LOVSEKRETARIATET
NOTAT
OM UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSMINISTERENS PROCEDURE FOR
FORTROLIGE BESVARELSER GENNEM DET UDENRIGSPOLITISKE
NÆVN
Dette notat er udarbejdet af Lovsekretariatet efter anmodning fra Folketingets
Retsudvalg, der har anmodet om en kortfattet redegørelse af udlændinge- og
integrationsministerens beslutning om at besvare samrådsspørgsmål og
folketingsspørgsmål fra Folketingets udvalg gennem Det Udenrigspolitiske
Nævn, hvis ministerens svar vil indeholde visse typer af fortrolige oplysninger.
Retsudvalget har endvidere anmodet om en vurdering af udvalgets
reaktionsmuligheder i den konkrete sag samt en beskrivelse af eventuelle
lignende tidligere sager.
24. oktober 2017
Ref. 16-000339-111
Sammenfatning
En minister har en ret, men ikke en generel pligt, til at videregive oplysninger
af fortrolig karakter til Folketinget, hvis ministeren skønner, at oplysningerne
må antages at være af saglig betydning for Folketingets virksomhed.
Folketingets udvalg kan således ikke generelt pålægge en minister at
videregive fortrolige oplysninger.
Hvis en minister vælger at udtale sig, skal ministeren dog svare korrekt og
fuldstændigt. Udlændinge- og integrationsministeren har oplyst, at ministeren
ikke har til hensigt at fortie visse oplysninger, men i stedet videregiver disse
oplysninger gennem Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor der ved lov er fastsat
særlige bestemmelser om tavshedspligt, der indebærer, at en oplysning er
fortrolig, når vedkommende minister eller nævnets formand bestemmer dette.
De oplysninger, som udlændinge- og integrationsministeren har valgt at
videregive gennem Det Udenrigspolitiske Nævn er oplysninger, som nævnet
umiddelbart har kompetence at behandle, jf. lov om Det udenrigspolitiske
Nævn
Såfremt Retsudvalget ønsker, at ministeren omgør sin beslutning om at
besvare visse spørgsmål gennem Det Udenrigspolitiske Nævn, bør dette
formentlig adresseres gennem politiske forhandlinger med ministeren.
Lovsekretariatet har ikke kendskab til fortilfælde, hvor en minister har valgt at
overflytte visse sager fra et folketingsudvalg til Det Udenrigspolitiske Nævn.
Det er dog ikke usandsynligt, at der i tidligere sager er sket en parallel
behandling i et udvalg og Det Udenrigspolitiske Nævn. Sidst i notatet følger
1/7