UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 5: Ny samling af svar på spørgsmål stillet til udlændinge- og integrationsministeren ifbm. UUI alm. del- samrådsspm. AW-AZ om lovligheden af udlændinge- og integrationsministerens instruks om mindreårige gifte asylansøgere

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 5
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udtændinge- og

Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 922 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (5) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

SpØrgsmai nr. 922:

22.

2017

FamiliesammenfØring

Siotsholrnsgade 10

1216 København K

Tel.

Mai

Web

CVRnF.

Sagsnr.

Akt-id

61984000

[email protected]

www.uimdk

36977191

2017-9990

255066

Vil ministeren redegøre for, hvorfor Udlændinge- og Integrationsministeriets

notat (vejledning) om fortolkning af Danmarks internationale forpligtigelser i

sager om Udlændingestyrelsens indkvartering at mindreårige ægtefæller og

samlevere på asylcentrene tørst var færdigt og klar til at blive udsendt den 12.

december 2016 henset til at vejledningen blev udarbejdet i anledning at

ministerens indkvarteringsinstruks tilbage fra 10. februar 2016, herunder

redegøre for årsagen til den manglende færdiggørelse af vejledningen, og hvad

den har beroet på, eftersom ministeriet over for Ombudsmanden først oplyser, at

vejledningen er klat i sommeren 2016 og efterfølgende i brev at 22. august 2016—

efter fornyet henvendelse fra Ombudsmanden

oplyser, at vejledningen

forventes færdiggjort i september 2016, hvorefter den endeligt er klar den 12.

december 2016?

—

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriets notat at 12. december 2016 om

fortolkningen at Danmarks internationale forpligtelser i sager om

Udlændingestytelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på

asylcentrene er ved brev at samme dato sendt til Udlændinge- og

Integrationsudvalget (UUI alm. del bilag 75).

Notatet skal ses i sammenhæng med de retningslinjer, som Udlændingestyrelsen

den 1. juli 2016 udstedte til indkvarteringsoperatørerne for indkvartering af

mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende med en

person, som opholder sig i Danmark.

Notatet, der er på 18 sider, indeholder en gennemgang at rækkevidden af

Danmarks internationale forpligtelser i sager om indkvartering af mindreårige

ægtefæller og samlevere på asylcentrene, herunder om afvejningen i de konkrete

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 5: Ny samling af svar på spørgsmål stillet til udlændinge- og integrationsministeren ifbm. UUI alm. del- samrådsspm. AW-AZ om lovligheden af udlændinge- og integrationsministerens instruks om mindreårige gifte asylansøgere

sager og om vægtningen af udvalgte momenter, bl.a. parternes alder,

tvangselementet, graviditet, børn, helbreds- og trivselsmæssige forhold.

Notatet har været genstand for grundige overvejelser og drøftelser om rammerne

for indkvarteringsordningen og afvejningen i de konkrete sager under

hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

2/2

Ministeren

Udlændinge- og lntegrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 923 (alm. del) efter ønske fra MattiasTesfaye (5) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

SpØrgsmal nr. 923:

22. juii 2017

Fa miliesa m menføring

Siotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mal

Web

CVRnr.

sagsnr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uimdk

36977191

2017-9992

255070

Vil ministeren redegøre for, hvad der i dag er gældende praksis for

Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere på

asylcentrene, når det følger af vejledningen af 1. juli 2016 til

indkvarteringsoperatøren afsnit 2.1.1., at “indrejser en mindreårige asylansøger

mellem 15 og 18 år sammen med en person, som efter det oplyste et den

mindreariges ægtefælle eller samlever, skal de

forbindelse med den første

indkvartering på modtagecenteret indkvarteres hver for sig, medmindre der

foreligger helt særlige omstændigheder”, når det samtidig af notat (vejledning)

om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtigelser i sager om

Udlændingestyrelsens indkvartering af ægtefæller og samlevere på asylcentrene

af 12. december 2016 fremgår af afsnit 2.1. s. 3, at uanset udgangspunktet om

separat indkvartering “skal [Udlændingestyrelsen] dog allerede ved den første

indkvartering vurdere, om der foreligger helt særlige omstændigheder, der

tilsiger, at parret allerede ved ankomsten skal indkvarteres sammen.” og afsnit 3

s.12 “at der uanset det generelle udgangspunkt for indkvarteringsordningen er

vurderingen af, om der er

de enkelte sager kan ske separat indkvartering, som

anført altid en konkret og individuel vurdering. Det skal således i hver enkelt sag

om indkvartering af mindreårige ægtefæller eller samlevere foretages en konkret

vurdering af, om det på baggrund af sagens samlede omstændigheder er sagligt

og proportionalt bla. ud fra hensynet til barnets tarv at meddele påbud om

separat indkvartering”?

—

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:

“1. Som det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 12.

december 2016 om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i

sager om Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og

samlevere på asylcentrene (UUI Alm.del Bilag 75), kan der ikke ske fælles

—

Side

1/3

indkvartering af ægtefæller eller samlevere på asylcentrene, hvis den ene eller

begge parter er under 15 år.

Udgangspunktet er endvidere, at der ikke kan ske fælles indkvartering af

ægtefæller og sam levere på asylcentrene, hvis den ene eller begge patter et

under 18 år.

Udlændingestyrelsen skal dog i hver enkelt sag om indkvartering af

mindreårige ægtefæller eller samlevere, hvor ingen af parterne er under 15 år,

foretage en konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund at sagens samlede

omstændigheder er sagligt og proportionalt at meddele påbud om separat

indkvartering. Endvidere må et sådant påbud alene opretholdes, så længe det

er toreneligt med Danmarks internationale forpligtelser.

2. Udlændingestyrelsen har den 1. juli 2016 udstedt retningslinjer til

indkvarteringsoperatørerne for indkvartering af mindreårige asylansøgere,

som har indgået ægteskab eller er samlevende med en person, som opholder

sig i Danmark (UUI Alm.del Bilag 220). Disse retningslinjer redegør nærmere

for proceduren for indkvartering

forbindelse med ankomsten til Danmark

af mindreårige asylansøgere, som har indgået ægteskab eller er samlevende

med en person, som også opholder sig i Danmark (“den første indkvartering”

og for indkvarteringsforholdene for eventuelt adskilte ægtefæller og

samlevere.

—

Som det fremgår af retningslinjerne skal indkvarteringsoperatørerne hurtigst

muligt, efter at det er konstateret, at der på centeret opholder sig en

mindreårig, som har indgået ægteskab eller er samlevende, orientere

Udlændingestyrelsen om parret såvel skriftligt som telefonisk på en

døgnbemandet hotline.

Udlændingestyrelsen beslutter i forbindelse med orienteringen på baggrund af

en konkret vurdering, om der foreligger helt særlige omstændigheder, der

tilsiger, at parret allerede ved ankomsten skal indkvarteres sammen.

Idet der er tale om retningslinjer til indkvarteringsoperatørerne, indeholder

retningslinjerne ikke en nærmere beskrivelse at, hvilke hensyn

Udlændingestyrelsen skal lægge vægt på. En beskrivelse heraf fremgår

derimod at Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 12. december

2016 om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser

sager om

Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere

på asylcentrene (UUI Alm.del Bilag 75).

—

Som det fremgår af punkt 2.1.

notatet, vil der foreligge helt særlige

omstændigheder, der tilsiger, at parret allerede ved ankomsten skal

indkvarteres sammen, f.eks. hvis parret har børn og den mindreårige på grund

af f.eks. et handicap er klart afhængig af den myndige partners pasning og

pleje og bistand til at drage omsorg for parrets børn. Et andet eksempel kan

være tilfælde, hvor parret har børn, forældrene er traumatiserede, og

Side

2/3

relevante fagpersoner vurderer, at den fortsatte forældreevne og omsorg over

for børnene er aldeles afhængig af, at begge forældre bor sammen med

børnene, også under den indledningsvise indkvartering.

I forlængelse af styrelsens beslutning om, hvorvidt der i forbindelse med den

første indkvartering skal ske separat indkvartering, indleder

Udlændingestyrelsen en sagsbehandlingsproces. Der henvises i den forbindelse

til Udlændingestyrelsens bidrag til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 809

fra Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Udlændingestyrelsen træffer herefter hurtigst muligt en afgørelse efter

udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt. Afgørelserne træffes under

hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser, således som disse er

beskrevet

Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 12. december

2016 om fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser

sager om

Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere

på asylcentrene fUUI Alm.del Bilag 75).

—

I de sager, hvor parterne har et beskyttelsesværdigt familieliv, og hvor

Udlændingestyrelsen har vurderet, at det er proportionalt og sagligt at

indkvartere parret hver for sig, vil Udlændingestyrelsen have pligt til løbende

at revurdere afgørelsen, hvis den separate indkvartering konkret måtte være af

længere varighed. Det samme gælder, hvis konkrete grunde i øvrigt tilsiger, at

afgørelsen revurderes løbende. Der henvises i den forbindelse til afsnit 3.2 i

Udlændinge- og Integrationsministeriets notat af 12. december 2016 om

fortolkningen af Danmarks internationale forpligtelser i sager om

Udlændingestyrelsens indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere

på asylcentrene (UUI Alm.del Bilag 75).”

—

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

3/3

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 924 (alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (5) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

SpØrgsmal nr.

924:

Vil ministeren redegøre for, om ministerens indkvarteringsinstruks af 10. februar

2016 lever op til det helt grundlæggende forvaltningsretlige legalitetsprincip,

herunder redegøre for om instruksen er udstedt i overensstemmelse med den

formelle lovs princip, som i relation til forvaltningen betyder, at forvaltningen er

bundet til at overholde lovene under udøvelsen af deres virksomhed og følgelig

ikke kan træffe afgørelser, der er uforenelige med loven? Vil ministeren

derudover redegøre for hjemmelsgrundlaget for indkvarteringsinstruksen,

herunder om det skærpede hjemmelskrav, der gælder hvor forvaltningen griber

ind i borgernes forhold omfattet af enten grundloven eller Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, er iagttaget i tilstrækkelig grad?

Svar:

Som jeg også nævnte under behandlingen af samrådsspørgsmål AT og AU (UUI

alm. del) den 1. juni 2017, havde dokumentet på det tidspunkt, hvor vi sad og

arbejdede med pressemeddelelsen, ikke karakter af en instruks.

22juli 2017

FamifiesammenfØring

Slotsholrnsgade 10

1216 København K

Tel,

Mal

Web

CVRnr.

Sags nr.

Akt-id

61984000

[email protected]

www.uirndk

36977191

20179994

255076

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

UdLændinge- og

Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 937 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 937:

Sjuh2Ol7

Fa miliesam menføri ng

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mai

Web

CVR nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017- 10277

257877

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samradet den 23. juni 2017

om lovligheden af ministerens instruks om mindreårige gifte asylansøgere, jf. UUI

alm. del samrådsspm. AW-AZ.

Svar:

Hermed oversendes det Ønskede talepapir.

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

1/1

Talepapir

Arrangement:

Hvornår:

Samrådsspørgsrnål AW, AX,

Fredag den 23. juni

2017

kl.

9.30

UdLændinge- og

Integrationsministeriet

—

13. juni 2017

DET TALTE ORD GÆLDER

sags

nr.

Akt-id

Udkast til tale til brug for besvarelsen af samråds

spørgsmål AW-AZ fra Udlændinge- og Integrations

udvalget.

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen

(SF), Johanne Schrnidt-Niesen (EL), Sofie Carsten Niel

sen (Ry), Mattias Tesfaye (5) og Josephine Fock (ALT).

$amrådssporgsmål

AW og AY

$amrådssporgsmål AW:

“Vil ministeren detaljeret redegøre forforløbet efter at

ni in isteren fjernede form uleringen om a tforetage en

konkret vurdering

pressemeddelelsen af] 0. febritar

2016, herunder orientere om hvordan det gik til at pres

semeddelelsen fik karakter afen instruks på ministerens

ressortområde, hvornår iforløbet det går op for ministe

ren atpressemeddelelsen harfået karakter af en instntks,

hvorvidt ministeren efterfølgende afsit embedsværk blev

gjort opmærksom på at instruksen i sit indhold var ttlov

lig, om ministeren blev vejledt om ikke at lade presse-

meddelelsen blive fidgt op med en instruks, og om mini

steren efterfølgende fulgte op og lod sig orientere om

Udlændinges tyrelsens håndtering af de konkrete sager?”

Samrådssporgsmål AY:

“Vil in in isteren redegøre forforløbet i Udlændinges ty

relsen efter ni odtagelsen afden undtagelsesfrie instrttks,

herunder hvorvidt der ved modtagelsen i Udlcendingesty

relsen opstår bekymring omkring lovligheden afinstruk

sen, hvorvidt der iværksættes tiltag med henblik på atfo

retage en undtagelsesfri adskillelse i sagerne, samt

hvornår

man

i Udlændingestyrelsen bliver opmærksom

på, at instruksen er ulovlig i sit indhold, og hvornår man

ophører med at administrere i overensstemmelse med in

struksen?

[Indledning]

4 samrådsspørgsmål, der er stillet, følger op på

ne svar på samrådet den 1. juni 2017 på sarnrådsspørgs

mål AT og AU.

Jeg vil først svare på spørgsmål AW og AY i sammen

hæng, da begge spørgsmål går på forløbet efter presse-

meddelelsen af 10. februar 2016. Derefter vil jeg svare

på de øvrige to spørgsmål.

Samrådsspørgsmålene drejer sig naturligt nok om emner,

som

vi også berørte på samrådet d. 1. juni. Derfor er de

svar, jeg giver i dag, på flere punkter en gentagelse af de

svar, som jeg gav under det samråd. Det kan ikke være

anderledes.

[Den politiske holdning til barnebrude]

Inden jeg svarer på spørgsmålene, vil jeg gerne

minde

den politiske debat, som jeg oplevede den i tiden

omkring min praksisændring i februar 2016.

I dag forsøger også oppositionen jo nærmest at fremstille

det, som om de hele tiden har været imod barnebrude på

de danske asylcentre.

Men sådan var det jo ikke. Når praksis blev ændret tilba

ge i februar sidste år, skyldes det, at jeg tog initiativ til at

vende den tidligere praksis på hovedet.

Fordi jeg ønsker, at pigerne skal have frihed til at leve

deres liv,

sker.

som

de ønsker og vælge den ægtefælle, de øn

Derfor ønskede jeg at skille parrene ad og lægge en så

restriktiv linje som overhovedet muligt.

min

holdning er, at jeg i sidste ende har ansvaret for

de her piger og for, at de ikke på danske asylcentre fast

holdes i et ufrivilligt ægteskab.

Derfor var det mit klare politiske mål at sikre pigerne en

form for pusterum, hvor de kunne overveje deres situati

on.

For mig er det aldeles uklart, om det også er det, opposi

tionen ville. Og om det er det, man vil i dag.

Men med den praksis, som jeg har gennemført, er det he

le nu vendt 180 grader.

Uanset om man bliver adskilt eller ikke, så bliver alle

par, hvor der er en mindreårig involveret, i dag oplyst

om, at i Danmark er udgangspunktet, at man ikke

kan

leve sammen med en rnindreårig på vores asylcentre.

Den håndsrækning

jeg glad for, at vi tilbyder de her

unge piger.

[Forløbet efter, at ministeren tog forbelioldet ud af

pressemeddelelsen]

Så vender jeg

mig

mod

spørgsmålene.

Der spørges først, hvordan det gik til, at presserneddelel

sen fik karakter af en instruks. Det spørgsmål blev også

stillet rnundtligt under samrådet den 1. juni

gerne svare på spørgsmålet igen.

—

men jeg vil

Først vil jeg for en god ordens skyld gentage, hvordan

forløbet var i forbindelse med udsendelsen af presse-

meddelelsen. Det er en forudsætning for at kunne svare

fyldestgørende på spørgsmålet.

Som jeg nævnte i min tale under samrådet den 1. juni,

gik rådgivningen af mig fra mine embedsmænd på, at der

i selve indkvarteringsordningen skulle være en undtagel

sesmulighed i særlige tilfælde.

Jeg havde gerne set, at alle par kunne adskilles, men det

var vurderingen, at det ikke var muligt i forhold til vores

internationale forpligtelser.

I presserneddelelsen valgte jeg at beskrive den generelle

indkvarteringsordning, så min holdning stod helt klart.

Og som jeg oplyste under samrådet den 1. juni, var det

mig selv, der ændrede presserneddelelsen og tog forbe

holdet ud afpresserneddelelsen.

Når pressemeddelelsen efterfølgende fik karakter af en

instniks, skyldes det, at der ikke i umiddelbar forlængel

se afpresserneddelelsen blev sendt en egentlig skriftlig

instruks til Udlændingestyrelsen, som beskrev de undta

gelser, der skulle gøres.

Det var det, jeg oplyste under samrådet den 1. juni. At

presserneddelelsen efterfølgende fik karakter af en in

struks. Det vil jeg prøve at uddybe, så det forhåbentlig

bliver klarere. For jeg forstår sådan set godt, at der kan

være

tvivl

om forløbet. Det er også derfor, at jeg under

samrådet tilkendegav, at der er ting, vi skulle have

gjort

anderledes.

Under samrådet blev jeg spurgt, hvornår pressemeddelel

sen blev til en instruks. Jeg tror endda, at der var

spørgsmål

om,

på hvilken dag og klokkeslæt dette mere

præcist skete. Og det er også sådan, jeg forstår denne del

af sarnrådsspørgsmålet.

Hvis jeg skal kunne svare på dette, forudsætter det, at jeg

eller ministeriet på et eller andet tidspunkt siger, at nu er

der tale om en instruks, ikke en pressemeddelelse. Sådan

var det ikke.

Det, jeg sagde på samrådet den 1. juni, var, at presse-

meddelelsen efterfølgende

fik karakter af en instruks.

—

på et eller andet tidspunkt

—

Når pressemeddelelsen får karakter af en instruks, så

skyldes det altså ikke, at vi på et eller andet tidspunkt be

slutter os for, at nu, fra dette tidspunkt, er pressemedde

lelsen ikke længere en presserneddelelse, men en in

struks.

Det står derimod klart, at pressemeddelelsen ikke umid

delbart efter den 10. februar 2016 blev fulgt op af andre

skriftlige instrukser til Udlændingestyrelsen.

Og derfor blev min presserneddelelse,

som

departementet

samme dag sendte til Udlændingestyrelsen pr. mail uden

yderligere forklarende tekst, altså den eneste skriftlige

kommunikation om rammerne for ordningen på dette

tidspunkt til Udlændingestyrelsen.

Og da der ikke nogenlunde samtidig korn anden skriftlig

kommunikation til Udlændingestyrelsen, betyder det, at

pressemeddelelsen blev til instruksen. Men det skyldes

altså ikke pressemeddelelsen i sig selv, for det er netop

en presserneddelelse, da den bliver sendt ud. Det skyldes,

at pressemeddelelsen ikke bliver fulgt op af en egentlig

skriftlig instruks.

For at bruge oinbudsmandens ord

—

og her citerer jeg:

“Der findes således

ikke

i det sagsmateriale,

som

jeg har

modtaget, nogenlunde samtidig dokumentation for, at det

allerede den 10. februar 2017 blev lagt til

grund

som en

klar forudsætning, at det i visse tilfælde ville være i strid

med gældende ret at adskille parterne.”

—

citat slut.

Det er på den baggrund, at ombudsmanden finder,

• at pressemeddelelsen får karakter af en instruks,

• at instruksen efter sit indhold er ulovlig, og

• at instruksen medførte en betydelig risiko for, at

der blev truffet forkerte afgørelser

i de konkrete sa

ger.

Og derfor har fremgangsmåden efter ombudsmandens

opfattelse været meget risikabel i forhold til den grund

læggende pligt til at sikre lovlig administration.

Begge dele har jeg taget til efterretning. Og det betyder

også, at jeg anerkender, at forløbet har medført en bety

delig risiko for, at der blev truffet forkerte afgørelser.

Men som jeg også gentagne gange sagde under samrådet

den 1. juni, og som jeg vil komme tilbage til, administre

rede Udlændingestyrelsen rent faktisk ikke ordningen

undtagelsesfrit.

Som jeg tidligere har sagt, skulle vi dog i umiddelbart

forlængelse af, at presserneddelelsen blev sendt til Ud

lændingestyrelsen, have fulgt op med en egentlig skrift

lig instruks til styrelsen, der indeholdt de nødvendige

forbehold. Det skulle vi. Det tager jeg, som jeg også sag

de på samrådet den 1. juni, på mig.

Som jeg redegjorde for under samrådet den 1. juni, og

som det også indgår i ombudsmandens redegørelse,

sendte departernentet godt en måned senere, den 18.

marts 2016, en e-rnail til Udlændingestyrelsen.

Denne mail sendes i forlængelse af de løbende juridiske

drøftelser mellem departementet og Udlændingestyrelsen

bl.a. i forhold til udarbejdelse af retningslinjer om ram

merne for ordningen. Mailen indeholder det talepapir,

som jeg anvendte under samrådet den

15.

marts, og den

indeholder andre dokumenter, der er brugt i forbindelse

med min forberedelse af samrådet. Herudover tilkende

gives det skriftligt over for Udlændingestyrelsen, at der

skal gøres undtagelse i tilfælde, hvor separat indkvarte

ring vil være i strid med vores internationale forpligtel

ser. Det tilkendegives også, at Udlændingestyrelsen skal

orientere departementet om de sager, hvor styrelsen fin

der, at der ikke kan ske separat indkvartering af hensyn

til Danmarks internationale forpligtelser. Endvidere til

kendegives det, at tvivlsspørgsmål

rækkevidden af

Danmarks internationale forpligtelser kan forelægges for

departementet.

Når denne mail sendes på dette tidspunkt, er det således i

forlængelse afsamrådet den

15. marts

2016, og tilkende

givelsen i mailen

om, at

der skal foretages en individuel

vurdering skal bl.a. ses i lyset af det,

som

ombudsman

den også senere peger på: nemlig den risiko for forkerte

afgørelser, som forløbet indtil da kunne føre til.

***

Der er blevet spurgt meget til et koncerndirektionsrnøde

den 10. februar, hvor jeg deltog sammen med koncerudi

rektionen i Udlændinge- og Integrationsministeriet

samme dag som

min

pressemeddelelse udsendes.

—

Som det fremgår af ombudsmandens redegørelse, har

ministeriet

gjort

ombudsmanden bekendt med, at det

mundtligt har været tilkendegivet over for Udlændinge

styrelsen ved flere lejligheder, at der ville være tilfælde,

hvor der af hensyn til Danmarks internationale forpligtel

ser skulle gøres undtagelse fra udgangspunktet om sepa

rat indkvartering, og at styrelsen i disse tilfælde naturlig

vis skulle administrere i overensstemmelse med dette.

Og det fremgår også af ombudsmandens redegørelse, at

ministeriet har oplyst, at dette blev drøftet på et koncern

direktionsmøde den 10. februar 2016, hvor bl.a. Udlæn

dingestyrelsen deltog.

Men fordi der ikke foreligger et referat fra drøftelserne

på direktionsmødet og dermed intet på skrift, indgår dette

møde kun i begrænset omfang i ombudsmandens samle

de vurdering.

Og som jeg sagde flere gange under samrådet den 1. juni,

er ombudsmanden også bekendt med det øvrige, interne

materiale

i sagen, som

belyser ministeriets retlige over

vejelser forud for og i tilknytning til udsendelsen af pres

semeddelelsen.

Endvidere er ombudsmanden bekendt med de udtalelser,

som

ministeriet og Udlændingestyrelsen har sendt til

ombudsmanden som led i dennes undersøgelse.

Det er både disse udtalelser g dette interne materiale

ministeriets retlige overvejelser, ombudsmanden baserer

sin bedømmelse

af sagen på.

Ombudsmanden lægger herefter til grund, at det

ikke

var

ministeriets hensigt at pålægge Udlændingestyrelsen en

praksis uden en individuel vurdering, og at det således

ikke

var ministeriets samlede intention at pålægge styrel

sen en ulovlig praksis.

Så har der været en debat om udtrykket “at lægge til

grund”, og om det er det samme som “at konkludere”.

Og lad mig bare sige det klart: Jeg har ikke haft til sinds

at tillægge ombudsmanden vurderinger,

selv har givet udtryk for.

som

han ikke

For mig er det væsentlige i denne sammenhæng, at om

budsmanden har haft alt, hvad der er om ministeriets ret-

lige overvejelser i både departement og styrelse til rådig

hed. Og det er bl.a. på den baggrund, at udtrykket “at

lægge til grund” skal læses.

Når det er sagt, er det også ombudsmandens sammenfat

tende vurdering, at instruksen efter sit indhold var ulov

lig og samtidig medførte en betydelig risiko for forkerte

afgørelser.

Og jeg har, som jeg også har sagt flere gange, taget om

budsmandens vurdering til efterretning.

***

Lad mig samle op.

For det første:

På det tidspunkt, hvor vi sad og arbejde med pressemed

delelsen, havde dokumentet ikke karakter af en instruks.

Derfor

blev der ikke foretaget en juridisk vurdering af,

om presserneddelelsen efter sin ordlyd ville være ulovlig,

hvis den efterfølgende skulle læses som en instruks.

derfor

har jeg ikke forud for udsendelsen af presse-

meddelelsen drøftet med mine embedsmænd, om selve

det, at jeg udsendte en pressemeddelelse, der indeholdt

min politiske tilkendegivelse, ville være ulovligt, når jeg

tog undtagelsen ud af ordlyden.

For det andet:

Når ombudsmanden efterfølgende vurderer, at presse-

meddelelsen efter sit indhold var ulovlig, skyldes det, at

den ikke på et tidligt tidspunkt blev fulgt af en egentlig

skriftlig instruks til Udlændingestyrelsen.

Og for det tredje:

Når jeg så har taget ombudsmandens kritik til efterret

ning, betyder det også, at vi umiddelbart i forlængelse af

udsendelsen af pressemeddelelsen skulle have fulgt op

med en egentlig skriftlig instruks, der indeholdt de nød

vendige forbehold.

Disse tre pointer fremhævede jeg på samrådet den 1. ju

ni. Og det er også mit svar i dag.

Men jeg medgiver også, at kommunikationen til Udlæn

dingestyrelsen ikke har været stringent.

***

I forlængelse af dette er det vigtigt for

mig

at gøre en

ting meget klart, som jeg tror, at kritikerne af forløbet

overser.

Centralt i den her sag står Udlændingestyrelsens admini

stration af indkvarteringsordningen og spørgsmålet om,

hvad jeg var

bekendt med

i forhold til Udlændingestyrel

sens administration efter udsendelsen af presserneddelel

sen.

Jeg kan helt klart sige, at Udlændingestyrelsen foretog en

individuel vurdering. Med andre ord blev der foretaget en

vurdering af den enkelte sags omstændigheder.

Det ved jeg, fordi jeg fulgte opfølgningen i sagen.

Som jeg har sagt, gav jeg internt i ministeriet meget klart

udtryk for, at jeg ønskede en så restriktiv linje som over

hovedet muligt.

Derfor bad jeg tidligt i forløbet om at blive orienteret om

implementeringen af den nye ordning, og jeg var af na

turlige grunde særligt interesseret i de sager, hvor Ud

lændingestyrelsen ikke havde adskilt parrene.

Det betyder, at jeg blev bekendt med, at styrelsen foretog

en vurdering af hver enkelt sags omstændigheder.

***

jSamrådssporgsmål AY]

Så

der stillet spørgsmål til, om jeg vil redegøre

for for

løbet i Udlændingestyrelsen efter modtagelsen af in

struksen.

Jeg har selvfølgelig bedt Udlændingestyrelsen om et bi

drag til besvarelsen af dette spørgsmål. Og mit svar bli

ver derfor også lidt specielt, for jeg vil gerne læse styrel

sens bidrag op i sin fulde ordlyd. Det synes jeg er det rig

tigste at gøre i denne sag.

Udlændingestyrelsen har om forløbet efter udsendelsen

af presserneddelelsen oplyst følgende, og nu læser jeg

op:

“Den 10. februar 2016 udsendte Udlændinge- og Inte

grationsministeriet en pressemeddelelse

om, at ingen

mindreårige fremover måtte indkvarteres sammen med

en ældre ægtefælle eller samlever.

Udlændingestyrelsen modtog umiddelbart efter udsen

delsen afpressemeddelelsen den 10. februar 2016 en

mundtlig instruks fra Udlændinge- og Integrationsmi

nisteriet om administrativt at effektuere i overens

stemmelse med indholdet af pressemeddelelsen.

Udlændinge- og Integrationsministenet anmodede

desuden Udlændingestyrelsen om straks at orientere

indkvarteringsoperatørerne om de nye retningslinjer.

Indkvarteringsoperatørerne blev derfor den 10. februar

2016 orienteret om de nye retningslinjer.

Udlændingestyrelsen orienterede

om, at

de nye ret

ningslinjer betød, at ingen mindreårige fremover måtte

indkvarteres sammen med en ældre ægtefælle eller

samlever, uanset om der var fællesbøm, og at der skul

le ske adskillelse i samtlige sager, hvor en mindreårig

var indkvarteret sammen med en ældre ægtefælle eller

samlever.

Udlændingestyrelsen bad samtidig om at blive oriente

ret, hvis operatørerne blev opmærksomme på par, der

var omfattet af Udlændinge- og integrationsministeri

ets instruks.

Det var Udlændingestyrelsen, der i hver enkelt sag ef

terfølgende skulle beslutte, om der skulle ske separat

indkvartering. Det var altså ikke operatøreme, der

skulle træffe denne beslutning.

Der blev ikke den 10. februar 2016 truffet beslutning

om separat indkvartering. Udlændingestyrelsen orien

terede den 10. februar 2016 alene indkvarteringsopera

tørerne om de nye retningslinjer.

Den 10. februar 2016 var det Udlændingestyrelsens

vurdering, at det ville rejse spørgsmål i forhold til

Danmarks internationale forpligtelser, hvis der skulle

etableres en ordning, hvorefter mindreårige over 15 år

—

uden mulighed for, at der kunne gøres undtagelse

—

skulle indkvarteres adskilt fra deres ægtefælle eller

samlever.

Disse spørgsmål blev rejst af Udlændingestyrelsen

over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, og

spørgsmålene blev som følge heraf i de kommende da

ge og uger løbende drøftet mellem Udlændingestyrel

sen og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet tilkendegav i

forbindelse med disse drøftelser, at styrelsen kunne fo

relægge konkrete problemstillinger for departementet,

hvis styrelsen i relation til de konkrete sager ønskede

departernentets vurdering af foreneligheden med Dan

marks internationale forpligtelser.

Efter anmodning fra Udlændinge- og Integrationsmini

stenet orienterede Udlændingestyrelsen løbende mini

steriet

status vedrørende adskillelse afparrene i de

konkrete sager.” Citat slut.

I forhold til spørgsmålet

om,

hvordan Udlændingestyrel

sen faktisk har administreret ordningen, har Udlændinge

styrelsen oplyst følgende, og nu læser jeg igen op:

“Udlændingestyrelsen har på intet tidspunkt admini

streret ordningen på en sådan måde, at der ikke kunne

gøres undtagelse fra instruksen. Udlændingestyrelsen

har i alle sager foretaget en konkret og individuel vur

dering

af,

om der skulle ske separat indkvartering.

Udlændingestyrelsen har under hele forløbet siden den

10. februar 2016 administreret ordningen vedrørende

indkvartering af mindreårige ægtefæller og samlevere

på asylcentrene under hensyntagen til Danmarks inter

nationale forpligtelser.

Beslutningerne

om,

hvorvidt der skulle ske adskillelse

i de konkrete sager, blev truffet, efterhånden som Ud

lændingestyrelsen foretog en gennemgang af sagerne.

De første par blev adskilt den 16. februar 2016, dvs. 6

dage efter Udlændinge- og Integrationsministeriets

pressemeddelelse af 10. februar 2016.

Den 18. februar 2016 anmodede Udlændingestyrelsen

op eratørerne om yderligere oplysninger.

Der blev bl.a. indhentet oplysninger om eventuelle fæl

lesbørn, graviditet, familiemedlemmer, som også op

holdt sig i Danmark, operatørernes vurdering af even

tuelle behov for foranstaltninger mv. Par med fælles-

børn blev samtidig bedt om at tage stilling til, hvilken

forælder der skulle indkvarteres sammen med fælles-

børnene.

Udlændingestyrelsen anmodede endelig operatørerne

om oplysninger om, hvorvidt familien var velftinge

rende, herunder om der var bekymring for parternes el

ler eventuelle børns trivsel, og hvordan det vurderedes,

at familien ville fungere efter en adskillelse af

parret,

samt om oplysninger om, hvorvidt der var øvrige for

hold, som styrelsen burde være opmærksom på.

Oplysningerne indgik bI.a. i vurderingen af, om der

skulle ske adskillelse.

I forbindelse med gennemgangen af oplysningerne i

sagerne identificerede Udlændingestyrelsen fem sager,

hvor Udlændingestyrelsen

ikke

indkvarterede parrene

separat, idet det var styrelsens vurdering, at separat

indkvartering ville være i strid med Danmarks interna

tionale forpligtelser. Disse sager blev i starten af marts

forelagt for Udlændinge- og Integrationsministeriet

med henblik på departementets tilkendegivelse af for

ståelsen af de retlige rammer, herunder rækkevidden af

Danmarks internationale forpligtelser.” Citat slut.

I forhold til spørgsmålet om,

Udlændingestyrelsen

har foretaget partshøringer i de omtalte sager, har Ud

lændingestyrelsen oplyst følgende, og igen læser jeg op:

“I forlængelse af instruksen drøftede Udlændingesty

relsen og Udlændinge- og Integrationsministeriet

spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om faktisk for

valtningsvirksomhed, når styrelsen beslutter at ind

kvartere et par separat, eller om der er tale om en afgø

relse i forvaitningslovens forstand.

Udlændingelovens bestemmelser om indkvartering be

tyder, at en beslutning om at flytte en asylansøger fra

et asylcenter til et andet er såkaldt “faktisk forvalt

ningsvirksomhed”. Det medfører bl.a., at der ikke efter

forvaitningsloven skal ske partshøring i sagerne, og at

der ikke skal træffes afgørelse i sagerne. Sådan er det

altså hver gang, en asylansøger flyttes, fx fordi et asyl-

center lukkes.

Hvis en asylansøger ikke efterkommer en beslutning

om at flytte, kan Udlændingestyrelsen give asylansø

geren et såkaldt “flyttepåbud”. Flyttepåbuddet er en

afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det betyder

bl.a., at reglerne om partshøring herefter gælder, og at

der skal træffes en afgørelse i sagen.

Indtil april 2016 blev sagerne behandlet som alle andre

sager om indkvartering af asylansøgere

—

altså som

faktisk forvaltningsvirksomhed. I de sager, hvor Ud

lændingestyrelsens beslutning om flytning blev fulgt,

blev der ikke truffet en afgørelse herom i forvaltnings

lovens forstand. Og der blev derfor ikke foretaget

partshøring, ligesom der ikke blev givet en begrundel

se.

Det ændrer dog ikke på, at der blev administreret såle

des, at der blev foretaget en konkret og individuel vur

dering

af,

om det var foreneligt med Danmarks inter

nationale forpligtelser at adskille

palTene.

Den 28. april 2016 besluttede Udlændingestyrelsen at

genoptage de konkrete sager om adskilt indkvartering.

Udlændingestyrelsen besluttede, at der skulle træffes

en egentlig afgørelse i alle sager.

Baggrunden for genoptagelsen af sagerne var ikke en

vurdering

af,

at styrelsens beslutninger om separat

indkvartering var i strid med Danmarks internationale

forpligtelser. Den var derimod at sikre, at sagerne blev

behandlet

som

afgørelsessager

på grund af den indgri

bende karakter for de involverede par, og at parterne

derfor også fik lejlighed til at komme med deres be

mærkninger til adskillelsen.” Citat slut.

Det vil sige, at hele spørgsmålet om partshøringer er ud

tryk for juridiske overvejelser

om,

hvorvidt beslutningen

om at adskille parrene var af så indgribende karakter, at

der var tale om en afgørelse, hvor

parterne

skulle have

lejlighed til at komme med deres bemærkninger, inden

afgørelsen blev truffet.

Og jeg vil gerne sige meget klart: Det var juridiske over

vejelser, som foregik mellem Udlændingestyrelsen og

departementet. Og det var ikke juridiske overvejelser,

som jeg var inde over.

Jeg bliver først

gjort

bekendt med emnet, efter det er be

sluttet, at der skal træffes afgørelser i alle sager, hvorfor

der også skal gennemføres partshøringer.

Jeg har også noteret

mig,

at der flere steder har bredt sig

den opfattelse, at Udlændingestyrelsen skulle have om

gjort de første sager om adskillelse, fordi de var forkerte.

Udlændingestyrelsen har hertil oplyst følgende. Jeg læser

op:

“Ordningen indebærer, at parrene indkvarteres hver for

sig, medmindre det er i strid med Danmarks internati

onale forpligtelser. Den separate indkvartering opret-

holdes kun, så længe den er forenelig med Danmarks

internationale forpligtelser.

At et par først bliver skilt ad, og senere får mulighed

for at blive indkvarteret sammen, er derfor ikke udtryk

for, at det var forkert at indkvartere

palTet

hver for sig i

første omgang. Det er derimod udtryk for, at varighe

den indgår i vurderingen af, hvor længe en separat

indkvartering kan opretholdes, og stadig være i over

ensstemmelse med Danmarks internationale forpligtel

ser.” Citat slut.

Så vidt Udlændingestyrelsens eget bidrag om forløbet i

Udlændingestyrelsen efter udsendelsen af min generelle

indkvarteringsordning.

Som Udlændingestyrelsen selv har redegjort for, har sty

relsen under hele forløbet administreret ordningen under

hensyntagen til Damarks internationale forpligtelser.

Jeg kan i øvrigt henvise til de skriftlige udvalgsspørgs

mål, som er besvaret blandt andet med bidrag fra Udlæn

dingestyrelsen.

Som sagt anerkender jeg, at forløbet kan kritiseres. Og

jeg står ved, at den samlede kommunikation fra departe

mentet til Udlændingestyrelsen om ordningens indhold

har været mangeiftild.

Og derfor har jeg også taget ombudsmandens alvorlige

kritik til efterretning. Det gælder for det første kritikken

af selve indholdet af instruksen. Og det gælder også

budsmandens kritik om, at pressemeddelelsen med det

kategoriske og undtagelsesfti indhold og kommunikatio

nen i øvrigt til Udlændingestyrelsen medførte en betyde

lig risiko for forkerte afgørelser

** *

II.

Samrådssporgsmål AX

Vil ministeren redegøre for, om det var i overensstem

melse

in isterens

sand/i edspligt atfiern e form itle

ringen om atforetage en individuel vicrdering i presse-

meddelelsen af 10. februar 2016?

***

Så spørges der i sarnrådsspørgsmål AX, om det var i

overensstemmelse med min sandhedspligt

som minister

at fjerne formuleringen om at foretage en individuel vur

dering

i pressemeddelelsen af

10. februar 2016.

Det er klart, at en ministers sandhedspligt også omfatter

udsendelsen af en pressemeddelelse.

Samtidig tror jeg, at alle er enige om, at ministres pres

serneddelelser også er et politisk redskab, og at der der

for ikke gælder de samme krav

til en udtømmende retlig

gennemgang af et givent anliggende,

som tilfældet er for

eksempel for svar på spørgsmål fra et afudvalgene i

Fol

ketinget.

Men naturligvis skal pressemeddelelsens indhold ligge

inden for rammerne af sandhedspligten. Det

vil være en

konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvilke krav der

stilles til en pressemeddelelse for at sandhedspligten kan

siges at være opfyldt. Heri indgår bl.a. hensynet til at

kommunikere et klart og tydeligt signal. Det er den af

vej ning, der bliver foretaget.

Og som jeg også tidligere har oplyst, var det mig selv,

som tog

forbeholdet ud af pressemeddelelsen.

Ingen betvivler vel min eller andre ministres ret til at an

vende presserneddelelser med det sigte, uanset om

man

deler min politiske holdning i denne sag.

Men uanset mit politiske sigte med presserneddelelsen,

så skulle vi, som jeg også har tilkendegivet tidligere, un

der alle omstændigheder umiddelbart i forlængelse af ud

sendelsen af presserneddelelsen have

fulgt op med en

egentlig skriftlig instruks med de nødvendige forbehold.

Det sagde jeg også allerede på samrådet den 1. juni.

***

III.

Samrådssporgsmål AZ

Vii ininisteren i samtlige de tilftelde, hvor hun siden 10.

februar 2016 har besvaret spørgsmålfra Folketinget

adskilt indkvartering afmindreårige gfle eller samle-

vende asylansøgere, redegøre for, hvordan hvert enkelt

svar harmonerer ni ed ni in isterens forklaring under sam-

rådet 1. juni 2017

om,

at det gennem hele forløbet har

været enforttdsætning og en del afministerens instruks,

at alle par skulle vurderes konkret og individuelt, og at

praksis sktdle stemme overens med dansk ret og Dan

mctrks

iii

tern ationale forpligtelser?

***

Endelig beder udvalget mig redegøre for,

mine svar

siden instruksen af 10. februar 2016 på Folketingets

spørgsmål om adskilt indkvartering af mindreårige gifte

eller samlevende asylansøgere i alle tilfælde harmonerer

med forudsætningen

en individuel vurdering i hvert

enkelt tilfælde, og at praksis skulle stemme overens med

dansk ret og Danmarks internationale forpligtelser.

Til brug for svaret er der foretaget en gennemgang af de

spørgsmål, der er stillet om denne sag siden den 10. fe

bruar 2016, og mine svar. Efter ministeriets opgørelse er

der stillet godt 40 spørgsmål forud for samrådet den 1.

juni med et sådant indhold.

Jeg vil ikke redegøre i detalj er for hvert enkelt svar til

Folketinget. Det er rammerne for et samråd simpelthen

ikke til. Men jeg vil naturligvis svare på skriftlige

spørgsmål om dette.

Generelt vil jeg sige, at der i alle svar givet efter samråd

Z den 15. marts 2016 udtrykkeligt henvises til, at in

struksen

adskilt indkvartering er et

udgangspunkt,

at det således kan komme på tale at gøre undtagelse i

særlige tilfælde.

Forud for samråd Z svarer jeg på to spørgsmål fra Folke

tinget om dette emne.

Mit første svar af 24. februar 2016 er et svar på et

20-

spørgsmål. Spørgsmålet lyder, om jeg er tilfreds med

hjælpen til de såkaldte bamebrude, og om man gør nok

for at opsøge og hjælpe dem.

Som enhver vil være klar over, så synes jeg ikke, at man

havde gjort nok.

I svaret redegør jeg derfor blandt andet for det, jeg har

sat i værk, og for min politiske holdning. Det betyder og

så, at jeg gentager ordlyden af min presserneddelelse af

10. februar 2016.

I lyset af ombudsmandens redegørelse vil jeg medgive, at

svaret på dette punkt kunne have været mere præcist, da

svaret ikke er juridisk udtømmende.

Mit andet svar forud for samråd Z er et svar af 9. marts

2016 på et udvalgsspørgsmål. Spørgsmålet er bl.a., om

jeg vil udarbejde nye retningslinjer på området, der re

spekterer dansk kultur og dansk lovgivning.

I mit svar redegør jeg først for min generelle indkvarte

ringsinstruks, hvorefter ingen mindreårige asylansøgere

fremadrettet kan indkvarteres sammen med deres ægte

fælle eller samlever.

Derefter fremgår det, og nu citerer jeg, at “jeg har forstå

et, at Udlændingestyrelsen er i færd med at omsætte min

generelle instruks i retningslinjer, der skal anvendes i de

konkrete sager”. Citat slut.

At styrelsen skulle omsætte den generelle instruks i ret

ningslinjer til anvendelse i konkrete sager afspejler, at

den generelle instruks ikke var udtømmende.

Som tidligere nævnt skal jeg være den første til at sige, at

det kunne have været formuleret klarere.

Men det er også vigtigt at understrege (som jeg også

gjorde på sidste samråd), at ingen af disse to spørgsmål

står alene, men bliver fulgt op af mit svar til Folketinget

få dage senere under samråd Z.

Til sidst

ninger

—

og lad det så være mine afsluttende bemærk

så er det vigtigt for

mig,

at vi

ikke glemmer,

hvad det her først og fremmest handler om ude i virke

ligheden. Som jeg ser det, er det fremmed i Danmark, at

piger skal giftes og får børn i en meget ung alder. Mit

klare politiske mål med adskillelse var at give de unge

piger en

form

for pusterum, når de kom til Danmark. Så

de kunne få lejlighed til at overveje deres situation og

tage stilling til, om de fortsat ønskede at bo sammen med

deres ægtefæller eller samlever.

Det var fra starten mit klare politiske mål. Det har jeg

ikke lagt skjul på og også nøje fulgt op på, for det er altså

et spørgsmål, der ligger mig meget på sinde. Hvad oppo

sitionen i virkeligheden vil, er derimod for mig aldeles

uklart.

Jeg har sagt klart, at der var ting i dette forløb,

som

kun

ne være håndteret bedre. Presserneddelelsen skulle have

været fulgt op af en egentlig skriftlig instruks.

Det kunne have været gjort bedre, og det er også det

Ombudsmanden kritiserer. Den kritik har jeg taget til

mig, ligesom jeg erkender, at jeg har haft det politiske

ansvar for forløbet. Det skal der ikke være tvivl om.

Men vi skal heller ikke glemme,

• at Udlændingestyrelsen ikke skilte nogen dagen efter

presserneddelelsen,

• der blev foretaget en individuel sagsbehandling og

• at der var tilfælde, hvor styrelsen ikke skilte parrene

Og derfor ser jeg

—

efter mere end

timers samråd den 1.

—

juni og 73 spørgsmål til mig

denne sag, som en sag, der

selvfølgelig handler om min embedsførelse. Ingen tvivl

det. Og det svarer jeg på og har svaret på.

Men jeg oplever også, selvom oppositionen sikkert siger

det modsatte, at sagen i stigende grad bruges til at skabe

tvivl om den udlændingepolitik, som bliver

ført.

Og der vil jeg altså bare sige, at det lykkes I altså ikke

med. Vi fører og vil fortsat føre en stram politik.

I denne sag, har jeg ønsket at give pigerne et pusterum,

så de får mulighed for selv at tage stilling til, om de vil

fortsætte deres ægteskab her i landet. Nogle gange kræ

ver det et pusterum at se, at der er andre måder at leve på

end i det land, de kommer fra. Og det pusterum vil jeg

gøre alt hvad jeg kan for at give dem, inden for de rarn

mer, lovgivningen giver mulighed for.

Tak for ordet.

JUSTITS

Lovafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5juli2017

Stats- og Menneskerets

kontoret

Rasmus Krogh Pedersen

2017-0032/40-0105

2356509

Henried sendes besvarelse af spørgsmål nr. 940 (Alm. del), som Folketin

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

28. juni 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen

(SF), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (Ry), Mattias

Tesfaye (5), Josephine Fock (ALT).

Søren Pape Poulsen

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

f +4533933510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Spørgsmål nr. 940 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra

tionsudvalg:

“Hvornår blev Justitsministeriet bekendt med, at udlændinge-

ministerens instruks af 10. februar 2016 var ulovlig, og hvor

dan samt hvornår reagerede Justitsministeriet på dette?”

Svar:

Den nuværende regering er ligesom tidligere regeringer ud fra et hen

syn til regeringens interne beslutningsproces meget tilbageholdende med at

redegøre for regeringsinterne overvejelser og drøftelser.

—

Justitsministeriet finder på den baggrund ikke at burde redegøre for de

forhold, der spørges til, ligesom ministeriet ikke finder at burde oplyse om

Justitsministeriets interne overvejelser om sagen.

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udtændinge- og

Integrationsministeriet

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. juni 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 950 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF), Johanne

Schmidt-Nielsen (EL), Sofie Carsten Nielsen (Ry), Mattias Tesfaye (5) og Josephine

Fock (ALT) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares

endeligt.

Spørgsmål nr. 950:

Vil ministeren redegøre for, hvad der menes med formuleringen “under

hensyntagen til Danmarks internationale forpligtelser” samt redegøre for,

hvorledes den formulering adskiller sig fra en formulering om at være “i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser”?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Udlændingestyrelsen, hvortil der henvises:

“1. Som det fremgår af besvarelsen af 21. juni 2017 af spørgsmål nr. 845 fra

Udlændinge- og Integrationsudvalget, er det Udlændingestyrelsen, der efter

udlændingeloven træffer bestemmelse om indkvarteringen af bl.a.

asylansøgere. Efterkommer en udlænding ikke Udlændingestyrelsens anvisning

om indkvartering, kan styrelsen pålægge udlændingen at tage ophold på et

indkvarteringssted efter styrelsens nærmere bestemmelse (flyttepåbud). Der

henvises til udlændingelovens § 42 a, stk. 7.

Udlændingestyrelsens afgørelser om flyttepåbud kan ikke påklages til

Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens

46 a, stk. 1.

Som det fremgår af besvarelserne af 21. juni 2017 af spørgsmål nr. 806, 813,

9. oktober 2017

FamiliesammenfØring

Slotsholrnsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVRnt.

Sags nr.

Akt-id

61984000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017-10323

258771

817 og 844 fra Udlændinge- og Integrationsudvalget, har Udlændingestyrelsen

under hele forløbet administreret indkvarteringsordningen under hensyntagen

til Danmarks internationale forpligtelser.

Med andre ord har Udlændingestyrelsen foretaget en vurdering af den enkelte

sags omstændigheder. Sagsbehandlingen og vurderingerne har løbende

Side

1/2

afspejlet Udlændingestyrelsens retsopfattelse, herunder Udlændingestyrelsens

retsopfattelse med hensyn til Danmarks internationale forpligtelser.

Udlændingestyrelsen har fundet, at det er mest retvisende at oplyse, at

styrelsen har administreret indkvarteringsordningen under hensyntagen til

Danmarks internationale forpligtelser, fordi der ikke foreligger relevante

fortolkningsbidrag, f.eks. i form af retspraksis, praksis i administrative

klagesager mv. vedrørende konkrete sager om indkvartering af mindreårige

med ægtefælle eller samlever.”

Inger Støjberg

Jesper Gori

Side

2/2