UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Lovudkast - forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere m.fl., og advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 4
Offentligt

Udkast

Forslag

til

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Lov om ændring af udlændingeloven

(Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere m.fl., og advise-

ring af kommunerne om visse afgørelser i klagesager)

Sagsbehandler

Niels Rune Brandt

§1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret bl.a.

ved § 10 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, lov nr. 188 af 27. februar 2017, lov nr. 703 af

8. juni 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 704 af 8. juni 2017, foretages følgende æn-

dringer:

§ 11, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Udlændingestyrelsen træffer af egen drift afgørelse om forlængelse af en op-

holdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter § 7, stk. 3, hvis

grundlaget fortsat er til stede.«

§ 14 a, stk. 2, nr. 3, § 42 k, stk. 2, nr. 3,

§ 42 l, stk. 2, nr. 3,

affattes således:

»3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden

strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for

en lovovertrædelse her i landet, der ville have medført en straf af denne karak-

ter,«.

§ 42 a, stk. 3, nr. 2,

indsættes efter »en herboende person«: »eller har herbo-

ende forældre og er mindreårig,«.

§ 42 l, stk. 3, 1. pkt.,

§ 42 l, stk. 5, 3. pkt.,

indsættes efter »ægtefælle«: »el-

ler forældre, hvis udlændingen er mindreårig«.

Sags nr.

Akt-id

2017 - 6402

287004

Side

1/38

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 4: Lovudkast - forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere m.fl., og advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager), fra udlændinge- og integrationsministeren

§ 44 a, stk. 1, nr. 4,

indsættes efter »inddraget«: », samt om udfaldet af en

eventuel klage herover«.

§ 53 a, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »Bortfald efter §§ 17, 17 a og 21 b«: »,

nægtelse af forlængelse efter § 11, stk. 2,«.

§ 53 a, stk. 2, 3. pkt.

indsættes efter »her i landet,«: »træffer Udlændingesty-

relsen afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af en opholdstil-

ladelse meddelt efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2,«.

§2

Loven træder i kraft den [ 1. februar 2018 ].

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning

helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som

de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Side

2/43

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

2. Justering af asylansøgeres indkvartering og adgang til arbejdsmarkedet

2.1. Gældende ret

2.2. Skærpelse af vandelskrav

2.2.1. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Kodificering af praksis for privat indkvartering hos herboende

forældre

2.3.1. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

2.3.2. Den foreslåede ordning

3. Justering af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt

3.1. Gældende ret

3.1.1. De enkelte tilfældegrupper

3.1.2. Undtagelsestilfælde for ægtefæller

3.1.3. Påklage af inddragelse og nægtelse af forlængelse af

opholdstilladelse på asylområdet

3.2. Justering af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt for mindreårige

udlændinge

3.2.1. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

3.2.2. Den foreslåede ordning

3.3. Inddragelse og nægtelse af forlængelse af flygtninges

opholdstilladelser

3.3.1. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

3.3.2. Den foreslåede ordning

4. Kodificering af praksis for forlængelse af opholdstilladelser meddelt

efter udlændingelovens § 7, stk. 3

4.1. Gældende ret

4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

4.3. Den foreslåede ordning

5. Advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager

5.1. Gældende ret

5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

5.3. Den foreslåede ordning

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder m.v.

12. Sammenfattende skema

Side

3/43

Side

4/43

1. Indledning

I en tid med stadig store flygtninge- og migrantstrømme, der søger mod Europa,

er det afgørende for Danmark, at der er den rette balance i udlændingepolitikken.

Det gælder for dem, der under angivelse af at være forfulgt kommer hertil og

søger beskyttelse, dem, der allerede er kommet hertil og afventer behandlingen

af deres asylsag, og dem, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark som flygt-

ninge på grund af personlige eller generelle omstændigheder i hjemlandet.

Lovforslaget adresserer en række uhensigtsmæssigheder, der relaterer sig til ind-

kvarteringen og forsørgelsen af flygtninge og asylansøgere m.fl.

Der foreslås en stramning af reglerne om straffrihed som betingelse for asylansø-

geres private indkvartering, indkvartering i egenfinansieret bolig og adgang til

arbejdsmarkedet. Skærpelsen vil medføre udelukkelse fra de nævnte ordninger,

hvis den pågældende er eller bliver idømt anden strafferetlig retsfølge end fæng-

sel, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædel-

se, der ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf. Med forslaget

udstrækkes betingelsen om straffrihed således til de almindelige strafferetlige

sanktioner, herunder dom til behandling, anbringelser og forvaring, f.eks. som

følge af den dømtes mentale tilstand.

Endvidere foreslås det, at mindreårige asylansøgere

–

tilsvarende, hvad der gæl-

der for ægtefæller

–

kan indkvarteres hos herboende forældre, og at mindreårige

asylansøgere med herboende forældre ikke er omfattet af Udlændingestyrelsens

forsørgelsespligt.

Desuden foreslås indført en automatisk indbringelse af klager til Flygtningenæv-

net over Udlændingestyrelsens afgørelser om inddragelse og nægtelse af forlæn-

gelse af flygtninges opholdstilladelser med henblik på at afhjælpe nogle praktiske

forhold i relation til Udlændingestyrelsens og kommunernes forsørgelsespligt.

Endelig foreslås det, at kommunerne adviseres om udfaldet af klager over afgørel-

ser om inddragelse, nægtelse af forlængelse og bortfald af opholdstilladelse med

henblik på at sikre den nødvendige opfølgning i kommunerne.

2. Justering af asylansøgeres indkvartering og adgang til arbejdsmarkedet

2.1. Gældende ret

Udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlæn-

dingelovens § 7 (asylansøgning), kan under nærmere betingelser tage arbejde og

bo uden for asylcentrene, indtil den pågældende meddeles opholdstilladelse,

udrejser eller udsendes.

Side

5/43

De enkelte elementer i den gældende ordning fremgår af udlændingelovens § 14

a (adgang til arbejdsmarkedet), § 42 k (ophold i egenfinansieret bolig), og § 42 l

(privat indkvartering hos venner eller familie samt privat indkvartering hos en

ægtefælle).

For at kunne benytte ordningens enkelte elementer skal udlændingen foruden at

have indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 opfylde

en række betingelser og indgå en kontrakt med Udlændingestyrelsen. Betingel-

serne, der gengives nedenfor, fremgår af henholdsvis § 14 a, stk. 1, § 42 k, stk. 1,

og § 42 l, stk. 1, 3 og 5.

Fælles for adgangen til at tage arbejde, til at flytte i egenfinansieret bolig, og til at

indkvartere sig privat hos venner eller familie gælder det, at udlændingen har

opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra indgivelse af ansøgning om opholds-

tilladelse i medfør af § 7, at Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at ud-

lændingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens behandling (fase 2), jf.

herved § 48 e, stk. 2, og at udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingesty-

relsen om de nærmere vilkår.

For adgangen til at tage arbejde er det endvidere en betingelse, at udlændingens

identitet er fastlagt, jf. udlændingelovens § 14 a, stk. 1, nr. 1.

For adgangen til at flytte i egenfinansieret bolig er det endvidere en betingelse, at

udlændingen kan forsørge sin husstand, og at boligen er egnet til beboelse af den

pågældende husstand, jf. udlændingelovens § 42 k, stk. 1, nr. 3 og 5.

Det er en forudsætning for adgangen til at flytte i egenfinansieret bolig og til at

indkvartere sig privat hos venner eller familie, at boligen er placeret i en kommu-

ne, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte

kommunekvoter, jf. udlændingelovens § 42 k, stk. 1, nr. 4, og § 42 l, stk. 5, 1. pkt.

Særligt for adgangen til privat indkvartering hos en ægtefælle er det alene en be-

tingelse, at udlændingen indgår en kontakt med Udlændingestyrelsen om de

nærmere vilkår. Der stilles i disse sager således ikke krav til boligens beliggenhed,

til varigheden af udlændingens ophold i Danmark eller til hvilken fase af asylpro-

cessen, udlændingens asylansøgning er nået, jf. udlændingelovens § 42 l, stk. 3.

I kontrakten, der skal indgås mellem udlændingen og Udlændingestyrelsen, skal

det indgå som et vilkår, at udlændingen medvirker til sagens oplysning og efter

afslag på eller frafald af ansøgningen medvirker til udrejsen uden ugrundet op-

hold, jf. udlændingelovens § 14 a, stk. 3, § 42 k, stk. 5, og § 42 l, stk. 4.

Foruden afgrænsningen af de persongrupper, der er omfattet af de enkelte ord-

ninger for at arbejde og bo uden for asylcentrene, er visse udlændinge afskåret fra

at benytte sig heraf, jf. udlændingelovens § 14 a, stk. 2, § 42 k, stk. 2, og § 42 l,

stk. 2 og stk. 5, 2. pkt.

Side

6/43

Det gælder 1) udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25, 2) udlæn-

dinge, der er udvist ved dom, 3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget

fængsel for strafbart forhold begået her i landet, 4) udlændinge, hvis opholdstilla-

delse er bortfaldet i medfør af § 21 b, stk. 1, 5) udlændinge, der er omfattet af

udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, 6) udlændinge,

hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles efter § 53 b, og 7) udlæn-

dinge under 18 år, medmindre Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering

finder, at hensynet til den mindreåriges tarv taler derfor.

Udlændingestyrelsen kan efter udlændingelovens § 14 a, stk. 4, § 42 k, stk. 6, og §

42 l, stk. 6, inddrage en tilladelse til henholdsvis at tage arbejde, til at tage ophold

i egenfinansieret bolig, eller til privat indkvartering, når betingelserne ikke længe-

re er opfyldte, eller når udlændingen ikke overholder vilkårene i den indgående

kontrakt.

En asylansøger, der får afslag på en ansøgning om at tage arbejde efter udlændin-

gelovens § 14 a, eller at flytte ud efter udlændingelovens § 42 k og § 42 l, kan

indgive klage over Udlændingestyrelsens afgørelse til Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, 1. pkt. Udlændingestyrelsens

afgørelser efter § 42 k og § 42 l kan dog ikke påklages, for så vidt angår boligens

geografiske placering, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, 2. pkt.

2.2. Skærpelse af vandelskrav

2.2.1.Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Adgangen for en udlænding, der har indgivet asylansøgning, til at arbejde og bo

uden for asylcentrene, indtil den enkelte udlænding meddeles opholdstilladelse,

udrejser eller udsendes, er betinget af, at udlændingen ikke er idømt betinget

eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begået her i landet, jf. ovenfor pkt.

2.1.

Det følger af straffelovens § 16, stk. 1, at personer, der på gerningstiden var util-

regnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, ikke

straffes. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retarderede i højere grad.

Befandt gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmid-

ler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles

hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor.

Personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, straffes

ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Tilsvarende

gælder personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med men-

tal retardering, jf. straffelovens § 16, stk. 2.

Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af straffelovens § 16, kan den pågælden-

de imidlertid i medfør af straffelovens kapitel 9 idømmes andre retsfølger, der

Side

7/43

bl.a. kan indebære eller give mulighed for frihedsberøvelse. Dette omfatter bl.a.

dom til behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, dom til anbringelse i

hospital mv., og dom til forvaring.

Andre strafferetlige retsfølger, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-

røvelse, sidestilles på en række andre udlændingeretlige områder i dag med be-

tinget og/eller ubetinget frihedsstraf.

Som eksempler herpå kan nævnes, at der i ægtefællesammenføringssager efter

udlændingelovens § 9, stk. 10, meddeles afslag, medmindre ganske særlige grun-

de, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, såfremt den herboende

person inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller

flere forhold begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt

betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der inde-

bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville

have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 213,

§ 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a, 237, 244-246, 250,

260, 261, 262 a eller 266.

Endvidere meddeles i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse afslag efter ud-

lændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af

mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller

giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have med-

ført en straf af denne varighed.

Efter udlændingelovens § 11, stk. 9, meddeles afslag på tidsubegrænset opholds-

tilladelse, hvis udlændingen uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3,

her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig

retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover-

trædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, indtil udløbet af en

karensperiode, der er fastsat i udlændingelovens § 11 a-b og gradueret i forhold

til strafudmålingen.

Herudover kan en udlænding, der idømmes en anden strafferetlig retsfølge, der

indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der

ville have medført en straf af denne karakter, udvises ved dom efter bestemmel-

serne i udlændingelovens §§ 22-24.

Kriminalitet er uacceptabelt, hvilket i særdeleshed også gælder for udlændinge,

der kommer til Danmark med henblik på at søge beskyttelse. Der skal derfor sæt-

tes hårdt ind over for personer, der begår kriminalitet, således at disse udelukkes

fra ordningen om arbejde og bolig uden for asylcentrene.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det derfor rimeligt og hensigts-

mæssigt, at også personer, der opfylder betingelserne for straffrihed, selv om de

Side

8/43

har begået alvorlig kriminalitet, og som grundet mental tilstand idømmes en an-

den retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, udelukkes

fra at arbejde og bo uden for asylcentrene. Vandelskravet bør derfor skærpes,

således at det i højere grad svarer til, hvad der gælder på en række andre udlæn-

dingeretlige områder.

2.2.2.Den foreslåede ordning

Der foreslås en skærpelse af udlændingelovens § 14 a (adgang til arbejdsmarke-

det), § 42 k (ophold i egenfinansieret bolig), og § 42 l (privat indkvartering hos

venner eller familie samt privat indkvartering hos en ægtefælle) således, at ord-

ningen ikke gælder for udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget friheds-

straf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for

frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse her i landet, der ville have medført en

straf af denne karakter.

Skærpelsen vil dermed som noget nyt også omfatte udlændinge, der er idømt

foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, f.eks. dom til behandling med mu-

lighed for hospitalsindlæggelse, dom til anbringelse i hospital mv., og dom til for-

varing.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

2.3. Kodificering af praksis for privat indkvartering hos herboende forældre

2.3.1.Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Udlændinge, der har indgivet ansøgning om asyl efter udlændingelovens § 7, har

en særlig lempelig adgang til privat indkvartering hos en herboende ægtefælle,

idet der stilles færre betingelser for at benytte sig af ordningen.

Efter ordlyden af udlændingelovens § 42 l, stk. 3, har mindreårige asylansøgere

ikke en tilsvarende lempelig adgang til privat indkvartering hos herboende foræl-

dre.

Det fremgår imidlertid af Udlændingestyrelsens bidrag til udlændinge- og integra-

tionsministerens besvarelser af to folketingsspørgsmål den 29. april og 31. maj

2016, jf. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2015-16, Alm. del,

spørgsmål nr. 324 og 568, at Udlændingestyrelsen ud fra en analog og formålsbe-

stemt fortolkning af udlændingelovens § 42 l, stk. 3, finder, at privat indkvartering

af mindreårige børn hos herboende forældre kan ske efter samme betingelser

som angivet i den pågældende bestemmelse, bl.a. under henvisning til, at der

påhviler forældre en forsørgelsespligt over egne børn på samme måde, som der

påhviler ægtefæller en gensidig forsørgelsespligt.

Side

9/43

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at den be-

skrevne praksis kodificeres i udlændingeloven, således at mindreårige asylansøge-

re, der har herboende forældre, skal kunne ansøge om privat indkvartering hos

den eller disse på samme lempeligere vilkår, som der gælder for ægtefæller.

Dette skal også ses i sammenhæng med, at indkvartering af børn med herboende

forældre i mindre grad bør være en statslig omkostning, da forældre har forsør-

gelsespligten over for deres børn, jf. nedenfor pkt. 3.2.

Det bemærkes i den forbindelse, at hensynet til barnets tarv i almindelighed må

antages at tilsige, at den mindreårige udlænding indkvarteres hos eventuelle her-

boende forældre hurtigt, og således uden at der stilles krav om et ophold på

mindst 6 måneder.

Det bemærkes endvidere, at ved afgørelsen af, hvilken EU-medlemsstat, der er

ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, går en mindreårig udlændings

lovligt bosiddende familiemedlemmer forud for, hvor udlændingen har opholdstil-

ladelse eller visum, eller hvor udlændingen først har indgivet asylansøgning, jf.

kapitel 3 i Dublinforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse

af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en

statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)).

På denne baggrund finder Udlændinge- og Integrationsministeriet, at mindreårige

asylansøgere, tilsvarende adgangen til privat indkvartering hos en ægtefælle, bør

kunne opnå tilladelse til privat indkvartering hos en herboende forælder, uden at

der stilles krav om, at ansøgerens asylsag er nået til mindst fase 2.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at en mindreårig asylansøger

efter udlændingelovens § 42 l, stk. 1, vil kunne ansøge om privat indkvartering hos

anden familie eller venner, men vil da skulle opfylde betingelserne om mindst 6

måneders ophold, og at ansøgerens asylsag er nået til mindst fase 2. Endvidere vil

boligen skulle være placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge, jf.

ovenfor pkt. 2.1.

Da de samme særlige hensyn til muligheden for indkvartering hos forældre som

hos ægtefæller, herunder de gældende regler for forsørgelsespligt, ikke gør sig

gældende i forhold til muligheden for indkvartering hos anden familie og venner,

har Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke fundet anledning til at ændre på

den almindelige adgang til privat indkvartering hos anden familie eller venner

efter § 42 l, stk. 1.

Vedrørende den kontrakt, en asylansøger også efter udlændingelovens § 42 l, stk.

3, skal indgå med Udlændingestyrelsen som vilkår for en tilladelse til privat ind-

Side

10/43

kvartering hos en herboende ægtefælle, eller som foreslået herboende forældre,

hvis asylansøgeren er mindreårig, kan henvises til Udlændingestyrelsens bidrag til

udlændinge- og integrationsministerens besvarelse af et folketingsspørgsmål den

25. juni 2016, jf. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2015-16, Alm.

del, spørgsmål nr. 665.

Heraf fremgår, at det ikke er tale om en egentlig privatretlig kontrakt. Den såkald-

te kontrakt gengiver og tydeliggør de vilkår for privat indkvartering, som fremgår

af lovgivningen. Asylansøgeren bekræfter med sin underskrift på kontrakten, at

den pågældende er gjort bekendt med og er indforstået med at skulle overholde

disse vilkår for at kunne indkvarteres privat.

Det fremgår endvidere, at en uledsaget mindreårig asylansøger får udpeget en

personlig repræsentant/bisidder i forbindelse med asylsagsbehandlingen, og at

Udlændingestyrelsen forud for en eventuel indgåelse af kontrakt om privat ind-

kvartering undersøger, om den mindreåriges personlige repræsentant/bisidder er

bekendt med og understøtter ønsket om privat indkvartering. Udlændingestyrel-

sen retter endvidere henvendelse til det asylcenter, hvor den uledsagede mindre-

årige asylansøger er indkvarteret, med henblik på at indhente oplysninger om den

mindreåriges fysiske og psykiske tilstand, om eventuelle underretninger om bar-

net til den stedlige kommune samt om værtsfamiliens bopælskommune har fore-

taget en vurdering af værtsfamilien. Derudover undersøger Udlændingestyrelsen,

om der i forbindelse med behandlingen af barnets asylsag er foretaget en vurde-

ring af barnets modenhed.

Efter aktivlovens § 2, stk. 3, ophører forældres ansvar for at forsørge et barn, hvis

barnet selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn.

En mindreårig asylansøger, der selv har eller får et barn, har således selv en for-

sørgelsespligt over sit barn og udtræder samtidig af sine egne forældres forsørgel-

sespligt. En mindreårig udlænding vil i den situation dermed ikke opfylde de hen-

syn, der ligger til grund for den særlig lempelige ordning for privat indkvartering

hos herboende forældre.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder imidlertid for denne afgrænsede

personkreds, at en mindreårig asylansøger ikke skal stilles ringere som følge af

selv at have forsørgelsespligt over et barn ved at skulle opfylde bl.a. kravet om 6

måneders ophold her i landet. I den forbindelse har Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet lagt vægt på, at de herboende forældre ikke pålægges at være

indkvarteringsvært for den mindreårige asylansøger, som forældrene ikke (længe-

re) har forsørgelsespligt over, men at der er tale om en ansøgningsordning.

Side

11/43

2.3.2.Den foreslåede ordning

Men den foreslåede ændring af udlændingelovens § 42 l, stk. 3, lovfæstes Udlæn-

dingestyrelsens praksis, hvorefter Udlændingestyrelsen efter ansøgning træffer

afgørelse om, at en mindreårig udlænding, som har indgivet ansøgning om op-

holdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, kan indkvartere sig privat hos

herboende forældre, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser

eller udsendes, hvis udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen.

Det er uden betydning, at kun én forælder til den mindreårige opholder sig lovligt

her i landet, hvorimod det er en forudsætning, at den person, der har rådighed

over boligen, har lovligt ophold her i landet.

På samme måde, som hvad der gælder for privat indkvartering hos en herboende

ægtefælle, vil det med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 42 l, stk. 5,

ikke være et krav, at den herboende forælders bolig er placeret i en kommune,

hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kom-

munekvoter, jf. integrationslovens § 8.

Hensynet til barnets tarv må i almindelighed antages at tilsige, at den mindreårige

udlænding indkvarteres hos eventuelle forældre, men Udlændingestyrelsen vil

konkret i de enkelte tilfælde også foretage en vurdering af, om hensynet til den

mindreåriges tarv taler for at lade den mindreårige indkvartere privat hos herbo-

ende forældre, jf. udlændingelovens § 42 l, stk. 5, 2. pkt. Udlændingestyrelsen skal

ved vurderingen heraf bl.a. inddrage beskyttelsen i artikel 3 og 9 i FN’s Børnekon-

vention af 20. november 1989.

Den foreslåede ordning vil ikke gælde for mindreårige udlændinge, der er omfat-

tet af udlændingelovens § 42 l, stk. 2. Udelukket fra den foreslåede ordning er

således 1) udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25, 2) udlændin-

ge, der er udvist ved dom, 3) udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget

fængsel for strafbart forhold begået her i landet, 4) udlændinge, hvis opholdstilla-

delse er bortfaldet i medfør af § 21 b, stk. 1, 5) udlændinge, der er omfattet af

udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og 6) udlændinge,

hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles efter § 53 b.

Der henvises endvidere til den under pkt. 2.2 foreslåede skærpelse af vandels-

kravet, der ligeledes foreslås at finde anvendelse for adgangen til mindreårige

asylansøgeres private indkvartering hos herboende forældre.

Det vil dog i ganske særlige tilfælde kunne forekomme, at hensynet til Danmarks

internationale forpligtelser, herunder særligt hensynet til barnets tarv, helt afgø-

rende tilsiger, at der vil skulle dispenseres fra udelukkelsesgrundende i udlændin-

gelovens § 42 l, stk. 2, således at en mindreårig asylansøger vil kunne indkvartere

sig privat hos herboende forældre til trods for f.eks. en betinget dom om fængsel.

Side

12/43

Med en mindreårig udlænding forstås med den foreslåede ordning en udlænding

under 18 år. Har en udlænding angivet at være mindreårig og på denne baggrund

fået tilladelse til privat indkvartering hos herboende forældre, og træffer Udlæn-

dingestyrelsen senere som led i behandlingen af udlændingens asylansøgning

afgørelse om, at udlændingen er voksen på baggrund af en aldersundersøgelse,

forudsættes Udlændingestyrelsen at træffe afgørelse om, at udlændingen ikke

længere opfylder betingelserne for privat indkvartering hos sine forældre som

mindreårig, medmindre helt særlige grunde taler derimod, jf. udlændingelovens §

42 l, stk. 6. Udlændingen vil da i stedet kunne indgive ny ansøgning om privat ind-

kvartering efter udlændingelovens § 42 l, stk. 1, herunder til indkvartering hos

forældrene, og vil skulle opfylde de almindelige betingelser, herunder betingelsen

i udlændingelovens § 42 l, stk. 5, 1. pkt., om, at boligen er placeret i en kommune,

hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kom-

munekvoter, jf. integrationslovens § 8.

Det foreslås endelig, at en mindreårig asylansøger, der selv har forsørgelsespligten

over et barn, ligeledes omfattes af ordningen, uanset at den mindreårige er ud-

trådt af forældrenes forsørgelsespligt.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4.

3. Justering af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt

3.1. Gældende ret

I en række tilfælde påhviler ansvaret for en udlændings underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser Udlændingestyrelsen. Persongruppen, der er omfattet

heraf, fremgår af udlændingelovens § 42 a, stk. 1-4.

Det fremgår af udlændingelovens § 42 a, stk. 1, at en udlænding, der opholder sig

her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7 (asylan-

søgning), får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser

dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse,

eller udlændingen udrejser eller udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. En

udlænding som nævnt i 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af

§ 7, stk. 1-3, § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får udgifterne til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt,

hvor ansvaret for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen,

jf. integrationslovens § 4, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.

Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 42 a, stk. 2, at har en udlænding,

der ikke er omfattet af stk. 1 eller § 43, stk. 1, efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke

ret til at opholde sig her i landet, får udlændingen udgifterne til underhold og

nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, hvis det er

nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4.

Side

13/43

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt gælder efter udlændingelovens § 42 a, stk.

3, nr. 1-4, ikke i følgende tilfælde:

1) Hvis udlændingen har lovligt ophold her i landet i medfør af § 1 eller § 5, stk.

2, eller i medfør af et registreringsbevis eller et opholdskort efter § 6 eller i

medfør af en opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n eller 9 p. En udlænding

som nævnt i stk. 1, 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af

§ 9 b, § 9 c eller § 9 e, får uanset 1. pkt. udgifterne til underhold og nødvendi-

ge sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen i den periode,

som er nævnt i stk. 1, 2. pkt.

2) Hvis udlændingen har indgået ægteskab med en herboende person, medmin-

dre særlige grunde foreligger.

3) Hvis udlændingens opholdssted ikke kendes.

4) Hvis udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning. Stk. 1

gælder dog, uanset om udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter lov

om aktiv socialpolitik

Endvidere kan Udlændingestyrelsen efter udlændingelovens § 42 a, stk. 4, pålæg-

ge en udlænding at betale udgifterne til udlændingens eller dennes families un-

derhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et indkvarte-

ringssted omfattet af stk. 5, såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler her-

til. Der kan pålægges betalingspligt efter 1. pkt. for perioden til og med udgangen

af den første hele måned efter tidspunktet for afgørelsen om visitering af udlæn-

dingen, jf. integrationslovens § 10, stk. 1. Der kan endvidere pålægges betalings-

pligt efter 1. pkt., indtil en udlænding, der efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a ikke

har ret til at opholde sig her i landet, udrejser eller udsendes.

3.1.1.De enkelte tilfældegrupper

Forsørgelsespligten efter udlændingelovens § 42 a, stk. 1, omfatter asylansøgere i

den indledende Dublinfase, asylansøgere, der er registrerede som asylansøgere

her i landet (fase 2), jf. udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og afviste asylansøgere i

udsendelsesfasen, der efter endeligt afslag på asyl og eventuelt afslag på opholds-

tilladelse på andet grundlag afventer udrejse eller udsendelse. Bestemmelsen

omfatter også udlændinge, som er meddelt afslag på asyl, fordi de pågældende er

udelukket herfra, f.eks. som følge af begåede alvorlige forbrydelser, men som ikke

kan udsendes af landet, fordi dette ville stride mod refoulementsforbuddet i ud-

lændingelovens § 31, dvs. udlændinge på såkaldt tålt ophold.

Forsørgelsespligten efter udlændingelovens § 42 a, stk. 2, omfatter andre udlæn-

dinge, der ikke er asylansøgere, og som efter udlændingelovens kapitel 1 og 3-5

ikke har ret til at opholde sig her i landet. Dette gælder uanset grundlaget for, at

udlændingen ikke (længere) har lovligt ophold her i landet, og uanset grundlaget

Side

14/43

for udlændingens tidligere lovlige ophold. Har en udlænding, der ikke er asylansø-

ger, ret til, eller meddeles udlændingen ret til at opholde sig her i landet, mens

ansøgningen om opholdstilladelse behandles, er udlændingen ikke omfattet af

den nævnte bestemmelse, men vil til gengæld have ret til hjælp til forsørgelse

efter de nærmere betingelser i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven), idet den

pågældende har lovligt ophold i aktivlovens forstand, jf. udlændingelovens § 42 a,

stk. 3, nr. 4. Tilsvarende gælder en udlænding, der ikke er asylansøger, og som er

meddelt endeligt afslag på opholdstilladelse, men hvor en eventuel udrejsefrist,

der fastsættes i afslaget, ikke er udløbet. Dette skyldes, at udlændingen indtil det

tidspunkt, hvor udlændingen har pligt til at udrejse efter udlændingeloven, vil

kunne have ret til hjælp efter aktivloven, forudsat at lovens øvrige betingelser er

opfyldt, jf. aktivlovens § 3, stk. 1. Det fremgår af denne bestemmelse, at enhver,

der opholder sig lovligt her i landet i aktivlovens forstand, har ret til hjælp efter

aktivloven.

Som eksempel på anvendelsesområdet for udlændingelovens § 42 a, stk. 2, er

udlændinge, hvor der er truffet endelig afgørelse om inddragelse eller nægtelse af

forlængelse af de pågældendes opholdstilladelser, og hvor udrejsefristen er udlø-

bet. Dette gælder, uanset om udlændingen har haft opholdstilladelse som flygt-

ning eller på andet grundlag. Bestemmelsen omfatter også udlændinge, hvis op-

holdstilladelse er udløbet, uden at udlændingen har ansøgt om forlængelse, eller

uden at en eventuel efterfølgende ansøgning om forlængelse har været eller er

tillagt opsættende virkning.

En række yderligere eksempler fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf.

Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 7396 f. (lovforslag nr. L 264).

Det er efter bestemmelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 2, en betingelse, at det

er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen at dække udgifterne til

udlændingens underhold. Det er en forudsætning, at den pågældende ikke på

anden vis selv eller gennem familie, der er forpligtet hertil, kan sørge for sin ind-

kvartering og sit underhold eller gennem anden familie eller venner faktisk sørger

for sin indkvartering og sit underhold. Det er desuden en forudsætning, at den

pågældende ikke har ret til hjælp til forsørgelse efter aktivloven, fordi den pågæl-

dende ikke længere har lovligt ophold i aktivlovens forstand, jf. § 42 a, stk. 3, nr. 4.

3.1.2.Undtagelsestilfælde for ægtefæller

Efter udlændingelovens § 42 a, stk. 3, nr. 2, gælder Udlændingestyrelsens forsør-

gelsespligt ikke, hvis udlændingen har indgået ægteskab med en herboende per-

son, medmindre særlige grunde foreligger.

Baggrunden herfor er efter forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende

1999-2000, tillæg A, side 7397 (lovforslag nr. L 264), at den herboende ægtefælle

Side

15/43

har forsørgelsespligt over for den pågældende, jf. § 2 i lov om ægteskabets rets-

virkninger.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt genindtræder ikke i tilfælde af, at den

pågældende ægtefælle ikke kan opfylde sin forsørgelsespligt. Udlændingestyrel-

sens forsørgelsespligt genindtræder først ved separation eller skilsmisse.

En særlig grund til, at Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt genindtræder uan-

set udlændingens ægteskab med en herboende person, foreligger i de særlige

tilfælde, hvor udlændingen ikke længere har lovligt ophold i aktivlovens forstand

og ikke i øvrigt har ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning, og hvor æg-

tefællen ikke opfylder sin forsørgelsespligt, og det af hensyn til forsørgelsen af

udlændingen er nødvendigt at dække udgifterne til underhold og nødvendige

sundhedsmæssige ydelser før udsendelsen af udlændingen.

3.1.3.Påklage af inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilla-

delse på asylområdet

Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 1, kan en række afgørelser truffet af Udlæn-

dingestyrelsen på asylområdet indbringes for Flygtningenævnet, jf. dog § 53 b,

stk. 1.

Det gælder bl.a. afslag på asyl efter udlændingelovens § 7 eller 8, stk. 1 eller 2, og

i den forbindelse udsendelsesspørgsmål efter § 32 a, og inddragelser efter §§ 19

og 20 af en opholdstilladelse, der er givet efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og i den

forbindelse udsendelsesspørgsmål efter § 32 a, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 1,

nr. 2 og 3. Flygtningenævnet behandler også klager om nægtelse af forlængelse.

Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 3. pkt., anses et afslag på asyl efter § 7 til en

udlænding, der opholder sig her i landet, for påklaget til Flygtningenævnet. Und-

taget herfra er sager, der behandles efter åbenbart grundløs-proceduren, jf. § 53

b, stk. 1, og hvor der ikke er klageadgang til Flygtningenævnet.

En udlænding, hvis opholdstilladelse meddelt efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, ind-

drages eller nægtes forlænget, vil derimod selv skulle indgive klage til Flygtninge-

nævnet.

I begge tilfælde har klagen opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 53 a, stk.

2, 4. pkt. At en klage har opsættende virkning, betyder ifølge almindelige proces-

suelle principper, at den påklagede afgørelse ikke har nogen retsvirkning og derfor

ej heller kan håndhæves, før den måtte blive stadfæstet. Udlændingen har følgelig

under klagesagens behandling samme retsstilling, som hvis den indbragte afgørel-

se slet ikke var truffet.

Der gælder ingen klagefrist for indbringelse af afgørelser om inddragelse eller

nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse for Flygtningenævnet.

Side

16/43

3.2. Justering af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt for mindreårige ud-

lændinge

3.2.1.Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ud fra samme overvejelser, som

ligger til grund for bestemmelsen i udlændingelovens § 42 a, stk. 3, nr. 2, jf. oven-

for pkt. 3.1.2, at mindreårige udlændinge som udgangspunkt ikke skal være om-

fattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, hvis den mindreårige har herbo-

ende forældre.

Forældre har forsørgelsespligt over for deres børn, og har en mindreårig udlæn-

ding herboende forældre, vil forældrene derfor være nærmest til at afholde udgif-

terne forbundet hermed. Staten skal ikke afholde sådanne udgifter unødigt.

Forældres forsørgelsespligt over for deres børn fremgår på det privatretlige om-

råde af § 13, stk. 1, i lov om børns forsørgelse, hvorefter forældre hver for sig er

forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes un-

der hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets bedste.

På det offentligretlige område fremgår forsørgelsespligten, ligesom ægtefællers

gensidige forsørgelsespligt, af § 2, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven),

hvorefter enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige har ansvar for at for-

sørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år.

Efter aktivlovens § 2, stk. 3, ophører ansvaret for at forsørge et barn, hvis barnet

selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn.

Som eksempler på yderligere afgrænsning af forsørgelsespligtens udstrækning kan

nævnes, at biologiske forældres forsørgelsespligt ophører ved adoption,

jf. adoptionslovens § 16, stk. 1, hvorimod en overførsel af forældremyndighed til

en anden end de biologiske forældre ikke medfører, at denne anden får forsørgel-

sespligten over barnet, jf. Ankestyrelsens principafgørelse O-71-94 af 15. juli 1994.

Ægtefæller har endvidere ikke forsørgelsespligt over for hinandens særbørn, jf.

Ankestyrelsens principafgørelse A-23-04 af 7. september 2004.

3.2.2.Den foreslåede ordning

Den foreslåede ændring af § 42 a, stk. 3, nr. 2, vil medføre, at Udlændingestyrel-

sens forpligtelse til at dække udgifterne til underhold og nødvendige sundheds-

mæssige ydelser for en udlænding, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, ikke

gælder, hvis der er tale om en mindreårig udlænding, der har herboende foræl-

dre, medmindre særlige grunde forligger.

Side

17/43

Det vil i den forbindelse være afgørende, at en herboende forælder i henhold til

gældende ret vil være forpligtet til at afholde udgifterne. Det er således uden be-

tydning, at kun én forælder til den mindreårige opholder sig her i landet.

Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt vil kunne genindtræde, hvis der foreligger

særlige grunde. Der forudsættes i den forbindelse samme praksis for vurderingen

heraf, som hvad der i dag gælder for ægtefæller.

En særlig grund til, at Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt genindtræder uan-

set tilstedeværelsen af en mindreårig udlændings herboende forældre, foreligger

således, hvor udlændingen ikke længere har lovligt ophold i aktivlovens forstand

og ikke i øvrigt har ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning, og hvor for-

ældrene ikke opfylder deres forsørgelsespligt, og det af hensyn til forsørgelsen af

udlændingen er nødvendigt at dække udgifterne til underhold før udsendelsen af

udlændingen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

3.3. Inddragelse og nægtelse af forlængelse af flygtninges opholdstilladelser

3.3.1.Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Der gælder i dag ingen klagefrist for indbringelse af Udlændingestyrelsens afgørel-

ser om inddragelse og nægtelse af forlængelse af flygtninges opholdstilladelser for

Flygtningenævnet. Samtidig har en klage til Flygtningenævnet, uanset hvornår den

indgives, opsættende virkning.

Dette betyder, at forsørgelsespligten over for flygtninge overgår fra kommunerne

til Udlændingestyrelsen, når styrelsen har truffet afgørelse om inddragelse eller

nægtelse af forlængelse, og udrejsefristen er udløbet, idet udlændingen da ikke

længere har ret til at opholde sig her i landet.

Indgives der en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse efter udrejsefristens

udløb, vil forsørgelsespligten på ny overgå til kommunerne under klagesagens

behandling, idet klagen tillægges opsættende virkning, og udlændingen da vil

have lovligt ophold i landet i aktivlovens forstand.

Hvis Flygtningenævnet herefter stadfæster styrelsens afgørelse, vil forsørgelses-

pligten atter overgå til Udlændingestyrelsen, når udrejsefristen er udløbet, og

udlændingen derfor ikke længere har lovligt ophold.

De gældende regler er i lyset heraf uhensigtsmæssige af en række grunde.

Da der ikke gælder en frist for indbringelsen af klager over Udlændingestyrelsens

afgørelser om inddragelse og nægtelse af forlængelse for Flygtningenævnet, men

en klage uanset indgivelsestidspunkt tillægges opsættende virkning, vil en udlæn-

ding bevidst kunne påklage en afgørelse til Flygtningenævnet på et sent tidspunkt,

Side

18/43

f.eks. i forbindelse med en planlagt udsendelse, og derved opnå et længere op-

hold i Danmark. Det medfører en betydelig forlængelse af den samlede sagsbe-

handling og et større ressourceforbrug, herunder f.eks. fremskaffelse af rejselegi-

timation og bestilling af hjemrejse, der må opgives.

At en klage har opsættende virkning, betyder ifølge almindelige processuelle prin-

cipper, at den påklagede afgørelse ikke har nogen retsvirkning og derfor ej heller

kan håndhæves, før den måtte blive stadfæstet. Udlændingen har følgelig under

klagesagens behandling samme retsstilling, som hvis den indbragte afgørelse slet

ikke var truffet.

Det medfører en række tvivlsspørgsmål mellem kommunerne om, hvilken kom-

mune der efter reglerne i integrationsloven og aktivloven vil skulle overtage for-

sørgelsespligten, og om boligplacering af udlændingen.

Udrejser en udlænding ikke i overensstemmelse med en fastsat udrejsefrist, og

medvirker udlændingen ikke til sin udsendelse, kan den pågældende pålægges

opholdspligt. I den situation overtager Udlændingestyrelsen forsørgelsen af ud-

lændingen, der som udgangspunkt vil blive indkvarteret på et udrejsecenter.

Bliver udlændingens ulovlige ophold senere lovligt som følge af en klage til Flygt-

ningenævnet, der efter loven tillægges opsættende virkning, vil udlændingen der-

imod efter ovennævnte principper skulle boligplaceres på ny, og i den situation

kan en tidligere anvist bolig i løbet af klagesagsbehandlingen i Flygtningenævnet

være disponeret til anden side.

Det er på denne baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

en automatisk indbringelse af Udlændingestyrelsens afgørelser om inddragelse og

nægtelse af forlængelse af flygtninges opholdstilladelser for Flygtningenævnet

kan være hensigtsmæssig med henblik på

dels

at sikre, at det ikke er muligt at

udnytte den manglende klagefrist til bevidst at forlænge opholdet i Danmark,

dels

at løse den forsørgelsesmæssige problemstilling, der opstår ved inddragelse og

nægtelse af forlængelse af en flygtnings opholdstilladelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser herved til, at den gældende ord-

ning for automatisk indbringelse af afgørelser i spontane asylsager efter udlæn-

dingelovens § 7, der blev indsat i udlændingeloven med lov nr. 421 af 1. juni 1994

om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til visse

personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (Effektivisering af asylsagsbehandlin-

gen, foranstaltning af isolation og brev- og besøgskontrol over for frihedsberøve-

de udlændinge, betalingsordning for asylansøgeres underhold m.v.), er begrundet

i en meget høj klageprocent samt til, at der ved en fremsendelse til Flygtninge-

nævnet ex officio kunne spares tid og ressourcer hos udlændingemyndighederne

og politiet, jf. Folketingstidende 1993-94, tillæg A, spalte 7345 f. (lovforslag nr. L

214).

Side

19/43

Det fremgår sammesteds, at ca. 96 % af alle sager, hvor en asylansøger meddeltes

afslag efter normalproceduren, blev påklaget til Flygtningenævnet.

Det vurderes, at Flygtningenævnet kun i meget begrænset omfang som følge af

den foreslåede ordning vil skulle behandle sager, der ellers ikke ville være ind-

bragt.

En opgørelse for 2016 pr. 1. maj 2017 over antallet af afgørelser om inddragelse

og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser og klager over disse på asylområ-

det i 2016 på grundlag af foreløbige og endelige registreringer i udlændingemyn-

dighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem viser således, at størsteparten af

disse afgørelser påklages til Flygtningenævnet.

I 2016 traf Udlændingestyrelsen 20 afgørelser om inddragelse af flygtninges op-

holdstilladelser, og Flygtningenævnet modtog i samme periode 16 klager over

sådanne afgørelser.

Ligeledes i 2016 traf Udlændingestyrelsen 9 afgørelser om nægtelse af forlængel-

se af flygtninges opholdstilladelser, og Flygtningenævnet modtog i samme periode

8 klager over sådanne afgørelser.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den høje klageandel

er forventelig set i lyset af, at der er tale om udlændinge, der har boet her i landet

i en periode

–

nogle endda adskillige år

–

og således har indrettet sig på en tilvæ-

relse i Danmark.

Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser i øvrigt til, at Udlændingestyrel-

sen siden efteråret 2016 har undersøgt, om et større antal opholdstilladelser

meddelt til somaliske flygtninge med beskyttelsesstatus i Danmark skal inddragel-

se eller nægtes forlænget, samt om opholdstilladelser meddelt med henblik på

familiesammenføring til førstnævnte gruppe som konsekvens heraf ligeledes skal

inddrages eller nægtes forlænget.

Udlændingestyrelsen opgør i sin løbende offentliggørelse af statistik på udlændin-

geområdet denne personkreds særskilt på baggrund af foreløbige registreringer.

Det fremgår af denne opgørelse for 2017, at Udlændingestyrelsen pr. 31. juli 2017

traf 51 afgørelser om inddragelse af somaliske flygtninges opholdstilladelser og

hertil 49 afgørelser om inddragelse af familiesammenførtes opholdstilladelser.

Ligeledes traf Udlændingestyrelsen 32 afgørelser om nægtelse af forlængelse af

somaliske flygtninges opholdstilladelser og hertil 43 afgørelser om nægtelse af

forlængelse af familiesammenførtes opholdstilladelser.

Der er sket en markant stigning i antallet af klager til Flygtningenævnet over afgø-

relser om inddragelse eller nægtelse af forlængelse, hvorfor de samme overvejel-

Side

20/43

ser, som lå til grund for lovændringen i 1994 om automatisk indbringelse af afslag

på opholdstilladelse efter § 7, taler for at udvide ordningen til afgørelser om ind-

dragelse og nægtelse af forlængelse af flygtninges opholdstilladelser.

Udlændingestyrelsen vil på ethvert tidspunkt kunne påbegynde en inddragelses-

sag, hvis der er grund til at tro, at betingelserne for at inddrage en flygtnings op-

holdstilladelse er til stede. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis Flygtninge-

nævnet i forbindelse med en afgørelse vurderer, at de generelle forhold i et land

er væsentligt ændrede.

Ved en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2,

eller § 8, tager Udlændingestyrelsen stilling til, om der er grundlag for at inddra-

gelse tilladelsen, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. pkt. 4.1.

Overvejer Udlændingestyrelsen at påbegynde en inddragelsessag, hvor opholdstil-

ladelsens udløb er nært foreståede, taler en ressourcebetragtning for, at Udlæn-

dingestyrelsen afventer modtagelsen af en ansøgning om forlængelse, hvorved

der skal foretages en tilsvarende vurdering. Udlændingestyrelsen kan i så fald

mere hensigtsmæssigt afslå at forlænge opholdstilladelsen, under henvisning til at

der er grundlag for at inddrage denne.

Det er på denne baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at

såvel afgørelser om inddragelse som afgørelser om nægtelse af forlængelse skal

være omfattet af den foreslåede ordning, idet valget af afgørelsestype i nogen

grad beror på, hvornår opholdstilladelsen udløber, snarere end grundlaget for, at

opholdstilladelsen ikke længere skal være gyldig.

3.3.2.Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ordning skal en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen om

inddragelse eller om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt ef-

ter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, anses for påklaget til Flygtningenævnet.

Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om inddragelse eller om nægtelse af for-

længelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, forud-

sættes Udlændingestyrelsen samtidig at underrette udlændingen om, at afgørel-

sen er indbragt for Flygtningenævnet, og at udlændingen har mulighed for at fra-

falde klagen.

Indbringelsen for Flygtningenævnet vil som hidtil have opsættende virkning, såle-

des at udlændingen har ret til at opholde sig her i landet under Flygtningenævnets

behandling. Udlændingestyrelsen vil derfor ikke skulle fastsætte en udrejsefrist i

medfør af udlændingelovens § 33, stk. 1. I denne periode vil udlændingen kunne

opretholde sin hidtidige bolig og vil fortsat have ret til at tage beskæftigelse eller

drive selvstændig erhvervsvirksomhed mv.

Side

21/43

Med den foreslåede ordning præciseres i samme forbindelse ordlyden af udlæn-

dingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 3, således at det fremgår, at Flygtningenævnets

kompetence også omfatter klager over Udlændingestyrelsens afgørelser om næg-

telse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller

2. Der sikres herved den samme begrebsanvendelse i bestemmelsen, som fremgår

andre steder i udlændingeloven, bl.a. i udlændingelovens § 33, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.

4. Kodificering af praksis for forlængelse af opholdstilladelser meddelt efter

udlændingelovens § 7, stk. 3

4.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives en asylansøger opholdstilladelse med

henblik på midlertidigt ophold i tilfælde omfattet af § 7, stk. 2, hvor risikoen for

dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdi-

gende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlan-

det præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile (midlertidig beskyttel-

sesstatus).

Efter udlændingelovens § 11, stk. 1, meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-

9 n eller 9 p med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt

ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.

I medfør af udlændingelovens § 12, hvorefter udlændinge- og integrationsmini-

steren fastsætter nærmere regler om opholdstilladelser efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n og 9

p, herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed, og om

de betingelser, der kan fastsættes for opholdet, er det i udlændingebekendtgørel-

sens § 15, stk. 3, fastsat, at opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3,

gives med henblik på midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelser efter

udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og § 8 gives derimod efter udlændingebekendt-

gørelsens § 15, stk. 1, med mulighed for varigt ophold her i landet, medmindre

udlændingen kun ansøger om opholdstilladelse med henblik på midlertidigt op-

hold.

Det fremgår endvidere af udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 1, 3. pkt., at en

tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives for højst

1 år og efter 3 år for højst 2 år ad gangen.

For så vidt angår forlængelse af en opholdstilladelse fremgår det af bemærknin-

gerne til udlændingelovens § 11, stk. 1, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A,

side 4548 (lovforslag nr. L 174), at det har betydning for en udlændings retsstilling

med hensyn til forlængelse, hvorvidt en opholdstilladelse er meddelt med mulig-

hed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet.

Side

22/43

Efter udlændingelovens § 11, stk. 2, forlænges en tidsbegrænset opholdstilladelse

meddelt med mulighed for varigt ophold efter ansøgning, medmindre der er

grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19.

Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, ved

afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse tilsvarende anvendelse.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 1, skal der ved afgørelse om udvisning efter §§

25 a-25 c tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig belastende,

navnlig på grund af 1) udlændingens tilknytning til det danske samfund, 2) udlæn-

dingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, 3) udlændingens til-

knytning til herboende personer, 4) udvisningens konsekvenser for udlændingens

herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens

enhed, 5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller

andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og 6) risikoen for, at

udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil

lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage

ophold.

Ved afgørelser om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med

mulighed for varigt ophold vurderer udlændingemyndighederne således som ved

afgørelser om inddragelse af en opholdstilladelse også de hensyn, der er opregnet

i udlændingelovens § 26, stk. 1.

Beskyttelsen mod inddragelse i udlændingelovens § 26, stk. 1, finder derimod ikke

anvendelse ved afgørelse om forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser

meddelt med henblik på midlertidigt ophold.

Det er i udlændingelovens § 7, stk. 3, som noget særligt lovfæstet, at opholdstilla-

delse efter bestemmelsen gives med henblik på midlertidigt ophold. Af bemærk-

ningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L 72 som

fremsat, side 8 f., fremgår det bl.a., at en sådan midlertidig opholdstilladelse ikke

vil skulle forlænges, hvis de forhold, der førte til tildeling af beskyttelsen, ikke

længere kan begrunde beskyttelse. Der skal med andre ord foretages en fornyet

vurdering af, om der på baggrund af de aktuelle oplysninger om de generelle for-

hold i hjemlandet fortsat er grundlag for at yde beskyttelse.

Spørgsmålet om forlængelse af opholdstilladelse vil endvidere skulle afgøres un-

der inddragelse af relevant praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol. I tilfælde, hvor de generelle forhold i sig selv har begrundet beskyttelsen, skal

der meddeles afslag på forlængelse, hvis situationen i det pågældende land eller

område har udviklet sig på en sådan måde, at der ikke længere er grund til at an-

tage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den

blotte tilstedeværelse i landet. Ved vurderingen heraf vil der bl.a. kunne lægges

Side

23/43

vægt på en ændring af den væbnede konflikt, der begrundede beskyttelsen, her-

under militære eller geografiske ændringer eller et fald i antallet af civile ofre.

Udviklingen i det pågældende land eller område vil kunne føre til afslag på for-

længelse, selvom situationen fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig.

I bemærkningerne er det endvidere forudsat, at Udlændingestyrelsen løbende

følger udviklingen i de lande, hvorfra Danmark har modtaget eller aktuelt modta-

ger udlændinge, der er eller eventuel vil skulle meddeles midlertidig beskyttelse

efter bestemmelsen. Da adgangen til forlængelse af den midlertidige opholdstilla-

delse

–

og dermed udlændingens udsigt til at forblive i Danmark

–

i vidt omfang vil

bero på en vurdering af de generelle forhold i hjemlandet, indførtes en ordning,

hvorefter udlændinge med midlertidig opholdstilladelse efter den foreslåede be-

stemmelse informeres om væsentlige ændringer i asylmyndighedernes vurdering

af forholdene i hjemlandet, som kan have betydning for udsigten til at få den mid-

lertidige opholdstilladelse forlænget.

Det fremgår af side 7 i den kommenterede høringsoversigt til lovforslag nr. 72 af

14. november 2014 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsessta-

tus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger,

når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.), jf. Udvalget for

Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling), Lovforslag L 72, bilag 2,

at der i forbindelse med forlængelse af midlertidige opholdstilladelser efter de

foreslåede regler om midlertidig beskyttelsesstatus forudsættes anvendt en pro-

cedure, hvorefter Udlændingestyrelsen ved opholdstilladelsens udløb af egen drift

meddeler forlængelse, hvis grundlaget fortsat er til stede. Det vil således ikke væ-

re nødvendigt, at udlændingen selv indgiver ansøgning om ny midlertidig opholds-

tilladelse.

4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at den gæl-

dende praksis, som er forudsat i den kommenterede høringsoversigt, jf. ovenfor

pkt. 4.1, hvorefter Udlændingestyrelsen af egen drift meddeler forlængelse af

opholdstilladelser efter § 7, stk. 3, hvis grundlaget fortsat er til stede, kodificeres i

udlændingeloven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder endvidere, at ordningen, hvorefter

Udlændingestyrelsen skal informere flygtninge med opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 7, stk. 3, om væsentlige ændringer i asylmyndighedernes vurde-

ring af forholdene i hjemlandet, som kan have betydning for udsigten til at få den

midlertidige opholdstilladelse forlænget, ikke skal videreføres.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har herved lagt vægt på, at ordningen er

administrativ kompliceret, tidskrævende og uden væsentlig merværdi for den

enkelte udlænding. I det tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen bliver opmærksom

Side

24/43

på forbedringer i et hjemland, som kan føre til, at en udlænding med midlertidig

beskyttelsesstatus ikke har udsigt til forlængelse, vil Udlændingestyrelsen påbe-

gynde en inddragelsessag, og udlændingen vil således blive gjort bekendt med

Udlændingestyrelsens vurdering af forbedringerne i hjemlandet i den forbindelse.

4.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse som § 11, stk. 2, 2. pkt. lovfæster gældende praksis,

hvorefter Udlændingestyrelsen i forbindelse med forlængelse af midlertidige op-

holdstilladelser meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ved opholdstilladel-

sens udløb af egen drift meddeler forlængelse, hvis grundlaget fortsat er til stede.

Det vil som hidtil ikke være nødvendigt, at udlændinge meddelt opholdstilladelse

efter § 7, stk. 3, selv indgiver ansøgning om en ny midlertidig opholdstilladelse.

Den hidtidige ordning, hvorefter Udlændingestyrelsen skal informere flygtninge

med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, om væsentlige ændrin-

ger i asylmyndighedernes vurdering af forholdene i hjemlandet, som kan have

betydning for udsigten til at få den midlertidige opholdstilladelse forlænget, er

ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse og ophører.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på kriterierne for en forlængelse af den

meddelte opholdstilladelse. Således vil beskyttelsen mod inddragelse i udlændin-

gelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 7, som hidtil ikke finde anvendelse ved afgørel-

ser om forlængelse, idet opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3,

meddeles med henblik på midlertidigt ophold.

Udlændingen vil uanset udløbet af sin tidsbegrænsede opholdstilladelse have ret

til at opholde sig her i landet under Udlændingestyrelsens behandling af sagen.

Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstil-

ladelsen, vil afgørelsen efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 53 a,

stk. 2, 3. pkt., anses for påklaget til Flygtningenævnet.

Stadfæster Flygtningenævnet afgørelsen, vil Flygtningenævnet skulle fastsætte en

udrejsefrist efter de almindelige bestemmelser herom i udlændingelovens § 33.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

5. Advisering af kommunerne om visse afgørelser i klagesager

5.1. Gældende ret

Efter udlændingelovens § 44 a, stk. 1, videregiver Udlændingestyrelsen, Styrelsen

for International Rekruttering og Integration og Statsforvaltningen uden udlæn-

dingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen

Side

25/43

bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens §

10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om

1) at udlændingen er meddelt registreringsbevis eller opholdskort i medfør af

EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller

er fritaget for opholdstilladelse efter § 5, stk. 2,

2) at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag her-

på,

3) at udlændingen er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter afslag på

tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. nr. 2, eller

4) at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er

inddraget.

Adviseringen af kommunerne sker automatisk gennem Udlændingeinformations-

portalen (UIP), jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 6.

5.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser

Der er i dag ikke hjemmel i udlændingelovens § 44 a til, at kommunerne automa-

tisk adviseres om udfaldet af en klage over de typer af afgørelser, der er nævnt i §

44 a, stk. 1.

Træffer eksempelvis Udlændingestyrelsen således afgørelse om inddragelse af en

udlændings opholdstilladelse, adviseres udlændingens bopælskommune om Ud-

lændingestyrelsens afgørelse.

Indbringer udlændingen derefter Udlændingestyrelsens afgørelse for den rette

klageinstans, adviseres kommunen derimod ikke om udfaldet i klageinstansens

afgørelse.

Dette er uhensigtsmæssigt af hensyn til kommunernes varetagelse af deres opga-

ver.

Omgør klageinstansen en afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse, med-

fører dette, at udlændingen genindtræder i sit oprindelige opholdsgrundlag og

stilles, som var den tilsidesatte afgørelse om inddragelse ikke truffet.

Der udstedes i en sådan situation ikke en ny opholdstilladelse, som kommunen

ville blive adviseret om efter udlændingelovens § 44 a, stk. 1.

Stadfæster klageinstansen derimod afgørelsen om inddragelse af udlændingens

opholdstilladelse, er afgørelsen endelig i den forstand, at den ikke kan påklages til

højere administrativ myndighed. Denne situation har betydning for kommunerne

bl.a. af hensyn til udbetaling af ydelser mv., herunder i tilfælde, hvor udlændin-

Side

26/43

gens klage har været tillagt opsættende virkning, og udlændingen således har haft

ret til at opholde sig i landet under klagesagsbehandlingen.

I forbindelse med bl.a. Udlændingestyrelsens inddragelser af opholdstilladelser

meddelt flygtninge har der ud fra ovenstående betragtninger vist sig at være be-

hov for, at kommunerne også adviseres om udfaldet af klager over disse afgørel-

ser.

De typer af afgørelser, der er nævnt i udlændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 4, har

det til fælles, at udlændingens opholdstilladelse er ophørt eller vil ophøre, med-

mindre udlændingen har ret til ophold på et andet grundlag, eller at afgørelsen

ændres af klageinstansen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder derfor, at der bør tilvejebringes

hjemmel til, at Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og

Integration og Statsforvaltningen uden udlændingens samtykke til den relevante

kommune også kan videregive oplysninger om udfaldet af klager over afgørelser

om inddragelse, nægtelse af forlængelse og bortfald af opholdstilladelser.

Med udfald skal forstås, at en afgørelse stadfæstes, omgøres eller hjemvises af

klageinstansen. Kommunerne skal således ikke adviseres om, at en klagesag af-

sluttes administrativ, f.eks. grundet fejloprettelse.

5.3. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede ændring af udlændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 4, skal Ud-

lændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration og

Statsforvaltningen uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den

kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen

visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, videregive

oplysninger om udfaldet af en eventuel klage over, at udlændingens opholdstilla-

delse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget.

Med udfald forstås, at en afgørelse stadfæstes, omgøres eller hjemvises af klage-

instansen.

Oplysningerne forudsættes videregivet til kommunerne på samme måde som de

oplysninger, der efter den gældende bestemmelse skal videregives.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

[…]

Side

27/43

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

[…]

8. Administrative konsekvenser for borgerne

[…]

9. Miljømæssige konsekvenser

[…]

10. Forholdet til EU-retten

[…]

11. Hørte myndigheder m.v.

[…]

12. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/ Mindreudgifter

[…]

Negative konsekven-

ser/ Merudgifter

[…]

Økonomiske konse-

kvenser

for

stat,

kommuner og regio-

ner

Administrative konse-

kvenser

for

stat,

kommuner og regio-

ner

Økonomiske konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Miljømæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering

af EU-retlige mini-

mumsforpligtelser

[…]

NEJ

Side

28/43

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter udlændingelovens § 11, stk. 2, forlænges en tidsbegrænset opholdstilladelse

meddelt med mulighed for varigt ophold efter ansøgning, medmindre der er

grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19.

Forslaget til

§ 11, stk. 2, 2. pkt.,

indebærer en kodificering af gældende praksis for

forlængelse af opholdstilladelser til flygtninge meddelt efter udlændingelovens §

7, stk. 3.

Disse opholdstilladelser meddeles med henblik på midlertidigt ophold for højst 1

år og efter 3 år for højst 2 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsens § 16, stk.

1, 3. pkt.

I forbindelse med indsættelsen af udlændingelovens § 7, stk. 3, som en midlertidig

beskyttelsesstatus, forudsattes i den kommenterede høringsoversigt, jf. Udvalget

for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling), Lovforslag L 72, bilag

2, side 7, anvendt en procedure, hvorefter Udlændingestyrelsen ved opholdstilla-

delsens udløb af egen drift meddeler forlængelse, hvis grundlaget fortsat er til

stede, og at det således ikke vil være nødvendigt, at udlændingen selv indgiver

ansøgning om ny midlertidig opholdstilladelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at denne

praksis kodificeres i udlændingeloven.

Den hidtidige ordning, hvorefter Udlændingestyrelsen skal informere flygtninge

med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, om væsentlige ændrin-

ger i asylmyndighedernes vurdering af forholdene i hjemlandet, som kan have

betydning for udsigten til at få den midlertidige opholdstilladelse forlænget, er

ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse og ophører, idet Udlændinge- og

Integrationsministeriet har lagt vægt på, at ordningen er administrativ komplice-

ret, tidskrævende og uden væsentlig merværdi for den enkelte udlænding. I det

tilfælde, hvor Udlændingestyrelsen bliver opmærksom på forbedringer i et hjem-

land, som kan føre til, at en udlænding med midlertidig beskyttelsesstatus ikke har

udsigt til forlængelse, vil Udlændingestyrelsen påbegynde en inddragelsessag, og

udlændingen vil således blive gjort bekendt med Udlændingestyrelsens vurdering

af forbedringerne i hjemlandet i den forbindelse.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på kriterierne for en forlængelse af den

meddelte opholdstilladelse. Således vil beskyttelsen mod inddragelse i udlændin-

gelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 7, som hidtil ikke finde anvendelse ved afgørel-

Side

29/43

ser om forlængelse, idet opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3,

meddeles med henblik på midlertidigt ophold.

En udlænding vil uanset udløbet af sin tidsbegrænsede opholdstilladelse meddelt

efter udlændingelovens § 7, stk. 3, have ret til at opholde sig her i landet under

Udlændingestyrelsens behandling af sagen. Træffer Udlændingestyrelsen afgørel-

se om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen, vil afgørelsen efter den fore-

slåede ændring af udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 3. pkt., anses for påklaget til

Flygtningenævnet.

Stadfæster Flygtningenævnet afgørelsen, vil Flygtningenævnet skulle fastsætte en

udrejsefrist efter de almindelige bestemmelser herom i udlændingelovens § 33.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforlagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter udlændingelovens § 14 a, stk. 2, nr. 3, § 42 k, stk. 2, nr. 3, og § 42 l, stk. 2, nr.

3, vil udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,

og som er idømt betinget eller ubetinget fængsel for strafbart forhold begået her i

landet, ikke kunne meddeles tilladelse til at tage arbejde, jf. udlændingelovens §

14 a, stk. 1, til ophold i egenfinansieret bolig, jf. udlændingelovens § 42 k, stk. 1, til

privat indkvartering hos venner eller familie, jf. udlændingelovens § 42 l, stk. 1,

eller til privat indkvartering hos en ægtefælle, jf. udlændingelovens § 42 l, stk. 3.

Forslaget til

§ 14 a, stk. 2, nr. 3, § 42 k, stk. 2, nr. 3,

§ 42 l, stk. 2, nr. 3,

indebæ-

rer en udvidelse vandelskravet således, at heller ikke udlændinge, der er idømt

anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberø-

velse, for en lovovertrædelse her i landet, der ville have medført en straf af denne

karakter.