Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 55
Offentligt
1841649_0001.png
LOVSEKRETARIATET
NOTAT
OM DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOLS
AFGØRELSE PAPOSHVILI MOD BELGIEN.
Efter ønske fra Alternativet har Folketingets lovsekretariat udarbejdet en kort
gennemgang af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
storkammerafgørelse af 13. december 2016 Paposhvili mod Belgien.
2. januar 2018
Ref.: 16-000339-114
1. Sammenfatning
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol konkluderede, at Belgien ville
krænke Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3
og 8, hvis en alvorligt syg mand, blev sendt tilbage til Georgien, uden at der
blev taget stilling til konsekvenserne for hans helbred,
behandlingsmulighederne i Georgien samt konsekvenserne for hans
familieliv.
2. Hvad handler sagen om?
Georgie Paposhvili blev født i 1958 i Georgien, og indrejste i Belgien i 1998
med sin kone og seksårige datter. Efterfølgende fik parret yderligere to børn i
1999 og 2006. Mellem 1998 og 2005 blev Paposhvili dømt adskillige gange i
Belgien bl.a. for tyveri og røveri.
Paposhvili led af en række alvorlige sygdomme. I 2000 blev han
diagnosticeret med tuberkulose, som blev behandlet, men i 2008 blev det
konstateret, at sygdommen igen var aktiv. Tuberkulosen medførte en kronisk
lungesygdom, som blev behandlet med medicin. I 2006 blev han
diagnosticeret med leukæmi, og hans forventede levetid blev i februar 2008
vurderet til at være tre til fem år. Han led desuden af hepatitis C, som
formentlig var forårsaget af stofmisbrug. I 2015 fik han foretaget en scanning,
som viste, at han havde haft et slagtilfælde, som paralyserede hans venstre
arm. Det blev vurderet, at det ville kunne medføre organskade, og at
Paposhvili kunne dø, hvis han ikke modtog behandling for sygdommene.
Paposhvili havde ikke lovligt ophold i Belgien, og mens han afsonede en
fængselsstraf i august 2007, fik han et påbud om at udrejse af Belgien, når
han blev løsladt, med et indrejseforbud i 10 år. Paposhvili blev imidlertid ikke
udsendt ved løsladelsen, da han på daværende tidspunkt modtog
lægebehandling. Paposhvili søgte flere gange om opholdstilladelse i Belgien
med henvisning til sine sygdomme, og fordi han havde boet i Belgien i over 10
år og havde stor familiemæssig og social tilknytning til landet. Han fik afslag
1/4
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Kort gennemgang af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammerafgørelse af 13. december 2016 Paposhvili mod Belgien
på sine ansøgninger, og han fik på ny påbud om at udrejse. I juli 2010 fik
hans kone og børn tidsubegrænset ophold.
Paposhvili klagede i 2010 til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Han påstod, at det ville være en krænkelse af Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 2 om retten til liv og artikel 3 om
forbud mod tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling
eller straf, hvis han blev sendt tilbage til Georgien, da der ville være
begrænset adgang til medicinsk behandling af hans sygdomme, hvilket ville
nedsætte hans forventede levetid betragteligt. Han påstod desuden, at det
ville være en krænkelse af hans ret til respekt for familieliv efter artikel 8, hvis
han blev udsendt til Georgien og skulle leve resten af sit liv adskilt fra sin
familie. Udsendelsen af Paposhvili blev sat i bero under behandlingen af hans
klage.
Paposhvili blev arresteret adskillige gange mellem 2012 og 2015 for
butikstyveri. Paposhvili døde i juni 2016, og hans familie førte sagen videre
ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
3. Forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf
Paposhvili påstod, at det ville være i strid med EMRK artikel 3 om forbud mod
tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,
hvis han blev udsendt til Georgien, da der i Georgien ikke var tilstrækkelig
adgang til lægebehandling af hans sygdomme.
3.1. Domstolens udtalelse
Domstolen udtalte, at stater i udgangspunktet har ret til at kontrollere
udlændinges indrejse og ophold samt udvisning af udlændinge. Det kan
imidlertid være i strid med EMRK artikel 3 at udvise en udlænding, hvis der er
grund til at formode, at udlændingen derved risikerer at blive udsat for tortur
eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i
modtagerlandet.
Domstolen udtalte, at det i helt ekstraordinære situationer kan være i strid
med EMRK artikel 3, hvis en alvorligt syg udlænding udsendes til et land, hvor
der er grund til at tro, at udlændingen vil omkomme, vil opleve en alvorlig,
hurtig og irreversibel forværring af helbredet eller vil have en væsentligt
nedsat forventet levealder, på grund af manglende adgang til
lægebehandling. Dette indebærer imidlertid ikke, at der udelukkende kan ske
udvisning til lande, hvor der adgang til lægebehandling på samme niveau som
i den udvisende stat.
Ved udsendelse af alvorligt syge udlændinge skal en stat således foretage en
vurdering af, om den generelle adgang til lægebehandling i den modtagende
2/4
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Kort gennemgang af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammerafgørelse af 13. december 2016 Paposhvili mod Belgien
stat er tilstrækkelig til at behandle udlændingens sygdom, således at
vedkommende ikke risikerer at blive udsat for umenneskelig behandling.
Staten skal desuden vurdere, om udlændingen i den konkrete sag må
forventes at have reel adgang til den nødvendige lægebehandling. Her skal
der bl.a. tages hensyn til prisen på medicin og lægebehandling, om der er
sociale og familiære netværk, som kan hjælpe, og afstanden udlændingen vil
skulle rejse for at få adgang den nødvendige behandling.
Hvis der er grund til at tro, at udlændingen ikke vil have adgang til nødvendig
lægebehandling i den modtagende stat, skal den udsendende stat indhente
en garanti fra den modtagende stat om, at den nødvendige behandling vil
være til rådighed for udlændingen.
3.2. Domstolens konklusion
Domstolen konstaterede, at Paposhvili led af alvorlige, livstruende
sygdomme. Hans behandling i Belgien betød, at hans tilstand på daværende
tidspunkt var stabil, og at han kunne få en organtransplantation, hvilket var
han eneste chance for at blive kureret, forudsat at behandlingen blev
foretaget inden for kort tid. Hvis behandlingen blev afbrudt, ville hans
forventede levetid dale betydeligt. Hverken behandling eller
organtransplantation var tilsyneladende tilgængelig i Georgien.
Domstolen konkluderede derfor, at det ville have været i strid med EMRK
artikel 3, hvis Paposhvili var blevet udsendt til Georgien, uden at de belgiske
myndigheder havde foretaget en konkret vurdering af udsendelsens
konsekvenser for Paposhvilis helbred og hans reelle adgang til nødvendig
lægebehandling i Georgien.
4. Retten til respekt for familieliv
Paposhvili påstod også, at det ville være i strid med EMRK artikel 8 om retten
til respekt for familieliv at udsende ham til Georgien med indrejseforbud i 10
år, da han derved ville blive afskåret fra sin familie i Belgien, som var hans
eneste støtte.
4.1. Domstolens udtalelse
Domstolen udtalte, at stater i sager om udvisning skal foretage en afvejning
mellem individets interesser og samfundets modstående interesser. I en sag
vedrørende udsendelse af en alvorligt syg udlænding, skal der bl.a. foretages
en konkret vurdering af, i hvor høj grad udlændingen er afhængig af sin
familie som følge af det forringede helbred. Domstolen konkluderede, at de
belgiske myndigheder ikke havde foretaget denne vurdering, da
myndighederne ikke havde påbegyndt en egentlig udsendelse af Paposhvili.
3/4
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Kort gennemgang af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammerafgørelse af 13. december 2016 Paposhvili mod Belgien
1841649_0004.png
4.2. Domstolens konklusion
Domstolen udtalte, at det er de belgiske myndigheders opgave at foretage en
konkret vurdering af konsekvenserne for Paposhvilis familieliv, og domstolen
afholdt derfor sig selv fra at foretage en sådan vurdering. Domstolen
konkluderede imidlertid, at det var en processuel forpligtelse at foretage en
sådan vurdering. Hvis de belgiske myndigheder havde konkluderet, at
Paposhvili kunne udsendes i overensstemmelse med EMRK artikel 3, ville
myndighederne ligeledes skulle vurdere, om hans familie med rimelighed
kunne forventes at følge med ham til Georgien, og hvis ikke om hans ret til
respekt for familieliv dermed ville medføre, at Paposhvili havde ret til at blive i
Belgien i sin resterende levetid.
Hvis ikke en sådan vurdering var foretaget, ville det have været i strid med
EMRK artikel 8 om retten til respekt for familieliv at udsende Paposhvili.
5. Retten til liv
Paposhvili påstod også, at det ville være en krænkelse af EMRK artikel 2 om
retten til liv, hvis han blev udsendt til Georgien. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol undlod at tage stilling til denne påstand.
6. Yderligere oplysninger
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 13. december
2016, Paposhvili mod Belgien, sagsnr. 41738/10, er tilgængelig her:
https://hudoc.echr.coe.int/eng#{"fulltext":["paposhvili"],"documentcollectionid2"
:["GRANDCHAMBER","CHAMBER"],"itemid":["001-169662"]}
Et engelsk referat af afgørelsen er tilgængelig her:
https://hudoc.echr.coe.int/eng#{"fulltext":["paposhvili"],"display":[2],"documentc
ollectionid2":["GRANDCHAMBER","CHAMBER"],"itemid":["002-11438"]}
4/4