Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 43
Offentligt
1831857_0001.png
UDKAST
(Høring)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven
(Opholdstilladelse
ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret senest ved lov nr. X,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4 a, stk. 2, § 9, stk. 21, 1. pkt., § 9 a, stk. 5, 1. pkt., § 9 f, stk. 9, 1. pkt., § 9 i, stk. 3, 1. pkt., § 9 m, stk. 6,
1. pkt., § 9 n, stk. 2, 1. pkt., § 9 p, stk. 2, 1. pkt., § 10, stk. 1 og 2, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og 6, § 11, stk. 1
og
stk.
11, 2. pkt., § 32, stk. 7, § 40 e,
to steder i
§ 40 f, stk. 1, § 42 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., § 44 a, stk. 1, nr. 1,
og
stk.
4, 1. pkt.,
og
§ 47 b, stk. 1, 1.
og
3. pkt.,
og
stk. 2, 1.
og
3. pkt.,
ændres
»9 i-9 n eller 9 p« til: »9 i-9 n, 9 p eller
9 q«.
2.
I
§ 4 c, stk. 4,
indsættes efter nr. 6 som nyt nr.:
»7) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, 2 eller 3,«. Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8
og 9.
3.
I
9 a, stk. 2, nr. 11,
og
stk. 6, 2. pkt.,
ændres »9
n eller 9 p«
til: »9 n, 9 p eller 9 q, stk. 2 eller stk. 3«.
4.
I
§ 9 c, stk. 6, 1. pkt.,
ændres
»9 i-9 n eller 9 p« til: »9 i-9 n, 9 p, 9 q eller 47, stk. 1«.
5.
I
§ 9 g, stk. 3,
indsættes efter »§ 9, stk. 1, nr. 1-3«: »og § 9 q, stk. 1-3«.
6.
I
§ 9 h, stk. 1,
indsættes efter nr. 10 som nye numre.:
»11) opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1,
12) opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2 og 3,«. Nr. 11-13 bliver herefter nr. 13-15.
7.
I
§ 9 h, stk. 1,
indsættes efter nr. 13, der bliver nr. 15, som nyt nr.:
»16) forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 11 og 12,«. Nr. 14 bliver herefter nr. 17.
1
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
8.
I
§ 9 h, stk. 1,indsættes
efter nr. 14, der bliver nr. 17, som nyt nr.:
»18) tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter
bestemmelsen, der er nævnt i nr. 11,«. Nr. 15 og 16 bliver herefter nr. 19 og 20.
9.
I
§ 9 h, stk. 1, nr. 15,
der bliver nr. 19, indsættes efter »nr. 1-10«: »og 12«.
10.
I
§ 9 h, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »13 og 14« til: »15 og 17«, i
2. pkt.
ændres »11 og 12« til: »11, 12, 13, 14
og 16 «, og i
3. pkt.,
ændres »15 og 16« til: »18-20«.
11.
I
§ 9 h, stk. 7,
indsættes efter »§ 9 n, stk. 2 og 3«:
»§ 9 q, stk. 10-12«.
12.
I § 9 h, stk. 13, 2. pkt.,
ændres »nr. 4-10, 13 og 14« til: »nr. 4-10, 15 og 17«, i
3. pkt.
ændres »nr. 1-3, 11,
12, 15 og 16« til: »nr. 1-3, 13, 14, 19, 20«, og efter 3. pkt. indsættes: »Beløb fastsat efter stk. 1, nr. 11, 12,
16 og 18, reguleres fra og med
2019
en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en satsreguleringsprocent«.
13.
I
§ 9 j, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
»9 i-9 n eller 9 p« til: »9 i-9 n, 9 p eller 9 q, stk. 3«.
14.
I
§ 9 k, stk. 2, 1. pkt.,
og
§ 9 l, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
»9 i-9 n eller 9 p« til: »9 i-9 n, 9 p eller 9 q, stk. 2 og
3«.
15.
Efter
§ 9 p
indsættes:
Ȥ
9 q.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 60 år, som ikke længere er
erhvervsaktiv, og som uafbrudt har boet lovligt her i landet i de sidste 12 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation, EU-
institution eller lignende.
Stk. 2.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter
§ 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere
varighed med en udlænding omfattet af stk. 1. § 9, stk. 8 og 9, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn, som har haft
opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., når barnet bor hos en udlænding, der er omfattet af stk. 1 og har
del i forældremyndigheden over barnet, og barnet ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig
familie.
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis udlændingen har opnået tilknytning til Danmark.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles
opholdstilladelse efter stk. 2 og 3, ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet,
i tiden indtil der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 skal betinges af, at udlændingen i en periode på 10 år stiller
økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse, der ydes den
pågældende under opholdet her i landet. Sikkerheden skal stilles for 50.000 kr. pr. person. Det angivne
beløb er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gang årligt den 1. januar efter
2
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ydes der senere offentlige udgifter til
forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det udbetalte beløb i det beløb, der er stillet til
sikkerhed som betaling for hjælpen, medmindre hjælpen er ydet, efter at udlændingen er meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag. Udlændinge- og
Integrationsministen fastsætter nærmere regler om den økonomiske sikkerhed.
Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan kun gives, hvis udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1, jf. §
9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau.
Stk. 8.
Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mindst 5 år
og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, hvis udlændingen opfylder
betingelserne i § 11, stk. 3, nr. 2-4, nr. 7, og stk. 4, nr. 1, og ikke i de sidste 5 år forud for indgivelsen af
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.
Stk. 9.
Uanset at betingelserne nævnt i stk. 8, bortset fra betingelserne i § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, ikke er
opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding omfattet af stk. 1, hvis
eti gelser e ikke ka kræves opfyldt, fordi Da arks i ter atio ale forpligtelser, heru der FN’s
handicapkonvention, tilsiger det.
Stk. 10.
En ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter stk. 8 kan afvises, hvis ansøgningen ikke er
vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om
tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles.
Stk. 11.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1-3 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har
lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter § 47, stk. 1,
og hvis ingen særlige grunde taler herimod.
Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, kan
ansøgning ikke indgives her i landet, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den
sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 12.
En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1-3 skal indgives før
tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 1-3.
Hvis udlændingen
ikke har lovligt ophold i medfør af stk. 1-3, kan ansøgning om forlængelse ikke indgives, medmindre der
foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan
lægges udlændingen til last, eller
at Da arks i ter atio ale forpligtelser ka tilsige det.”
16.
I
§ 11, stk. 3, nr. 1, 1. pkt.,
og
stk. 5, 1. pkt.,
ændres
»9 i-9 n eller 9 p« til: »9 i-9 n, 9 p eller 9 q, stk. 2
eller 3«.
17.
I
§ 11, stk. 3, nr. 1, 2. pkt.,
ændres »eller 9 c, stk. 1, 1. pkt.,« til: »9 c, stk. 1, 1. pkt., eller 9 q, stk. 2«.
18.
I
§ 11, stk. 11, 1.
og
3. pkt.,
og
§ 19, stk. 10, 1.
og
2. pkt.,
ændres
»9 b-9 f« til: »9 b-9 f eller 9 q«.
3
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
19.
I
§ 11, stk. 12,
udgår », som har nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension, eller en
udlænding«.
20.
I
§ 12, §
33, stk. 10,
og
§ 44, stk. 3,
ændres »9 i-9 n og 9 p« til: »9 i- 9 n, 9 p og 9 q«.
21.
I
§ 14, stk. 1, nr. 4,
ændres »9 d eller 9 e« til: »9 d, 9 e eller 9 q, stk. 2 og 3«.
22.
I
§ 19, stk. 1, nr. 11,
indsættes
efter
»§ 9 f, stk. 7«: »og 9 q, stk. 5«.
23.
I
§ 19, stk. 8. 1. pkt.,
og
§ 19, stk. 9, 1. pkt.,
ændres »eller 9 c, stk. 1« til: »9 c, stk. 1, eller 9 q, stk. 2 og
3«.
24.
I
§ 27, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter
»De i«: »9 q, stk. 8,«.
25.
I
§ 33, stk. 5,
ændres »og § 9 p, stk. 2 og 3« til: »§ 9 p, stk. 2 og 3, og § 9 q, stk. 11 og 12«.
26.
I
§ 46, stk. 2, 1. pkt.,
ændres
»9 h, stk. 1, nr. 4-10, 13 og 14« til: »9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15 og 17 «.
27.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 1,
ændres »og 9 f« til: », 9 f og 9 q«
28.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 3,
ændres »og § 9 f« til: », § 9 f og § 9 q«.
29.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 4,
indsættes efter »jf.«: »§ 9 q, stk. 8, og «.
30.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 5,
ændres »og § 9 f, stk. 9« til:§ 9 f, stk. 9, og § 9 q, stk. 11 og 12«.
31.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 12,
ændres »11, 14 og 15 « til: »11-14 og 18-20«.
32.
I
§ 52 b, stk. 2, nr. 8,
ændres
»4-9, 12 og 13« til: »4-10, 15 og 17«.
33.
I
§ 52 b, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »eller 9 f« til: », 9 f eller 9 q«.
§2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1127 af 11. oktober 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 4, nr. 7,
ændres »§§ 9 m eller 9 n« til »§§ 9 m, 9 n eller 9 q, stk. 2.«
§3
Loven træder i kraft den 1. maj 2018.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
4
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. En ny opholdsordning for udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved en herværende
international organisation m.v.
2.1. Gældende ret
2.1.1. Udlændingelovens § 47, stk. 1
2.1.2. Udlændingelovens § 9 c, stk. 1
2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Forslag til betingelser for ny opholdstilladelse til udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved
en herværende international organisation m.v.
2.3.1. Personkredsen
2.3.2. Varigheden af opholdet i Danmark
2.3.3. Tilknytning til Danmark
2.3.4. Selvforsørgelse
2.3.5. Økonomisk sikkerhedsstillelse
2.3.6. Danskkundskaber
2.3.7. Indgivelse af ansøgning
2.3.8. Forlængelse af opholdstilladelse
3. Opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevere til udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved
en herværende international organisation m.v. og meddeles ny opholdstilladelse
3.1. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Forslag til betingelser for opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevere
3.2.1. Personkredsen
3.2.2. Bopælskrav
3.2.3. Selvforsørgelse
3.2.4. Økonomisk sikkerhedsstillelse
3.2.5. Danskkundskaber
3.2.6. Indgivelse af ansøgning
3.2.7. Forlængelse af opholdstilladelse
3.2.8. Danmarks forpligtelser efter Associeringsaftalen mv.
4. Opholdstilladelse til mindreårige børn af udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved en
herværende international organisation m.v. og meddeles ny opholdstilladelse
4.1. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4.2. Forslag til betingelser for opholdstilladelse til mindreårige børn
4.2.1. Personkredsen
4.2.2. Bopælskrav
4.2.3. Selvforsørgelse
4.2.4. Indgivelse af ansøgning
4.2.5. Forlængelse af opholdstilladelse
5. Tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der er pensioneret efter ansættelse ved en herværende
international organisation m.v. og meddelt ny opholdstilladelse
5.1. Gældende ret
5.2. Ministeriets overvejelser
5.3. Forslag til betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
5.3.1. Opholdskrav
5.3.1.1. Gældende ret
5.3.1.2. Forslag til opholdskrav
5
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
5.3.2. Kriminalitet
5.3.2.1. Gældende ret
5.3.2.2. Forslag til vandelskrav
5.3.3. Ingen forfalden gæld til det offentlige
5.3.3.1. Gældende ret
5.3.3.2. Forslag til krav om ingen forfalden gæld til det offentlige
5.3.4. Danskkundskaber
5.3.4.1. Gældende ret
5.3.4.2. Forslag til krav om danskkundskaber
5.3.5. Medborgerskabsprøven eller aktivt medborgerskab
5.3.5.1. Gældende ret
5.3.5.2. Forslag til krav om bestået medborgerskabsprøve eller aktivt medborgerskab
5.3.6. Selvforsørgelse
5.3.6.1. Gældende ret
5.3.6.2. Forslag til krav om selvforsørgelse
6. Betaling af gebyr for ansøgninger mv. efter den foreslåede opholdsordning
6.1. Gældende ret
6.2. Forslag om betaling af gebyr for at indgive ansøgning mv. efter den foreslåede opholdsordning
7. Ændring af integrationsloven
7.1. Gældende ret
7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
10. Administrative konsekvenser for borgerne
11. Miljømæssige konsekvenser
12. Forholdet til EU-retten
13. Hørte myndigheder og organisationer mv.
14. Sammenfattende skema
6
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
1. Indledning
Udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde ved en international organisation, EU-institution eller
lignende, kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, om bl.a. opholdstilladelse til
udlændinge, der arbejder ved internationale organisationer m.v., som er omfattet af en værtsskabsaftale
indgået mellem den pågældende organisation m.v. og Danmark. Den pågældendes ægtefælle eller faste
samlever og børn kan ligeledes meddeles opholdstilladelse efter bestemmelsen.
Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, meddeles af Udenrigsministeriets protokol og er
knyttet til ansættelsen ved den internationale organisation m.v., hvorfor der ikke stilles særskilte krav i
forbindelse med opholdstilladelsen.
Opholdstilladelsen er begrænset til ansættelsesforholdets varighed og kan ikke gøres tidsubegrænset.
Denne gruppe udlændinge har derfor ikke mulighed for uden opholdstilladelse på andet grundlag at
fortsætte deres ophold i Danmark, når ansættelsesforholdet ophører, og de går på pension.
Det foreslås derfor, at der indføres en ny opholdsordning for udlændinge, der har været ansat ved en
herværende international organisation m.v. og har opholdt sig i lang tid her i landet, således at de, hvis
nærmere bestemte betingelser er opfyldt, har mulighed for at blive i Danmark, når de pensioneres. Den
foreslåede ordning vil ligeledes omfatte udlændingens eventuelle ægtefælle eller faste samlever og
mindreårige børn.
Lovforslaget indeholder desuden forslag om, at ægtefæller og faste samlevende, som meddeles
opholdstilladelse efter den nye ordning, skal tilbydes en integrationsindsats efter integrationsloven.
Der gælder særlige forhold for udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde ved en international
organisation m.v. og meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1. Det betyder, at de
ikke umiddelbart kan omfattes af de almindelige regler om tidsubegrænset opholdstilladelse. Det foreslås
derfor, at der indføres en særlig bestemmelse om tidsubegrænset opholdstilladelse til denne gruppe.
Lovforslaget skal ses i lyset af en stigende interesse fra de internationale organisationer m.v. for ansattes
mulighed for at fortsætte deres ophold i Danmark ved pensionering. Dette gør sig særligt gældende efter
FN-byens åbning i København i 2013. Lovforslaget er med til at sikre, at Danmark er et attraktivt land for
internationale organisationer m.v., og at incitamentet for internationale organisationer m.v. til at etablere
sig i Danmark bibeholdes. Regeringen finder det derfor vigtigt, at der skabes klarhed over denne
persongruppes retsstilling, når ansættelsen ophører ved pensionering.
Udover forslag til en ny opholdsordning for tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer
m.v. og deres familie indeholder lovforslaget forslag til en
række konsekvensændringer som følge af
forslaget.
7
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
2. En ny opholdsordning for udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved en herværende international
organisation m.v.
2.1. Gældende ret
2.1.1. Udlændingelovens § 47, stk. 1
Efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., meddeler udenrigsministeren opholdstilladelse til personer,
som i medfør af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster
indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer nyder diplomatiske
rettigheder, samt disses private tjenestepersonale, der tiltræder deres funktion i Danmark, og som er
omfattet af artikel 1 h i Wienerkonventionen eller af mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af
lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer. Udenrigsministeren meddeler
ligeledes opholdstilladelse til familiemedlemmer til personer omfattet af 1. pkt., jf. § 47, stk. 1, 2. pkt.
Medfølgende familie omfatter ægtefæller, faste samlevere samt ugifte, hjemmeboende børn under 21 år
og ugifte, hjemmeboende børn under 23 år, der er fuldtidsstuderende ved en videregående
uddannelsesinstitution.
2.1.2. Udlændingelovens § 9 c, stk. 1
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er
under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor.
I dag kan der efter praksis meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, til en udlænding,
der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, på baggrund af den pågældendes
forudgående ophold her i landet og den tilknytning, som den pågældende har opnået til Danmark. Det
beror på en konkret vurdering, om der er grundlag for at meddele opholdstilladelse. Ved vurderingen
lægges der vægt på længden og karakteren af opholdet i Danmark, tilknytning opnået gennem arbejde,
uddannelse, deltagelse i foreningsliv mv., sproglig tilknytning, tilknytning til herboende personer,
manglende netværk i eller tilknytning til hjemlandet og helbredsforhold.
2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., meddeler Udenrigsministeriets protokol opholdstilladelse til
bl.a. udsendte medarbejdere ved herværende internationale organisationer m.v.. En sådan
opholdstilladelse vil ikke blive forlænget, når udlændingens ansættelse ophører i forbindelse med, at den
pågældende går på pension.
Der er ikke i dag en særlig bestemmelse om opholdstilladelse til udlændinge, der har haft opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 47, stk. 1. Har udlændingen ikke mulighed for opholdstilladelse på andet
grundlag, vil udlændingen skulle søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.
8
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Regeringen finder, at der er behov for at tydeliggøre retsstillingen for udlændinge, der meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, og som ønsker at blive i Danmark, når de
pensioneres.
Generelt er det regeringens holdning, at der skal stilles krav i forbindelse med opnåelse af opholdstilladelse
i Danmark. Et langvarigt ophold kan ikke i sig selv begrunde meddelelse af opholdstilladelse. Muligheden
for at få opholdstilladelse ved pensionering skal derfor betinges af, at en række relevante krav er opfyldt.
Det foreslås således, at udlændinge, der har været ansat ved en international organisation, EU-institution
eller lignende her i landet og har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, får mulighed for
at opnå opholdstilladelse efter en ny bestemmelse i udlændingeloven, hvis en række nærmere betingelser
er opfyldt. Det foreslås således, at meddelelse af opholdstilladelse betinges af et alderskrav, et krav om
ophørt erhvervsaktivitet, et krav om forudgående ophold af en vis varighed, et tilknytningskrav, et krav om
danskkundskaber, et selvforsørgelseskrav og et krav om økonomisk sikkerhedsstillelse.
Afgørelser om opholdstilladelse efter den nye forslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, vil
skulle træffes af Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46,
stk. 1, og vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 9 q, stk. 1, er indeholdt i lovforslagets § 1, nr. 15.
2.3. Forslag til betingelser for ny opholdstilladelse til udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved en
herværende international organisation m.v.
2.3.1. Personkredsen
Hensigten med den foreslåede nye opholdsordning er, at den skal omfatte udlændinge, der som følge af
pensionering ikke længere har et opholdsgrundlag i Danmark som ansat ved en herværende international
organisation, EU-institution eller lignende.
Det foreslås derfor, at det skal være en betingelse, at udlændingen har haft opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende international organisation, EU-
institution eller lignende, og at udlændingen ikke længere er erhvervsaktiv, fordi den pågældende
pensioneres.
Udenrigsministeriet har i dag meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., til
ansatte ved EUROFISH, European Communications Office (ECO), European Environment Agency (EEA),
European Investment Bank, Global Biodiversity Information Facility (GBIF), International Council for the
Exploration of the Sea (ICES), International Organization for Migration (IOM), Parliamentary Assembly of
the Organization for Security and Cooperation in Europe, United Nations Childrens Fund (UNICEF), United
Nations Development Programme (UNDP), United Nations Environment Programme (CTCN), United
Nations High Commissioner for Refugees (UNHCR), United Nations Office for Project Services (UNOPS),
United Nations Population Fund (UNFPA), United Nations Women, World Food Programme (WFP) og World
Health Organization (WHO).
9
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Lovforslaget retter sig således mod udlændinge, der pensioneres efter at have været ansat ved disse eller
lignende organisationer.
Pensionsalderen ved de internationale organisationer m.v. følger ikke den danske folkepensionsalder. I dag
er pensionsalderen i FN-regi enten 60 eller 62 år for personer, der er ansat før 2014/15. For personer, der
er ansat efter 2014/15, er pensionsalderen 65 år. Pensionsalderen er 60-65 år for personer, der er ansat
ved EU’s i stitutio er før 2004. For perso er, der er a sat i periode 2004-2013,
er pensionsalderen
mellem 63 og 65 år. For personer, der er ansat efter 2014, er pensionsalderen 66 år.
Da pensionsalderen kan variere, foreslås det, at der både stilles et krav om, at den pågældende ikke
længere er erhvervsaktiv, og et alderskrav.
Det er ikke hensigten, at udlændinge, som i kraft af deres ansættelse kan gå på pension i en tidlig alder, skal
kunne få opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning. Omvendt skal en udlænding, som kan gå på
pension som f.eks. 65-årig, heller ikke kunne opnå opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning, når
den pågældende er f.eks. 60 år, men endnu ikke er pensioneret. Formålet med den foreslåede nye ordning
er at sikre, at udlændinge, der når en vis alder og pensioneres og derfor ikke længere har et
opholdsgrundlag, under visse betingelser har mulighed for at blive i Danmark.
Det foreslås derfor, at den nye opholdsordning omfatter udlændinge over 60 år, som ikke længere er
erhvervsaktive, og som har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved
en herværende international organisation, EU-institution eller lignende, jf. forslaget til en ny bestemmelse i
udlændingelovens § 9 q, stk. 1.
2.3.2. Varigheden af opholdet i Danmark
Forslaget retter sig mod udlændinge, der har haft et langvarigt ophold i Danmark. Det skal således være en
grundlæggende betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning, at
udlændingen har haft et langvarigt ophold i Danmark som ansat ved en herværende international
organisation m.v. Generelt har opholdets varighed betydning for tilknytningen her til landet, og det er ikke
hensigten, at udlændinge med et forholdsvist kortvarigt ophold her i landet skal kunne opnå
opholdstilladelse efter ordningen.
Som det fremgår af afsnit 2.1.2., indgår bl.a. længden af opholdet i Danmark som et moment i den
skønsmæssige afvejning af, om en udlænding, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47,
stk. 1, i dag kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1. Endvidere tillægges
varigheden af opholdet her i landet bl.a. betydning ved Udlændingestyrelsens vurdering af, om
tilknytningskravet er opfyldt i ægtefællesammenføringssager. Efter praksis anses en herboende ægtefælle,
som er født og opvokset i et andet land, således for at have haft et længerevarende ophold, hvis den
pågældende har haft ophold med opholdstilladelse i ca. 12 år i Danmark.
Det foreslås derfor, at det er en betingelse for at meddele opholdstilladelse efter den foreslåede nye
bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, at udlændingen har opholdt sig lovligt i Danmark i de sidste
12 år.
10
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget om, at
udlændingen har opholdt sig i Danmark i de sidste 12 år,
hænger sammen med formålet
med den nye ordning. Ordningen omfatter udlændinge, der har besluttet sig for, at de ønsker at fortsætte
med at bo fast i Danmark, når de går på pension. Det er ikke hensigten med ordningen, at den skal omfatte
udlændinge, der efter endt ansættelse forlader Danmark og senere ønsker at benytte ordningen.
Det foreslås endvidere, at der skal være tale om et uafbrudt ophold. Det vil derfor være en forudsætning
for at benytte ordningen, at udlændingen har boet i Danmark uafbrudt i de sidste 12 år på grundlag af en
opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1. Kortvarige udlandsophold i form af f.eks.
ferie, indlæggelse på hospital i udlandet mv. vil ikke afbryde opholdet. Flere afbrudte ophold på grundlag af
en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, kan ikke lægges sammen. Der skal være
tale om et sammenhængende uafbrudt ophold på mindst 12 år.
Det foreslås herefter, at det er et krav for meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede nye
bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, at udlændingen uafbrudt har boet lovligt her i landet i de
sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt.,
som ansat ved en herværende international organisation m.v.
2.3.3. Tilknytning til Danmark
Ved ankomsten til Danmark har en udlænding, der ansættes ved en international organisation m.v., ikke
nødvendigvis det samme incitament til hurtigt at blive integreret i det danske samfund som andre
nyankomne udlændinge. Generelt skaber arbejdet ved internationale organisationer m.v. ikke nødvendigvis
samme tilknytning til Danmark som udlændinge, der arbejder på en dansk arbejdsplads, opnår.
Et langvarigt ophold her i landet bør ikke i sig selv kunne begrunde ret til fortsat ophold i Danmark.
Opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning bør forbeholdes de udlændinge, der under deres ophold
i Danmark på grundlag af ansættelse ved en herværende international organisation m.v. har opnået en vis
tilknytning her til landet.
Det foreslås derfor, at opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 q,
stk. 1, kun kan meddeles, hvis udlændingen har opnået tilknytning til Danmark, jf. forslaget til § 9 q, stk. 4 i
lovforslagets § 1, nr. 15.
Det vil bero på en konkret vurdering, om den pågældende har opnået en sådan tilknytning til det danske
samfund, at der kan meddeles opholdstilladelse. Ved denne vurdering indgår bl.a., om den pågældende har
tilknytning til herboende personer, herunder familie og venner, og i bekræftende fald omfanget heraf. Hvis
udlændingen har haft et ophold i Danmark, der er væsentligt længere end 12 år, kan dette tillægges
betydelig vægt. Det kan bl.a. også indgå i vurderingen, hvis udlændingen har mindreårige børn, der går eller
har gået i en dansk skole.
2.3.4. Selvforsørgelse
Efter regeringens opfattelse skal det sikres, at meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede nye
ordning ikke medfører offentlige udgifter til forsørgelse af de pågældende.
11
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås på den baggrund, at det skal være en betingelse for opholdstilladelse, at udlændingen og
dennes eventuelle medfølgende familie ikke modtager hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet i
tiden indtil der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. forslaget til bestemmelsen i § 9 q, stk. 5.
Hvis udlændingen selv eller udlændingens eventuelle medfølgende familie, dvs. en ægtefælle, fast samlever
og/eller mindreårige børn, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, jf. de foreslåede bestemmelser i forslaget til § 9 q,
stk. 2 og 3, og afsnit 3 og 4, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet i Danmark, vil både
udlændingens og eventuelle familiemedlemmers opholdstilladelse som udgangspunkt skulle inddrages.
Dette følger af den foreslåede ændring af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.
Udlændingelovens § 26, stk. 1, om hensyn, der evt. kan begrunde, at opholdstilladelsen ikke inddrages,
finder tilsvarende anvendelse, jf. § 19, stk. 7.
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 5, at Udlændingestyrelsen uden
samtykke kan indhente de oplysninger i indkomstregistret, som er nødvendige til brug for styrelsens
virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som styrelsen skal træffe efter udlændingeloven.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med ansøgninger om forlængelse af
opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, foretager opslag i indkomstregisteret
efter bestemmelsen i udlændingelovens § 44 a, stk. 5, for at kontrollere, om udlændingen eller dennes
familie har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 44 a, stk. 10, at Udlændingestyrelsen med henblik på at
kontrollere, at betingelserne for en opholdstilladelse overholdes, kan samkøre oplysninger fra egne registre
med oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret. Dette gælder dog alene for personer, der har modtaget
forudgående information om, at en sådan kontrol kan finde sted.
Adgangen til registersamkøring kan overordnet anvendes til to typer af kontrol. Det drejer sig dels om
kontrol af, at udlændinge med opholdstilladelse løbende overholder betingelserne for tilladelsen, dels
kontrol af, at udlændinge, hvis opholdstilladelse her i landet er inddraget, nægtet forlænget, bortfaldet
eller udløbet, ikke fortsat opholder sig og/eller arbejder ulovligt her i landet.
Samkøring kan bl.a. vedrøre oplysninger fra indkomstregisteret om indtægt i form af offentlig forsørgelse.
Udlændingestyrelsen kan således efter de gældende regler foretage mellemliggende kontrol af, om
selvforsørgelseskravet i den nye ordning er opfyldt, forudsat at de pågældende er informeret på forhånd.
Med henblik på at sikre en effektiv kontrol med selvforsørgelseskravet, vil Udlændingestyrelsen i
ansøgningsskemaet informere om, at en sådan kontrol kan finde sted.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal tvangsinddrive det udbetalte beløb i det beløb, der er stillet til
sikkerhed som betaling for hjælpen, hvis der er udbetalt hjælp til offentlig forsørgelse, jf. afsnit 2.3.5.
2.3.5. Økonomisk sikkerhedsstillelse
Det foreslås, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, betinges af, at
udlændingen i en periode for 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. (2012-niveau) til dækning af
12
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse. Det svarer til det beløb, som en herboende
ægtefælle normalt skal stille som sikkerhed i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring
efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, jf. § 9, stk. 4.
Ydes der senere offentlige udgifter til forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det udbetalte
beløb i det beløb, der er stillet til sikkerhed som betaling for hjælpen, medmindre hjælpen er ydet, efter at
udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 6, 1.-4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Lovforslaget indeholder forslag om, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler
om den økonomiske sikkerhed, jf. forslaget til § 9 q, stk. 6, 5. pkt., i lovforslagets § 1, nr. 15. Det er
hensigten at fastsætte regler svarende til de regler, der gælder for ægtefællesammenførte. Det betyder
bl.a., at sikkerheden vil kunne stilles i form af enten en anfordringsgaranti eller en deponeringskonto. En
anfordringsgaranti er en garanti, som udlændingens pengeinstitut stiller over for kommunalbestyrelsen i
udlændingens bopælskommune. En deponeringskonto er en konto i et pengeinstitut, som udlændingen
indsætter beløbet på, og som kommunalbestyrelsen i den pågældendes bopælskommune har pant i.
Hvis kommunen har haft udgifter til hjælp til udlændingen, skal kommunen således kræve udgifterne
dækket af henholdsvis den stillede anfordringsgaranti eller deponeringskontoen.
Det
foreslås ved L 95 (Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Forlængelse af perioden for
økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager samt ophævelse af den særlige lette adgang til
domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med børn), fremsat den 15. november 2017, at den
økonomiske sikkerhed, der som udgangspunkt skal stilles i forbindelse med en ansøgning om
ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, skal stilles i en periode på 10 år, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 4. Forslaget indebærer, at der fremover ikke stilles krav om forlængelse af en
tidligere stillet sikkerhed eller en ny sikkerhed, selvom udlændingen ikke måtte have opnået
tidsubegrænset opholdstilladelse efter 10 års ophold. For udlændinge, der ikke har opnået tidsubegrænset
opholdstilladelse efter 10 års ophold, vil forslaget således betyde, at der ikke længere vil være stillet en
økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven.
Det foreslås, at den økonomiske sikkerhed efter udlændingelovens § 9 q, stk. 5, ligeledes skal stilles i en
periode på 10 år, og at § 9 q, stk. 5, skal administreres på samme måde som udlændingelovens § 9, stk. 4,
med den foreslåede ændring.
Hvis udlændinge omfattet af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, ikke har
opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter 10 års ophold, vil der således ikke længere være stillet en
økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige udgifter til hjælp til offentlig forsørgelse.
Som det gælder for den økonomiske sikkerhed, der stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring, vil
der endvidere blive fastsat regler om, at den økonomiske sikkerhed frigives, hvis udlændingen opnår
tidsubegrænset opholdstilladelse, meddeles opholdstilladelse på andet grundlag, dør eller udrejser af
Danmark.
13
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
2.3.6. Danskkundskaber
Efter regeringens opfattelse bør det være en betingelse for at få opholdstilladelse efter den foreslåede nye
ordning, at udlændingen har kendskab til det danske sprog. Det er en forudsætning for at få
opholdstilladelse, at den pågældende har opholdt sig forholdsvist længe her i landet, og ønsker den
pågældende fortsat ophold i Danmark efter pensionering, er det naturligt at stille krav om kendskab til
dansk. Det er væsentligt for udlændinges muligheder for at få et vellykket ophold i Danmark, at de har
kendskab til det danske sprog.
Det foreslås derfor, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, betinges af, at
udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf.
forslaget til udlændingelovens § 9 q, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Prøve i Dansk 1 er den afsluttende prøve på Danskuddannelse 1. Generelt er
formålet med
Danskuddannelse 1, at udlændingen skal opnå de dansksproglige kompetencer, der giver mulighed for at
kunne varetage et ufaglært arbejde og i øvrigt kunne virke som aktiv borger i det danske samfund. Generelt
vil en udlænding, der gennemfører Danskuddannelse 1, have de fornødne sproglige kompetencer til at
kunne varetage en række jobfunktioner på arbejdsmarkedet og være selvforsørgende.
Herudover kan en
udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 1, mundtligt forstå hovedpunkterne i en klar normal fremstilling
af velkendte emner, man regelmæssigt støder på i forbindelse med bl.a. fritidsaktiviteter. Skriftligt vil en
person, der har bestået Prøve i Dansk 1, kunne forstå sætninger og hyppigt anvendte udtryk, der
omhandler forhold af umiddelbar betydning som f.eks. meget basale informationer om personlige og
familiære forhold m.v. Dette er relevant, uanset om den pågældende skal i beskæftigelse eller ej, f.eks. pga.
pensionering.
Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, er ikke omfattet af
integrationsloven og de integrationstilbud, der tilbydes nyankomne udlændinge. Da udlændinge, der er
omfattet af § 47, stk. 1, ikke bopælsregistreres i en kommune som tilflyttet til Danmark og ikke skal indgå i
hverken et integrations- eller et introduktionsforløb, vil det være op til udlændingen selv at tilmelde sig
Prøve i Dansk 1, evt. som selvstuderende, og selv afholde evt. udgifter i den forbindelse.
De pågældende har som selvforsørgende kursister frit valg af prøveafholdende udbyder af
danskuddannelse. De kan gå til prøve uden at være optaget til undervisning på det modul, der fører frem til
prøven, jfr. § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge
m. fl. Der afholdes to årlige prøver i henholdsvis maj-juni og november-december. Kommunalbestyrelsen i
den stedlige kommune, hvor den valgte udbyder af danskuddannelse er beliggende, kan bestemme, at
selvstuderende skal opkræves et gebyr, jf. § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om prøver inden for
danskuddannelse til voksne udlændinge m. fl.
2.3.7. Indgivelse af ansøgning
Det foreslås, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, som
udgangspunkt kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af en
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, jf. forslaget til § 9 q, stk. 11.
14
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det betyder, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede nye ordning som udgangspunkt skal
indgives
før
udløbet af opholdstilladelsen, der er meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, for at kunne
indgives her i landet.
Ansøgningen kan således indgives her i landet, mens den pågældende har en gyldig opholdstilladelse
meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, der ikke kan ventes forlænget, fordi den pågældendes
ansættelsesforhold ved den herværende organisation ophører som følge af pension.
Hvis ansøgningen kan indgives her i landet, tillægges den opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.
Uanset at udlændingen har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk.
1, kan ansøgningen ikke indgives, hvis særlige grunde taler herimod.
Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan indgives, kan være, hvis det er åbenbart, at
udlændingen ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse. Det kan være, hvis udlændingen f.eks.
er 50 år ved ansøgningens indgivelse. Det vil også tale imod at tillade ansøgningen indgivet, hvis ansøgeren
allerede har fået afslag på det, der ansøges om, og der ikke i forbindelse med den nye ansøgning er
fremlagt nye oplysninger.
Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, kan
ansøgningen kun indgives her i landet, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene
indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9, stk. 11, 2. pkt.
Omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, kan f.eks. være, hvis udlændingen eller et af
udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at
udlændingen ikke indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, inden udlændingens
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt,
eller fordi et familiemedlem er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det f.eks. være en
udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt.
Herudover kan et eksempel være en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af
denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.
Udlændingen skal rette henvendelse til Udlændingestyrelsen i rimelig forlængelse af, at
omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse
passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.
Endvidere kan en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, indgives, selvom udlændingen ikke
længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, hvis
Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.
Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens §
47, stk. 1, og der ikke foreligger ganske særlige grunde, kan ansøgningen ikke indgives her i landet, men vil
skulle indgives fra f.eks. hjemlandet, idet det bemærkes, at opholdstilladelse efter den foreslåede
15
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
bestemmelse i § 9 q, stk. 1, forudsætter, at den pågældende uafbrudt har haft ophold her i landet i de
sidste 12 år bortset fra ferieophold mv., jf. afsnit 2.3.2.
Udenrigsministeriet vil i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk.
1, fremover vejlede om muligheden for opholdstilladelse efter den nye ordning, således at de pågældende
med det samme informeres om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for fortsat ophold ved
pensionering. Udenrigsministeriet vil ligeledes informere om, at en ansøgning om opholdstilladelse efter §
9 q, stk. 1, normalt skal indgives
før
udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter udlændingelovens § 47, stk.
1, for at kunne indgives her i landet.
Endvidere vil der blive orienteret herom på udlændingemyndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk.
2.3.8.
Forlængelse af opholdstilladelse
Opholdstilladelser meddeles tidsbegrænset, indtil der eventuelt opnås tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den periode, en tidsbegrænset opholdstilladelse meddeles for, varierer, afhængig af hvilken type
opholdstilladelse der er tale om. F.eks. meddeles opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring
som udgangspunkt for højst 2 år ad gangen, efter 2 år for højst 4 år og efter 6 år for højst 6 år ad gangen, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 2.
I forbindelse med en ansøgning om forlængelse kontrollerer udlændingemyndighederne, om betingelserne
for opholdstilladelsen fortsat er til stede, f.eks. et krav om selvforsørgelse.
Det er hensigten, at opholdstilladelse efter den nye foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk.
1, skal meddeles med mulighed for varigt ophold og for højst 2 år og efter 2 år for højst 3 år ad gangen. Det
harmonerer med muligheden for tidsubegrænset opholdstilladelse efter 5 år, jf. afsnit 5.
Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
Udlændinge, der har tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, og som fortsat
ønsker at opholde sig her i landet efter tilladelsens udløb, har pligt til at indgive ansøgning herom rettidigt.
Det svarer til, hvad der gælder for alle andre typer opholdstilladelser.
En udlænding, der ikke rettidigt ansøger om forlængelse af sin opholdstilladelse, vil ved tilladelsens ophold
have ulovligt ophold.
Hvis udlændingens opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, er udløbet, og den pågældende derfor ikke længere
har lovligt ophold, kan en ansøgning om forlængelse kun indgives, hvis der foreligger ganske særlige
grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last,
eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9, stk. 12, 2. pkt.
Der henvises til afsnit 2.4.7 for en beskrivelse af omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last.
16
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
3. Opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevere til udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved
en herværende international organisation m.v. og meddeles ny opholdstilladelse
3.1. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udenrigsministeriet meddeler efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., opholdstilladelse til blandt andre
medfølgende ægtefæller og faste samlevere til udlændinge omfattet af udlændingelovens § 47, stk. 1, 1.
pkt.
En sådan opholdstilladelse er meddelt på grundlag af ægteskab eller fast samlivsforhold med en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt. Det betyder, at
ægtefællens/den faste samlevers opholdstilladelse ikke kan forlænges, når udlændingen med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt. går på pension og derfor ikke kan få forlænget
sin opholdstilladelse.
En ægtefælle m.fl., der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., vil ikke på
dette tidpunkt kunne opnå opholdstilladelse efter de almindelige ægtefællesammenføringsregler, da dette
forudsætter, at den herboende har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, jf.
udlændingelovens § 9, stk. 1, litra e.
Med henblik på at sikre, at ægtefæller og faste samlevere til udlændinge, der har været ansat ved
herværende internationale organisationer m.v., og som ønsker at blive i Danmark, når de pensioneres, kan
blive og fortsætte familielivet i Danmark sammen med den pensionerede udlænding, foreslås det, at der
indsættes en ny bestemmelse, der giver ægtefælle og faste samlevere, der har haft opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., mulighed for at få opholdstilladelse, jf. den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 q, stk. 2.
Det foreslås, at adgangen til opholdstilladelse betinges af et bopælskrav, danskkundskaber, et krav om
selvforsørgelse og et krav om økonomisk sikkerhedsstillelse.
Afgørelser om opholdstilladelse efter den nye forslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 2, vil skulle træffes af
Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46, stk. 1, og vil
kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15.
3.2. Betingelser for opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevere
3.2.1. Personkredsen
Det foreslås, at der kan meddeles opholdstilladelse til en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold
af længere varighed med en udlænding, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, dvs.
en udlænding over 60 år, som ikke længere er erhvervsaktiv, og som uafbrudt har boet lovligt her i landet i
de sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1.
pkt., som ansat ved en herværende international organisation m.v.
17
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det vil være en grundlæggende betingelse for at få opholdstilladelse, at der er tale om et retsgyldigt
ægteskab, og at familien skal bo på samme adresse i Danmark, jf. afsnit 3.2.2. Det vil også være et krav, at
det ikke kan anses for tvivlsomt, at ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge
parters ønske, og at ægteskabet ikke er indgået eller samlivsforholdet etableret proforma, jf. forslaget til §
9 q, stk. 2, 2. pkt.
Fast samlivsforhold af længere varighed skal forstås på samme måde, som begrebet forstås ved
administrationen af den gældende ægtefællesammenføringsbestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr. 1, dvs. som samliv af normalt mindst 1�½-2 års varighed.
Det er en betingelse, at ægtefællen eller den faste samlever har haft opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., da det er hensigten, at forslaget skal omfatte ægtefæller og faste
samlevere, der allerede har haft fast ophold i Danmark som medfølgende familie til en ansat ved en
herværende international organisation m.v., der meddeles opholdstilladelse ved pensionering. Hvis en
udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, indgår ægteskab eller etablerer fast
samlivsforhold med en udlænding, der ikke har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1,
2. pkt., må de pågældende
ansøge om opholdstilladelse efter de almindelige
ægtefællesammenføringsregler i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
3.2.2. Bopælskrav
Det vil være en betingelse for at meddele opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever, at den
pågældende bor sammen med udlændingen omfattet af den forslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1.
I praksis antages der som udgangspunkt at foreligge samliv på fælles bopæl, hvis begge parter normalt
dagligt opholder sig på den fælles bopæl. Hvis den ene part ikke dagligt opholder sig på den fælles bopæl,
afgøres det efter en konkret vurdering, om de pågældende kan anses for at samleve på fælles bopæl.
Afgørende for dette skøn er, om de pågældende på trods af adskillelsen opretholder et samliv, der i al
almindelighed må anerkendes som et normalt samliv under de givne betingelser. I dette skøn indgår bl.a.
en vurdering af årsagen til og baggrunden for adskillelsen. Hvis adskillelsen er begrundet i arbejdsmæssige
årsager eller lignende, vil betingelsen om samliv på fælles bopæl normalt være opfyldt selv ved adskillelse
af længere tids varighed.
Ophæves samlivet, vil ægtefællens/den faste samlevers opholdstilladelse kunne inddrages efter den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, hvorefter en tidsbegrænset opholdstilladelse
bl.a. kan inddrages, når grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Udlændingelovens § 26,
stk. 1, om hensyn, der evt. kan begrunde, at opholdstilladelsen ikke inddrages, finder tilsvarende
anvendelse, jf. § 19, stk. 7.
3.2.3. Selvforsørgelse
Efter regeringens opfattelse skal det sikres, at meddelelse af opholdstilladelse efter den foreslåede nye
ordning ikke medfører offentlige udgifter til forsørgelse af de pågældende.
18
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås på den baggrund, at det skal være en betingelse for opholdstilladelse, at udlændingen og
dennes eventuelle medfølgende familie ikke modtager hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet, i
tiden indtil der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Hvis udlændingen selv eller udlændingens eventuelle medfølgende familie, dvs. en ægtefælle, fast samlever
og/eller mindreårige børn, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under
opholdet i Danmark, vil både udlændingens og eventuelle familiemedlemmers opholdstilladelse som
udgangspunkt skulle inddrages. Dette følger af den foreslåede ændring af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.
11, jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Udlændingelovens § 26, stk. 1, om hensyn, der evt. kan begrunde, at
opholdstilladelsen ikke inddrages, finder tilsvarende anvendelse, jf. § 19, stk. 7.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal tvangsinddrive det udbetalte beløb i det beløb, der er stillet til
sikkerhed som betaling for hjælpen, hvis der er udbetalt hjælp til offentlig forsørgelse, medmindre hjælpen
er ydet, efter at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på
andet grundlag, jf. afsnit 2.3.5. og 3.2.4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4. for en beskrivelse af den kontrol med overholdelse af
selvforsørgelseskravet, som forudsættes iværksat efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens §
44 a, stk. 5 og 10.
3.2.4. Økonomisk sikkerhedsstillelse
Det foreslås, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 2, betinges af, at
udlændingen stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. (2012-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige
offentlige udgifter til forsørgelse. Det svarer til det beløb, som en herboende ægtefælle normalt skal stille
som sikkerhed i forbindelse med ansøgning om ægtefællesammenføring efter den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Sikkerheden skal stilles for 50.000 kr. (2012-niveau) pr. person. Søger en udlænding over 60 år, som har
haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende
international organisation m.v., og som ikke længere er erhvervsaktiv, og dennes ægtefælle eller faste
samlever om opholdstilladelse efter de nye bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1 og 2, skal der
således stilles økonomisk sikkerhed for 2 x 50.000 kr. (2012-niveau).
Ydes der senere offentlige udgifter til forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det udbetalte
beløb i det beløb, der er stillet til sikkerhed som betaling for hjælpen, medmindre hjælpen er ydet, efter at
udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 6, 1.-4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
3.2.5. Danskkundskaber
Det er væsentligt for udlændinges muligheder for at få et vellykket ophold i Danmark, at de har kendskab til
det danske sprog.
19
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det forslås derfor, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 2, kun kan gives, hvis
udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf.
forslaget til § 9 q, stk. 7.
Prøve i Dansk 1 er den afsluttende prøve på Danskuddannelse 1. Generelt er
formålet med
Danskuddannelse 1, at udlændingen skal opnå de dansksproglige kompetencer, der giver mulighed for at
kunne varetage et ufaglært arbejde og i øvrigt kunne virke som aktiv borger i det danske samfund. Generelt
vil en udlænding, der gennemfører Danskuddannelse 1, have de fornødne sproglige kompetencer til at
kunne varetage en række jobfunktioner på arbejdsmarkedet og være selvforsørgende.
Herudover kan en
udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 1, mundtligt forstå hovedpunkterne i en klar normal fremstilling
af velkendte emner, man regelmæssigt støder på i forbindelse med bl.a. fritidsaktiviteter. Skriftligt vil en
person, der har bestået Prøve i Dansk 1, kunne forstå sætninger og hyppigt anvendte udtryk, der
omhandler forhold af umiddelbar betydning som f.eks. meget basale informationer om personlige og
familiære forhold m.v.
Udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, er ikke omfattet af
integrationsloven og de integrationstilbud, der tilbydes nyankomne udlændinge. Da udlændinge, der er
omfattet af § 47, stk. 1, ikke bopælsregistreres i en kommune som tilflyttet til Danmark og ikke skal indgå i
hverken et integrations- eller et introduktionsforløb, vil det være op til udlændingen selv at tilmelde sig
Prøve i Dansk 1, evt. som selvstuderende, og selv afholde evt. udgifter i den forbindelse.
De pågældende har som selvforsørgende kursister frit valg af prøveafholdende udbyder af
danskuddannelse. De kan gå til prøve uden at være optaget til undervisning på det modul, der fører frem til
prøven, jfr. § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge
m. fl. Der afholdes to årlige prøver i henholdsvis maj-juni og november-december. Kommunalbestyrelsen i
den stedlige kommune, hvor den valgte udbyder af danskuddannelse er beliggende, kan bestemme, at
selvstuderende skal opkræves et gebyr, jf. § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om prøver inden for
danskuddannelse til voksne udlændinge m. fl.
3.2.6. Indgivelse af ansøgning
Det foreslås, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2, kun kan indgives her i landet, hvis
udlændingen har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, og hvis
ingen særlige grunde taler herimod, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 11, jf.
lovforslagets § 1, nr. 15.
Udgangspunktet er således, at en ægtefælle eller fast samlever skal indgive ansøgning, før
opholdstilladelsen meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, udløber, dvs. mens den stadig er gyldig, for
at ansøgningen kan tillades indgivet her i landet.
Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan
indgives her i landet, kan være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at få
opholdstilladelse. Det kan f.eks. være, hvis det efter en umiddelbar vurdering kan lægges til grund, at de
pågældende ikke har indgået et retsgyldigt ægteskab og ikke eller kun kortvarigt har levet sammen på
fælles bopæl. Det vil også tale imod at tillade ansøgningen indgivet her i landet, hvis ansøgeren allerede har
fået afslag på det, der ansøges om, og der ikke i forbindelse med den nye ansøgning er fremlagt nye
oplysninger.
20
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§
47, stk. 1, kan ansøgningen kun indgives her i landet, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder at
den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9, stk. 11, 2. pkt.
Omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, kan f.eks. være, hvis udlændingen eller et af
udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at
udlændingen ikke indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2, inden udlændingens
opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 47, stk. 1, udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt,
eller fordi et familiemedlem er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det f.eks. være en
udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt.
Herudover kan et eksempel være en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af
denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.
Udlændingen skal rette henvendelse til Udlændingestyrelsen i rimelig forlængelse af, at
omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse
passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.
Endvidere kan en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2, indgives her i landet, selvom
udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 47,
stk. 1, hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.
Hvis ansøgningen kan indgives her i landet, tillægges den opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.
Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§
47, stk. 1, og der ikke foreligger ganske særlige grunde, kan ansøgningen ikke indgives her i landet, men vil
skulle indgives fra f.eks. hjemlandet.
Udenrigsministeriet vil i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk.
1, fremover vejlede om muligheden for opholdstilladelse efter den nye ordning, således at de pågældende
med det samme informeres om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for fortsat ophold i Danmark på
grundlag af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 q, stk. 2. Udenrigsministeriet vil ligeledes informere om,
at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2, der ønskes indgivet her i landet, som udgangspunkt
skal indgives
før
udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter
udlændingelovens
§ 47, stk. 1.
Endvidere vil der blive orienteret herom på udlændingemyndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk.
3.2.7. Forlængelse af opholdstilladelse
Opholdstilladelser meddeles tidsbegrænset, indtil der evt. opnås tidsubegrænset opholdstilladelse. Den
periode, en tidsbegrænset opholdstilladelse meddeles for, varierer, afhængig af hvilken type
opholdstilladelse der er tale om. F.eks. meddeles opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring
som udgangspunkt for højst 2 år ad gangen, efter 2 år for højst 4 år og efter 6 år for højst 6 år ad gangen, jf.
udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 2. I forbindelse med en ansøgning om forlængelse vil
21
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
udlændingemyndighederne kontrollere, om betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er til stede, f.eks.
et krav om selvforsørgelse.
Det er hensigten, at opholdstilladelse efter den nye foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk.
2, skal meddeles med mulighed for varigt ophold og som udgangspunkt for højst 2 år ad gangen, efter 2 år
for højst 4 år og efter 6 år for højst 6 år ad gangen, dvs. på samme måde, som tidsbegrænset
opholdstilladelse meddeles efter de almindelige ægtefællesammenføringsregler.
Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
Udlændinge, der har tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 2, og som fortsat
ønsker at opholde sig her i landet efter tilladelsens udløb, har pligt til at indgive ansøgning herom rettidigt.
Det svarer til, hvad der gælder for alle andre typer opholdstilladelser.
En udlænding, der ikke rettidigt ansøger om forlængelse af sin opholdstilladelse, vil ved tilladelsens ophold
have ulovligt ophold.
Hvis udlændingens opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2, er udløbet, og den pågældende derfor ikke længere
har lovligt ophold, kan en ansøgning om forlængelse kun indgives, hvis der foreligger ganske særlige
grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last,
eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9, stk. 12, 2. pkt.
Der henvises til afsnit 3.2.6. for en beskrivelse af omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last.
3.2.8. Danmarks forpligtelser efter Associeringsaftalen mv.
[Under udarbejdelse]
4. Opholdstilladelse til mindreårige børn af udlændinge, der pensioneres efter ansættelse ved en
herværende international organisation m.v. og meddeles ny opholdstilladelse
4.1. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udenrigsministeriet meddeler efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., opholdstilladelse til medfølgende
børn af udlændinge omfattet af udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt. Efter praksis meddeler
Udenrigsministeriet opholdstilladelse til ugifte, hjemmeboende børn under 21 år og ugifte, hjemmeboende
børn under 23 år, der er fuldtidsstuderende ved en videregående uddannelsesinstitution.
En sådan opholdstilladelse meddeles på grundlag af slægtsskabet med en udlænding, der meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt. Det betyder, at barnets opholdstilladelse ikke
kan forlænges, når udlændingen med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt. går på
pension og derfor ikke kan få forlænget sin opholdstilladelse.
Som det fremgår ovenfor, kan børn over 18 år efter praksis meddeles opholdstilladelse under visse
betingelser, men kun så længe en af barnets forældre er ansat ved en herværende international
organisation m.v. og har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47.
22
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er ikke hensigten med den nye ordning, at børn, der er fyldt 18 år og således er blevet myndige, skal
kunne få opholdstilladelse, når den herboende forælder ikke længere har en sådan ansættelse. Voksne
børn over 18 år, der ønsker at blive i Danmark, må derfor henvises til at søge et selvstændigt
opholdsgrundlag på lige fod med andre voksne udlændinge.
Men der er mindreårige børn med et forudgående ophold i Danmark på grundlag af en opholdstilladelse
meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., der har etableret et liv i Danmark og ofte har fulgt
deres forældre under forældrenes ansættelse og går i skole i Danmark.
Det bør sikres, at sådanne mindreårige børn kan fortsætte deres ophold i Danmark sammen med
forælderen, der har været ansat ved en herværende international organisation m.v., og som meddeles
opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, og evt. en anden forælder, dvs. ægtefælle eller fast samlever, der
meddeles opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2.
Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse om opholdstilladelse til mindreårige børn, der har
haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt. Det foreslås, at opholdstilladelsen
betinges af et bopælskrav og et forsørgelseskrav. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 q, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Afgørelser om opholdstilladelse efter den nye forslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 3, vil skulle træffes af
Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 46, stk. 1, og vil
kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.
4.2. Forslag til betingelser for opholdstilladelse til mindreårige børn
4.2.1. Personkredsen
Det foreslås, at der efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn, som har haft
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., og som bor hos en udlænding, der er omfattet
af den foreslåede nye bestemmelse i § 9 q, stk. 1, og har del i forældremyndigheden over barnet.
Det er således bl.a. et grundlæggende krav, at barnet har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §
47, stk. 1, 2. pkt., da det er hensigten, at forslaget skal omfatte mindreårige børn, der allerede har haft fast
ophold i Danmark som medfølgende familie til en ansat ved en herværende international organisation m.v.,
der meddeles opholdstilladelse ved pensionering. Hvis en udlænding omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 9 q, stk. 1, ønsker familiesammenføring med et barn, der ikke har haft opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., vil de pågældende skulle ansøge om opholdstilladelse efter de
almindelige familiesammenføringsregler i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
4.2.2. Bopælskrav
Det foreslås, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 3, betinges af, at barnet bor hos
forælderen/forældrene. Det samme krav stilles i forbindelse med familiesammenføring med børn efter
reglerne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1.
23
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Kravet gælder, indtil barnet fylder 18 år. Herefter vil kravet ikke blive stillet, men opholdstilladelsen vil dog
være betinget af, at forælderen stadig er fastboende i Danmark. Tilsvarende gælder for børn, der meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og § 9 c, stk. 1.
4.2.3. Selvforsørgelse
Som det fremgår ovenfor, finder regeringen, at det skal sikres, at meddelelse af opholdstilladelse efter den
foreslåede nye ordning ikke medfører offentlige udgifter til forsørgelse af de pågældende. Opholdstilladelse
skal derfor betinges af et selvforsørgelseskrav.
Selvforsørgelseskravet indebærer, at opholdstilladelse er betinget af, at hverken udlændingen eller dennes
eventuelle medfølgende familie modtager hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet i tiden indtil der
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Hvis udlændingen selv eller udlændingens eventuelle medfølgende familie, dvs. en ægtefælle, fast samlever
og/eller mindreårige børn, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under
opholdet i Danmark, vil både udlændingens og eventuelle familiemedlemmers opholdstilladelse som
udgangspunkt skulle inddrages. Dette følger af den foreslåede ændring af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.
11, jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Udlændingelovens § 26, stk. 1, om hensyn, der evt. kan begrunde, at
opholdstilladelsen ikke inddrages, finder tilsvarende anvendelse, jf. § 19, stk. 7.
Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal tvangsinddrive det udbetalte beløb i det beløb, der er stillet til
sikkerhed som betaling for hjælpen, hvis der er udbetalt hjælp til offentlig forsørgelse, jf. afsnit 2.3.5. og
3.2.4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4. for en beskrivelse af den kontrol med overholdelse af
selvforsørgelseskravet, som forudsættes iværksat efter de gældende bestemmelser i udlændingelovens §
44 a, stk. 5 og 10.
4.2.4. Indgivelse af ansøgning
Det foreslås, at en ansøgning om opholdstilladelse til et mindreårigt barn efter § 9 q, stk. 3, kun kan
indgives her i landet, hvis barnet har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 47, stk. 1, og hvis ingen særlige grunde taler herimod, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 q, stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Udgangspunktet er således, at en ægtefælle eller fast samlever skal indgive ansøgning, før
opholdstilladelsen meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1, udløber, dvs. mens den stadig er gyldig, for
at ansøgningen kan tillades indgivet her i landet.
Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan indgives her i landet, kan være, hvis det er åbenbart,
at betingelserne for opholdstilladelse ikke er opfyldt. Det kan f.eks. være, hvis barnet ikke er mindreårigt.
Hvis barnet ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 47,
stk. 1, kan ansøgningen kun indgives her i landet, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder at
24
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9, stk. 11, 2. pkt.
Omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, kan f.eks. være, hvis barnet eller et af barnets
nærmeste familiemedlemmer, f.eks. en forælder, bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at
ansøgningen om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 3, ikke kan indgives, inden barnets opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 47, stk. 1, udløber, f.eks. fordi barnet eller et familiemedlem er hospitalsindlagt i
terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det f.eks. være, hvis barnet eller en forælder er
involveret i et trafikuheld, og ansøgningen derfor ikke når at blive indgivet rettidigt. Herudover kan et
eksempel være, hvis forælderen er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået
en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.
Barnets forælder/forældre skal rette henvendelse til Udlændingestyrelsen i rimelig forlængelse af, at
omstændighederne, der ikke kan lægges de pågældende til last, ophører. Er der ved ansøgningens
indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.
Endvidere kan en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 3, indgives her i landet, selvom barnet
ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 47, stk. 1, hvis
Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.
Hvis ansøgningen kan indgives her i landet, tillægges den opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.
Hvis barnet ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 47,
stk. 1, og der ikke foreligger ganske særlige grunde, kan ansøgningen ikke indgives her i landet, men vil
skulle indgives fra f.eks. hjemlandet.
Udenrigsministeriet vil i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk.
1, fremover vejlede om muligheden for opholdstilladelse efter den nye ordning, således at de pågældende
med det samme informeres om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for fortsat ophold i Danmark på
grundlag af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 q, stk. 2. Udenrigsministeriet vil ligeledes informere om,
at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 3, der ønskes indgivet her i landet, som udgangspunkt
skal indgives
før
udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter § 47, stk. 1.
Endvidere vil der blive orienteret herom på udlændingemyndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk.
4.2.5. Forlængelse af opholdstilladelse
Opholdstilladelser meddeles tidsbegrænset, indtil der evt. opnås tidsubegrænset opholdstilladelse. Den
periode, en tidsbegrænset opholdstilladelse meddeles for, varierer, afhængig af hvilken type
opholdstilladelse der er tale om. Tidsbegrænset opholdstilladelse til børn efter den almindelige regel i
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, gives indtil barnets fyldte 18. år, dog højst indtil udløbet af det tidsrum,
hvor en eller begge indehavere af forældremyndigheden har opholdstilladelse her i landet jf.
udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 3.
Efter at barnet er fyldt 18 år, kan opholdstilladelsen forlænges med 4 år ad gangen, dog højst indtil
forælderens evt. opholdstilladelse udløber, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 19.
25
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
I forbindelse med en ansøgning om forlængelse vil udlændingemyndighederne kontrollere, om
betingelserne for opholdstilladelsen fortsat er til stede, f.eks. et krav om selvforsørgelse.
Det er hensigten, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 3,
også skal meddeles med mulighed for varigt ophold og indtil barnets fyldte 18. år, dog højst indtil udløbet
af det tidsrum, hvor en eller begge indehavere af forældremyndigheden har opholdstilladelse her i landet.
Når barnet er fyldt 18 år, kan opholdstilladelsen forlænges med 4 år ad gangen, dog højst indtil forælderens
evt. opholdstilladelse udløber.
Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
Udlændinge, der har tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 3, og som fortsat
ønsker at opholde sig her i landet efter tilladelsens udløb, har pligt til at indgive ansøgning herom rettidigt.
Det svarer til, hvad der gælder for alle andre typer opholdstilladelser.
En udlænding, der ikke rettidigt ansøger om forlængelse af sin opholdstilladelse, vil ved tilladelsens ophold
have ulovligt ophold.
Hvis udlændingens opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 3, er udløbet, og den pågældende derfor ikke længere
har lovligt ophold, kan en ansøgning om forlængelse kun indgives, hvis der foreligger ganske særlige
grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last,
eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9, stk. 12, 2. pkt.
Der henvises til afsnit 4.2.4. for en beskrivelse af omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last.
5. Tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge, der er pensioneret efter ansættelse ved en herværende
international organisation m.v. og meddelt ny opholdstilladelse
5.1. Gældende ret
For at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skal en udlænding opfylde de grundlæggende betingelser i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1-9, og 2 af 4 supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr.
1-4.
Det er en grundlæggende betingelse for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen lovligt har
boet her i landet i mindst 8 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9
p, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., kan der således, medmindre der er grundlag for at
inddrage opholdstilladelsen efter § 19, efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en
udlænding over 18 år, hvis udlændingen lovligt har boet her i landet i normalt mindst 8 år og i hele denne
periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Udlændinge kan dog opnå tidsubegrænset opholdstilladelse allerede efter mindst 4 års lovligt ophold i
Danmark, hvis udlændingen opfylder de grundlæggende betingelser i § 11, stk. 3, nr. 2-9, og samtlige 4
supplerende betingelser i § 11, stk. 4, nr. 1-4, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5.
26
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse omfatter udover opholdskravet et
vandelskrav, et krav om, at udlændingen ikke må have forfalden gæld til det offentlige, et
selvforsørgelseskrav, et krav om, at udlændingen skal underskrive en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab, et krav om, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, et beskæftigelseskrav, og et krav
om, at udlændingen skal være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Udover de grundlæggende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1-9, skal udlændingen som
nævnt opfylde 2 ud af de 4 supplerende integrationsrelevante betingelser i § 11, stk. 4, for at opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse. De 4 integrationsrelevante betingelser omfatter et krav om bestået
medborgerskabsprøve, eller krav om, at udlændingen skal have udvist aktivt medborgerskab her i landet
gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v., et udvidet beskæftigelseskrav, et
indkomstkrav og et krav om, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 6, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding,
som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, hvis udlændingen opfylder
betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, og en af betingelserne i stk. 4, nr. 1 og 4. Opfylder udlændingen betingelserne
i stk. 3, nr. 2-7, og betingelserne i stk. 4, nr. 1 og 4, kan udlændingen meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, når udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 4 år.
En række af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse vil ikke kunne stilles, hvis
Da arks i ter atio ale forpligtelser, heru der FN’s Ha di apko ve tio , tilsiger det, jf.
udlændingelovens § 11, stk. 16. Bestemmelsen indebærer bl.a., at en udlænding, der på grund af handicap
ikke er i stand til at opfylde en eller flere af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, i overe sste
else ed FN’s Ha di apko ve tio ikke vil
blive mødt med disse krav.
Der vil kun blive undtaget fra de betingelser, som udlændingen grundet sit handicap m.v. ikke kan opfylde.
Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3, træffes af
Udlændingestyrelsen. Klage over Udlændingestyrelsens afslag på ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. § 11, kan indbringes for Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 4.
5.2. Ministeriets overvejelser
Udlændinge, der arbejder ved en herværende international organisation m.v. og er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, kan ikke umiddelbart omfattes af bestemmelsen i
udlændingelovens § 11. Det skyldes, at der for personer omfattet af
udlændingelovens
§ 47, stk. 1, gælder
en række særlige forhold, der har betydning i relation til reglerne i
udlændingelovens
§ 11.
Bl.a. bopælsregistreres de ved ankomsten til Danmark ikke i CPR som tilflyttet til landet, men tildeles et
administrativt cpr-nr. til brug ved kontakt med de danske myndigheder/institutioner. Endvidere anses de
ikke for at have bopæl eller være beskæftiget i Danmark, uanset at de fysisk befinder sig i og har deres
arbejdsplads i Danmark. Som eksempel kan også nævnes, at de er undtaget fra betaling af skatter og
afgifter, og at flertallet ikke er omfattet af det danske socialsystem eller det danske sundhedssystem, da
det forventes, at sådanne udgifter normalt afholdes af udsendelsesstaten.
27
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
På grund af disse særlige forhold kan personer, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §
47, stk. 1, ikke umiddelbart omfattes af udlændingelovens § 11 om tidsubegrænset opholdstilladelse. Bl.a.
vil de ikke kunne opfylde kravet om beskæftigelse her i landet, da de ikke anses for at være beskæftiget i
Danmark. Den supplerende betingelse om et indkomstkrav vil heller ikke kunne opfyldes, da det omfatter
skattepligtig indkomst i Danmark, og personer omfattet af
udlændingelovens
§ 47, stk. 1, som nævnt ikke
er skattepligtige i Danmark. Endelig er kravene vedrørende gæld til det offentlige og ydelser efter lov om
aktiv socialpolitik ikke relevante, da denne persongruppe ikke har været omfattet af det offentlige system i
den periode, de har opholdt sig her i landet.
Det foreslås derfor, at der indføres en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 8, der indeholder de
betingelser, der skal være opfyldt for, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1,
kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Det foreslås således, at meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse betinges af et opholdskrav, dvs. et krav til varigheden af opholdet i Danmark, et
vandelskrav, et selvforsørgelseskrav, et krav om danskkundskaber, et krav om, at den pågældende ikke har
forfalden gæld til det offentlige, og et krav om bestået medborgerskabsprøve eller aktivt medborgerskab.
Som andre udlændinge, der som følge af handicap m.v. ikke er i stand til at opfylde betingelserne for at
tidsubegrænset opholdstilladelse, vil udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, i
overensstemmelse med FN's Handicapkonvention ikke blive mødt med disse krav. Der vil kun blive
undtaget fra de betingelser, som udlændingen grundet sit handicap m.v. ikke kan opfylde.
Der henvises til de foreslåede nye bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 8 og 9.
Udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de nye forslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 2 og 3
–
dvs.
ægtefæller, faste samlevere og mindreårige børn
–
vil derimod være omfattet af den gældende
bestemmelse om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11.
Det skyldes bl.a., at der ikke stilles krav til varigheden af det forudgående ophold, en ægtefælle, en fast
samlever eller et mindreårigt barn skal have haft i Danmark for at opnå opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2
eller 3. De pågældende kan således have haft et forholdsvist kort ophold i Danmark, hvilket taler for at stille
krav om et ophold på 8 år regnet fra den nye opholdstilladelse.
Endvidere vil der efter den foreslåede ordning ikke gælde et alderskrav for en ægtefælle eller fast samlever,
der således fortsat kan være arbejdsdygtig på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse efter § 9 q,
stk. 2, og også kan have haft beskæftigelse her i landet på grundlag af opholdstilladelsen meddelt efter
udlændingelovens § 47, stk. 1. En ægtefælle eller fast samlever vil således have mulighed for at opfylde
beskæftigelseskravene i udlændingelovens § 11 og den supplerende betingelse om skattepligtig indkomst.
Hvis en ægtefælle eller fast samlever har nået folkepensionsalderen på tidspunktet for ansøgningen om
tidsubegrænset opholdstilladelse, finder beskæftigelseskravene ikke anvendelse, jf. den gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 6.
Udlændingelovens § 11, stk. 16, indeholder endvidere en særlig bestemmelse om meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset
28
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
opholdstilladelse inden det fyldte 19. år og har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden
afslutningen af folkeskolen, hvis de grundlæggende betingelser i stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 16, er opfyldt.
5.3. Forslag til betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
5.3.1. Et opholdskrav
5.3.1.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 11 kan en udlænding opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter lovligt at have
boet her i landet i 8 år, hvis den pågældende i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, 9
i-9 n eller 9 p, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1. Der kan under visse omstændigheder meddeles
opholdstilladelse efter 4 år, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5.
5.3.1.2. Forslag til opholdskrav
Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q,
stk. 1, har allerede boet lovligt i Danmark i mindst 12 år.
Det foreslås, at tidsubegrænset opholdstilladelse forudsætter, at den pågældende har haft 5 års lovligt
ophold her i landet på grundlag af en opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1. I løbet af denne periode kan
udlændingen vise, at han eller hun ikke er en økonomisk byrde for det danske samfund, og tilegne sig
yderligere danskkundskaber mv.
Opholdskravet kan som udgangspunkt alene opfyldes ved lovligt ophold her i landet. Ved opgørelsen af
perioden på 5 år skal perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for landet fratrækkes medmindre
der er tale om kortvarige udlandsophold f.eks. i forbindelse med ferie.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
5.3.2. Kriminalitet
5.3.2.1. Gældende ret
Det er en ufravigelig betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11,
at udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en straf af denne varighed, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2
Det er endvidere en grundlæggende betingelse, at udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60
dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. §
216, eller §§ 244-246, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3.
For udlændinge, der er idømt betinget frihedsstraf, en strafferetlig foranstaltning eller som er idømt mindre
end ubetinget frihedsstraf af 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
29
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
varighed, gælder der karenstider, jf.
udlændingelovens § 11 a og § 11 b.
5.3.2.2. Forslag til vandelskrav
Det foreslås, at der skal gælde det samme vandelskrav for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse
efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, som gælder for andre udlændinge,
der ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens §§ 11, stk. 3, nr. 2 og 3, og §§ 11 a
og b.
Det vil således være en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk.1, at den pågældende ikke er idømt ubetinget straf af
mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, eller ubetinget
straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og
222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.
Endvidere følger det af de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 11 a og § 11 b, at karenstiderne
også finder anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, der ansøger om
tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8.
5.3.3. Ingen forfalden gæld til det offentlige
5.3.3.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, er det et krav for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, at udlændingen ikke har
forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet
henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden, og gælden ikke overstiger 100.000 kr.
Det betyder, at en udlænding ikke kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, før eventuel forfalden
gæld til det offentlige er tilbagebetalt. Dog kan en udlænding meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse
på trods af forfalden gæld til det offentlige, hvis den manglende afvikling af den forfaldne gæld skyldes, at
der er givet henstand med gælden. Det er dog altid en forudsætning, at gælden ikke overstiger 100.000 kr.
5.3.3.2. Forslag til krav om ingen forfalden gæld til det offentlige
Det foreslås, at kravet vedrørende forfalden gæld til det offentlige også skal gælde for udlændinge med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, der ansøger om tidsubegrænset efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 q, stk. 8.
En udlænding med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, vil
således ikke kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen har forfalden gæld til det
offentlige. Hvis der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden, er gælden til hinder for
opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis gælden overstiger 100.000 kr.
30
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
5.3.4. Danskkundskaber
5.3.4.1. Gældende ret
Efter de gældende regler om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11 er det et krav, at
udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf.
udlændingelovens § 11, stk. 7.
En udlænding, der har bestået Prøve i Dansk 2, forventes at kunne indgå i kommunikation om en længere
række af almene og på forhånd kendte dagligdags emner i et dagligdags sprog og have tilstrækkeligt sprog
til at beskrive, forklare og begrunde på dansk. Udlændingen kan læse enkle tekster om kendte emner i
f.eks. gratisaviser og kan skrive f.eks. meget enkle breve, e-mails og beskeder.
5.3.4.2. Forslag til krav om danskkundskaber
Som det fremgår af afsnit 2.3.6., foreslås det, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, bl.a.
forudsætter, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1 eller
en danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau.
Det foreslås, at kravet om, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau, også skal gælde for udlændinge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 q, stk. 1, der ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 q, stk. 8, således at der stilles det samme krav om danskkundskaber for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse, som gælder for andre udlændinge.
5.3.5. Medborgerskabsprøven eller aktivt medborgerskab
5.3.5.1. Gældende ret
En af de supplerende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 11, er kravet om, at udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve eller har udvist
aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v., jf.
udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1.
Medborgerskabsprøven vedrører udlændingens fortrolighed med danske samfundsforhold, herunder
spørgsmål om hverdagsliv i Danmark og dansk kultur og historie.
Kravet vedrørende aktivt medborgerskab vil være opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år har været
medlem af f.eks. en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, bestyrelsen for en almennyttig
boligorganisation eller et ældreråd.
Kravet om aktivt medborgerskab vil endvidere være opfyldt, hvis udlændingen gennem mindst 1 år har
deltaget i børne- eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at fungere som træner i en idrætsforening eller ved at
gennemføre en dommer- eller træneruddannelse. Det samme gælder deltagelse i et højskoleophold,
31
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
rollemodelarbejde eller engagement i andre organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks.
lektiehjælp.
Endelig vil kravet om aktivt medborgerskab være opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år i øvrigt har
deltaget i almennyttigt organisationsarbejde, f.eks. hvis udlændingen aktivt har deltaget i arbejdet i en
forenings drift. De almennyttige foreninger, i hvilke aktiv deltagelse kan indgå i vurderingen af, om
udlændingen har udvist aktivt medborgerskab, kan f.eks. være foreninger, der er tilskudsberettiget efter
folkeoplysningsloven. Der vil altid være tale om en konkret vurdering.
Det vil i alle tilfælde være et krav, at der er tale om bestyrelser, organisationer, foreninger m.v., som i ord
og handling understøtter grundlæggende demokratiske værdier og retsprincipper i det danske samfund.
Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt deltagelse i en organisation m.v. igennem 1 år, eller at
udlændingen fortsat deltager i organisationen på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil
kunne meddeles. Det kræves heller ikke, at udlændingen har deltaget i samme organisation m.v. igennem 1
år. Endvidere kræves det ikke, at deltagelsen i en organisation m.v. har fundet sted, mens udlændingen har
haft opholdstilladelse efter § 9 q. Den kan også have fundet sted, mens udlændingen har haft
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1. Det kræves således, at udlændingen, mens denne har
boet lovligt her i landet, har deltaget i en eller flere organisationer m.v. i sammenlagt mindst 1 år.
Det påhviler udlændingen at dokumentere, at kravet om aktivt medborgerskab er opfyldt.
5.3.5.2. Forslag til krav om bestået medborgerskabsprøve eller aktivt medborgerskab
Kravet om medborgerskab angår udlændingens fortrolighed med danske samfundsforhold, dansk kultur og
historie, og udøvelse af aktivt medborgerskab vedrører udlændingens deltagelse i det danske samfund.
Tidsubegrænset opholdstilladelse bør være forbeholdt udlændinge, der har vist et engagement i
samfundslivet.
Det foreslås derfor, at udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, der ansøger
om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, enten skal bestå
medborgerskabsprøven eller have udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse
i bestyrelser, organisationer m.v.
5.3.6. Selvforsørgelse
5.3.6.1. Gældende ret
Tidsubegrænset opholdstilladelse er efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, betinget af, at udlændingen
ikke de sidste 4 år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse har modtaget offentlig hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven,
bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af
mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles
med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
32
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
5.3.6.2. Forslag til krav om selvforsørgelse
Som det fremgår ovenfor, finder regeringen, at ret til fortsat
ophold for udlændinge, der har haft
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, og som ønsker at blive her i landet efter
pensionering, bør betinges af, at hverken udlændingen eller dennes eventuelle medfølgende familie
modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet. Modtager de pågældende sådan hjælp,
kan udlændingens og eventuelle familiemedlemmers opholdstilladelse inddrages, og det udbetalte beløb
skal tvangsinddrives i den økonomiske sikkerhed, som er krævet stillet i forbindelse med meddelelse af
opholdstilladelsen.
Det foreslås, at tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, forudsætter, at den pågældende ikke i de sidste 5
år forud for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil
kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Kravet vil få betydning i de tilfælde, hvor opholdstilladelsen under henvisning til hensynene i
udlændingelovens § 26, stk. 1, ikke er inddraget, selvom den pågældende har modtaget offentlig hjælp til
forsørgelse. I sådanne tilfælde vil tidsubegrænset opholdstilladelse ikke kunne meddeles, før der er forløbet
5 år.
6. Betaling af gebyr for ansøgninger mv. efter den foreslåede opholdsordning
6.1. Gældende ret
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således
af § 9 h, stk. 1, at en udlænding senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse,
forlængelse af opholdstilladelse og tidsubegrænset opholdstilladelse, skal betale et gebyr, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet. Der skal betales gebyr for at
indgive ansøgning om opholdstilladelse mv. på en lang række områder. Det gælder blandt andet på
familiesammenførings- og beskæftigelsesområdet.
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, at størrelsen af gebyrerne fastsættes således, at de svarer til
omkostningerne ved behandling af ansøgninger om opholdstilladelse, ansøgninger om forlængelse af
opholdstilladelse og ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse
Der skal ligeledes betales gebyr i forbindelse med en klage over en afgørelse eller en anmodning om, at en
sag bliver genoptaget, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 5.
Klager over afgørelser vedrørende gebyr kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b,
stk. 1, nr. 12, og stk. 2, nr. 8.
33
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
6.2. Forslag om betaling af gebyr for at indgive ansøgning mv. efter den foreslåede opholdsordning
Det foreslås, at der skal betales gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede nye
bestemmelser i § 9 q, stk. 1-3, og ansøgning om forlængelse heraf. Det foreslås også, at der skal betales
gebyr for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse
i udlændingelovens § 9 p, stk. 8. Der vil også skulle betales gebyr i forbindelse med en klage over en
afgørelse eller en anmodning om, at en sag genoptages. Gebyret vil blive fastsat således, at det svarer til
omkostningerne ved Udlændingestyrelsens sagsbehandling.
Dette svarer til, hvad der gælder for en lang række andre opholdstilladelsestyper.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6-8.
7. Ændring af integrationsloven
7.1. Gældende ret
Ansatte ved internationale organisationer m.v. og deres medfølgende ægtefæller og faste samlevere, som
meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, er i dag ikke omfattet af integrationsloven og lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Disse udlændinge modtager således ikke en
integrationsindsats efter integrationsloven, ligesom de pågældende ikke tilbydes danskundervisning efter
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det har således ikke været forudsat, at de pågældende
efter ophør med den beskæftigelse, der har begrundet deres opholdstilladelse, skulle blive i Danmark og
dermed begrunde et behov for at blive integreret.
7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Formålet med integrationsindsatsen efter integrationsloven er at sikre, at nyankomne udlændinge får
mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og
ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere i overensstemmelse med grundlæggende
værdier og normer i det danske samfund, jf. integrationslovens § 1, stk. 1.
Den foreslåede ordning, hvorefter udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1.
pkt., samt medfølgende ægtefæller og faste samlevere får mulighed for at søge om ny opholdstilladelse,
når udlændingen med opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., går på pension, har givet ministeriet
anledning til at overveje, om disse personer ligeledes skal tilbydes en integrationsindsats, herunder
danskuddannelse.
For udlændinge med opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., vil det bl.a. være en betingelse for at opnå
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, at den pågældende
ikke længere er erhvervsaktiv, og at den pågældende har opholdt sig her i landet i en uafbrudt periode på
mindst 12 år og har bestået Prøve i Dansk 1. Det må derfor forudsættes, at den pågældende har opnået et
tilstrækkeligt kendskab til det danske samfund og det danske sprog, hvorfor der ikke er behov for at tilbyde
en integrationsindsats.
34
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Ægtefæller og faste samlevere, som meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 q, stk. 2, kan både have opholdt sig i Danmark i kortere og længere tid. Der stilles
heller ikke krav om, at ægtefællen har en vis alder, og der kan derfor også være tale om udlændinge, som
fortsat er arbejdsdygtige.
På den baggrund foreslås det, at udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 q, stk. 2, uanset længden af det forudgående ophold i Danmark, omfattes af
integrationsloven og dermed skal tilbydes en integrationsindsats, herunder danskuddannelse, således at de
pågældende får mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet og i samfundslivet i øvrigt.
Konkret foreslås det, at persongruppen omfattes af den samme integrationsindsats, som i dag skal tilbydes
til en medfølgende ægtefælle til en udlænding, der har opnået opholdstilladelse i Danmark på baggrund af
beskæftigelse.
Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et introduktionsforløb i medfør af integrationslovens §
24 c, som består af tilbud om danskuddannelse, jf. integrationslovens § 24 d, og beskæftigelsesrettede
tilbud, jf. § 24 f, hvis den pågældende er berettiget til det og ønsker at modtage beskæftigelsesrettede
tilbud.
Tilbud om danskuddannelse som led i et introduktionsforløb vil blive givet i form af et klippekort til
danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens §§ 2 f og 6 a. I forbindelse med tilbud om danskuddannelse
indplaceres kursisten på en danskuddannelse af udbyderen, jf. § 6, stk. 3, i lov om danskuddannelse til
udlændinge m.fl.. Henset til, at det er en betingelse for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk.
2, at den pågældende udlænding har bestået Prøve i Dansk 1, vil en senere indplacering skulle ske til
Danskuddannelse 2 eller 3. Det bemærkes, at det drejer sig om udlændinge, der ikke tidligere er tilbudt
danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til udlændinge m.fl. Det bemærkes desuden, at Prøve i
Dansk 2 er en af betingelserne for senere meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Beskæftigelsesrettede tilbud skal have til formål at bringe den pågældende i beskæftigelse.
Kommunalbestyrelsen kan derfor undlade at give tilbud, hvis et tilbud
–
efter kommunalbestyrelsens
vurdering
–
ikke vil forbedre udlændingens beskæftigelsesmuligheder. Det vil dermed være muligt for
kommunen at vurdere konkret i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for beskæftigelsesrettede tilbud
eller ej. Hvis ægtefællen har været i beskæftigelse i Danmark i samme periode som udlændingen med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., kan det være overflødigt at tilbyde
beskæftigelsesrettede tilbud. Hvis ægtefællen derimod først er kommet til landet kort før, at udlændingen
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt., går på pension, og dermed ikke har nået
at blive integreret på arbejdsmarkedet, kan det i højere grad være relevant med beskæftigelsesrettede
tilbud. Det bemærkes, at ægtefællen ved en senere ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse skal
opfylde de sædvanlige betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse, herunder
beskæftigelseskravet. Den pågældende kan derfor også af denne grund have interesse i at modtage
beskæftigelsesrettede tilbud.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for de offentlige
[Under udarbejdelse]
35
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
11. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
12. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget berører ikke udlændinge, der har ret til ophold efter EU-reglerne om den fri bevægelighed.
Lovforslaget indeholder derfor ikke EU-retlige aspekter.
13. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. december 2017 til den 5. januar 2018 været i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,
Amnesty International, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danish Biometrics, Danmarks
Biblioteksforening,
Danmarks
Rederiforening,
Danmarks
Rejsebureau
Forening,
Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Missionsråd, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Regioner, Danske
Universiteter, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark,
Det Centrale Handicapråd, DI, DIGNITY-Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret
om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
EUROFISH, European Communications Office (ECO), European Environment Agency (EEA), European
Investment Bank, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Færøernes Landsstyre, Global Biodiversity Information Facility (GBIF), Handels, Transport og
Serviceerhvervene,
HK/Danmark,
Indvandrermedicinsk
klinik,
Odense
Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community/Erhverv Aarhus,
International Council for the Exploration of the Sea (ICES), International Organization for Migration (IOM),
Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kulturministeriets
Rektorkollegiu
KUR , Kvi fo, La dsfore i ge ”Et ar To forældre”, La dsfore i ge
Adoption &
Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK),
Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut
(Grønlands Selvstyre), Parliamentary Assembly of the Organization for Security and Cooperation in Europe,
Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (tidligere Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for Vestre
36
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
1831857_0037.png
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om
Børnekonventionen, samtlige byretter, SOS mod Racisme, Uddannelsesforbundet, Uddannelsesstyrelsen,
Udlændingenævnet, UNHCR, United Nations Childrens Fund (UNICEF), United Nations Development
Programme (UNDP), United Nations Environment Programme (CTCN), United Nations Office for Project
Services (UNOPS), United Nations Population Fund (UNFPA), United Nations Women, Work-live-stay
southern Denmark, World Food Programme (WFP), World Health Organization (WHO), Ægteskab uden
grænser, Ældresagen og 3 F.
14. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske
konsekvenser
for
stat,
kommuner og
regioner
Administrative
konsekvenser
for
stat,
kommuner og
regioner
Økonomiske
konsekvenser
for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
for borgerne
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
[Under udarbejdelse]
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
37
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
1831857_0038.png
Miljømæssige
konsekvenser
Forholdet
EU-retten
til
Ingen
Ingen
Lovforslaget berører ikke udlændinge, der har ret til ophold
efter EU-reglerne om den fri bevægelighed.
Lovforslaget indeholder derfor ikke EU-retlige aspekter.
Overimple-
mentering af
EU-retlige
minimumsfor-
pligtelser (sæt
X)
Ja
Nej
X
38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§1
Til nr. 1
Ved lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 q.
De foreslåede ændringer, hvorved henvisningerne i bestemmelserne ændres fra §§ 9 i-9 n eller 9 p til §§ 9 i-
9 n, 9 p eller 9 q, er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 15.
Efter udlændingelovens § 4 a, stk. 2, kan der
i
medfør af Schengenkonventionens artikel 18 udstedes visum
til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Danmark (langtidsvisum), dog højst med en
gyldighedsperiode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 8, § 9, § 9 a, stk. 2 eller
3, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 f, §§ 9 i-9 n eller 9 p, med henblik på at udlændingen kan indrejse her i landet og få
udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.
Det foreslås, at
§ 4 a, stk. 2,
ændres således, at der indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse
i udlændingelovens § 9 q.
Forslaget indebærer, at der vil kunne udstedes langtidsvisum til en udlænding, der meddeles
opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, med henblik på, at
udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn. Det svarer
således til, hvad der gælder for andre udlændinge, der meddeles opholdstilladelse.
Efter de gældende bestemmelser udlændingelovens i §§ 9, stk. 21, 1. pkt., 9 a, stk. 5, 1. pkt., 9 f, stk. 9, 1.
pkt., 9 i, stk. 3, 1. pkt., 9 m, stk. 6, 1. pkt., 9 n, stk. 2, 1. pkt., og 9 p, stk. 2, 1. pkt., kan ansøgning om
opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring, beskæftigelse, virke som religiøs forkynder mv. og
uddannelse samt til medfølgende familie til udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse og uddannelse, kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§
1-3 a, 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n
eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod.
Det foreslås, at
§§ 9, stk. 21, 1. pkt., 9 a, stk. 5, 1. pkt., 9 f, stk. 9, 1. pkt., 9 i, stk. 3, 1. pkt., 9 m, stk. 6, 1. pkt.,
9 n, stk. 2, 1. pkt.,
og
9 p, stk. 2, 1. pkt.,
ændres således, at der indsættes en henvisning til den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 q.
Forslaget indebærer, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i §
9 q, ligeledes her i landet kan indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring,
beskæftigelse m.v.
Udlændingelovens § 10, stk. 1-6, regulerer tilfælde, hvor en udlænding er udelukket fra at opnå
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n og 9 p, fordi udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed,
for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller for omfattet af artikel 1 F i
flygtningekonventionen af 28. juli 1951, eller som følge af kriminalitet mv.
39
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås, at
§ 10, stk. 1 og 2, stk. 4, 1. pkt., stk. 5
og
6,
ændres således, at der indsættes en henvisning til
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q.
Det betyder, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q,
ligeledes kan udelukkes fra opholdstilladelse af de nævnte grunde.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 1, at opholdstilladelse efter §§ 7-9
f, 9 i-9 n eller 9 p meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i
landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.
Det foreslås at ændre
§ 11, stk. 1,
således at den også omfatter
den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 q.
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 11, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en
udlænding kan afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som
kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 a-9 f, 9 i-9
n eller 9 p.
Det foreslås at indsætte en henvisning i
§ 11, stk. 11, 2. pkt.,
til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 q, således at
kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, kan afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold,
som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om tidsubegrænset
opholdstilladelse til den pågældende.
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 7, at et indrejseforbud bortfalder, såfremt den pågældende under
de i § 10, stk. 3 og 4, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Det foreslås,
at
§ 32, stk. 7,
ændres således, at der indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse
i udlændingelovens § 9 q.
Forslaget indebærer, at et indrejseforbud ligeledes vil bortfalde, såfremt udlændingen under de i § 10, stk.
3 og 4, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q.
Det fremgår af udlændingelovens § 40 e, at bl.a. Udlændingestyrelsen i egne sagsbehandlingssystemer
endeligt registrerer oplysninger om navn, fødselsdato, fødselsland og statsborgerskabsforhold med hensyn
til udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Det foreslås at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q i
§ 40 e,
således
at Udlændingestyrelsen ligeledes kan foretage de nævnte registreringer for udlændinge, der
meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q.
Efter udlændingelovens § 40 f optages der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver
ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, jf. dog stk. 3 og 4, til brug for identifikation
og identitetskontrol.
40
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås at ændre
§ 40 f, stk. 1,
således, at der indsættes to henvisninger til den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 q.
Herved kan der også optages fingeraftryk og personfotografi til brug for identifikation og identitetskontrol
af udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q eller om
forlængelse heraf.
Det følger af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., at en udlænding, der opholder sig her i landet og
ansøger om opholdstilladelse i medfør af § 7 (asyl), som udgangspunkt får udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles
opholdstilladelse, udrejser eller udsendes. Dette gælder dog bl.a. ikke, hvis udlændingen har lovligt ophold
her i landet i medfør af § 1 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller et opholdskort efter §
6 eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, jf. § 42 a, stk. 3, nr. 1.
Det foreslås at indsætte en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q i
§ 42 a,
stk. 3, nr. 1,
således at Udlændingestyrelsens underholdsforpligtelse heller ikke gælder, hvis en udlænding
med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q ansøger om asyl.
Det følger af udlændingelovens § 44 a, stk. 1, at bl.a.
Udlændingestyrelsen
uden udlændingens samtykke
videregiver oplysninger til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor en udlænding bor eller opholder
sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, om, at
udlændingen er meddelt registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller er fritaget for opholdstilladelse efter § 5, stk. 2, at
udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå, at udlændingen er meddelt
tidsbegrænset opholdstilladelse efter afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, eller at udlændingens
opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget.
Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i perioden den 6. oktober-3. november 2017 har
haft et forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og
asylansøgere, og advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager) i høring. Det foreslås, at der
indsættes hjemmel til, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og
Statsforvaltningen uden udlændingens samtykke til den relevante kommune kan videregive oplysninger om
udfaldet af klager over afgørelser om inddragelse, nægtelse af forlængelse og bortfald af opholdstilladelse.
Hvis lovforslaget vedtages, vil det også gælde for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 q.
Endvidere fremgår det af udlændingelovens § 44 a, stk. 4, at meddeles en udlænding, der bor eller
opholder sig her i landet uden at have lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, eller i
medfør af et registreringsbevis eller opholdskort efter § 6 eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n
eller 9 p, og som ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte
udlændinge, afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, videregiver bl.a. Udlændingestyrelsen uden
udlændingens samtykke oplysninger herom til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen
bor eller opholder sig. Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen om opholdstilladelse fra en udlænding som
nævnt i 1. pkt. bortfalder eller frafaldes.
41
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det foreslås at ændre
§ 44 a, stk. 1, nr. 1,
og
stk. 4,
således, at bestemmelserne også omfatter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, således at
Udlændingestyrelsen også for denne gruppe
udlændinge kan videregive de nævnte oplysninger til kommunen.
Efter udlændingelovens § 47 b, stk. 1, afvises
en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9
n eller 9 p, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil afgive personfotografi, jf. §§
12 a og 40 f. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have
fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en
ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Efter udlændingelovens § 47 b, stk. 2, afvises
en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9
n eller 9 p, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil medvirke til optagelse af
fingeraftryk, jf. §§ 12 a og 40 f. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand hertil,
hvis ansøgeren er under 6 år, eller hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have
fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en
ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Det foreslås at indsætte henvisninger til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q to steder i
§
47 b, stk. 1,
og to steder i
§ 47 b, stk. 2,
således at Udlændingestyrelsen ligeledes kan afvise en ansøgning
om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 q, hvis udlændingen ikke vil afgive personfotografi eller fingeraftryk.
Til nr. 2
Udlændingelovens § 4 c omhandler karensperioder for visum. I § 4 c, stk. 4, er opremset en række
undtagelsesbestemmelser til karensreglerne. Undtagelserne omfatter bl.a. udlændinge, der søger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 med henblik på familiesammenføring eller § 9 a, stk. 2, med
henblik på beskæftigelse her i landet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer i
§ 4 c, stk. 4,
der omfatter udlændinge, der har indgivet en
ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, 2 eller
3, hvilket indebærer, at karensreglerne heller ikke gælder for udlændinge, der har indgivet en ansøgning
om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 1, 2 eller 3.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 3
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, nr. 11, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e, 9 m, 9 n eller 9 p nægtes forlænget efter § 11, stk. 2,
jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere
varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og
beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (arbejdsmarkedstilknytning).
Det foreslås at indsætte en henvisning til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 2 og 3,
i
§ 9 a, stk. 1, nr. 11,
således at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de foreslåede
42
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
bestemmelser i § 9 q, stk. 2 og 3, og som får denne opholdstilladelse inddraget, kan meddeles en ny
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 1, nr. 11. Udlændinge, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i §
9 q, stk. 1, er ikke omfattet ikke af den foreslåede ændring, da det er en forudsætning for at blive meddelt
opholdstilladelse efter denne bestemmelse, at den pågældende er pensioneret.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 15.
Til nr. 4
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 6, kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk.
1, kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller § 5, stk. 2, i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige
grunde taler herimod.
Det foreslås, at
§ 9 c, stk. 6,
ændres således, at bestemmelsen også omfatter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 q og den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 47, stk. 1
Det indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q eller § 47,
stk. 1, også her i landet kan ansøge om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 15.
Til nr. 5
Det fremgår af udlændingelovens § 9 g, stk. 3, at
en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr.
1-3 (familiesammenføring), kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke
indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.
Det foreslås, at
§ 9 g, stk. 3,
ændres således, at bestemmelsen også omfatter de foreslåede bestemmelser i
udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3.
Det indebærer, at også en ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 1-
3, kan afvises, hvis den ikke er vedlagt de nødvendige dokumenter eller oplysninger.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1,
nr. 15.
Til nr. 6
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således
af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter en række nærmere bestemmelser. Der skal betales gebyr for at
indgive ansøgning om opholdstilladelse mv. på en lang række områder. Det gælder blandt andet på
familiesammenførings- og beskæftigelsesområdet.
Ved den foreslåede ændring af
§ 9 h, stk. 1,
indsættes to nye numre i bestemmelsen.
43
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget indebærer, at
der ved indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede
bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, skal betales et gebyr. Det er således kun, hvis Danmarks
internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, at der ikke skal betales gebyr. Det svarer til,
hvad der gælder for øvrige gebyrpålagte ansøgninger om opholdstilladelse, jf.§ 9 h, stk. 1.
Hvis
gebyret ikke er betalt senest samtidig med indgivelse af ansøgningen, vil ansøgningen som
udgangspunkt blive afvist, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 8.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således
af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter en række nærmere bestemmelser. Der skal betales gebyr for at
indgive ansøgning om opholdstilladelse mv. på en lang række områder. Det gælder blandt andet på
familiesammenførings- og beskæftigelsesområdet. Tilsvarende gælder for indgivelse af ansøgninger om
forlængelse af de nævnte typer opholdstilladelse.
Ved den foreslåede ændring af
§ 9 h, stk. 1,
indsættes et nyt nummer i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring indebærer, at
der ved indgivelse af en ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, skal
betales et gebyr. Det er således kun, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige
andet, at der ikke skal betales gebyr. Det svarer til, hvad der gælder for øvrige gebyrpålagte ansøgninger
om opholdstilladelse, jf. § 9 h, stk. 1.
Hvis
gebyret ikke er betalt senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om forlængelse, vil ansøgningen
som udgangspunkt blive afvist, jf. § 9 h, stk. 8.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til nr. 8
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således
af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter en række nærmere oplistede bestemmelser. Der skal betales gebyr
for at indgive ansøgning om opholdstilladelse mv. på en lang række områder. Det gælder blandt andet på
familiesammenførings- og beskæftigelsesområdet. Det gælder også i forbindelse med indgivelse af
ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 9 h, stk. 1, nr. 15 og 16.
Ved den foreslåede ændring
§ 9 h, stk. 1,
indsættes nyt nummer i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring indebærer, at
der også ved indgivelse af en ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 8, skal betales et gebyr.
44
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er således kun, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, at der ikke
skal betales gebyr.
Hvis
gebyret ikke er betalt senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om forlængelse, vil ansøgningen
som udgangspunkt blive afvist, jf. § 9 h, stk. 8.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger
Til nr. 9
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, regulerer, hvilke typer ansøgninger der er gebyrpålagte. Det følger således
af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, skal betale et gebyr for at indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter en række nærmere bestemmelser. Det gælder også i forbindelse med
indgivelse af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 9 h, stk. 1, nr. 15 og 16.
Ved den foreslåede ændring af
§ 9 h, stk. 1, nr. 15,
der med forslaget bliver nr. 17, indsættes en henvisning
til den foreslåede nye bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 6, om indsættelse af et nyt nr. 12 vedrørende
betaling af gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelser efter de foreslåede bestemmelser i
udlændingelovens § 9 q, stk. 2 og 3.
Den foreslåede ændring indebærer, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter de foreslåede
bestemmelser i § 9 q, stk. 2 og 3, skal betale gebyr for at indgive ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11.
Til nr. 10
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1.-3. pkt., fastsættes
størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 4-10, 13
og 14, således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Størrelsen af
gebyrerne efter stk. 1, nr. 1-3, 11 og 12, fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved
Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse.
Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 15 og 16, fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved
behandlingen af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse.
De foreslåede ændringer i § 9 h, stk. 4, er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 6-8 om indsættelse af i alt
fire nye numre i § 9 h, stk. 1.
Forslaget indebærer, at gebyret for at indgive ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af
opholdstilladelse efter de foreslåede nye bestemmelser i § 9 q, stk. 1-3, vil være omkostningsbestemt.
Tilsvarende gælder for gebyret for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse på grundlag af
en opholdstilladelse meddelt efter § 9 q, stk. 1, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, og for gebyret
for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 11 på grundlag af
en opholdstilladelse meddelt efter § 9 q, stk. 2 eller 3.
45
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Til nr. 11
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 7, at
hvis en ansøgning, der er gebyrbelagt efter § 9 h, stk. 1,
afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 21, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9
f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og 4, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 9 m, stk. 6
og 7, § 9 n, stk. 2 og 3, § 11, stk. 10, § 47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret
tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
Det foreslås at indsætte de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 10-12, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, i
§ 9
h, stk. 7,
således, at gebyret skal tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr., hvis en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1-3, eller en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter
en af disse bestemmelser afvises, fordi den ikke er vedlagt den nødvendige dokumentation eller
oplysninger, eller fordi ansøgningen ikke tillades indgivet her i landet.
Til nr. 12
Ifølge udlændingelovens § 9 h, stk. 13, reguleres de beløb, der er angivet i bestemmelsens stk. 5 og 7, fra og
med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beløb fastsat efter stk. 1, nr. 4-10, 13 og 14, og stk. 3 og de beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10
reguleres fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Beløb fastsat efter stk. 1, nr. 1-3, 11, 12, 15 og 16, reguleres fra og med 2017 en
gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De
regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.
Det foreslås at ændre
§ 9 h, stk. 13, 2. og 3. pkt.,
således, at nr. 4-10, 13 og 14 ændres til nr. 4-10, 15 og 17,
og at nr. 1-3, 11, 12, 15 og 16 ændres til nr. 1-3, 13, 14, 19, 20.
Det foreslås endvidere at indsætte et nyt pkt. efter
§ 9 h, stk. 13, 3. pkt.,
hvorefter beløb fastsat efter stk. 1,
nr. 11, 12, 16 og 18, reguleres fra og med
2019
en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Der er tale om konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 6-8,
der indeholder forslag til indsættelse af nye numre
i § 9 h, stk. 1, om betaling at gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede
bestemmelser i § 9 q, stk. 1-3, ansøgning om forlængelse heraf og ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8. Endvidere betyder forslaget, at
gebyrerne for at indgive ansøgning reguleres en gang årligt efter satsreguleringsprocenten.
Til nr. 13
Efter udlændingelovens § 9 j, stk. 2, kan
ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold kun
indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige
grunde taler herimod.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 3, foreslås indsat i
§ 9 j, stk. 2,
således, at
et
barn, der er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 3, ligeledes her i
46
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
landet kan indgive ansøgning
om opholdstilladelse
med henblik på au pair-ophold. Det er et krav for at
meddele opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, at ansøgeren er under 30 år og ikke er eller har
været gift eller levet i fast samlivsforhold. Udlændinge omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk.
1 og 2, er derfor ikke omfattet af den foreslåede ændring.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 15.
Til nr. 14
Det fremgår af udlændingelovens § 9 k, stk. 2, at en ansøgning om opholdstilladelse som praktikant
kun kan
indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige
grunde taler herimod.
De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 2 og 3, foreslås indsat i
§ 9 k, stk. 2,
således at et
barn og en ægtefælle med opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 2 og 3, ligeledes
her i landet kan indgive ansøgning om opholdstilladelse som praktikant. Det er blandt andet et krav for at få
opholdstilladelse som praktikant, at ansøgeren er under 30 eller 35 år, alt efter hvilken praktikantordning
der søges under. Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, forudsætter, at
udlændingen er fyldt 60 år, og foreslås derfor ikke indsat i § 9 k, stk. 2.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 15.
Til nr. 15
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 q.
Med bestemmelsen foreslås
der indført en ny opholdsordning for udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens §
47, stk. 1, fordi de har været ansat ved herværende internationale organisationer, EU-institutioner eller
lignende, og som ønsker at blive i Danmark, når de pensioneres og har opholdt sig længe her i landet.
Opholdsordningen omfatter også udlændingens eventuelle ægtefælle, faste samlever og mindreårige børn
Der henvises til lovforslagets afsnit 1 og 2 for den nærmere baggrund for den foreslåede opholdsordning.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 q, stk. 1,
kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding over 60 år, som ikke længere er erhvervsaktiv, og som uafbrudt har boet lovligt her i landet i de
sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 1. pkt.,
som ansat ved en herværende international organisation, EU-institution eller lignende.
Det er således et krav, at udlændingen ikke længere er erhvervsaktiv. Herved forstås, at udlændingen skal
være ophørt med sin ansættelse ved en international organisation i Danmark som følge af pensionering.
Udlændingen skal dokumentere, at den pågældende er ophørt med sin ansættelse som følge af
pensionering. Det er en løbende betingelse, at udlændingen ikke er erhvervsaktiv. Hvis udlændingen bliver
erhvervsaktiv efter at være meddelt opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, vil opholdstilladelsen kunne
inddrages efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, under henvisning til, at
grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede.
47
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er endvidere en ufravigelig betingelse, at udlændingen er fyldt 60 år.
Der henvises til afsnit 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Videre er det efter forslaget en betingelse, at udlændingen uafbrudt har boet lovligt her i landet i de sidste
12 år.
Kravet om 12 års ophold skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1,
meddeles.
Der skal være tale om et uafbrudt ophold her i landet i mindst 12 år. Kortvarige udlandsophold i form af
f.eks. ferie, indlæggelse på hospital i udlandet eller tjenesterejser vil dog ikke bevirke, at opholdet anses for
afbrudt.
Vurderer udlændingemyndighederne, at opholdet her i landet har været afbrudt f.eks. som følge af et
længerevarende ophold i hjemlandet, der ikke kan karakteriseres som ferie, starter beregningen af
perioden på 12 år forfra. Flere afbrudte ophold kan således ikke lægges sammen. Der skal være tale om et
sammenhængende uafbrudt ophold på mindst 12 år.
Endvidere skal udlændingen i hele perioden have haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1.
Det påhviler ansøgeren at dokumentere, at der har været tale om et uafbrudt ophold på 12 år.
Udlændingen vil f.eks. kunne rette henvendelse til Udenrigsministeriet og få dokumentation herfor.
Betingelsen er ikke til hinder for, at udlændingen under sit ophold i Danmark skifter ansættelse til en anden
international organisation m.v. Ansættelserne skal dog ligge i umiddelbar forlængelse af hinanden, således
at den pågældende vedvarende har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 q, stk. 2, 1. pkt.,
kan der efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og som samlever
på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af
den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1.
Bestemmelsen indebærer, at der kan meddeles opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever til en
udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1.
Det er en betingelse for opholdstilladelse, at der er tale om et retsgyldigt ægteskab, der kan anerkendes
efter dansk ret.
Ved fast samlivsforhold af længere varighed forstås samliv af normalt mindst 1�½-2 års varighed, og
begrebet skal således forstås på samme måde, som fast samlivsforhold af længere varighed forstås ved
administrationen af bestemmelsen om familiesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Det vil også være et krav, at de pågældende bor på samme adresse i Danmark.
48
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Ved denne vurdering indgår, om begge parter normalt dagligt opholder sig på den fælles bopæl. Hvis den
ene part ikke dagligt opholder sig på den fælles bopæl, afgøres det efter en konkret vurdering, om de
pågældende kan anses for at samleve på fælles bopæl. Afgørende for dette skøn er, om de pågældende på
trods af adskillelsen opretholder et samliv, der i almindelighed må anerkendes som et normalt samliv under
de givne betingelser. I dette skøn indgår bl.a. en vurdering af årsagen til og baggrunden for adskillelsen.
Hvis adskillelsen er begrundet i arbejdsmæssige årsager eller lignende, vil betingelsen om samliv på fælles
bopæl normalt være opfyldt selv ved adskillelse af længere tids varighed.
Det vil være en løbende betingelse, at ægtefællen eller den faste samlever har fælles bopæl med
udlændingen, der meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q,
stk. 1. Hvis samlivet ophæves, vil opholdstilladelsen kunne inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1,
nr. 1, hvorefter en tidsbegrænset opholdstilladelse bl.a. kan inddrages, når grundlaget for
opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Udlændingelovens § 26, stk. 1, om hensyn, der evt. kan
begrunde, at opholdstilladelsen ikke inddrages, finder tilsvarende anvendelse, jf. § 19, stk. 7.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Endelig er det en betingelse, at ægtefællen eller den faste samlever har haft opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., om opholdstilladelse til familiemedlemmer til en udlænding med
opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt. Har den pågældende ikke haft opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., vil udlændingen være henvist til at ansøge om opholdstilladelse efter
de almindelige regler om familiesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 q, stk. 2, 2. pkt.,
finder bestemmelserne i udlændingelovens § 9, stk.
8 og 9, tilsvarende anvendelse.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 8, kan
opholdstilladelse som ægtefælle eller samlever ikke gives,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derfor, såfremt
det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge
parters eget ønske. Er ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet etableret mellem nærtbeslægtede eller
i øvrigt nærmere beslægtede, anses det, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derimod, for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter
begge parters eget ønske.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 9, kan opholdstilladelse som ægtefælle eller fast samlever ikke gives, hvis
der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ægteskabets indgåelse eller
etableringen af samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse. Det foreslås således, at disse bestemmelser
også finder anvendelse i sager om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 q, stk. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 q, stk. 3,
kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift
mindreårigt barn, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., når barnet bor hos en udlænding,
der er omfattet af stk. 1 og har del i forældremyndigheden over barnet, og barnet ikke gennem fast
samlivsforhold har stiftet selvstændig familie.
49
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er således en betingelse for at meddele opholdstilladelse, at barnet er ugift og mindreårigt.
Udlændingen skal således være under 18 år på ansøgningstidspunktet. Endvidere er det en betingelse, at
barnet bor hos en forælder, der har del i forældremyndigheden, herunder har forældremyndigheden alene,
og som har opholdstilladelse efter den foreslåede nye bestemmelse i § 9 q, stk. 1. Bopælskravet gælder,
indtil barnet fylder 18 år. Herefter vil kravet ikke blive stillet, men opholdstilladelsen vil dog være betinget
af, at forælderen stadig er fastboende i Danmark.
Det er endelig et krav, at barnet har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., om
opholdstilladelse til familiemedlemmer til en udlænding med opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt. Har
barnet ikke haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, 2. pkt., vil barnet være henvist til at
ansøge om opholdstilladelse efter de almindelige regler om familiesammenføring i udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4.2.1. og 4.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 q, stk. 4,
er det en betingelse for at meddele opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, at udlændingen har opnået tilknytning til Danmark.
Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om der er opnået en sådan tilknytning til
Danmark, at der er grundlag for at meddele opholdstilladelse.
Det afgørende er, om udlændingen har opnået en tilknytning her til landet, der ligger ud over den
tilknytning, der er skabt gennem arbejdet ved en herværende international organisation m.v.
Det skal indgå i vurderingen, om udlændingen er blevet en del af det danske samfund ud over, hvad der
følger af ansættelsen i Danmark. Dvs., at tilknytningen skal gå ud over, hvad der naturligt følger af den
pågældendes ansættelse i Danmark. Ved denne vurdering skal der bl.a. lægges vægt på, om den
pågældende har tilknytning til personer, herunder familie og venner, der bor fast her i landet, og i
bekræftende fald omfanget heraf. Hvis udlændingen har haft et ophold i Danmark, der er væsentligt
længere end 12 år, kan dette tillægges betydelig vægt. Det kan bl.a. også indgå i vurderingen, hvis
udlændingen har mindreårige børn, der går eller har gået i en dansk skole.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 9 q, stk. 5,
at opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 q, stk. 1, skal betinges af, at udlændingen og en eventuel ægtefælle eller fast samlever
og mindreårige børn, der meddeles opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 2 og 3,
ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet i tiden indtil der meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Offentlig hjælp til forsørgelse omfatter bl.a. kontanthjælp, folkepension, førtidspension, dagpenge,
efterløn, dagpenge ved sygdom eller fødsel, børnetilskud, boligstøtte etc. Enhver ydelse, der har karakter af
offentlig hjælp til forsørgelse, er omfattet. Derimod er sundhedsmæssige og sociale ydelser, der ikke har
karakter af forsørgelse, ikke omfattet. Det vil være den til enhver tid gældende sociallovgivning mv., der
fastsætter rammerne for, hvad der er offentlig hjælp til forsørgelse.
50
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Hvis udlændingen selv eller udlændingens eventuelle medfølgende familie, dvs. en ægtefælle, fast samlever
og/eller mindreårige børn, der er meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til en udlænding med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1, modtager offentlig hjælp til forsørgelse under
opholdet i Danmark, vil både udlændingens og eventuelle familiemedlemmers opholdstilladelse som
udgangspunkt skulle inddrages. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22 og bemærkninger hertil.
Udlændingelovens § 26, stk. 1, om hensyn, der evt. kan begrunde, at opholdstilladelsen ikke inddrages,
finder tilsvarende anvendelse, jf. § 19, stk. 7.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 q, stk. 6, 1.
og
2. pkt.,
skal opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 q, stk. 1 og 2, betinges af, at udlændingen i en periode på 10 år stiller økonomisk
sikkerhed for 50.000 kr. (2012-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til
forsørgelse. Sikkerheden skal stilles for 50.000 kr. pr. person. Der er således tale om det beløb, som en
herboende ægtefælle normalt skal stille som sikkerhed i forbindelse med ansøgning om
ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 q, stk. 6, 3. pkt.,
angår satsregulering af beløbet på 50.000 kr., der er
fastsat i 2012-niveau.
Det foreslås, at den økonomiske sikkerhed skal stilles i en periode på 10 år.
Forslaget indebærer, at hvis udlændinge omfattet af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q,
stk. 1 og 2, ikke har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter 10 års ophold, vil der ikke længere være
stillet en økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige udgifter til hjælp til offentlig forsørgelse.
Den økonomiske sikkerhed vil som i dag skulle frigives, hvis udlændingen opnår tidsubegrænset
opholdstilladelse, meddeles opholdstilladelse på andet grundlag, dør eller udrejser af Danmark.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 9 q, stk. 6, 4. pkt.,
at kommunalbestyrelsen skal
tvangsinddrive et beløb, der er udbetalt i hjælp til offentlig forsørgelse, i det beløb, der er stillet til
sikkerhed som betaling for hjælpen, medmindre hjælpen er ydet, efter at udlændingen er meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på andet grundlag.
Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 23, jf. stk. 22, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen skal tvangsinddrive
det beløb, der er stillet til sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, i forbindelse med meddelelse af
ægtefællesammenføring, som betaling for hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, der
er ydet til den ægtefællesammenførte, medmindre hjælpen er ydet, efter at den pågældende er meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 6, forudsættes administreret på samme måde.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om den økonomiske sikkerhed, jf.
forslaget til
§ 9 q, stk. 6, 5. pkt.
Der henvises herved til afsnit 2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 q, stk. 7,
er det en betingelse for at meddele opholdstilladelse efter
de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 1 og 2, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i
51
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau.
Udlændingen skal således vedlægge dokumentation for bestået Prøve i Dansk 1 eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau.
Der henvises til i øvrigt til afsnit 2.4.6 og 3.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 q, stk. 8,
kan der, medmindre der er grundlag for
at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19, efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mindst 5 år og i hele denne periode har
haft opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, hvis udlændingen opfylder betingelserne i § 11, stk. 3, nr. 2-4, nr. 7,
og stk. 4, nr. 1, og ikke i de sidste 5 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har
modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.
Det er således en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse, at udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 5 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1.
Ved opgørelsen af perioden på 5 år skal perioder, hvor udlændingen har opholdt sig uden for landet, som
udgangspunkt fratrækkes, medmindre der er tale om kortvarige udlandsophold, f.eks. i forbindelse med
ferie.
Med hensyn til beregning af opholdsperioden henvises der i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1,
nr. 24, der indeholder forslag til en ændring af udlændingelovens § 27, stk.1.
Det er også et krav for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, at betingelserne i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2-4, nr. 7, og stk. 4, nr. 1, er opfyldt. Der er således tale om betingelser,
der også stilles i forbindelse med meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter den almindelige
regel i udlændingelovens § 11, og betingelserne skal derfor administreres på samme måde.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, er det er en ufravigelig betingelse for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, at udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6
måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, er det endvidere en ufravigelig betingelse, at udlændingen ikke er
idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller
§§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.
Tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, forudsætter, at
udlændingen opfylder betingelserne i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2 og 3. Udlændingen vil således
ikke kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
9 q, stk. 8, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
52
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
medført en straf af denne varighed, eller ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, er det en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse
efter § 11, at udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige,
medmindre der er givet henstand med
hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger 100.000 kr.
Tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, forudsætter som
udgangspunkt også, at udlændingen opfylder betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4. Betingelsen
kan alene fraviges af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, jf. nedenfor om den foreslåede
bestemmelse i § 9 q, stk. 9.
En udlænding vil således
ikke kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, før
eventuel forfalden gæld til det offentlige er tilbagebetalt. Dog kan der meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse på trods af forfalden gæld til det offentlige, hvis den manglende afvikling af den forfaldne
gæld skyldes, at der er givet henstand med gælden. Det er dog altid en forudsætning, at gælden ikke
overstiger 100.000 kr.
Gæld er forfalden, når tidspunktet, hvor det offentlige har krav på betaling af gælden eller dele af den, er
overskredet.
Gæld til det offentlige er bl.a.
tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv
socialpolitik (for eksempel for meget udbetalt kontanthjælp), forskudsvist udbetalt børnebidrag,
daginstitutionsbetaling, tilbagebetalingspligtige beløb som følge af for meget udbetalt boligstøtte,
tilbagebetalingspligtige beløb som følge af boligtilskudslån samt skatter og afgifter, medmindre skatte- eller
afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last.
Hvis der er givet henstand med gælden, er betingelsen ikke til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, forudsat at gælden ikke overstiger 100.000 kr. (2010-niveau).
Ved en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, vil udlændingen blive bedt om at
erklære på tro og love, at den pågældende ikke har forfalden gæld til det offentlige. Hvis udlændingen har
forfalden gæld til det offentlige og når at tilbagebetale gælden efter ansøgningens indgivelse, men inden
Udlændingestyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal udlændingen indsende dokumentation herfor.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, er det en betingelse for at meddele tidsubegrænset
opholdstilladelse efter § 11, at udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, er det en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, at udlændingen opfylder betingelsen i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7. Betingelsen
kan alene fraviges af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, jf. nedenfor om den foreslåede
bestemmelse i § 9 q, stk. 9.
53
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingen skal således vedlægge dokumentation for bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
En af de supplerende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 11, er udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1, der indeholder et krav om, at udlændingen
har bestået en medborgerskabsprøve eller har udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1
års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.
Det er efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, ligeledes en betingelse for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse efter denne bestemmelse, at udlændingen opfylder betingelsen i
udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1.
Betingelsen kan alene fraviges af hensyn til Danmarks internationale forpligtelser, jf. nedenfor om den
foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 9.
Medborgerskabsprøven vedrører udlændingens fortrolighed med danske samfundsforhold, herunder
spørgsmål om dagligdagens private og offentlige tilbud (foreninger, folkebiblioteker m.v.), spørgsmål om
forhold af betydning for den enkeltes aktive deltagelse i arbejds- og fritidslivet, spørgsmål om danske
samfundsforhold, herunder spørgsmål om det danske velfærdssamfund, om arbejdsmarkedet og den
danske arbejdspladskultur, om det danske uddannelsessystem, om det danske demokrati og
grundlæggende danske værdier, om Danmark og omverdenen, om Danmarks geografi og om dansk
historie, kunst og kultur.
Medborgerskabsprøven baseres på selvstudium, og der er udarbejdet et selvstændigt lærebogsmateriale til
prøven, således at udlændingen kan forberede sig. Prøvens spørgsmål stilles med
udgangspunkt i dette
lærebogsmateriale. Prøven er udformet efter multiple choice-princippet, hvor prøvedeltageren skal angive
det korrekte svar blandt flere muligheder. Hovedparten af spørgsmålene har tre svarmuligheder.
Kravet vedrørende aktivt medborgerskab kan bl.a. anses for opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år har
været medlem af f.eks. en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, bestyrelsen for en almennyttig
boligorganisation, et integrationsråd eller et ældreråd.
Udlændingen kan dokumentere medlemskab af en forældrebestyrelse ved f.eks. at fremlægge en udtalelse
fra daginstitutionen, den kommunale dagpleje, fritidshjemmet eller klubben. Medlemskab af en
skolebestyrelse eller bestyrelsen for en almennyttig boligorganisation kan dokumenteres ved henholdsvis
at fremlægge en udtalelse fra skolen eller boligorganisationen. Medlemskab af et integrationsråd eller et
ældreråd kan dokumenteres ved f.eks. at fremlægge en udtalelse fra den kommunalbestyrelse, der har
nedsat rådet.
Kravet om aktivt medborgerskab vil endvidere være opfyldt, hvis udlændingen gennem mindst 1 år har
deltaget i børne- eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at fungere som træner i en idrætsforening eller ved at
gennemføre en dommer- eller træneruddannelse. Det samme gælder deltagelse i et højskoleophold,
rollemodelarbejde eller engagement i andre organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks.
lektiehjælp.
54
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingen kan dokumentere dette ved f.eks. at fremlægge en udtalelse fra den forening eller
organisation m.v., som udlændingen har deltaget i arbejdet hos, ved at fremlægge dokumentation for
gennemført dommer- eller træneruddannelse, herunder for længden af uddannelsen, eller ved at
fremlægge et bevis for deltagelse i et højskolekursus.
Endelig vil kravet om aktivt medborgerskab være opfyldt, hvis udlændingen i mindst 1 år i øvrigt har
deltaget i almennyttigt organisationsarbejde, f.eks. hvis udlændingen aktivt har deltaget i arbejdet i en
forenings drift.
De almennyttige foreninger kan f.eks. være foreninger, der er tilskudsberettiget efter folkeoplysningsloven.
Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering.
Det er i alle tilfælde et krav, at der er tale om bestyrelser, organisationer, foreninger mv., som i ord og
handling understøtter grundlæggende demokratiske værdier og retsprincipper i det danske samfund.
Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt deltagelse i en organisation m.v. igennem 1 år, eller at
udlændingen fortsat deltager i organisationen på tidspunktet, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil
kunne meddeles. Endvidere kræves det ikke, at udlændingen har deltaget i samme organisation m.v.
igennem 1 år. Det kræves derimod, at udlændingen, mens denne har boet lovligt her i landet, har deltaget i
en eller flere organisationer m.v. i sammenlagt mindst 1 år.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5.3.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 1, nr. 5, er det en betingelse for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 11, at udlændingen ikke i de sidste 4 år forud for indgivelsen af ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven
bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Det foreslås, at tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8,
forudsætter, at udlændingen ikke i de sidste 5 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har
modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.
Der henvises til afsnit 5.3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 16, at der,
uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 4-9, eller stk. 4, nr.
1-4, ikke er opfyldt, kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis
betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's
konvention om rettigheder for personer med handicap, tilsiger det.
Det foreslås at indsætte en tilsvarende bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 q, stk. 9.
Efter forslaget til denne bestemmelse kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8,
til en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, uanset at betingelserne vedrørende gæld til
det offentlige, beståelse af Prøve i Dansk 2, bestået medborgerskabsprøve eller aktivt medborgerskab og
55
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
selvforsørgelse ikke er opfyldt, hvis betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks internationale
forpligtelser, herunder
FN’s ha di apko ve tio , tilsiger det.
Betingelserne i
udlændingelovens
§ 11, stk. 3, nr. 2 og 3, er derimod ufravigelige.
Det følger af artikel 1 i FN's Handicapkonvention, at personer med handicap omfatter personer, der har en
langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige
barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en lægeligt diagnosticeret lidelse, der angiver en
langvarig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, som f.eks. syn, hørelse, lammelser,
hjerneskade m.v. Endvidere kan en person, der lider af posttraumatisk stress, konkret blive anset for at
være en person med handicap, hvis den posttraumatiske stress efter en konkret og individuel vurdering har
karakter af en langvarig funktionsnedsættelse.
Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN's Handicapkonvention følger det, at deltagerstaterne anerkender, at alle er lige
for loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme
nytte af loven, samt at deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap.
Udlændinge, der som følge af handicap ikke er i stand til at opfylde en eller flere af de nævnte betingelser
for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, vil i overensstemmelse med konventionen ikke blive
mødt med disse krav. Det vil kun være de betingelser, som udlændingen grundet sit handicap ikke kan
opfylde, som der vil blive undtaget fra.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 10, kan
en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse afvises, hvis
ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til
bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 q, stk. 10,
kan
en ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, på tilsvarende måde afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de
dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset
opholdstilladelse kan meddeles.
Forslaget til
bestemmelsen i udlændingelovens
§ 9 q, stk. 11,
indebærer, at en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1-3, kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i
medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1,
og hvis ingen særlige grunde taler
herimod.
Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 47, stk. 1, kan ansøgning ikke indgives her i landet, medmindre der foreligger ganske
særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges
udlændingen til last, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
En
ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede nye bestemmelser i § 9 q, stk. 1-3, skal således som
det klare udgangspunkt indgives, før opholdstilladelsen meddelt efter udlændingelovens § 47, stk. 1,
udløber, for at ansøgningen kan indgives her i landet.
Hvis ansøgningen tillades indgivet her i landet efter § 9 q, stk. 11, tillægges den opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, og bemærkningerne hertil.
56
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Uanset at udlændingen har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk.
1, kan ansøgningen dog ikke indgives, hvis særlige grunde taler herimod. Det kan f.eks. være, hvis det er
åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse. Det vil også tale imod at
tillade ansøgningen indgivet, hvis ansøgeren allerede har fået afslag på det, der ansøges om, og der ikke i
forbindelse med den nye ansøgning er fremlagt nye oplysninger.
Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, kan
ansøgningen kun indgives her i landet, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene
indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. forslaget til § 9, stk. 11, 2. pkt.
Omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, kan f.eks. være, hvis udlændingen eller et af
udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at
udlændingen ikke indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, inden udlændingens
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt,
eller fordi et familiemedlem er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det f.eks. være en
udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt.
Herudover kan et eksempel være en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af
denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.
Udlændingen skal rette henvendelse til Udlændingestyrelsen i rimelig forlængelse af, at
omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse
passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.
Endvidere kan en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, indgives, selvom udlændingen ikke
længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, hvis
Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.
Hvis udlændingen ikke længere har lovligt ophold i medfør af en opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§
47, stk. 1, og der ikke foreligger ganske særlige grunde, eller
at Danmarks internationale forpligtelser kan
tilsige det,
kan ansøgningen ikke indgives her i landet, men vil skulle indgives fra f.eks. hjemlandet.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 9 q, stk. 12,
skal en ansøgning om forlængelse af
en opholdstilladelse, der er meddelt efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3,
indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold på grundlag af
opholdstilladelsen.
Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold i medfør af
en opholdstilladelse meddelt efter
§ 9 q
stk. 1-3, kan ansøgning om forlængelse ikke indgives, medmindre der foreligger ganske særlige
grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last,
eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Udlændinge, der har tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, og som fortsat
ønsker at opholde sig her i landet efter tilladelsens udløb, har således pligt til at indgive ansøgning herom
rettidigt. Det svarer til, hvad der gælder for alle andre typer opholdstilladelser.
En udlænding, der ikke rettidigt ansøger om forlængelse af opholdstilladelsen, vil ved tilladelsens ophold
have ulovligt ophold. Hvis opholdstilladelsen er udløbet, og den pågældende derfor ikke længere har lovligt
57
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
ophold, kan en ansøgning om forlængelse kun indgives, hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder
at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last.
Omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, kan f.eks. være, hvis udlændingen eller et af
udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt sygt, og sygdommen er årsagen til, at
udlændingen ikke indgiver ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen om § 9 q, stk. 1-3, inden
opholdstilladelsen udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi et familiemedlem er i
terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det f.eks. være en udlænding, som er involveret i et
trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en
udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget
forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.
Udlændingen skal rette henvendelse til Udlændingestyrelsen i rimelig forlængelse af, at
omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last, ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse
passeret et længere tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.8, 3.2.7 og 4.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, at det er en betingelse for at opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse, at udlændingen lovligt har boet her i landet i 8 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Endvidere følger det af udlændingelovens § 11, stk. 5, at der under visse betingelser kan meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har boet lovligt her i landet i mindst 4 år
og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 2
og 3, i
§ 11, stk. 3
og
5.
Forslaget indebærer, at udlændinge med opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 2,
og 3, dvs. ægtefæller, faste samlevere og mindreårige børn af en udlænding med opholdstilladelse efter § §
9 q, stk. 1, omfattes af de gældende regler om tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11.
Udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 1, vil
være omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 8, om tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 15.
Til nr. 17
Det følger af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., at en udlænding kan opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse efter lovligt at have boet her i landet i 8 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1,
eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt. kun
58
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold, jf. §
11, stk. 3, nr. 1, 2. pkt.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk.
2, i
udlændingelovens
§ 11, stk. 3, nr. 1, 2. pkt.
Forslaget indebærer, at en ægtefælle eller fast samlever, der er meddelt opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 2, alene vil opfylde betingelsen om at have haft opholdstilladelse på
samme grundlag i hele perioden på 8 år, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme
ægteskab eller samlivsforhold.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 15.
Til nr. 18
Efter udlændingelovens § 11, stk. 11, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 f, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om
forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for
afgørelse af en sag om forlængelse af opholdstilladelsen. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse
efter § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person med dansk indfødsret,
tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 f, kan kommunalbestyrelsen
uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold
vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en
sag som nævnt i 1. pkt., jf. § 11, stk. 11, 3. pkt.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 10, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra en udlænding, der er
meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 f, afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold
vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en
sag efter stk. 1 eller 2. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af
familiemæssig tilknytning til en herboende person med dansk indfødsret, tidsubegrænset opholdstilladelse
eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 f, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen
og den herboende afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende de pågældende, som
kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.
Bestemmelserne angår således kommunens videregivelse af oplysninger til Udlændingestyrelsen om
forhold, der kan være af betydning for en sag om forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelse.
Videregivelse kan ske uden samtykke.
Forslaget indebærer, at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, omfattes af
§ 11,
stk. 11,
og
§ 19, stk. 10,
således at
kommunalbestyrelsen også uden samtykke kan videregive sådanne
oplysninger til Udlændingestyrelsen i tilfælde, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter disse
bestemmelser.
De foreslåede ændringer er konsekvenser af forslaget i § 1, nr. 15.
59
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Til nr. 19
Der er tale om en teknisk rettelse.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 12, kan der,
medmindre der er grundlag for at inddrage
opholdstilladelsen efter § 19, efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding,
som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt førtidspension, eller en udlænding over 18 år, der
indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19. år, og som har været i
uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, hvis udlændingen
opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 16.
Ved lov nr. 102 af 3. februar 2016 blev fire supplerende integrationsrelevante betingelser for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse indført i udlændingelovens § 11, stk. 4. I den forbindelse blev der indsat
en selvstændig bestemmelse om pensionister i udlændingelovens § 11, stk. 6, og ved en fejl blev
udlændingelovens § 11, stk. 12, om pensionister ikke konsekvensændret.
Det foreslås at konsekvensændre
§ 11, stk. 12,
således at den del, der vedrører pensionister, udgår af
bestemmelsen.
Til nr. 20
De foreslåede ændringer er konsekvenser af lovforslagets § 1, nr. 15.
Efter udlændingelovens § 12 fastsætter udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om
opholdstilladelser efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n og 9 p, herunder om adgangen til opholdstilladelse, om
tilladelsernes varighed, og om de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.
Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q indsættes i
§ 12,
således at
bestemmelsen også bemyndiger udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om
opholdstilladelser efter § 9 q.
Efter udlændingelovens § 33, stk. 10, har en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n og 9 p, jf.
§ 10, stk. 4, fra en udlænding med indrejseforbud, ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed,
der behandler ansøgningen, træffer beslutning herom.
Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q indsættes i
§ 33, stk. 10,
således at
en
ansøgning om opholdstilladelse efter denne bestemmelse heller ikke har opsættende virkning, hvis
udlændingen har indrejseforbud,
medmindre myndigheden træffer beslutning herom.
Udlændinge- og integrationsministeren kan
efter udlændingelovens § 44, stk. 3,
fastsætte regler om
betaling for genudstedelse af opholdskort udstedt i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, 9 i-9 n og 9 p.
Det foreslås, at
§ 44, stk. 3,
ændres således, at udlændinge-
og integrationsministeren også kan fastsætte
nærmere regler om
betaling for genudstedelse af opholdskort udstedt i forbindelse med meddelelse af
opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i § 9 q.
60
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Til nr. 21
Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, at en række grupper af udlændinge er fritaget for krav om
arbejdstilladelse. Efter § 14, stk. 1, nr. 4, er blandt andre udlændinge med opholdstilladelse efter
udlændingelovens
§ 9 (familiesammenførte ægtefæller, faste samlevere og børn) således fritaget fra krav
om arbejdstilladelse.
Det foreslås, at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 2 og 3, omfattes af
§ 14, stk. 1,
nr. 4,
således at
ægtefæller, faste samlevere og børn, der er meddelt opholdstilladelse efter de foreslåede
bestemmelser i § 9 q, stk. 2 og 3, også fritages for kravet om arbejdstilladelse. Det er en betingelse for
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 1, at udlændingen ikke er erhvervsaktiv,
hvorfor denne gruppe ikke er omfattet af den foreslåede ændring.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 22
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 5,
jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 11, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages,
når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som
følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under
opholdet her i landet, jf. § 9 f, stk. 7, og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som
følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager offentlig hjælp til forsørgelse.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt
udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, under opholdet her i landet har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det har konsekvenser for en udlændings opholdstilladelse, hvis
udlændingen eller udlændingens eventuelle familie modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet
her i landet. Offentlig hjælp til forsørgelse omfatter bl.a. kontanthjælp, folkepension, førtidspension,
dagpenge, efterløn, dagpenge ved sygdom eller fødsel, børnetilskud, boligstøtte etc. Enhver ydelse, der har
karakter af offentlig hjælp til forsørgelse, er således omfattet. Derimod er eksempelvis sundhedsmæssige
ydelser eller sociale ydelser, der ikke har karakter af forsørgelse, ikke omfattet. Det vil være den til enhver
tid gældende sociallovgivning mv., der fastsætter rammerne for, hvad der er offentlig hjælp til forsørgelse.
Ved den foreslåede ændring henvises der i
§ 19, stk. 1, nr. 11,
ikke kun til
udlændingelovens
§ 9 f, stk. 7,
men også til den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 5, hvorefter opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges
af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 2 og 3, ikke modtager offentlig
hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet.
Forslaget indebærer, at en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3,
kan inddrages, hvis udlændingen eller udlændingens familie modtager offentlig hjælp til forsørgelse under
opholdet her i landet.
61
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Ved vurderingen af, om opholdstilladelsen skal inddrages, skal udlændingemyndighederne inddrage de i
udlændingelovens § 26 nævnte hensyn. Udlændingestyrelsen skal således tage hensyn til, om inddragelse
må antages at virke særlig belastende, navnlig på grund af bl.a. udlændingens tilknytning til det danske
samfund og udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.4, 3.2.3 og 4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 23
Ifølge udlændingelovens § 19, stk. 8, skal der
ved en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse
meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke
længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller udlændingens barn har
været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. Det gælder uanset varigheden af
udlændingens ophold her i landet
Efter udlændingelovens § 19, stk. 9, skal der
ved en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse
meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke
længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den i Danmark fastboende person er afgået
ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 2 og 3, foreslås indsat i
§ 19, stk. 8
og
9,
således
at
der ved en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter disse bestemmelser også skal
tages hensyn til sådanne forhold, der er nævnt i udlændingelovens § 19, stk. 8 og 9.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 24
Det fremgår af udlændingelovens § 27, stk. 1, at
de i § 11, stk. 3, nr. 1, og stk. 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22,
23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis
ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller
fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter
ansøgningstidspunktet.
Det foreslås at indsætte den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q, stk. 8, i
§ 27, stk. 1.
Efter forslaget til § 9 q, stk. 8, er det bl.a. en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, at den pågældende har boet lovligt her
i landet i mindst 5 år.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens
§ 27, stk. 1, betyder, at perioden på 5 år skal regnes fra
tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er
indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne
for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.
Den foreslåede ændring er således en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9
q, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
62
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Til nr. 25
Efter udlændingelovens § 33, stk. 5, tillægges ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i
landet, jf. § 9, stk. 21, § 9 a, stk. 5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2
og 3, § 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 6 og 7, § 9 n, stk. 2 og 3, og § 9 p, stk. 2 og 3, og ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 d opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.
De foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 11-12, regulerer, i hvilke tilfælde ansøgninger om opholdstilladelse
efter § 9 q, stk. 1-3, og ansøgninger om forlængelse heraf, kan indgives her i landet.
Den foreslåede ændring af
§ 33, stk. 5,
indebærer, at ansøgninger, der tillades indgivet her i landet efter de
foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk. 11-12, også tillægges opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen.
Der er således tale om en
konsekvensændring som følge af de foreslåede bestemmelser i
udlændingelovens § 9 q, stk. 11-12, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 26
Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 2, 1. pkt., at
afgørelser efter bl.a. § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 13 og
14, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 13 og 14, og stk. 3, vedrørende gebyr træffes af Styrelsen
for International Rekruttering og Integration.
Henvisningen til
udlændingelovens
§ 9 h, stk. 1, nr. 13 og 14, foreslås ændret, således at der i
§ 46, stk. 2,
i
stedet henvises til § 9 h, stk. 1, nr. 15 og 17.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, der indeholder forslag til indsættelse af nye
numre i § 9 h, stk. 1.
Til nr. 27-33
Forslagene til ændring af udlændingelovens § 52 b, stk. 1-3, er hovedsagelig konsekvenser af lovforslagets §
1, nr. 15, om forslag til indsættelse af en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 q om opholdstilladelse til
personer, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1.
Udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 1-17, angiver de sagstyper, hvor Udlændingenævnet har kompetence
til at behandle klager over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen.
Det fremgår således af udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 1, at klager over Udlændingestyrelsens
afslag på
ansøgninger om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 d, 9 e og 9 f, kan indbringes for Udlændingenævnet.
Det foreslås at ændre
§ 52 b, stk. 1, nr. 1,
således, at afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 q også kan indbringes for Udlændingenævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.
Ifølge udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, kan Udlændingestyrelsens
afslag på ansøgninger om
forlængelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 e og § 9 f, jf. nr. 1 og 2, herunder
afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 30, afgørelser om fritagelse og lovligt forfald, jf. § 9 f, stk. 6, og
63
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
afgørelser om inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og § 19, også indbringes for
Udlændingenævnet.
Det foreslås at ændre
§ 52 b, stk. 1, nr. 3,
således, at afslag på ansøgninger om forlængelse af
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q også kan indbringes for Udlændingenævnet, jf.
lovforslagets § 1, nr. 28.
Endvidere kan klager over
afslag på ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, indbringes
for Udlændingenævnet, jf.
udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 4.
Den foreslåede ændring af
§ 52 b, stk. 1, nr. 4,
jf. lovforslagets § 1, nr. 29, indebærer, at klager over afslag
på ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q, stk. 8, også
kan indbringes for Udlændingenævnet.
Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 5, kan
afgørelser om afvisning af ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 6, og § 9 f, stk. 9, jf. nr. 1 og 2, samt afgørelser om afvisning af
en ansøgning om opholdstilladelse, jf. § 47 b, indbringes for Udlændingenævnet.
Den foreslåede ændring af
§ 52 b, stk. 1, nr. 5,
jf. lovforslagets § 1, nr. 30, betyder, at også klager over
afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 q, stk.
11 og 12, kan indbringes for Udlændingenævnet.
Udlændingestyrelsens
afgørelser om betaling af gebyrer efter § 9 h, stk. 1, nr. 1-3, 10, 11, 14 og 15, kan
indbringes for Udlændingenævnet, jf.
udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 12.
Ved lov nr. 505 af 23. maj 2017 blev § 9 h, stk. 1, nr. 9, indsat i udlændingeloven. Imidlertid blev der ikke
samtidig foretaget konsekvensændringer af § 52 b, stk. 1, nr. 12.
Forslaget i § 1, nr. 31, om at ændre § 9 h, stk. 1, nr.
11, 14 og 15, til § 9 h, stk. 1, nr. 11-14 og 18-20, i
§ 52 b,
stk. 1, nr. 12,
er dels konsekvensændringer af indsættelsen af § 9 h, stk. 1, nr. 9, ved lov nr. 505 af 23. maj
2017, dels konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6-8, hvorved det foreslås at indsætte nye numre i § 9 h, stk.
1.
Udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 1-9, angiver de sagstyper, hvor Udlændingenævnet har kompetence til
at behandle klager over afgørelser truffet af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Ifølge udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 8, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
afgørelser om betaling af gebyrer efter § 9 h, stk. 1, nr. 4-9, 12 og 13, indbringes for Udlændingenævnet.
Ved lov nr. 505 af 23. maj 2017 blev § 9 h, stk. 1, nr. 9, indsat i udlændingeloven. Imidlertid blev der ikke
samtidig foretaget konsekvensændringer af § 52 b, stk. 2, nr. 8.
Forslaget i § 1, nr. 32, om at ændre § 9 h, stk. 1, nr.
4-9, 12 og 13, til § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15 og 17, i
§ 52 b,
stk. 2, nr. 8,
er dels konsekvensændringer af indsættelsen af § 9 h, stk. 1, nr. 9, ved lov nr. 505 af 23. maj
2017, dels konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6-8, hvorved det foreslås at indsætte nye numre i § 9 h, stk.
1.
64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 3, 1. pkt., kan
Udlændingenævnet behandle klager over
Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 e
eller § 9 f er bortfaldet, jf. § 17, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, eller § 9 e, jf. § 17 a,
er bortfaldet, og at en opholdstilladelse er bortfaldet efter § 18.
Den foreslåede ændring af
§ 52 b, stk. 3, 1. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 33, indebærer, at også klager over
Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 q er
bortfaldet, kan indbringes for Udlændingenævnet.
De foreslåede ændringer, hvorved Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 q kan indbringes for Udlændingenævnet, indebærer, at bl.a. bestemmelsen i
udlændingelovens § 52 b, stk. 6, også finder anvendelse for nævnets behandling af sådanne sager.
Det følger af denne bestemmelse, at klage over de afgørelser, der er nævnt i § 52 b, stk. 1-5, skal være
indgivet, inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand
eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om
klagen er indgivet efter udløbet af denne frist.
Klage over afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 q skal således som
udgangspunkt også være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
§2
Til nr. 1
Den gældende integrationslovs § 2 indeholder en oplistning over de persongrupper med angivelse af
opholdsgrundlag, der er omfattet af integrationsloven, herunder en definition af flygtninge, jf. stk. 2, en
definition af familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 3, og en definition af indvandrere, jfr. stk. 4.
Indvandrere, jf. § 2, stk. 4, omfatter bl.a. medfølgende ægtefæller til udenlandske arbejdstagere,
studerende m.v. Disse skal efter gældende regler tilbydes et introduktionsprogram efter integrationslovens
§ 24 c.
Forslaget om at omfatte ægtefæller og faste samlevere til tidligere ansatte ved herværende internationale
organisationer m.v., der får opholdstilladelse i Danmark i forbindelse med deres pensionering, af en
integrationsindsats efter integrationsloven, foreslås gennemført ved at indsætte en henvisning til
udlændingelovens § 9 q, stk. 2, i integrationslovens
§ 2, stk. 4, nr. 7.
Herved er denne gruppe fremover
omfattet af integrationslovens regler, herunder reglerne om et introduktionsforløb efter integrationslovens
§ 24 c.
§3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2018.
65
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Opholdstilladelse ved pensionering til tidligere ansatte ved herværende internationale organisationer m.v.) (Lovudkast), fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingestyrelsen kan således fra og med den 1. maj 2018 meddele opholdstilladelse efter de
foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 q, stk. 1-3, jf. lovforslagets § 1, nr. 15. Det gælder også for
udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 47, stk. 1, inden lovens
ikrafttræden.
§4
Det følger af udlændingelovens § 66, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig
anordning helt eller delvis kan sættes kraft for disse landsdele med de afgivelser, som de særlige færøske
eller grønlandske forhold tilsiger. Det foreslås derfor, at lovens § 1 ikke gælder for Færøerne og Grønland,
men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
66