Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 29
Offentligt
1819376_0001.png
Kære Integrationsordførere, kære Integrationsudvalg
Med denne mail tillader jeg mig at gøre opmærksom på kronikken (se link), der har været bragt i Avisen
Danmark, der er et tillæg til Jysk fynske mediers 13 dagblade, tirsdag den 26.9.2017.
http://stiften.dk/debat/Problemer-med-at-faa-udenlandske-aegtefaeller-hjem-Hvad-Gud-har-
sammenfoejet-maa-et-menneske-ikke-adskille-men-Udlaendingestyrelsen-maa/artikel/476550
Kronikken beskriver problemstillingen omkring danske statsborgers rettigheder
eller mangel på samme,
hvis de gifter sig med en ægtefælle, der har statsborgerskab uden for EU og de sammen efterfølgende
ønske at bosætte sig i Danmark.
Det er mig ubegribeligt, at der i udlændingedebatten ikke skelnes mellem befolkningsgrupper, der er
kommet til Danmark uden foregående tilknytning hertil set i forhold til udlændinge, der kommer til
Danmark som følge af ægteskab med en dansk statsborger. Dette betyder, at den brede del af den danske
befolkning holdes hen i uvidenhed om, at det rent faktisk er danske statsborgere med udenlandske
ægtefæller, der rammes hårdest når der vedtages stramninger på udlændingeområdet. Jeg skal således
appellere til, at der bibringes debatten noget mere faglighed og at vi danske statsborgere med udenlandsk
ægtefælle ikke bliver en kynisk pris, man fra politisk side er villig til at betale, fordi man ikke magter at
skelne og behandle de reelle problemer i forhold til kriminelle eller uintegrerbare udlændinge.
Jeg er selv stedfar til en 14 årige kinesisk pige, der kom til Danmark sidste efterår og nu har tillært sig så
meget dansk, at hun følger en helt normal dansk 7. klasse. Hun vil om få år, med en dansk uddannelse og
sin kinesiske baggrund være et stort kommende aktiv for Danmark, alligevel er det yderst tvivlsomt om hun
får lov til at blive her hos sin mor, sin stedfar og sine to stedbrødre. Det lyder højest besynderligt og stærkt
krænkende for min retsfølelse, hvis jeg bliver tvunget til at fraflytte mit fædreland, for at kunne bo sammen
med min familie og dermed splittes fra mine to sønner fra mit tidligere ægteskab.
De bedste hilsner
Kjeld Gaard-Frederiksen
Dalgasgade 11
8600 Silkeborg
20 91 93 02