UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 64: Lovudkast: Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-forordning vedrørende retshåndhævende myndigheders adgang til at foretage søgninger i Eurodac-systemet m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 64
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Gennemførelse af den reviderede Eurodac-forordning vedrørende retshåndhæ-

vende myndigheders adgang til at foretage søgninger i Eurodac-systemet m.v.)

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som se-

nest ændret ved lov nr. [indsæt] af [indsæt], foretages følgende ændringer:

§ 2 b, stk. 4,

ændres »artikel 5, stk. 4, litra a« til: »artikel 6, stk. 5, litra a«.

§ 28, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »artikel 5, stk. 4, litra c« til: »artikel 6, stk. 5, litra

c«.

§ 38, stk. 1,

ændres »artikel 6 og 7« til: »artikel 7 og 8«.

§ 38, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »artikel 23« til: »artikel 25«.

§ 38, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »artikel 4, 18 og 19« til: »artikel 5, 19 og 20«.

§ 39, stk. 3, 2. pkt.,

§ 43, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »artikel 23« til: »artikel 25«.

§ 58 d, 1. pkt.,

indsættes efter »Eurodacforordningen«: »,jf. dog stk. 2«, og

som

stk. 2

indsættes:

»Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af bestem-

melser i Eurodacforordningen om sammenligning og videregivelse af oplysninger

med henblik på retshåndhævelse.«

§ 59, stk. 1, nr. 1,

§ 59 a, stk. 2,

ændres »artikel 23« til: »artikel 25«.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7, fastsættes af udlændinge- og

integrationsministeren.

Side

1/25

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 64: Lovudkast: Orientering om høring over udkast til lov om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-forordning vedrørende retshåndhævende myndigheders adgang til at foretage søgninger i Eurodac-systemet m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Side

2/25

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

for indførelse af bestemmelse,

der angår adgang til Eurodac med

henblik på retshåndhævelse

2.1. Danmarks stilling

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anvendelse af Eurodac-systemet med henblik på retshåndhævelse

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

3.1.3. Den foreslåede ordning

3.2. Konsekvensændringer som følge af en tilpasning af nummereringen af

artikler i Schengengrænsekodeksen

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgere

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

Side

3/25

1. Indledning

Lovforslaget muliggør, at Danmark på mellemstatsligt grundlag kan være tilsluttet

den del af den reviderede Eurodac-forordning, der angår adgang til sammenlig-

ning og videregivelse af fingeraftryksoplysninger i Eurodac-systemet med henblik

på retshåndhævelse, og at disse bestemmelser tillige kommer til at gælde mellem

Danmark og de Schengen-associerede lande.

Med lovforslaget foreslås endvidere indført en bemyndigelsesbestemmelse i ud-

lændingeloven, hvorefter justitsministeren, som er ressortansvarlig for de rets-

håndhævende myndigheder, fastsætter nærmere regler til gennemførelse af be-

stemmelser i den reviderede Eurodac-forordning om adgang til Eurodac-systemet

med henblik på retshåndhævelse.

Lovforslaget indeholder ydermere forslag til konsekvensændringer i udlændinge-

loven som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/399

af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengræn-

sekodeks) (kodifikation), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 2017/458 af 17. marts 2017 om ændring af forordning (EU)

2016/399, for så vidt angår en styrkelse af kontrollen i relevante databaser ved de

ydre grænser.

2. Baggrund for indførelse af bestemmelse,

der angår adgang til Eurodac med

henblik på retshåndhævelse

Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige lovændringer som følge

af Danmarks gennemførelse af bestemmelserne om adgang til Eurodac-systemet

med henblik på retshåndhævelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning

af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr.

604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken med-

lemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international be-

skyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger

eller en statsløs og om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og

Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplys-

ninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr.

1077/2011 om oprettelse af et europæisk agentur for den operationelle forvalt-

ning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdig-

hed (omarbejdning). Den reviderede Eurodac-forordning har fundet anvendelse

siden 20. juli 2015.

Ved lov nr. 1575 af 15. december 2015 om ændring af udlændingeloven (Gen-

nemførelse af den reviderede Eurodac-forordning), som trådte i kraft den 1. janu-

ar 2016, blev ændringer i den reviderede Eurodac-forordning delvist gennemført i

dansk lovgivning. Disse ændringer vedrørte bl.a. klarere regulering af tidsfrister

for optagelse af fingeraftryk samt videregivelse af oplysninger til det centrale Eu-

Side

4/25

rodac-system og udvidelse af medlemsstaternes forpligtelse til at informere de

registrerede personer om deres rettigheder.

Lovændringen vedrørte imidlertid ikke bestemmelserne om adgang til Eurodac-

systemet med henblik på retshåndhævelse. Derfor indeholder nærværende lov-

forslag alene de bestemmelser, som er nødvendige for at gennemføre den del af

den reviderede Eurodac-forordning, der angår adgang til Eurodac-systemet med

henblik på retshåndhævelse.

En af de væsentlige ændringer i den reviderede Eurodac-forordning er, at formå-

let med Eurodac-systemet er udvidet, idet det i forordningens artikel 1, stk. 2, er

bestemt, at de af medlemsstaterne udpegede myndigheder og Europol med hen-

blik på retshåndhævelse i visse tilfælde kan anmode om at sammenligne fingeraf-

tryksoplysninger med fingeraftryksoplysninger i Eurodac-systemet.

Hensigten er at give de retshåndhævende myndigheder tilladelse til at foretage

søgninger i Eurodac-systemet med henblik på forebyggelse, opdagelse og efter-

forskning af terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser, når en sådan

sammenligning er nødvendig i en konkret sag, og en række nærmere veldefinere-

de omstændigheder gør sig gældende.

2.1. Danmarks stilling

Den reviderede Eurodac-forordning er omfattet af det danske forbehold om retli-

ge og indre anliggender (retsforbeholdet), og Danmark deltog således ikke i ved-

tagelsen, ligesom forordningen ikke er bindende for eller finder anvendelse i

Danmark.

Danmark har siden den 1. april 2006 haft en mellemstatslig aftale med EU i for-

hold til Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet

retsakten med ændringer på mellemstatsligt grundlag, såfremt Danmark inden 30

dage efter vedtagelsen heraf giver meddelelse til Europa-Kommissionen om, at

Danmark vil gennemføre indholdet af ændringerne i national lovgivning, jf. herved

aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastlæggel-

se af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig

for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden

EU-

edle sstat, og o ”Euroda ” til sa

e lig i g af fi geraftryk ed he lik

på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen.

Europa-Kommissionen anførte i sit ændrede forslag til den reviderede Eurodac-

forordning, at bestemmelserne, som vedrører proceduren for sammenligning og

videregivelse af oplysninger med henblik på retshåndhævelse, ikke kunne antages

at være omfattet af den eksisterende mellemstatslige aftale i forhold til den tidli-

gere gældende Eurodac-forordning, idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt

formål. Det betyder, at der er behov for et tillæg til den eksisterende aftale for at

gennemføre denne del af forordningen.

Side

5/25

Den 14. december 2015 traf Rådet afgørelse om bemyndigelse af Europa-

Kommissionen til at indlede forhandlinger om dansk tilslutning til de bestemmel-

ser i den reviderede Eurodac-forordning, der omhandler proceduren for sammen-

ligning og videregivelse af oplysninger i Eurodac-systemet med henblik på rets-

håndhævelse.

Rådet har endnu ikke truffet afgørelse om indgåelse af en aftale om en tillægspro-

tokol til den eksisterende mellemstatslige aftale. Europa-Kommissionen har den 1.

december 2017 fremsendt et aftaleudkast til Rådet (Tillægsprotokol til aftalen

mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af

kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for

behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-

medlemsstat og om »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på

en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen om udvidelse af denne aftale til

retshåndhævelse).

Inden Rådet træffer afgørelse om

EU’s

indgåelse af et tillæg til den eksisterende

mellemstatslige aftale, skal Europa-Parlamentet inddrages, jf. proceduren i artikel

218 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Efter aftaleudkastet træder aftalen i kraft den første dag i den anden måned efter

de kontraherende parters underretning om, at de har fuldendt deres respektive

påkrævede procedurer.

Med henblik på at sikre, at den danske lovgivning kan være på plads, og at Dan-

mark dermed kan tilslutte sig retsakten på mellemstatsligt grundlag, så snart pro-

cedurerne i EU er afsluttet, fremsættes lovforslaget på nuværende tidspunkt.

Lovforslaget muliggør således Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til

de regler i den reviderede Eurodac-forordning, der angår

adgang til Eurodac-

systemet med henblik på retshåndhævelse.

Såfremt der forud for den endelige indgåelse af aftalen måtte fremkomme ønske

om ændringer i aftaleudkastet, som regeringen kan tilslutte sig, vil det blive vur-

deret, om disse ændringer skaber behov for justering af de ved lovforslaget fore-

slåede bestemmelser til opfyldelse af den reviderede Eurodac-forordning, der

angår adgang til Eurodac-systemet med henblik på retshåndhævelse.

Det bemærkes, at det må anses for usandsynligt, at aftalens indhold vil blive æn-

dret på væsentlige punkter efter Europa-Kommissionens oversendelse af aftale-

udkastet til Rådet, idet Rådet allerede i forbindelse med sin beslutning af 14. de-

cember 2015 om at bemyndige Kommissionen til at føre forhandlinger med Dan-

mark om indgåelse af en tillægsprotokol til den eksisterende aftale gav sit princi-

pielle tilsagn til indgåelsen af en sådan aftale, og idet det foreliggende aftaleud-

kast må anses for at ligge fuldt ud inden for rammerne af denne bemyndigelse.

Lovforslaget muliggør endvidere Danmarks deltagelse på mellemstatsligt grundlag

i de forventede aftaler mellem EU og de Schengen-associerede lande, hvorved

Side

6/25

reglerne i den reviderede Eurodac-forordning, der angår adgang til Eurodac-

systemet med henblik på retshåndhævelse, kommer til at gælde mellem Danmark

og de Schengen-associerede lande.

Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget i medfør af grundlovens § 19

samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne godkender aftalen om dansk til-

slutning til den del af den reviderede Eurodac-forordning, der

angår adgang til

Eurodac-systemet med henblik på retshåndhævelse.

Lovforslaget indebærer endvidere, at justitsministeren kan fastsætte nærmere

bestemmelser til gennemførelse af den del af den reviderede Eurodac-forordning,

der

angår adgang til Eurodac-systemet med henblik på retshåndhævelse, og

frem-

tidige ændringer hertil, jf. den ved lovforslagets § 1, nr. 7, foreslåede bestemmel-

se i § 58 d, stk. 2.

Med en vedtagelse af lovforslaget giver Folketinget endelig i medfør af grundlo-

vens § 19 samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne på mellemstatsligt

grundlag kan tilslutte sig, at de forventede aftaler mellem EU og de Schengen-

associerede lande bliver anvendelig i forhold til Danmark.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Anvendelse af Eurodac-systemet med henblik på retshåndhævelse

3.1.1. Gældende ret

Den reviderede Eurodac-forordning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning

af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr.

604/2013 (Dublinforordningen)(omarbejdning)) regulerer optagelse af asylansø-

geres fingeraftryk samt udveksling af disse med de andre EU-medlemsstater i

Eurodac-systemet. Ved bl.a. at sammenligne fingeraftryk muliggør systemet, at

medlemsstaterne kan kontrollere, om en asylansøger eller en udlænding, der op-

holder sig ulovligt på dens område, allerede har indgivet en ansøgning i en anden

edle sstat, eller o e asyla søger ulovligt har evæget sig i d på EU’s territo-

rium.

Eurodac-forordningen er hovedsagelig gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a

om videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schen-

genkonventionen, VIS-forordningen og Eurodac-forordningen mv.

Udlændingelovens § 58 b, stk. 1, definerer begrebet Eurodac-forordningen i loven,

mens bestemmelsens stk. 2 definerer det centrale Eurodac-system.

Bestemmelserne i udlændingelovens §§ 58 c, 58 i og 58 j indeholder de nærmere

regler om videregivelse af oplysninger mv. i forhold til Eurodac-systemet.

Side

7/25

Det følger af udlændingelovens § 58 e, at udlændinge- og integrationsministeren

kan fastsætte, at de regler i udlændingeloven, som gennemfører Dublinforordnin-

gen eller Eurodac-forordningen med de nødvendige ændringer, også skal anven-

des over for tredjelande, der har indgået overenskomst med EU om at tilknytte sig

forordningerne.

Der er i medfør af bestemmelsen udstedt en bekendtgørelse nr. 1419 af 22. de-

cember 2011 om anvendelse af visse regler i udlændingeloven over for de Schen-

gen-associerede lande (Eurodac-forordningen og Dublinforordningen).

Danmark har herudover ved lov nr. 479 af 17. juni 2008 om ændring af lov om Det

Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven, lov om registrering af køretøjer og lov

om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (Gennemførelse af

Prümafgørelsen om udveksling af oplysninger om dna-profiler, fingeraftryk og

køretøjer m.v.) gennemført Rådets afgørelse 2008/615/RIA om intensivering af

det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og

grænseoverskridende kriminalitet (Prümafgørelsen). Prümafgørelsen indebærer

bl.a., at der gives EU-medlemsstaterne begrænset adgang til de øvrige medlems-

staters fingeraftryksregistre med henblik på at få oplyst, om et fingeraftryk er

kendt i en anden medlemsstat.

3.1.1.1. Schengengrænsekodeksen

Schengensamarbejdet er bl.a. reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks

for personers grænsepassage med senere ændringer (Schengengrænsekodeksen).

Schengengrænsekodeksen fastsætter regler for udøvelse af grænsekontrol af per-

soner, der passerer Schengenområdets ydre grænser, ligesom kodeksen indehol-

der bestemmelser med henblik på at sikre, at personer ikke kontrolleres ved pas-

sage af de indre grænser mellem medlemsstaterne.

Danmark deltager i Schengensamarbejdet på mellemstatsligt grundlag, jf. Proto-

kol nr. 22 om Danmarks stilling (forbeholdsprotokollen), der er knyttet til EU-

traktaterne.

Schengengrænsekodeksen blev oprindeligt gennemført i dansk lovgivning ved lov

nr. 301 af 19. april 2006 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs

indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær

opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, be-

grænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for

børnebortførelse, ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asyl-

ansøgere m.v.).

Den 4. marts 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet en kodifikation af Schen-

gengrænsekodeksen, jf. herved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

Side

8/25

(Schengengrænsekodeks) (kodifikation). En kodifikation er en sammenskrivning af

retsakten med alle de ændringer, der løbende er foretaget, og har til formål at

forenkle lovgivningen og skabe øget gennemsigtighed. Der foretages alene for-

melle ændringer, som er nødvendige af hensyn til selve kodifikationen, der bl.a.

omfatter nye numre til visse artikler i retsakten. En kodifikation indebærer ingen

indholdsmæssige ændringer.

Danmark deltog som følge af det danske forbehold vedrørende retlige og indre

anliggender ikke i Rådets vedtagelse af forordningen, men da forordningen udgør

en udbygning af Schengen-reglerne, kunne Danmark inden seks måneder fra ved-

tagelsen af forordningen træffe afgørelse om, hvorvidt man ville gennemføre for-

ordningen i dansk ret på mellemstatsligt grundlag.

Den 8. september 2016 meddelte Danmark Rådet og Europa-Kommissionen, at

Danmark tilslutter sig den kodificerede Schengengrænsekodeks.

Det foreslås med lovforslaget, at der foretages en række tekniske konsekvensæn-

dringer i udlændingeloven som følge af, at en række artikler i Schengengrænseko-

deksen grundet kodifikationen er blevet forrykket, hvorved de nuværende artikel-

henvisninger i udlændingeloven ikke længere er retvisende.

3.1.1.2. Formål og anvendelsesområde for den reviderede Eurodac-forordning

Med den reviderede forordning er formålet med Eurodac-systemet blevet udvi-

det, således at udpegede retshåndhævende myndigheder og Europol kan foretage

søgninger i Eurodac-systemet med henblik på forebyggelse, opdagelse og efter-

forskning af terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædelser, når en sådan

sammenligning er nødvendig i en konkret sag, og en række nærmere definerede

omstændigheder gør sig gældende.

Ved retshåndhævelse forstås i henhold til artikel 2, stk. 1, litra i, forebyggelse,

opdagelse eller efterforskning af terrorhandlinger eller af andre alvorlige lovover-

trædelser. Terrorhandlinger er i den forbindelse defineret som lovovertrædelser i

henhold til national ret, der svarer til eller må ligestilles med de, der er nævnt i

artikel 1-4 i rammeafgørelse 2002/475/RIA, jf. artikel 2, stk. 1, litra j. Ved alvorlige

lovovertrædelser forstås de former for kriminalitet, der svarer til eller må ligestil-

les med de lovovertrædelser, der nævnes i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelse

2002/584/RIA, hvis de i henhold til national ret kan straffes med frihedsstraf eller

anden frihedsberøvende foranstaltning af en maksimal varighed på mindst tre år,

jf. artikel 2, stk. 1, litra k.

3.1.1.3. Udpegning af en national myndighed og kontrolmyndighed

Det følger af forordningens artikel 5, stk. 1, at hver medlemsstat udpeger de myn-

digheder, der har tilladelse til at anmode om sammenligning med Eurodac-

oplysninger med henblik på retshåndhævelse. De udpegede myndigheder er de

myndigheder i medlemsstaterne, der er ansvarlige for at forebygge, opdage og

Side

9/25

efterforske terrorhandlinger eller andre alvorlige lovovertrædelser. De udpegede

myndigheder omfatter ikke agenturer eller enheder, der udelukkende er ansvarli-

ge for efterretningsvirksomhed vedrørende national sikkerhed.

Hver medlemsstat skal desuden i henhold til forordningens artikel 6, stk. 1, udpe-

ge én national myndighed eller enhed under en sådan myndighed til kontrolmyn-

dighed. Kontrolmyndighederne er de myndigheder i medlemsstaterne, der er

ansvarlige for at forebygge, opdage eller efterforske terrorhandlinger eller andre

alvorlige lovovertrædelser.

Kontrolmyndighederne skal sikre, at betingelserne for at anmode om sammenlig-

ning af fingeraftryk med fingeraftryksoplysninger lagret i Eurodac-systemet er

opfyldt, jf. artikel 6, stk. 2. Kun hertil bemyndiget personale i kontrolmyndigheden

har tilladelse til at modtage og videresende en anmodning om adgang til Eurodac-

oplysninger i overensstemmelse med forordningens artikel 19, jf. nedenfor, og det

er kun kontrolmyndigheden, der har tilladelse til at videresende anmodninger om

sammenligninger af fingeraftryk til det nationale kontaktpunkt.

3.1.1.4. Proceduren for sammenligning af fingeraftryk med henblik på retshån-

dhævelse

Proceduren for sammenligning af fingeraftryksoplysninger med henblik på rets-

håndhævelse fremgår af forordningens artikel 19. Det følger heraf bl.a., at de ud-

pegede myndigheder kan indgive en begrundet elektronisk anmodning til kon-

trolmyndigheden om overførsel af fingeraftryksoplysninger med henblik på sam-

menligning med fingeraftryksoplysninger i Eurodac-systemet.

Ved modtagelsen af en sådan anmodning efterprøver kontrolmyndigheden, om

betingelserne for at anmode om en sådan sammenligning er opfyldt. Hvis dette er

tilfældet, overfører kontrolmyndigheden anmodningen om sammenligning til det

udpegede nationale system, der herefter videregiver den til det centrale system,

jf. artikel 19, stk. 2.

I ekstraordinære hastende situationer, hvor der er behov for at forhindre en over-

hængende fare, som har forbindelse med en terrorhandling eller en anden alvorlig

lovovertrædelse, kan kontrolmyndigheden dog videresende fingeraftryksoplys-

ningerne til det udpegede nationale system med henblik på øjeblikkelig sammen-

ligning, når den modtager anmodningen, og først bagefter kontrollere, om betin-

gelserne for at anmode om sammenligning er opfyldt, jf. artikel 19, stk. 3. Den

efterfølgende kontrol finder sted uden unødigt ophold efter behandlingen af an-

modningen.

Hvis det ved den efterfølgende kontrol fastslås, at adgangen til Eurodac-

oplysninger ikke var begrundet, skal alle myndigheder, der har fået adgang til

sådanne oplysninger, slette oplysningerne fra Eurodac-systemet, og de skal infor-

mere kontrolmyndigheden om sletningen, jf. artikel 19, stk. 4.

Side

10/25

3.1.1.5. Betingelser for sammenligning af fingeraftryksoplysninger med henblik på

retshåndhævelse

Det følger af forordningens artikel 20, stk. 1, at de udpegede myndigheder kan

indgive en begrundet elektronisk anmodning om sammenligning af fingeraftryks-

oplysninger med fingeraftryksoplysninger lagret i Eurodac-systemet, hvis sam-

menligning med en række databaser ikke har ført til identifikation af den registre-

rede. Det gælder nationale fingeraftryksdatabaser, øvrige medlemsstaters elek-

troniske fingeraftryksidentifikationssystemer, jf. Rådets afgørelse 2008/615/RIA,

hvis sammenligninger er teknisk tilgængelige, medmindre der er rimelige grunde

til at antage, at en sammenligning med sådanne systemer ikke vil medføre, at den

registrerede bliver identificeret, og visuminformationssystemet, forudsat at betin-

gelserne i Rådets afgørelse 2008/615/RIA for en sådan sammenligning er opfyldt.

Det er i henhold til artikel 20, stk. 1, desuden en betingelse for sammenligning af

fingeraftryksoplysninger med henblik på retshåndhævelse, at følgende kumulative

betingelser er opfyldt: a) sammenligningen er nødvendig med henblik på forebyg-

gelse, opdagelse eller efterforskning af terrorhandlinger eller andre alvorlige lov-

overtrædelser, hvilket betyder, at der foreligger et tungtvejende hensyn til den

offentlige sikkerhed, der gør det forholdsmæssigt at søge i databasen, b) sammen-

ligningen er nødvendig i et specifikt tilfælde, og c) der er rimelig grund til at over-

veje, om sammenligningen vil bidrage væsentligt til at forebygge, opdage eller

efterforske nogen af de pågældende lovovertrædelser.

3.1.1.6. Kontrol med behandling af personoplysninger

Efter forordningens artikel 32, stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, at der hvert år

foretages en audit af behandlingen af personoplysninger med henblik på de i arti-

kel 1, stk. 2, fastsatte formål af et uafhængigt organ, herunder en analyse af et

udvalg af de begrundede elektroniske anmodninger.

Hver medlemsstat fastsætter, at bestemmelser vedtaget i henhold til national

lovgivning til gennemførelse af rammeafgørelse 2008/977/RIA finder anvendelse

på dens nationale myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på

de i artikel 1, stk. 2, fastsatte formål, jf. forordningens artikel 33, stk. 1. Det følger

desuden af artikel 33, stk. 2, at de nationale tilsynsmyndigheder, der er udpeget i

medfør af rammeafgørelsen, fører tilsyn med lovligheden af medlemsstaternes

behandling af personoplysninger i henhold til de i forordningens artikel 1, stk. 2,

fastsatte formål, herunder fremsendelse af sådanne oplysninger til og fra Euro-

dac-systemet. Det bemærkes, at rammeafgørelse 2008/977/RIA er ophævet ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/680 af 27. april 2016 om be-

skyttelse af fysiske personer i forbindelse med kompetente myndigheders be-

handling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, afsløre

eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktion og om

fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse

2008/977/RIA.

Side

11/25

Efter udlændingelovens § 58 i, stk. 6, fører Datatilsynet her i landet tilsyn med

behandlingen og anvendelsen af de oplysninger, der er videregivet og modtaget

efter reglerne i Eurodac-forordningen.

Datatilsynet skal således fungere som den nationale tilsynsmyndighed i forbindel-

se med sammenligningen af fingeraftryk med henblik på retshåndhævelse.

3.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

I forbindelse med bekæmpelse af terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertræ-

delser er det af afgørende betydning, at de retshåndhævende myndigheder råder

over så fuldstændige og ajourførte oplysninger som muligt, for at de kan udføre

deres arbejde.

Eurodac-forordningens regler om, at nationale myndigheder med henblik på rets-

håndhævelse kan få adgang til at foretage sammenligning af fingeraftryk med de

oplysninger, der er lagret i Eurodac-systemet, er et værdifuldt redskab til at fore-

bygge, opdage og efterforske terrorhandlinger og andre alvorlige lovovertrædel-

ser.

Eurodac-forordningens regler herom finder imidlertid på grund af retsforbeholdet

ikke anvendelse i forhold til Danmark.

Dansk tilslutning til denne del af Eurodac-forordningen forudsætter, at der mel-

lem Danmark og EU opnås enighed om en tillægsprotokol til den eksisterende

mellemstatslige aftale.

Med henblik på at sikre, at den danske lovgivning kan være på plads, og at Dan-

mark dermed kan tilslutte sig den del af Eurodac-forordningen, der angår sam-

menligning og videregivelse af oplysninger med henblik på retshåndhævelse, på

mellemstatsligt grundlag, så snart procedurerne i EU er afsluttet, fremsættes lov-

forslaget på nuværende tidspunkt.

Efter Eurodac-forordningens artikel 33, stk. 1, skal det fastsættes, at bestemmel-

ser vedtaget i henhold til national lovgivning til gennemførelse af rammeafgørelse

2008/977/RIA også finder anvendelse på dens nationale myndigheders behand-

ling af personoplysninger i medfør af Eurodac-forordningens regler om myndighe-

ders sammenligning af fingeraftryksoplysninger med henblik på retshåndhævelse.

I Danmark er rammeafgørelsens regler gennemført ved bekendtgørelse nr. 1287

af 25. november 2010 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med

politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæiske

Union og Schengen-samarbejdet, som ændret ved bekendtgørelse nr. 884 af 4. juli

2014, der er udstedt med hjemmel i persondatalovens § 72 a.

3.1.3. Den foreslåede ordning

Side

12/25

Det foreslås, at justitsministeren, som er ressortansvarlig for de retshåndhævende

myndigheder, bemyndiges til at fastsætte nærmere regler til gennemførelse af

bestemmelser i forordningen om sammenligning og videregivelse af oplysninger

med henblik på retshåndhævelse.

Bemyndigelsen vil navnlig blive benyttet til at fastsætte, hvilke myndigheder der

har tilladelse til at anmode om sammenligning med Eurodac-oplysninger, jf. for-

ordningens artikel 5, stk. 1, og hvilken myndighed mv. der skal være uafhængig

kontrolmyndighed, jf. artikel 6, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7, (forslag til udlændingelovens § 58 d) og

bemærkningerne hertil.

3.2. Konsekvensændringer som følge af tilpasning af nummereringen af artikler i

Schengengrænsekodeksen.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 8, gennemføres tekniske konsekvens-

ændringer som følge af, at en række artikler i Schengengrænsekodeksen grundet

kodifikation er blevet forrykket, hvorved de nuværende artikelhenvisninger i ud-

lændingeloven ikke længere er retvisende.

Lovforslaget indebærer således alene, at udlændingelovens henvisninger til for-

ordningens artikler tilrettes.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Konsekvensændringerne som følge af kodifikation af Schengengrænsekodeksen

har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Hvis Danmark tilslutter sig det udvidede formål i Eurodac-forordningen, betyder

det, at reglerne om, at nationale myndigheder med henblik på retshåndhævelse

kan få adgang til at foretage sammenligning af fingeraftryk med de oplysninger,

der er lagret i Eurodac-systemet, finder anvendelse i Danmark.

Det følger af Eurodac-forordningens artikel 32, stk. 2, at medlemsstaterne hvert år

skal sikre, at der foretages en audit af behandlingen af personoplysninger af et

uafhængigt organ. Lovforslaget vurderes i den forbindelse at medføre merudgifter

på 0,5 mio. kr. i 2018 og 1,0 mio. kr. årligt i 2019 og frem for Datatilsynet. Merud-

gifterne er knyttet til ansættelse af yderligere årsværk i Datatilsynet til at udføre

tilsyn, behandle klager, forespørgsler mv., og deltage i løbende møder. Skønnet er

baseret på de aktiviteter, som Datatilsynet udfører som national tilsynsmyndighed

i andre fælleseuropæiske informationssystemer (bl.a. Schengenområdet).

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for er-

hvervslivet mv.

Side

13/25

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skaber det retlige grundlag for, at Danmark på mellemstatsligt grund-

lag kan tilslutte sig bestemmelserne om adgang til Eurodac-systemet med henblik

på retshåndhævelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af finger-

aftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr. 604/2013 om

fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er

ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er

indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og

om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at

indgive anmodning om sammenligning med Eurodacoplysninger med henblik på

retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse

af et europæisk agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer

inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed (omarbejdning).

Som følge af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender, jf.

nærmere afsnit 2.1 ovenfor, deltog Danmark ikke i vedtagelsen af Eurodac-

forordningen, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Be-

stemmelserne vedrørende proceduren for sammenligning og videregivelse af op-

lysninger med henblik på retshåndhævelse er ikke dækket af den eksisterende

mellemstatslige aftale mellem Danmark og EU, og dansk tilslutning til disse be-

stemmelser i retsakten vil derfor alene kunne ske, hvis Danmark og EU indgår en

mellemstatslig aftale om en tillægsprotokol til den eksisterende aftale.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.:

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [indsæt dato] til den [indsæt dato]

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

[Indsæt]

10. Sammenfattende skema

Positive konse-

kvenser/

min-

dreudgifter

(hvis ja, angiv

Negative konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Side

14/25

omfang)

Økonomiske

konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Ingen

Der forventes merudgifter

for Datatilsynet på ca. 0,5

mio. kr. i 2018 og 1 mio. kr.

årligt i 2019 og frem

Der forventes administrative

konsekvenser for Datatilsy-

net i forbindelse med tilsyn

med sammenligningen af

fingeraftryk med henblik på

retshåndhævelse

Ingen

Administrative konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Ingen

Økonomiske

konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige

kvenser

konse-

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skaber det retlige grundlag for, at

Danmark på mellemstatsligt grundlag kan tilslutte

sig bestemmelserne om adgang til Eurodac-

systemet med henblik på retshåndhævelse i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

603/2013 af 26. juni 2013 om oprettelse af »Euro-

dac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik

på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr.

604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer

til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig

for behandlingen af en ansøgning om international

beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne

af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs og om

medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders

og Europols adgang til at indgive anmodning om

sammenligning med Eurodacoplysninger med hen-

blik på retshåndhævelse og om ændring af forord-

ning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et euro-

pæisk agentur for den operationelle forvaltning af

store it-systemer inden for området med frihed,

sikkerhed og retfærdighed (omarbejdning).

Side

15/25

Overimplementering af

EU-retlige minimums-

forpligtelser

NEJ

Side

16/25

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

§1

Til nr. 1

Forslaget er af teknisk karakter.

Den 4. marts 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet under henvisning til trak-

taten om den Europæiske Unions funktionsmåde en kodifikation af Schengen-

grænsekodeksen med senere ændringer, jf. herved Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for perso-

ners grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (kodifikation).

I den forbindelse blev nummereringen af en række artikler i Schengengrænseko-

deksen forrykket.

Som konsekvens heraf foreslås det i

§ 2 b, stk. 4,

at henvisningen til Schengen-

grænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra a, ændres til Schengengrænsekodeksens

artikel 6, stk. 5, litra a.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

Til nr. 2

Forslaget er af teknisk karakter.

Den 4. marts 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet under henvisning til trak-

taten om den Europæiske Unions funktionsmåde en kodifikation af Schengen-

grænsekodeksen med senere ændringer, jf. herved Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for perso-

ners grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (kodifikation).

I den forbindelse blev nummereringen af en række artikler i Schengengrænseko-

deksen forrykket.

Som konsekvens heraf foreslås det i

§ 28, stk. 5, 1. pkt.,

at henvisningen til Schen-

gengrænsekodeksens artikel 5, stk. 4, litra c, ændres til Schengengrænsekodek-

sens artikel 6, stk. 5, litra c.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

Til nr. 3

Forslaget er af teknisk karakter.

Side

17/25

Den 4. marts 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet under henvisning til trak-

taten om den Europæiske Unions funktionsmåde en kodifikation af Schengen-

grænsekodeksen med senere ændringer, jf. herved Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for perso-

ners grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (kodifikation).

I den forbindelse blev nummereringen af en række artikler i Schengengrænseko-

deksen forrykket.

Som konsekvens heraf foreslås det i

§ 38, stk. 1,

at henvisningen til Schengen-

grænsekodeksens artikel 6 og 7 ændres til Schengengrænsekodeksens artikel 7 og

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

Til nr. 4

Forslaget er af teknisk karakter.

Den 4. marts 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet under henvisning til trak-

taten om den Europæiske Unions funktionsmåde en kodifikation af Schengen-

grænsekodeksen med senere ændringer, jf. herved Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for perso-

ners grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (kodifikation).

I den forbindelse blev nummereringen af en række artikler i Schengengrænseko-

deksen forrykket.

Som konsekvens heraf foreslås det i

§ 38, stk. 2, 2. pkt.,

at henvisningen til Schen-

gengrænsekodeksens artikel 23 ændres til Schengengrænsekodeksens artikel 25.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

Til nr. 5

Forslaget er af teknisk karakter.

Den 4. marts 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet under henvisning til trak-

taten om den Europæiske Unions funktionsmåde en kodifikation af Schengen-

grænsekodeksen med senere ændringer, jf. herved Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for perso-

ners grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (kodifikation).

I den forbindelse blev nummereringen af en række artikler i Schengengrænseko-

deksen forrykket.

Side

18/25

Som konsekvens heraf foreslås det i

§ 38, stk. 3, 1. pkt.,

at henvisningen til Schen-

gengrænsekodeksens artikel 4, 18 og 19 ændres til Schengengrænsekodeksens

artikel 5, 19 og 20.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

Til nr. 6

Forslaget er af teknisk karakter.

Den 4. marts 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet under henvisning til trak-

taten om den Europæiske Unions funktionsmåde en kodifikation af Schengen-

grænsekodeksen med senere ændringer, jf. herved Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for perso-

ners grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (kodifikation).

I den forbindelse blev nummereringen af en række artikler i Schengengrænseko-

deksen forrykket.

Som konsekvens heraf foreslås det i

§ 39, stk. 3, 2. pkt., og § 43, stk. 5, 2. pkt.,

henvisningen til Schengengrænsekodeksens artikel 23 ændres til Schengengræn-

sekodeksens artikel 25.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

Til nr. 7

Med ændringerne i udlændingelovens § 58 d gennemføres de nødvendige lovæn-

dringer som følge af Danmarks tilslutning til de bestemmelser i Eurodac-

forordningen, som angår adgang til Eurodac-systemet med henblik på retshån-

dhævelse.

Det følger af udlændingelovens § 58 d, at udlændinge- og integrationsministeren

kan fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af reglerne i Schengen-

konventionen, VIS-forordningen, Dublinforordningen og Eurodac-forordningen.

Der kan i den forbindelse fastsættes nærmere bestemmelser om, at andre end

Rigspolitichefen efter § 58 j, stk. 1-3, kan videregive oplysninger til det centrale

Eurodac-system.

Bemyndigelsen til, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastætte nærme-

re bestemmelser til gennemførelse af bl.a. Eurodac-forordningen foreslås opret-

holdt, men ikke for så vidt angår forordningens regler om sammenligning og vide-

regivelse af oplysninger med henblik på retshåndhævelse, der som noget nyt vil

finde anvendelse på Danmark.

For så vidt angår reglerne om sammenligning og videregivelse af oplysninger med

henblik på retshåndhævelse foreslås i stedet indsat et nyt

stk. 2.,

hvorved der

Side

19/25

gives bemyndigelse til, at justitsministeren kan fastsætte nærmere regler til gen-

nemførelse af bestemmelser i forordningen om sammenligning og videregivelse af

oplysninger med henblik på retshåndhævelse.

Bemyndigelsen vil navnlig blive benyttet til at fastsætte, hvilke myndigheder der

har tilladelse til at anmode om sammenligning med Eurodac-oplysninger, jf. for-

ordningens artikel 5, stk. 1, og hvilken myndighed mv. der skal være uafhængig

kontrolmyndighed, jf. artikel 6, stk. 1.

Herudover vil bemyndigelsen blive anvendt til at bestemme, at reglerne i be-

kendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010 om beskyttelse af personoplysninger

i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for

Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet, som ændret ved bekendtgørel-

se nr. 884 af 4. juli 2014, finder tilsvarende anvendelse på myndigheders sammen-

ligning af fingeraftryksoplysninger med henblik på retshåndhævelse med de op-

lysninger, der er lagret i Eurodac-systemet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.1.2.-3.1.3.

Til nr. 8

Forslaget er af teknisk karakter.

Den 4. marts 2016 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet under henvisning til trak-

taten om den Europæiske Unions funktionsmåde en kodifikation af Schengen-

grænsekodeksen med senere ændringer, jf. herved Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EU) nr. 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for perso-

ners grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (kodifikation).

I den forbindelse blev nummereringen af en række artikler i Schengengrænseko-

deksen forrykket.

Som konsekvens heraf foreslås det i

§ 59, stk. 1, nr. 1, og § 59 a, stk. 2,

at henvis-

ningen til Schengengrænsekodeksens artikel 23 ændres til Schengengrænseko-

deksens artikel 25.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.

§2

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.

De foreslåede ændringer af henvisninger til artikler i Schengengrænsekodeksen, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6 og 8, træder således i kraft den 1. juli 2018.

Da tidspunktet for Danmarks tilslutning til den del af Eurodac-forordningen, der

angår sammenligning om videregivelse af oplysninger med henblik på retshån-

Side

20/25

dhævelse, på mellemstatsligt grundlag endnu ikke er endeligt fastlagt, foreslås det

§ 2, stk. 2,

at den foreslåede ændring af udlændingelovens § 58 d, 1. pkt., og den

foreslåede bestemmelse i § 58 d, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7,

træder i kraft efter udlændinge- og integrationsministerens nærmere bestemmel-

se.

På den måde sikres det, at Danmark kan tilsluttes retsakten på mellemstatsligt

grundlag, så snart der er indgået en mellemstatslig aftale med Det Europæiske

Fællesskab herom. Den danske regering kan således meddele, at tiltrædelsespro-

cedurerne her i landet er afsluttet, når lovforslaget er vedtaget, og loven er stad-

fæstet, og aftalen er undertegnet af begge parter. Udlændinge- og integrations-

ministeren kan herefter sætte loven i kraft i tilknytning til aftalens ikrafttræden.

Det er endvidere hensigten, at den del af loven, der angår Eurodac-forordningen,

først sættes i kraft, når de fornødne tekniske løsninger og administrative sagsgan-

ge ved de myndigheder, som får tilladelse til at anmode om sammenligning med

Eurodac-oplysninger, og den myndighed mv., der skal være uafhængig kontrol-

myndighed, er blevet etableret.

§3

Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighed, indebæ-

rer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning

helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,

som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Side

21/25

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørel-

se nr. 1117 af 2. oktober 2017, som

senest ændret ved lov nr. [indsæt] af

[indsæt], foretages følgende ændrin-

ger:

§ 2 b.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.---

Stk. 4.

Udlændinge, der har opholdstil-

§ 2 b, stk. 4,

ændres »artikel 5, stk.

ladelse eller tilbagerejsetilladelse ud- 4, litra a« til: »artikel 6, stk. 5, litra a«.

stedt af et andet Schengenland, eller

som har visum til ophold af mere end

90 dages varighed med gyldighed be-

grænset til et andet Schengenland

(langtidsvisum), har ret til uden ugrun-

det ophold at rejse gennem Danmark i

medfør af Schengengrænsekodeksens

artikel 5, stk. 4, litra a.

§ 28.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Afvisning efter stk. 1-4 må dog

§ 28, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »artikel

ikke ske, hvis udlændingen i medfør af 5, stk. 4, litra c« til: »artikel 6, stk. 5,

Schengengrænsekodeksens artikel 5, litra c«.

stk. 4, litra c, har opnået særlig tilladel-

se til at indrejse i Danmark. Har udlæn-

dingen efter § 2 b, stk. 4, ret til at rejse

gennem Danmark, kan den pågælden-

de alene afvises efter stk. 1, nr. 1, jf.

stk. 2-4.

§ 38.

Ved grænsen til et land, der ikke

er tilsluttet Schengenkonventionen,

skal ind- og udrejsekontrol finde sted i

medfør af Schengengrænsekodeksens

artikel 6 og 7.

Stk. 2.

Ind- og udrejsekontrol må ikke

finde sted ved grænsen til et Schengen-

§ 38, stk. 1,

ændres »artikel 6 og 7«

til: »artikel 7 og 8«.

§ 38, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »artikel

23« til: »artikel 25«.

Side

22/25

land. Dog kan der undtagelsesvis ske

§ 38, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »artikel

kontrol ved en sådan grænse i medfør 4, 18 og 19« til: »artikel 5, 19 og 20«.

af Schengengrænsekodeksens artikel

23.

Stk. 3.

Ind- og udrejse over grænsen til

et land, der ikke er tilsluttet Schengen-

konventionen, må, medmindre andet

er fastsat i medfør af Schengengræn-

sekodeksens artikel 4, 18 og 19, alene

finde sted ved de grænseovergangs-

steder (havne og lufthavne), der er

godkendt af udlændinge- og integrati-

onsministeren, og alene inden for dis-

ses åbningstid. Udlændinge- og inte-

grationsministeren

kan

fastsætte

nærmere vilkår for godkendelsen af en

havn eller lufthavn som grænseover-

gangssted.

§ 39.

---

Stk. 1.

---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

Passet eller rejselegitimationen

skal ved ind- og udrejse forevises for

paskontrollen og under ophold her i

landet på begæring forevises for of-

fentlige myndigheder. Ved indrejse fra

§ 39, stk. 3, 2. pkt.,

§ 43, stk. 5,

eller udrejse til et Schengenland skal

2. pkt.,

ændres »artikel 23« til: »artikel

passet eller rejselegitimationen ikke 25«.

forevises for paskontrollen, medmin-

dre der undtagelsesvis sker kontrol ved

en sådan grænse i medfør af Schen-

gengrænsekodeksens artikel 23, jf. §

38, stk. 2. Udlændinge- og integrati-

onsministeren kan bestemme, at ud-

lændinge til stadighed skal medføre

deres pas eller anden legitimation un-

der ophold her i landet. Udlændinge-

og integrationsministeren kan endvide-

re fastsætte nærmere regler om de

betingelser, som en udlænding, der

ikke skal have udstedt visum for at

indrejse og opholde sig i Danmark, skal

opfylde ved indrejse og ophold her i

landet.

§ 43.

---

Stk. 1.

---

Side

23/25

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4

finder ikke anvendelse ved indrejse fra

et Schengenland. Stk. 3 finder dog an-

vendelse, hvis der er indført indrejse-

kontrol ved grænsen i medfør af

Schengengrænsekodeksens artikel 23,

jf. § 38, stk. 2, og udlændinge- og inte-

grationsministeren har truffet beslut-

ning efter § 59 a, stk. 2.

§ 58 d.

Udlændinge- og integrations-

ministeren kan fastsætte nærmere

bestemmelser til gennemførelse af

reglerne i Schengenkonventionen, VIS-

forordningen og Eurodacforordningen.

Der kan i den forbindelse fastsættes

bestemmelser om, at andre end Rigs-

politichefen efter § 58 j, stk. 1-3, kan

videregive oplysninger til det centrale

Eurodac-system.

§ 58 d, 1. pkt.,

indsættes efter »Eu-

rodacforordningen«: »,jf. dog stk. 2«,

og som

stk. 2

indsættes:

»Justitsministeren kan fastsætte nær-

mere regler til gennemførelse af be-

stemmelser i Eurodacforordningen om

sammenligning og videregivelse af

oplysninger med henblik på retshån-

dhævelse.«

§ 59.

Med bøde eller fængsel indtil 6

måneder straffes den udlændinge,

som:

1) Indrejser eller udrejser uden om

§ 59, stk. 1, nr. 1,

§ 59 a, stk. 2,

paskontrollen her i landet eller i et ændres »artikel 23« til: »artikel 25«.

andet nordisk land eller uden for

grænseovergangsstedets åbnings-

tid. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder

ikke ved indrejse fra eller udrejse til

et Schengenland, medmindre der

undtagelsesvis sker kontrol ved en

sådan grænse i medfør af Schen-

genkodeksens artikel 23, jf. § 38,

stk. 2. Ved straffens udmåling skal

det betragtes som en skærpende

omstændighed, at overtrædelsen er

begået i gentagelsestilfælde.

§ 59 a.

---

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke

anvendelse ved indrejse fra et Schen-

genland, medmindre udlændinge- og

integrationsministeren har truffet be-

Side

24/25

slutning om, at stk. 1 skal finde anven-

delse, i forbindelse med at der er ind-

ført indrejsekontrol ved grænsen i

medfør af Schengengrænsekodeksens

artikel 23, jf. § 38, stk. 2.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli

2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Tidspunktet for ikrafttræden af §

1, nr. 7, fastsættes af udlændinge- og

integrationsministeren.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning helt eller delvist sættes i kraft

for Færøerne og Grønland med de æn-

dringer, som de færøske og grønland-

ske forhold tilsiger.

Side

25/25