

ikke bør meddeles opholdstilladelse her i landet, før udlændingen har opholdt sig

tre år her i landet.

Det er regeringens holdning, at det fortsat er nødvendigt at opretholde ordningen

om udskydelse i 3 år af adgangen til familiesammenføring for udlændinge med

midlertidig beskyttelsesstatus – uanset at asylansøgertallet ses at være nedadgå-

ende.

Det skal ses på baggrund af, at der til stadighed befinder sig et betydeligt antal

registrerede asylansøgere i såvel Danmark som Europa, herunder i Tyskland og

Sverige. Ministeriet er ikke bekendt med det nærmere antal af illegale udlændin-

ge, der måtte befinde sig i Europa.

Den generelle flygtninge- og migrantsituation i og uden for EU er kompleks. Den

er præget af en høj grad af usikkerhed og omskiftelighed, bl.a. som følge af pres-

set på EU’s ydre grænse, ophobning af flygtninge og migranter i nærområder samt

risikoen for sekundære bevægelser internt i EU. Trods nedgangen i ankomster på

den centrale Middelhavsrute vurderes situationen fortsat at være flygtig og ufor-

udsigelig med meget store udsving i antallet af ankomster. Det fortsatte pres på

EU’s ydre grænse indebærer således en risiko for, at situationen hurtigt kan æn-

Side

21/26

dre sig. Reglerne i Danmark skal derfor efter regeringens opfattelse være indrettet

til at håndtere dette.

Danmark modtog i 2014 og 2015 et historisk højt antal ansøgninger om asyl, sær-

ligt fra Syrien. Den internationale militære og humanitære indsats, samarbejdet i

EU og den stramme og konsekvente udlændingepolitik har imidlertid virket, så

antallet af asylansøgere er faldet markant. Regeringen ønsker overordnet at fast-

holde denne indsats, hvorfor ordningen om udskydelse af retten til familiesam-

menføring for udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus også af denne

grund bør fastholdes.

Det er også efter Højesterets dom af 6. november 2017 vurderingen, at der er en

vis risiko for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med

prøvelsen af en konkret sag vil kunne nå frem til, at det ikke efter artikel 8 i Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention er muligt generelt at stille et sådant

krav om tre års ophold.

Samtidig er det efter Højesterets dom af 6. november 2017 vurderingen, at det er

overvejende sandsynligt, at en eventuel forlængelse af perioden i 3-årsreglen i

den nuværende situation, herunder henset til det aktuelle antal indrejste asylan-

søgere i Danmark, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af evalueringen er det desuden Udlændinge- og Integrationsministe-

riets opfattelse, at reglerne om familiesammenføring til en herboende udlænding,

der er meddelt midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 3,

fungerer efter hensigten, herunder at udlændingemyndighederne meddeler op-

holdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, i tilfælde, hvor afslag på familiesammenføring

ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor ikke, at der bør ske ændrin-

ger eller præciseringer af de gældende bestemmelser om udskydelse af retten til

familiesammenføring, som vedtaget ved lov nr. 153 af 18. februar 2015 om lov om

ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge

samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnå-

et beskyttelse i et andet EU-land m.v.) og ændret ved lov nr. 102 af 3. februar

2016 om lov om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten til familie-

sammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af reg-

lerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse

af flygtninges opholdstilladelse m.v.), eller de øvrige love, der måtte have betyd-

ning for anvendelsen af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offent-

lige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Side

22/26

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International, Bedsteforældre for Asyl,

Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes

Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-

ening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i

Danmark, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsor-

gen, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Flygt-

ninge Under Jorden, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af offent-

lige anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre,

Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik,

Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrations-

tjeneste, Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden),

Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Mellemfolkeligt Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl.

Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre

Landsret, Samtlige byretter, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske

Minoriteter, SOS mod Racisme, Sø- og Handelsretten, Udlændingenævnet, Ud-

lændingestyrelsen, UNHCR, UNICEF Danmark, Work-live-stay Southern Denmark,

Ældresagen, Ægteskab Uden Grænser, Aarhus Erhverv / International Community

og 3 F.

Side

23/26

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Ingen

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Ingen

Økonomiske

konsekvenser

for

stat,

kommuner

og regioner

Administrati-

konse-

kvenser for

stat,

kom-

muner

regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervs-

livet

Administrati-

konse-

kvenser for

erhvervslivet

Administra-

tive konse-

kvenser for

borgerne

Miljømæssi-

konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Overimple-

mentering af

EU-retlige

minimums-

forpligtelser

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

NEJ

Side

24/26

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at § 3 i lov nr. 153 af 18. februar 2015 om ændring af udlændingelo-

ven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af reali-

tetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et an-

det EU-land m.v.) ophæves. Forslaget indebærer, at Udlændinge- og Integrati-

onsministeriets forpligtelse til at fremsætte forslag om revision af reglerne om

midlertidig beskyttelsesstatus ophæves.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2018.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og indebærer, at loven ikke

gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning helt eller delvis

kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske

og grønlandske forhold tilsiger.

Side

25/26

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Lovforslaget

§1

I lov nr. 153 af 18. februar 2015 om

ændring af udlændingeloven (Midlerti-

dig beskyttelsesstatus for visse udlæn-

dinge samt afvisning af realitetsbe-

handling af asylansøgninger, når ansø-

geren har opnået beskyttelse i et andet

EU-land m.v.) foretages følgende æn-

dring:

§ 3.

Justitsministeriet fremsætter for-

§ 3

ophæves.

slag om revision af loven i folketings-

året 2017-18.

§2

Loven træder i kraft den 1. juni 2018.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning helt eller delvist sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de æn-

dringer, som de færøske og grønland-

ske forhold tilsiger.

Gældende formulering

Side

26/26