Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 47
Offentligt
Kære politikere i Udlændinge- og Integrationsudvalget.
Der er på nuværende tidspunkt et flertal for et niqab-forbud (maskerings-forbud) i regeringen, og i
forbindelse med dette, ønsker vi at komme i dialog med jer.
Vi er en gruppe kvinder, der bærer niqab, som er bekymret for det kommende lovforslag, der vil forbyde
vores brug af niqab i det offentlige rum. I den forbindelse ønsker vi at dele vores synspunkter omhandlende
det kommende lovforslag.
Når der i Danmark skal indføres en lovgivning indenfor et bestemt område, så er det optimalt at inkludere
enhver interesseorganisation eller gruppe, som sagen vedrører. Dette gøres for at lytte til de mennesker,
der påvirkes, og dernæst for at vende de vigtige detaljer og konsekvenser før en endelig afgørelse.
Vi håber derfor, at vi vil få mulighed for at præsentere vores sag ved et af jeres udvalgsmøder, da det, som
tidligere nævnt, vedrører os og vores dagligdag.
Vi håber, at vores forespørgsel har vækket jeres interesse og vi ser frem til at høre fra jer.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Kvinder i dialog