Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 51
Offentligt
Til regeringen
- Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg
- Erhvervsminister Brian Mikkelsen
- Finansminister Kristian Jensen
- Beskæftigelsesminister
Troels Lund Poulsen
- Skatteminister
Karsten Lauritzen
C.c. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, v/Udvalgssekretær Liza Christensen
20. december 2017
Lov om ændring af udlændingeloven L-135
I store danske virksomheder er vi afhængige af at kunne indhente kvalificeret udenlandsk
arbejdskraft for at opretholde vores konkurrenceevne. Vi har derfor besluttet at adressere nogle
af de problematikker og administrative byrder, som vi har oplevet efter, at
Ændring af
Udlændingeloven vedrørende Beløbsordningen
(L-135) trådte i kraft den 1. juli 2017. Vi vil
desuden foreslå løsningsmodeller, som kan afhjælpe problemerne, så vi har adgang til den
nødvendige kvalificerede arbejdskraft fra lande udenfor EU/EØS.
Korte arbejdsophold
En del af problematikken består i, at vi i mange af de store danske virksomheder har
medarbejdere fra lande uden for EU/EØS, som ikke er ansat i de danske enheder men i
koncernforbundne selskaber, og som i forbindelse med deres stilling rejser til og fra Danmark på
korte arbejdsophold (som kræver en dansk arbejds- og opholdstilladelse, da der bl.a. opstår hel
eller delvis skattepligt). Indtil for nyligt har vi i langt de fleste tilfælde brugt beløbssporet under
Fast-track ordningen, så vores udenlandske medarbejdere kan arbejde skiftevis i Danmark og i
udlandet, uden at opholdstilladelsen bortfalder, når de rejser ind og ud af Danmark, for eksempel
i forbindelse med kortidsopgaver, projekter og sidemandsoplæring.
Med ændringerne per 1. juli 2017 har virksomhederne i Danmark ikke længere den samme
fleksibilitet til at indhente kvalificeret arbejdskraft til korte arbejdsophold under Beløbsordningen,
da skærpelsen af beregningsgrundlaget for Beløbsordningen i L-135 har skabt en række
administrative byrder for virksomhederne. Nogle af disse udfordringer er nævnt i nedenstående:
Bankkonto i Danmark
Efter 1. juli 2017 skal lønnen eller dele af lønnen til udenlandske medarbejdere under
Beløbsordningen udbetales til en dansk bankkonto. Dette har vist sig at være en stor udfordring
både økonomisk og administrativt for de danske virksomheder og vores udenlandske
medarbejdere.
Familie og livsinteresser forbliver i hjemlandet
En anden udfordring i forbindelse med at skulle udbetale lønnen til en konto i Danmark opstår i
situationer, hvor medarbejderens familier og daglige udgifter forbliver i hjemlandet.
Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og sygeforsikringer i lande som USA, Kina og
Indien kan typisk kun opretholdes, hvis lønnen udbetales i hjemlandet. Det betyder, at
medarbejderens familie ikke kan forblive dækket af medarbejderens sygeforsikringer, fordi lønnen
ikke længere kan udbetales i hjemlandet, men skal udbetales til en bankkonto i Danmark. Dette
er et stort problem, hvis medarbejderens børn eller ægtefælle bliver syge, mens medarbejderen
arbejder i Danmark, da mange af disse lande ikke har den samme offentlige sygesikring, som vi
har i Danmark.
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Henvendelse af 20/12-17 fra Chr. Hansen Holding, NNE, Grundfos Holding, m.fl., vedrørende lov om ændring af udlændingeloven
1839432_0002.png
Page 2 of 4
20 December 2017
Personalegoder
De fleste danske virksomheder tilbyder medarbejderne valgfrie personalegoder som for eksempel
frokostordning, personaleforening og fitnesscenter. Omkostningen for disse personalegoder
dækkes delvist af virksomheden og delvist af medarbejderen. Medarbejderbetalingen for disse
goder sker typisk via løntræk.
Udenlandske medarbejdere, hvis løn ligger tæt på den minimumsløn, som er krævet for at opnå
dansk arbejdstilladelse under Beløbsordningen (408.800 kr./år), kan med ændringerne per 1. juli
ikke modtage disse personalegoder på lige fod med danske medarbejdere, da løntrækket anses
for at nedsætte den krævede minimumsløn på 408.800 kr./år, og medarbejderen risikerer at falde
under beløbsgrænsen for arbejdstilladelsen.
Lejligheder og lejekontrakter
Mange danske virksomheder tilbyder ofte fri bolig for at kunne tiltrække medarbejdere fra
udlandet, som skal arbejde i Danmark i en kortere periode, og som bibeholder deres bolig i
hjemlandet. Med ændringerne per 1. juli 2017 må virksomhederne ikke længere inkludere
arbejdsgiverbetalt bolig som en del af minimumslønnen som krævet under Beløbsordningen. Det
betyder, at for eksempel en nyuddannet ingeniør fra udlandet skal have en bruttoløn på 408.800
kr./år (ca. 34.000 kr./måned) plus fri bolig, hvilket i Hovedstadsområdet er ca. 13.000 kr./måned.
En nyuddannet ingeniør fra udlandet får dermed en månedsløn på ca. 47.000 kr., hvilket svarer til
en månedsløn, som en dansk medarbejder vil få med 6 års erfaring (se nedenstående lønstatistik
fra IDA).
En yderligere udfordring i forhold til fri bolig er, at mange udlejningsfirmaer kun vil udleje deres
boliger til virksomheder og ikke til private personer. Endvidere ønsker udlejningsfirmaerne typisk,
at virksomhederne står for lejekontrakten og betaling af huslejen. Dette er især tilfældet i
Hovedstadsområdet, hvor der er et stort pres på boligmarkedet og særlig stor efterspørgsel efter
lejelejligheder. Fri bolig kan derfor i de fleste tilfælde ikke konverteres til et løntillæg i likvide
midler, som kan indgå som en del af minimumslønnen.
Kilde: IDA lønstatistik 2016
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Henvendelse af 20/12-17 fra Chr. Hansen Holding, NNE, Grundfos Holding, m.fl., vedrørende lov om ændring af udlændingeloven
1839432_0003.png
Page 3 of 4
20 December 2017
Som det fremgår af ovenstående, har skærpelsen af Beløbsordningen medført betydelige
administrative og økonomiske byrder for danske virksomheder, som beskæftiger udenlandsk
arbejdskraft; især for virksomheder med globale aktiviteter. De skærpede regler gør, at
virksomhederne ikke altid kan anvende den arbejdskraft, som er nødvendig for at løse
opgaverne, for eksempel fordi virksomheden ikke kan flytte medarbejdere fra udenlandske
afdelinger og datterselskaber til Danmark. For at bevare arbejdsopgaverne og medarbejderne i
Danmark er det vigtigt for de danske virksomheder at kunne hente højtkvalificerede udlændinge
hurtigt, fleksibelt og uden unødig administration. Som det fremgår af nedenstående statistik fra
IDA vil dette blive endnu vigtigere i fremtiden, hvor der forventes stor mangel på ingeniører og
andre specialister. Det vil være afgørende for de danske virksomheders konkurrenceevne at have
mulighed for at rekruttere den bedst kvalificerede udenlandske arbejdskraft til Danmark.
Kilde: Ingeniørforeningen, IDA i samarbejde med DI
Maj 2015
Forslag
Vi har følgende forslag for at fjerne nogle af de udfordringer, der er opstået på baggrund af
ændringerne i Beløbsordningen i L-135:
Undtagelse for krav om lønudbetaling til dansk bankkonto i reglerne for
beløbssporet under Fast-track ordningen
Virksomhederne i Fast-track ordningen er certificeret af Styrelsen for International
Rekruttering og Integration (SIRI) og opfylder de krav, der stilles for at sikre ordnede
ansættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked og bekæmpelse af social dumping. Det
bør derfor ikke være nødvendigt at pålægge virksomheder, som er certificerede iht. Fast-
track ordningen, øgede administrative byrder for at imødekomme krav om lønudbetaling
til dansk bankkonto.
Justering af korttidsophold i Fast-track sporet til også at gælde arbejdsophold i 3
ikke-sammenhængende måneder fordelt over en 12 måneders periode
Justering af reglerne under korttidsopholdet til også at gælde arbejdshold i 3 ikke-
sammenhængende måneder fordelt over en 12 måneders periode vil give de danske
virksomheder mulighed for hurtigt at kunne indhente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft
til korte arbejdsophold i Danmark og sikre, at arbejdsopgaver og produktion kan
opretholdes i Danmark.
Derudover er det et stort ønske fra de danske virksomheder, at den nuværende 3
måneders periode på sigt øges til 6 måneder for yderligere at styrke de danske
virksomheders konkurrenceevne.
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Henvendelse af 20/12-17 fra Chr. Hansen Holding, NNE, Grundfos Holding, m.fl., vedrørende lov om ændring af udlændingeloven
1839432_0004.png
Page 4 of 4
20 December 2017
Justering af nettolønspraksis
Justering af nettolønstræk således at medarbejdervalgte personalegoder som f.eks.
kantine, personaleforening og fitness ikke anses som nedsættelse af lønnen iht.
Beløbsordningen. Lønkravet i Beløbsordningen er 408.800 kr. brutto om året.
Medarbejderbidrag til kantine osv. er typisk nettolønstræk og bør derfor ikke anses for at
reducere medarbejderens basisløn.
Justering af Beløbsordningen sådan at fri bolig kan indgå som en del af lønpakken
inden for beløbsordningen på 408.800 kr.
Denne justering vil gøre det nemmere for danske virksomheder at tiltrække udenlandske
specialister, da det ofte er en stor barriere for de udenlandske medarbejdere selv at
skulle stå for bolig og indgåelse af lejekontrakt. Dette gælder især i Hovedstadsområdet,
hvor der er et stort pres på boligmarkedet og mangel på lejelejligheder.
Såfremt der er brug for at få ovenstående uddybet, er I meget velkommen til at kontakte Birgitte
Høj Ranch, Senior Global Mobility Consultant, NNE.
Med venlig hilsen
Alice Larsen, CVP, Human Resources
Chr. Hansen Holding A/S
Iben Schmidt Helbirk, CVP, People & Comm.
NNE A/S
Ulrik Sørensen Tinggaard, VP, Corporate HR
H. Lundbeck A/S
Line Krogh Vogdrup, Director, HR
BestSeller A/S
Henrik M. Christiansen, Group SVP, HR
Grundfos Holding A/S
Hanne Blume, CHRO
Ørsted A/S
Nicole Offendal, SVP, Global Head of HR
Legal & Labour Relations
Danske Bank A/S