UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Orienteringsbrev vedr. rapport om kortlægning af unges oplevelser af negativ social kontrol og kortlægning af metoder i arbejdet med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 204
Offentligt

Als Research APS

september 2018

RAPPORT

Unges oplevelser af negativ social kontrol

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 204: Orienteringsbrev vedr. rapport om kortlægning af unges oplevelser af negativ social kontrol og kortlægning af metoder i arbejdet med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, fra udlændinge- og integrationsministeren

Unges oplevelser af negativ social kontrol

Udarbejdet af Als Research

for Styrelsen for International Rekruttering og Integration

Forfattet af:

Bjarke Følner, Sofie Aggerbo Johansen og Gustav Egede Hansen.

ISBN: 978-87-93373-24-2

Als Research ApS

Ny Vestergade 1, 2.

1471 København K.

www.alsresearch.dk

Forsidebillede: Chad Madden

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord .............................................................................................................................. 3

Kapitel 1: Indledning ........................................................................................................ 4

1.1 Undersøgelsens baggrund .......................................................................................... 4

1.2 Undersøgelsens formål ............................................................................................... 6

1.3 Datagrundlag og metode ............................................................................................ 6

1.4 Begrebsafklaringer og definitioner ........................................................................... 13

1.5 Rapportens opbygning ............................................................................................. 17

Kapitel 2: Konklusioner .................................................................................................. 18

2.1 Overordnede konklusioner ....................................................................................... 19

2.2 Konklusioner mål for selvbestemmelse .................................................................... 21

2.3 Konklusioner ift. den negatives sociale kontrols omfang og karakter ...................... 22

2.4 Konklusioner ift. konkrete oplevelser med sanktioner, trusler og vold mv. ............. 23

2.5 Konklusioner ift. udøvere og udøvelse af negativ social kontrol .............................. 24

Kapitel 3: Resultater i relation til integrationsbarometerets Mål for selvbestemmelse ... 25

3.1 Valg af kæreste eller ægtefælle ................................................................................ 26

3.2 Valg af uddannelse og venner .................................................................................. 29

3.3 Ligestilling mellem mænd og kvinder ....................................................................... 31

Kapitel 4: Begrænset selvbestemmelse, negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter

– omfang og karakter ..................................................................................................... 33

4.1 Rids af eksisterende viden ift. parforhold, ægteskab og seksuelle relationer .......... 33

4.2 Selvbestemmelse i forhold til valg af kæreste og ægtefælle .................................... 34

4.3 Holdninger til sex før ægteskab og belysning af mødomsmyten ............................. 51

4.4 Selvbestemmelse i relation til valg af uddannelse ................................................... 57

4.5 Religionsfrihed .......................................................................................................... 61

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

4.6 Selvbestemmelse i relation til valg af venner .......................................................... 69

4.7 Betydningen af familiens ære i relation til selvbestemmelse i hverdagen .............. 75

4.8 Indikatorer på sammenhæng med social integration .............................................. 81

Kapitel 5: Konkrete oplevelser med negativ social kontrol, trusler, vold og andre sanktioner

...................................................................................................................................... 87

5.1 Konkrete oplevelser med negativ social kontrol ...................................................... 87

5.2 Oplevelser med trusler, vold og andre sanktioner ................................................... 95

5.3 Sammenhæng mellem hensynet til familiens ære og negative sanktioner ........... 105

5.4 Reaktionsmønstre .................................................................................................. 107

Kapitel 6: Udøvelse af negativ social kontrol ................................................................ 114

6.1 Udøvere af negativ social kontrol .......................................................................... 114

6.2 Holdninger til ligestilling blandt unge .................................................................... 122

6.3 Holdninger der understøtter negativ social kontrol .............................................. 126

6.4 Unge som udøvere af negativ social kontrol og vold ............................................. 132

Litteraturliste ............................................................................................................... 136

Bilagsoversigt

Bilag 1: Overordnede fordelinger og bortfaldsanalyse ...................................................... 139

Bilag 2: Krydstabeller for trivselsindeks ............................................................................. 145

Bilag 3: Krydstabeller for de 15-17-årige ............................................................................ 154

Bilag 4: Regressionsanalyse ................................................................................................ 180

Bilag 5: Spørgeskema ......................................................................................................... 193

Bilag 6: Interviewguides ..................................................................................................... 206

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

FORORD

Denne rapport fremlægger resultaterne af Als Researchs undersøgelse af unges oplevelser af

negativ social kontrol. Undersøgelsen er udført for Styrelsen for International Rekruttering og

Integration som et led i regeringens Nationale handlingsplan om forebyggelse af æresrelate-

rede konflikter og negativ social kontrol.

Undersøgelsen er baseret på tre empiriske datasæt: En kvantitativ spørgeskemaundersøgelse

blandt unge i alderen 15-29 år, en interviewundersøgelse blandt unge med etnisk minoritets-

baggrund i alderen 15-29 år og en interviewundersøgelse blandt forældre med etnisk minori-

tetsbaggrund, som har børn i alderen 15-29 år.

Als Research vil gerne sige tak til de mere end 4.500 respondenter, som har besvaret spørge-

skemaet, og til de i alt 10 unge og 17 forældre, som har sagt ja til at blive interviewet ano-

nymt. Vi har oplevet, at der trods undersøgelsens følsomme emne har været en høj grad af

åbenhed og tillid fra undersøgelsens deltagere.

Ligeledes vil vi gerne sige tak til de mange forskellige ”gatekeepere”, som har hjulpet os med

at etablere tillid og skabe kontakt til informanter. En særlig tak til RED Safehouse, FAKTI, Res-

sourceCenter Ydre Nørrebro, Sabaah, Kringlebakken og Helhedsplanerne i Helsingør.

Undersøgelsen er gennemført af Als Research i samarbejde med Danmarks Statistik (DST

Survey). Undersøgelsen er udført af chefkonsulent Bjarke Følner, konsulent Sofie Aggerbo

Johansen, juniorkonsulent Mia Horup Pedersen, juniorkonsulent Josefine Cordes Felby og

stud.scient.soc. Gustav Egede Hansen.

Lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, Yvonne Mørck og

ph.d.-stipendiat ved Institut for Sosialfag på Høgskolen i Oslo og Akershus, Halima El Abassi,

har endvidere bistået undersøgelsen i relation til kvalitetssikring af spørgeskemaer og inter-

viewguides.

Ansvaret for resultater og konklusioner påhviler alene Als Research.

København, august 2018

Bjarke Følner

Chefkonsulent

Als Research

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

KAPITEL 1

INDLEDNING

1.1 Undersøgelsens baggrund

Denne undersøgelse er en del af den Nationale handlingsplan om forebyggelse af æresrelate-

rede konflikter og negativ social kontrol fra 2016. Handlingsplanens overordnede formål er at

styrke indsatsen mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol gennem en række

forskellige indsatsområder, herunder indsatsområdet ”systematisk videns- og dokumentati-

onsindsats”. Denne undersøgelse er således igangsat som led heri.

En række eksisterende undersøgelser viser, at et mindretal af unge i Danmark oplever nega-

tiv social kontrol og begrænsninger i deres selvbestemmelse i forhold til blandt andet valg af

kæreste og ægtefælle, valg af uddannelse samt valg af venner og fritidsinteresser. Samtidig

viser disse undersøgelser, at dette er en problematik, som er mere udbredt blandt minori-

tetsetniske unge end blandt andre unge i Danmark.

Undersøgelsen Ung i 2011 - Nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser var

den første undersøgelse, som bidrog med detaljeret viden om både omfanget og karakteren

af negativ social kontrol blandt unge mellem 15 og 20 år i Danmark, herunder hvor mange

der er underlagt negativ social kontrol, hvem der udsættes for den, hvad den omfatter, og af

hvem den udøves. Undersøgelsen viste blandt andet, at minoritetsetniske unge særligt ople-

ver negativ social kontrol, når det kommer til kærester, ægtefælle og seksuelle relationer, at

piger på flere områder er mere socialt kontrolleret end drenge, samt at familiens ære spiller

en stærk rolle i forhold til at være socialt kontrolleret.

I 2012 etablerede det daværende Social- og Integrationsministerium et nationalt integrati-

onsbarometer, hvori der indgår 9 overordnede mål for integrationsindsatsen i Danmark –

herunder et mål om at ”færre unge indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse

oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse over eget liv”. Som et led heri er der siden

2012 gennemført en årlig medborgerskabsundersøgelse, der blandt andet har haft fokus på

at afdække andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ml. 18 og 29 år, der får

begrænset deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste

og ægtefælle samt valg af uddannelse og venner. Integrationsbarometeret har vist, at mel-

lem hver fjerde og hver femte ikke-vestlige indvandrer og efterkommer oplever begrænsnin-

ger i relation til valg af kæreste og ægtefælle (19-25 %), mens omtrent hver 20. oplever be-

grænsninger i relation til valg af uddannelse og venner (4-6 %). Endvidere ses det, at omtrent

2-4 % ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene.

Als Research (2011)

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016) og www.integrationsbarometer.dk

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

I 2014 blev der gennemført en undersøgelse med fokus på en kvalitativ belysning af kønsrol-

ler og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund. Heri konkluderes det blandt

andet, at unge med ikke-vestlig baggrund, som udsættes for negativ social kontrol – herun-

der særligt unge kvinder – oplever at kontrollen og kønsrolleforventningerne i udpræget grad

begrænser deres selvstændighed, bevægelsesfrihed, seksualitet, trosfrihed og sociale liv.

Dermed udgør den negative sociale kontrol en væsentlig barriere for disse unges sociale in-

tegration i Danmark.

En undersøgelse foretaget af SFI med fokus på Etniske minoritetsunge i Danmark finder til-

svarende, at 18-årige minoritetsetniske unge oplever en højere grad af forældrekontrol i de-

res liv sammenlignet med 18-årige majoritetsetniske unge. Dog er forskellen imellem majori-

tetsetniske og minoritetsetniske unge her forholdsvis lille sammenlignet med andre undersø-

gelser. Og i modsætning til det mønster, der tegner sig i ovenstående undersøgelser, er det

især de minoritetsetniske drenge, som føler sig kontrolleret.

En gruppe, som er særligt udsat, når det kommer til negativ social kontrol, er minoritets-

etniske LGBT-personer. I undersøgelsen Nydanske LGBT-personers levevilkår, foretaget af Als

Research i 2015 for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, konkluderes det, at

minoritetsetniske LGBT-personer på en række områder har væsentligt dårligere levevilkår

end andre LGBT-personer i Danmark. Undersøgelsen viser eksempelvis, at minoritetsetniske

LGBT-personer i væsentligt højere grad skjuler deres seksuelle orientering og kønsidentitet,

og i betydeligt højere grad har oplevet at blive udsat for vold, voldstrusler og/eller andre

negative reaktioner fra deres families side. Selvom flertallet af ikke-vestlige indvandrere og

efterkommere i Danmark har tolerante holdninger til LGBT, så opfatter et betydeligt mindre-

tal fx homoseksualitet som en religiøs synd (39 %) og/eller som en sygdom (22 %). Sådanne

negative holdninger kan være med til at forklare de svære levevilkår og den dårlige psykiske

trivsel som ses blandt de minoritetsetniske LGBT-personer. Eksempelvis har hver tredje mi-

noritetsetniske LGBT-person (33 %) overvejet selvmord inden for det seneste år, mens det

tilsvarende gælder for 19 % blandt andre LGBT-personer i Danmark og for 7-8 % i den øvrige

danske befolkning.

Senest har Als Research på vegne af Undervisningsministeriet gennemført en undersøgelse af

omfang og karakter af negativ social kontrol i grundskolens 6.-8.klasse, dvs. blandt elever

som fortrinsvis er i alderen 12-14 år. Undersøgelsen viser blandt andet, at minoritetsetniske

elever på disse klassetrin på en række områder oplever flere begrænsninger end majoritets-

etniske elever. Eksempelvis oplever et betydeligt mindretal af de minoritetsetniske piger, at

de ikke må ses med venner af det modsatte køn i deres fritid (21 %). Endvidere oplever 10 %

af de minoritetsetniske drenge og 6 % af de minoritetsetniske piger, at de ikke må deltage i

seksualundervisning for deres familie, mens dette til sammenligning gælder 1 % af de øvrige

elever. Desuden viser undersøgelsen, at der på flere områder ses en sammenhæng mellem

oplevelser med negativ social kontrol og psykisk mistrivsel.

Als Research (2014a)

SFI (2017)

Als Research (2015)

Als Research (2018)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

De ovennævnte undersøgelser har alle været med til at belyse udbredelsen og karakteren af

negativ social kontrol blandt unge i Danmark. Imidlertid er der fortsat et betydeligt behov for

at opdatere den eksisterende viden og give et mere dybdegående indblik i emnet. Som be-

skrevet nedenfor er dette formålet med den herværende undersøgelse.

1.2 Undersøgelsens formål

Undersøgelsen har som sit overordnede formål at generere aktuel viden om omfanget og

karakteren af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter blandt unge i Danmark i

2017. Dette med henblik på at målrette og kvalificere indsatsen mod æresrelaterede konflik-

ter og negativ social kontrol.

Mere specifikt har undersøgelsen haft til opgave at afdække:

•

Hvor mange, der er underlagt æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol?

Hvem der udsættes for den?

Hvad den omfatter?

Hvilke konflikttyper, der er mest udbredt?

Hvem der er udøvere?

Undersøgelsen har desuden haft fokus på at inddrage forældregenerationens og de unges

relationer, herskende normer og holdninger til udøvelsen eller oplevelsen af negativ social

kontrol, tvangsægteskaber, ufrivillige genopdragelsesrejser, pres til en heteronormativ sek-

sualitet og andet pres til en bestemt livsførelse.

Endelig har undersøgelsen haft til formål at gå i dybden med målgruppens oplevelser og

yderligere spørgsmål fra Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersø-

gelse. I forlængelse heraf har det således været et krav, at denne undersøgelse skulle inde-

holde en række af de samme spørgsmål som Medborgerskabsundersøgelsen, samt at under-

søgelsens data skulle indsamles og behandles på en måde som er fuldt ud sammenlignelig

med Medborgerskabsundersøgelsen.

1.3 Datagrundlag og metode

Undersøgelsen bygger på en kombination af kvantitative og kvalitative data.

Den kvantitative del udgøres af en survey, som er gennemført blandt indvandrere og efter-

kommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 15-29 år, samt unge med dansk eller vestlig

oprindelse i samme aldersgruppe.

Den kvalitative del udgøres af en interviewundersøgelse, der omfatter i alt 27 interview. Der

er gennemført 10 interview med minoritetsetniske unge og 16 interview med minoritetsetni-

ske forældre.

Undersøgelsens datagrundlag præsenteres mere detaljeret nedenfor.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Undersøgelsens kvantitative del

Undersøgelsens kvantitative del består af en spørgeskemaundersøgelse blandt unge i alderen

15-29 år. Dataindsamlingen er foretaget ved en kombination af internetspørgeskema og tele-

foninterview og er gennemført i perioden oktober til november 2017. Undersøgelsen er fore-

taget i samarbejde med DST Survey, som har stået for dataindsamling og databearbejdning i

relation til vægtning af data mv.

Spørgeskema

Spørgeskemaet indeholder en kombination af eksisterende spørgsmål fra Medborgerskabs-

undersøgelsen og fra andre tidligere undersøgelser (for at sikre sammenlignelighed) samt en

række supplerende nye spørgsmål. Udvælgelsen af de eksisterende spørgsmål og udviklingen

af nye spørgsmål er foretaget af Als Research med inddragelse af input og feedback fra Dan-

marks Statistik og Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Endvidere er der

foretaget indledende kvalitetssikring af de nye spørgsmål gennem to fokusgruppeinterview

med 10 målgrupperepræsentanter i alderen 21-29 år, som har givet feedback på deres for-

ståelse af spørgsmålene og spørgsmålenes ordlyd. 4 unge kvinder og 6 unge mænd deltog i

de nævnte fokusgruppeinterview og følgende etniske baggrunde var repræsenteret blandt

de unge: tyrkisk, kurdisk, somalisk og dansk.

Spørgeskemaet indeholder i alt 41 spørgsmål, som blev stillet til alle respondenter, og 33

betingede spørgsmål, som blev stillet udvalgte respondenter afhængig af respondenternes

på svar på andre spørgsmål. Surveyens besvarelsestid var ca. 12 minutter.

Undersøgelsens spørgeskema er vedlagt som bilag 5.

Rekruttering af respondenter

Med henblik på at sikre sammenlignelighed med Medborgerskabsundersøgelserne er der

anvendt den samme overordnede metodiske tilgang til den kvantitative dataindsamling, som

anvendes heri. Rekrutteringen af respondenter til undersøgelsens kvantitative del er foreta-

get af DST Survey og er sket gennem en tilfældig udvalgt stikprøve i et aktuelt cpr-register.

DST Survey har udtrukket en stikprøve med i alt 14.700 personer, herunder 12.000 unge ind-

vandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse (som havde været bosat i Danmark i

mindst 3 år på undersøgelsestidspunktet) og 2.700 med dansk eller vestlig oprindelse, med

henblik på at sikre de ønskede måltal for undersøgelsen.

Udtrækningen af den samlede stikprøve opfylder således de 3 krav,

der gælder for en uni-

versel repræsentativ undersøgelse;

1) Alle i populationen skal kunne udvælges

2) Udvælgelsen skal ske med lodtrækning

3) Sandsynligheden for at blive valgt med lodtrækning skal være kendt

Probability sampling fra hele populationen er det grundlæggende krav til repræsentative stikprøver.

Jf. fx Eurostat (2009).

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

På baggrund af stikprøvedesignet har DST Survey dannet en stikprøve ved hjælp af SAS Proc

Survey-Select.

Denne metode har sikret samme tilfældige udvalgschance for alle og har så-

ledes sikret, at stikprøven er universelt repræsentativ.

Dataindsamlingen er konkret foregået ved, at DST Survey har sendt et brev og en e-boks

meddelelse til de udtrukne respondenter med information om undersøgelsen. Efter at have

sendt påmindelser pr. e-boks og brev til respondenter, der ikke havde svaret på internettet,

startede DST Survey derefter telefoninterview med restgruppen. Det har under hele indsam-

lingsperioden været muligt at besvare spørgeskemaet via internet. Med henblik på at øge

svarprocenten har DST Survey udloddet præmier for deltagelse.

Antal besvarelser og svarprocent

Samlet set er der modtaget 4.565 fuldkomne besvarelser på surveyen, heraf 3.482 fra unge

med ikke-vestlig oprindelse (herefter minoritetsetniske unge) og 1.083 fra unge med dansk

eller vestlig oprindelse (herefter majoritetsetniske unge). Herudover er der modtaget 605

delvise besvarelser, som ikke er inkluderet i undersøgelsens datagrundlag. Som der fremgår

af undersøgelsens bortfaldsanalyse (se Bilag 1) er der opnået en samlet svarprocent på 31 %

med en svarprocent på 29 % for de minoritetsetniske unge og 40 % for de øvrige unge. Dette

stemmer nogenlunde overens med erfaringer fra tidligere undersøgelser, hvor der er an-

vendt lignende indsamlingsmetoder, og hvor bortfaldet også har været større blandt minori-

tetsetniske respondenter.

Vægtning af data

DST Survey har endvidere efter dataindsamlingen foretaget en vejning af data. Ovenstående

strikprøve er foretaget som en stratificeret stikprøve, hvor der har været forskellige udvalgs-

sandsynligheder. Udvalgssandsynligheden i de enkelte strata har dermed været udgangs-

punktet for vægtningen, og er således blevet repræsentativt for de enkelte strata, og dermed

hele populationen. Vægtene er korrigeret ved hjælp af Danmarks Statistiks registeroplysnin-

ger. Opregningen tager sigte på at korrigere for de variable, der er forklarende faktorer for et

skævt bortfald. Som det fremgår af undersøgelsens bortfaldstabel, er bortfaldet ikke lige

fordelt på alle grupper i befolkningen. Fx er besvarelsesprocenten lavere blandt responden-

ter med ikke-vestlig oprindelse sammenlignet med de øvrige respondenter. Vægtningen er

foretaget ved hjælp af ’Generalized regression estimator’ (GREG). Det er en flerdimensional

metode, der gør det muligt at inddrage mange variable på samme tid. Metoden anvendes

internationalt, og er standard i Danmark Statistiks repræsentative undersøgelser, hvor der

bruges programmet CLAN til vægtningen.

Metodiske overvejelser og forbehold

Ovenstående undersøgelsesdesign har sikret en høj grad af repræsentativitet ift. udvælgelse

af respondenter til undersøgelsens stikprøve, hvilket har sikret udvælgelsen mod systemati-

ske bias. Dog har det med dette design ikke været muligt at sikre udvælgelsen mod eventuel-

le bias i form af selvselektion, da det har været frivilligt for respondenterne, hvorvidt de øn-

Her anvendtes SRS-metode uden tilbagelægning (Simple Random Sample).

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

skede at deltage i undersøgelsen. Dette kan naturligvis have en betydning, da der er en risiko

for, at de unge, som frivilligt indvilliger i at deltage i en sådan undersøgelse, måske i mindre

grad er de unge, som enten selv udøver negativ social kontrol eller oplever problemer i rela-

tion til negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Selvom den anvendte metode

delvist har kunnet tage højde for og rette op på skæve bortfald i forhold til registeroplysnin-

ger, må det således konstateres, at det relativt høje bortfald – særligt blandt de minoritets-

etniske unge – kan have betydning for kvaliteten af rapportens data.

Endelig er det forfatternes indtryk, at unge i høj grad er bevidste om, at temaerne i denne

undersøgelse er politiserede og kontroversielle, hvilket måske afholder nogle unge fra at

deltage og/eller kan påvirke deres svar på de enkelte spørgsmål.

Tabelvisninger

I rapporten vises svarfordelingerne på de enkelte spørgsmål fordelt på både køn og etnisk

oprindelse. Fordelingen på etnisk oprindelse viser hhv. respondenter med ikke-vestlig oprin-

delse og respondenter med vestlig eller etnisk dansk oprindelse (jf. afsnit 1.4 Begrebsafkla-

ringer og definitioner). Ligeledes vises undersøgelsens resultater i forhold til Integrationsba-

rometerets mål for selvbestemmelse fordelt på både køn og etnisk oprindelse. Respondent-

målgruppen er af hensyn til sammenlignelighed med medborgerskabsundersøgelserne ind-

delt i to alderskategorier, unge i alderen 18-29 år og unge i alderen 15-17 år. Tabellerne for

de 18-29-årige vises i kapitlerne, mens tabellerne for de 15-17-årige vises i Bilag 3 – Krydsta-

beller for de 15-17-årige.

Angivelsen af p-værdien for de enkelte tabeller er udregnet på baggrund af observationerne

(f-testen), og altså ikke på baggrund af de vægtede andele, der er angivet i cellerne i tabellen.

Regressionsanalyser

Der er i undersøgelsen anvendt regression til at estimere effekterne af en række variable på,

hvorvidt respondenten oplever negativ social kontrol. Formålet med disse analyser har været

at undersøge om eventuelle signifikante og markante forskelle i relation til køn og/eller et-

nisk oprindelse stadig viser sig at være signifikante og markante, når der testes for en række

andre mulige baggrundsfaktorer, herunder om respondenterne er i arbejde, studerer, er gift,

bor i et område med få eller mange indvandrere, oplever at hensynet til deres families ære

betyder meget og respondenternes grad af religiøsitet. Herudover viser regressionsanalyser-

ne, hvorledes eventuelle forskelle i etnisk oprindelse ser ud i relation til migrationsgenerati-

on, det vil sige i forhold til henholdsvis 1. generation (indvandrere) og 2. generation (efter-

kommere).

I undersøgelsen bruges en lineær sandsynlighedsmodel. Der er tentativt lavet nonlineære

modeller for undersøgelsens afhængige variable, som til tider viste en forskel i parameter-

estimaterne for de lineære og nonlineære modeller. Derfor skal de præsenterede parame-

terestimater tages med forbehold, men har fortsat været at foretrække af formidlingsmæssi-

ge årsager. Resultaterne skal følgelig tolkes som tendenser. Regressionsanalysens binære

afhængige variable for negativ social kontrol betyder, at estimaterne i regressionsmodellen

udtrykker sandsynligheden for, at udfaldet på den afhængige variabel er 1, hvor 1 indikerer,

at man er negativt socialt kontrolleret.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Der er foretaget regressionsanalyse på følgende spørgsmål:

•

I hvilken grad er du enig i, at brødre er ansvarlige for deres søstres opførsel?

I hvilken grad tror du, at din familie ville acceptere, hvis du havde en kæreste af

samme køn som dig selv?

Hvor ofte fortæller du din familie sandheden om, hvad du laver, når du ikke er

hjemme?

Måtte du, eller tror du, at du måtte have en kæreste for din familie, inden du blev

gift?

Må du, eller tror du, at du må have en kæreste for din familie?

Synes du, det er vigtigt, at en pige venter med at have sex til hun bliver gift?

Er du medlem af en forening?

Hvor meget betyder hensynet til familiens ære eller ry for, hvad du må i din hverdag?

I hvilken grad tror du, at din familie ville acceptere, at du valgte en anden religion

end deres?

Resultaterne af de gennemførte regressionsanalyser er samlet i Bilag 4 - Regressionsanalyse,

tabel 4.1-4.10. Rapporten formidler forskelle i forhold til køn og etnisk oprindelse (herunder

fordelt på indvandrere og efterkommere), som forsat er signifikante, når der testes for en

række andre faktorer, samt hvilke andre faktorer, der står tilbage som signifikante.

Undersøgelsens kvalitative del

Undersøgelsens kvalitative del består af dybdegående interview med minoritetsetniske unge

og forældre. Interviewene har haft til formål at nuancere og kvalificere de resultater, som

findes i undersøgelsens kvantitative del, gennem de unges og forældrenes egne perspektiver.

Samlet set er der foretaget 26 interview med i alt 27 deltagere, heraf 25 individuelle inter-

view og ét dobbeltinterview. Alle interview er foretaget face-to-face og samtlige informanter

har deltaget anonymt.

10 af de individuelle interview er foretaget med unge i aldersgruppen 17-28 år, fordelt på 7

unge kvinder og 3 unge mænd. De resterende 16 interview er foretaget med forældre til un-

ge i aldersgruppen 15-29 år, fordelt på 9 mødre og 8 fædre. 6 af interviewene med forældre-

ne er foretaget på informanternes modersmål med tolk. Alle interview er blevet fuldt trans-

skriberet, bortset fra et enkelt interview, hvor en forælder ikke ønskede, at interviewet blev

optaget. Der blev i stedet taget noter under interviewet. Interviewene har en gennemsnitlig

varighed på 56 minutter.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Rekruttering af informanter

Rekruttering af informanter til undersøgelsens kvalitative del er sket gennem relevante gate-

keepers. En gatekeeper kan beskrives som en person, der har tillid til undersøger og som

gennem sit arbejde eller sociale netværk har kontakt til informanter i målgruppen, som for

deres del har tillid til den givne gatekeeper. En gatekeeper fungerer dermed som et ”tillids-

skabende mellemled”.

Als Research har gennem et mangeårigt arbejde på integrationsområdet og tidligere inter-

viewundersøgelser om problemstillinger med relation til æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol opbygget et betydeligt netværk til relevante gatekeepers. Samtidig er der med

henblik på at sikre en vis spredning i forhold til alder, køn, etnisk oprindelse, grader af religiø-

sitet, uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation samt forskellige grader og typer af oplevel-

ser med negativ social kontrol benyttet flere forskellige gatekeepers. Endvidere er der an-

vendt et anonymiseret mætningsskema, således at det løbende har været muligt at justere

rekrutteringsindsatsen med henblik på at opnå den ønskede spredning.

Den valgte rekrutteringsmetode indebærer et vist mål af selektionsbias. I nogle tilfælde har

det været gatekeeperen, der har udvalgt informanter ud fra vedkommendes forhånds-

kendskab til informanternes oplevelser med negativ social kontrol og/eller ud fra en vurde-

ring af, hvem der kunne forventes gerne at ville deltage. I andre tilfælde har selektionen væ-

ret mere tilfældig, da undersøger efter aftale med en gatekeeper er mødt op til et arrange-

ment og i forbindelse hermed har gennemført interview med personer, som ønskede at del-

tage. Derudover har det naturligvis været en forudsætning, at informanterne selv har ønsket

at deltage i undersøgelsen, hvilket medfører en naturlig selvselektion. Særligt i forhold til

forældremålgruppen er det en erfaring, at det ofte er de forældre, som ikke føler, at de har

noget at skjule i relation til negativ social kontrol, som vælger at stille op til interview om

emnet. Det har således kun i begrænset omfang været muligt at rekruttere forældre, som

åbent har fortalt om udøvelse af eller oplevelser med negativ social kontrol. Endvidere har

det været lettere at få kvindelige informanter til at stille op til interview, hvilket ligeledes

stemmer overens med erfaringer fra lignende undersøgelser.

I relation til forældregruppen er det således kun delvist lykkedes at opnå den ønskede spred-

ning i relation til bl.a. beskæftigelsessituation og oplevelser med negativ social kontrol. Ho-

vedparten af de interviewede forældre er rekrutteret gennem gatekeepers, som igennem

mange års arbejde har opnået en særlig tillidsfuld relation til målgruppen. Denne rekrutte-

ringsstrategi her dog medført, at det kun er et mindretal af de interviewede forældre, der har

været i arbejde. Gennem den gode relation til disse gatekeepere har undersøger kunne opnå

en lidt højere grad af tillid, end det ellers ville være tilfældet. Imidlertid har hovedparten af

de interviewede forældre stadig været relativt tilbageholdne med at fortælle om deres hold-

ninger til og eventuelle udøvelse af negativ social kontrol.

I forhold til interviewene med de unge er det samlet set lykkedes at opnå en relativt god

spredning i forhold til alder, køn, etnisk oprindelse, (selvoplevet) grad af religiøsitet, uddan-

nelsesniveau, beskæftigelsessituation samt forskellige grader og typer af oplevelser med

Larsen (2013)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

negativ social kontrol. Dog er der som tidligere nævnt, flere af informanterne som er rekrut-

teret på baggrund af specifikke oplevelser med negativ social kontrol. Eksempelvis er der tre

af de unge, som er rekrutteret gennem et krisecenter for unge, som har været udsat for ne-

gativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Dette har blandt de unge medført en over-

vægt af informanter, som har været udsat for alvorlige tilfælde af negativ social kontrol, og

informantgruppen i undersøgelsens kvalitative del er derfor ikke er repræsentativ for mål-

gruppen.

De unge informanter har generelt været mere åbne i forhold til (anonymt) at dele deres op-

levelser omkring negativ social kontrol med undersøger, også når interviewet har berørt em-

ner af mere personlig og følsom karakter (som fx seksualitet, mødom og evt. oplevelser med

sanktioner mv.). Samtidig har det dog også været undersøgers indtryk, at enkelte af de unge

har virket påpasselige og tilbageholdne i forhold til deres udtalelser, da de ikke har ønsket at

stille deres egne forældre – eller generelt forældre med minoritetsetnisk baggrund – i et dår-

ligt lys. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at nogle af de unge i løbet af interviewene

modsiger sig selv i forhold til deres oplevelser med selvbestemmelse, grænser og friheder.

Interviewguides

Undersøgelsens interviewguides er udarbejdet af Als Research på baggrund af undersøgel-

sens kvantitative resultater. Spørgeguiden er kvalificeret med input fra lektor ved Institut for

Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet, Yvonne Mørck, ph.d. stipendiat ved Insti-

tut for Sosialfag på Høgskolen i Oslo og Akershus, Halima El Abassi og Styrelsen for Internati-

onal Rekruttering og Integration. Endvidere er der foretaget kvalitetssikring af spørgeguiden

gennem et fokusgruppeinterview med 6 målgrupperepræsentanter i alderen 16-23 år, som

har givet feedback på deres forståelse af spørgsmålene og spørgsmålenes ordlyd. 3 unge

kvinder og 3 unge mænd deltog i de nævnte fokusgruppeinterview og følgende etniske bag-

grunde var repræsenteret blandt de unge: pakistansk, marokkansk, palæstinensisk og slova-

kisk.

Undersøgelsens interviewguides er vedlagt som bilag 6.

Anonymitet og citater

Såvel i analysen som i afrapporteringen er alle informanter anonymiseret. Stednavne og per-

sonnavne er derfor udeladte eller anonymiserede. De navne, der anvendes i forbindelse med

de gengivne citater, er således pseudonymer.

Det skal tillige bemærkes, at enkelte citater har været udsat for en let omskrivning med hen-

blik på at øge læsevenligheden, således at fyldord såsom ’øh’, ’agtig’ og ’altså’ er udeladt,

når disse ikke bidrager med mening til det sagte, ligesom grammatiske og sproglige fejl samt

vanskelige sætningskonstruktioner er tilrettede.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

1.4 Begrebsafklaringer og definitioner

Rapporten benytter sig af forskellige begreber og definitioner, som vil blive defineret og for-

klaret nedenfor.

Negativ social kontrol og mål for selvbestemmelse

I rapporten benyttes begrebet negativ social kontrol med udgangspunkt i definitionen fra den

nationale handleplan for forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Heri defineres negativ social kontrol som:

”handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser

den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan f.eks. være kontrol eller re-

striktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, sociale relationer, valg af ægtefælle eller ret-

ten til at bestemme over egen krop.”

Endvidere anvendes målet for selvbestemmelse fra det nationale integrationsbarometer, som

en indikator for omfanget af negativ social kontrol i forhold til hhv. at vælge kæreste eller

ægtefælle og i forhold til at vælge uddannelse og venner. Herudover måler indekset andelen

af unge, der ikke tilslutter sig ligestilling mellem mænd og kvinder. Målet for selvbestemmel-

se er opgjort på baggrund af respondenternes svar på en række af undersøgelsens spørgsmål

og følger den opgørelsesmetode, som har været anvendt i det nationale integrationsbarome-

ter siden 2012 (se kapitel 3).

Æresrelaterede konflikter

I rapporten benyttes begrebet æresrelaterede konflikter ligeledes med udgangspunkt i defi-

nitionen fra den nationale handleplan. Begrebet æresrelaterede konflikter henviser til ”kon-

flikter, der opstår inden for nære, familiære relationer, og hvor konflikten skyldes en opfattel-

se af, at familiens ære er blevet krænket. Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien

som en samlet enhed – et fællesskab, hvor den enkeltes handlinger påvirker hele familien og

dens ære.”

Minoritetsetniske og majoritetsetniske unge

I denne rapport skelnes mellem minoritetsetniske unge og majoritetsetniske unge. Afgræns-

ningen af de to målgrupper tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks definitioner af indvan-

drere, efterkommere, vestlig oprindelse og ikke-vestlig oprindelse.

Indvandrere er defineret som personer, som er født i udlandet, og hvor ingen af forældrene

er danske statsborgere eller født i Danmark. I tilfælde, hvor der ikke findes oplysninger om

nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, defineres vedkommende også som

indvandrer.

Regeringen (2016), s. 9

Regeringen (2016), s. 8

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-

efterkommere/indvandrere-og-efterkommere

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Efterkommere er defineret som personer, der er født i Danmark, og hvor ingen af forældrene

har både dansk statsborgerskab og er født i Danmark.

Vestlig oprindelse omfatter personer, der har oprindelse i EU, Andorra, Australien, Canada,

Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikansta-

ten.

Ikke-vestlig oprindelse omfatter personer, som har oprindelse i alle andre lande end ovenstå-

ende.

Begrebet minoritetsetnisk bruges som en samlet betegnelse for respondenter med ikke-

vestlig oprindelse, mens begrebet majoritetsetnisk bruges som en samlet betegnelse for re-

spondenter med dansk og/eller vestlig oprindelse.

Oplevet grad af religiøsitet/religiøsitetsindeks

Med henblik på at undersøge eventuelle sammenhænge mellem unges oplevelser med nega-

tiv social kontrol og grader af (oplevet) religiøsitet, har undersøgelsen anvendt et religiøsi-

tetsindeks.

Indekset er baseret på Pew Researchs internationale religiøsitetsindeks, som har været an-

vendt i en række forskellige undersøgelser, herunder i den danske undersøgelse Nydanske

LGBT-personers levevilkår, som viste en (negativ) sammenhæng mellem grad af religiøsitet og

holdninger til LGBT-personer blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark.

Indekset måler de unges (selvoplevede) grad af religiøsitet på en skala fra 0-3 baseret på

respondenternes svar på følgende spørgsmål:

I hvor høj grad er du enig eller uenig i følgende udsagn…

1) … Religion er meget vigtigt i mit liv

2) … Det er nødvendigt at tro på Gud for at kunne kende forskel på rigtigt og forkert

samt

3) Hvor ofte beder du?

Respondenterne har på de to første spørgsmål haft svarmulighederne ’Helt enig’, ’Overve-

jende enig’, ’Hverken enig eller uenig’, ’Overvejende uenig’ og ’Helt uenig’, samt ’Ved ikke’ og

’Ønsker ikke at svare’.

Respondenter, som på spørgsmål 1 har svaret ’Helt enig’ eller ’Overvejende enig’ er blevet

kodet med scoren 1, mens de øvrige respondenter er blevet kodet med scoren 0. Ligeledes er

respondenter, som har svaret ’Helt enig’ eller ’Overvejende enig’ på spørgsmål 2 blevet kodet

med scoren 1, mens de øvrige er blevet kodet med scoren 0.

På spørgsmålet ”Hvor ofte beder du?” har respondenterne kunnet svare ’Hver dag’, ’Mere

end én gang om ugen’, ’Én gang om ugen’, ’Mindst en gang om måneden’, ’Flere gange om

året’, ’Sjældnere’, ’Aldrig’, ’Ved ikke’ og ’Ønsker ikke at svare’. Her er de respondenter, der

har svaret ’Hver dag’, blevet kodet som 1, mens de øvrige er blevet kodet som 0.

Pew Research (2013); Als Research (2015)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Alle respondenter har dermed fået en samlet score på mellem 0 og 3 i religiøsitetsindekset.

Respondenter med en samlet score på 0 betegnes i rapporten som ikke-religiøse.

Respondenter med en samlet score på 1 betegnes i rapporten som mindre religiøse.

Respondenter med en samlet score på 2 betegnes i rapporten som religiøse.

Respondenter med en samlet score på 3 betegnes i rapporten som meget religiøse.

Forskellige former for og oplevelser af religiøsitet lader sig naturligvis ikke måle eller kvantifi-

cere helt præcist eller nøjagtigt. Imidlertid er det ovennævnte indeks anvendeligt som en

overordnet indikator for respondenternes selvoplevede grad af religiøsitet. Ligeledes gør

indekset det muligt at se på sammenhænge mellem forskellige grader af oplevet religiøsitet

og oplevelser med negativ social kontrol.

I Bilag 1 – Overordnede fordelinger og bortfaldsanalyse tabel 1.7-1.8 vises religiøsitetsindek-

set for undersøgelsens fire respondentgrupper. Heraf fremgår det, at de minoritetsetniske

unge generelt er mere religiøse end de majoritetsetniske unge. Hos de minoritetsetniske

unge ligger mellem 10-14 % i den meget religiøse gruppe sammenlignet med 1-3 % af de

majoritetsetniske unge, 24-32 % ligger i den religiøse gruppe sammenlignet med 3-7% af de

majoritetsetniske unge, 20-24 % ligger i den mindre religiøse gruppe sammenlignet med 8-16

% af de majoritetsetniske unge, mens 34-45 % af de minoritetsetniske unge ligger i den ikke-

religiøse gruppe sammenlignet med 73-88 % af de majoritetsetniske unge.

Trivselsindeks

Med henblik på at undersøge eventuelle sammenhænge mellem de unges oplevelser med

negativ social kontrol og de unges oplevede trivsel anvender undersøgelsen trivselsindekset

WHO-5.

WHO-5 er et internationalt anerkendt og valideret redskab til måling af trivsel, som er udar-

bejdet og udviklet af professor Per Bech. Redskabet er testet på mange forskellige befolk-

ningsgrupper, er oversat til mere end 30 forskellige sprog og anvendes blandt andet af Sund-

hedsstyrelsen i Danmark.

WHO-5 indekset består af 5 spørgsmål, som måler graden af posi-

tive oplevelser, og kan bruges til at vurdere personers generelle trivsel.

Vi har således spurgt de unge i undersøgelsens kvantitative del om følgende:

”Sæt et kryds i det felt, der kommer tættest på, hvordan du har følt dig i de seneste to uger.”

Se bl.a. Topp et. al (2015)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 1.4.1

Trivselsindeks WHO-5

I de sidste 2 uger…

Hele tiden

.. har jeg været glad

og i godt humør

.. har jeg følt mig rolig

og afslappet

.. har jeg følt mig aktiv

og energisk

.. er jeg vågnet frisk

og udhvilet

.. har min dagligdag

været fyldt med ting

der interesserer mig

Det meste Lidt mere Lidt mindre Lidt af tiden

af tiden end halvde- end halvde-

len af tiden len af tiden

På intet

tidspunkt

Pointtallet beregnes således, at tallene i de afkrydsede felter lægges sammen, og herefter

ganges summen med fire. Da der er fem spørgsmål fås en score i intervallet 0-100. Det gen-

nemsnitlige pointtal for befolkningen som helhed er 68 point. Ud fra pointtal kan responden-

terne således inddeles i følgende grupper:

•

Højrisikogruppen: Personer, som scorer pointtal mellem 0-35, kan være i stor risiko

for depression eller stressbelastning.

Mellemrisikogruppen: Personer, som scorer pointtal mellem 36-50, kan være i risiko

for depression eller stressbelastning

Lavrisikogruppen: Personer, som scorer over 50 er ikke umiddelbart i risiko for de-

pression eller langvarig stressbelastning.

I Bilag 1 – Overordnede fordelinger og bortfaldsanalyse tabel 1.9-1.10 vises trivselsindekset

for undersøgelsens fire respondentgrupper. Der er ikke umiddelbart væsentlige forskelle i

forhold til køn og etnisk oprindelse blandt de 18-29-årige. Her er der 5-7 %, som ligger i højri-

sikogruppen, 9-13 %, som ligger i mellemrisikogruppen, mens 80-86 % ligger i lavrisikogrup-

pen. Blandt de 15-17-årige trives de minoritetsetniske kvinder noget dårligere end de øvrige

unge. Her ligger 11 % i højrisikogruppen sammenlignet med 3-5 % af de øvrige unge, 12 %

ligger i mellemrisikogruppen sammenlignet med 5-11 % af de øvrige unge, mens 76 % ligger i

lavrisikogruppen sammenlignet med 83-91% af de øvrige unge. Overordnet ses det, at kvin-

derne trives i lidt mindre grad end mændene, hvilket stemmer overens med tidligere erfarin-

ger ved brug af WHO-5.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

1.5 Rapportens opbygning

Rapporten er opbygget således:

Rapportens kapitel 2 rummer undersøgelsens overordnede konklusioner.

Kapitel 3 præsenterer undersøgelsens resultater i relation til integrationsbarometerets Mål

for selvbestemmelse.

Kapitel 4 belyser de unges begrænsede selvbestemmelse herunder oplevelser med negativ

social kontrol og æresrelaterede konflikter. Kapitlet er bygget op omkring temaer som par-

forhold, ægteskab og holdningen til sex før ægteskab, valg af uddannelse, religionsfrihed,

valg af venner og betydningen af familiens ære.

Kapitel 5 omhandler de unges konkrete oplevelser med negativ social kontrol, trusler, vold og

andre sanktioner.

Kapitel 6 handler om udøvere af negativ social kontrol, herunder hvem de unge peger på, at

kontrollen kommer fra, hvorvidt de unge selv deler holdninger, som understøtter negativ

social kontrol, samt i hvilket omfang, de unge selv har udøvet negativ social kontrol.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

KAPITEL 2

KONKLUSIONER

Denne undersøgelse har haft til formål at afdække omfanget og karakteren af negativ social

kontrol og æresrelaterede konflikter blandt unge i Danmark i 2017 med henblik på at målret-

te og kvalificere indsatsen mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Undersø-

gelsen er udført for Styrelsen for International Rekruttering og Integration som et led i rege-

ringens Nationale handlingsplan om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ

social kontrol.

I dette kapitel præsenteres undersøgelsens konklusioner. Først præsenteres de overordnede

konklusioner, hvorefter der ses nærmere på hovedkonklusionerne i relation til henholdsvis:

•

det nationale integrationsbarometers mål for selvbestemmelse

omfanget og karakteren af unges overordnede oplevelser med begrænset selvbe-

stemmelse, negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter

konkrete oplevelser med sanktioner i form af fx overvågning, trusler og vold mv.

udøvere af negativ social kontrol og holdninger, der understøtter kontrollen

Da undersøgelsen beskæftiger sig med et følsomt og politiseret emne, er det vigtigt, at læ-

serne af rapporten forstår grundlaget for undersøgelsens konklusioner og de metodiske for-

behold, der må tages i relation hertil. Indledningsvis gives derfor et kort rids af datagrundla-

get og de begreber, der anvendes i rapporten i relation til etnisk oprindelse.

I rapporten skelnes mellem minoritetsetniske unge og majoritetsetniske unge. Begrebet mi-

noritetsetnisk bruges som en samlet betegnelse for unge med ikke-vestlig oprindelse (både

indvandrere og efterkommere), mens begrebet majoritetsetnisk bruges som en samlet be-

tegnelse for respondenter med dansk og/eller vestlig oprindelse.

Undersøgelsens kvantitative del består af en survey blandt 4.565 unge i alderen 15-29 år,

heraf 3.482 minoritetsetniske unge og 1.083 majoritetsetniske unge. Der er opnået en samlet

svarprocent på 31 % - med en lavere svarprocent blandt de minoritetsetniske unge (29 %)

end blandt de øvrige unge (40 %). Der gøres opmærksom på, at den relativt lave svarprocent

– særligt blandt de minoritetsetniske unge – kan have betydning for kvaliteten af rapportens

data. Surveyen er foretaget i samarbejde med Danmarks Statistik, der har stået for dataind-

samling og databearbejdning i relation til vægtning af data.

Se kapitel 1 for en mere grundig gennemgang af rapportens datagrundlag og begreber.

Afgrænsningen af de to målgrupper tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks definitioner af ind-

vandrere, efterkommere, vestlig oprindelse og ikke-vestlig oprindelse.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Undersøgelsens kvalitative del består af dybdegående interview med 10 minoritetsetniske

unge og 17 minoritetsetniske forældre. Interviewene har haft til formål at nuancere og kvali-

ficere de kvantitative data gennem de unges og forældrenes egne perspektiver.

2.1 Overordnede konklusioner

•

Flertallet af unge oplever ikke at være udsat for negativ social kontrol

Overordet viser undersøgelsen, at langt størstedelen af de 15-29-årige unge i Dan-

mark – uanset køn og etnisk oprindelse – ikke har oplevet negativ social kontrol

og/eller æresrelaterede konflikter, som det er defineret i den nationale handleplan

for forebyggelse af æresrelaterede konflikter (se definitioner i kapitel 1).

Imidlertid finder undersøgelsen samtidig, at et mindretal af de unge har oplevet at

blive udsat for én eller flere forskellige former for begrænset selvbestemmelse eller

negativ social kontrol. Om dette mindretal gælder det overordnet, at:

Minoritetsetniske unge bliver i betydeligt højere grad end majoritetsetniske unge

udsat for negativ social kontrol

Selvom det blot er et mindretal af de unge, som oplever begrænsninger i deres selv-

bestemmelse og negativ social kontrol, ses det, at andelene på en lang række af

spørgsmålene er betydeligt større blandt de minoritetsetniske unge end blandt de

majoritetsetniske unge.

Der er sammenhæng mellem trivsel og konkrete oplevelser med negativ social kon-

trol i form af overvågning, trusler og vold

Undersøgelsen dokumenterer en tydelig og statistisk signifikant sammenhæng mel-

lem oplevelser med negativ social kontrol og psykisk mistrivsel. Særligt når det kom-

mer til spørgsmål, som omhandler konkrete oplevelser med negativ social kontrol i

form af overvågning, trusler, vold mv. tegner der sig et klart billede. Generelt er de

unge, som har været udsat for forskellige former for negativ social kontrol og sankti-

oner, således markant overrepræsenteret i højrisikogruppen for mistrivsel (se triv-

selsindeks i kapitel 1 og trivselsresultater i bilag 2).

Sammenlignet med de øvrige unge oplever de minoritetsetniske kvinder den mind-

ste grad af selvbestemmelse og frihed

De unge minoritetsetniske kvinder oplever i særlig grad begrænset selvbestemmelse

og negativ social kontrol i relation til fx valg af kæreste, muligheder for at ses med

venner af det modsatte køn og frihed til at gøre de samme ting som deres jævnald-

rende af modsat køn sammenlignet med de øvrige unge.

De 15-17-årige oplever en større grad af negativ social kontrol end de 18-29-årige

I relation til en stor del af undersøgelsens spørgsmål gælder det, at en større andel af

de 15-17-årige oplever begrænset selvbestemmelse sammenlignet med de 18-29-

årige. Det gælder især i relation til valg af kæreste, valg af venner og oplevelse af be-

grænset frihed i hverdagen på grund af hensynet til familiens ære.

•

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Der er signifikant sammenhæng mellem hensynet til familiens ære og negativ social

kontrol

En betydelig andel af de minoritetsetniske unge oplever, at hensynet til familiens ære

betyder ’alt’ eller ’meget’ for, hvad de må i deres hverdag. Det gælder 25 % af de mi-

noritetsetniske kvinder og 28 % af de minoritetsetniske mænd ml. 18-29 år. De unge,

som oplever, at familiens ære betyder ’alt’ eller ’meget’, har samtidig signifikant stør-

re sandsynlighed end andre unge for at have holdninger, der understøtter negativ

social kontrol; for selv at være underlagt forskellige typer af negativ social kontrol;

samt for ikke at fortælle deres familie sandheden om, hvad de foretager sig uden for

hjemmet. Endvidere er denne gruppe betydeligt overrepræsenteret blandt unge,

som har været udsat for konkrete negative sanktioner i form af overvågning, trusler

og vold mv.

•

De primære udøvere af negativ social kontrol er forældre – herunder særligt mødre

De unge udpeger først og fremmest deres forældre – herunder særligt deres mødre –

som udøvere af negativ social kontrol. Herefter peger de unge især på søskende, an-

dre familiemedlemmer, kærester/ægtefæller og familiens netværk/omgangskreds.

På tværs af de forskellige områder – og på tværs af køn og etnisk baggrund – er det

dog i særdeleshed mødrene, der udpeges som udøvere.

•

Mange unge oplever begrænset religionsfrihed

Knap halvdelen af de 18-29-årige minoritetsetniske unge (46-48 %) og omkring hver

sjette af de majoritetsetniske unge (17-18 %) svarer, at de kun ’i mindre grad’ eller

’slet ikke’ tror, at deres familie ville acceptere, hvis de valgte en anden religion end

familiens. Oplevelsen af begrænset religionsfrihed er således relativt udbredt blandt

unge i Danmark. Endvidere er der tale om en negativ form for social kontrol i et ret-

tighedsmæssigt perspektiv, da alle unge har ret til tros- og religionsfrihed.

•

Manglende viden og myter om kvinders seksualitet og ’mødom’

Der er forholdsvis stor uvidenhed omkring den såkaldte ”mødomsmyte”, der er med

til at understøtte den negative sociale kontrol, som er forbundet med kvinders sek-

sualitet. Samlet set tror 5 % af de 18-29-årige unge, at ’alle kvinder bløder ved første

samleje’, mens 22 % er i tvivl. Særligt udbredt er uvidenheden blandt unge minori-

tetsetniske mænd, hvor 12 % mener, at alle kvinder bløder, og 37 % er i tvivl. Samlet

set indikerer dette et behov for forbedret oplysning og seksualundervisning.

•

Mange minoritetsetniske unge tror ikke, at deres forældre ville acceptere, hvis de

fik sig en kæreste af samme køn

Næsten seks ud af ti (57-59 %) af 18-29-årige minoritetsetniske unge tror ’i mindre

grad’ eller ’slet ikke’, at deres familie ville acceptere, hvis de havde en kæreste af

samme køn som dem selv, sammenlignet med 7-12 % af de majoritetsetniske.

De nedenstående afsnit præsenterer undersøgelsens hovedkonklusioner i relation til emnerne

for de enkelte kapitler i rapporten.

•

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

2.2 Konklusioner ift. integrationsbarometerets mål for selvbestemmelse

Ift. det nationale integrationsbarometers mål for selvbestemmelse viser undersøgelsen:

Begrænset selvbestemmelse i relation til valg af kæreste eller ægtefælle

•

Blandt de 18-29-årige oplever 23 % af de minoritetsetniske kvinder og 16 % af de mi-

noritetsetniske mænd begrænset selvbestemmelse ift. valg af kæreste/ægtefælle.

Samlet set gælder det for 19 % af de minoritetsetniske unge sammenlignet med 4 %

blandt de majoritetsetniske unge – en forskel på 15 procentpoint.

Blandt 15-17-årige oplever 37 % af de minoritetsetniske kvinder og 24 % af de mino-

ritetsetniske mænd begrænset selvbestemmelse i relation til valg af kæreste/ ægte-

fælle. Samlet set gælder det 30 % af de minoritetsetniske unge sammenlignet med 5

% af de majoritetsetniske unge – en forskel på 25 procentpoint.

•

Dette indikerer, at andelen af minoritetsetniske unge, som oplever begrænset selvbestem-

melse i relation til valg af kæreste og ægtefælle, falder med alderen.

Begrænset selvbestemmelse i relation til valg af uddannelse eller venner

•

Blandt de 18-29-årige oplever 8 % af de minoritetsetniske kvinder og 9 % af de mino-

ritetsetniske mænd begrænset selvbestemmelse ift. valg af uddannelse eller venner.

Samlet set gælder det for 9 % af de minoritetsetniske unge sammenlignet med 2 %

blandt de majoritetsetniske unge – en forskel på 7 procentpoint.

Blandt de 15-17-årige oplever 10 % af de minoritetsetniske kvinder og 12 % af de mi-

noritetsetniske mænd begrænset selvbestemmelse ift. valg af uddannelse eller ven-

ner. Samlet set gælder det for 11 % af de minoritetsetniske unge sammenlignet med

6 % blandt de majoritetsetniske unge – en forskel på 5 procentpoint.

•

Tilslutning til ligestilling mellem mænd og kvinder

•

3 % af de minoritetsetniske unge i alderen 18-29 år tilslutter sig ikke ligestilling mel-

lem kønnene. Til sammenligning gælder dette 0 % af de majoritetsetniske unge

– en forskel på 3 procentpoint.

Blandt de 15-17-årige er det 2 % af de minoritetsetniske unge, der ikke tilslutter sig

ligestilling mellem mænd og kvinder, mens det igen gælder 0 % af de majoritetsetni-

ske unge – en forskel på 2 procentpoint.

•

Ovenstående resultater ligger omtrent på niveau med resultaterne af de Medborgerskabs-

undersøgelser, der er gennemført siden 2012. Denne undersøgelse – som beror på et større

datasæt – er således med til at bekræfte den eksisterende viden om, hvor udbredte de for-

skellige mål for begrænset selvbestemmelse er, når disse baseres på det nationale integrati-

onsbarometers opgørelsesmetode. Da der samtidig er en vis statistisk usikkerhed forbundet

med procenttallene i de enkelte undersøgelser, og dermed høj sandsynlighed for overlap-

pende konfidensintervaller, er det imidlertid vanskeligt at sige noget med sikkerhed om ud-

viklingen fra år til år.

Se kapitel 3 for en uddybende gennemgang af undersøgelsens resultater i relation til det nati-

onale integrationsbarometers mål for selvbestemmelse.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

2.3 Konklusioner ift. den negatives sociale kontrols omfang og karakter

I forhold til omfanget og karakteren af den negative sociale kontrol viser undersøgelsen, at

størstedelen af de minoritetsetniske og majoritetsetniske unge ikke oplever begrænsninger i

deres selvbestemmelse. Dog viser undersøgelsen, at der er en forholdsvis stor andel af 18-29-

årige minoritetsetniske unge, som oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse i forhold

til:

•

Valg af kæreste: 17-27 % af de minoritetsetniske kvinder og 10-15 % af de minori-

tetsetniske mænd må/måtte ikke have en kæreste inden ægteskab

, mens 57-59 % ’i

mindre grad’ eller ’slet ikke’ tror, at deres familie ville acceptere, hvis de havde en

kæreste af samme køn som dem selv.

Religionsfrihed: 46-48 % af de minoritetsetniske unge tror ’i mindre grad’ eller ’slet

ikke’, at deres familie ville acceptere, at de valgte en anden religion end familiens.

•

Endvidere finder undersøgelsen blandt andet:

•

at 7-8 % af de minoritetsetniske unge mellem 18 og 29 år tror, at deres familie kun

’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ vil give dem lov til selv at vælge, hvem de vil gifte sig

med. Til sammenligning gælder dette 4 % blandt de majoritetsetniske unge.

at der på en række spørgsmål ses en negativ sammenhæng med trivsel i relation til

de unge, som svarer ’ved ikke’ eller som ikke ønsker at svare på de overordnede

spørgsmål angående forskellige former for begrænset selvbestemmelse og negativ

social kontrol.

at familiens ære spiller en væsentlig rolle for, hvad de minoritetsetniske unge må i

deres hverdag. Det viser sig både specifikt i svarfordelingen på spørgsmålet ”Hvor

meget betyder hensynet til familiens ære eller ry for, hvad du må i din hverdag?”, i

det kvalitative materiale samt i regressionsanalyserne.

at på stort set alle spørgsmål oplever de minoritetsetniske unge en mindre grad af

selvbestemmelse sammenlignet med de majoritetsetniske unge.

at de 15-17-årige oplever en mindre grad af selvbestemmelse på en række spørgsmål

sammenlignet med det 28-29-årige (se Bilag 3 for svarfordelinger blandt 15-17-årige)

•

Se kapitel 4 for uddybning og detaljeret gennemgang af fordelingerne på de enkelte spørgs-

mål vedr. de overordnede oplevelser af selvbestemmelse og negativ social kontrol.

Når der her er et spænd på 10 procentpoint for de minoritetsetniske kvinder og 5 procentpoint for

de minoritetsetniske mænd, skyldes det, at man både har spurgt unge, som ikke er gift, om de må

have en kæreste, og unge, som er gift, om de måtte have en kæreste, før de blev gift. For en uddyb-

ning af tallene se kapitel 4.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

2.4 Konklusioner ift. konkrete oplevelser med sanktioner, trusler og vold mv.

Størstedelen af de unge i undersøgelsen har ikke konkrete oplevelser med negativ social kon-

trol, trusler, vold og andre sanktioner. Dog viser undersøgelsen, at der er et mindretal – sær-

ligt blandt de minoritetsetniske – som oplever dette.

Blandt de 18-29-årige har…

•

7-9 % af de minoritetsetniske unge indenfor det seneste år oplevet, at familiemed-

lemmer har tjekket deres mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dem.

5-8 % af de minoritetsetniske unge inden for det seneste år oplevet, at familiemed-

lemmer har overvåget dem ved at ringe eller følge efter dem.

4-6 % af de minoritetsetniske unge indenfor det seneste år oplevet, at familiemed-

lemmer har presset dem til at kontrollere andre familiemedlemmer.

14-15% af de minoritetsetniske unge været udsat for trusler om, at deres adfærd kan

få negative konsekvenser for familien.

10-14 % af de minoritetsetniske unge og 7-10 % af de majoritetsetniske unge været

udsat for fysisk vold fra forældre eller andre familiemedlemmer.

Endvidere finder undersøgelsen:

•

at de minoritetsetniske unge generelt er mere udsat for negativ social kontrol, trus-

ler, vold og andre sanktioner, når man sammenligner med de majoritetsetniske unge.

at unge, som oplever, at hensynet til familiens ære betyder ’alt’ eller ’meget’ for,

hvad de må i deres hverdag, er særligt udsatte i relation til konkrete oplevelser med

negativ social kontrol og de forskellige typer af negative sanktioner.

at de 15-17-årige er mere udsatte end de 18-29-årige i relation til de konkrete ople-

velser med negativ social kontrol og negative sanktioner.

at der ses en signifikant (og negativ) sammenhæng med trivsel på samtlige af de

spørgsmål, som omhandler konkrete oplevelser med negativ social kontrol, trusler,

vold og andre sanktioner. De unge, som har været udsat for disse former for social

kontrol, er således overrepræsenteret i højrisikogruppen for mistrivsel.

•

Se kapitel 5 for uddybning og detaljeret gennemgang af fordelingerne på de enkelte spørgs-

mål vedr. konkrete oplevelser med negativ social kontrol og sanktioner, herunder overvåg-

ning, trusler og vold mv.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

2.5 Konklusioner ift. udøvere og udøvelse af negativ social kontrol

I forhold til udøvelse af negativ social kontrol viser undersøgelsen:

•

at de unge først og fremmest peger på deres forældre – og særligt deres mødre –

som udøvere af negativ social kontrol. I de kvalitative interview med minoritetsetni-

ske unge nævner flere dog, at mødre og fædre kan spille forskellige roller i relation til

den negative sociale kontrol. Fædrene kan i nogle tilfælde eksempelvis have stor ind-

flydelse på hvilke regler og begrænsninger, der gælder, mens mødrene kan have til

ansvar at stå for opdragelsen – herunder at sikre de unges overholdelse af reglerne –

hvilket kan være medvirkende til at mødrene opfattes som de primære udøvere i

hverdagen.

at et mindretal af de minoritetsetniske unge deler holdninger, som understøtter ne-

gativ social kontrol - selvom langt størstedelen overordnet set tilslutter sig ligestilling

mellem kønnene. Blandt de 18-29-årige erklærer 33 % af de minoritetsetniske mænd

og 13 % af de minoritetsetniske kvinder eksempelvis, at de ’i høj grad’ eller ’i nogen

grad’ er enige i, at brødre er ansvarlige for deres søstres opførsel. Til sammenligning

gælder dette 11 % af de majoritetsetniske mænd og 1 % af de majoritetsetniske

kvinder.

at der blandt de unge er et mindretal, som udøver negativ social kontrol overfor sø-

skende og andre familiemedlemmer. Blandt de 18-29-årige har 4-5 % af de minori-

tetsetniske unge inden for det seneste år tjekket søskende eller andre familiemed-

lemmers mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dem, 2-4 % har overvå-

get søskende eller andre familiemedlemmer, mens 1 % af de minoritetsetniske unge

har udsat søskende eller andre familiemedlemmer for fysisk vold.

•

Endvidere viser undersøgelsen:

•

at det på samtlige holdningsspørgsmål gælder, at de minoritetsetniske unge

– sammenlignet med de majoritetsetniske unge – i højere grad tilslutter sig holdnin-

ger, som understøtter negativ social kontrol.

at unge mænd i højere grad end unge kvinder deler holdninger, der kan være med til

at understøtte negativ social kontrol.

at andelen af unge, som har udøvet negativ social kontrol eller vold overfor familie-

medlemmer, er højere blandt de 15-17-årige end blandt de 18-29-årige.

•

Se kapitel 6 for uddybning og detaljeret gennemgang af fordelingerne på de enkelte spørgs-

mål vedr. udøvere og udøvelse af negativ social kontrol, samt holdninger, der understøtter

negativ social kontrol.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

KAPITEL 3

RESULTATER I RELATION TIL INTEGRATIONSBAROMETERETS

MÅL FOR SELVBESTEMMELSE

I dette kapitel præsenteres undersøgelsens resultater i relation til målet for selvbestemmelse,

som indgår i Udlændinge- og Integrationsministeriets nationale integrationsbarometer.

Det har været et krav fra opdragsgiver, at denne undersøgelse skal anvende det batteri af

spørgsmål, der er blevet anvendt i Medborgerskabsundersøgelsen, samt at dataindsamlingen

og bearbejdningen skal foregå på en måde, så undersøgelsens resultater fuldt ud kan sam-

menlignes med resultaterne af Medborgerskabsundersøgelsen. Derfor har spørgeskemaun-

dersøgelsen inkluderet et batteri af 12 spørgsmål, som også indgår i Medborgerskabsunder-

søgelserne.

På baggrund af disse spørgsmål er de unge blevet inddelt i to grupper, som viser hvor stor en

andel af de unge, som oplever begrænsninger i forhold til deres selvbestemmelse i relation til

de følgende tre forhold:

•

valg af kæreste eller ægtefælle

valg af uddannelse eller venner

holdninger til ligestilling mellem mænd og kvinder

Kapitlet sætter først undersøgelsens resultater i relation til medborgerskabsundersøgelserne.

Efterfølgende fremlægges undersøgelsens resultater vedrørende målet for selvbestemmelse i

forhold til hver af de tre områder. De specifikke kriterier for de tre indeks gennemgås under

afsnittene for hver af de enkelte områder.

Undersøgelsens resultater set i relation til Medborgerskabsundersøgelserne (2012-)

Samlet set ligger denne undersøgelses resultater omtrent på niveau med resultaterne af de

Medborgerskabsundersøgelser, der er gennemført siden 2012, når det gælder andelen af

minoritetsetniske unge mellem 18 og 29 år, der oplever begrænset selvbestemmelse i relati-

on til valg af kæreste eller ægtefælle (19 %) - her har andelen ligget mellem 19 og 26 % i tidli-

Målet for selvbestemmelse indgår som ét af de 9 mål i integrations-barometeret og er

blevet belyst gennem de medborgerskabsundersøgelser, der er gennemført siden 2012.

Se Udlændinge- og Integrationsministeriet (2016), samt www.integrationsbarometer.dk.

Spørgsmålenes ordlyd gennemgås i dette kapitel, hvor det fremgår hvorledes de

enkelte indeks/mål er sammensat. Svarfordelingerne for hvert af de enkelte spørgsmål

gennemgås i de efterfølgende kapitler.

Se de nyeste tal for Udlændinge- og Integrationsministeriet på: www.integrationsbarometer.dk.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

gere medborgerskabsundersøgelser – samt andelen, som ikke tilslutter sig ligestilling (3 %) –

her har andelen ligget mellem 2 og 4 % i tidligere medborgerskabsundersøgelser.

I denne undersøgelse er der dog der en større andel af de minoritetsetniske unge (8 %), der

oplever begrænset selvbestemmelse i relation til valg af uddannelse eller venner. I de hidtil

gennemførte medborgerskabsundersøgelse har denne andel således ligget en anelse lavere

(mellem 4 % og 6 %). Dette forhold er dog ikke nødvendigvis et udtryk for, at andelen af mi-

noritetsetniske unge, der oplever begrænset selvbestemmelse i relation til valg af uddannel-

se eller venner, er stigende.

En forklaring på, at denne undersøgelses resultater afviger en smule fra medborgerskabsun-

dersøgelserne, kan være antallet af besvarelser og svarprocenter for undersøgelserne. Der er

i denne undersøgelse indhentet flere besvarelser blandt minoritetsetniske unge i alderen 18-

29 år, end det har været tilfældet i medborgerskabsundersøgelserne.

Samtidig har denne

undersøgelse dog også en lavere svarprocent end tidligere medborgerskabsundersøgelser.

Både antallet af besvarelser og undersøgelsens svarprocent kan have betydning for undersø-

gelsens resultater.

En anden forklaring på forskelle i undersøgelsernes resultater kan være, at dataindsamlingen

i henholdsvis medborgerskabsundersøgelsen og denne undersøgelse er gennemført på for-

skellige tidspunkter i løbet af året. Endelig kan formuleringen af de enkelte spørgsmål og

deres rækkefølge have betydning. Således er nogle af spørgsmålene formuleret anderledes i

denne undersøgelse end i medborgerskabsundersøgelsen. De anvendte formuleringer i beg-

ge undersøgelser fremgår i de følgende afsnit vedr. de specifikke kriterier for de tre indeks.

I begge undersøgelser vil der endvidere være en vis statistisk usikkerhed, som kan betyde, at

resultaterne reelt ikke med sikkerhed kan siges at være forskellige. I denne undersøgelse

ligger konfidensintervallet for de 18-29-årige på 17,67 – 20,76 i forhold valg af kæreste eller

ægtefælle, på 7,61 – 9,82 i forhold til valg af uddannelse eller venner og på 1,9 - 3,22 i for-

hold til tilslutning til ligestilling mellem kønnene. Det er derfor sandsynligt, at der ikke er sig-

nifikant forskel på andelene i denne undersøgelse og de tidligere medborgerskabsundersø-

gelser, hvilket gør det svært at tale om en decideret udvikling.

3.1 Valg af kæreste eller ægtefælle

Indeks for selvbestemmelse i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle

De unge er på baggrund af kriterierne i integrationsbarometerets selvbestemmelsesindeks

blevet inddelt i to grupper:

Antallet af besvarelser for medborgerskabsundersøgelserne (2012-2017) har været mellem 519 og

753 for minoritetsetniske unge i alderen 18-29 år, mens der i denne undersøgelse er indsamlet 2.567

besvarelser for samme målgruppe.

Svarprocenten for medborgerskabsundersøgelserne (2012-2017) har været mellem 37,3 % og 50,2

% for minoritetsetniske unge i alderen 18-29 år, mens der i denne undersøgelse er opnået en svarpro-

cent på 29 % blandt de minoritetsetniske unge i alderen 15-29 år.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Unge som oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse i forhold til valg af kæreste eller

ægtefælle og unge som ikke oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse i forhold til valg

af kæreste eller ægtefælle.

Gruppen af unge, som oplever begrænsninger, er afgrænset ud fra 6 spørgsmål, hvor respon-

denten indgår, hvis vedkommende har svaret, så en eller flere af disse kriterier er opfyldt:

Respondenten har svaret ’nej’ til spørgsmål a) eller d), ’ja’ til spørgsmål c) eller f) og ’i mindre

grad’ eller ’slet ikke’ til spørgsmål b) eller e).

a) Måtte du, eller tror du, at du måtte, have en kæreste for din familie, inden du blev

gift?

b) I hvilken grad føler du, at din familie har givet dig lov til at vælge din nuværende æg-

tefælle?

c) Har din familie valgt din ægtefælle mod din vilje?

d) Må du, eller tror du, at du må, have en kæreste for din familie?

e) I hvilken grad tror du, at din familie vil give dig lov til at vælge, hvem du gifter dig

med?

Tror du, at din familie vælger en fremtidig partner eller ægtefælle til dig imod din vil-

je?

Selvbestemmelse i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle blandt 18-29-årige

Resultaterne af inddelingen efter ovenstående kriterier fremgår af nedenstående tabel:

TABEL 3.1.1

Selvbestemmelse i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1251)

100

Ikke begrænset af familie

Begrænset af familie

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Ordlyden i dette spørgsmål adskiller sig en anelse fra ordlyden i Medborgerskabsundersøgelsen

2016: ”I hvilken grad føler du, at din familie har givet dig lov til frit at vælge din nuværende ægtefælle”

Ordlyden i dette spørgsmål adskiller sig en anelse fra ordlyden i Medborgerskabsundersøgelsen

2016: ”Har din familie valgt din ægtefælle til dig imod din vilje?”

Ordlyden i dette spørgsmål adskiller sig en anelse fra ordlyden i Medborgerskabsundersøgelsen

2016: ”I hvilken grad tror du, at din familie vil give dig lov til frit at vælge, hvem du gifter dig med?”

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Som det fremgår af tabel 3.1.1 ses der en signifikant sammenhæng mellem de unges etniske

oprindelse og andelen, som oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse i forhold til valg

af kæreste eller ægtefælle.

På tværs af køn er det 19 % af de minoritetsetniske unge mellem 18 og 29 år, der oplever

begrænset selvbestemmelse i relation til valg af kæreste eller ægtefælle, mens dette til

sammenligning gælder for samlet set 4 % af de majoritetsetniske unge i samme aldersgruppe

– en forskel på 15 procentpoint.

Som vist i tabel 3.1.1. udgør de unge minoritetsetniske kvinder en særligt udsat gruppe, da

knap en fjerdedel (23 %) oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse i forhold til valg af

kæreste eller ægtefælle. Til sammenligning gælder dette for 16 % af de minoritetsetniske

mænd, 4 % af de majoritetsetniske kvinder og 5 % af de majoritetsetniske mænd.

Selvbestemmelse i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle blandt 15-17-årige

Mens Medborgerskabsundersøgelserne alene indeholder resultater for unge i aldersgruppen

18-29 år, er denne undersøgelse gennemført blandt 15-29-årige unge. Derfor indeholder

denne undersøgelse også resultater i relation til målet for selvbestemmelse for de 15-17-

årige. Nedenfor ses resultaterne af målet for selvbestemmelse i forhold til valg af kære-

ste/ægtefælle blandt de 15-17-årige:

TABEL 3.1.2

Selvbestemmelse i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle (15-17-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 423)

100

Ikke begrænset af familie

Begrænset af familie

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist i tabel 3.1.2 er andelene af minoritetsetniske kvinder og mænd mellem 15 og 17 år,

som oplever begrænset selvbestemmelse i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle, større

end blandt de minoritetsetniske kvinder og mænd i 18-29 års alderen.

Blandt de minoritetsetniske unge i aldersgruppen 15-17 år er der således 37 % af de minori-

tetsetniske kvinder og 24 % af de minoritetsetniske mænd, som oplever begrænset selvbe-

stemmelse sammenlignet med 23 % og 16 % blandt de minoritetsetniske kvinder og mænd

mellem 18 og 29 år – en forskel på hhv. 14 procentpoint for kvinderne og 8 procentpoint for

mændene.

Blandt de majoritetsetniske unge ligger andelen i begge aldersgrupper på mellem 4 % og 6 %.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Sammenlignet med de majoritetsetniske unge kan det således konkluderes, at de minoritets-

etniske unge – i begge alderskategorier – i betydeligt højere grad oplever begrænset selvbe-

stemmelse i relation til valg af kæreste eller ægtefælle.

Endvidere ses der en tydelig kønsforskel blandt de minoritetsetniske unge, da andelen som

oplever begrænset selvbestemmelse i relation til valg af kæreste eller ægtefælle er højere

blandt de minoritetsetniske kvinder end blandt de minoritetsetniske mænd i begge alderska-

tegorier. Kønsforskellen er størst blandt de 15-17-årige minoritetsetniske unge (13 procent-

point).

Endelig indikerer resultaterne, at andelen af minoritetsetniske unge, som oplever begrænset

selvbestemmelse i relation til valg af kæreste og ægtefælle, falder med alderen.

3.2 Valg af uddannelse og venner

Indeks for selvbestemmelse i forhold til valg af uddannelse og venner

De unge er på baggrund af kriterierne i integrationsbarometerets selvbestemmelsesindeks

blevet inddelt i to grupper:

Unge som oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse i forhold til valg af uddannelse og

venner og unge som ikke oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse i forhold til valg af

uddannelse og venner.

Gruppen af unge, som oplever begrænsninger er afgrænset ud fra 3 spørgsmål, hvor respon-

denten indgår, hvis vedkommende har svaret ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ til følgende

spørgsmål:

a) I hvilken grad oplever du, at din familie har givet dig lov til selv at vælge din uddan-

nelse?

b) I hvilken grad tror du, at du selv må bestemme dit valg af uddannelse?

c) I hvilken grad oplever du, at din familie giver dig lov til at vælge dine venner?

I Medborgerskabsundersøgelsen (2016) lyder spørgsmålet: ”I hvilken grad føler du, at din familie

giver dig lov til frit at vælge uddannelse?”. I denne undersøgelse er spørgsmålet delt i to, således at de

unge, som er i gang med, eller har færdiggjort en uddannelse efter grundskolen, bliver spurgt i datid – i

hvilken grad de oplever, at deres familie har givet dem lov (spørgsmål a) – og de unge, som ikke har

påbegyndt en uddannelse efter grundskolen bliver spurgt fremadrettet – i hvilken grad de tror, at de

selv må bestemme (spørgsmål b).

Ordlyden i dette spørgsmål er en smule anderledes end i Medborgerskabsundersøgelsen 2016: ”I

hvilken grad føler du, at din familie giver dig lov til frit at vælge dine venner?”

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Selvbestemmelse i forhold til valg af uddannelse og venner blandt 18-29-årige

Resultaterne af selvbestemmelsesindekset i relation til valg af uddannelse og venner fremgår

af tabel 3.2.1:

TABEL 3.2.1

Selvbestemmelse i forhold til valg af uddannelse og venner (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1251)

100

Ikke begrænset af familie

Begrænset af familie

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som det fremgår af tabel 3.2.1, oplever langt størstedelen af de unge i denne undersøgelse

(97 %) ikke begrænsninger i deres selvbestemmelse i forhold til valg af uddannelse og venner.

Mindretallet, som oplever begrænsninger i forhold til valg af uddannelse og venner, er større

blandt de minoritetsetniske unge end blandt de majoritetsetniske unge. Mens 9 % af de mi-

noritetsetniske mænd og 8 % af de minoritetsetniske kvinder oplever begrænsninger i relati-

on til valg af uddannelse og venner, så gælder dette til sammenligning 3 % af de majoritets-

etniske mænd og 1 % af de majoritetsetniske kvinder.

Selvbestemmelse i forhold til valg af uddannelse og venner blandt 15-17-årige

Som det fremgår af tabel 3.2.2 nedenfor, er andelen af 15-17-årige unge, som oplever be-

grænset selvbestemmelse i forhold til valg af uddannelse eller venner, lidt højere end blandt

de 18-29-årige unge.

TABEL 3.2.2

Selvbestemmelse i forhold til valg af uddannelse eller venner (15-17-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 423)

100

Ikke begrænset af familie

Begrænset af familie

Total

P-værdi = 0,208

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Samlet set er andelen af unge, der oplever begrænset selvbestemmelse i relation til valg af

uddannelse og venner, således 7 % blandt de 15-17-årige og 3 % blandt de 18-29-årige.

Ligeledes viser tallene, at andelen af majoritetsetniske kvinder mellem 15 og 17 år, der ople-

ver begrænset selvbestemmelse i relation til valg af uddannelse og venner, ligger relativt tæt

på niveauet blandt de minoritetsetniske kvinder (8 % sammenlignet med 10 %).

Blandt de 18-29-årige kvinder ses der en større forskel mellem de majoritetsetniske og de

minoritetsetniske kvinder (1 % sammenlignet 8 %).

3.3 Ligestilling mellem mænd og kvinder

Integrationsbarometerets selvbestemmelsesindeks handler også om, hvor stor en andel af

minoritetsetniske unge, som ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene.

Nedenfor præsenteres kriterierne for selvbestemmelsesindekset i forhold til ligestilling efter-

fulgt af undersøgelsens resultat.

Indeks for tilslutning til ligestilling mellem mænd og kvinder

De unge er på baggrund af kriterierne i integrationsbarometerets selvbestemmelsesindeks

blevet inddelt i to grupper:

Unge som tilslutter sig ligestilling mellem kønnene og unge som ikke tilslutter sig ligestilling

mellem kønnene.

Gruppen af unge, som ikke tilslutter sig ligestilling, er afgrænset ud fra fire spørgsmål, hvor

respondenten indgår, hvis vedkommende har svaret ’helt uenig’ til mindst ét af følgende

spørgsmål eller har svaret ’delvis uenig’ til mindst to af følgende spørgsmål:

Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for, at…

a) Blive skilt

b) Få forældremyndigheden over fælles børn efter en skilsmisse?

c) Arve efter et dødsfald?

d) Have et arbejde?

Se Tabel 3.2.2. Bemærk dog, at forholdet mellem variablene i tabel 3.2.2 er insignifikant.

Se Tabel 3.2.1.

Ordlyden i dette spørgsmål adskiller sig en anelse fra ordlyden i Medborgerskabsundersøgelsen

2016: ”Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at arve efter et

dødsfald i den nærmeste familie?”

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Tilslutning til ligestilling mellem mænd og kvinder blandt 18-29-årige

Resultaterne af selvbestemmelsesindekset i relation til manglende tilslutning til ligestilling

mellem mænd og kvinder, fremgår af nedenstående tabel.

TABEL 3.3.1

Tilslutning til ligestilling mellem mænd og kvinder

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Tilslutter sig ligestilling

Tilslutter sig ikke ligestilling

Total

P-værdi = 0,000

Pct. (n = 1316) Pct. (n = 1251)

100

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som det fremgår af tabellen, er der ingen af de majoritetsetniske unge (0 %), og et lille min-

dretal på 2 % af de minoritetsetniske kvinder og 3 % af de minoritetsetniske mænd mellem

18-29 år, som ikke tilslutter sig ligestilling mellem kønnene. Samlet set viser undersøgelsen

således, at langt størstedelen af de unge mellem 18 og 29 år – på tværs af køn og etnicitet -

tilslutter sig ligestilling.

Tilslutning til ligestilling mellem mænd og kvinder blandt 15-17-årige

Svarfordelingerne blandt de 15-17-årige unge viser et lignende billede. Her er det 4 % af de

unge minoritetsetniske mænd og 1 % af de unge minoritetsetniske kvinder, som ikke tilslutter

sig ligestilling sammenlignet med 0 % af de majoritetsetniske unge.

TABEL 3.3.2

Tilslutning til ligestilling mellem mænd og kvinder

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 423)

100

Tilslutter sig ligestilling

Tilslutter sig ikke ligestilling

Total

P-værdi = 0,011

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

KAPITEL 4

BEGRÆNSET SELVBESTEMMELSE, NEGATIV SOCIAL KONTROL

OG ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER – OMFANG OG KARAKTER

Dette kapitel fokuserer på de unges oplevelser med negativ social kontrol og æresrelaterede

konflikter, herunder kontrollens omfang og karakter. Kapitlet er inddelt i forskellige temaer,

som relaterer sig til negativ social kontrol, og hvert afsnit indledes med en gennemgang af

undersøgelsens kvantitative resultater efterfulgt af relevante uddrag fra de kvalitative inter-

view.

Som beskrevet indledningsvist har denne undersøgelse særligt haft til formål at skabe større

og mere dybdegående viden om omfanget og karakteren af negativ social kontrol blandt

unge i alderen 18-29 år, da det er den samme aldersgruppe af unge, der indgår i Udlændinge-

og Integrationsministeriets nationale integrationsbarometer. Hovedvægten er derfor lagt på

at fremlægge og analysere resultaterne af undersøgelsen i relation til unge mellem 18-29 år,

ligesom kapitlet alene viser tabeller for unge i denne aldersgruppe. Løbende kommenteres

der dog også på svarfordelinger blandt de 15-17-årige, som også indgår i denne undersøgel-

se. Krydstabeller med svarfordelinger for de 15-17-årige fordelt på køn og etnisk oprindelse

er samlet i Bilag 3.

4.1 Rids af eksisterende viden i relation til parforhold, ægteskab og seksuelle

relationer

Som vist i det foregående kapitel, oplever 23 % af de minoritetsetniske kvinder og 16% af de

minoritetsetniske mænd i alderen 18-29 år begrænset selvbestemmelse i forhold til valg af

kæreste eller ægtefælle – og de tilsvarende andele er større blandt de 15-17-årige. I denne

aldersgruppe oplever 37 % af de minoritetsetniske kvinder og 24 % af de minoritetsetniske

mænd begrænset selvbestemmelse i relation til valg af kæreste eller ægtefælle. Resultaterne

er sammenlignelige med tidligere undersøgelser, som ligeledes viser, at det særligt er i for-

hold til parforhold, ægteskab, køn og seksualitet, at minoritetsetniske unge oplever begræn-

set selvbestemmelse.

Undersøgelsen Ung i 2011 viser eksempelvis, at omkring halvdelen af de minoritetsetniske

unge mellem 15 og 20 år oplever, at de ikke må have en kæreste for deres forældre, omkring

en fjerdedel oplever, at deres familie er med til at vælge deres ægtefælle, og omkring en

fjerdedel er bange for, at deres familie vil vælge en ægtefælle til dem imod deres vilje. Endvi-

dere finder denne undersøgelse, at kun få procent af de minoritetsetniske unge oplever, at

de må have en kæreste af samme køn.

Als Research (2011)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Tilsvarende viser de gennemførte medborgerskabsundersøgelser fra 2012 og frem, at mellem

19 % og 26 % af de minoritetsetniske unge i alderen 18-29 år oplever, at de får deres frihed

og selvbestemmelse begrænset af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefæl-

le.

De unges begrænsede frihed i forhold til kærester kommer også til udtryk i den seneste

Medborgerskabsundersøgelse fra 2017, hvor 7-8 % af de minoritetsetniske respondenter

over 18 år, ’slet ikke’ ville finde det i orden, hvis en person i deres familie havde en kæreste,

inden vedkommende blev gift.

Samtidig er også den observerede kønsforskel en tendens, som kan genfindes i de eksiste-

rende kvantitative undersøgelser på området. Også disse undersøgelser finder således, at

andelen af minoritetsetniske unge, som oplever begrænset selvbestemmelse i relation til

parforhold, ægteskab og seksuelle relationer, er højere blandt unge minoritetsetniske kvin-

der end blandt unge minoritetsetniske mænd.

I en række forskellige kvalitative sammenhænge fortæller minoritetsetniske unge, at kønsfor-

skellen særligt hænger sammen med æresrelaterede normer i relation til unge kvinders sek-

sualitet og ærbarhed, herunder at det i deres familie eller i deres minoritetsetniske omgangs-

kreds anses som en skam og et statustab for hele familien, hvis en ung kvinde har sex før

ægteskab – eller der blot går rygter herom.

Samlet set viser de eksisterende undersøgelser dermed, at et betydeligt mindretal af minori-

tetsetniske unge – og i særlig grad minoritetsetniske kvinder – oplever begrænsninger i deres

selvbestemmelse i forhold til parforhold, ægteskab og seksuelle relationer.

I det følgende præsenteres de dele af denne undersøgelse, som bidrager til at opdatere den

eksisterende viden og til at give et mere dybdegående indblik i omfanget og karakteren af

negativ social kontrol og begrænset selvbestemmelse i relation til parforhold, ægteskab og

seksuelle relationer.

Indledningsvis fokuseres der på de spørgsmål, som ligger bag selvbestemmelsesindekset i

forhold til valg af kæreste eller ægtefælle, samt den kvalitative data, der belyser karakteren

af den oplevede negative social kontrol i relation hertil. Herefter ses der nærmere på de

spørgsmål, som belyser omfanget og karakteren af den negative sociale kontrol i relation til

seksuelle relationer.

4.2 Selvbestemmelse i forhold til valg af kæreste og ægtefælle

I dette afsnit gives et mere dybdegående indblik i svarfordelingerne på de spørgsmål, som

ligger bag målet for selvbestemmelse i relation til valg af kæreste eller ægtefælle. De unge er

blevet spurgt forskelligt, afhængigt af om de er gift eller ej:

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016), se også www.integrationsbarometer.dk

Udlændinge- og integrationsministeriet (2017)

Denne tendens genfindes i alle de hidtil gennemførte Medborgerskabsundersøgelser (2012, 2013,

2014 og 2016) og i Als Research (2011). Se også den svenske undersøgelse, Ungdomsstyrelsen (2009)

I en dansk kontekst se fx Als Research (2014a), Etnisk Ung (2014), Etnisk Konsulentteam (2010),

Maïa Consult (2009), Fabricius (2018).

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

De unge, som ikke er gift, er blevet spurgt:

•

Må du, eller tror du, at du må have en kæreste for din familie?

I hvilken grad tror du, at din familie vil give dig lov til at vælge, hvem du gifter dig

med?

Tror du, at din familie vælger en fremtidig partner eller ægtefælle til dig imod din vil-

je?

I hvilken grad tror du, at din familie ville acceptere, hvis du havde en kæreste af

samme køn som dig selv?

De unge som er gift, er blevet spurgt:

•

Måtte du, eller tror du, at du måtte have en kæreste for din familie, inden du blev

gift?

I hvilken grad føler du, at din familie har givet dig lov til at vælge din nuværende æg-

tefælle?

Har din familie valgt din ægtefælle mod din vilje?

Selvbestemmelse i relation til valg af kæreste blandt 18-29-årige

Med henblik på at undersøge hvorvidt de unge oplever frihed til at have en kæreste, har vi

spurgt de unge, som ikke er gift, om de må, eller tror de må, have en kæreste for deres fami-

lie. De unges svarfordeling – fordelt på køn og etnisk oprindelse - fremgår af nedenstående

tabel 4.2.1

TABEL 4.2.1

Må du, eller tror du, at du må have en kæreste for din familie? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 967)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1049)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 442)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 368)

100

Total

Pct. (n = 2826)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist i tabel 4.2.1, er der væsentlig forskel i svarfordelingen mellem de minoritetsetniske

unge og de majoritetsetniske unge. Mens næsten alle de majoritetsetniske unge gerne må

(eller tror de må) have en kæreste for deres familie (99%), så gælder det tilsvarende for 67 %

af de minoritetsetniske kvinder og 78 % af de minoritetsetniske mænd. Den vægtede andel af

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

minoritetsetniske kvinder, som ikke må, eller tror de må, ligger på 17 %, hvilket er væsentligt

højere end blandt de minoritetsetniske mænd, hvor 10 % ikke må – eller tror de må – have

en kæreste for deres familie. Derudover er der en større andel af de minoritetsetniske unge,

der angiver, at de ikke ved, om de må have en kæreste eller ikke ønsker at svare på spørgs-

målet sammenlignet med de majoritetsetniske unge.

Der er gennemført en regressionsanalyse af de unges svar på det ovenstående spørgsmål

med henblik på at kontrollere for betydningen af andre faktorer. Det gælder faktorer såsom

alder, beskæftigelse, grad af religiøsitet, om respondenten bor i et område med en høj grad

af beboere med indvandrerbaggrund samt betydningen af familiens ære.

Som vist i Bilag 4, Tabel 4.1 viser regressionsanalysen, at de minoritetsetniske unge – på

tværs af køn og både blandt indvandrere og efterkommere – fortsat er signifikant mere tilbø-

jelige til at svare ’nej’, sammenlignet med de majoritetsetniske mænd, når der kontrolleres

for betydningen af de øvrige faktorer. Endvidere ses det, at de ugifte respondenter, som er

religiøse eller meget religiøse; som bor i et område, hvor mere end halvdelen af beboerne er

indvandrere; eller som oplever, at familiens ære har stor betydning for, hvad de må i deres

hverdag, er signifikant mere tilbøjelige til at svare ’nej’ på spørgsmålet ”Må du, eller tror du,

at du må have en kæreste for din familie?”.

De unge, som i surveyen har svaret, at de er gift, er blevet spurgt på følgende måde: ”Måtte

du, eller tror du, at du måtte have en kæreste for din familie, inden du blev gift?”:

TABEL 4.2.2

Måtte du, eller tror du, at du måtte have en kæreste for din familie, inden du blev gift?

(18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 329)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 184)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 39)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 33)

100

Total

Pct. (n = 585)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist i tabel 4.2.2 ses der også blandt de gifte respondenter en betydelig – og signifikant –

forskel i svarfordelingen blandt hhv. de minoritetsetniske og de majoritetsetniske unge. Igen

svarer næsten alle de majoritetsetniske unge, at de gerne måtte have en kæreste for deres

familie, inden de blev gift, mens det til sammenligning gælder for 59 % af de minoritets-

etniske kvinder og 73 % af de minoritetsetniske mænd. Således ses der også blandt de gifte

minoritetsetniske respondenter en betydelig kønsforskel. Mens 27 % af de gifte minoritets-

etniske kvinder oplever, at de ikke måtte – eller ikke tror, at de måtte – have en kæreste, før

de blev gift, så gælder dette tilsvarende for 15 % af de gifte minoritetsetniske mænd.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Som vist i Bilag 4, Tabel 4.2 viser regressionsanalysen af de unges svar på ovenstående

spørgsmål, at mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund og kvinder med ikke-vestlig

indvandrer- og efterkommerbaggrund fortsat er signifikant mere tilbøjelige end majoritets-

etniske mænd til at svare ’nej’ på dette spørgsmål, når der er kontrolleret for en række andre

faktorer.

Endvidere viser regressionsanalysen, at sandsynligheden for at svare ’nej’ er signifikant høje-

re blandt respondenter, som er meget religiøse; som oplever at familiens ære betyder meget;

som bor i områder, hvor mere end halvdelen af beboerne er indvandrere; samt blandt re-

spondenter, der ikke er studerende.

I relation til trivsel ses det endvidere, at de respondenter, som er i tvivl, om de måtte have en

kæreste for deres familie, inden de blev gift, mistrives i højere grad end de øvrige responden-

ter. Som vist i Bilag 2, Tabel 2.1 befinder blot 41 % af disse respondenter sig således i lavrisi-

kogruppen for mistrivsel, mens det til sammenligning gælder for et flertal på over 80 %

blandt de øvrige respondenter.

Selvbestemmelse i relation til valg af kæreste blandt 15-17-årige

Som beskrevet ovenfor ses der betydelige forskelle mellem de minoritetsetniske og majori-

tetsetniske unges svar på spørgsmålet: ”Må du, eller tror du, at du må have en kæreste for

din familie?”.

Som vist i Bilag 3, Tabel 3.1 gør det samme overordnede mønster sig gældende blandt de 15-

17-årige respondenter. Igen må eller tror alle de majoritetsetniske unge, at de må have en

kæreste for deres forældre, mens det til sammenligning gælder for 63 % af de minoritetsetni-

ske drenge, og under halvdelen (43%) af de minoritetsetniske piger.

Selvom mønsteret overordnet set er det samme, så træder forskellene således endnu tydeli-

gere frem blandt de 15-17-årige. Andelen af minoritetsetniske unge, som oplever begrænset

frihed på dette område, er således højere blandt de 15-17-årige end blandt de 18-29-årige –

og igen ses det, at det er de unge minoritetsetniske kvinder, der oplever den mindste grad af

selvbestemmelse.

Selvbestemmelse i relation til valg af kæreste – forældrenes perspektiv

I de kvalitative interview udtrykker flere af de interviewede minoritetsetniske forældre, at de

ville have svært ved at acceptere, hvis deres børn vælger af få en kæreste inden ægteskab.

Flere nævner som årsag, at det på grund af deres religion er vigtigt, at unge venter med at

have sex, til de er blevet gift. Ömer, som er far til fem børn i alderen 18-32 år, fortæller fx:

”De må gerne være venner, før de bliver gift. De kan godt være venner med en pige, så

de kan gå med hende, de kan tale, de kan alting, men ikke sexual life. Så det er godt,

fordi de skal forstå, hvis de kan acceptere hinanden, at de har samme plan, samme

fremtid.”

Mens flere af de interviewede forældre i lighed med Ömer fremhæver, at de synes det er

fint, hvis deres børn lærer en person af det modsatte køn at kende, før de bliver gift, så gør

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

de det således samtidig klart, at det ikke bør være et forhold, der involverer en seksuel rela-

tion, da dette vil være uacceptabelt før ægteskab.

Et andet eksempel er Kaja, der er mor til fire børn i alderen 2-21, og som ligeledes fremhæ-

ver, at grænsen for hende går ved den seksuelle relation. Samtidig illustrerer det nedenstå-

ende citat, at der blandt de interviewede forældre er forskellige opfattelser af, hvad det vil

sige at have en kæreste:

”Jeg vil helst have, at hvis han vil have en kæreste, så han skal giftes med [hende]. Ikke

bare gå og være fri om det på grund af vores religion… Der, hvor jeg er muslim, og mus-

limerne, man må ikke have en kæreste. Selvfølgelig man må have en kæreste, men man

skal ikke gå i seng sammen, man skal ikke kysse hinanden. Når man bliver forlovet,

man må gerne gå sammen.”

Selvbestemmelse i relation til valg af kæreste – de unges perspektiv

De fleste af de interviewede minoritetsetniske unge fortæller ligeledes, at de ikke må have en

kæreste for deres familie, mens andre giver udtryk for, at de er i tvivl. Endelig er der blandt

de interviewede flere unge, som alligevel har (eller har haft) kærester, og som fortæller,

hvordan de har valgt at hemmeligholde deres forhold og/eller har haft svært ved at fortælle

om forholdet til deres forældre.

Endelig illustrerer interviewmaterialet – i lighed med resultaterne i surveyen – at det særligt

er de unge minoritetsetniske kvinder, som oplever, at deres forældre ikke vil acceptere en

kæreste. Eksempelvis fortæller Ieisha på 20, at der i hendes familie gøres betydelig forskel på

drenge og pigers frihedsgrader i relation til at have en kæreste før ægteskab:

”Jamen i den kultur, så må drenge og mænd jo mere end piger må på det punkt. Min

bror, han gør jo, hvad han vil, men når det kommer til mig, så er det jo meget mere

kontrolleret. Jeg kan huske, min bror, han har snakket sådan åbenlyst om, at han havde

en kæreste overfor mig og snakket om, at nu havde han lige slået op med sin kæreste,

så nu skulle han finde sig en ny. Og så var jeg sådan, hvis jeg nogensinde sagde det til

ham, så ville han jo flippe ud, virkelig! Og det er udelukkende på grund af, at jeg er en

pige."

En af de unge, som har været mere i tvivl om, hvorvidt hun måtte have en kæreste, er Ezma

på 28 år, som derfor har holdt sine kærester hemmelige. Hun fortæller dog, at hun er ret

sikker på, at hun ikke måtte have en kæreste for sin far, selvom han aldrig direkte har sagt

det:

”Altså jeg måtte ikke have en kæreste. Jeg har aldrig hørt ham sige, at jeg ikke måtte,

men det har jeg bare altid gået ud fra. Men det havde jeg. Jeg skjulte det bare.”

Det går igen i flere af interviewene, at de unge forklarer deres forældres regler eller mang-

lende forståelse med, at forældrene er opvokset i anden kultur, og stadig er ved at tilpasse

sig det danske samfund. Samtidig nævner flere af de unge, at det ikke kun handler om foræl-

drene selv, men også om frygten for sladder i familiens netværk og omgangskreds.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Tara på 20 år fortæller eksempelvis, at hendes forældre har været meget bekymrede for, om

familiens netværk og omgangskreds vil sladre, hvis hun bliver set med en dreng. Samtidig

oplever hun, at familiens netværk mangler forståelse af, hvad det vil sige at have en kæreste:

”Jeg tror ikke, de er vant til at se, fx det der med at have en kæreste, det forstår mange

af dem ikke rigtig. Så derfor kan de være ret skeptiske for det der med at have en kære-

ste, så tror de bare, man sådan horer rundt…”

At Tara ikke må ses med drenge, fordi hendes forældre er bange for, hvad andre tænker om

det, er et konkret eksempel på, at hensynet til familiens omdømme og ære kan have betyd-

ning for, hvorvidt nogle unge må have en kæreste.

Mens ingen af de unge kvinder nævner, at deres forældre har givet dem lov til at have sex før

ægteskab, så er billedet mindre entydigt blandt de interviewede unge mænd. Mehmet på 17

år fortæller eksempelvis, at han har fået lov til at have en kæreste, hvilket, han mener, hæn-

ger sammen med, at hans forældre har en forståelse for hans seksuelle behov:

”Jeg vil sige, det er for at… ved hjælp af kæresten, så kan jeg få fjernet mine seksuelle

behov fx, så jeg kan komme tilbage på banen, og det er så sikkert derfor mine forældre

giver lov til det, for at jeg kan komme på banen igen."

Omvendt fortæller Selda på 18 år eksempelvis, at hun først fortalte hendes forældre, at hun

havde ”lært en fyr at kende” efter at de havde været i et forhold i 3 år. Tilsvarende fortæller

Hamza på 23 år, at han flere gange har prøvet at lufte tanken om en kæreste for hans mor,

men at det har været svært:

”Jeg har haft kærester... Jeg har også luftet tanken overfor min mor, men hun har det

stadig lidt svært med det, fordi jeg har luftet to kærester overfor hende, og begge gan-

ge var det sådan lidt, det er ikke så fedt, og det kunne man godt mærke på hende: ’I

stedet for alt det der kæresteri og sådan noget der, slå jer ned og så find ud af, om I

gerne vil hinanden, altså sådan for real, og så bliv gift i sidste ende.’ For hun går stadig

med den her tankegang, om man vil det eller ej. Altså hun er jo vokset op på en måde

og blevet opdraget på en måde. Det er også svært for hende at give fuldstændig slip i

sidste ende, ikke. Og det har hun svært ved, men hun prøver så meget, hun kan.”

Også flere af de andre unge fortæller, at deres forældre ikke brød sig om det, første gang de

kom og fortalte om en kæreste. Enaya på 22 år fortæller for eksempel, at hendes forældre

ikke brød sig om, at hun havde fundet sig en kæreste med en anden etnisk oprindelse end

hende selv, men at forældrene med tiden har lært at acceptere det:

”De har ikke været superbegejstrede… Jeg krævede ikke så meget af dem andet end, at

de skulle lære ham at kende og give ham en chance. For jeg vidste jo godt, at hvis de

gjorde det, så ville det jo ikke være et problem, for det handler jo egentlig bare om at

lære personen at kende bag den illusion, man egentlig selv har… Hvis man skal kigge

religiøst på det, så må man indenfor islam ikke være nationalist, forstået på den måde,

man må ikke sige nej til en fyr, bare fordi han har en anden kulturel baggrund eller

kommer fra et land, men det er jo det her med, at det er mere kultur end religion, der

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

dominerer i ens hverdag. Og det er jo bare fordi, de helst ser, at man er sammen med

en, som de har nogle specifikke ligheder med.”

Enaya fortæller også, at hun har valgt at undlade at fortælle hendes forældre, at hendes kæ-

reste er ateist, selvom han er født og opvokset som muslim:

”Hvad kan man sige, han er jo primært, oprindeligt vil jeg sige, muslim. Så det er lige-

som det, de ved. Det er noget, jeg føler, ligesom ikke er nødvendigt at fortælle, fordi

det ikke er noget, der spiller en rolle for os i vores hverdag. Og det er det med at tage

hensyn til dem.”

I lighed med Enaya fremhæver flere af de andre unge også, at det har betydning, hvem man

ønsker at være kæreste med, og hvilken etnisk baggrund vedkommende har. Elias på 18 år

fortæller eksempelvis, at hans forældre har en holdning om, at han ikke må komme sammen

med en dansker:

”De har en meget stærk holdning til det, altså at jeg ikke skal komme sammen med en

dansker… De er rimelig racistiske. De vil ikke have, jeg skal integrere mig ind i landet og

blive mere dansk… Fordi de, altså jeg ved ikke... De flyttede hertil, men ville gerne be-

holde kulturen og religionen i familien, fordi det betyder meget for dem.”

Omvendt fortæller Selda på 18 år, at hun tror, at hendes forældre godt ville acceptere en

dansk kæreste, men at de nok ville have svært ved at acceptere en kæreste med en anden

etnisk oprindelse:

”Fordi de bor i Danmark, så vil det være okay med en dansker, men det er ikke okay

med en afghaner, pakistaner eller somalier. Det er meget mærkeligt, jeg ved ikke, hvor-

for det er sådan, men det er det. Hvis det er en dansker, så er det okay. Fordi de har

den holdning, det der synspunkt på danskere, at danskere er meget forstående og gode

mennesker og sådan noget. De ved fx nogle irakiske, eller generelt mellemøstlige

mænd, de har det der med at slå, hvor de så går ind og tænker, at danskere har en helt

anden opfattelse. Så hvis jeg kom hjem en dansker, så ville det ikke være et stort pro-

blem, ikke et så stort problem, som hvis jeg kom hjem med en afghaner eller somalier

eller noget i den stil.”

Selvbestemmelse i relation til valg af kæreste af samme køn

Flere eksisterende undersøgelser viser, at accept af homoseksualitet er mindre udbredt

blandt danskere med etnisk minoritetsbaggrund end blandt den øvrige del af befolkningen.

Undersøgelsen Ung i 2011 viser eksempelvis, at mens blot 2-5 % af de minoritetsetniske unge

mellem 15 og 20 år tror, at de må have en kæreste af samme køn for deres familie, så gælder

dette til sammenligning for 51 % af de etnisk danske drenge og 77 % af etnisk danske piger i

samme aldersgruppe.

Undersøgelsen Nydanske LGBT-personers levevilkår viser endvidere, at LGBT-personer med

etnisk minoritetsbaggrund udgør en særlig udsat ”minoritet i minoriteten”. LGBT-personer

Als Research (2011)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

med etnisk minoritetsbaggrund skjuler i væsentligt højere grad deres seksuelle orientering og

kønsidentitet over for fx forældre og andre familiemedlemmer sammenlignet med LGBT-

personer med dansk oprindelse.

LGBT-personer med etnisk minoritetsbaggrund har også i højere grad været udsat for vold,

voldstrusler og/eller andre negative reaktioner såsom overvågning, social udstødelse fra fa-

milien og pres for at blive gift mod deres vilje fra deres families side.

Endvidere viser undersøgelsen, at selvom hovedparten af den voksne minoritetsetniske be-

folkning har tolerante holdninger i relation til LGBT, så findes der samtidig et betydeligt min-

dretal, der opfatter homoseksualitet som unaturligt (43 %), som en religiøs synd (39 %)

og/eller som en sygdom (22 %).

Senest indikerer Medborgerskabsundersøgelsen fra 2017, at mellem 27% og 29 % i den mi-

noritetsetniske befolkning er ’helt enig’ eller ’delvis enig’ i, at ”ægteskab mellem to personer

af samme køn er moralsk forkert”, mens dette til sammenligning gælder 11 % i den majori-

tetsetniske del af befolkningen.

Vi har derfor også i denne undersøgelse ønsket at belyse, i hvor høj grad de unge oplever

friheden til at have en kæreste af samme køn, og om de oplever et pres mod en hetero-

normativ seksualitet.

Dette har vi gjort ved at spørge de unge, som ikke er gift, i hvilken grad de tror, at deres fami-

lie ville acceptere, hvis de havde en kæreste af samme køn som dem selv.

TABEL 4.2.3

I hvilken grad tror du, at din familie ville acceptere, hvis du havde en kæreste af samme

køn som dig selv? (18-29-årige)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at

svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

ikke-vestlig op-

rindelse

Pct. (n = 967)

100

Mænd med ikke-

Kvinder med

vestlig oprindelse dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 1049)

Pct. (n = 442)

100

Mænd med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 368)

100

Total

Pct. (n = 2826)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Als Research (2015). Med ’den voksne minoritetsetniske befolkning’ menes her danskere med ikke-

vestlig indvandrer- eller efterkommerbaggrund over 18 år.

Udlændinge- og Integrationsministeriet (2017)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Som det fremgår af ovenstående tabel, tror 11 % af de minoritetsetniske unge mellem 18 og

29 år, at deres familie ’i høj grad’ ville acceptere, hvis de havde en kæreste af samme køn

som dem selv. Til sammenligning gælder dette for mere end halvdelen af de majoritetsetni-

ske unge mænd (56 %) og for 2 ud af 3 majoritetsetniske kvinder (67 %).

Samtidig tror næsten halvdelen af de minoritetsetniske mænd (44 %) og kvinder (41 %), at

deres familie ’slet ikke’ vil kunne acceptere det, mod 4 % af de majoritetsetniske mænd og 1

% af de majoritetsetniske kvinder. Som på de tidligere spørgsmål i dette kapitel ses det også

her, at andelen, som er i tvivl, og andelen, som ikke ønsker at svare på spørgsmålet, er højere

blandt de minoritetsetniske unge end blandt de majoritetsetniske unge.

Regressionsanalysen af, hvorvidt de unge tror, at deres familier ville acceptere en kæreste af

samme køn, viser, at køn og etnisk oprindelse fortsat har signifikant betydning, når der kon-

trolleres for betydningen af en række andre faktorer. Således er både de majoritetsetniske

mænd og de minoritetsetniske unge – på tværs af køn samt 1. og 2. generation – stadig signi-

fikant mere tilbøjelige til at svare ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ sammenlignet med de unge

majoritetsetniske kvinder, når der kontrolleres for andre faktorer. Endelig viser analysen, at

respondenter, som er religiøse eller meget religiøse, samt respondenter, der oplever at fami-

liens ære har stor betydning for, hvad de må i deres hverdag, ligeledes er signifikant mere

tilbøjelige til at svare ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ på dette spørgsmål (se Bilag 4, Tabel 4.3)

Omvendt indikerer den lineære regressionsanalyse, at respondenter, som er bosat i områder

med en høj andel af indvandrere, er mindre tilbøjelige til at svare ’i mindre grad’ eller ’slet

ikke’ på spørgsmålet om, hvorvidt deres familie ville acceptere, hvis de fik en kæreste af

samme køn. Resultatet kan muligvis skyldes, at regressionsanalysen tager udgangspunkt i

den samlede population, herunder også i svarene fra de majoritetsetniske respondenter, som

bor i urbaniserede områder med en vis andel af indvandrere.

Foretages der i stedet en regressionsanalyse med en interaktion mellem oprindelse og nabo-

lag, er det muligt at se effekten af nabolag for hhv. majoritetsetniske unge, minoritetsetniske

indvandrere og minoritetsetniske efterkommere for sig. En sådan analyse viser således, at

sandsynligheden for at opleve manglende accept af en kæreste af samme køn er markant

højere blandt minoritetsetniske indvandrere og efterkommere, som bor i områder med en

høj andel af indvandrere, mens der ikke ses den samme sammenhæng for majoritetsetniske

respondenter, der bor i et sådant (se Bilag 4, Tabel 4.10). Det forhold, at man bor i et område

med en høj andel af indvandrere, synes med andre ord kun at påvirke de minoritetsetniske

unges svar på spørgsmålet om familiens accept af en kæreste af samme køn i negativ retning,

mens der ikke ses en tilsvarende sammenhæng for de majoritetsetniske unge.

Kærester af samme køn blandt de 15-17-årige

Svarfordelingerne blandt de 15-17-årige på spørgsmålet "I hvilken grad tror du, at din familie

ville acceptere, hvis du havde en kæreste af samme køn som dig selv?" viser et mønster, der

er sammenligneligt med resultatet for de 18-29-årige.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Som vist i Bilag 3, Tabel 3.2, ses der også blandt de 15-17-årige en betydelig forskel mellem

de minoritetsetniske og majoritetsetniske unge. Her ses der igen en kønsforskel blandt de

majoritetsetniske unge mellem 15-17 år, da de majoritetsetniske piger i højere grad end de

majoritetsetniske drenge svarer, at de tror, deres familie ville kunne acceptere, hvis de fik en

kæreste af samme køn.

Kærester af samme køn – forældrenes perspektiv

De gennemførte interview med minoritetsetniske forældre giver flere eksempler på forældre,

som fortæller, at det ville være rigtig svært for dem, hvis deres barn blev homoseksuel.

Farida, som er mor til 4 børn i alderen 11-25 år, svarer eksempelvis således på spørgsmålet

om, hvordan hun ville reagere, hvis hendes datter fortalte hende, at hun var homoseksuel:

”Det er rigtig svært. Rigtig svært. Det ville være en katastrofe. Det ville være rigtig

svært, og jeg ved også, der er heller ikke rigtig mange danskere, der accepterer det, så

det er ikke kun os."

Som begrundelse forklarer Farida blandt andet, at det ville skade familiens ære, hvis hendes

datter blev homoseksuel:

”De tænker, at det bliver ydmygelse, virkelig, for hele familiens ære også, hvis hun væl-

ger det... Det er rigtig svært. Men lige nu, selvom det lige nu i Libanon er begyndt, at

der kommer nogle der, hvor der findes lesbiske. Det er stadigvæk, når jeg ser to lesbiske

sammen, synes jeg stadig, det er underligt. Nej, det er ikke normalt.”

Ömer, som er far til 5 børn i alderen 18-32 år, svarer ligeledes, at han ikke ville kunne accep-

tere, hvis hans søn fandt en kæreste af samme køn, mens Marwa, som er mor til tre børn i

alderen 17-24 år, også ville finde det svært, men fortæller at hun ville prøve at tale roligt om

det, hvis hun fandt ud af, at en af hendes sønner havde homoseksuelle tanker:

”Det er jo igen mit problem, min opgave, at forklare dem på en nem måde. Og jeg skal

være tålmodig og snakke med dem. For hvis jeg bliver lige pludselig, når han kommer

med sådan nogle spørgsmål eller nogle emner, og flipper jeg ud, duer det ikke. Så selv-

om han ikke kan lide det, eller selvom han bare ikke kommer og spørger om det, så

holder han fast på det. Og det er typisk, lige så snart forældrene flipper ud om nogle

ting, og bliver helt sådan stresset, så gør børnene det og holder fast, selvom de ikke

kan lide det, selvom de ikke mener, at de skal være rigtige. Det er sådan. Men hvis man

tager det sådan stille og roligt, og snakker med dem, og forklarer dem, hvad der er rig-

tigt og forkert, jeg synes det hjælper. Det har jeg oplevet med mine børn i 25 år nu.”

Kærester af samme køn – de unges perspektiv

Blandt de minoritetsetniske unge, er der også flere som fortæller, at de tror, det ville være

meget svært for deres forældre at acceptere, hvis de var homoseksuelle. Flere af de unge

oplever, at deres forældre har negative holdninger til homoseksuelle. Tara på 20 år er selv

biseksuel og har ikke fortalt det til sine forældre. Hun fortæller:

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

”De er blevet lidt mere oplyste gennem tiden, fordi det har været meget i medierne og

sådan, og jeg har også forsøgt at hinte til mine forældre eller spørge ind til deres me-

ninger. Min mor virker neutral omkring det, men tænker nok inderst inde, at det er sært

at være homoseksuel, mens min far er meget imod det og ikke vil have, at vi skal have

noget at gøre med folk, der er homoseksuelle.”

Enaya på 22 år fortæller, at hun generelt oplever, at hendes forældre er til at forhandle med,

men at lige præcis homoseksualitet ville de have svært ved at acceptere. På spørgsmålet om,

hvordan de ville reagere, hvis hun præsenterede dem for en kæreste af samme køn, svarer

hun:

”Uuuh! Hvis jeg skal være 100% ærlig, så ved jeg det virkelig ikke. Mine forældre er ikke

just begejstrede for homoseksuelle generelt."

Hamza på 23 år fortæller, at han slet ikke tror, at hans mor kan have tænkt den tanke, at han

kunne komme hjem med en kæreste af samme køn, og at homoseksualitet er en sygdom for

hende:

”I hvert fald fra min mors side er det ’no go’, 100%. Der er ikke så meget pis med hen-

de, altså. Tanken har aldrig strejfet hende, lad mig sige det sådan. Jeg ved ikke rigtig,

hvordan hun ville reagere. Choktilstand eller sådan noget lignende… I hendes hoved er

det jo en sygdom, ikke? At være homoseksuel. Hun synes, det er lidt synd for dem, de

kan jo ikke rigtig gøre for det. De har jo de her tanker omkring det samme køn og så-

dan noget der - det er en ting. At de så udøver dem, synes hun så, er en anden ting. Det

er lidt sådan, hun har det omkring det, og jeg tror ikke rigtig, hun kunne forestille sig

det ske.”

Elias på 18 år fortæller ligeledes, at han ikke måtte komme med til bryllup, fordi hans foræl-

dre var bange for, at familien ville tro han var homoseksuel, fordi han glattede sit hår:

”Der var et tidspunkt, hvor jeg glattede mit hår. Jeg havde permanentet det. Og de flip-

pede helt ud på mig. Vi skulle til to bryllupper, imens det var glat. De ville nærmest ikke

have, jeg skulle komme, fordi jeg så sådan ud… [så] familien troede, jeg var homosek-

suel. ”

På spørgsmålet om, hvad der kan ligge til grund for forældrenes negative holdninger til ho-

moseksualitet, svarer de unge, at det hænger sammen med forældrenes kulturelle baggrund,

med hensynet til familiens ære og omdømme samt manglende viden om og kendskab til ho-

moseksualitet.

I modsætning til de unges forældre, er der flere af de unge, som giver udtryk for mere tole-

rante holdninger til homoseksualitet. Dette forklarer Enaya bl.a. med, at hun er mere ekspo-

neret over for det i hendes hverdag:

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

”Jeg vil faktisk sige, det er mere det, man er bange for det, man ser, det fremmede, ik-

ke? Jeg kender en del. Min gamle kollega var biseksuel, hende snakkede jeg rigtig godt

med, og jeg har en af mine gode venner, han er homoseksuel, så for mig er jeg mere,

hvad kan man sige, ikke udsat, men jeg ser det meget mere i min hverdag.”

Hamza fortæller, at han er noget mere tolerant end sin mor, men at det samtidig ikke er no-

get, han vil støtte:

”Jeg har det lidt mere large. Altså jeg vil ikke sige, jeg er en form for direkte fortaler for

det på nogen måde. Jeg ville heller ikke sige, jeg ville støtte det på nogen måde, det

ville jeg i hvert fald ikke. Men jeg har ikke noget imod det. Jeg kan sagtens have venner,

der er det. Jeg tænker ikke så meget over det for at være helt ærlig. Jeg synes lidt, det

må være op til folk selv, hvad de er, så længe det ikke går hen og direkte påvirker mig

på en eller anden måde, så har jeg det et eller andet sted fint med det.”

Selvbestemmelse i relation til valg af ægtefælle blandt 18-29-årig

Som nævnt indledningsvis i dette kapitel, er de ugifte unge blevet spurgt, hvor meget indfly-

delse, de tror, de får på valg af deres fremtidige ægtefælle, mens de unge, som er gift, er

blevet spurgt, hvor meget indflydelse, de selv havde på valg af ægtefælle. Endvidere er de

ugifte respondenter blevet spurgt, om de tror, at deres familie vil vælge en ægtefælle til dem

mod deres vilje. Nedenfor gennemgås svarfordelingerne på de tre nævnte spørgsmål:

TABEL 4.2.4

I hvilken grad tror du, at din familie vil give dig lov til at vælge, hvem du gifter dig med?

(18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 967)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1049)

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 442)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 368)

100

Total

Pct. (n = 2826)

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som det fremgår af ovenstående tabel, tror 93-94% af majoritetsetniske unge ’i høj grad’, at

deres familie vil give dem lov til at vælge, hvem de gifter sig med, mens det gælder for 75-

77% af de minoritetsetniske unge. Andelen, der ’i nogen grad’ tror det, er omvendt betydeligt

større blandt de minoritetsetniske unge, mens andelen, der ’slet ikke’ tror det, er nogenlunde

lige stor for alle fire grupper (3-4%). Endelig ses det, at der er lidt flere af de minoritetsetni-

ske unge, som i mindre grad tror det, eller som er i tvivl.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

De minoritetsetniske unge tror altså i mindre grad, at deres familie vil give dem frihed til at

vælge, hvem vil de gifte sig med, sammenlignet med de majoritetsetniske unge. Der ses imid-

lertid ikke de store forskelle i forhold til køn på dette spørgsmål.

De respondenter, som har svaret, at deres familie kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ vil give

dem lov til at vælge, hvem de vil gifte sig med, er efterfølgende blevet spurgt, om de tror, at

deres familie vil vælge en fremtidig partner eller ægtefælle til dem mod deres vilje.

TABEL 4.2.5

Tror du, at din familie vælger en fremtidig partner eller ægtefælle til dig imod din vilje?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 226)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 239)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,007

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 29)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 21)

100

Total

Pct. (n = 515)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist i Tabel 4.2.5 ovenfor, tror langt de fleste – på tværs af køn og etnicitet – ikke, at

deres familie vælger en fremtidig partner eller ægtefælle imod deres vilje. Der ses dog et lille

mindretal på 2-3 % af de minoritetsetniske unge, der tror at deres familie vil vælge en frem-

tidig partner eller ægtefælle til dem mod deres vilje det, ligesom der er flere af de minori-

tetsetniske unge, der er i tvivl.

Blandt de unge mellem 18 og 29 år, som er gift, ses følgende svarfordeling på spørgsmålet: ”I

hvilken grad føler du, at din familie har givet dig lov til at vælge din nuværende ægtefælle?”:

TABEL 4.2.6

I hvilken grad føler du, at din familie har givet dig lov til at vælge din nuværende ægtefælle?

Kvinder med ikke- Mænd med ikke-

Kvinder med

Mænd med dansk

vestlig oprindelse vestlig oprindelse dansk eller vestlig eller vestlig op-

oprindelse

rindelse

Pct. (n = 329)

100

Pct. (n = 184)

100

Pct. (n = 39)

100

Pct. (n = 33)

100

Total

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Pct. (n =

585)

100

P-værdi = 0,009

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Også her fremgår det, at størstedelen af de unge ’i høj grad’ oplever, at deres familie har

givet dem lov til at vælge deres nuværende ægtefælle. Andelen er højere blandt de majori-

tetsetniske kvinder (93 %) og mænd (88 %), end den er blandt de minoritetsetniske kvinder

(84 %) og mænd (79 %). Det er dog samtidig værd at bemærke den relativt høje andel af ma-

joritetsetniske mænd og kvinder, der ’slet ikke’ føler det. En mulig forklaring på dette forhold

kan være, at de ikke har oplevet det som relevant eller nødvendigt at skulle spørge deres

familie om lov til at vælge deres ægtefælle, hvorfor de svarer ’slet ikke’ på spørgsmålet.

Svarfordelingerne kunne således tyde på, at en del af informanterne har forstået spørgsmålet

på denne måde, da alle de majoritetsetniske unge og størstedelen af de minoritetsetniske

unge, der har svaret ’slet ikke’, efterfølgende svarer ’nej’ på det opfølgende spørgsmål om,

hvorvidt deres familie har valgt en ægtefælle til dem mod deres vilje.

Selvbestemmelse i relation til valg af ægtefælle blandt 15-17-årige

Også blandt de 15-17-årige tror hovedparten af de unge, at deres familie ’i høj grad’ vil give

dem lov til selv at vælge, hvem de vil gifte sig med. Og i lighed med det billede, der tegner sig

for de 18-29-årige, ses det, at andelen, som tror, at de kun ’i nogen grad’ vil få lov til selv at

vælge, hvem de vil gifte sig med, er højere blandt de minoritetsetniske kvinder (22 %) og de

minoritetsetniske mænd (18 %) sammenlignet med de majoritetsetniske kvinder (7 %) og de

majoritetsetniske mænd (9 %). Se Bilag 3, Tabel 3.3 og 3.4.

Selvbestemmelse i relation til valg af ægtefælle – forældrenes perspektiv

Overordnet giver de interviewede minoritetsetniske forældre udtryk for, at det er vigtigt for

dem, at deres børn finder sig en god fremtidig ægtefælle. Når der spørges ind til, hvad der

forstås ved en ’god ægtefælle’ lægger forældrene typisk vægt på, at vedkommende skal have

et arbejde eller en god uddannelse, og at vedkommende skal være et godt menneske, som

behandler deres søn/datter ordentligt. Herudover fremhæver flere, at vedkommende skal

være en god muslim, og at det vil være en fordel, hvis deres kommende svigersøn eller -

datter har samme kulturelle/etniske baggrund som dem selv.

Overordnet kan man sige, at hovedparten af forældrene er meget engagerede i, hvem deres

børn bliver gift med. Der er ingen af forældrene, som mener, at unge skal gifte sig med en

person, hvis de ikke selv ønsker det. Men derudover er der forskellige måder og forskellige

grader af, hvor stor indflydelse forældrene har/har haft på deres børns fremtidige ægtefælle.

De fleste af forældrene udtrykker, at deres børn selv bestemmer, hvem de vil giftes med, og

at flere oplever, at der er sket en forandring i forhold til tidligere. Samira, som er mor til 4

børn i alderen 21-32 fortæller eksempelvis, at tiderne har ændret sig, og at hun ikke kan be-

stemme over sine børns valg af ægtefælle:

Det gælder 93% af de minoritetsetniske unge og 100% af de majoritetsetniske unge. Svarfordelin-

gerne på dette opfølgende spørgsmål er ikke taget med i rapporten, fordi antallet af respondenter er

lavt og forskellene ikke mellem grupperne ikke er signifikante.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

”Ja, jeg ikke siger til mine børn: ’Du er ung, og jeg vil gerne have, du gifter mig med

ham og ham’. Nej, de bestemmer selv. Jeg har læst i psykologbøger, og så har jeg væ-

ret i Afghanistan. Da stod der i bøgerne noget andet. Tiderne skifter. Fx jeg er 58, det er

50 år siden, ikke ligesom nu. Jeg kan ikke tvinge mine børn, ligesom det var.”

For Farid, som er far til tre børn i alderen 16-25 år, er det vigtigste, at hans døtres fremtidige

mænd har et arbejde:

”De bestemmer selv. Hvis det er god mand og arbejder, selvom han ikke er muslimsk, er

dansker, pakistansk. Det er ikke vigtigt. Jeg er ligeglad, om han kommer fra Europa el-

ler Amerika. Men hvis det er en god mand, har arbejde, hvis hun bliver glad med ham.”

Ajda, der er mor til to børn i alderen 24-28, fortæller, at hendes datter selv må vælge sin

kommende mand, men at familien skal godkende ham, før de bliver gift:

”Hun finder. Også vi skal kende [ham]. Forældre skal kende. Hvem er han? Hvad laver

han? Hvem er hans forældre? Hvem er hans familie? Hvor bor han, hvor i Danmark eller

hvor andet land? Fordi vi spørger, mange spørgsmål til ham. Og så bagefter hun skal

blive gift med ham.”

Ajda fortæller også, at hendes datter ville giftes med en mand, men at Ajda ikke syntes om

det, fordi han ikke var under uddannelse og dermed måske ville få svært ved af finde arbejde:

”Det er ca. en måned og hun snakkede ikke med mig. Jeg sagt til hende… ’måske du bli-

ver gift sammen med ham efter to år, og så efter tre år, du bliver skilt. Bagefter du si-

ger din mand: Jeg har arbejde, du har ikke arbejde. Jeg går arbejde hver dag. ”

Andre forældre fortæller, at de er blevet kontaktet af familier med henblik på at arrangere et

ægteskab med deres datter/døtre, men at der er vigtigt, at døtrene også selv er med på det.

Fatima, som er mor til syv børn i alderen 25-36 år, fortæller eksempelvis, at der er en familie,

som viser interesse for hendes datter, men at datteren selv skal sige ja, før hun kan giftes

med manden:

”Jeg kender noget familie, der bor i Dubai. De har en dreng, en afghaner, der bor her [i

Danmark]. De er lige kommet og spurgt, om eventuelt han kan komme og fri til vores

datter. Vi ved det ikke, vi giver ikke svar endnu, men vi får se... Flere gange de kommer,

de spørger min datters mand. Hvis min datter siger ja, jeg siger okay.”

Endelig giver flere af forældrene udtryk for, at deres religiøse og kulturelle baggrund spiller

en betydelig rolle i relation til valg af ægtefælle. Nogle af forældrene fortæller, at de synes

det er vigtigt, at deres børn bliver gift med en person, der har samme kulturelle baggrund,

mens det for andre er mere vigtigt, at vedkommende har samme religiøse overbevisning.

Farida, som er mor til fire børn i alderen 11-25 år, fortæller eksempelvis, at det ikke har be-

tydning for hende, hvilken kulturel baggrund hendes datters kommende ægtefælle har, men

at det er vigtigt, at personen enten er muslim eller konverterer til Islam:

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

”Det eneste problem, der kan være, om de kan konvertere eller er muslimer. Hvis det er

en dansk, de må gerne konverteres til islam, så vi har ikke noget imod, at de er fra an-

dre lande.”

Marwa, som er mor til tre børn i alderen 17-24 år, fortæller ligeledes, at hendes datter meget

gerne må gifte sig med en dansk mand, så længe han er muslim eller konverterer:

”Jeg elsker, og beder om hele tiden, at min datter giftes med en dansk mand. Fordi jeg

synes, at danske mænd har jo en større respekt for ægteskab end arabiske mænd. Jeg

har selv oplevet det med en arabisk mænd, og jeg synes, det er grimt, og det skal min

datter ikke prøve. Og det er hun også imod. Hun siger: ’Det skal være en anden natio-

nalitet end arabisk mand, ellers gifter jeg mig heller ikke’… [men] altså, hvis han skal

være dansker, så skal han være en muslim.”

Selvbestemmelse i relation til valg af ægtefælle – de unges perspektiv

Stort set alle de interviewede unge fortæller, at det er vigtigt for deres forældre, at de bliver

gift, og at deres forældre samtidig har en holdning til, hvem de gifter sig med. Det er dog

forskelligt, hvor meget de unge oplever, at forældrene vil bestemme, ligesom det ifølge de

unge er forskelligt, hvor stor indflydelse forældrene reelt har. Der er flere af de unge, som

fortæller, at deres forældre har en holdning til, hvem de skal giftes med, men at det jo i sid-

ste ende er dem selv, der bestemmer. De unge påpeger endvidere, at kultur og religion spil-

ler en væsentlig rolle for deres forældre i forhold til de unges valg af fremtidig ægtefælle.

Ifølge flere af de unge vil det være skamfuldt for deres familie, hvis de ikke bliver gift, og flere

af de unge har på denne baggrund oplevet et større eller mindre pres. Nadia på 22 år fortæl-

ler eksempelvis, at hendes mor klart forventer, at hun bliver gift og får børn en dag, og derfor

bliver moderen også irriteret, når Nadia ikke vil gå med til andres bryllupper:

”Så bliver hun sådan helt irriteret, sådan helt: ’Hvis du aldrig vil med mig til bryllup,

hvordan skal mødrene se dig, og hvordan vil du nogensinde blive gift?’ Og jeg står bare

og tænker: ’Hvad fanden snakker du om?’ og sådan. ’Ja, hvis du aldrig kommer med til

bryllupperne, hvordan skulle du nogensinde blive gift, fordi alle sønnernes mødre kan jo

ikke se dig.’ Og jeg er sådan der: ’Mor, jeg har ikke tænkt mig at blive gift gennem dig.

Jeg skal nok selv finde min mand’. Og så kan jeg faktisk huske, at min far, han kommer,

nærmest løbende ud og er sådan helt ’Gift, hvad? Gift, hvad snakker du om? Gift nu?

Hun er...’ Altså jeg tror ikke, jeg var meget mere end... Jeg var ikke over 16.”

Samtidig fortæller flere af de interviewede unge, at deres forældre gerne ser, at de finder

sammen med én, der har samme kulturelle baggrund. Enaya, som er 22 år, siger fx:

”Jeg tror, når man er kommet hertil fra et andet land, så ser man helst, at ens børn fin-

der sig nogle inden for samme kulturelle baggrund. Og det kan jeg jo godt forstå, fordi

man jo gerne vil beholde kulturen indenfor familien. Mine forældre, de snakker begge

to flydende dansk. Men for dem er det også rart at kunne snakke arabisk med den

kommende svigersøn. Én man ligesom kan dele kultur med, og som forstår deres kultur.

Så for dem har det en, hvad kan man sige, større betydning. Men vi har jo altid sagt til

dem, at når man er flyttet til et andet land, et mere multikulturelt land, så er sandsyn-

ligheden for, at man finder nogen indenfor samme kulturelle baggrund jo meget lille,

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

og så skal man jo være åben og accepterende over for andre. Men 100%, de ser helst,

at man finder nogen inden for samme kulturelle baggrund.”

For enkelte af de interviewede unge, er presset og kravene til ægtefællens etniske og religiø-

se baggrund større. Ieisha på 20 år fortæller eksempelvis, at hun ikke må blive gift med en

dansk mand – heller ikke selvom han konverterer til islam:

”De vil både have, at han skal være muslim, men også, at han skal være arabisk. Så hvis

jeg fx kom med en dansk mand og sagde: ’Jamen, han er altså muslim, han er konver-

teret’, så ville de stadig ikke acceptere det, fordi de gerne vil have en arabisk mand…

Det er bare et must, fordi de gerne vil have, at man fører det arabiske videre. Det er og-

så, ifølge den kultur, altid manden, der fører etniciteten videre. Så lad os nu sige, at

hvis min far var arabisk og min mor, hun var dansk, så ville man altid sige, at man var

araber, fordi det kunne godt være, at ens mor var dansk, men ens far er araber, så det

er det, man går efter…Det er både kulturmæssigt og religiøst fordi ifølge mine foræl-

dre, ifølge islam, der er det manden, der fører religionen videre. Og man vil gerne føre

den muslimske tro med sig, så en muslimsk pige skal altid gifte sig med en muslimsk

mand, men en muslimsk mand må godt gifte sig med en enten kristen eller jødisk kvin-

de.”

Endelig er der enkelte af de interviewede unge, som har været udsat for deciderede forsøg

på tvangsægteskab. Sana på 24 år fortæller

”Jeg har haft mange problemer med min familie. Og min far er psykisk syg, altså... Her

på det sidste har han presset meget på med ægteskab, fordi jeg har haft en kæreste i

nogle år, og min far er ikke tilfreds med, at jeg er sammen med en dansker, og at for-

holdet ikke har udviklet sig hurtigt, ligesom til ægteskab og sådan noget, som min far

ønsker. Så han har flere gange i løbet af de sidste par år forsøgt at komme med en an-

den partner til mig fra udlandet af, hvor jeg har været afvisende. Men nu her, der er

min far blevet meget aggressiv med det, at nu skulle det ske, og så truede han mig

med, at hvis jeg ikke gik med til det, så ville han slå mig ihjel og sådan nogle ting… Altså

det vigtigste for min far er, at der sker et ægteskab hurtigt, og at jeg hurtigt får børn og

sådan noget... At jeg kommer under kontrol, ifølge ham, altså, at der er en mand, der

holder styr på mig, ikke?... Det handler om hans stolthed. Om hvordan familien ser på

ham, fordi jeg er jo hans datter. Altså han føler, at jeg gør vores del af familien til grin

ved, at jeg er snart 25 år, og jeg ikke er gift endnu, og jeg har en dansk kæreste.”

Også Elias på 18 år fortæller, at han forældre forsøgte at gifte ham væk, da han var 16-17 år,

men at det aldrig blev til mere:

”De sagde hele tiden, at jeg skulle giftes med en palæstinenser. Og der var et tidspunkt

min mors venindes datter var der meget ofte og lige prøvede lidt at få os sammen, men

det gik ikke så godt... Jeg tog til fester og sådan noget og levede lidt dobbeltliv. Så kom

jeg hjem, så var der den her pige på min alder, der lavede mad til mig. Det var rimelig

underligt. Jeg blev meget irriteret, fordi jeg synes, det er virkelig sådan... Ja, det er bare

en virkelig dårlig attitude mod kvinder.”

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

4.3 Holdninger til sex før ægteskab og belysning af mødomsmyten

Det er veldokumenteret, at holdninger til særligt kvinders seksualitet er omdrejningspunkt

for en del af den negative sociale kontrol, der bliver udøvet, og at det i nogle familier er for-

bundet med skam og anses som et betydeligt problem i relation til familiens omdømme og

ære, hvis en kvinde har sex før ægteskab.

Centralt i denne sammenhæng står ofte forestil-

linger om den kvindelige ’mødom’, herunder idéen om, at kvinder med en ’intakt’ mødom

altid bløder ved første samleje. Dette selvom forskning viser, at ’mødommen’ eller kønskran-

sen, ikke er en ubrudt hinde i skeden, der kan sprænge, men derimod en elastisk slimhinde,

og at det reelt er under halvdelen af alle kvinder, der bløder ved første samleje.

Holdninger og forestillinger, der understøtter kontrol med kvinders seksualitet, kommer ikke

kun fra forældre eller ældre familiemedlemmer. Som vist i undersøgelsen Ung i 2011, er der

også en betydelig andel af minoritetsetniske unge, som selv tilslutter sig holdninger, der kan

være med til at understøtte en sådan kontrol. Blandt de adspurgte unge i Ung i 2011 svarede

mere end 2 ud af 3 minoritetsetniske unge mellem 15 og 20 år således, at de synes, det er

vigtigt, at en pige har sin ’mødom’, når hun bliver gift. Til sammenligning gjaldt dette for 2-3

% af de majoritetsetniske unge i samme aldersgruppe.

Med henblik på at opdatere og udvide den eksisterende viden om de ovennævnte forhold,

har denne undersøgelse også haft fokus på at belyse de unges holdning til spørgsmålet om,

hvorvidt de mener, at en pige skal vente med at have sex, til hun bliver gift. Derudover er der

stillet en række spørgsmål, som har til formål at belyse omfanget og karakteren af ’mø-

domsmyten’, herunder det pres, som nogle kvinder kan føle i forhold til at bløde under første

samleje. De unge i undersøgelsen er derfor blevet spurgt:

•

Synes du, at det er vigtigt, at en pige venter med at have sex, til hun bliver gift?

[til ugifte kvinder:] Er du bange for ikke at bløde ved det første samleje, efter du er

blevet gift?

[til gifte kvinder:] Var du bange for ikke at bløde under første samleje, da du blev

gift?

[til ugifte mænd:] Er det vigtigt for dig, at din fremtidige ægtefælle bløder under før-

ste samleje, efter I er blevet gift?

[til gifte mænd]: Var det vigtigt for dig, at din ægtefælle blødte under første samleje,

da I blev gift?

Svarfordelingerne på disse spørgsmål gennemgås og analyseres i det følgende afsnit.

Als Research (2011, 2014a), Etnisk Ung (2014), Etnisk Konsulentteam (2010); Maïa Consult (2009)

van Moorst et. al (2012); Cook og Dickens (2009), Fabricius (2018)

Als Research (2011)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Holdninger til sex før ægteskab blandt 18-29-årige

På spørgsmålet om, hvorvidt de unge synes, at ’det er vigtigt, at en pige venter med at have

sex, til hun bliver gift’, ses der en betydelig forskel i svarfordelingerne fordelt på etnisk oprin-

delse.

Blandt de minoritetsetniske unge er det 37 % af kvinderne og 29 % af mændene, som synes

der et vigtigt, at en pige venter med at have sex, til hun bliver gift, mens dette til sammenlig-

ning gælder for 3 % af de majoritetsetniske kvinder og 2 % af de minoritetsetniske mænd.

Endvidere er det en forholdsvis stor andel af de minoritetsetniske unge, som er i tvivl (16-

19%) eller som ikke ønsker at svare på spørgsmålet (5-6 %).

Der ses ikke umiddelbart væsentlige kønsforskelle blandt de majoritetsetniske unge, hvor-

imod det blandt de minoritetsetniske unge særligt er kvinderne, som synes, det er vigtigt

(37% mod 29 %).

TABEL 4.3.1

Synes du, det er vigtigt, at en pige venter med at have sex til hun bliver gift?

(18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Regressionsanalysen på spørgsmålet ”Synes du, at det er vigtigt, at en pige venter med at

have sex til hun bliver gift?” viser, at køn og etnisk oprindelse fortsat har stor og signifikant

betydning, når der kontrolleres for betydningen af en række andre faktorer.

Endvidere viser analysen, at sandsynligheden for at mene, at en pige bør vente med sex til

hun bliver gift, er signifikant større blandt de unge som selv er gift; blandt de unge, som er

religiøse, og blandt de unge, som oplever, at hensynet til deres families ære har stor betyd-

ning for, hvad de må i deres hverdag.

Endelig viser analysen, at alder ligeledes har en betydning. De 18-29-årige unge er således

signifikant mere tilbøjelige end de 15-17-årige til at mene, at en pige bør vente med sex, til

hun bliver gift (se Bilag 4, Tabel 4.4).

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Frygt for ikke at bløde ved første samleje med ægtefælle blandt 18-29-årige kvinder

På spørgsmålet ”Er du bange for ikke at bløde ved første samleje, efter du er blevet gift?”

svarer de ugifte kvinder mellem 18 og 29 år, som følger:

TABEL 4.3.2

Er du bange for ikke at bløde ved det første samleje, efter du er blevet gift?"

(18-29-årige)

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 967)

100

Kvinder med dansk eller

vestlig oprindelse

Pct. (n = 442)

100

Total

Pct. (n = 1409)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist i Tabel 4.3.2, er der blandt de minoritetsetniske kvinder et mindretal på 6 %, som er

bange for ikke at bløde, mens 10 % er usikre og 8 % ikke ønsker at svare spørgsmålet. Til

sammenligning er ingen af de majoritetsetniske kvinder bange (0 %), mens 3 % er usikre og 2

% ikke ønsker at svare.

Selvom det overordnet er positivt, at et flertal på 76 % af de minoritetsetniske kvinder ikke er

bange for dette, så er der fortsat grund til at bekymre sig om trivslen blandt det mindretal,

som er bange for ikke at bløde ved det første samleje med deres kommende ægtefælle. De

ugifte kvinder, som er bange, er således også stærkt overrepræsenterede i højrisiko- og mel-

lemrisikogruppen for mistrivsel (se Bilag 2, Tabel 2.3).

De unge, som er gift, er ligeledes blevet spurgt ind til frygten for ikke at bløde ved første sam-

leje efter at være blevet gift:

TABEL 4.3.3

Var du bange for ikke at bløde under første samleje, da du blev gift? (18-29-årige)

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,120

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Kvinder med ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 329)

100

Kvinder med dansk eller

vestlig oprindelse

Pct. (n = 39)

100

Total

Pct. (n = 368)

100

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Her svarer langt størstedelen af de gifte unge kvinder ligeledes, at de ikke var bange for ikke

at bløde under første samleje, da de blev gift. Som vist i Tabel 4.3.3 ovenfor gælder dette for

henholdsvis 76 % af de minoritetsetniske kvinder og 92 % af de majoritetsetniske kvinder,

hvilket er på niveau med andelene blandt de ugifte kvinder.

Blandt de gifte kvinder ligger andelen, der var bange for ikke at bløde i forbindelse med deres

første samleje med ægtefællen, på hhv. 11 % blandt de minoritetsetniske kvinder og 3 %

blandt de majoritetsetniske kvinder.

Holdning til om ægtefællen bløder ved første samleje blandt 18-29-årige mænd

De ugifte mænd er tilsvarene blevet spurgt, om det er vigtigt for dem, at deres fremtidige

ægtefælle bløder under første samleje.

Svarfordelingen fremgår af tabel 4.3.4 nedenfor:

TABEL 4.3.4

Er det vigtigt for dig, at din fremtidige ægtefælle bløder under første samleje, efter I er

blevet gift? (18-29-årige)

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Mænd med ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1049)

100

Mænd med dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 368)

100

Total

Pct. (n = 1417)

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist, ses der også blandt de ugifte mænd en væsentlig forskel i svarfordelingen i forhold

til etnisk oprindelse. Mens 8 % af de minoritetsetniske mænd synes, at det er vigtigt for dem,

så gælder det for 0 % af de majoritetsetniske mænd.

Endvidere ses det, at andelen, som direkte giver udtryk for, at det ikke er vigtigt, er markant

mindre blandt de minoritetsetniske unge mænd (71%) sammenlignet med 94% af de majori-

tetsetniske unge mænd.

Også på dette spørgsmål ses en sammenhæng med trivsel. De unge, som ikke ønsker at svare

på dette spørgsmål, er således overrepræsenterede i højrisikogruppen for mistrivsel (se Bilag

2, Tabel 2.4).

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Tilsvarende er de gifte mænd blevet spurgt, om det var vigtigt for dem, at deres ægtefælle

blødte under første samleje, efter at de blev gift:

TABEL 4.3.5

Var det vigtigt for dig, at din ægtefælle blødte under første samleje, da I blev gift? (18-

29-årige)

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Mænd med ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 184)

100

Mænd med dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 33)

100

Total

Pct. (n = 217)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist i tabel 4.3.5, er der igen betydelig og signifikant forskel på svarfordelingen blandt

hhv. de minoritetsetniske og de majoritetsetniske mænd. Mens 15 % af de gifte minoritets-

etniske mænd synes, det var vigtigt, og 56 % har den modsatte opfattelse, så er det ingen

(0%) af de majoritetsetniske mænd, som synes, det var vigtigt, mens et betydeligt større fler-

tal på 85 % ikke synes, det var vigtigt.

Holdninger til sex før ægteskab og mødomsmyten blandt 15-17-årige

På spørgsmålet om, hvorvidt en pige bør vente med at have sex, til hun bliver gift, er der 44

% af de minoritetsetniske kvinder, 29 % af de minoritetsetniske mænd og 2-3 % af de majori-

tetsetniske unge mellem 15-17 år, der mener dette (se Bilag 3, Tabel 3.5). Denne fordeling

ligger omtrent på niveau med fordelingen blandt de 18-29-årige.

Andelen af minoritetsetniske kvinder, som ikke er bange for ikke at bløde ved første samleje,

efter at de er blevet gift, er dog mindre blandt de 15-17-årige minoritetsetniske kvinder (57

%) end blandt de 18-29-årige minoritetsetniske kvinder (76 %). Tilsvarende er der lidt flere,

der er bange (8%), i tvivl (23 %), og som ikke ønsker at svare (11 %) blandt de 15-17-årige

sammenlignet med de 18-29-årige.

I forhold til om det er vigtigt for de unge minoritetsetniske 15-17-årige mænd, at deres frem-

tidige ægtefælle bløder under første samleje, ses samme mønster. Der er færre, som ikke

synes, det er vigtigt (52 %) blandt de 15-17-årige sammenlignet med de 18-29-årige. Om-

vendt er der flere, som synes, det er vigtigt (13 %), er i tvivl (25 %), og som ikke ønsker at

svare (10 %)

Sex før ægteskab og belysning af mødomsmyten – de unges perspektiv

Flere af de interviewede minoritetsetniske kvinder fortæller, at mødommen har haft en be-

tydning i deres ungdom og har påvirket reglerne for, hvad de må og ikke må. Herunder ikke

mindst, at (forestillinger om) mødommen har haft betydning for forskellen mellem de regler,

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

som har været gjort gældende over for dem, i modsætning til de regler, som har været gjort

gældende over for deres brødre.

Ieisha (20 år) fortæller fx, at hun først og fremmest skal passe på sin mødom, fordi hun er en

pige:

”Det er mest fordi, jeg er en pige… Altså min mor, hun fandt ud af på et tidspunkt, at

jeg brugte tamponer, og det var sådan: ’Nej, det gør ugifte kvinder ikke’. Jeg tror, hun

troede, at man ville få taget sin mødom af det på en eller anden måde”

Ieisha fortæller også, at der var mange ting, hun ikke måtte, som hendes brødre godt måtte,

fordi hendes far var bange for, at de andre fyre ville gøre hende noget:

”Jamen igen, det er fordi at jeg er en pige, fordi det var ikke noget problem med mine

brødre. Min far, han blev ved med at sige til mig: ’Jeg ved godt, du er en god pige’ og

sådan noget, altså han stolede på mig, sagde han, men jeg er ret sikker på, at han tro-

ede, at fyrene ville gøre et eller andet”

Tara på 20 år fortæller, at hun ikke måtte være sammen med venner af det modsatte køn af

hensyn til familiens ære, fordi folk så ville tro, at hun havde sex med dem:

”Meget tarveligt sagt, så tror jeg, at de har en opfattelse af, at hvis man som pige, der

hænger ud med mange fyre, så bliver hun betragtet som en luder, og så vil alle andre

familier osv. også tale om denne her pige, der også bare hænger ud med drenge… For

eksempel blev min søster fanget i at have en ven fra børnehaven, som var en dreng, og

det var de ret sure over, og de sagde, hun ikke skulle have noget med ham at gøre."

Også de øvrige informanter fortæller, at det især er de unge kvinder som begrænses i deres

seksualitet og i forhold til, om de må have sex før ægteskab, mens det ikke i samme omfang

er tilfældet for de unge mænd. Elias på 18 år fortæller eksempelvis:

”Det gælder for mere, hvis en kvinde har mistet sin mødom, end hvis drengen havde for

eksempel… Det var ikke noget, de sagde til os [drenge], at vi gerne måtte [have sex før

ægteskab], men det er noget, de ikke ville blive sure over, hvis de fandt ud af."

Til gengæld har Elias oplevet, at det for hans søsters vedkommende udløste en voldsom reak-

tion, da hans far fik at vide, at søsteren havde mistet sin mødom – selvom det ikke passede:

”Hun kom sammen med en dansk dreng, og vores mor hjalp hende med at dække for

det. Så skulle han konverteres, og han gik igennem et meget langt forløb… og efter

nogle måneder blev min søster træt af at vente, og hun ville gerne gøre noget, og så

blev min mor meget sur på hende og gik ind til min far og sagde, at hans datter ikke var

en pige mere, og hun havde mistet sin mødom, hvilket var en løgn. Så gik han bare ind

og gik amok på hende.”

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

4.4 Selvbestemmelse i relation til valg af uddannelse

Tidligere undersøgelser viser, at minoritetsetniske unge på en række parametre er bagud i

forhold til uddannelse sammenlignet med majoritetsetniske unge. Dette gælder fx i forhold

til andelen af unge, som starter på en ungdomsuddannelse, andelen af unge, som har afslut-

tet en kompetencegivende uddannelse som 30-årige samt i forhold til karaktergennemsnit

ved folkeskolens afgangsprøver.

Samtidig viser en undersøgelse af SFI om Etniske minoritetsunge i Danmark, at minoritetset-

niske forældre faktisk har højere uddannelsesmæssige forventninger til deres børn end de

majoritetsetniske forældre.

At minoritetsetniske forældre har høje ambitioner i forhold til

deres børns uddannelse, kan være positivt, og kan have været medvirkende til, at minori-

tetsetniske unge igennem de seneste årtier har gjort store fremskridt i det danske uddannel-

sessystem. Omvendt kan de høje ambitioner – særligt hvis disse ambitioner ikke afspejler de

unges faglige niveau og ikke bliver fulgt op af den nødvendige faglige støtte – medføre ureali-

stiske forventninger og lægge et stort pres på de unge. Når man ser på omfanget og karakte-

ren af negativ social kontrol, er det på denne baggrund også relevant at se på de unges mu-

ligheder for selv at kunne vælge, hvad de ønsker at uddanne sig til.

I undersøgelsen Ung i 2011 svarede langt hovedparten af de minoritetsetniske unge mellem

15 og 20 år (88-89 %), at de enten helt selv bestemmer, eller at deres egne ønsker betyder

mest for deres valg af uddannelse sammenlignet med 98 % blandt de majoritetsetniske unge.

Et mindretal på 9 % af de minoritetsetniske unge svarede, at familien og de selv bestemmer

lige meget, mens 2 % angav, at familien bestemmer mest eller helt.

Som det fremgår af kapitel 3, viser selvbestemmelsesindekset for de 18-29-årige i denne

undersøgelse, at et mindretal på 9 % af de minoritetsetniske unge i alderen 18-29 år, oplever

begrænset selvbestemmelse i forhold til valg af uddannelse og venner, sammenlignet med 2

% blandt de majoritetsetniske unge. Andelene er lidt større blandt de 15-17-årige. Her er det

12 % af de minoritetsetniske unge mænd og 10 % af de minoritetsetniske unge kvinder, som

oplever begrænset selvbestemmelse i relation til valg af uddannelse og venner, sammenlig-

net med henholdsvis 4 % af de majoritetsetniske mænd og 8 % af de majoritetsetniske kvin-

der.

I dette afsnit gennemgås resultaterne for de spørgsmål i indekset, som omhandler uddannel-

se. De unge, som er i gang med, eller har færdiggjort en uddannelse efter grundskolen, er

blevet spurgt:

•

I hvilken grad oplever du, at din familie har givet dig lov til selv at vælge din uddan-

nelse?

Tilsvarende er de unge, som ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse efter

grundskolen, blevet spurgt:

•

I hvilken grad tror du, at du selv må bestemme din uddannelse?

Danmarks Statistik (2017) og SFI (2017)

SFI (2017)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Selvbestemmelse i relation til valg af uddannelse blandt 18-29-årige

TABEL 4.4.1

I hvilken grad oplever du, at din familie har givet dig lov til selv at vælge din uddannel-

se? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1176)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1082)

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 460)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 375)

100

Total

Pct. (n = 3093)

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist i tabel 4.4.1, oplever langt størstedelen af de unge, som er i gang med eller har af-

sluttet en uddannelse efter grundskolen, at de ’i høj grad’ har fået lov til selv at vælge deres

uddannelse. Andelen, som ’i nogen grad’ oplever det, er dog noget højere blandt de minori-

tetsetniske unge (11 %) sammenlignet med de majoritetsetniske unge (6 %), ligesom der er

ganske få procent af de minoritetsetniske unge, som oplever det ’i mindre grad’ eller ’slet

ikke’. Sammenlignes tabel 4.4.1 med tabel 4.4.2, som viser svarfordelingen blandt de unge,

som ikke er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse efter grundskolen, ses det, at de

sidstnævnte unge umiddelbart oplever et større pres, end de unge, som allerede er i gang

med eller har færdiggjort en uddannelse. Der skal dog tages forbehold for det lave antal re-

spondenter i den nederste tabel (n=164), som heller ikke gør det muligt at kommentere på

eventuelle forskelle i relation til køn og etnisk oprindelse.

TABEL 4.4.2

I hvilken grad tror du, at du selv må bestemme dit valg af uddannelse? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 60)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 78)

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,539

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 12)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 14)

100

Total

Pct. (n = 164)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Selvbestemmelse i relation til valg af uddannelse blandt de 15-17-årige

Når vi ser på de 15-17-årige, som er i gang med eller har færdiggjort en uddannelse efter

grundskolen, tegner der sig et sammenligneligt billede, som blandt de 18-29-årige. Her svarer

97 % af de minoritetsetniske unge og 98-99 % af de majoritetsetniske unge, at de ’i høj grad’

eller ’i nogen grad’ oplever, at deres familie har givet dem lov til selv at vælge uddannelse.

Forskellene mellem de etniske grupper er ikke statistisk signifikante.

Ser man til gengæld på de 15-17-årige, som ikke er i gang med eller har færdiggjort en ud-

dannelse efter grundskolen, er det et andet billede, der tegner sig. Her er det umiddelbart de

minoritetsetniske drenge, som oplever det største pres (79 % ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’),

mens de majoritetsetniske drenge er den gruppe, som oplever mindst pres (100 % ’i høj grad’

eller ’i nogen grad’). Omvendt ligger de minoritetsetniske og de majoritetsetniske kvinder

nogenlunde på niveau med 95-96 %, som tror det ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’.

Selvbestemmelse i relation til valg af uddannelse - forældrenes perspektiv

At størstedelen af de unge oplever, at de i høj grad selv har fået lov at vælge deres uddannel-

se kommer også til udtryk i de kvalitative interview. Størstedelen af forældrene fortæller, at

det er meget vigtigt for dem, at deres børn får en uddannelse, men at børnene selv må væl-

ge, hvilken uddannelse de tager.

Et eksempel er Farida, som er mor til 4 børn i alderen 11-25 år. Hun fortæller, at det er me-

get vigtigt for hende, at hendes børn tager en uddannelse, fordi de har muligheden – en mu-

lighed hun ikke selv havde:

Tolk: ”Det betyder rigtig meget for hende, fordi hun sammenligner med sig selv. Hun

havde ikke den mulighed, da hun boede i Libanon. Ikke mulighed for at tage den her

uddannelse, hvor uddannelse, de kostede rigtig meget. ..Men når det er en mulighed

for dem, og det er gratis. Selvfølgelig hun vil bakke op. Det betyder rigtig meget for

hende, at hendes børn tager en uddannelse. De kan stå på deres egne [ben] og kan kla-

re sig selv. Og de kan komme videre i deres liv.”

For størstedelen af forældrene er det vigtigste altså, at de unge får en uddannelse, så de kan

lære at klare sig selv. Flere af forældrene fortæller dog også, at de har nogle ønsker og for-

ventninger til deres børns uddannelse, men at det i sidste ende er op til de unge selv. Kaja,

som er mor til fire børn i alderen 2-21, fortæller fx, at hun vejleder sine børn i hvilken uddan-

nelse, der er god at tage, men at det er dem selv, der bestemmer i sidste ende:

”Vi fortæller om, hvad for en uddannelse, der er den bedste at tage, men det er deres

eget valg, og jeg kan ikke tvinge dem. De må selv bestemme, bare ikke sidde hjemme

og ikke lave noget.”

Flere af forældrene fortæller også, at de i første omgang har haft høje forventninger til deres

børns uddannelse, men at de med tiden har accepteret, at de unge har andre ønsker eller

ambitioner.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Farida fortæller fx, at hun gerne ville have, at hendes børn tog en høj uddannelse, men at

hendes ønsker lå over niveauet for den ene datter, hvilket hun har accepteret:

Tolk: ”Hun vil rigtig gerne [have, at] hendes børn tager en høj uddannelse, men fx hen-

des datter valgte socialrådgiveruddannelsen. Det er det, hun kan, det er hendes niveau,

og hun kan godt lide det. Så det accepterer hun også. De har selv valgt deres egen ud-

dannelse.”

En enkelt af forældrene fortæller, at hendes søn ikke selv fik lov at vælge sin uddannelse på

grund af hendes tidligere mand. Marwa, som er mor til tre børn i alderen 17-24 år, fortæller

således, at hendes eksmand tvang deres søn til at læse til læge eller farmaceut, men at hen-

des børn selv har fået lov til at bestemme, efter at hun er gået fra sin mand:

”Deres far, i tiden hvor vi har været sammen, har tvunget dem faktisk, den ældste, min

afdøde søn, at læse til enten at arbejde i apotek eller læge. Det ville han ikke. Fordi han

var mere, altså, mekaniker. Hans interesse. Og så siger jeg til ham, lad ham være, lad

ham bestemme selv. Nej, han var imod ham hele tiden. Hele tiden, med alt. Men efter

da vi gik fra ham, så har jeg givet mine børn, altså, deres frihed til at vælge hvad de har

lyst til.”

Selvbestemmelse i relation til valg af uddannelse – de unges perspektiv

De unge giver ligeledes udtryk for, at uddannelse har været et vigtigt element i deres opdra-

gelse. Størstedelen af de unge giver udtryk for, at deres forældre har gået meget op i uddan-

nelse, men at det er forskelligt, hvad forældrene har lagt vægt på i forhold til uddannelse.

Nadia på 22 år fortæller eksempelvis om sin fars syn på uddannelse:

”I hans verden, så er det det med at gå og spilde sin tid. Han har lidt svært ved, at vi al-

le sammen fx gerne vil tage sabbatår og sådan noget. Han har ikke forbudt os det, han

har sagt sin mening meget højt og tydeligt, men ja igen i sidste ende, så er det vores

eget valg. Altså noget han har haft meget svært med, det er fx det faktum, at jeg har

skiftet uddannelse fire gange. Det er jo så fjernt fra hans verden. I hans verden, så er

det jo bare, find et eller andet og bliv færdig, og så har du en sikkerhed.”

Nadia er ikke den eneste af de interviewede unge, som har følt sig mere eller mindre presset

til at skulle vælge og færdiggøre deres uddannelse hurtigere, end de selv har følt sig klar til.

Ligeledes fremgår det af de gennemførte interview, at de unge har valgt forskellige copng-

strategier i relation hertil.

Ezma på 28 år fortæller eksempelvis, at hun i en periode holdt orlov fra sit studie, hvilket hun

holdt hemmeligt over for sin far. Hver morgen i halvandet år stod hun således op og lod som

om, hun tog i skole.

Farens ønske om, at hun skal tage en fin uddannelse, har Ezma oplevet som et stort pres,

hvilket har været medvirkende til, at hun nu er sygemeldt med stress. Hun fortæller:

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

”Jeg fik min depression under uddannelsen. Men sådan noget med at holde pause eller

et eller andet, det gør man ikke. Så jeg var også meget, altså min far, han er også me-

get temperamentsfuld, så jeg var også bange, når jeg kom hjem. Hvis jeg skulle til ek-

samen, så var jeg vildt bange for at dumpe på grund af ham, i stedet for at være ked af

det på mine egne vegne, ikke? Og der er jo vel et pres fra andre på dem [forældrene]. ”

Hovedparten af de øvrige interviewede unge har dog i modsætning til Ezma oplevet en for-

holdsvis stor frihed i forhold til, hvilken uddannelse, de har valgt.

Flere af de unge fortæller, at deres forældre har haft en forhåbning om og opfordret dem til

at tage lange og gode uddannelser såsom advokat, ingeniør eller læge, men at de med tiden

har accepteret, at de unge har andre ønsker og ambitioner.

Førnævnte Nadia på 22 år fortæller eksempelvis, at hendes far nok havde håbet, at hans

børn tog sig nogle prestigefyldte uddannelser, men at han med tiden har accepteret de valg,

som børnene har truffet:

”På et eller andet tidspunkt, selvfølgelig havde han den der drøm med, at vi alle sam-

men skulle have en totalhøj uddannelse, men det har aldrig været noget, vi skulle. Så

man kan sige, da vi var yngre, så pressede han os lidt den vej… Men han fandt jo meget

hurtigt ud af, at vi var alle sammen meget mere til det samfundsfaglige og sociale, så

det faldt han hurtigt til ro med."

4.5 Religionsfrihed

Siden indførelsen af grundloven i 1849 har borgere i Danmark haft trosfrihed. Endvidere har

Danmark tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis artikel 9 giver ret

til frihed for tanke, samvittighed og religion, herunder retten til at skifte religion eller overbe-

visning.

I relation til unge under 18 år fremhæver Børnekonventionen dog samtidig forældrenes ret til

at handle på barnets vegne, hvorefter staten skal respektere forældrenes ret til at yde pas-

sende vejledning og støtte til barnet ved udøvelsen af rettighederne, hvilket gentages speci-

fikt i artikel 14, stk. 2 om barnets ret til tankefrihed, samvittigheds- og religionsfrihed, uden

at det dog uddybes nærmere, hvad der menes hermed. På den anden side peger Børnekon-

ventionens artikel 2 på, at barnet og familien kan have hver deres private overbevisninger, da

bestemmelsen påbyder staterne at respektere både barnets og forældrenes religiøse, politi-

ske eller anden anskuelse.

EMRK: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81462

Institut for Menneskerettigheder (2017)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

I det omfang forældre eller andre begrænser unges religionsfrihed på en måde, som over-

træder de nævnte rettigheder, kan der tales om en negativ form for social kontrol.

Tidligere undersøgelser af negativ social kontrol har kun i begrænset omfang belyst unges

oplevelser af selvbestemmelse i forhold til religionsfrihed. I rapporten Kønsroller og social

kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund konkluderes det dog, at minoritets-

etniske unge udsættes for former for social kontrol, som begrænser deres trosfrihed, ligesom

religiøst tilhørsforhold kan udgøre en central faktor, når det gælder legitimering af negativ

social kontrol. Flere af de muslimske informanter i undersøgelsen fra 2014 henviser således

til islam eller til Koranen, når de skal forklare, hvorfor den sociale kontrol udøves – eller hvor-

for den bør udøves.

Endvidere fremgår det af undersøgelsen Ung i 2011, at unge med muslimsk baggrund på en

række områder er mere udsatte for negativ social kontrol end unge uden muslimsk bag-

grund.

Imidlertid mangler der fortsat viden om karakteren og udbredelsen af negativ social kontrol i

relation til religionsfrihed – både blandt unge med muslimsk baggrund og blandt unge med

andre religiøse baggrunde.

I dette afsnit belyses de unges selvbestemmelse i forhold til religion og religionsfrihed på

baggrund af følgende spørgsmål:

•

I hvilken grad tror du, at din familie ville acceptere, at du valgte en anden religion

end deres?

I hvilken grad oplever du, at du selv må vælge, om du vil gå med tørklæde eller anden

religiøs hovedbeklædning?

•

Endvidere har vi spurgt de unge mænd:

•

I hvilken grad oplever du, at kvinderne i din familie selv kan vælge, om de vil bære

tørklæde eller anden religiøs hovedbeklædning?

Religionsfrihed blandt 18-29-årige

Som illustreret i tabel 4.5.1. nedenfor, viser resultaterne af denne undersøgelse, at mange

unge i Danmark oplever begrænset selvbestemmelse, når det kommer til religionsfrihed.

Dette gælder særligt blandt de minoritetsetniske unge, hvor det samlet set er halvdelen, der

tror, at deres familie kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ ville acceptere det, hvis de valgte en

anden religion end familiens.

Als Research (2014a)

Als Research (2011)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Ligeledes er det værd at bemærke, at der også blandt de majoritetsetniske unge er et bety-

deligt mindretal (17-18 %), som tror, at deres familie kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ ville

acceptere dette. I forlængelse heraf må det således konstateres, at oplevelsen af begrænset

religionsfrihed er relativt udbredt blandt unge i Danmark – herunder særligt blandt minori-

tetsetniske unge:

TABEL 4.5.1

I hvilken grad tror du, at din familie ville acceptere, at du valgte en anden religion end

deres? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1048)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 957)

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 333)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 217)

100

Total

Pct. (n = 2555)

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Forskellen i relation til etnisk oprindelse kommer tydeligst til udtryk i relation til andelen, der

tror, at deres familie ’slet ikke’ ville kunne acceptere, hvis de valgte en anden religion. Dette

gælder samlet set for 29 % af de minoritetsetniske unge, mens det tilsvarende gælder for 5 %

blandt de majoritetsetniske unge.

Det fremgår ydermere af regressionsanalysen på spørgsmålet ”I hvilken grad tror du, at din

familie ville acceptere, at du valgte en anden religion end deres?”, at køn og etnisk oprindelse

fortsat har stor og signifikant betydning, når der kontrolleres for andre faktorer. Analysen

viser også, at sandsynligheden for at tro, at ens familie vil acceptere, hvis man valgte en an-

den religion end deres, er signifikant mindre blandt de unge, som er religiøse, samt unge, der

oplever, at hensynet til deres families ære har stor betydning for, hvad de må i deres hverdag

(se Bilag 4, Tabel 4.5).

Religionsfrihed blandt de 15-17-årige

I forhold til de 15-17-årige, tegner der sig et billede, som ligner ovenstående. Her ligger ande-

len, som oplever, at deres familie ’slet ikke’ ville acceptere det, hvis de valgte en anden reli-

gion, på 31 % blandt de minoritetsetniske unge og 6 % blandt de majoritetsetniske unge (Se

Bilag 3, Tabel 3.10).

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Religionsfrihed – forældrenes perspektiv

Størstedelen af de interviewede minoritetsetniske forældre beskriver sig selv som religiøse –

i større eller mindre grad. Flere af dem fortæller, at religion spiller en vigtig rolle i deres liv,

og at det derfor også ville være meget svært, hvis deres børn fravalgte deres religion.

Et eksempel er Farida, som er mor til fire børn i alderen 11-25 år, som (gennem tolk) fortæl-

ler, at det ville være meget svært for hende, hvis hendes datter fravalgte islam:

Tolk: ”Det er også svært at acceptere for hende [Farida]. Hvad kan hun gøre? Hun kan

ikke slå dem ihjel, hun kan ikke banke dem, hun kan ikke gøre noget, men det ville være

rigtig svært. Det håber, hun inderligt ikke, at det sker. Men det er rigtig svært at accep-

tere.”

Farida fortæller endvidere, at hvis hendes datter fravalgte islam ville hun stoppe med at tale

til hende i en periode:

Tolk: ”Det eneste, hun kan gøre er, at hun ikke vil snakke med hende. Fordi som mor,

efter et stykke tid [måske], men i starten vil hun ikke snakke med hende, ja. Hendes kød

og blod, det er lidt svært… Det vil være rigtig svært at overtale i de perioder, hvor man

lige er gået til noget nyt, så man kan ikke overtale dem, men stadigvæk vil hun prøve,

men det bliver rigtig svært. Måske i starten vil hun ikke tale med hende, men efter ti år,

så kommer de ’mor, undskyld’.”

Kaja, som er mor til fire børn i alderen 2-21 år, fortæller, at hun også ville blive meget skuf-

fet, hvis hendes børn fravalgte islam, men at de jo selv må bestemme, hvis de er blevet 18 år:

”Jeg ville være meget sur og ked af. Jeg kan fortælle dem, at det her, det er en fejl. Jeg

vil ikke have, I gør det. Men når de er over 18, når de ved, hvad det er, så er det deres

eget. Så de må selv betale prisen senere i deres fremtid, når de dør.”

Omvendt fortæller Jale, der er mor til to børn i alderen 16-17 år, at hun ikke selv er praktise-

rende muslim, men at hun har været nervøs for sin søn, fordi han er blevet mere religiøs:

”Det er svært med islam. Der er mange fortolkninger mellem dem, [og] der er rigtig far-

lige fortolkninger af det. Derfor vi har haft en rigtig lang snak med ham om det, hver

eneste ting, han hører herfra eller derfra, han skal komme og snakke om det med os.

Selvom jeg er ikke praktiserende, men jeg kan godt finde ud af det snakke sammen.”

Religionsfrihed – de unges perspektiv

Det er forskelligt, hvor stor en rolle religionen spiller hos de interviewede unge og deres fami-

lie. Nogle af de unge kommer fra hjem, hvor forældrene er meget religiøse, mens andre

kommer fra hjem, hvor religion spiller en mindre rolle. Enkelte af de unge betegner deres

forældre som ’ateister’. De fleste af de interviewede unge kommer dog fra relativt religiøse

familier og beskriver, at deres forældre gerne ser, at de praktiserer deres religion mere end

de gør, uden at de dog nødvendigvis oplever det som et stort pres.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Et eksempel er Enaya på 22 år, der betegner sig selv som havende tendens til at være ’agno-

stiker’:

”Vi er jo alle sammen blevet opdraget til at bede ligesom dem, men det har jeg ikke

gjort i mange år. Så på den måde er vores holdninger forskellige… De så jo gerne, at vi

gjorde det. Når man er religiøs muslim, så tror man jo på livet efter døden, og de går

selvfølgelig meget op i at være gode mennesker, forstået på den måde, at man så ef-

terfølgende kan komme i himlen, og den holdning har jeg selvfølgelig stor respekt for.

Men jeg er bare typen, der lever i nuet og gør de ting, jeg ligesom føler mig tilpas i.”

Elias på 18 år fortæller i modsætning til de andre unge, at han har oplevet et stort pres fra sin

forældres side i forhold til hans religiøse overbevisning. Han betegner sig selv som ateist, og

fortæller, at han holdte det skjult for sine forældre, men at det en dag kom frem, da han var

til lægen:

”Jeg var til lægen, da jeg var meget ung, 13 år, og blev diagnosticeret med depression.

Og de ville gerne håndtere det ved at kalde min mor ind og sige, at din depression kan

skyldes den kulturelle forskel mellem mig og min muslimske familie, fordi jeg er ateist.

Så fandt min mor ud af, at jeg var ateist af lægen, som snakkede lidt for meget...

Lige da det skete, var det meget kaotisk i hjemmet og [min mor lavede] sådan djævle-

uddrivelse, altså på mig… Men min far fandt aldrig ud af det, og min mor bildte sig selv

ind, at jeg var muslim. Så indtil jeg var 18, så troede hun bare, jeg var muslim. ”

Selvom de øvrige unge ikke – ligesom Elias – har oplevet et stort pres fra deres forældres

side, så fortæller størstedelen af de interviewede unge, at de tror, deres familie ville have

svært ved at acceptere, hvis de åbent fravalgte deres religion.

Selvbestemmelse i forhold til tørklæde og religiøs hovedbeklædning blandt 18-29-årige

Mens der kan dokumenteres en betydelig udbredelse af begrænset selvbestemmelse i relati-

on til det overordnede spørgsmål om religionsfrihed, så gør det samme sig ikke gældende i

relation til spørgsmålet om tørklæde eller anden religiøs hovedbeklædning:

TABEL 4.5.2

I hvilken grad oplever du, at du selv må vælge, om du vil gå med tørklæde eller anden

religiøs hovedbeklædning? (18-29-årige)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Kvinder med ikke-vestlig oprindelse

Pct. (n = 225)

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Som vist i tabel 4.5.2 ovenfor svarer 85 % af de minoritetsetniske kvinder, som går med tør-

klæde eller anden religiøs hovedbeklædning, at de ’i høj grad’ selv må vælge, om de ønsker

dette.

Samtidig er der kun få procent, som kun ’mindre grad’ (1 %) eller ’slet ikke’ (2 %) selv

må vælge, om de vil gå med tørklæde eller anden religiøs hovedbeklædning. Endvidere er

undersøgelsens mandlige respondenter blevet spurgt, i hvilken grad de oplever, at kvinderne

i deres familie kan vælge, om de vil gå med tørklæde eller religiøs beklædning:

TABEL 4.5.3.

I hvilken grad oplever du, at kvinderne i din familie selv kan vælge, om de vil bære tør-

klæde eller anden religiøs hovedbeklædning? (18-29-årige)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,144

Mænd med ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1251)

100

Mænd med dansk eller

vestlig oprindelse

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 1654)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der 3 ud af 4 unge mænd – på tværs af etnicitet –

som ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ oplever, at kvinderne i deres familie selv kan vælge, om

de vil gå med tørklæde eller anden religiøs hovedbeklædning, mens et mindretal (7-8 %) op-

lever, at kvinderne ’slet ikke’ selv må bestemme.

Det er endvidere interessant, at der ikke er væsentlig eller signifikant forskel på svarfordelin-

gen blandt henholdsvis de minoritetsetniske og de majoritetsetniske mænd, i betragtning af,

at der er 21 % af de minoritetsetniske kvinder og ingen (0 %) af de majoritetsetniske kvinder,

som svarer, at de går med tørklæde eller anden religiøs hovedbeklædning. At der på trods af

dette forhold er en del majoritetsetniske mænd, som ’slet ikke’ oplever det, kan muligvis

tolkes som om, at kvinderne ikke får lov selv at bestemme, fordi det ikke ville blive accepte-

ret, hvis de valgte at gå med tørklæde eller anden religiøs beklædning.

Tabel 4.5.2 viser alene fordelingen blandt minoritetsetniske kvinder, der har svaret, at de går med

tørklæde eller anden hovedbeklædning. Antallet af observationer i de øvrige grupper er for lavt til at

vise vægtede andele (n= 18 blandt minoritetsetniske mænd og n=1 blandt majoritetsetniske kvinder).

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Selvbestemmelse ift. tørklæde og religiøs hovedbeklædning blandt de 15-17-årige

Blandt de 15-17-årige er det ligeledes 21 % af de minoritetsetniske kvinder, som går med

tørklæde. Også blandt de 15-17-årige minoritetsetniske kvinder oplever størstedelen

(83 %), at de ’i høj grad’ selv må vælge. Der er dog fortsat et mindretal, som oplever, at de

kun ’i nogen grad’ (11 %) eller ’i mindre grad’ (3 %) selv må bestemme (se Bilag 3, Tabel 3.11).

På spørgsmålet om, hvorvidt de oplever, at kvinderne i deres familie selv kan vælge, om de

må gå med tørklæde eller anden religiøs hovedbeklædning, ligner svarfordelingen blandt de

15-17-årige mænd den fordeling, der ses blandt de 18-29-årige mænd (se Bilag 3, Tabel 3.12).

Selvbestemmelse ift. tørklæde og religiøs hovedbeklædning – forældrenes perspektiv

I de kvalitative interview, er der flere af forældrene, som fortæller, at deres døtre går med

tørklæde. De gør dog alle opmærksom på, at det har været døtrenes eget valg, om de vil gå

med tørklæde eller ej. Marwa, som er mor til tre børn i alderen 17-24 år, fortæller fx:

”Ja. Hun har jo selv valgt at gå med tørklæde, da hun var i 1. klasse. Og så der… Jeg

stadig huske, der var sådan varmeste tid vi har jo haft, og når hun kommer, så hun var

simpelthen så helt rød i ansigtet. Jeg har sagt det, ved du hvad, du har en hel uge,

mandag til fredag, at prøve det. Hvis du kan godt lide det, så er det helt okay, det er

helt op til dig. Det er fordi mine forældre, har ikke tvunget mig til at have tørklæde på,

det har jeg selv valgt.”

Kaja, som er mor til fire børn i alderen 2-21 år, fortæller, at hendes datter ikke går med tør-

klæde, fordi hendes mand er imod brug af tørklæde, men at hendes sønner presser på, for at

deres søster går med tørklæde:

”Nej, vi har ikke snakket om det. Men nogle gange mine sønner siger det [til min dat-

ter]: ’Hvorfor går ikke med tørklæde, du skal overholde reglerne, du skal ikke høre efter

faren’. Jeg siger, jeg skal nok spørge, men det kan være, din far måske en dag siger

okay. Vi skal ikke skændes om det.”

Farida, som er mor til fire børn i alderen 11-25 år, fortæller, at hun i første omgang rådede

sin datter til at vente med at tage tørklæde på, men at datteren gjorde det alligevel. Nu slad-

rer folk så om, at hendes datter har smidt tørklædet:

Tolk: ”Hendes ældste datter har taget tørklædet af. Hun har besluttet at tage tørklædet

af efter ti år. Fordi i starten hun gik med tørklæde, og hun [Farida] rådede hende, det

skal hun ikke gøre, for det er for tidligt. For det gjorde hun [Farida] heller ikke. Hun be-

gyndte først, da hun var i 30'erne, og hendes datter begyndte at gå med tørklæde, da

hun var 16 år. Så det har hun også sagt til hende: "Det skal du ikke gøre. Lad være med

det. Det ser heller ikke pænt ud, den ene dag du tager tørklæde på, den anden dag du

tager af’. Men nu har datteren efter ti år taget sit tørklæde af, og så siger Farida, nu vil

mine andre døtre sige, at så kan folk se hende – i området vil de snakke om hende. Men

så siger Farida: ’Jeg er ligeglad om folk ser det. Det er hendes beslutning.’ Det vil hun

ikke tage sig af, hvad folk siger om hende. Men der har været gruppepres før. Før har

det været sådan, der var social kontrol på den måde, at alle i området skulle gå med

tørklæde. Ligesom folk snakker om hende, men lige nu hun har sagt. Nu hun er jo 26 år,

hendes datter, så hun er ligesom ligeglad, hvad de andre siger, og hvad de andre gør.”

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Selvbestemmelse ift. tørklæde og religiøs hovedbeklædning – de unges perspektiv

Tre af de interviewede unge kvinder bærer tørklæde. Alle tre kvinder fortæller, at det pri-

mært var deres forældres valg, at de skulle gå med tørklæde, men at de efterhånden har

vænnet sig til det. Enaya på 22 år fortæller, at hendes forældre havde indflydelse på, at hun

begyndte at gå med tørklæde, men at hun ikke har ønsket at tage det af, da det er blevet en

del af hendes identitet:

”Tørklædet er en del af min identitet, det er en del af mig. Og jeg synes ikke, det som

sådan sætter nogle begrænsninger for mig og de ting, jeg gerne vil. Netop fordi jeg ikke

lade det hæmme mig, forstået på den måde, at hvis jeg gerne vil gøre noget, så gør jeg

det. Jeg tænker ikke, hvad tænker folk i forhold til, at jeg har tørklædet på. Det er jeg li-

geglad med. Jeg er den, jeg er, og det er en del af min identitet, og man kan godt se

kvinden bag tørklædet. Det er jo ikke et problem, man ser jo det, man gerne vil se… Jeg

vil nok sige det sådan, at hvis jeg ikke var født i en muslimsk familie, så havde jeg for-

mentlig ikke have haft tørklæde, så man kan vel godt sige, de har haft noget at skulle

have sagt, da vi var yngre, men så kan man sige, at vi så senere har haft valget om at

tage det af, hvis man ikke følte, det var noget for en. Men ja, selvfølgelig, de har haft

indflydelse på, hvorvidt vi har taget tørklæde på eller ej. Men det har aldrig været

tvunget.”

Nadia på 22 år har oplevet, at hendes mor mere direkte og entydigt bestemte, at hun skulle

gå med tørklæde i en tidligere alder, end hun selv ønskede:

”Det er for at sige det lige ud, det var faktisk min mor, der sådan lidt halvt tvang mig.

Man kan sige, det blev påbudt… Jeg var da lidt irriteret over, at jeg skulle begynde at

gå med tørklæde. Og det var ikke altid jeg lige gjorde det, og sådan. Så blev min mor

også lidt irriteret: ’Hvorfor har du ikke tørklæde på i dag?’. Og så var jeg sådan ’Det har

jeg ikke lyst til!’. Men altså, det var aldrig sådan en slem ting for mig, at skulle gå med

tørklæde, så på et eller andet tidspunkt, så var jeg også sådan lidt: ’Hvorfor gør jeg det

egentlig ikke bare?’. Altså jeg var jo også indforstået med, at på et eller andet tids-

punkt, så ville jeg også gerne gå med det, fordi altså igen, hvis du er overbevist om, at

islam er det rigtige, så er du også lidt overbevist om, at du er nødt til sådan at følge de

regler, der så også er.”

Nadia fortæller også, at hendes søster har smidt tørklædet, og at hendes far har håndteret

det godt og har været forstående, men hendes mor er meget bekymret for, hvad andre folk

vil tænke, og derfor har valgt ikke at tale med søsteren i en periode:

”Min mor, hun reagerer lidt som man forventer. Hun snakker ikke rigtig med min store-

søster dagen i dag, hvor min far presser rigtig meget på, med altså sådan: ’Det er ikke i

orden. Det er stadig din datter, og vil du virkelig miste hende for altid? Og hvis du ikke

har et bånd til hende…’. Og så er min mor bare altså: ’Hvis hun ikke vil være muslim,

hvad er hun så? Og prøv at se hvordan hun går og ser ud? Og hvad siger folk ikke?’. Og

så er min far, han kan slet ikke tåle det der med: ’Hvad siger folk ikke?’. Der er han og-

så: "Hvad er vigtigst for dig? Og det kan godt være, at islam ikke er noget for hende i

dag, men hvis du slet ikke er der, så kan det være, det aldrig bliver noget for hende,

men hvis du i det mindste er der, så er der en mulighed for, at hun kan gå tilbage til

det, ikke?’.”

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Endelig fortæller Selda på 18 år, at det især var hendes forældres beslutning, at hun skulle

begynde at gå med tørklæde. Hun fortæller ligeledes, at hun er sikker på, at hendes forældre

ikke ville acceptere, hvis hun smed tørklædet, men at hun selv mener, at man godt kan være

en god muslim, uden at gå med et tørklæde. Selda oplever også, at det at gå med tørklæde

sætter nogle begrænsninger for hende:

”Mine forældre har også det der med, at du går med tørklæde: ’Det er nogle ting, du

ikke kan gøre. Hvis du gør det og det, så vil det ændre deres syn på dig. Så vil de døm-

me tørklædet, de vil ikke dømme dig’. Fx hvis jeg bliver set med en eller anden fyr ude

på en café, det første, folk vil sige, det er: ’Hun er tørklædepige, hvad har hun gang i?’

Jeg skal have respekt for det tørklæde, jeg går i. Det er sådan, det er. Nogle forældres

grænser kan komme på baggrund af det tørklæde.”

Som eksempler herpå fortæller Selda eksempelvis, at hun fx ikke kan ses med sine drenge-

venner, og at hun ikke må ikke arbejde i en ’7-Eleven’ eller på en benzintank, fordi ”det klæ-

der ikke en tørklædepige”.

4.6 Selvbestemmelse i relation til valg af venner

I dette afsnit præsenteres undersøgelsens resultater i relation til de spørgsmål, der belyser

unges selvbestemmelse i forhold til valg af venner.

De unges selvbestemmelse i forhold til venner er belyst med udgangspunkt i en række

spørgsmål, som enten er identiske med eller ligner spørgsmål, der er brugt i undersøgelsen

Ung i 2011. Denne undersøgelse viste blandt andet, at unge mellem 15 og 20 år generelt

oplever en stor frihed til at vælge egne venner. 95 % af de minoritetsetniske unge svarede

således, at de helt selv bestemmer, hvem de er venner med, eller at de selv bestemmer

mest, sammenlignet med 99 % af de majoritetsetniske unge. Dermed er andelene for ikke

selv at måtte vælge egne venner tilsvarende små. 2 % af de minoritetsetniske unge svarede

således, at familiens ønsker betyder ’mest’ eller ´alt´.

Nedenfor gennemgås denne undersøgelses resultater i relation til de følgende spørgsmål:

•

I hvilken grad oplever du, at din familie giver dig lov til at vælge dine venner?

Må du ses med venner af det modsatte køn, som ikke er i din familie?

I hvilken grad føler du, at du har frihed til at gøre de samme ting som dine jævnald-

rende kammerater af modsatte køn?

Selvbestemmelse i relation til valg af venner blandt 18-29-årige

Som det fremgår af tabel 4.6.1 nedenfor, oplever et stort flertal af de unge i denne undersø-

gelse en høj grad af frihed i forhold til selv at vælge deres venner (samlet set 93 %). Der er

dog et mindretal på 4 % af de minoritetsetniske kvinder og 5 % af de minoritetsetniske

mænd, som ’slet ikke’ oplever, at deres familie giver dem lov til selv at vælge deres venner.

Til sammenligning gælder dette 1 % blandt de majoritetsetniske unge.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 4.6.1

I hvilken grad oplever du, at din familie giver dig lov til at vælge dine venner?

(18-29-årige)

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at

svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

ikke-vestlig op-

rindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

Kvinder med

vestlig oprindelse dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 1251)

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Samtidig ses der en statistisk signifikant sammenhæng med trivsel på dette spørgsmål. Over-

ordnet trives de unge, som oplever det ’i høj grad’ eller ’i mindre grad’ bedre end resterende

grupper, da der her er flere i lavrisikogruppen og færre i højrisikogruppen for mistrivsel. Sær-

ligt de unge, som ikke ønsker at svare, er markant overrepræsenteret i højrisikogruppen (se

Bilag 2, Tabel 2.5).

Selvbestemmelse i relation til venner af det modsatte køn blandt 18-29-årige

På spørgsmålet ”Må du ses med venner af det modsatte køn, som ikke er i din familie?” sva-

rer et stort flertal af de unge ’ja’. Imidlertid ses der her en tydelig forskel i relation til både

etnisk oprindelse og køn, blandt de unge, som ikke svarer ’ja’. Blandt de minoritetsetniske

kvinder oplever 8 % således, at de ikke må ses med venner af det modsatte køn, som ikke er i

deres familie, mens 6 % er i tvivl og 4 % ikke ønsker at svare. Til sammenligning oplever 4 %

af de minoritetsetniske mænd, at de ikke må ses med venner af det modsatte køn, mens det

gælder for 0 % af de majoritetsetniske kvinder og 1 % af de majoritetsetniske mænd.

TABEL 4.6.2

Må du ses med venner af det modsatte køn, som ikke er i din familie? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

I relation til venner af det modsatte køn, er de unge herudover blevet spurgt: ”I hvilken grad

føler du, at du har frihed til at gøre de samme ting som dine jævnaldrende kammerater af

samme køn?”. Fordelingen på dette spørgsmål fremgår af tabel 4.6.3 nedenfor:

TABEL 4.6.3

I hvilken grad føler du, at du har frihed til at gøre de samme ting som dine jævnaldren-

de kammerater af modsatte køn? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Pct. (n = 3451)

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist i tabellen, ses der betydelige forskelle i fordelingen i relation til etnisk oprindelse,

ligesom der ses en betydelig kønsforskel blandt de minoritetsetniske unge.

Særligt de minoritetsetniske kvinder skiller sig negativt ud sammenlignet med de øvrige

grupper. Mens 9 ud af 10 majoritetsetniske unge oplever, at de ’i høj grad’ har frihed til at

gøre de samme ting, som deres jævnaldrende venner af modsatte køn, så gælder dette til

sammenligning for 3 ud af 4 minoritetsetniske mænd (74 %) og for blot 59 % af de minori-

tetsetniske kvinder. Tilsvarende er andelen af unge, som kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’

oplever den samme frihed som deres jævnaldrende af modsatte køn, betydeligt højere

blandt de minoritetsetniske kvinder (samlet 11 %) end blandt de minoritetsetniske mænd

(samlet 5 %) og de majoritetsetniske mænd og kvinder (begge 1 %).

Endvidere er det værd at bemærke, at der i relation til det ovenstående spørgsmål ses en klar

og signifikant sammenhæng med trivsel. De unge, som oplever, at de ikke har den samme

frihed som deres jævnaldrende, og som ikke ønsker at svare, er således markant overrepræ-

senteret i højrisikogruppen og mellemrisikogruppen for mistrivsel, når der sammenlignes

med fordelingen blandt de øvrige unge (se Bilag 2, Tabel 2.6).

Selvbestemmelse i relation til valg af venner blandt 15-17-årige

Når man ser på de 15-17-årige i relation til spørgsmålet om, i hvilken grad deres familie giver

dem lov til at vælge deres venner, ses det, at andelen som svarer ’i nogen grad’ er lidt højere

end blandt de 18-29-årige, ligesom færre svarer ’i høj grad’ (72-82%). Herudover er det værd

at bemærke, at der ikke er signifikant forskel på tværs af etnicitet blandt de 15-17-årige. Dis-

se forhold indikerer, at de unges frihed i forhold til valg af venner stiger med alderen, herun-

der især blandt de majoritetsetniske unge (se Bilag 3, Tabel 3.13, samt tabel 4.6.1 ovenfor).

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Når man ser på spørgsmålet om, hvorvidt de 15-17-årige må ses med venner at det modsatte

køn, er der lidt færre af de minoritetsetniske kvinder (74 %) og mænd (88%), som må dette

sammenlignet med andelene blandt de 18-29-årige. Særligt blandt de minoritetsetniske

kvinder, er der flere af de 15-17-årige, der indikerer, at de ikke må (12 %) eller er i tvivl (13 %)

på spørgsmålet (se Bilag 3, Tabel 3.14, samt Tabel 4.6.2 ovenfor).

I relation til spørgsmålet om hvorvidt man oplever frihed til at gøre de samme ting som

jævnaldrende kammerater af det modsatte køn, ses det, at de 15-17-årige også på dette om-

råde oplever en mindre grad af frihed end de 18-29-årige. Også blandt de 15-17-årige skiller

særligt de minoritetsetniske unge kvinder sig ud, ved at der blot er 36 %, der svarer, at de ’i

høj grad’ føler, at de har frihed til at gøre det samme som deres jævnaldrende kammerater.

Blandt de minoritetsetniske unge mænd oplever 55% at de ’i høj grad’ har samme frihed,

som deres jævnaldrende af modsatte køn, mens andelen ligger på 60 % blandt de majoritets-

etniske unge kvinder og på 73 % blandt de majoritetsetniske mænd.

Selvbestemmelse i relation til valg af venner – forældrenes perspektiv

At størstedelen af de unge i undersøgelsens kvantitative del oplever, at deres familie i høj

grad giver dem lov til at vælge deres venner, afspejler sig også i de kvalitative interview med

forældregenerationen.

Der er således ikke nogen af de interviewede forældre, der giver udtryk for, at de bestem-

mer, hvem deres børn må være venner med. Størstedelen af forældrene fortæller dog, at de

bekymrer sig for deres børn og derfor også går op i, hvem deres børn ses med.

Flere af forældrene pointerer, at det er meget vigtigt for dem, at deres børns venner er godt

selskab og har god indflydelse på deres børn. Samtidig fortæller flere af forældrene, at selv-

om det er vigtigt for dem, at de kender deres børns venner og omgangskreds, så bliver det

også sværere at holde styr på i takt med at børnene bliver ældre.

Kaja, som er mor til fire børn i alderen 3-21 år, fortæller eksempelvis, at hun ikke har nogen

særlige regler for, hvem hendes børn omgås - bare de ikke er kriminelle:

”Ikke noget specielt. Selvfølgelig jeg vil ikke have, de går sammen med nogle kriminelle

eller nogle, der laver nogle dårlige ting. Jeg vil selvfølgelig helst have, de kommer hjem

ved 12-1-tiden senest. Ikke mere end det. Det sker mest om aftenen, tingene. Selvfølge-

lig kan det også ske om dagen, fordi folk er helt, der er lyst, der er åbent, der er mange

mennesker. Men om natten, de kan finde på alt muligt, hvis de er sammen.”

Jale, som er mor til to sønner på 16-17 år, fortæller ligeledes, at hun gerne vil have styr på,

hvem hendes søn er sammen med, men at hun ikke kan kontrollere det:

”Jeg var altid ikke sådan direkte, men jeg skulle altid vide, hvem var de sammen med.

Helt i starten jeg var meget tryg, fordi jeg kendte dem, især med den lille søn, fordi dem

han var sammen med, de var i området, og vi kendte forældrene og hilste på hinanden.

Men nu jeg er meget bekymret for ham, fordi han har ændret sig, og han har det svært

med at give oplysninger på kammeraterne og vennerne, fordi han synes: ’Vi er vokset,

forældrene behøver ikke at kende dem og have telefonnumre.’.”

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

De fleste af de interviewede forældre accepterer også, at deres børn har venner af det mod-

satte køn – så længe forældrene kender dem.

Der er dog én af forældrene, som fortæller, at hun ikke vil acceptere, at hendes datter har

venner af det modsatte køn, men at hendes sønner godt må.

Iman, som er mor til tre børn i alderen 12-20 år, forklarer, at det er fordi, de bor i et samfund,

hvor det kan ’knække forældrene’, hvis der går rygter om deres datter:

”Hvis hun kommer sent hjem, hvis en som vi kender, træffer hende på gaden, hvis det

er en dreng. Så går han til sine forældre og fortæller dem det. Forældrene fortæller det

til deres nabo, som fortæller det til vores familie. Og så der bliver nogle rygter om min

datter… Konsekvenserne er, at det går ud over forældrene. De bliver knækket. Jeg har

sagt til dig, at vores samfund er lidt anderledes end jeres.”

Iman forklarer videre, at det kan gå ud over familiens ære, hvis hendes datter bliver set med

en fyr, og at dette er årsagen til, at der er forskel på, hvad hendes næsten jævnaldrende søn

og datter må. Hun fortæller endvidere, at hendes datter ikke må gå til fest, men at hun er

begyndt at tillade, at hendes søn tager ud og fester:

”Eksempelvis i forhold til fester og sådan noget, min datter deltager ikke i sådan noget.

Hun deltager i fødselsdage og bryllupper. Men hvis der er fest i skolen, og hun skal væ-

re der til kl. 2 om natten, så må hun ikke det. Min søn, han er ikke åben, han lyver. Jeg

spørger ham, hvor han skal hen, så siger han et sted, så er han et andet sted. I starten,

det har han gjort, indtil vi forstod hinanden. Jeg sagde til ham, det er forkert. Så be-

gyndte han at sige til mig, han vil gerne til det her sted. Så giver jeg ham mere tilladelse

til ham, så giver jeg ham mere mulighed for at gå ud og feste.”

Udover Iman, er der ikke nogen af forældrene i interviewene, som giver udtryk for, at der er

forskellige regler for drenge og piger.

Selvbestemmelse i relation til valg af venner – de unges perspektiv

Størstedelen af de interviewede unge giver udtryk for, at deres forældre har haft en holdning

til, hvem de var sammen med, og at det har været vigtigt for deres forældre, at deres venner

er godt selskab og har god indflydelse på dem. De unge giver dog forskellige eksempler på,

hvad deres forældre forstår ved ’gode’ venner, ligesom det også er forskelligt, hvor meget

betydning de unge tillægger forældrenes holdning. Selda på 18 år fortæller, at hendes far har

haft en holdning til, hvem hun er venner med, fordi han er bange for, at Seldas veninder, som

ikke går med tørklæde, vil kunne lokke hende til at tage tørklædet af:

”Min mor har ikke, men min far har lidt [en holdning til, hvem Selda må være venner

med]. Det er ikke fordi, han har noget imod det, men han er bange for, at hvis jeg lige-

som skulle blive snydt-agtigt. Det er sådan noget, han bilder sig selv ind. At hvis hun nu

kunne overtale mig til at tage tørklædet af og til at gøre nogle ting, som ikke er inden-

for vores traditioner. Så når jeg kommer med en eller anden ny veninde, der ikke har

tørklæde på, så kan de være sådan, hvem er det, hvor kender du hende fra, hvorfor

render du rundt med hende? Er hun en god pige? Pas på og sådan noget og sådan no-

get. Så han er meget påpasselig."

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Selda fortæller eksempelvis også, at hun ikke må ses med sine drengevenner for hendes for-

ældre af hensyn til familiens ære:

"Jeg har nogle venner, jeg mødes med, men jeg er meget påpasselig med, hvor jeg mø-

des med dem. Jeg sørger for, jeg ikke bliver set, i hvert fald ikke af indvandrere. Det er

ligegyldigt med andre, men bare generelt irakere, de skal ikke se mig med drenge, fordi

de vil tage det i en helt anden betragtning. Jeg vil blive dømt på det, de vil ikke tage det

som om, det bare er mine venner, de vil tage det som om det er mine kærester, måske.

Interviewer: ”Hvad vil konsekvensen så være?”

”Så kan det jo være det med at min fremtidsmand, det vil jo blive påvirket. Så er der ik-

ke nogle, der vil fri til mig, så det kan jo ligesom blokere for min fremtid, hvis man kan

sige det sådan."

Ezma på 28 år fortæller i modsætning til Selda, at hendes far ikke brød sig om, at hun havde

veninder, som bar tørklæde:

”Altså min far, han skulle kontrollere det hele. Han brød sig ikke om, at jeg skulle være

veninder med folk med tørklæde. (…) Fordi han er ateist, og synes han er klogere end

andre altså, det ved jeg ikke. Han respekterer bare ikke andre. Jeg kan huske, da folke-

skolen stoppede, så sagde han, at jeg ikke skulle være veninder med Katja og June me-

re. Fordi nu skulle jeg være mere moden og få nogle nye venskaber på gymnasiet. "

Endvidere er der flere af de unge, som fortæller, at der er forskel på de grænser og friheder,

de får i forhold til at vælge venner, afhængigt af om de kvinder eller mænd. Hamza på 23 år

fortæller fx, at der har været mange flere regler for hans søster, end der har været for ham

selv og hans brødre:

”De var også mere strikse overfor min søster, helt klart. Og hun fik jo ikke nær lov til li-

geså meget altså. Hun fik fx ikke lov til at gå ud med vennerne og det her med, at man

skulle bare lige til en eller anden overnatning hos veninden fra fredag til lørdag, fordi så

troede forældrene måske, at hun skulle i byen i stedet for eller et eller andet. Så det fik

hun jo ikke rigtig lov til på samme måde som drengene. Så der har været en forskelsbe-

handling der et eller andet sted. Og det har selvfølgelig også gjort noget i forhold til at,

ja, det har været nemmere ligesom at kunne have datteren og sådan have hende bag

fire vægge, og sådan fortælle hende, hvad hun skulle gøre, fordi så har hun jo så heller

ikke haft andre muligheder, kan man sige. Hvorimod drengene har haft meget større

armbevægelser og ja, ud og lave deres lort, kan man sige.”

Tara på 20 år fortæller også, at hun oplevede, at der i hendes kultur er stor forskel på hvor-

dan man opdrager piger og drenge, og at drenge generelt har langt flere friheder:

”Desværre så synes jeg, at drenge med anden etnisk baggrund har det mere frit. Deres

forældre holder ikke så meget øje med dem, hvilket jo også kan være godt, men jeg kan

også se, at det kan løbe lidt løbsk. Jeg gik i en ghettoskole, hvor mange af drengene fo-

retog sig dumme ting, stjal fra butikker og lavede rav i gaden, hvorimod pigerne var

meget stille og passede deres lektier og sådan.”

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Enkelte at de unge fortæller således, at de oplever, at der er stor forskel på unge kvinder og

mænds grænser og friheder. De fortæller, at der er flere regler for unge kvinder, og at unge

kvinder generelt bliver holdt ’i kortere snor’. Dette kommer blandt andet til udtryk ved, at de

unge kvinder i højere grad skal blive hjemme, lave deres lektier og deltage i de huslige pligter,

mens de unge mænd oplever større frihed til at gøre, hvad de vil i deres fritid. De unge for-

klarer i høj grad disse forskelle med kultur, traditionelle kønsroller, hensynet til familiens ære

og synet på mænd og kvinder.

4.7 Betydningen af familiens ære i relation til selvbestemmelse i hverdagen

En lang række faglige publikationer og kvalitative undersøgelser både i Danmark og internati-

onalt har beskæftiget sig med æresrelaterede konflikter og vold, herunder med sammen-

hængen mellem æresrelaterede kulturelle normer og begrænsninger af særligt kvinders fri-

hed i relation til valg af kæreste og ægtefælle mv.

Ikke mindst i de nordiske lande, er der gennem de seneste 10-15 år udgivet en række studier,

som på forskellig vis har afdækket æresområdet kvalitativt og har skabt mere viden om pro-

blemernes karakter, om kvinder og mænds roller og om erfaringerne med forskellige former

for sociale indsatser rettet imod dem.

Der er dog stadig tale om et gryende forskningsfelt, hvor der fortsat er begrænset viden på

en række områder. Eksempelvis er der fortsat begrænset kvantitativ viden om udbredelsen af

æresrelaterede normer og om dette forholds sammenhæng med omfanget af den oplevede

negative social kontrol.

I en dansk kontekst fandt undersøgelsen Ung i 2011, at omkring halvdelen af de minoritets-

etniske unge mellem 15 og 20 år oplevede, at hensynet til deres families ære betød ’alt’ eller

’meget’ for, hvad de måtte i deres hverdag. Til sammenligning gjaldt dette for 6 % af de ma-

joritetsetniske respondenter i undersøgelsen.

Endvidere har undersøgelsen Nydanske LGBT-personers levevilkår vist, at nydanske LGBT-

personer, der har oplevet at blive udsat for vold eller voldstrusler, typisk kommer fra familier,

hvor hensynet til familiens ære tillægges stor betydning, samt at volden typisk er af æresrela-

teret karakter.

Feltet er for bredt til at opsummere fyldestgørende i en fodnote. Her skal blot nævnes enkelte ud-

valgte referencer. I Danmark fx: Kragh (2010), Als Research (2014a, 2014b), Etnisk Ung (2014) og Fabri-

cius (2018). I Sverige fx: Eldén (2003); Schlytter (2009, 2010, 2011, 2016); Belfrage (2013) og Länssty-

relsen Östergötland (2011, 2014). I Norge fx: Wikan (2003), Bredal (2011, 2014). Internationale antolo-

gier fx Hossain og Welchman (2005) og Gill et. al. (2014).

Als Research (2011)

Als Research (2015)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Med henblik på at belyse omfanget og betydningen af æresrelaterede normer er de unge i

denne undersøgelse blevet spurgt:

•

Hvor meget betyder hensynet til familiens ære eller ry for, hvad du må i din hverdag?

Hvis du handler efter hensynet til din families ære eller ry, hvorfor gør du det?

Nedenfor præsenteres undersøgelsens resultater i relation til disse to spørgsmål.

Hensynet til familiens ære blandt de 18-29-årige

Som det er fremgået i en række af de kvalitative eksempler, som er præsenteret ovenfor, kan

hensynet til familiens ære og ry spille en væsentlig rolle i forhold til, hvad unge må og ikke

må for deres familie i deres hverdag. På spørgsmålet ”Hvor meget betyder hensynet til famili-

ens ære eller ry for, hvad du må i din hverdag?” ser fordelingen ud som følger:

TABEL 4.7.1

Hvor meget betyder hensynet til familiens ære eller ry for, hvad du må i din hverdag?

(18-29-årige)

Kvinder med ikke-

vestlig oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindelse

Pct. (n = 1251)

100

Kvinder med

Mænd med dansk

dansk eller vestlig eller vestlig oprin-

oprindelse

delse

Pct. (n = 481)

100

Pct. (n = 403)

100

Total

Alt

Meget

Noget

Lidt

Intet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Pct. (n =

3451)

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som det fremgår af tabel 4.7.1, ses der på dette spørgsmål først og fremmest en meget bety-

delig og signifikant forskel mellem svarfordelingerne blandt henholdsvis de minoritetsetniske

unge og de majoritetsetniske unge. Hensynet til familiens ære eller ry tillægges således langt

større betydning blandt de minoritetsetniske unge, end det er tilfældet blandt de majoritets-

etniske unge. Til gengæld ses der ikke de helt store kønsforskelle indenfor hver af de to grup-

per.

Samlet set oplever 25 % af de minoritetsetniske kvinder og 28 % af de minoritetsetniske

mænd mellem 18 og 29 år, at hensynet til deres families ære eller ry betyder ’alt’ (6-8 %) eller

’meget’ (19-20 %) for, hvad de må i deres hverdag. Til sammenligning gælder dette for samlet

set 2 % af de majoritetsetniske kvinder og 4 % af de majoritetsetniske mænd. En forskel på

mere end 20 procentpoint blandt både kvinder og mænd.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Regressionsanalysen af, hvorvidt man oplever, at hensynet til familiens ære eller ry betyder

’alt’ eller ’meget’ for, hvad man må i sin hverdag, viser, at der fortsat ses en signifikant og

markant forskel mellem de minoritetsetniske og majoritetsetniske unge, når der er kontrolle-

ret for betydningen af en række andre faktorer såsom alder, beskæftigelse, grad af religiøsi-

tet samt om respondenten bor i et område med en høj grad af beboere med indvandrerbag-

grund. Ligeledes ses der en sammenhæng med grad af religiøsitet. De unge som er religiøse

(score 1-3) er således signifikant mere tilbøjelige til at svare, at deres families ære eller ry

betyder ’alt’ eller ’meget’ for, hvad de må i deres hverdag sammenlignet med de ikke-

religiøse respondenter (se Bilag 4, Tabel 4.6).

Samtidig viser de gennemførte regressionsanalyser, at de unge, som oplever, at familiens

ære eller ry betyder ’meget’ eller ’alt’ for, hvad de må i deres hverdag, også er signifikant

mere tilbøjelige end de øvrige unge til at mene, at brødre er ansvarlige for deres søstres op-

førsel, og at piger bør vente med sex, til de bliver gift (se Bilag 4, Tabel 4.4 og 4.9).

Ligeledes er denne gruppe unge signifikant mere tilbøjelige til at svare, at deres familie ikke

ville acceptere, hvis de fik en kæreste af samme køn, samt til at svare, at de ikke må – eller

ikke tror, at de må – have en kæreste, før de bliver/blev gift (se Bilag 4, Tabel 4.1, 4.2 og 4.3).

Endelig er de unge, som oplever, at familiens ære betyder ’alt’ eller ’meget’, også mere tilbø-

jelige til kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ at fortælle deres familie sandheden om, hvad de

laver, når de ikke er hjemme (se Bilag 4, Tabel 4.8).

Med andre ord har de unge som oplever, at familiens ære betyder ’alt’ eller ’meget’, samlet

set en signifikant større sandsynlighed end andre unge for at have holdninger, der understøt-

ter negativ social kontrol; for selv at være underlagt forskellige typer af negativ social kontrol;

samt for at leve et dobbeltliv, hvor de ikke fortæller deres familie sandheden om, hvad de

foretager sig uden for hjemmet. Disse sammenhænge er for så vidt ikke overraskende – da

de er belyst i en række af de ovenfor nævnte kvalitative studier. Det er dog første gang, at

disse sammenhænge er dokumenteret statistisk på baggrund af et større kvantitativt datasæt

i en dansk sammenhæng.

Hensynet til familiens ære blandt de 15-17 -årige

De gennemførte regressionsanalyser er gennemført for den samlede gruppe af unge i under-

søgelsen (15-29 år). De ovenfor nævnte sammenhænge omkring de unge, der oplever, at

hensynet til familien ære betyder ’alt’ eller ’meget’ i forhold til, hvad de må i deres hverdag,

gælder således også for de unge mellem 15-17 år.

Forskellen er dog, at andelen af unge, som oplever, at hensynet til familiens ære betyder ’alt’

eller ’meget’, er signifikant højere blandt de 15-17-årige. Som vist i regressionsanalysen er de

18-29-årige unge således signifikant mindre tilbøjelige til at svare dette sammenlignet med

de 15-17-årige (se Bilag 4, Tabel 4.6).

Ses der alene på gruppen af 15-17-årige, svarer samlet set hver tredje minoritetsetniske unge

(33 %), at hensynet til deres familie betyder ’alt’ eller ’meget’ for, hvad de må i deres hver-

dag. Til sammenligning gælder dette for 10 % af de majoritetsetniske unge i samme alders-

gruppe – en forskel på 23 procentpoint.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Mens der således også blandt de 15-17-årige ses en signifikant og betydelig forskel mellem

de etniske grupper, så er det samtidig værd at bemærke, at der også blandt de majoritetset-

niske unge er væsentligt flere mellem 15 og 17 år end mellem 18 og 29 år, der oplever, at

familiens ære betyder ’alt’ eller ’meget’. Aldersforskellens betydning afspejler sig dermed på

tværs af etnisk oprindelse (se Bilag 3, Tabel 3.16)

Hvorfor handler 18-29-årige efter hensynet til deres families ære eller ry?

De unge, som ikke har svaret ’intet’ eller ’ved ikke’ til spørgsmålet om betydningen af famili-

ens ære, er endvidere blevet spurgt, hvorfor de handler efter familiens ære eller ry, hvis de

gør det:

TABEL 4.7.2

Hvis du handler efter hensynet til din families ære eller ry, hvorfor gør du det?

(18-29-årige, multiple-choice spørgsmål)

Jeg gør det for min egen skyld, fordi jeg

synes, det er vigtigt

Jeg gør det for at undgå de konsekvenser, en

overtrædelse kunne have for mig

Jeg gør det for at undgå de konsekvenser en

overtrædelse kunne have for andre

Jeg gør det, fordi min familie synes, det er

vigtigt

Jeg gør det, for at beskytte min familie mod

sladder

Andet

Total, pct.

Cases (fra survey)

Kvinder med Mænd med Kvinder Mænd med

ikke-vestlig ikke-vestlig med dansk dansk eller

oprindelse oprindelse eller vestlig

vestlig

oprindelse oprindelse

Pct.

135

795

141

752

133

119

135

114

Total

Pct.

135

1780

Som vist i figur 4.7.2 oplever størstedelen af de unge – på tværs af køn og etnisk oprindelse –

at den primære årsag til, at de handler efter familiens ære eller ry, er, at de gør det ’for min

egen skyld, fordi jeg synes, det er vigtigt’. Samlet set gælder dette for 62 % af de unge.

Den næstmest angivne årsag blandt de unge er, ’Jeg gør det for at beskytte min familie mod

sladder’ (26 %), efterfulgt af ’Jeg gør det, fordi min familie synes, det er vigtigt’ (16 %).

Endelig peger samlet set 11 % af de unge på, at de ’gør det for at undgå de konsekvenser, en

overtrædelse kunne have for mig’, mens 10 % ’gør det for at undgå de konsekvenser, en

overtrædelse kunne have for andre’.

Hvorfor handler 15-17-årige efter hensynet til deres families ære eller ry?

På spørgsmålet om, hvorfor de unge handler efter hensynet til deres families ære eller ry

(hvis de gør det), ses der ligeledes en forskel mellem fordelingen blandt de 15-17-årige og

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

fordelingen blandt de 18-29-årige. Blandt de 15-17-årige oplever knap halvdelen (49 %), at de

gør det for deres egen skyld, fordi de synes, det er vigtigt – mod 62 % blandt de 18-29-årige.

Omvendt er der en betydeligt højere andel af de 15-17-årige, som svarer, at de gør det, for at

undgå de konsekvenser en overtrædelse kunne have for dem selv (21 %) eller andre (15 %).

De tilsvarende andele blandt de 18-29-årige er således lavere (hhv. 11 % og 10%).

Samlet set kan det dermed både konstateres, at de 15-17-årige i betydeligt højere grad ople-

ver, at hensynet til deres families ære betyder ’alt’ eller ’meget’ for, hvad de må i deres hver-

dag, og at der samtidig er en større andel af de 15-17-årige, som frygter, at det vil have nega-

tive konsekvenser for dem selv eller andre, hvis de ikke handler efter familiens ære.

De former for negativ social kontrol, der hænger sammen med hensynet til familiens ære, er

dermed ikke alene mere udbredte blandt minoritetsetniske unge end blandt majoritetsetni-

ske unge. De er også mere udbredte blandt unge aldersgruppen 15-17 år end blandt unge i

aldersgruppen 18-29 år.

Hensynet til familiens ære eller ry – forældrenes perspektiv

At hensynet til familiens ære og ry har en betydning for, hvad en del af de minoritetsetniske

unge må i deres hverdag, afspejler sig ligeledes i kvalitative interview – særligt i interviewene

med de unge.

Blandt de interviewede forældre, er der kun få, som direkte adspurgt fortæller, at familiens

ære og ry har en betydning for, hvad deres egne børn må og ikke må. Flere af forældrene

taler mere generelt om sladder i familiens minoritetsetniske omgangskreds, men det er for-

skelligt, hvordan forældrene forholder sig til dette. En enkelt af de interviewede forældre

tillægger familiens ære stor betydning, og fortæller, at det kan knække familien, hvis der

spredes sladder om familien. Blandt de øvrige interviewede forældre er der i stedet flere, der

fremhæver, at de godt ved, at ’folk snakker’, men at de ikke gider at bekymre sig om det.

Farid, der er far til tre børn i alderen 16-25 år, fortæller eksempelvis:

”Jeg er ligeglad med de her mennesker. Jeg har mit eget liv. Det er mine døtre. Og det

er min kone og min søn. Jeg er ligeglad med, hvad andre siger, hvad de snakker om.”

Marwa, som er mor til tre børn i alderen 17-24 år, fortæller ligeledes, at der bliver sladret om

familien, hvis de gør noget uacceptabelt, men at hun ikke gider at bekymre sig om det:

”Jeg er ligeglad. Jeg er ligeglad, hvad de siger. Jeg synes, jeg går den vej, jeg synes, det

går for mig og mine børn. Altså jeg har også været med til, som sagt i starten, i mange

forskellige kvindeforeninger her i København. Men efter alle de der oplevelser med at

de snakker om, hvordan de opdrager deres børn, og hvordan de sladrer, så stopper

jeg.”

Interviewer: ”Sladrer?”

”Jamen det gør de jo, det gør de jo, fuldstændig! Det er også her. Så jeg holder mig væk

fra alle dem, der generer mit liv. De generer min dag. Det gider jeg ikke.”

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Det er dog ikke alle de interviewede forældre, der på samme måde er ’ligeglade’. Flere af

forældrene fortæller således, at det går dem på, når folk snakker. Farida, som er mor til fire

børn i alderen 11-25 år, bryder sig ikke om, at folk snakker. Hun fortæller endvidere, at det

set med hendes øjne ikke er i orden at sladre ifølge islam:

”Men alle mennesker, de kan jo ikke... Man bliver irriteret. Man kan ikke lide det. Det

må gud tage. Men det er også, jeg har det i min religion, som jeg tror på. I stedet for at

jeg går og taler om de andre, selvom jeg ser to mennesker [der] ulovligt sover sammen,

har været sammen, så må jeg ikke fortælle andre, hvad jeg har set. For det er det, jeg

går og tror på. Men desværre [er der] ikke nogen [der] praktiserer det. Folk snakker om

hinanden på den måde. Jeg siger bare… min gud ved, jeg ikke går og gør alt det.”

Kaja, som er mor til fire børn i alderen 2-21 år, fortæller, at hun gerne selv vil tillade, at hen-

des datter rejser med nogle venner, men at familien nok ser anderledes på det:

”Fx hvis min datter, hun vil rejse alene med nogle venner, det er okay med mig. Men

det kan godt være, hvis familien de opdager det, de kan være sådan: ’Hvordan det kan

være? Hun er en pige stadigvæk.’ Det kan godt give konsekvenser.”

Der er også én af forældrene, som fortæller, at hun bekymrer sig meget om, hvad andre tæn-

ker om familien. Som nævnt tidligere i dette afsnit, vil Iman, som er mor til tre børn i alderen

12-20 år, ikke acceptere, at hendes datter har venner af de modsatte køn, for hvis der er

nogen, der ser hende med en dreng, vil folk begynde og sladre, og de kan ende med at

’knække forældrene’.

Hensynet til familiens ære eller ry – de unges perspektiv

Det er ligeledes meget forskelligt, i hvor høj grad de unge i de kvalitative interview fortæller

om betydningen af familiens ære og ry, i forhold til hvad de må i deres hverdag. Nogle af de

unge fortæller, at familiens ære og ry betyder noget for deres forældre, men at det ikke er

noget, de selv går op i. Der er dog også én af de unge, som fortæller, at hun selv går meget

op i familiens ære og ry, og at der betyder meget for, hvordan hun lever i sin hverdag.

Blandt de unge, som fortæller, at familiens ære og ry betyder noget for forældrene – men

ikke for dem selv – er der flere, der fortæller, at de synes det er ’latterligt’, at gå så meget op

i, hvad andre tænker.

Enaya på 22 år fortæller fx, at hendes familie går rigtig meget op i, hvad andre siger, men at

hun ikke oplever, at det har haft en stor betydning for, hvad hun selv og hendes søskende må

og ikke må:

”Ligesom alle andre indvandrere, der er flygtet fra Mellemøsten. De [forældrene] går

rigtig meget op i, hvad andre siger. De påstår, de ikke selv gør det, men det gør man.”

Interviewer: ”Har du oplevet, at det har haft betydning for, hvad I måtte?”

”Egentlig ikke, ikke betydning. Men fx dengang, hvor vi var lidt yngre og skulle være

hjemme kl. 12. Så ville mine forældre sige, hvad nu, hvis nogen ser jer efter kl. 12... Om

det så var min lillebror eller jeg, men hvad vil andre sige?”

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Ezma på 28 år fortæller ligeledes, at hendes far går meget op i, hvad andre tænker om deres

familie, men at hun selv er ligeglad:

”Jeg er pisseligeglad med folk. Jeg har også være meget, meget åben med mange ting,

som er svært, fordi jeg har en etnisk baggrund, ikke? Altså fx sådan noget med alkohol

og sådan noget. Så kunne der være nogle af de andre, der sagde, det måtte man ikke,

og det var forbudt og bla, bla, bla. Men jeg har altid været sådan: ’Ved du hvad? Jeg

drikker en øl!’ Hvis det er det, jeg gør. De mennesker, der så taler grimt, er de menne-

sker, som selv gør det, men ikke siger det, fordi så bliver de dømt, eller så dømmer de

hinanden, ikke?”

Hamza på 23 år forklarer, at han også oplever, at hans forældre går meget op i hvad andre

tænker. Han mener det er noget, de har taget med fra hjemlandet, men at det stadig har en

stor betydning, når der findes nabolag, hvor der er samlet mange indvandrere:

”Der er noget, man har taget med fra Marokko. Fordi der er det en ting, at man tænker

meget over, hvad naboerne tænker, og hvad folk i nabolaget snakker om på rygtebasis:

’Ej men deres søn er helt fucked, fordi han ryger bare hash, og så hende her, hun er ved

at blive gay’, ikke`? Så er det en god familie jo, fordi de her piger vil man gerne have

giftet sine drenge væk til eller med. Sådan noget, den der snak, ikke? 100%, det betyder

noget dernede, men den er ligesom bare taget med herop, hvor den ikke rigtig betyder

noget. Selvfølgelig, nu hvor vi er med så mange indvandrere og med alle de her ghetto-

kvarterer og alt så noget der, så er det begyndt at betyde lidt mere igen. Det kan man

godt sige i nabolag, hvor der er rigtig mange indvandrere, så snakker folk lige i krogene

med: ’Det her er en god familie’ og ’det her er ikke en særlig god familie, fordi drengene

er helt fucked’, og sådan noget der.”

Selda på 18 år fortæller i modsætning til de andre unge, at hun også selv går meget op i fami-

liens ære, fordi hun ikke vil gøre sine forældre flove og få dem til at fortryde, at de er kom-

met til Danmark:

”Det betyder så meget for mig. Jeg vil ikke være grunden til, at min far fx skulle flove sig

over at gå ud. Vi har jo det med ære i hans relationer. Hvis jeg gør noget forkert, så vil

min far sænke hovedet ned, hvis man kan sige det sådan. Han vil blive flov, det er lige-

som hans ære. Så jeg vil ikke gøre noget, der kan gøre, at min far kan sættes i sådan en

situation. (…) Men jeg vil ikke gøre sådan, at mine forældre de skal flove sig og fortry-

de, at de kommet til det her land. Det vil jeg ikke!”

4.8 Indikatorer på sammenhæng med social integration

Integration er bredt begreb, der opfattes på forskellige måder af forskellige aktører og kan

henvise til flere forskellige aspekter og områder. Man kan eksempelvis tale om systemisk

integration (herunder fx deltagelse i uddannelsessystemet), økonomisk integration (herunder

deltagelse på arbejdsmarkedet, andel på overførselsindkomst), kulturel integration (herunder

værdier, kønsroller mv.) samt social integration (herunder deltagelse i civilsamfund og for-

eningsliv, deltagelse i sociale aktiviteter, oplevelse af medborgerskab mv.).

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Bredden i begrebet afspejler sig således også i det nationale integrationsbarometer, der in-

deholder i alt 9 forskellige mål for integration. Foruden målet for selvbestemmelse (se kapitel

3) indeholder barometeret således også mål for integration i relation til henholdsvis arbejde,

uddannelse, danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling, forsørgelse, udsatte bolig-

områder og kriminalitet.

Selvom denne undersøgelse primært har til formål at bidrage med en mere dybdegående

belysning af negativ social kontrol i relation til målet for selvbestemmelse – så står det sam-

tidig klart, at negativ social kontrol er et fænomen, der går på tværs af flere forskellige inte-

grationsområder og kan have væsentlig betydning for unges integration i Danmark på en

række forskellige parametre.

I den kvalitative undersøgelse Kønsroller og negativ social kontrol blandt unge med etnisk

minoritetsbaggrund konkluderes det eksempelvis, at den negative social kontrol, som unge

udsættes for, kan udgøre en væsentlig barriere for de unges sociale integration i Danmark.

Med henblik på at bidrage til en nærmere – og mere kvantitativt baseret – undersøgelse af

dette forhold, er der i denne undersøgelse stillet en række spørgsmål, som i bredere forstand

vedrører de unges grad af social integration og oplevelse af medborgerskab. Formålet med

disse spørgsmål er således at kunne belyse eventuelle sammenhænge mellem de unges soci-

ale relationer på tværs af etnisk baggrund, og deres oplevelse af medborgerskab i relation til

eventuelle oplevelser med negativ social kontrol.

Konkret er der på denne baggrund stillet følgende fire spørgsmål, som også indgår i medbor-

gerskabsundersøgelserne med henblik på belysning af målene for medborgerskab og udsatte

boligområder mv.:

•

Hvad føler du dig mest som?

Hvor stor en del af beboerne i det kvarter eller den bebyggelse, hvor du bor, har ind-

vandrerbaggrund?

Hvor stor en del af dine venner har indvandrerbaggrund?

Er du medlem af en eller flere foreninger?

Nedenfor gennemgås resultaterne i relation til de enkelte spørgsmål, herunder de tilfælde,

hvor regressionsanalyserne peger på sammenhænge mellem de forskellige indikatorer på

grader af social integration og oplevelser med (eller holdninger til) negativ social kontrol.

Oplevet medborgerskab og relationer på tværs af etnicitet blandt de 18-29-årige

Som vist i tabel 4.8.1, opfatter 3 ud af 4 minoritetsetniske unge sig selv som ”danskere” eller

”danskere med indvandrerbaggrund” (i alt 74 % på tværs af køn). En lignende fordeling gør

sig gældende blandt de 15-17-årige (se Bilag 3, Tabel 3.18)

Se www.integrationsbarometer.dk

Als Research (2014a)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 4.8.1

Hvad føler du dig mest som? (18-29-årige)

Dansker

Dansker med indvandrerbaggrund

Indvandrer

Tilhørende bestemt religiøst gruppe

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,310

Kvinder med ikke-

vestlig oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1251)

100

Total

Pct. (n = 2567)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Samtidig er det i relation til tabel 4.8.1 værd at bemærke, at de unge, der føler sig som ’dan-

sker’, ’dansker med indvandrerbaggrund’ eller ’tilhørende bestemt religiøs gruppe’ generelt

trives lidt bedre end de øvrige unge. Særligt de unge, som ikke ønsker at svare, er overrepræ-

senteret i høj- og mellemrisikogruppen for mistrivsel (se Bilag 2, Tabel 2.10).

På spørgsmålet om, hvor stor en andel af beboerne i respondentens kvarter eller bebyggelse,

der har indvandrerbaggrund, ser fordelingen således ud:

TABEL 4.8.2

Hvor stor en del af beboerne i det kvarter eller den bebyggelse, hvor du bor, har ind-

vandrerbaggrund? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Ingen

Næsten ingen

Under halvdelen

Omkring halvdelen

Over halvdelen

Næsten alle

Alle

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Tilsvarende ser fordelingen således ud på spørgsmålet om, hvor stor en del af respondentens

venner, der har indvandrerbaggrund:

TABEL 4.8.3

Hvor stor en del af dine venner har indvandrerbaggrund? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Ingen

Næsten ingen

Under halvdelen

Omkring halvdelen

Over halvdelen

Næsten alle

Alle

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som det fremgår af Tabel 4.8.2 og 4.8.3 ovenfor, er der en betydeligt højere andel af de mi-

noritetsetniske unge, der oplever at bo i områder, hvor ’omkring halvdelen’ eller flere af de

øvrige beboere har indvandrerbaggrund. Dette gælder således for samlet set 26 % af de mi-

noritetsetniske kvinder og 30 % af de minoritetsetniske mænd, sammenlignet med henholds-

vis 9 % af de majoritetsetniske kvinder og 10 % af de majoritetsetniske mænd. Tilsvarende

ses det, at der er en relativt stor andel i begge etniske grupper, som kun i begrænset omfang

har etableret venskaber på tværs af etnisk baggrund. Eksempelvis svarer samlet set 76 % af

de majoritetsetniske kvinder, at de har ’ingen’ eller ’næsten ingen’ venner med indvandrer-

baggrund, mens det tilsvarende gør sig gældende for 61 % af de majoritetsetniske mænd.

Tilsvarende svarer samlet set 34 % af de minoritetsetniske unge, at mere end halvdelen af

deres venner har minoritetsetnisk baggrund.

Spørgsmålet omkring andelen af beboere med indvandrerbaggrund i ens kvarter/bebyggelse

er indgået i de gennemførte regressionsanalyser. Analyserne viser blandt andet, at de unge,

som oplever at bo i et område, hvor omkring halvdelen eller flere af beboerne er indvandre-

re, er signifikant mere tilbøjelige til at svare, at de ikke må/måtte have en kæreste, inden de

bliver/blev gift (se Bilag 4, Tabel 4.1 og 4.2).

Som tidligere nævnt viser analyserne samtidig, at sandsynligheden for at opleve manglende

accept af en kæreste af samme køn er markant højere blandt minoritetsetniske indvandrere

og efterkommere, som bor i områder med en høj andel af indvandrere, mens der ikke ses

den samme tendens blandt unge med majoritetsetnisk baggrund, der bor i tilsvarende områ-

der (se Bilag 4, Tabel 4.10).

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Deltagelse i foreningslivet blandt 18-29-årige

En anden indikator på unges sociale integration handler om deltagelse i foreningslivet. I tabel

4.8.4 ses fordelingen på spørgsmålet om, hvorvidt de unge er medlem af foreninger.

TABEL 4.8.4

Er du medlem af en eller flere foreninger? (f.eks. religiøse-, kulturelle-, sports- eller

politiske foreninger? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1251)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,125

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der lidt færre af de minoritetsetniske unge, som er

medlem af en eller flere foreninger. Det gælder for 25 % af de minoritetsetniske kvinder, og

35 % af de minoritetsetniske mænd sammenlignet med 40 % af de majoritetsetniske kvinder

og 41 % af de majoritetsetniske mænd.

Regressionsanalysen af spørgsmålet ”Er du medlem af en eller flere foreninger?” viser, at der

ses en signifikant sammenhæng med etnisk oprindelse, grad af religiøsitet og arbejdsmar-

kedstilknytning i forhold til, om man er medlem af en forening.

Sammenlignet med majoritetsetniske unge er de minoritetsetniske unge således signifikant

mindre tilbøjelige til at svare ’ja’ på spørgsmålet. Omvendt er religiøse respondenter (score

1-3 i religionsindeks) signifikant mere tilbøjelige til at svare ’ja’ på spørgsmålet sammenlignet

med ikke-religiøse respondenter. Dette kan hænge sammen med det forhold, at de minori-

tetsetniske kvinder, som deltager aktivt i foreningslivet, i særlig grad er aktive i religiøse for-

eninger, som beskrives nedenfor. Endelig ses det, at unge, som ikke er i arbejde, er mindre

tilbøjelige end andre unge til at angive, at de er aktive i en forening (se Bilag 4, Tabel 4.7).

De unge er endvidere blevet spurgt om, hvilke typer af foreninger, de er medlem af. Her viser

undersøgelsen, at de unge på tværs af køn og etnicitet er aktive i en række forskellige typer

af foreninger. De minoritetsetniske kvinder er dog i betydeligt mindre grad aktive i sportsfor-

eninger sammenlignet med andre unge. I stedet er de mere aktive end andre unge i fx socialt

arbejde/støtteforeninger og i religiøse foreninger.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 4.8.5

Hvilke(n) type af forening/foreninger er du medlem af? (18-29-årige)

(multiple-choice spørgsmål)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

320

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

436

Socialt arbejde / støtteforenin-

ger

Religiøse foreninger

Kulturelle foreninger

Sportsforeninger

Politiske foreninger

Anden forening

Ved ikke

Total

Cases (fra survey)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

636

192

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

671

166

Total

Pct.

100

1414

1114

Som vist er det særligt i relation til deltagelse i religiøse foreninger og sportsforeninger, at

der ses betydelige forskelle relateret til køn og etnisk baggrund. I relation til de minoritetset-

niske kvinder er det samlet set bemærkelsesværdigt, at andelen af minoritetsetniske kvinder,

der deltager i foreningslivet, er lavere end blandt de øvrige grupper (se tabel 4.8.4), og at der

i relation til sportsforeninger, ses en markant lavere deltagelsesgrad blandt de minoritetset-

niske kvinder, som deltager i foreningslivet (se tabel 4.8.5).

Også tidligere undersøgelser har vist, at unge minoritetsetniske kvinder er underrepræsente-

rede i det organiserede forenings- og idrætsliv, samt at unge minoritetsetniske kvinder ople-

ver større restriktioner i relation til at deltage i fritidsaktiviteter end andre unge, og at der i

en række kvalitative interview er eksempler på unge minoritetsetniske kvinder, som specifikt

fortæller, at de ikke må gå til sportsaktiviteter for deres familie.

Det er dog ikke på baggrund af den herværende undersøgelses datagrundlag muligt at sige

noget mere præcist om, i hvilket omfang de ovenfor fundne forskelle mellem de minoritets-

etniske kvinders og de øvrige unges deltagelse i foreninger – herunder specifikt i sportsfor-

eninger – hænger sammen med begrænset selvbestemmelse og negativ social kontrol. Blot

indikerer tallene – set i sammenhæng med resultater fra tidligere undersøgelser – at der kan

være en sammenhæng.

Als Research (2011, 2014a); Lynggaard (2010); Högdin (2007)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

KAPITEL 5

KONKRETE OPLEVELSER MED NEGATIV SOCIAL KONTROL,

TRUSLER, VOLD OG ANDRE SANKTIONER

Ovenstående kapitel har belyst de unges grad af selvbestemmelse og oplevede frihed og

begrænsninger indenfor en række forskellige områder og i relation til forhold omkring hen-

synet til familiens ære og indikatorer på social integration. Som det fremgår oplever de mino-

ritetsetniske unge - på næsten alle parametre - en signifikant lavere grad af selvbestemmelse

sammenlignet med de majoritetsetniske unge.

I dette kapitel belyses, hvordan den negative sociale kontrol konkret kommer til udtryk, og

hvilke former for sanktioner de unge oplever, når de ikke følger familiens regler eller lever op

til familiens forventninger.

Fokus i dette kapitel ligger således på de unges konkrete oplevelser med negativ social kon-

trol, trusler, vold og sanktioner og eventuelle sammenhænge med mistrivsel. Igen er afsnit-

tene bygget op omkring undersøgelsens kvantitative data, som efterfølgende eksemplificeres

og uddybes med udgangspunkt i det kvalitative materiale. Afslutningsvis gennemgås de un-

ges reaktionsmønstre på de krav og forventninger, som de oplever, at deres familie har til

dem. Dette afsnit beror primært på data fra de kvalitative interview med de unge.

5.1 Konkrete oplevelser med negativ social kontrol

Ifølge rapporten Ung i 2011 oplever et mindretal af minoritetsetniske unge, at blive socialt

kontrolleret gennem overvågning, tvang og vold. Omkring hver tiende af de minoritetsetniske

unge svarede i denne undersøgelse, at de havde været udsat for, at nogen havde tjekket

deres mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dem, mens omkring en fjerdedel af

de minoritetsetniske unge havde oplevet, at nogen havde overvåget dem ved at ringe til dem

eller følge efter dem. Endvidere var der 7-9% af de minoritetsetniske unge, som var blevet

presset til at kontrollere søskende og andre familiemedlemmer.

Denne undersøgelse har ligeledes fokus på, i hvilket omfang de unge har konkrete oplevelser

med negativ social kontrol. Derfor er de unge ligeledes blevet adspurgt om deres konkrete

oplevelser med negativ social kontrol på baggrund af følgende spørgsmål:

•

Har du indenfor det seneste år været udsat for, at familiemedlemmer har tjekket din

mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dig?

Als Research (2011)

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

•

Har du inden for det seneste år været udsat for at familiemedlemmer har overvåget

dig ved at ringe eller følge efter dig?

Har du indenfor det seneste år været udsat for, at familiemedlemmer har presset dig

til at kontrollere søskende og andre familiemedlemmer?

Familiemedlemmers kontrol af mobil, mail, computer eller taske blandt 18-29-årige

De unge er blevet spurgt om, hvorvidt de indenfor det seneste år har været udsat for, at fa-

miliemedlemmer har tjekket deres mobil, computer eller taske for at kontrollere dem.

TABEL 5.1.1

Har du inden for det seneste år været udsat for at familiemedlemmer har tjekket din

mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dig? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,014

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist i tabel 5.1.1 har flertallet af de unge – på tværs af køn og etnisk oprindelse – ikke

været udsat for, at familiemedlemmer har tjekket deres mobil, mail, computer eller taske for

at kontrollere dem (92 %). Mindretallet af unge, som har været udsat for at deres familie-

medlemmer har tjekket deres ting for at kontrollere dem enten ’mange gange’ eller ’enkelte

gange’, er dog større blandt de minoritetsetniske mænd (samlet 9 %) og kvinder (samlet 7 %)

end blandt de majoritetsetniske mænd (samlet 5 %) og kvinder (samlet 3 %). Andelen af un-

ge, som oplever negativ social kontrol på dette område, er således størst blandt de minori-

tetsetniske mænd. Herudover er det værd at bemærke, at der blandt de minoritetsetniske

Vær opmærksom på, at ordlyden i spørgsmålet adskiller sig fra ordlyden i det tilsvarende spørgsmål i

Ung i 2011. I denne undersøgelse omhandler spørgsmålet oplevelser indenfor det seneste år, mens de

unge i Ung i 2011 blev spurgt om, de havde oplevet denne type kontrol generelt. Derudover omhand-

ler spørgsmålet her oplevelser med kontrol fra familiemedlemmer, hvor de unge i Ung i 2011 blev

spurgt om ”nogen” havde udsat dem for denne type kontrol, hvorefter de så blev spurgt ind til, hvem

der i så fald stod bag. Endelig er det værd at bemærke, at Ung i 2011 fokuserede på unge mellem 15

og 20 år, mens denne undersøgelse fokuserer på unge mellem 15 og 29 år, samt at de to undersøgel-

ser har anvendt forskellige typer af kvantitative dataindsamlingsmetoder. Det lader sig derfor ikke

gøre at foretage direkte sammenligninger mellem resultaterne af de to undersøgelser.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

unge er enkelte (svarende til 1-2 %), som ikke ønsker at svare på spørgsmålet, mens dette

ikke gør sig gældende blandt de majoritetsetniske unge (0 %).

Endelig ses der i relation til dette spørgsmål en signifikant sammenhæng med trivsel. De un-

ge, som ikke har været udsat for, at familiemedlemmer har tjekket deres ting for at kontrolle-

re dem, og de unge, som er i tvivl, trives generelt lidt bedre end de øvrige. Særligt tydeligt er

det for de unge, som ikke ønsker at svare, da denne gruppe er markant overrepræsenteret i

højrisikogruppen for mistrivsel (se Bilag 2, tabel 2.11).

Familiemedlemmers kontrol af mobil, mail, computer eller taske blandt 15-17-årige

Andelen af unge, som har oplevet, at deres familie har tjekket deres mobil, mail, computer

eller taske inden for det seneste år, er markant højere blandt de 15-17-årige unge end blandt

de 18-29-årige. Endvidere ses der en anden fordeling i relation til de unges køn og etniske

oprindelse blandt de 15-17-årige, da det især er de majoritetsetniske mænd (23 %), der har

oplevet dette enten ’mange gange’ eller ’enkelte gange’. Herefter følger de minoritetsetniske

kvinder (17 %), de minoritetsetniske mænd (15 %) og de majoritetsetniske kvinder (11 %).

Ser man imidlertid alene på gruppen af unge mellem 15 og 17 år, som ’mange gange’ har

været udsat for denne type kontrol inden for det seneste år, så viser tallene, at det særligt er

de minoritetsetniske kvinder, der er udsat. Således har 6 % af de minoritetsetniske kvinder

mellem 15 og 17 år oplevet dette, sammenlignet med 1-2 % blandt de øvrige grupper.

Dette indikerer, at den negative form for social kontrol, som handler om, at familiemedlem-

mer gentagne gange kontrollerer den unges ting for at holde øje med den unges adfærd, i

særlig grad rammer et mindretal på 6 % af de minoritetsetniske kvinder.

At der ses en betydelig forskel mellem henholdsvis de 15-17-årige og de 18-29-årige, der

oplever den ovennævnte form for kontrol, kan blandt andet hænge sammen med det for-

hold, at der er flere hjemmeboende unge mellem 15 og 17 år, ligesom det kan tænkes, at

forældre bliver mindre tilbøjelige til at blande sig i deres børns liv, når deres børn når myn-

dighedsalderen.

Ikke desto mindre er det værd at fremhæve, at også unge under 18 år har ret til privatliv,

hvorfor kontrol af en ung persons mobiltelefon, mail, computer eller taske imod hendes eller

hans vilje, kan betegnes som en negativ form for social kontrol, i den forstand at kontrollen

overskrider den unges rettigheder.

Vi har endvidere spurgt de unge, som har svaret ’ja’ til ovenstående spørgsmål, hvem de har oplevet

har tjekket deres ting. De unges svar fremgår af kapitel 6 om udøvere.

Barnets eller den unges ret til privatliv er beskyttet af både Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 8, FNs Børnekonventions artikel 16 samt § 263, stk. 1 i Straffeloven. En nærmere

analyse af børn og unges ret til privatliv i relation til negativ social kontrol kan læses i Institut for Men-

neskerettigheder (2017).

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Familiemedlemmers kontrol af mobil, mail, computer eller taske – de unges perspektiv

Ingen af de interviewede forældre giver udtryk for, at de tjekker deres børns mobiltelefoner,

mails, computere eller tasker for at kontrollere dem. Blandt de minoritetsetniske unge, er der

dog flere af de interviewede kvinder, som fortæller, at de har været udsat for dette.

Ieisha på 20 år fortæller eksempelvis, at hendes storebror, som er IT-kyndig, hackede sig ind

på hendes telefon for at overvåge hendes beskeder:

”Jeg ved, at han overvågede mine beskeder. Jeg kunne se det på et tidspunkt, der var

en besked, der blev sendt fra min telefon, hvor jeg kunne gå ind og se, at det var altså

ikke mig, der havde sendt den her, og han havde ikke haft fat i min telefon eller noget.

Så jeg kunne ligesom regne ud, at han havde hacket sig ind på den, og det er virkelig

sygt. For der var også en episode, hvor han åbenbart havde set, at jeg havde skrevet

med en veninde, om at jeg havde været sammen med en [anden] veninde, som han ik-

ke ville have, jeg skulle være sammen med, fordi han mente, at hun var dårlig indflydel-

se for mig… Så havde han ringet til min veninde, som jeg havde været sammen med, og

så havde han sagt: ’Jeg ved, du har været sammen med min søster og bla,bla,bla. Du

skal holde dig væk fra hende!’, og sådan noget. Og så ringede hun selvfølgelig til mig

grædende, og så fortalte hun mig, hvad der var sket og sådan noget. Og så kunne jeg jo

slet ikke forstå det. Fordi hvordan kunne han vide, at det var sådan? Og så ringede jeg

til den anden veninde og sagde: ’Hvad er det, der sker? Altså, har du sagt noget?’. Jeg

vidste jo godt, hun ikke havde sagt noget. Og så ringede hun til ham, og så fandt jeg ud

af det på den måde. At han havde simpelthen hacket sig ind på min telefon og set mine

beskeder og sådan noget.”

Tara på 20 år fortæller, at hun, da hun var yngre, godt kunne lide at chatte med folk over

internettet, men at hendes forældre ikke brød sig om det. Hun gik derfor i panik, når hendes

forældre nogle gange kom ind og kiggede på skærmen:

”Mine forældre kom nogle gange ind på mit værelse og kiggede over min computer-

skærm. Og jeg ville så gå i panik, hver gang jeg kunne høre, at de var ved at komme ind

ad døren, og jeg ville så skifte til en anden fane eller lukke dét ned, jeg var inde på. Og

min far, han opdagede en gang, at jeg chattede med en fra Japan, og jeg var 13, og

han var 15, og det var ret innocent. Han ville bare gerne lære mig japansk, jeg synes,

det var cool, han var fra Japan. Min far blev så sur og sagde: ’Hvorfor er du venner med

en fra Japan?’ Han blev virkelig, virkelig sur. Han sagde, at han ville se hele vores sam-

tale. Jeg gik virkelig i panik. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg begyndte bare at

græde. Men i sidste ende, så fortalte min mor, at min far skulle lade mig være, og så

loggede jeg så ud af Skype.”

Endelig fortæller Ezma på 28 år, at hendes far har overvåget hendes sms’er:

”Der var engang, hvor han havde læst min sms, kan jeg huske, og så sagde han slet ikke

noget. Så han ventede på… Det er fordi, min veninde havde skrevet til mig, om jeg ville

i centeret, hvor hun skulle mødes med sin kæreste eller sådan noget. Og jeg skulle så i

centeret med min mor. Men det endte med, vi ikke mødtes. Og så kom vi hjem, og så

begyndte min far at spørge min mor: ’Nå men, hvad lavede I så, og gik Ezma på noget

tidspunkt?’ Og det gjorde jeg jo så med vilje ikke, fordi han kunne ikke finde ud af mo-

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

biltelefoner, så jeg kunne jo se, at min besked var blevet åbnet, så jeg var jo heldig!

Men altså jeg ved ikke, om jeg havde mødtes med dem alligevel, men altså det var bare

sådan ’Gud hvor er du åndssvag, du kigger i min telefon!’.”

Konkrete oplevelser med overvågning blandt 18-29-årige

De unge er endvidere blevet spurgt, om de inden for det seneste år har været udsat for, at

familiemedlemmer har overvåget dem, fx ved at ringe til dem eller følge efter dem.

Som vist i tabel 5.1.2 nedenfor, har det altovervejende flertal af unge – på tværs af køn og

etnisk oprindelse - ikke oplevet dette. Imidlertid er det samtidig tydeligt, at mindretallet, som

har oplevet at blive overvåget, er større blandt de minoritetsetniske unge end blandt de ma-

joritetsetniske unge.

Blandt de minoritetsetniske mænd er der 2 %, der har oplevet det ’mange gange’ inden for

det seneste år, mens 6 % har oplevet det ’enkelte gange’. Blandt de minoritetsetniske kvin-

der er der 1 %, som har oplevet det ’mange gange’ og 4 % ’enkelte gange’. Til sammenligning

har 0 % af de majoritetsetniske unge oplevet det ’mange gange’, mens 2-3 % har oplevet det

’enkelte gange’.

TABEL 5.1.2

Har du inden for det seneste år været udsat for at familiemedlemmer har overvåget

dig ved at ringe eller følge efter dig? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1251)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,001

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Også i relation til dette spørgsmål ses der en signifikant sammenhæng med trivsel. De unge,

som ikke har været udsat for, at familiemedlemmer har overvåget dem, trives således mar-

kant bedre end de øvrige unge. Omvendt er de unge, som har oplevet det ’mange gange’, og

de unge, som ikke har ønsket at svare, stærkt overrepræsenteret i højrisikogruppen for mis-

trivsel (se Bilag 2, tabel 2.12).

Vi har endvidere spurgt de unge, som har svaret ’ja’ til spørgsmålet, hvem de har oplevet har over-

våget dem. De unges svar fremgår af kapitel 6 om udøvere.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Konkrete oplevelser med overvågning blandt de 15-17-årige

Andelen af unge, som har oplevet at blive overvåget af familiemedlemmer er højere blandt

de 15-17-årige sammenlignet med de 18-29-årige.

Blandt de 15-17-årige ses det således, at samlet set 9 % af de unge har oplevet at blive over-

våget af deres familiemedlemmer enten ’enkelte gange’ eller ’mange gange’ inden for det

seneste år, mens det tilsvarende gælder for samlet set 4 % blandt de 18-29-årige.

Desuden kan det bemærkes, at det særligt er minoritetsetniske unge mellem 15 og 17 år,

som oplever, at de ’mange gange’ blive udsat for denne form for negative sociale kontrol

(5 %) sammenlignet med 0-1 % blandt de majoritetsetniske unge (se Bilag 3, tabel 3.24).

Konkrete oplevelser med overvågning – de unges perspektiv

Der er ikke nogen af de interviewede minoritetsetniske forældre, som giver udtryk for, at de

decideret har overvåget deres børn ved at ringe til dem eller følge efter dem. Flere fortæller

dog, at de altid gerne vil vide hvor deres børn er, og hvem de er sammen med. Blandt de

unge nævner flere også, at deres forældre meget gerne vil vide, hvor de befinder sig, og

hvem de er sammen med. Herudover nævner flere af de unge, at deres forældre i større eller

mindre grad – og på en mere eller mindre kontrollerende måde – ringer for at tjekke op på

dem. Enkelte af de unge fortæller desuden om direkte oplevelser med overvågning og efter-

følgende voldelige konsekvenser.

Nadia på 22 år fortæller fx, at hendes forældre har svært ved at acceptere, at hun og hendes

søskende er ude til sent, og at de derfor begynder at ringe for at tjekke op på dem:

”Hvis de ved, jeg er på arbejde, så hvis jeg ikke er hjemme, jeg tror vi lukker her kl. 21,

og det ved de også godt, ikke, så når kl. begynder at blive der 21.30-21.45, så ringer

min far og er sådan: ’Hvor bliver du egentlig af?’. Men altså, hvis jeg bare lige sender

ham, ja det er faktisk sådan noget nyt, de prøver af, så er de sådan: ’Bare sig til os,

hvor I er i det mindste.’ Sådan så de har en mulighed for at sige ja eller nej. Fx hvis jeg

siger til dem: ’Jeg tager lige hjem til min veninde, jeg kører hjem.’ Så er det fint nok, så

kan jeg jo godt komme hjem ved en tolv stykker på en hverdag. Og så bliver han, du

kan godt se, han er irriteret, men han siger ikke noget, fordi han ved, jeg er hjemme, og

han ved, jeg er kørt hjem. Hvor fx hvis vi lige er her, og så skriver jeg lige til ham: ’Ej,

men vi sidder lige og ser en film til 23.00.’ Så kan han godt være sådan: ’Er det nu nød-

vendigt?’. Og så er det jo også, hvor man vil tage sine kampe, ikke?”

Ezma på 28 år fortæller, at hendes forældre forventer, at hun tager telefonen, når de ringer.

Og hun har oplevet, at hendes far reagerer ret voldsomt, hvis hun ikke tager telefonen:

”De har i hvert fald en forventning om, at jeg tager min telefon, når de ringer. Og de

kommer løbende, hvis nu de skulle have lyst til det. Og det kan jeg mærke, det presser

mig også rigtig meget. Der var på et tidspunkt, hvor de ringede til mig, og min telefon

var faktisk gået i stykker, så jeg kunne ikke se, hvem der ringede, og så lige pludselig så

bankede det på døren, og min far, han kom ind og råbte og skreg: ’Hvorfor tager du ik-

ke din telefon?’ og ’Du har aldrig kunnet finde ud af at bruge en telefon’, og bla, bla. Og

jeg var bare sådan: ’Jeg har fucking købt den telefon for din skyld! Den er til mig, og det

kan godt være, jeg ikke gider snakke med dig’. Altså, lad mig dog være.”

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Mehmet på 17 år forklarer, at han oplever større frihed end hans venner, og at hans venners

forældre ofte ringer og tjekker op på dem, på en mere kontrollerende måde:

”Der er mange af mine venner, der hele tiden får opkald: ’Hvor er du? Hvor er du nu?

Giv telefonen til en af dine venner, så han kan sige, hvor I er!’. Altså, det kunne jo være,

han løj eller noget.”

Der er også enkelte af de unge, som fortæller om mere voldsomme oplevelser med overvåg-

ning. Elias på 18 år fortæller fx, at han har oplevet, at hans bror fulgte efter ham og tæskede

ham, da hans bror fandt ud af, af han røg hash:

”Min bror fulgte efter mig en dag, hvor jeg var ved et busstoppested, og så ringede han

til mig, lige da jeg gik ud af bussen, og sagde: ’Hvor er du henne?’. Så det endte så med,

at han fandt mig, tog mig bag et hjørne og skældte mig ud og råbte og sådan meget

fysisk voldelig i 60 minutter, hvor han bare sådan nedgjorde mig. Jeg brød helt mentalt

ned dér, så jeg kunne ikke rigtig gøre så meget. Tilfældigvis var min søster også dér på

det tidspunkt. Hun filmede det hele fra øverste etage, så hun kunne ikke høre noget,

hun kunne bare se det.”

Sana på 24 fortæller også, at hun har oplevet at blive overvåget og udsat for vold. I hendes

tilfælde overvågede forældrene hende, mens hun legede med sine venner:

”Nogle gange legede man med sine venner, og så ville de gerne lige over vejen og købe

noget i kiosken, lidt slik eller sådan noget. Og så altså, jeg havde fået at vide, at jeg ik-

ke måtte gå over den vej, og så havde mine forældre sådan overvåget mig og mine

venner, uden at jeg vidste det, og så da jeg kom hjem, så blev jeg meget straffet. Altså

lige den gang dér, kan jeg huske, at det var både med sådan en sko og med bælte rigtig

hårdt, sådan 3 gange eller sådan noget, og det gjorde meget ondt.”

Pres til udøvelse af kontrol over for familiemedlemmer blandt de 18-29-årige

De unge er også blevet spurgt, om de indenfor det seneste år er blevet presset til at kontrol-

lere søskende eller andre familiemedlemmer:

TABEL 5.1.3

Har du inden for det seneste år været udsat for, at familiemedlemmer har presset dig

til at kontrollere søskende og andre familiemedlemmer? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1251)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Som det fremgår af tabel 5.1.3, er der et mindretal af de unge, som har oplevet, at de er ble-

vet presset til at kontrollere andre familiemedlemmer enten ’enkelte gange’ eller ’mange

gange’. Mindretallet udgør 6 % blandt de minoritetsetniske mænd, 4 % blandt de minoritets-

etniske kvinder, 2 % blandt de majoritetsetniske mænd og 1 % blandt de majoritetsetniske

kvinder. Endvidere er der et mindretal blandt de minoritetsetniske unge, som er i tvivl (1-2 %)

og ikke ønsker at svare (2-3 %), mens det ikke er tilfældet blandt de øvrige unge (0 %).

Ligesom ved de foregående spørgsmål i dette kapitel, ses der også i relation til dette spørgs-

mål en statistisk signifikant (og negativ) sammenhæng med trivsel. De unge, som har været

udsat for, at familiemedlemmer har presset dem til at kontrollere andre familiemedlemmer,

og de unge, som ikke har ønsket at svare, er således markant overrepræsenteret i højrisiko-

gruppen for mistrivsel (se Bilag 2, tabel 2.13).

Pres til udøvelse af kontrol over for familiemedlemmer blandt de 15-17-årige

I relation til pres for at udøve kontrol over for familiemedlemmer, viser undersøgelsen, at de

15-17-årige er lidt mere udsatte end de 18-29-årige. Blandt de 15-17-årige ses det således, at

der på tværs af køn og etnisk oprindelse er 4 % af de unge, som har oplevet dette ’enkelte

gange’ eller ’mange gange’, mens det til sammenligning gælder 2 % blandt de 18-29-årige.

Særligt blandt de majoritetsetniske kvinder ses der en forskel i de to aldersgrupper, da 5 % af

de 15-17-årige majoritetsetniske kvinder har oplevet dette pres ’enkelte gange’ inden for det

seneste år, sammenlignet med 1 % af de majoritetsetniske kvinder mellem 18 og 29 år.

Også blandt de 15-17-årige er det alene blandt de minoritetsetniske unge, at der findes et

lille mindretal, som angiver, at de har oplevet pres til at udøve kontrol med familiemedlem-

mer ’mange gange’ inden for det seneste år. Blandt de 15-17-årige med minoritetsetnisk

baggrund gælder dette for 2 %.

Pres til udøvelse af kontrol over for familiemedlemmer – de unges perspektiv

I de gennemførte kvalitative interview er der ingen af de interviewede forældre, der giver

udtryk for, at de har presset deres børn til at udøve negativ social kontrol mod andre. Der er

ligeledes ganske få af de unge, som fortæller om, at de er blevet presset til at kontrollere

familiemedlemmer. Enkelte fortæller dog om, at være blevet udspurgt om søskende, mens

andre fortæller om, at de er blevet bedt om at holde øje med eller passe på søskende til fe-

ster eller lignende.

Sana på 24 år fortæller eksempelvis, at hendes forældre udspurgte hende om søsteren, og at

hun kom til at afsløre nogle af deres hemmeligheder:

”Altså mine forældre de har flere gange udspurgt mig... Fordi nogle gange så snakkede

jeg med hende [søsteren], hvor det bare var os to, hvor hun fortalte mig, jeg kan huske,

da hun var 12 år måske, og jeg var 13, så fortalte hun mig, hvad hun gik rundt og lave-

Igen har vi spurgt de unge, som har svaret ’ja’ til dette spørgsmål, hvem de har oplevet har presset

dem. De unges svar fremgår af kapitel 6 om udøvere.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

de og sådan. Og så udspurgte mine forældre mig, og fik mig til at fortælle videre til

dem, at hun røg smøger og sådan nogle ting, så de blev meget sure på hende.”

Selda på 18 år fortæller, at hun bliver udspurgt om sin bror, men at hvis hun direkte bliver

bedt om at holde øje med broren, så vil hun ikke gøre det:

Interviewer: ”Har du nogensinde oplevet, at dine forældre har bedt jer om at holde øje

med hinanden?”

”Der kunne være noget med min bror. Det med festerne og sådan noget, så er det bare

sådan: ’Kender du nogen, der går på hans skole? Ryger han, tager han stoffer? Ryger

han smøger? Tager han til fester?’, sådan noget dér. Det er jo imod vores traditioner,

og vores religion. Så det kan kun være det… Hvis de siger til mig: ’Hold øje med din

bror’, jeg gør det ikke! Jeg siger til min bror, at de har sagt til mig, jeg skal holde øje

med dig, så pas på. Men hvis jeg finder ud af, at han har gjort det, så vil jeg... Det er ik-

ke fordi, jeg ikke vil forstå det, men jeg vil ligesom tage fat i ham og sige, det er ikke

okay at tage stoffer, det er ikke godt. Han kan godt tage til fester, hvis det er det, han

har lyst til. Men han skal ikke lige pludselig ende på Christiania. Det skal han ikke.”

Mehmet på 18 år fortæller også, at hans søster blev bedt om at holde øje med ham til fester

og lignende, da han var yngre:

”Min storesøster, hun er blevet bedt om at holde øje med mig. Ikke lige i den her alder,

men da jeg var yngre, så blev det sagt til hende. Sikkert, det ville være det gode valg at

sige til hende, at hun skulle passe på mig, fordi jeg ikke lige var den sødeste. Jeg kunne

sagtens finde på at lave ballade.”

5.2 Oplevelser med trusler, vold og andre sanktioner

Undersøgelsen har endvidere haft fokus på, at undersøge hvilke former for trusler og sankti-

oner, de unge oplever, hvis de overtræder familiens regler, eller ikke lever op til deres for-

ventninger. Dette afdækkes gennem følgende spørgsmål:

•

Har du oplevet, at dine forældre eller andre familiemedlemmer har truet dig med, at

din opførsel vil få negative konsekvenser for familien?

Har din familie truet dig med, at blive sendt til et andet land, for at du skulle opdra-

ges i deres kultur eller religion?

Har du været udsat for trusler om fysisk vold fra forældre eller andre familiemed-

lemmer? (Fx at blive slået)

Har du været udsat for fysisk vold fra forældre eller andre familiemedlemmer?

(Fx at blive slået)

Har du været udsat for, at dine forældre har brudt kontakten med dig mod din vilje?

Er du bange for, at din familie lægger planer for din fremtid imod din vilje?

Svarfordelingen for de specifikke spørgsmål gennemgås i det følgende.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Trusler om negative konsekvenser for familie på grund af opførsel blandt de 18-29-årige

På spørgsmålet om, hvorvidt de unge har oplevet at blive truet med, at deres opførsel vil få

negative konsekvenser for familien, ser fordelingen ud som følger:

TABEL 5.2.1

Har du oplevet, at dine forældre eller andre familiemedlemmer har truet dig med, at

din opførsel vil få negative konsekvenser for familien? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

Pct. (n = 1251)

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Som vist i tabellen, er der – særligt blandt de minoritetsetniske unge – et mindretal, som har

været udsat for trusler om negative konsekvenser for familien. Således har samlet set 15 % af

de minoritetsetniske mænd og 14 % af de minoritetsetniske kvinder oplevet dette enten

’mange gange’ eller ’enkelte gange’, mens det til sammenligning gælder 4-5 % blandt de ma-

joritetsetniske unge.

Størstedelen af dette mindretal har oplevet det ’enkelte gange’, men der er også et mindretal

på 3-4 % blandt de minoritetsetniske unge og 1 % af de majoritetsetniske mænd, som har

oplevet det ’mange gange’. Der ses altså en markant forskel i relation til etnisk oprindelse,

mens der ikke ses væsentlige forskelle i forhold til køn. Endvidere er der et mindretal blandt

de unge, som ikke ved det (1-4 %), og 3 % af de minoritetsetniske som ikke ønsker at svare.

I relation til trivsel ses der også for dette spørgsmåls vedkommende en signifikant sammen-

hæng. De unge, som ikke har oplevet, at deres forældre eller andre familiemedlemmer har

truet dem med, at deres opførsel vil få negative konsekvenser for familien, trives således

markant bedre end de øvrige unge. Særlig er den gruppe unge, som ikke ønsker at svare,

markant overrepræsenteret i højrisikogruppen for mistrivsel (Bilag 2, tabel 2.14).

Trusler om negative konsekvenser for familie på grund af opførsel blandt de 15-17-årige

Blandt de 15-17-årige har 4 % af de minoritetsetniske unge og 1 % af de majoritetsetniske

unge, ’mange gange’ oplevet, at de er blevet truet med, at deres opførsel vil få negative kon-

sekvenser for deres familie. Andelen, som har oplevet det ’enkelte gange’, ligger samlet set

på 13 % blandt de minoritetsetniske unge og på 10 % blandt de majoritetsetniske unge. Mens

forskellen i relation til køn og etnisk oprindelse samlet set er signifikant blandt de 18-29-

årige, så gør dette sig ikke gældende blandt de 15-17-årige.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Trusler om at blive sendt på genopdragelsesrejse blandt de 18-29-årige

De unge er endvidere blevet spurgt, om de har oplevet trusler om at blive sendt til et andet

land for at blive opdraget i deres kultur eller religion.

TABEL 5.2.2

Har din familie truet dig med at blive sendt til et andet land, for at du skulle opdrages i

deres kultur eller religion? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som det fremgår af tabel 5.2.2, er det kun ganske få unge, som har oplevet, at familien har

truet dem med at blive sendt til et andet land for at skulle opdrages i familiens kultur eller

religion. Blandt de minoritetsetniske unge har 1 % oplevet dette ’mange gange’, mens 2-3 %

har oplevet det ’enkelte gange’.

Igen ses der er en signifikant (og negativ) sammenhæng med trivsel. De unge, som ikke har

oplevet, at deres familie har truet dem med at blive sendt til et andet land, trives markant

bedre end de øvrige unge. Omvendt er særligt de unge, som har oplevet det ’mange gange’

eller som ikke ønsker at svare, markant overrepræsenteret i højrisikogruppen for mistrivsel

(se Bilag 2, tabel 2.15).

Trusler om at blive sendt på genopdragelsesrejse blandt de 15-17-årige

Blandt de 15-17-årige er der samlet set 7 % af de minoritetsetniske kvinder og 5 % af de mi-

noritetsetniske mænd, der har været udsat for trusler om genopdragelsesrejse enten ’mange

gange’ (1-2 %) eller ’enkelte gange’ (4-5 %). Endvidere ønsker 1-2 % af de minoritetsetniske

unge mellem 15 og 17 år ikke at svare på spørgsmålet (se Bilag 3, tabel 3.27).

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Oplevelser med trusler om fysisk vold blandt 18-29-årige

Andelen af unge mellem 18 og 29 år, som har været udsat for trusler om fysisk vold fra for-

ældre eller andre familiemedlemmer, ligger samlet set på 6 %. Mens 1 % samlet set angiver,

at de har oplevet det ’mange gange’, så har 5 % oplevet det ’enkelte gange’:

TABEL 5.2.3

Har du været udsat for trusler om fysisk vold fra forældre eller andre familiemedlem-

mer? (Fx at blive slået) (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

Total

Pct. (n = 3451)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Samtidig fremgår det af tabel 5.2.3, at der er signifikant forskel i relation til etnisk oprindelse.

Blandt de minoritetsetniske unge har 3-4 % oplevet trusler om vold fra forældre alle andre

familiemedlemmer ’mange gange’, mens 6-7 % har oplevet det ’enkelte gange’. Også her ses

en signifikant sammenhæng med trivsel. De unge, som ikke har været udsat for trusler om

fysisk vold trives markant bedre end de resterende unge, som alle er markant overrepræsen-

teret i højrisikogruppen (se Bilag 2, tabel 2.16).

Oplevelser med trusler om fysisk vold blandt de 15-17-årige

Et tilsvarende billede tegner sig blandt de 15-17-årige. Her er det 10-11% af de minoritetset-

niske unge og 3-5 % af de majoritetsetniske unge, der har været udsat for trusler om fysisk

vold enten ’enkelte’ eller ’mange gange’ (se Bilag 3, tabel 3.28).

Oplevelser med fysisk vold blandt de 18-29-årige

De unge er endvidere blevet spurgt, om de har været udsat for fysisk vold fra forældre eller

andre familiemedlemmer.

Som det fremgår af ovenstående tabel 5.2.4 har 10-14 % af de minoritetsetniske unge været

udsat for fysisk vold fra forældre eller andre familiemedlemmer, hvoraf 2-4 % har oplevet det

’mange gange’. Blandt de majoritetsetniske unge har 7-10 % været udsat for fysisk vold,

hvoraf 1-2 % har været udsat for det ’mange gange’.

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 5.2.4

Har du været udsat for fysisk vold fra forældre eller andre familiemedlemmer?

(fx at blive slået) (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,003

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

I relation til køn ses det, at de minoritetsetniske mænd er den mest udsatte gruppe (14 % har

oplevet det enkelte eller mange gange), mens de majoritetsetniske kvinder synes at være

den mindst udsatte gruppe (7 % har oplevet det enkelte eller mange gange).

Ikke overraskende ses der også for dette spørgsmåls vedkommende en signifikant (og nega-

tiv) sammenhæng med trivsel. De unge, som ikke har været udsat for vold, trives markant

bedre end de øvrige unge.

Omvendt er de unge, som har været udsat for vold, og de unge, som ikke har ønsket at svare

på spørgsmålet, markant overrepræsenteret i højrisikogruppen for trivsel (Bilag 2, tabel

2.17).

Oplevelser med fysisk vold blandt de 15-17-årige

Blandt de 15-17-årige har 2-3 % af de minoritetsetniske unge oplevet, at de har været udsat

for fysisk vold ’mange gange’, mens 6-10 % har oplevet det ’enkelte gange’. Blandt de majori-

tetsetniske unge har 0-1 % oplevet det ’mange gange’, mens 5-6 % har oplevet det ’enkelte

gange’.

Konkrete oplevelser med andre sanktioner

De unge er endvidere blevet spurgt, om de har oplevet, at deres forældre har brudt kontak-

ten til dem imod deres vilje, samt om de er bange for, at deres familie lægger planer for de-

res fremtid mod deres vilje.

Nedenfor gennemgås resultaterne i relation hertil.

100

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 5.2.5

Har du været udsat for, at dine forældre har brudt kontakten med dig mod din vilje?

(18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,001

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist i tabel 5.2.5 har 6-7 % af de minoritetsetniske unge oplevet, at deres forældre har

brudt kontakten med dem mod deres vilje, hvoraf 1-2 % har oplevet det mange gange. Blandt

de majoritetsetniske unge er der 4 %, der har oplevet det, hvoraf 1 % har oplevet det mange

gange. Mens der således kan spores en mindre – men dog signifikant – forskel i relation til

etnisk oprindelse, ses der ikke væsentlige forskelle relateret til køn. I forhold til trivsel viser

trivselsindekset (se Bilag 2, tabel 2.18) at de unge, som har oplevet at forældrene har brudt

kontakten, og de unge, som ikke har ønsket at svare på spørgsmålet, er markant overrepræ-

senteret i højrisikogruppen for mistrivsel.

Afslutningsvis er de unge blevet spurgt, hvorvidt de er bange for, at deres familie lægger pla-

ner for deres fremtid imod deres vilje.

TABEL 5.2.6

Er du bange for, at din familie lægger planer for din fremtid imod din vilje? (18-29-

årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

101

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Som det fremgår af tabel 5.2.6 er der 1 % af de majoritetsetniske unge og 2-3 % af de minori-

tetsetniske unge, som er bange for, at deres familie lægger planer for deres fremtid imod

deres vilje. Der er dog også et mindretal blandt de minoritetsetniske unge, som er i tvivl (3 %)

eller ikke ønsker at svare (2-3 %).

Igen ses der en sammenhæng med trivsel på dette spørgsmål. De unge, som ikke er bange

for, at deres familie lægger planer for dem imod deres vilje, trives markant bedre end de

øvrige unge. Særligt de unge, som er bange, og de unge, som ikke ønsker at svare, er stærkt

overrepræsenteret i højrisikogruppen for mistrivsel (se Bilag 2, tabel 2.19).

Konkrete oplevelser med andre sanktioner blandt de 15-17-årige

I relation til konkrete oplevelser med andre sanktioner viser der sig et sammenligneligt bille-

de på tværs af henholdsvis de 15-17-årige og de 18-29-årige. Blandt 15-17-årige ses der ikke

en signifikant forskel i relation til køn og etnisk oprindelse på spørgsmålet om hvorvidt de

unge har oplevet, at deres forældre har brudt kontakten til dem mod deres vilje. Samlet set

har 1 % af de 15-17-årige oplevet dette ’mange gange’, mens 4 % har oplevet det ’enkelte

gange.

Når man ser på spørgsmålet om, hvorvidt de unge er bange for, at deres familie lægger pla-

ner mod deres vilje, er andelen, som er bange, over dobbelt så stor blandt de 15-17-årige

som blandt de 18-29-årige. Blandt de 15-17-årige er der således 7 % af de minoritetsetniske

unge og 3 % af de majoritetsetniske unge, som er bange. Endvidere er der sammenlignet

med de 18-29-årige en større andel af de 15-17-årige, som er i tvivl (se Bilag 3, tabel 3.31).

Oplevelser med trusler, vold og andre sanktioner – forældrenes perspektiv

Der er ikke mange af forældrene i interviewene, som fortæller om, at de har udsat deres

børn for trusler, vold eller andre sanktioner. De fleste af forældrene fortæller, at de ikke har

problemer med, at få deres børn til at følge reglerne, og at de har opdraget børnene med

dialog.

Marwa, som er mor til tre børn i alderen 17-24 år, fortæller eksempelvis, at hun synes det

fungerer bedre, at forklare hendes børn, hvorfor hun ikke synes, at de skal være ude til sent, i

modsætning til, hvis hun sætter direkte regler, da de så vil gøre modstand:

”Jeg vil bare ikke sige: ’Du må ikke gå ud, du må ikke være sammen med dine venner’.

Det kan man ikke sige det sådan, det er helt forkert. Så børnene bliver endnu mere

imod, og er mere aggressive. Men hvis jeg sidder sammen med dem og forklarer hvor-

for, at man ikke må gå på denne her tidspunkt, fordi der er mange, der laver ballade.

Og selvom du ikke laver noget, så bliver du måske en del af den.”

De fleste af forældrene fortæller altså, at de får løst eventuelle uenigheder med dialog. Der

er dog også nogle af forældrene, som fortæller, at de har brugt andre former for sanktioner.

Iman, som er mor til tre børn i alderen 12-20 år, fortæller, at hun ikke har de store problemer

med at få hendes børn til at overholde reglerne, men at hun måske vil lade være med at

snakke med hendes søn, hvis han laver noget, han ikke må:

102

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

”Jeg har ikke haft det her store problemer med min søn, som sagt til dig. Hvis nu han

laver noget forkert, så vil jeg måske ikke snakke med ham. Jeg har ikke haft de store

vanskeligheder med ham, og jeg har ikke været ude for det.”

Kaja, som er mor til fire børn i alderen 2-21 år, fortæller, at hvis hendes søn ikke har over-

holdt reglerne, så har de forbudt ham at tage ud dagen efter, eller har taget hans Playstation

fra ham. Nogle gange har faren også været 'hårdere' ved ham:

”Nogle gange min dreng på 16, min mand har straffet ham, for at han skal ikke ud

dagen efter eller tager Playstation fra ham. Og så nogle gange er han hårdere ved

ham. Så tænker [min dreng]: ’Næste gang jeg skal hjem, så skal jeg komme hjem’. El-

ler han skriver: ’Jeg kommer, jeg er lige på vej.’.”

Marwa fortæller, at hun og hendes mand også indimellem har slået børnene, da de var yng-

re. Men Marwa stoppede, da hun blev gravid med barn nummer fire:

”Ja, det var jo, da jeg fik mine tre børn, og så gravid med nummer fire. Det var som

sagt ligesom jeg vågnede op og siger: ’Hvad er det der, jeg laver med mine børn?’.

Det er alle de der problemer og stress og slåskampe med min mand, jeg ligesom, alt-

så, tømmer den på mine børn. Med at slå og være stress og råbe efter dem og alt mu-

ligt. Og så den dag, jeg kan godt huske, det var et sted i børnehave, jeg siger: ’Nu må

jeg stoppe, nu er det nok, jeg må hellere tage mig sammen, og holde øje kun med mi-

ne børn. Og give alt min tid’. Fordi manden han er simpelthen… Så jeg må hellere be-

handle ham ligesom en narkoman eller syg mand, eller hvad skal man sige.”

Iman fortæller, at hun synes det er rigtig svært at opdrage hendes drengebørn i Danmark,

fordi det ikke har nogle konsekvenser fra samfundets side, hvis børnene overtræder reglerne.

Hun fortæller endvidere, at hun tror, at det er derfor, at der er nogle forældre, som oplever,

at de bliver nødt til at sende deres børn på rejse til hjemlandet:

"Det er derfor, på grund af alle de regler omkring børn og opdragelse, der er mange

forældre, som er danske statsborgere, bliver de nødt til at sende deres børn til udlan-

det og rive deres pas i stykker, og de vil ikke have dansk indfødsret. Og deres børn, de

bor dernede i udlandet, og de har glemt alt om Danmark. I stedet for at vi åbner flere

fængsler, og vi sender vores børn i fængsel. Jeg kan give dig et eksempel. Min nabo,

hans søn, han er i fængsel, når han skal afsone sin straf, når han går i fængsel, han

har fjernsyn, han har alt muligt. Det er ligesom, han bor på et 5-stjernet hotel. Så i

stedet for, hvorfor får forældrene ikke støtte, så kan vi bare hjælpe vores børn? Hvor-

for regeringen eller de andre, direktorater, hvorfor spørger de sig selv, hvorfor er der

så mange bander her. Det er umuligt at et barn, der får rigtig opdragelse, går i ban-

de."

Oplevelser med trusler, vold og andre sanktioner – de unges perspektiv

De unge fortæller ligeledes om forskellige former for sanktioner, som de har oplevet, hvis de

selv eller andre børn i familien ikke har fulgt de regler, som forældrene har opstillet.

103

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

De fleste af de unge fortæller, at konsekvenserne for overtrædelse har været begrænsede,

herunder fx diskussioner eller skæld ud. Nadia på 22 år fortæller eksempelvis, at hun aldrig

rigtigt har oplevet voldsomme konsekvenser, når hun har overtrådt reglerne:

”Det kan godt være mine forældre nogle gange har nogle meget stærke holdninger.

Men man har også lært, at der sker ikke, der er ikke nogen konsekvenser ved, at man

ikke følger dem og sådan. De finder sig også i det til sidst. De prøver bare. Hvis den går,

så går den.”

Hamza på 23 år fortæller på lignende vis, at han nogle gange får skæld ud, hvis han ikke

overholder reglerne, men at hans mor falder til ro efter et par timer:

”Jeg vil sige, hun har busted mig et par gange [i at være ude og drikke]… det tog hun

ikke særlig pænt selvfølgelig. Jeg blev selvfølgelig kaldt for et par forskellige skældsord i

momentet, idet hun realiserer, at det er sådan, det er. Der ryger lige et par skældsord

ud af munden på hende selvfølgelig i min retning… Og så gik der et par timer, så faldt

hun til ro.”

Der er dog også enkelte af de unge, som fortæller, at det har udløst voldsomme reaktioner,

herunder både psykisk og fysisk vold, hvis de har overtrådt reglerne. Hamza fortæller, at hans

forældre er blevet mere milde med årene, og at hans noget ældre søskende har oplevet en

noget anden opdragelse. Her fortæller han, at der også blandt hans søskende var forskel på

sanktioner, når de overtrådte reglerne:

”Mine brødre kunne nok godt nogle gange få regulære slag, hvorimod min søster, det

var mere sådan noget med stuearrest og sådan noget lignende. Så blev hun bare sådan

’lock down’-agtigt, hvor hun bare nærmest ikke så nogen eller noget i nogle dage eller

sådan noget. Det kunne være sådan noget lignende, hun kom ud for. Så var det ikke li-

ge så slemt som med drengene. Drengene fik nogle lidt vildere ture alligevel."

Hamza fortæller endvidere, at hans mor afbrød kontakten til hans søster i flere år, fordi sø-

steren fik en dansk kæreste:

”I en alder af 23 faktisk, ja det var ikke hendes første kæreste, men det var dengang

min mor fandt ud af, at hun havde fået en dansk kæreste. Da blev de faktisk så meget

uvenner, at min mor synes, hun skulle flytte hjem til ham, fordi min mor ikke gad se på

det. Så min mor havde faktisk ikke nogen form for kontakt til hende i, jeg tror, det har

alligevel været en 5-6 år eller sådan noget der. Hun har selvfølgelig altid forhørt sig

igennem mine brødre, hvordan hun havde det og alt sådan noget her, ikke? Men hun

følte lidt ligesom, hun havde tabt en form for kamp med [sin datter].”Ezma på 28 år

fortæller, at hendes far flippede ud og blev voldelig overfor hendes mor, hvis hun ek-

sempelvis ikke kom hjem til aftalt tid:

”Nogle gange hvor jeg overskred dem, altså hvor jeg ikke var hjemme kl. 17. Så var

konsekvensen, at han skulle flippe helt ud og være voldelig mest mod min mor, men

også mig. Eller i hvert fald bare meget truende sådan, også fordi altså min far, han er

høj, vejer 100 kilo, han har været oppe på 130 på et tidspunkt, så han er altså ret stor

mand, og jeg er ret lille, ikke? Ja, så bare frygt, tror jeg.”

104

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Elias på 18 år har ikke længere kontakt til sine forældre. Han fortæller, at han levede et dob-

beltliv, da han boede hjemme, hvor han ikke fortalte sine forældre, hvad han lavede. Han

tror, det ville have haft alvorlige konsekvenser, hvis hans forældre havde fundet ud af, at han

ikke overholdte reglerne og det psykiske pres var en medvirkende årsag til, at han valgte at

bryde kontakten til familien. Om de mulige konsekvenser, siger Elias:

”At blive låst inde, slået, døren taget af mit værelse. Det er det, de gør ved min søster,

så det er det, jeg regner med, de ville gøre… De ville starte med at tæske mig og så låse

mig inde, og så komme ind én ad gangen igen og skælde mig ud og sige, hvorfor det jeg

gjorde, er forkert. Så ville min mor nok lave en eller anden bøn på mig og ritualagtig

noget.”

Sana på 24 år fortæller også, at de havde mange regler, da hun boede hjemme, og at hun

ofte fik tæsk, hvis hun ikke fulgte reglerne eller gjorde noget forkert. Samtidig forklarer flere

af de unge deres forældres voldsomme reaktioner med, at forældrene ikke kender nok til det

danske samfund og de danske love og regler.

Tara på 20 år fortæller eksempelvis, at hun tror, at den vold hun er blevet udsat for også kan

skyldes, at hendes forældre ikke var klar over, at det er forbudt at bruge vold mod børn i

Danmark, og at det jo var normalt for dem i deres hjemland. Men da hun konfronterede

hendes far med det, truede han hende med, at noget værre ville ske:

”Da jeg var ni år, der lærte jeg også børnetelefonen at kende, men dengang der turde

jeg ikke ringe til dem. Men jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt sagde til min far, at jeg

faktisk godt kunne ringe til politiet og anmelde dem for at slå os. Og så sagde han, at

du vil ikke vide, hvad der sker med dig, hvis du gør det. Så ja, han truede mig med, at

hvis jeg ringede, så ville der ske noget værre med mig.”

Flere at de unge forklarer endvidere den voldelige adfærd med forældrenes psykiske tilstand

og traumer. Ezma fortæller, at hun tror, at hendes fars mange regler og voldsomme reaktio-

ner kan skyldes nogle af de ting, han har oplevet under krigen:

”Altså jeg tror, min far, jeg ved i hvert fald, han har en meget svær depression og PTSD,

og han flygtede jo fra 80'erne, hvor han oplevede at blive tortureret. Så ja, mange pro-

blematikker. Jeg ved ikke, om der er noget ud over det.”

Nogle af de unge, som har oplevet alvorlige sanktioner, når de har overtrådt reglerne fortæl-

ler, at det har fået konsekvenser for, hvordan de lever deres liv i dag. Ezma fortæller eksem-

pelvis, at det har været virkelig hårdt for hende at vokse op med så mange regler og med

vold, da hun generelt oplever, at være vokset op med frygt:

”Jeg synes, det er noget lort. Ja. Jeg er vokset op med frygt. Både frygt for mig selv,

men også frygt for, hvad der kunne ske med min mor. Jeg kan huske, da jeg var 10, ville

min far stikke min mor ned, og grunden til han stoppede, det er fordi, jeg sagde stop,

eller jeg stod så imellem, så tror jeg lige, han hørte mig, og så kiggede han ned på mig,

og så stoppede han så, ikke. Det er der ikke noget barn, der skal opleve.”

Flere af de unge fortæller, at den negative sociale kontrol og voldsudøvelsen er gået ud over

deres trivsel og psykiske velbefindende. Elias fortæller eksempelvis, at han isolerede sig selv,

105

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

og ikke turde fortælle nogen om noget. Han fortæller også, at han både har generaliseret og

social angst, og at hans PTSD fik ham til at løbe hjemme fra:

”Jamen jeg havde en gang, hvor jeg kom hjem, da jeg var meget deprimeret, det var,

ifølge min psykolog, så det var fordi PTSD. Så hver gang jeg kom hjem, så fik jeg det ba-

re utrolig dårligt. Det var også grunden til, at jeg løb hjemmefra. Det var fordi, jeg brød

ned mentalt af min fars stemme, så jeg kunne bare ikke klare, at være der mere."

Tara fortæller også, at hendes forældres adfærd fik alvorlige konsekvenser for hendes trivsel:

”Jeg havde det meget skidt. Jeg følte næsten, jeg var på randen til selvmord. Jeg havde

det virkelig, virkelig skidt. Og jeg havde egentlig bare fået nok. Jeg tænkte, hvad kan

der ske af, at jeg ringer. Så jeg gjorde det… For at sige det kort, så er mine forældre

voldelige og slog os... De var både psykisk og fysisk voldelige, sagde væmmelige ting til

alt, samtidig med at de også kunne finde på at slå os.”

Ezma fortæller, at hun har depression, PTSD og OCD. Hun fortæller endvidere, at den negati-

ve sociale kontrol og hendes fars temperament er gået ud over hendes relation til hendes

tidligere kæreste:

"Jeg er også rigtig, rigtig bange for, at jeg kommer til at gøre de samme ting. Fx har jeg

været meget, meget temperamentsfuld over for min kæreste, og det lagde jeg ikke

mærke til i starten. Det gjorde jeg først efterfølgende. Men jeg havde opført mig over

for ham, som min far opførte sig over for min mor. Og det, det kom af, det var, at jeg

var rigtig, rigtig bange for, at han skulle være som min far, for den eneste mand, jeg jo

havde oplevet, var min far, og han var bare forfærdelig. Så jeg kan huske sådan noget,

som hvis han ikke lige tog sin tallerken, så flippede jeg fuldstændig ud, fordi min far al-

drig tog sin tallerken, og han skulle slet ikke være ligesom min far. Men det gjorde jo

så, at jeg åbenbart havde været som ham, fordi jeg havde jo så samtidigt lært, at hvis

man råber højt og skælder ud og ser truende ud eller what ever, så får man ret, så jeg

ved godt, at jeg er blevet forskruet på den måde.”

Som vist ovenfor fremgår det tydeligt af de gennemførte interview, at de unge, som har væ-

ret udsat for systematisk negativ social kontrol og forskellige typer af voldsomme sanktioner i

relation hertil, også fortæller, at de er belastet af betydelige psykiske problemer af forskellig

karakter.

Ligeledes viser undersøgelsens trivselsindeks en tydelig og signifikant forhøjet risiko for mis-

trivsel blandt de unge, som har oplevet de forskellige typer af negative sanktioner, som er

belyst i dette kapitel (se Bilag 2, Tabel 2.11 til 2.19).

5.3 Sammenhæng mellem hensynet til familiens ære og negative sanktioner

Med henblik på at belyse den nærmere sammenhæng mellem æresrelaterede normer, nega-

tiv social kontrol og oplevelser med negative sanktioner i form af trusler, vold mv. er der fo-

retaget en analyse af sammenhængen mellem de unges svar på spørgsmålet ”Hvor meget

betyder hensynet til familiens ære eller ry for, hvad du må i din hverdag?” og de unges svar på

spørgsmålene vedrørende oplevelser med negative sanktioner. Resultatet ses i tabel 5.3.1:

106

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Tabel 5.3.1

Konkrete oplevelser med negativ social kontrol blandt 18-29-årige fra familier,

hvor familiens ære eller ry betyder alt eller meget for, hvad de må i deres hverdag

Ja, mange gange

Pct.

4,6

(0,4)

Ja, enkelte gange

Pct.

11,2

(3,5)

Har du inden for det seneste år været udsat for, at familiemed-

lemmer har tjekket din mobil, mail, computer eller taske for at

kontrollere dig?

Har du inden for det seneste år været udsat for, at familiemed-

lemmer har overvåget dig ved at ringe eller følge efter dig?

Har du inden for det seneste år været udsat for, at familiemed-

lemmer har presset dig til at kontrollere søskende og andre fami-

liemedlemmer?

Har du oplevet, at dine forældre eller andre familiemedlemmer har

truet dig med, at din opførelse vil få negative konsekvenser for

familien?

Har din familie truet dig med at blive sendt til et andet land, for at

du skulle opdrages i deres kultur eller religion?

2,1

(0,5)

10,3

(2,1)

1,1

(0,0)

8,4

(1,5)

2,9

(0,9)

17,9

(3,8)

0,7

(0,0)

(0,6)

Har du været udsat for trusler om fysisk vold fra forældre eller

andre familiemedlemmer?

4,3

(1,2)

7,8

(5,1)

Har du været udsat for fysisk vold fra forældre eller andre familie-

medlemmer (Fx at blive slået)?

4,5

(1,4)

10,2

(7,4)

Har du været udsat for at dine forældre har brudt kontakten med

dig mod din vilje?

1,2

(0,8)

5,8

(3,5)

Note: N = 710 for hvert spørgsmål. De resterende svarkategorier for de 8 spørgsmål er "Nej", "Ved ikke" samt

"Ønsker ikke at svare". Parentesen angiver andelen af respondenter, der har svaret, at deres families ære eller

ry betyder "noget", "lidt" eller "intet". Her er n = 2404 for hvert spørgsmål.

Som vist i tabel 5.3.1 er andelen af unge, som har oplevet de forskellige negative sanktioner,

højere blandt de unge, som oplever at familiens ære eller ry betyder ’alt’ eller ’meget’ for

hvad de må i deres hverdag (procenter angivet i fed), sammenlignet med andelen blandt de

unge, som omvendt oplever, at familiens ære eller ry betyder ’noget’, ’lidt’ eller ’intet’ (pro-

center angivet i parentes).

Tendensen ses på tværs af alle 8 spørgsmål og både i relation til ’enkelte’ og ’mange’ negati-

ve oplevelser med de forskellige former for sanktioner. Blandt de unge, som oplever at fami-

liens ære begrænser deres hverdag (de ”æresbegrænsede unge”), er det fx i alt 15,8 %, der

har fået tjekket deres mobil, mail, computer eller taske ’mange gange’ eller ’enkelte gange’

inden for det seneste år – sammenlignet med knap 3,9 % blandt de øvrige unge.

107

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Tilsvarende har i alt 20,8 % af de ”æresbegrænsede unge” oplevet, at deres familie ’mange

gange’ eller ’enkelte gange’ har truet dem med, at deres adfærd vil få negative konsekvenser

for familien, sammenlignet med knap 5 % blandt de øvrige unge.

Og mens ca. 1 ud af 8 blandt de ”æresbegrænsede unge” (12,4 %) har oplevet, at blive over-

våget af familiemedlemmer enten ’enkelte’ eller ’mange gange’ i løbet af det seneste år, så

gælder dette til sammenligning for 2,6 % blandt de øvrige unge.

Som et fjerde eksempel kan det på baggrund af tabel 5.3.1 ses, at i alt 9,5 % af de ”æresbe-

grænsede” unge er blevet presset til at kontrollere søskende eller andre familiemedlemmer

enten ’enkelte’ eller ’mange gange’ inden for det seneste år, sammenlignet med 1,5 % blandt

de øvrige unge.

Som beskrevet i kapitel 4 viser regressionsanalyserne endvidere, at de ”æresbegrænsede

unge” er signifikant mere tilbøjelige end de øvrige unge til at svare, at de ikke må have en

kæreste før ægteskab; at deres familie ikke ville acceptere, hvis de fik en kæreste af samme

køn; at det er vigtigt, at en pige venter med sex til hun bliver gift; og at de kun ’nogle gange’

’sjældent’ eller ’aldrig’ fortæller deres familie, hvad de laver, når de ikke er hjemme (se Bilag

4, tabel 4.1, 4.2., 4.3, 4.4, 4.8 og 4.9).

Samlet set indikerer disse forhold, at der ses en forholdsvis stærk sammenhæng mellem

æresrelaterede normer, negativ social kontrol og oplevelser med konkrete former for negati-

ve sanktioner i form af overvågning, pres, trusler, genopdragelsesrejser og vold. Samtidig er

det dog vigtigt også at nævne, at det som vist i tabel 5.3.1 er et mindretal – også blandt de

’æresbegrænsede unge’ – der har været udsat for forskellige negative former for sanktioner.

5.4 Reaktionsmønstre

Unge reagerer forskelligt på begrænsninger i deres selvbestemmelse, negativ social kontrol

og æresrelaterede normer og konflikter. I undersøgelsen Kønsroller og social kontrol blandt

unge med etnisk minoritetsbaggrund fra 2014, identificeres fire forskellige idealtypiske reak-

tionsmønstre: Identifikation, tilpasning/forhandling, dobbeltliv og åben konflikt.

Den herværende undersøgelse finder ligeledes, at de interviewede unge fortæller om forskel-

lige reaktioner på de krav og forventninger, som deres familier har til dem, samt de eventuel-

le negative sociale kontrol, de bliver udsat for. Reaktionsmønstrene lader sig fortsat overord-

net gruppere og beskrive med inspiration fra de idealtyper, som er identificeret i Kønsroller

og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund.

Dog har det samtidig været et hovedindtryk fra de interview, der er gennemført i denne un-

dersøgelse, at der også blandt de interviewede unge, som ikke lever dobbeltliv eller er i åben

konflikt med deres forældrene, er flere som i høj grad vælger at forhandle og udfordre foræl-

drenes normer og grænser, ligesom der sker en mere gensidig tilpasning. Det idealtypiske

reaktionsmønster tilpasning er derfor i denne rapport udvidet til et bredere begreb, kaldet

gensidig tilpasning/forhandling.

Als Research (2014)

108

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Det er vigtigt at understrege, at der er tale om fire idealtyper, der kan bruges til at beskrive

generelle trends i datamaterialet, men som naturligvis ikke er dækkende for alle de mange

forskellige reaktionsmønstre, der kan ses blandt unge, der bliver udsat for negativ social kon-

trol. De enkelte unge kan herudover sagtens betjene sig af mere end ét reaktionsmønster ad

gangen, ligesom de kan skifte mellem forskellige reaktionsmønstre og coping-strategier i

forskellige perioder af deres ungdomsliv.

Identifikation

Identifikation er et reaktionsmønster, hvor den unge i overvejende grad identificerer sig med

forældrenes og familiens grænser og de normer og opfattelser, der kan ligge til grund af at

udøve negativ social kontrol eller begrænse unges grad af selvbestemmelse. Det kan fx være

unge, som deler traditionelle normer og opfattelser i relation til fx kønsroller, ligestilling og

hensynet til familiens ære. Der er ikke umiddelbart nogle af de unge i undersøgelsens kvalita-

tive del, som giver udtryk for, at de deler deres forældres holdninger i forhold til nogle af de

ovenstående problemstillinger. Nogle af de unge er meget forstående overfor deres foræl-

dres holdninger og forklarer deres forældres krav og forventninger med, at de kommer fra en

anden kultur. Flere af de unge giver da også udtryk for, at de er glade for deres kulturelle

baggrund, og at de fx bedst kunne forestille sig at få sig en ægtefælle med samme kulturelle

baggrund. Der er dog ikke nogen af de unge i den kvalitative undersøgelse, som giver udtryk

for, at de direkte identificerer sig med deres forældres normer og værdier. Tværtimod er

flere af de unge, som fortæller, at de selvfølgelig ønsker at bevare dele af deres kultur, men

ønsker at opdrage deres egne børn med mere frihed, fordi de er vokset op i Danmark.

Tilpasning / forhandling

Tilpasning/forhandling er et reaktionsmønster, hvor de unge udadtil har valgt at overholde

hovedparten af forældrenes regler og familiens grænser, mens de indadtil forholder sig mere

eller mindre kritisk hertil og i forlængelse heraf forhandler deres frihedsgrader.

Flere af de unge i denne undersøgelse giver eksempelvis udtryk for, at de prøver at indordne

sig under deres forældres regler, men at de på flere punkter har nogle andre holdninger end

deres forældre, fordi de er vokset op under nogle andre vilkår. Flere af de unge giver samtidig

udtryk for, at de prøver at leve op til deres forældres krav og forventninger, da de ikke ønsker

at skuffe deres forældre – eller fordi det nogle gange bare er det nemmeste. Der sker således

en vis grad af tilpasning fra de unges side.

Omvendt er der også flere af de unge, som fortæller, at de gennem forhandling og dialog kan

få overtalt deres forældre, til at øge deres frihedsgrader over tid. Dette forklarer de unge

med, at forældrene er vokset op under andre vilkår, og stadig er i gang med at tilpasse sig det

danske samfund, hvor der gælder nogle andre normer og værdier. I de tilfælde, hvor det

lykkes at rykke forældrenes grænser og normer sker der således en vis grad af tilpasning fra

forældrenes side.

Tara på 20 år fortæller eksempelvis, at hun oftest opfører sig som en god og ordentlig pige,

når hun er derhjemme:

I kapitel 6 gennemgås det, i hvor høj grad de unge i undersøgelsens kvantitative del deler holdnin-

ger, som kan siges at understøtte negativ social kontrol.

109

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

”Jeg ved ikke, om man kan sige stille. Jeg er bare høflig, til tider lidt rebelsk, men ellers

så prøver jeg bare at indrette mig efter mine forældres regler og undgå diskussioner.”

Tilpasning kan altså også være en måde, hvor de unge indordner sig deres forældres regler

for at undgå konflikter og diskussioner, selvom de unge ikke nødvendigvis er enige.

Nadia på 22 år fortæller eksempelvis, at hun nogle gange ville ønske, at hun havde haft stør-

re frihed, men at hun heller ikke ser det som et stort problem:

”Det er jo sådan noget ’first world problems,’ at jeg kan ikke sidde og se en film med

mine veninder, eller da jeg var yngre, til kl. 00 om natten. Det er lidt nemmere nu, men

altså. Så det er ikke fordi, man har misset noget som sådan, eller hvis jeg var til fest på

skolen og måske skulle gå tidligere end de andre, men i det mindste, jeg var jo stadig

med til det meste, ikke? Og så skulle man måske lige gå to timer før festen sluttede.

Det er jo fair nok, et eller andet sted, når man tager i betragtning, hvor bange de

egentlig er, for at der skulle ske noget, så lader de én gå alligevel, og tit så cyklede jeg

jo hjem, så ja, jeg vil ikke sige, jeg har mistet noget på det. Det kunne have været rart,

hvis det problem ikke havde været der, men det er ikke så stort et problem.”

Ezma på 28 år fortæller, at hun ofte har været uenig med hendes forældre, man at hun altid

har holdt det for sig selv:

”Jeg har altid været uenig inde i mig selv. Det er ikke noget, jeg har snakket... Jo, jeg

kunne godt snakke med min mor, om ja, hvis jeg havde det skidt eller sådan noget, men

min far har jeg aldrig snakket med noget om.”

Interviewer: ”Så du har heller ikke givet udtryk for, at du har været uenig? Du har mere

rettet ind, eller hvad man skal sige?”

”Ja.”

Elias på 18 år fortæller ligeledes, at han ikke rigtig turde fortælle sine forældre, når han var

uenig, dengang han boede hjemme:

”Meget sjældent. Det har jeg ikke rigtig turdet. Der var et tidspunkt, hvor jeg bare sy-

nes, at det min mor sagde var så sjovt og dumt, at jeg var bare var nødt til at snakke

med hende om det. Det var fordi, jeg havde plukket mine øjenbryn, og så sagde hun, at

hvis jeg blev ved med sådan noget, så ville jeg ende i seng med en mand. Så jokede jeg

lidt med hende og var sådan... Men hun var meget sur over det af den grund.”

Flere af de unge fortæller altså om det dilemma, de oplever, i forhold til, at de gerne vil gøre

deres forældre glade og leve op til deres forventninger, men at de samtidig også gerne vil

leve et almindeligt ungdomsliv. Selda på 18 år fortæller også, at det kan være svært at navi-

gere i spændet mellem at være den ”gode” og den ”dårlige” pige:

”Det er jo så her, jeg står. For jeg har altid forklaret over for mine veninder, jeg har

nogle gode veninder, hvis man kan sige det, og så har jeg dem, som folk mener er dår-

lige. Jeg har altid været mellem dem. Jeg har kunnet have en ben i begge lejre, hvis

man kan sige det sådan. Jeg er jo en blanding. Jeg går med make-up. Jeg har venner.

110

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Jeg ryger. Og hvis jeg vil ud, så går jeg ud, men jeg har også et ansvar derhjemme, jeg

passer også mine søskende, jeg gør rent, jeg har respekt overfor mine forældre. Jeg re-

spekterer deres holdning, jeg tager ned og besøger min familie nede i Irak, hvis det er

det, de vil have. Det kan godt være, jeg har venner, men det betyder ikke, jeg gør noget

forkert med dem. Altså jeg kan sagtens sidde og spise med en ven eller snakke med

nogle problemer, det er jo ikke noget forkert. Men jeg undgår at fortælle dem, nogle

gange, at jeg har mødtes med ham, eller jeg har været det her sted. Eller jeg har gjort

det og det. Så det er lidt blandet.”

I ovenstående eksempel fortæller Selda, at hun synes det kan være svært at balancere mel-

lem hendes forældre krav og forventninger, og hvordan hun selv ønsker at leve sit liv. Hun

reagerer ved, at hun derhjemme i høj grad lever op til de forventninger familien har til hen-

de, og når hun indimellem ikke gør det, når hun er ude, undlader hun nogle gange at fortælle

det. Der er således ikke langt mellem tilpasning, og det næste reaktionsmønster, dobbeltliv.

Dobbeltliv

Dobbeltliv dækker over et reaktionsmønster, hvor unge indadtil – det vil sige i forhold til fa-

milien – reagerer ved at lade som om, at de for det meste lever op til de fastsatte normer og

regler, mens den unge lever et hemmeligt liv ved siden af, som er præget af større eller min-

dre normbrud og overskridelser.

De unge er i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt, hvor ofte de fortæller deres familie

sandheden om, hvad de laver, når de ikke er hjemme, hvilket kan være en indikator på, i hvor

høj grad de lever et dobbeltliv.

TABEL 5.4.1

Hvor ofte fortæller du din familie sandheden om, hvad du laver, når du ikke er hjem-

me? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

Altid

Ofte

Nogle gange

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Mænd med ikke-

Kvinder med

vestlig oprindel-

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Som det fremgår af ovenstående tabel er der markant forskel på, hvor ofte kvinder og mænd

fortæller deres familie sandheden om hvad de laver, når de ikke er hjemme. Generelt fortæl-

ler kvinder oftere sandheden sammenlignet med mænd.

111

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Endvidere ses der en forskel i forhold til etnisk oprindelse i forhold til, hvor ofte unge fortæl-

ler deres familie sandheden om, hvad de laver. Samlet set gælder det for 6-10 % af de mino-

ritetsetniske unge, at de ’sjældent’ eller ’aldrig’ fortæller sandheden sammenlignet med 3 %

af de majoritetsetniske unge. Omvendt er der markant flere af de majoritetsetniske unge,

som svarer ’ofte’ (42-49 %) sammenlignet med de minoritetsetniske (29-33 %), mens der er

dobbelt så mange af de minoritetsetniske unge, som svarer ’nogle gange’ (10-14 % sml. 5-7 %

af de majoritetsetniske).

Der ses også en signifikant sammenhæng med trivsel på dette spørgsmål. De unge, som altid

eller ofte fortæller sandheden, trives væsentligt bedre end de øvrige unge. Omvendt er de

unge, som sjældent eller aldrig fortæller sandheden, samt de unge, der ikke har ønsket at

svare, markant overrepræsenterede i højrisikogruppen for mistrivsel (se Bilag 2, tabel 2.20).

Dette indikerer, at det kan have en negativ påvirkning på de unges trivsel at leve et dobbelt-

liv, selvom det for nogle unge virker som en naturlig – eller måske endda nødvendig –strategi

til at håndtere ens egne og forældrenes modsatrettede normer og værdier.

Hvis man sammenligner ovenstående tabel med svarfordelingen for de 15-17-årige, ses det

at de 15-17-årige – på tværs af køn og etnisk oprindelse – i lidt lavere grad fortæller sandhe-

den om, hvad de laver, når de ikke er hjemme. Også her ses der væsentlige forskelle på bag-

grund af køn, mens forskellene i forhold til etnisk oprindelse bliver mere tydeligere, jo længe-

re vi kommer ned af ”sandhedsstigen” (se Bilag 3, Tabel 3.32).

Regressionsanalysen viser, at etnisk baggrund og køn fortsat spiller en betydelig og signifi-

kant rolle, når der er testet for en række andre mulige faktorer. Således viser regressionsana-

lysen, at mænd med indvandrer- og efterkommerbaggrund, samt kvinder med indvandrer-

baggrund i signifikant højere grad end majoritetsetniske kvinder, kun ’nogle gange’, sjældent’

eller ’aldrig’ fortæller deres familie, hvad de laver, når de ikke er hjemme. Til gengæld ses der

ikke en signifikant forskel i relation til kvindelige efterkommere eller majoritetsetniske

mænd. Derudover viser analysen, at der ses en sammenhæng mellem hemmeligholdelse

over for familien og grad af religiøsitet samt betydningen af familiens ære. De unge, som er

meget religiøse, og de unge, som oplever, at hensynet til deres families ære eller ry betyder

’alt’ eller ’meget’ for, hvad de må i deres hverdag, er således signifikant mere tilbøjelig til kun

’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ at fortælle deres familie sandheden om, hvad de foretager sig

uden for hjemmet (se Bilag 4, tabel 4.8).

At der er en del af de unge, som ikke altid fortæller sandheden om, hvad de laver, til deres

forældre kommer også til udtryk i de kvalitative interview med de unge. Det er meget forskel-

ligt i hvilket omfang de unge holder ting skjult for deres forældre – det kan være alt fra, at

den unge holder enkelte informationer eller lignende skjult for deres forældre – som når

Selda undlader at fortælle hendes forældre, at hun ses med en af hendes drengevenner - til

at de unge lever et dobbeltliv, hvor de skjuler større dele af deres liv for deres forældre.

Størstedelen af de unge fortæller, at der er enkelte ting de undlader, at fortælle deres foræl-

dre. Enaya på 22 år fortæller fx, at hun har valgt ikke at fortælle sine muslimske forældre, at

hendes kæreste er ateist:

”Det er noget, jeg føler, ligesom ikke er nødvendigt at fortælle, fordi det ikke er noget,

der spiller en rolle for os i vores hverdag. Og det er det med, at tage hensyn til dem…

Det handler mest om, at jeg ikke vil skuffe dem.”

112

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Hamza på 23 år forklarer også, at han er lidt lukket overfor hans mor, når det kommer til

kærester og alkohol:

”Jeg føler lidt, at jeg skåner hende på en måde, fordi hun føler nærmest, det bliver en

belastning og et eller andet sted, så ved hun det vel også godt. Altså hun er jo i bund og

grund ikke dum, hun kender mig jo, altså jeg er hendes søn.”

Nadia på 22 år fortæller, at hun altid fortæller hendes søskende, hvor hun er og hvad hun

laver – både af sikkerhedsmæssige årsager – men at søskende også hjælper hinanden med at

dække over hinanden:

”Altså fx sådan noget der med, at hvis jeg var ude med en eller anden, og jeg havde

sagt til mine forældre, at jeg var hjemme hos nogen. Mine søskende ved jo altid, hvor

jeg er. Det er af rent sikkerhedsmæssige årsager, at der altid er nogen, der ved, hvor vi

er, hvis der skulle ske noget. Eller sådan, hvis vi har behov for, at nogen skal dække over

for nogen, altså hvis de skulle have været hjemme på et eller andet tidspunkt, eller så-

dan. Nogle gange hvis jeg er på arbejde her, og min lillesøster lige er ude med nogen el-

ler sådan: "Kan du ikke lige sige, hvis de spørger, så bare sig, jeg er med dig." Fordi hun

ikke lige orker at diskutere med dem, om hvor hun egentlig er eller sådan.”

Der er også enkelte af de unge, som fortæller mere eksplicit om, at de lever et dobbeltliv,

hvor de skjuler større dele af deres liv overfor deres familie. Elias på 18 år bor ikke længere

hos hans forældre, da de havde for mange konflikter, og fordi hans forældres krav og for-

ventninger gik stærkt ud over hans psykiske velbefindende. Han fortæller, at da han boede

hjemme levede han et dobbeltliv, hvor han levede et muslimsk liv i hjemmet og et dansk liv

udenfor hjemmet:

Interviewer: ”Kan du prøve at beskrive sådan lidt, hvad var forskellen på de to liv, du

levede?”

”Dansk og muslimsk. Og så for at gøre det simpelt, så gjorde jeg, hvad jeg havde lyst til,

når jeg var udenfor, og når jeg var hjemme, så skulle jeg bare rette mig efter deres mil-

jø.”

Interviewer: ”Har du en fornemmelse af, om dine forældre vidste, at du levede et dob-

beltliv eller?”

”Nej, jeg tror ikke... Lidt til sidst, så gik meget af det for vidt, og det blev svært at holde

styr på løgnene, og ja så kan det godt være, de havde mistanke, men jeg blev ikke op-

daget i det… Jeg er rigtig god til at lyve. Det er noget, som man bliver nødt til at lære.

At lyve og manipulere.”

Sana på 24 år fortæller, at hun holdt det hemmeligt for hendes familie, at hun gerne vil leve

et almindeligt teenageliv med at gå i byen med veninderne og møde fyre – ligesom hendes

veninder:

”Jo, altså jeg havde lyst til de samme ting som mine veninder, at gå til fest i weeken-

den. Ja altså nogle gange havde man måske en kæreste og sådan noget eller nogen,

man bare synes var søde eller sådan noget, men alle de ting, dem holdt jeg hemmelige

113

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

for min familie… Og jeg har drukket, ja. Men det er noget jeg ligesom har holdt hem-

meligt for mine forældre… Ja altså, jeg var bange for, hvad der ville ske [hvis de fandt

ud af det]. Det ved jeg ikke. Det kan være, jeg ville blive straffet eller sådan noget.”

Som eksemplificeret i de ovenstående citater, er det at leve et dobbeltliv ofte forbundet med

en betydelig frygt for at blive opdaget og med at føle sig nødsaget til at lyve og til at agere på

en anden måde, end man selv ønsker. Det er på denne baggrund ikke overraskende, at der

som nævnt ses en signifikant forhøjet risiko for mistrivsel blandt de unge, som i spørgeske-

maundersøgelsen svarer, at de ’sjældent’ eller ’aldrig’ fortæller deres familie sandheden om,

hvad de laver, når de ikke er hjemme (se Bilag 2, tabel 2.20).

Åben konflikt / brud med familien

Det fjerde reaktionsmønster, som blev identificeret i Kønsroller og social kontrol blandt unge

med etnisk minoritetsbaggrund, er reaktionsmønstret åben konflikt. Dette dækker over, når

unge har en åben konflikt med forældre og/eller familie og netværk, hvor den unge åbent

giver udtryk for divergerende holdninger, står ved sine normbrud og nægter at leve op til

forældrenes eller familiens forventninger og krav.

Som tidligere nævnt håndterer de fleste af de interviewede unge i denne undersøgelse for-

skellene mellem deres egne og forældrenes divergerende holdninger ved enten at tilpasse

sig/forhandle eller ved at skjule dele af deres liv for deres forældre.

Tre af de unge, har dog valgt at sige helt fra over for deres familie, og er kommet på krisecen-

ter. Den ene af de unge, Sana, havde en direkte konflikt med hendes far, da han forsøgte af

gifte hende væk mod hendes ønske. Sana sagde fra, konflikten eskalerede og faren truede

med at slå hende ihjel.

De to andre unge, Elias og Ieisha, er ikke kommet på krisecenter foranlediget af en specifik

konflikt med deres forældre, men fordi de har oplevet det som nødvendigt at komme væk fra

deres familie, da presset fra forældrene og den psykiske og fysiske vold over tid er blevet for

meget for dem. Der er ingen af de tre unge, som har kontakt til deres forældre på tidspunktet

for interviewene.

Herudover er der en af de øvrige interviewede unge, Tara på 20 år, som fortæller, at hun er

blevet mere trodsig med tiden og ikke længere lader sig begrænse af hendes forældre i rela-

tion til at gøre de ting, som hun selv gerne vil:

”Da jeg var yngre, lod jeg mig meget påvirke af mine forældre, og det er jo klart, for

børn lader sig påvirke af sine forældre, ikke? Men nu er jeg bare virkelig ligeglad og gør

bare, hvad jeg vil.”

Als Research (2014)

114

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

KAPITEL 6

UDØVELSE AF NEGATIV SOCIAL KONTROL

Dette kapitel fokuserer på udøvere af negativ social kontrol. Hvem udøver negativ social kon-

trol – og hvorfor?

Undersøgelsen Ung i 2011 finder, at minoritetsetniske unge mellem 15 og 20 år primært

udsættes for social kontrol af deres forældre og herudover af mandlige familiemedlemmer.

Denne undersøgelse har også haft fokus på at afdække, hvem der udøver negativ social kon-

trol. Derfor er de unge, som oplever begrænsninger i deres selvbestemmelse, eller som har

konkrete oplevelser med negativ social kontrol, blevet spurgt ind til, hvor de oplever, at kon-

trollen kommer fra. Endvidere finder Ung i 2011, at mange minoritetsetniske unge selv deler

holdninger, der understøtter social kontrol. Derfor er der også i denne undersøgelse blevet

spurgt ind til i hvor høj grad de unge deler holdninger, som understøtter negativ social kon-

trol, herunder blandt andet deres holdning til ligestilling, samt i hvilket omfang de unge selv

udøver negativ social kontrol.

Kapitlet vil således være tredelt og dels se på, hvem de unge peger på som udøvere af den

negative sociale kontrol; i hvor høj grad de unge selv deler holdninger, der understøtter ne-

gativ social kontrol; samt de unges egen rolle som udøvere af negativ social kontrol.

6.1 Udøvere af negativ social kontrol

I kapitel 4 om den negative sociale kontrols omfang og karakter og kapitel 5 om de unges

konkrete oplevelser med negativ social kontrol, trusler, vold og andre sanktioner har der væ-

ret en række opfølgende spørgsmål til de unge, som har svaret, at de oplever begrænset

selvbestemmelse, og/eller som har været udsat for forskellige former for sanktioner. De un-

ge, som oplever at få begrænset deres selvbestemmelse, og/eller har været udsat for sankti-

oner, er således efterfølgende blevet spurgt, hvem der har udsat dem for dette.

De unge har haft mulighed for at svare ud fra nogle, på forhånd definerede, svarkategorier

med familien som omdrejningspunkt: 1) Mor, 2) Stedmor, 3) Far, 4) Stedfar, 5) Bedstemor, 6)

Bedstefar, 7) Søster (herunder søster, halvsøster og stedsøster), 8) Bror (herunder bror, halv-

bror og stedbror), 9) Kæreste, ægtefælle, 10) Andet familiemedlem, 11) Slægtninge bosat i

udlandet, 12) Families netværk, omgangskreds, 13) Venner og 14) Andre.

Spørgsmålene vedrørende udøvere er multiple choice spørgsmål, hvilket betyder, at respon-

denterne har haft mulighed for at give flere svar. Da spørgsmålene samtidig er betingede og

kun er stillet til de unge, som har svaret bekræftende på, at de har været udsat for begræn-

set selvbestemmelse eller sanktioner, er antallet af respondenter fordelt på de enkelte svar-

kategorier relativt begrænset. Der har således ikke været et tilstrækkeligt solidt grundlag for

Als Research (2011)

115

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

at foretage signifikanstests i relation til tabellerne i dette afsnit (6.1.), og tallene skal læses

med forbehold for det begrænsede antal respondenter.

Datamaterialet kan således alene give overordnede indikationer på, hvem de unge oplever

som de primære udøvere af negativ social kontrol.

I det følgende fokuseres der alene på udøvere i relation til de 18-29-årige unge. Bilag 3 rum-

mer krydstabeller i relation til de udøvere, som udpeges blandt de 15-17-årige (se Bilag 3,

tabel 3.33 til 3.37).

Udøvere i forhold til valg af uddannelse

De unge, som ikke har svaret ’i høj grad’ på spørgsmålet:

•

I hvilken grad oplever du, at din familie har givet dig lov til selv at vælge din uddan-

nelse?

er efterfølgende blevet bedt om at svare på, hvem der bestemte deres uddannelse, hvis de

ikke selv gjorde det:

TABEL 6.1.1

Hvis du ikke selv bestemte dit valg af uddannelse, hvem bestemte så? (18-29-årige,

multiple-choice spørgsmål)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

159

145

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

175

162

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangs-

kreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

Total (pct.)

Cases (fra survey)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

166

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

158

Total

Pct.

163

359

116

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Som vist i tabellen angiver de unge primært deres forældre som udøvere af kontrol i relation

til deres valg af uddannelse – 60 % peger på mødre, mens 57 % peger på fædre. De minori-

tetsetniske kvinder peger endvidere på familiens netværk/omgangskreds (9 %) og deres sø-

ster/søstre (8 %) som udøvere, mens de minoritetsetniske mænd særligt peger på deres

bror/brødre (10 %), deres venner (8 %) og familiens netværk/omgangskreds (7 %). Endvidere

er der en forholdsvis stor andel af de unge, som ikke har ønsket at svare på spørgsmålet om,

hvem der bestemte deres uddannelse (18 %).

Udøvere i forhold til valg af venner

De unge, som ikke har svaret ’i høj grad’ på spørgsmålet

•

I hvilken grad oplever du, at din familie giver dig lov til at vælge dine venner?

er blevet bedt om at svare på, hvem der bestemmer, hvis de ikke selv bestemmer det.

Som det fremgår af nedenstående tabel, peger de unge i særlig grad på deres mødre (52 %),

fædre (28 %), kærester/ægtefæller (14 %) og/eller venner (10 %):

TABEL 6.1.2

Hvis du ikke selv må vælge dine venner, hvem bestemmer så, hvem du må være ven-

ner med? (18-29-årige, multiple-choice spørgsmål)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

137

185

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

148

183

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangskreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

Total (pct.)

Cases (fra survey)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

163

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

167

Total

Pct.

161

416

117

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Med forbehold for det begrænsede antal respondenter er det værd at bemærke, at det sær-

ligt er de unges mødre, der udpeges som udøvere af kontrol i relation til valg af venner.

Andelen der peger på deres mødre, er således næsten dobbelt så høj, som andelen der peger

på deres fædre, og mønstret ses på tværs af køn og etnisk oprindelse.

Udøvere af kontrol i forhold til at tjekke de unges mobil, mail, computer eller taske

De unge, som har svaret ’ja, mange gange’ eller ’ja, enkelte gange’ på følgende spørgsmål:

•

Har du indenfor det seneste år været udsat for, at familiemedlemmer har tjekket din

mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dig?

er blevet bedt om at svare på, hvem der har tjekket deres ting for at kontrollere dem. Som

det fremgår af nedenstående tabel, er det også her overvejende mødre, der udpeges.

TABEL 6.1.3

Hvis nogen har tjekket din mobil, computer eller taske for at kontrollere dig, hvem har

det så været? (18-29-årige, multiple-choice spørgsmål)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

149

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

163

107

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangskreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

Total (pct.)

Cases (fra survey)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

120

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

178

Total

Pct.

154

233

Som vist i tabel 6.1.3 tegner der sig således igen et mønster, som viser, at de unge i højere

grad udpeger deres mødre (48 %) end deres fædre (24 %). Med forbehold for det relativt lave

antal respondenter er det herudover værd at bemærke den relativt høje andel af unge, som

udpeger deres kæreste/ægtefælle (samlet set 32 %) i relation til dette spørgsmål. Svarforde-

lingen synes også at indikere, at det særligt er unge mænd, som oplever at blive kontrolleret

ved, at deres kæreste/ægtefælle tjekker deres mobil, mail, computer eller taske.

118

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Udøvere af kontrol i form af overvågning

De unge, som har svaret ’ja, mange gange’ eller ’ja, enkelte gange’ på følgende spørgsmål:

•

Har du indenfor det seneste år været udsat for, at familiemedlemmer har overvåget

dig ved at ringe til dig eller følge efter dig?

er blevet bedt om at svare på, hvem der har overvåget dem.

Som vist i tabel 6.1.4 nedenfor, er det også her overvejende mødre (66 %) og fædre (32 %),

der peges på. Herudover ses det, at også kærester/ægtefæller og søskende udpeges som

udøvere.

TABEL 6.1.4

Hvis nogen har overvåget dig ved at ringe til dig eller følge efter dig, hvem har så over-

våget dig? (18-29-årige, multiple-choice spørgsmål)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

168

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

164

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangskreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

Total (pct.)

Cases (fra survey)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

133

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

147

Total

Pct.

146

191

Udøvere af pres til at kontrollere familiemedlemmer

De unge, som har svaret ’ja, mange gange’ eller ’ja, enkelte gange’ på følgende spørgsmål:

•

Har du inden for det seneste år været udsat for at familiemedlemmer har presset dig

til at kontrollere søskende og andre familiemedlemmer?

119

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

er blevet bedt om at svare på, hvem der har presset dem. Som det fremgår af nedenstående

tabel, er der også her overvejende de unges mødre (64 %) og fædre (34 %), der peges på.

TABEL 6.1.5

Hvis du er blevet presset til at kontrollere søskende og andre familiemedlemmer, hvem

har så presset dig? (18-29-årige, multiple-choice spørgsmål)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

160

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

163

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangskreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

Total (pct.)

Cases (fra survey)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

190

Total

Pct.

163

150

Det skal bemærkes, at antallet af cases (respondenter) i relation til dette spørgsmål er meget

lavt blandt de majoritetsetniske respondenter (9 mænd og 4 kvinder), hvorfor de forskelle,

der ses i relation til etnisk oprindelse og køn i tabel 6.1.5 ikke bør tillægges betydning.

Udøvere af negativ social kontrol – de unges perspektiv

Det er forskelligt, hvem de unge i undersøgelsens kvalitative interview udpeger som udøvere

af den negative sociale kontrol. Der tegner der sig dog et lidt andet billede i de kvalitative

interview sammenlignet med ovenstående kvantitative resultater. I de kvalitative interview

er der nemlig flere af de unge, som fortæller, at de oplever, at kontrollen især er kommet fra

deres far, fremfor deres mor. Tara på 20 år fortæller eksempelvis:

”Min far er lidt strengere, men min mor kan også være lidt i samme grad. Men jeg føler

også, at hun har en mere mildere side. Det er lidt forskelligt. Det er lidt tarveligt at sige,

men jeg føler lidt, min mor kan være lidt two-faced. Nogle gange meget glad og sød,

andre gange forfærdelig som min far.”

120

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Sana på 24 år fortæller, at hun oplever, at hendes mor har en mere vestlig mentalitet og der-

for også er mere forstående overfor børnene, men at hun samtidig bare følger faren:

”Altså min mor, hun er mere, hvad skal man sige, hun har mere vestlig mentalitet. Men

problemet med hende er, at hun er afhængig af min far, og hun tager ikke afstand fra

det, han gør og mener, så altså det er ligesom om, hun har ikke ret til at have en hold-

ning til det.”

Elias på 18 år fortæller også, at det er hans far, som er den primære udøver, men at hans mor

også bliver påvirket af hans fars adfærd og holdninger:

”Min mor er bange for, at min far finder ud af noget. Vi har altid holdt alt hemmeligt

overfor ham. Så hun rykker på brikkerne for min fars skyld. For min far er meget ag-

gressiv. Det kan meget vel gå galt, hvis han finder ud af noget, som vi har gjort, noget

vi ikke måtte. Så min brødre har jo også lavet ballade, da de var yngre, og det har min

mor så sikret sig, at min far ikke fandt ud af.”

Flere af de unge fortæller altså, at det især har været deres far, som har stillet krav og haft

forventninger til dem, men at deres mor samtidig er stærkt afhængig af faren, og derfor har

haft svært ved at tage afstand fra hans adfærd. Samtidig fortæller flere af de unge, at deres

mor har fungeret som en form for mellemled mellem faren og børnene, og at hun også har

hjulpet børnene eksempelvis ved at dække over nogle af de ting, som de unge laver. Der er

flere af de unge, som har været udsat for negativ social kontrol, som fortæller, at de på trods

heraf, faktisk har eller har haft et udmærket forhold til deres mor, og som beskriver deres

mor som mere forstående.

Ezma på 28 år fortæller også, at hendes far kontrollerer hende gennem hendes mor, og at

det er moren som får skylden for, at ’der er gået noget galt i opdragelsen’:

”Hvis nu min far er kommet med en eller anden kommentar med: ’Ja, Ezma, hun ringer

sgu heller aldrig til mig’ eller what ever. Så kan min mor finde på at sige til mig: ’Ring

lige til ham, og han har sagt sådan og sådan.’ Og hvis jeg ikke gør det, så skælder han

ud på hende. Fordi, det er jo hende, der har opdraget mig, fordi hun er kvinden, og det

er jeg også, og hvis jeg havde været en dreng, så havde han opdraget mig på en meget

bedre måde og bla, bla, bla… Totalt åndssvagt!”

Selda på 18 år fortæller, at det i forhold til uddannelse mere er hendes mor, som har en

holdning til, hvilken uddannelse hun skal tage, men når det kommer til andre ting, såsom

kærester, er det især hendes far, der har en holdning – og at det især er ham, der bekymrer

sig om familiens ære – mens hendes mor er mere forstående overfor børnene:

”Det er min far [der går op i familiens ære]. Men selvfølgelig også min mor, fordi hun er

jo ligesom min far jo. Min mor har til gengæld været mere forstående. Min mor, fx det

med kærester, det kan jo være, det er rigtigt stort problem faktisk. Oppe i min fars ho-

ved er det sådan, nogen skal fri, jeg skal lære drengen at kende, og så bliver vi gift. Men

det er min mor så ikke, hun går ikke med til sådan noget. Hun kan godt acceptere, hvis

jeg lærte en dreng at kende bag ryggen på dem, og så kom med ham, og så kunne det

121

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

lade sig gøre. Det er lige den der forskel, der er på min mor og min far. Min mor er me-

re forstående end min far.”

At kultur og forældrenes egen opvækst skulle have en betydning for, i hvilken grad forældre-

ne kan acceptere de unges livsførelse går igen i flere af interviewene. Der er flere af de unge,

som begrunder deres forældres uforlignelige krav og forventninger med både kultur og reli-

gion. Elias fortæller, at han tror, at den negative sociale kontrol, han har været udsat for,

primært skyldes hans forældres religiøse overbevisning, men også at hans far har en psykisk

lidelse:

”Det er nok det vigtigste for dem, det er deres religion. Og det er et lidt forskruet syn på

religionen, for meget af det, de siger, er jeg rimelig sikker på ikke står i nogle religiøse

tekster overhovedet. Men altså jeg tror også meget, det er, hvad min far bruger til at

manipulere med min mor og med børnene. Min far, han er højst sandsynligt sociopat.”

Interviewer: ”Ok, har han nogle diagnoser eller noget ved du det?”

”Højst sandsynligt PTSD. Han har sådan været i krig. Han har set sine venner dø, og han

er blevet tortureret, så der er helt klart noget galt med ham.”

Han forklarer endvidere, hvordan religion blev brugt til at legitimere, at børnene skulle ind-

ordne sig efter deres mors vilje:

”De plejede altid at sige, at vi altid skal sætte vores mor først, og fordi vi altid skal sæt-

te hende først, så skal vi jo også gøre alt, hvad hun siger. Så på den måde har det været

meget stærk social kontrol i, at hun altid skal have sin vilje, lige meget hvad det er, hun

siger.”

Som illustreret i citaterne fra Ezma, Selda og Elias ovenfor tegner interviewene således et

billede af, at fædre og mødre kan indtage forskellige roller i relation til den negative sociale

kontrol. Eksempelvis kommer det til udtryk, at mødre i familier med traditionelle kønsroller

og æresrelaterede normer ofte forventes at stå for opdragelsen i dagligdagen og for at sikre,

at børnene ikke gør noget, de ikke må. Fædrene kan derimod i højere grad være involveret

som dem, der sætter de overordnede rammer for, hvad børnene må og ikke må, og eventuelt

udøver kontrol med, at mødrene sørger for, at børnene følger disse regler. Det kan således

tænkes, at de unge i surveyen hovedsageligt udpeger mødrene som udøvere, fordi mødrene

står som de primære udøvere i hverdagen.

I relation til de unges bud på, hvad der ligger til grund for udøvelsen af den negative sociale

kontrol, oplever flere af de unge, at deres forældres krav og forventninger i højere grad skyl-

des kultur end religion. Enaya på 22 år fortæller eksempelvis:

”Det er egentlig meget sjovt, for når man læser noget i nyhederne, så læser man, der er

en religiøs baggrund for det. Og det er der næsten aldrig. Det er mere kultur. Meget af

det er faktisk kultur, inklusiv mine forældres egne grænser, det er primært kultur. Og en

ting, som næsten alle indvandrerfamilier fra Mellemøsten, de går rigtig meget op i, er

hvad andre mennesker vil sige om deres børn og deres væremåde. Og det er bare kul-

tur.”

122

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Sana på 24 år fortæller:

”Altså min far er kristen, så altså det har ikke noget med kristendommen at gøre, men

det er noget kulturelt. Min far er vokset op med muslimer, og han har den der mentali-

tet, de har dernede fra. Og det er det, der er problemet. Så jeg tror ikke, det er et religi-

øst problem. Det er et kulturelt problem.”

Ezmas far er ateist. Så hun vurderer også, at det i højere grad handler om kultur end om reli-

gion:

”Min far tænker jo fx hans datter skal være jomfru, når hun bliver gift. Det har han jo

ikke fra koranen eller et eller andet, fordi den tror han jo ikke på. Men han er jo opvok-

set i Tyrkiet, så han har jo den kultur i sig eller sådan ja.”

Ifølge Selda handler hendes forældres udøvelse af kontrol om, at forældrene er bange for, at

hun glemmer den religion og kultur, hun kommer fra:

”De vil ikke have, at jeg glemmer, jeg er muslim, de vil ikke have, jeg glemmer, jeg har

en irakisk baggrund. Det kan godt være, de lever her, og de har sat sig ind i samfundet

for at forstå det, men de vil aldrig nogensinde kunne acceptere, at jeg levede mig fuldt

ud i det. Men det gør jeg jo på en eller anden måde, men det ved de jo ikke.”

Hun fortæller endvidere, at hendes forældre bliver bekymrede og udøver kontrol, fordi de

ikke kender nok til det danske samfund:

”Altså, du skal jo tænke på, de er opvokset i noget helt andet. De har gået i andre sko-

ler. De har gået i helt adskilte skoler. Drenge på en skole, piger går på en anden skole.

Herovre til gengæld, der er vi blandet, Der er fester, der er... Før i tiden var der ikke så-

dan noget med smøger og stoffer og alt sådan noget, og det er de ligesom bange for, vi

kan tage til os herovre. Også fordi de er ikke opvokset her, så de føler, at de ikke ved

nok. De tror måske, at der måske er et eller andet, de ikke kender, som kan gå ind og

påvirke os. Min far er så bekymret, så når min bror sover for længe, så går han ind til

ham: ’Har du drukket noget? Har du taget noget?’. Det er sådan, de er virkelig bekym-

rede, for de er jo ikke opvokset her.”

6.2 Holdninger til ligestilling blandt unge

Denne undersøgelse har endvidere haft fokus på at undersøge, i hvor høj grad de unge deler

holdninger, som understøtter negativ social kontrol.

Der ses ofte en sammenhæng mellem negativ social kontrol, traditionelle kønsroller og lige-

stillingsproblematikker. Derfor er de unge i spørgeskemaundersøgelsen blevet spurgt ind til

deres holdning til mere generelle ligestillingsproblematikker. Derudover er de unge blevet

spurgt om nogle spørgsmål, som mere direkte kan sættes i sammenhæng med negativ social

kontrol. I dette afsnit gennemgås de unges holdninger til ligestilling.

De unge er først og fremmest blevet spurgt om deres holdning til forskellige ligestillingsfor-

hold, herunder om mænd og kvinder bør have samme mulighed for at blive skilt; til at få for-

123

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

ældremyndighed over fælles børn efter skilsmisse; til at arve efter et dødsfald og til at have

et arbejde. Dette er de samme spørgsmål, som ligger til grund for ligestillingsindekset (se

kapitel 3).

Som det fremgår af kapitel 3, viser ligestillingsindekset, at 3 % af de minoritetsetniske mænd

og 2 % af de minoritetsetniske kvinder mellem 18 og 29 år ikke tilslutter sig ligestilling mel-

lem kønnene, mens det blandt de 15-17-årige gælder 4 % af de minoritetsetniske mænd og 1

% af de minoritetsetniske kvinder. Spørgsmålsfordelingen for de enkelte spørgsmål i relation

til de 18-29-årige gennemgås nedenfor.

Holdning til mænd og kvinders mulighed for at blive skilt blandt 18-29-årige

Som vist i tabel 6.2.1 er et betydeligt flertal af de unge – på tværs af køn og etnisk oprindelse

– helt enige i, at kvinder og mænd bør have samme mulighed for at blive skilt.

TABEL 6.2.1

Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at bli-

ve skilt? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1251)

100

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel- vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Dog er der et lille mindretal blandt de minoritetsetniske unge – på tværs af køn – som er

’helt uenige’ (1 %) eller ’overvejende uenige’ (1 %), mens der blandt de majoritetsetniske

unge er 1 % af mændene, som svarer ’overvejende uenige’.

Endelig er det værd at bemærke, at der særligt blandt de minoritetsetniske unge er et min-

dretal, som svarer ’hverken enig eller uenig’ (2-4 %), som er i tvivl (4-7 %) eller som ikke øn-

sker at svare (2-3 %).

Samlet set viser tabel 6.2.1, at forskellene i relation til etnisk oprindelse er signifikante.

Holdning til mænd og kvinders forældremyndighed efter skilsmisse blandt 18-29-årige

Også i relation til muligheden for at få fælles forældremyndighed svarer et flertal af de unge,

at de er ’helt’ eller ’overvejende’ enige. Andelen som svarer ’helt enig’ er dog noget lavere

blandt de minoritetsetniske unge (76-81 %) end blandt de majoritetsetniske unge (88-90%).

124

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 6.2.2

Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at få

forældremyndighed over fælles børn efter skilsmisse? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Kvinder med

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel- vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

Pct. (n = 481)

Pct. (n = 403)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Total

Pct. (n = 3451)

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

2 % af de minoritetsetniske og 0-1 % af de majoritetsetniske unge, svarer, at de er ’helt ueni-

ge’ eller ’overvejende uenige’, mens et lidt større mindretal – særligt blandt de minoritetset-

niske unge – svarer ’hverken enig eller uenig’ (2-4 %), er i tvivl (6-7 %) og ikke ønsker at svare

(2 %).

Holdning til mænd og kvinders mulighed for at arve efter et dødsfald blandt 18-29-årige

TABEL 6.2.3

Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at arve

efter et dødsfald? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1251)

100

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

125

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Som det fremgår af tabel 6.2.3 er hovedparten af de unge ’helt enige’ i, at mænd og kvinder

bør have samme mulighed for at arve efter et dødsfald. Andelen, der er ’helt enige’, er dog

lavere blandt de minoritetsetniske unge (78-79 %) end blandt de majoritetsetniske unge (97-

98 %). Kun blandt de minoritetsetniske mænd er der enkelte, som er ’overvejende uenige’ (1

%) eller ’helt uenige’ (1 %), mens et lidt større mindretal blandt de minoritetsetniske unge

svarer ’hverken enig eller uenig’ (3-4 %), ’ved ikke’ (8 %) eller ’ønsker ikke at svare’ (3 %).

Holdning til mænd og kvinders muligheder for at have et arbejde blandt 18-29-årige

TABEL 6.2.4

Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at ha-

ve et arbejde? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1251)

100

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

I relation til om mænd og kvinder bør have samme mulighed for at have et arbejde, svarer

langt de fleste unge – på tværs af køn og etnisk oprindelse – at de er ’helt enige’. Som vist i

tabel 6.2.4 er der dog blandt de minoritetsetniske mænd ganske få (1 %), som er ’overvejen-

de uenige’. Bortset fra denne gruppe er der ingen af de unge (0 %), som er ’overvejende

uenige’ eller ’helt uenige’.

Holdninger til ligestilling blandt de 15-17-årige

Også blandt de 15-17-årige svarer det store flertal af unge – på tværs af køn og etnisk oprin-

delse – at de er ’helt enige’ i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at blive skilt,

for at få forældremyndighed efter skilsmisse, for at arve efter dødsfald og for at have et ar-

bejde. Ligeledes er der dog også blandt de 15-17-årige et lille mindretal af unge, som er ’helt’

eller ’overvejende’ uenige i disse spørgsmål, og dette mindretal findes især blandt de minori-

tetsetniske unge. Svarfordelingerne blandt de 15-17-årige i relation til holdninger til ligestil-

ling fremgår af Bilag 3, tabel 3.38 – 3.41.

126

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

6.3 Holdninger der understøtter negativ social kontrol

Vi har endvidere stillet de unge en række spørgsmål, som afspejler, i hvor høj grad de unge

selv har holdninger, der understøtter negativ social kontrol.

Undersøgelsen Ung i 2011 viser, at en del minoritetsetniske unge i alderen 15-20 år deler

holdninger, der understøtter social kontrol. Undersøgelsen fandt eksempelvis, at 12-13 % af

de minoritetsetniske kvinder og 18-22 % af de minoritetsetniske mænd synes, det er ok, hvis

forældre eller andre familiemedlemmer bestemmer, hvilken uddannelse familiens unge skal

tage sammenlignet med 2-3 % af de majoritetsetniske unge. Endvidere finder den, at 6-10 %

af de minoritetsetniske kvinder og 10-12 % af de minoritetsetniske mænd synes det er ok,

hvis forældre og andre familiemedlemmer bestemmer, hvem de unge i familien skal være

kæreste med/gifte sig med.

Denne undersøgelse har derfor også haft fokus på at undersøge, i hvilket omfang de unge har

holdninger, der understøtter negativ social kontrol gennem nogle af de samme/lignende

spørgsmål, som er brugt i Ung i 2011, suppleret med enkelte nye spørgsmål:

•

Synes du det er ok, at forældre eller andre bestemmer unges valg af uddannelse?

Synes du det er ok, at forældre og andre familiemedlemmer bestemmer, hvem unge i

en familie skal gifte sig med?

Uanset om du har børn eller ej, vil du da tillade dine børn at have en kæreste med

anden etnisk baggrund end dig selv?

Bløder alle kvinder ved første samleje?

I hvilken grad er du enig i, at brødre er ansvarlige for deres søstres opførsel?

•

Als Research (2011)

127

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Holdning til begrænset selvbestemmelse i forhold til uddannelse blandt 18-29-årige

TABEL 6.3.1

Synes du det er ok, at forældre eller andre bestemmer unges valg af uddannelse?

(18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som det fremgår af ovenstående tabel, er der forskel mellem andelen af minoritetsetniske og

majoritetsetniske unge, der synes det er ok, at forældre eller andre bestemmer unges valg af

uddannelse. Således ses det, at 14 % af de minoritetsetniske mænd og 9 % af de minoritets-

etniske kvinder, synes det er ok, mens det til sammenligning gælder for 3-4 % blandt de ma-

joritetsetniske unge. Forskellen mellem de to etniske grupper er statistisk signifikant.

Holdning til selvbestemmelse i forhold til uddannelse blandt de 15-17-årige

Et tilsvarende billede tegner sig blandt de 15-17-årige. Her svarer 15 % af de

minoritetsetniske mænd, 8 % af de minoritetsetniske kvinder, 6 % af de majoritetsetniske

mænd og 2 % af de majoritetsetniske kvinder, at de synes det er ok. Forskellen mellem de to

etniske grupper er dog ikke signifikant blandt de 15-17-årige, hvilket kan skyldes, at der er

færre respondenter (se Bilag 3, tabel 3.42).

Holdning til begrænset selvbestemmelse i forhold til ægteskab blandt 18-29-årige

TABEL 6.3.2

Synes du det er ok, hvis forældre og andre familiemedlemmer bestemmer, hvem de

unge i en familie skal gifte sig med? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1251)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

128

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Når det gælder de 18-29-åriges holdning til, om det er ok, at forældre eller andre familiemed-

lemmer bestemmer, hvem de unge i en familie skal giftes med, ses det, at det altovervejende

flertal af de unge – på tværs af køn og etnisk oprindelse – svarer ’nej’ (96 %). Også her er der

dog en signifikant forskel mellem svarfordelingen i relation til etnisk oprindelse, da der er 4 %

af de minoritetsetniske mænd og 3 % af de minoritetsetniske kvinder, som synes, at det er

ok, hvis familien bestemmer, hvem unge skal giftes med. Til sammenligning gælder det 0 %

blandt de majoritetsetniske kvinder og 1 % blandt de majoritetsetniske mænd.

Holdninger til begrænset selvbestemmelse i forhold til ægteskab blandt de 15-17-årige

Billedet er næsten identisk blandt de 15-17-årige unge. Der er på dette spørgsmål et

mindretal på 2-4 % af de minoritetsetniske unge og 0-1 % af de majoritetsetniske unge, som

synes det er ok. Forskellen mellem de to etniske grupper er dog ikke signifikant blandt de 15-

17-årige, hvilket kan skyldes, at der er færre respondenter (se Bilag 3, tabel 3.43).

Holdning til at lade egne børn have kæreste med anden etnisk baggrund blandt 18-29-årige

De unge er også blevet spurgt, om de – rent hypotetisk, såfremt de ikke selv har børn – vil

tillade deres egne børn, at have en kæreste med anden etnisk baggrund end dem selv.

TABEL 6.3.3

Uanset om du har børn eller ej, vil du da tillade dine børn at have en kæreste med

anden etnisk baggrund end dig selv? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,002

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist i tabel 6.3.3 svarer hovedparten af de unge – på tværs af køn og etnisk oprindelse –

at de gerne vil tillade deres egne børn at have en kæreste med anden etnisk baggrund. Et

mindretal på 7-9 % blandt de minoritetsetniske unge og 4-5 % blandt de majoritetsetniske

unge svarer dog, at de ikke vil tillade deres børn dette. Herudover ses det, at en del unge er i

tvivl (samlet 11 %). Endvidere ses der en signifikant sammenhæng med trivsel. De unge, som

ikke vil tillade deres børn at have en kæreste med anden etnisk baggrund end dem selv, tri-

ves generelt dårligere end de øvrige (se Bilag 2, tabel 2.21).

129

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Holdning til at lade egne børn have kæreste med anden etnisk baggrund blandt 15-17-årige

Igen er det omtrent det samme billede, der tegner sig for de 15-17-årige. Her er det 9 % af de

minoritetsetniske kvinder, og 10 % af de minoritetsetniske mænd, som ikke vil tillade det,

sammenlignet med 3-5 % blandt de majoritetsetniske unge (se bilag 3, tabel 3.44)

Viden om hvorvidt alle kvinder bløder ved første samleje blandt 18-29-årige

Spørgsmålet ”Bløder alle kvinder ved første samleje?” er ikke et holdningsspørgsmål, men i

stedet et vidensspørgsmål. Alligevel gennemgås spørgsmålet i dette kapitel, da det vurderes,

at de unge, som tror på mødomsmyten (at alle kvinder bløder ved første samleje), kan være

mere tilbøjelige til at understøtte de former for negativ social kontrol, som er forbundet med

æresrelaterede normer og forestillinger om kvinders ’mødom’, herunder idéen om, at alle

kvinder, der er jomfruer, bløder ved deres første samleje. Dette selvom forskning viser, at det

reelt gælder for under halvdelen af alle kvinder (se kapitel 4, afsnit 4.3).

TABEL 6.3.4

Bløder alle kvinder ved første samleje? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1251)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

Total

Pct. (n = 3451)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist i tabel 6.3.4 er andelen, som tror, at alle kvinder bløder ved første samleje, størst

blandt de minoritetsetniske mænd (12 %), mens andelen er lavere blandt de øvrige tre grup-

per (4-6 %). Samtidig ses det, at de majoritetsetniske kvinder har den største viden på områ-

det, da de er mest tilbøjelige til at svare direkte ’nej’ (85 %).

Endelig er det bemærkelsesværdigt, at en relativt stor andel af unge er i tvivl. Tvivlen er mest

udbredt blandt minoritetsetniske mænd (37 %) og majoritetsetniske mænd (30 %), mens de

minoritetsetniske kvinder (23 %) er væsentligt mere i tvivl end de majoritetsetniske kvinder

(11 %). At så mange unge er i tvivl, synes at indikere et betydeligt behov for bedre oplysning

og seksualundervisning til børn og unge i relation til forebyggelse af negativ social kontrol.

At der ses et behov for bedre oplysning of seksualundervisning til børn og unge ses også i en

nyligt udgivet rapport om negativ social kontrol i grundskolen. Heri fremgår det, at 18 % af

eleverne i 6.-8. klasse svarer ’nej’ til, at der på deres skole findes seksualundervisning, mens

21 % svarer ’ved ikke’. Endvidere oplever 6 % af de minoritetsetniske piger og 10 % af de

minoritetsetniske drenge, at de ikke må deltage i den lovpligtige seksualundervisning for

deres familie. Disse forhold er bekymrende, da viden om fx forskellige former for seksuelle

130

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

orienteringer, følelser og tanker omkring sex, prævention og kønskransen (mødommen) mv.

er vigtige i relation til forebyggelse af negativ social kontrol

Viden om hvorvidt alle kvinder bløder ved første samleje blandt 15-17-årige

Blandt de 15-17-årige, er der en endnu større andel som er tvivl om, hvorvidt alle kvinder

bløder ved første samleje. Det gælder således 43-44 % af de unge mænd, 35 % af de minori-

tetsetniske kvinder og 25 % af de majoritetsetniske kvinder. Mindretallet, der tror at alle

kvinder bløder, er sammenligneligt med fordelingen blandt de 18-29-årige, og tabellerne er

signifikante for begge aldersgruppers vedkommende (se tabel 6.3.4 og Bilag 3, tabel 3.45).

Holdning til om brødre er ansvarlige for deres søstres opførsel blandt de 18-29-årige

En anden holdning, som kan biddrage til at understøtte negativ social kontrol, er holdningen

om, at brødre er ansvarlige for deres søstres opførsel. Denne holdning kan således bidrage

til, at unge mænd påtager sig en rolle, hvor de er med til at kontrollere deres søstre.

TABEL 6.3.5

I hvilken grad er du enig i, at brødre er ansvarlige for deres søstres opførsel?

(18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1251)

100

I høj grad enig

I nogen grad enig

I mindre grad enig

Slet ikke enig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel- vestlig oprindel-

Pct. (n = 481) Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som det fremgår af tabel 6.3.5, er der væsentlig forskel i de unges svar i forhold til både køn

og etnisk oprindelse. Særligt de minoritetsetniske mænd skiller sig ud, da samlet set hver

tredje minoritetsetniske mand mellem 18 og 29 år enten ‘i høj grad’ (13 %) eller ‘I nogen

grad’ (20 %) er enige i, at brødre er ansvarlige for deres søstres opførsel. Til sammenligning

gælder dette samlet set 13 % af de minoritetsetniske kvinder, 11 % af de majoritetsetniske

mænd og 1 % af de majoritetsetniske kvinder. Mens de minoritetsetniske kvinder og de

majoritetsetniske mænd omtrent ligger på niveau, skiller de majoritetsetniske kvinder sig ud i

den anden ende af skalaen, da 91 % ‘slet ikke’ er enige i dette udsagn, sammenlignet med 35

% blandt de minoritetsetniske mænd.

Als Research (2018)

131

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Holdning til om brødre er ansvarlige for deres søstres opførsel blandt de 15-17-årige

Som det fremgår af Bilag 3, tabel 3.46 erklærer de 15-17-årige sig i højere grad enige

sammenlignet med de 18-29-årige. Blandt de 15-17-årige mener næsten halvdelen af de

minoritetsetniske mænd (45 %), at de ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ er ansvarlige for deres

søsters opførsel, mens hver fjerde minoritetsetniske kvinde (25 %) mener det samme. Der er

også markant flere af de majoritetsetniske 15-17-årige kvinder, som ’i høj grad’ eller ’i nogen

grad’ (7 %) mener dette, sammenlignet med de 18-19 årige (1 %).

Holdninger, der understøtter negativ social kontrol – de unges perspektiv

Der er ikke umiddelbart nogle af de unge i de kvalitative interview, som giver udtryk for, at de

deler holdninger, som understøtter negativ social kontrol.

Overordnet giver størstedelen udtryk for, at de synes, at unge mennesker skal have frihed til

at gøre hvad de vil, og ikke lade sig styre af, hvad andre – herunder deres forældre – synes de

skal gøre. Flere af de unge tager afstand fra de af deres forældres holdninger, som understøt-

ter negativ social kontrol, og en del af de unge giver udtryk for, at de ønsker at opdrage deres

egne børn med mere frihed, end de selv har haft.

Sana på 24 år fortæller eksempelvis:

”Altså jeg vil i fremtiden, når jeg får børn, så skal de have en... Altså de skal være frie

og opdrages ligesom danskerne opdrager børn.”

Tara på 20 år fortæller ligeledes:

”Jeg vil ikke have så store restriktioner på, hvad mit barn må og ikke må. Selvfølgelig

skal der være nogle grænser, men ikke nogen super ekstreme nogle og heller ikke til en

grad, så hvis de bryder de grænser, så bliver de straffet hårdt for det. Jeg vil fx ikke kig-

ge deres karakterblade igennem og diktere, hvad de skal gøre. Jeg vil prøve at have en

mild balance, ikke være for eftergivende, men heller ikke super streng.”

Samtidig fortæller flere af de unge dog, at det måske er lettere sagt end gjort at løsrive sig fra

forældrenes opdragelse.

Selda på 18 år fortæller eksempelvis, at hun ønsker at give sine egne børn mere frihed, end

hun selv har oplevet, men at hun måske stadig ville have svært ved at acceptere, hvis hendes

kommende datter engang begyndte af se en fyr:

”Ja, jeg har jo selv gjort det. Det er jo ikke et problem, så længe jeg ved det. Hun skal

ikke gøre det bag min ryg. Hun skal ikke tage ud og mødes med ham bag min ryg. Men

jeg ved jo også godt, at bare tanken om det der med, at det er min datter, så jeg får al-

lerede den der frygt inde i mig. At det bliver sådan lidt et nej, men jeg har jo gjort det.

Så lige det punkt kan jeg godt forstå min mor, jeg kan sætte mig ind i den situation...

Jeg vil ikke gøre sådan, at min datter skal være bange for at fortælle mig det. Jeg vil

have så godt et bånd til hende, at hun kan stole på mig og fortælle mig de her ting

uden at være bange for min reaktion."

132

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Overordnet er det altså størstedelen af de interviewede unge, som tager afstand fra normer

og holdninger, som understøtter negativ social kontrol, og stort set alle unge fortæller, at de

ønsker at opdrage deres egne børn med større frihed end de selv har oplevet. Samtidig er der

dog flere at de unge, som giver udtryk for, at de måske oplever det anderledes, når de en-

gang selv er blevet forældre.

6.4 Unge som udøvere af negativ social kontrol og vold

Afslutningsvis har dette kapitel fokus på, i hvilket omfang unge selv udsætter søskende eller

andre familiemedlemmer for negativ social kontrol.

Undersøgelsen Ung i 2011 viste, at der blandt de 15-20-årige, som indgik i denne undersøgel-

se, var et mindretal af de unge, som selv havde udøvet negativ social kontrol og i nogle til-

fælde også vold overfor søskende eller andre familiemedlemmer. 5-7 % af de minoritetsetni-

ske unge i denne undersøgelse svarede, at de ’mange gange’ havde tjekket søskende eller

andre familiemedlemmers mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dem sammen-

lignet med 2 % af de majoritetsetniske unge. Endvidere var der 2-3 % af de minoritetsetniske

unge, som svarede, at de mange gange havde overvåget søskende eller andre familiemed-

lemmer, mens 1-3 % af de minoritetsetniske unge svarede, at de mange gange havde udsat

søskende eller andre familiemedlemmer for vold.

I den herværende undersøgelse er omfanget af de unges udøvelse af negativ social kontrol

og vold undersøgt ved hjælp af en række lignende spørgsmål til de 18-29-årige:

•

Har du inden for det seneste år tjekket søskendes eller andre familiemedlemmers

mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dem?

Har du inden for det seneste år overvåget søskende eller andre familiemedlemmer fx

ved at ringe til dem eller følge efter dem?

Har du inden for det seneste år udsat søskende eller andre familiemedlemmer for fy-

sisk vold? (Fx slået)

•

Svarfordelingerne på de enkelte spørgsmål gennemgås i nedenstående afsnit.

Als Research (2011)

133

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Tjek af søskendes mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dem, 18-29-årige

TABEL 6.4.1

Har du inden for det seneste år tjekket søskendes eller andre familiemedlemmers mo-

bil, mail, computer eller taske for at kontrollere dem? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som der fremgår af tabel 6.4.1, har 5 % af de minoritetsetniske kvinder, 4 % af de minoritets-

etniske mænd, 3 % af de majoritetsetniske kvinder og 1 % af de majoritetsetniske mænd

tjekket søskendes eller andre familiemedlemmers mobil, mail, computer eller taske for at

kontrollere dem, enten ’enkelte gange’ eller ’mange gange’ inden for det seneste år. Herud-

over er der alene blandt de minoritetsetniske unge nogle få procent, som er i tvivl eller ikke

ønsker at svare.

Herudover ses der en signifikant sammenhæng med trivsel på dette spørgsmål. De unge, som

svarer ’nej’ til, at de har tjekket søskende eller andre familiemedlemmer for at kontrollere

dem, trives markant bedre end de øvrige unge (se Bilag 2, tabel 2.22).

Tjek af søskendes mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dem, 15-17-årige

Andelen af unge, som har tjekket søskende eller andre familiemedlemmers ting for at

kontrollere dem, er højere blandt de 15-17-årige end blandt de 18-29-årige. Blandt de 15-17-

årige har 11 % af de minoritetsetniske kvinder og 10 % af de minoritetsetniske mænd gjort

dette, sammenlignet med henholdvis 5 % og 4 % blandt de 18-29-årige. Tilsvarende mønster

ses blandt de majoritetsetniske unge, hvor 7 % af kvinderne og 4 % af mændene i alderen 15-

17 år har gjort det, sammenlignet med 3 % og 1 % blandt de 18-29-årige. Forskellene i

relation til køn og etnicitet er dog ikke signifikant blandt de 15-17-årige, hvilket kan hænge

sammen med, at der er færre respondenter i denne aldersgruppe (se Bilag 3, tabel 3.47)

134

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Overvågning af søskende og andre familiemedlemmer blandt de 18-29-årige

TABEL 6.4.2

Har du inden for det seneste år overvåget søskende eller andre familiemedlemmer fx

ved at ringe til dem eller følge efter dem? (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,003

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som der fremgår af ovenstående tabel, er der et lille mindretal af de unge, som inden for det

seneste år har overvåget søskende eller andre familiemedlemmer. Det drejer sig om 2-4 % af

de minoritetsetniske unge og 0-2 % af de majoritetsetniske unge. Forskellen er størst mellem

de minoritetsetniske mænd (4 %) og de majoritetsetniske mænd (0 %).

Overvågning af søskende og andre familiemedlemmer blandt de 15-17-årige

Også i relation til spørgsmålet om overvågning er andelen af udøvere højere blandt de 15-17-

årige end blandt de 18-29-årige. Endvidere ses der en større forskel i relation til etnisk

oprindelse blandt de 15-17-årige. Her er det således 7 % af de minoritetsetniske unge der har

overvåget deres søskende eller andre familiermedlemmer, mens det glælder for 1 % blandt

de majoritetsetniske unge. Igen skal det dog bemærkes, at forskellen ikke er statistisk

signifikant blandt de 15-17-årige, selvom forskellene i procentpoint er større, hvilket kan

skyldes et lavere antal respondenter i den yngre målgruppe (se Bilag 3, tabel 3.48).

Udøvelse af vold over for søskende eller andre familiemedlemmer blandt de 18-29-årige

Afslutningsvist har vi spurgt de unge, om de inden for det seneste år har udsat søskende eller

andre familiemedlemmer for fysisk vold.

135

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 6.4.3

Har du inden for det seneste år udsat søskende eller andre familiemedlemmer for fy-

sisk vold? (Fx slået) (18-29-årige)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,012

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3451)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Som vist i tabel 6.4.3, er der næsten ingen af de unge, som har udsat søskende eller andre

familiemedlemmer for fysisk vold. Det er sket ’enkelte gange’ for 1 % af de minoritetsetniske

unge og 1 % af de majoritetsetniske kvinder.

Selvom andelen af unge, der har udsat deres søskende eller andre for vold, er ganske lav, så

ses der alligevel en signifikant sammenhæng med trivsel på dette spørgsmål. De unge, som

direkte svarer ’nej’ på spørgsmålet trives således bedre end de øvrige unge (se bilag 2, tabel

2.24).

Udøvelse af vold over for søskende eller andre familiemedlemmer blandt de 15-17-årige

Også når det gælder udøvelse af fysisk vold ses det, at andelen af unge, som har udøvet vold

mod deres søskende eller andre familiemedlemmer, er større blandt de 15-17-årige end

blandt de 18-29-årige. Blandt de 15-17-årige gælder det således, at 4-5 % af de unge – på

tværs af køn og etnisk oprindelse – har udøvet denne type af vold.

136

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

LITTERATURLISTE

Aamand, Kristina og Uddin, Asif (2007): Mødom på mode. Beretninger om skik og brug blandt

indvandrere.

Als Research (2011): Ung i 2011. Nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og græn-

ser.

Als Research (2014a): Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbag-

grund.

Als Research (2014b): Et spørgsmål om ære. Unges bud på at modvirke og forebygge social

kontrol og æresrelaterede konflikter. Idékatalog.

Als Research (2015): Nydanske LGBT-personers levevilkår.

Als Research (2018): Omfang og karakter af negativ social kontrol i grundskolens 6.-8. Klasse.

Angrist, J. D. og Pischke, S. (2008): Mostly Harmless Econometrics: An Empiricist’s Companion.

Belfrage, Henrik (2013): Bedömning av risk för hedersrelaterat våld.

Bredal, Anja (2011): Mellom makt og avmakt. Om unge menn, tvangsekteskap, vold og kon-

troll.

Bredal, Anja (2014): “Ordinary vs Other violence? Conceptualising Honour Based Violence in

Scandinavian Public Policies” i: Gill, K. et al (2014).

Cook, R.J. og Dickens, B.M. (2009): “Hymen reconstruction: Ethical and legal issues” i: Inter-

national Journal of Gynecology & Obstetrics, 2009:107.

Danneskiold-Samsøe, Sofie et. al (2011): ’Familien betyder alt’. Vold mod kvinder i etniske

minoritetsfamilier.

Danmarks Statistik (2017): Indvandrere i Danmark 2017.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Eldén, Åsa (2003): Heder på liv och död. Våldsamma berättelser om rykten, oskuld och heder.

Afhandling. Uppsala Universitet.

Ekspertgruppen til forebyggelse af social kontrol (2017): Anbefalinger fra ekspertgruppen til

forebyggelse af social kontrol. Københavns Kommune.

Etnisk Konsulentteam (2010): Social kontrol i minoritetsetniske familier.

137

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Etnisk Ung (2014): Dobbeltliv. En rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et

dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer.

Eurostat (2009): Survey sampling reference guidelines.

Fabricius, Susanne Willaume (2018): Når ære er på spil. En metodebog om æresrelaterede

konflikter i Danmark.

Gill, K. et al. (2014): ’Honour’ Killing and Violence. Theory, Policy and Practice.

Hossain, Sara og Welchman, Lynn (2005): ’Honour’. Crimes, Paradigms and Violence Against

Women.

Högdin, Sara (2007): Utbilding på (o)lika villkor – om kön och etnisk bakgrund i grundskolan.

Institut for Menneskerettigheder (2017): Ekstrem social kontrol.

Kragh, Lotte (2010): Kampen om anerkendelse – spillet om ære. Afhandling, Københavns Uni-

versitet.

Larsen, Birgitte Romme (2013): Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier.

Lynggaard, Trine (2010): Likestilling og minoritetsungdom i Norden med fokus på sosial kon-

troll. Nordisk institutt for kunnskap om kjønn – NIKK.

Länsstyrelsen Östergötland (2011): Våga göra skillnad! En vägledning för skydd, stöd och

rehabilitering av unga som utsatts för hedersrelaterat våld och förtryck och/eller som riskerar

att bli gifta mot sin vilja eller som har blivit gifta mot sin vilja.

Länsstyrelsen Östergötland (2014): Våga stå kvar! En mindre kommuns erfarenheter av et

framgångsrikt arbete mot hedersrelaterat våld och förtryck.

Maïa Consult (2009): At være muslimsk kvinde i Danmark. Baggrundsundersøgelse om mus-

limske kvinders ligestilling.

Pew Research (2013): The Global Divide on Homosexuality.

Regeringen (2016): Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Nati-

onal handlingsplan.

Schlytter, Astrid et.al (2009): En undersökning av flickor och pojkar som lever under hedersre-

laterad kontroll i Stockholms stad – omfattning och karaktär..

Schlytter, Astrid (2010): ”Hedersrelaterade värderingar och normer i en svensk kontext” i:

Singer A. et al: Familj, religion, rätt. En antologi om kulturella spänningar i familjen – med

Sverige och Turkiet som eksempel.

Schlytter, Astrid et. al (2011): Heder och det civila samhällets metoder.

138

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Schlytter, Astrid og Rexvid, Devin (2016): Mäns heder: Att vara både offer och förövere.

SFI (2017): Etniske minoritetsunge i Danmark. En undersøgelse af årgang 1995.

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet (2016): Medborgerskab, ligebehandling og

selvbestemmelse i Danmark 2016.

Udlændige- og Integrationsministeriet (2017): Medborgerskab 2017. Baggrundstabeller fra

Medborgerskabsundersøgelsen 2017.

Topp, C.W. et al (2015): “The WHO-5 Well-Being Index: a systematic review of the literature”

i: Psychoterapy and Psychosomatics 2015, 84:167-176.

Ungdomsstyrelsen (2009): Gift mot sin vilja.

van Moorst, B.R. et al. (2012): “Backgrounds of women applying for hymen reconstruction,

the effects of counselling on myths and misunderstandings about virginity, and the results of

hymen reconstruction” i: European Journal of Contraception and Reproductive Health Care,

2012:17.

Wikan, Unni (2003): Ære og drab. Fadime – en sag til eftertanke.

Wikan, Unni (2008): Om ære.

Websider

Danmarks Statistiks definition af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere:

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere

Det Nationale Integrationsbarometer:

integrationsbarometer.dk

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:

www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81462

FNs Børnekonvention:

www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=60837

139

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

BILAG 1

OVERORDNEDE FORDELINGER OG BORTFALDSANALYSE

Overordnede fordelinger

Undersøgelsens kvantitative datagrundlag udgøres af en spørgeskemaundersøgelse blandt

unge i alderen 15-29 år. Datamaterialet omfatter besvarelser fra i alt 4.565 unge heraf 3.482

fra unge med ikke-vestlig oprindelse og 1.083 fra unge med dansk eller vestlig oprindelse.

Nedenfor vises besvarelsernes overordnede fordelinger i relation til køn og etnisk oprindelse,

beskæftigelse, religion, nabolag, civilstatus og etnisk oprindelse for hele respondentmålgrup-

pen. Endvidere vises de overordnede fordelinger for trivselsindeks og religiøsitetsindeks for

de to aldersgrupper (18-29-årige og 15-17-årige).

Køn og etnisk oprindelse

Tabel 1.1

Køn og etnisk oprindelse

Procentuelle andele i survey

(n = 4565)

101

Procentuelle andele i population

(n = 1043373)

100

Kvinder med ikke-vestlig

oprindelse

Mænd med ikke-vestlig oprin-

delse

Kvinder med dansk eller vest-

lig oprindelse

Mænd med dansk eller vestlig

oprindelse

Total

Civilstatus

Tabel 1.2

Er du gift?

Nej

Ønsker ikke at svare

Ved ikke

Total

Procentuelle andele i survey

(n = 4565)

100

Procentuelle andele i population

(n = 1043373)

100

140

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Beskæftigelse

Tabel 1.3

Er du i gang med en uddannelse?

Procentuelle andele i population

(n = 1043373)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Tabel 1.4

Procentuelle andele i survey

(n = 4565)

100

Har du et arbejde?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Procentuelle andele i survey

(n = 4565)

100

Procentuelle andele i population

(n = 1043373)

100

Religion

Tabel 1.5

Hvilken religion tilhører du?

Procentuelle andele i survey

(n = 4565)

101

Procentuelle andele i population

(n = 1043373)

100

Kristendom

Islam

Buddhisme

Hinduisme

Jødedom

Anden religion

Ingen religion

Ateist

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

141

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Nabolag

Tabel 1.6

Hvor stor en del af beboerne i det kvarter eller den bebyggelse, hvor du bor, har ind-

vandreroprindelse?

Ingen

Næsten ingen

Under halvdelen

Omkring halvdelen

Over halvdelen

Næsten alle

Alle

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

Procentuelle andele i survey

(n = 4565)

101

Procentuelle andele i population

(n = 1043373)

100

Religiøsitetsindeks

Tabel 1.7

Religiøsitetsindeks for de 18-29-årige

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1291)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1226)

100

Religionsindeks

Total

Pr = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 480)

100

Mænd med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3400)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

142

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Tabel 1.8

Religiøsitetsindeks for de 15-17-årige

Religionsindeks

Total

Pr = 0,000

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 488)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 419)

100

Kvinder med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 90)

100

Total

Pct. (n = 1105)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Trivselsindeks

Tabel 1.9

Trivselsindeks for de 18-29-årige

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1313)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1247)

100

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

Pr = 0,061

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

100

Total

Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Tabel 1.10

Trivselsindeks for de 15-17-årige

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 491)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

Pr = 0,131

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1113)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

143

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Bortfaldsanalyse

Samlet set er der modtaget 4.565 fuldkomne besvarelser på undersøgelsens spørgeskema,

hvilket giver en svarprocent på 31 %. Nedenfor vises yderligere oplysninger og undersøgel-

sens bortfald.

Tabel 1.11

Bortfaldstabel

I alt

Strata

Indvandrer/efterkommer, ej vestlig

DK el. vestlig indvandrer/efterkommer

Køn

Mænd

Kvinder

Aldersgruppe

15-19 år

20-24 år

25-29 år

Bopæl, region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Families sammensætning

Enlige uden børn

Enlige med børn

Par uden børn

Par med børn

Uddannelse 2-grp

Studerende

Ej studerende

Socio, studerende

Studerende

Ikke studerende

Familieindkomst

-150.000

150.000-250.000

250+

Personindkomst

-150.000

150.000-250.000

250.000-350.000

+350

Population

1.043.373

99.713

943.660

533.738

509.635

337.918

359.377

346.078

107.095

249.146

210.668

346.174

130.290

334.832

124.403

183.534

400.604

528.437

514.936

537.377

505.996

527.160

277.994

238.219

721.424

185.552

91.240

45.157

Stikprøve

14.700

12.000

2.700

7.676

7.024

4.654

4.925

5.121

969

3.004

2.621

6.499

1.607

5.497

1.885

1.634

5.684

8.700

6.000

7.192

7.508

9.674

3.741

1.285

10.895

2.231

1.059

515

Svar (antal)

4565

3.482

1.083

2.168

2.397

1.811

1.412

1.342

361

1.045

856

1.839

464

1.410

555

553

2.047

2.622

1.943

2.599

1.966

2.766

1.286

513

3.509

605

294

157

Svar (procent)

144

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Som det fremgår af ovenstående tabel, blev der startet med en bruttostrikprøve på 14.700

personer, hvoraf 1000 personer har adressebeskyttelse mv., hvilket betyder, at de ikke delta-

ger i interviewundersøgelser fra Danmarks Statistik. Dette giver en nettostikprøve på 13.700

personer. Af de 13.700 personer har 4.565 personer svaret på samtlige spørgsmål i surveyen,

hvilket giver en bruttosvarprocent på 31,1 % og en nettosvarprocent på 33,3 %. Herudover er

der modtaget 605 delvise besvarelser. Foruden de delvise besvarelser er angivet følgende

årsager til bortfald:

Tabel 1.12

Bortfaldskategorier

Nægter

Øvrigt bortfald

Sprogvanskeligheder

Forkert telefonnummer/ophørt

Ikke fundet tlf. nr.

Adressebeskyttelse mv.

Ikke truffet

Antal

447 personer

103 personer

45 personer

535 personer

2.889 personer

1.000 personer

4.511 personer

Som det fremgår af ovenstående tabel skyldes størstedelen af bortfaldene personer, som

ikke er truffet, personer, som har adressebeskyttelse mv., samt personer, hvor telefonnum-

meret er forkert, ikke er fundet eller er ophørt. Derudover er der 447 personer, som har

meddelt, at de ikke ønsker at deltage samt 45 personer, som ikke har deltaget grundet

sprogvanskeligheder. Endvidere er der en gruppe på 103 personer, som er angivet under

kategorien ’øvrigt bortfald’, hvilket dækker over personer, som har sygdom/handicap eller er

døde, samt personer som er væk fra hjemmet i interviewperioden, hvor der har været kon-

takt til en anden end interviewpersonen i husstanden.

Som det fremgår af bortfaldstabellen er bortfaldet større hos nogle grupper af befolkningen

end hos andre. Heraf fremgår det, at svarprocenten er markant højere hos personer med

dansk eller vestlig oprindelse (40 %), end den er hos indvandrere og efterkommere med ikke-

vestlig oprindelse (29 %). Svarprocenten er også noget højere blandt kvinder (34 %), end

blandt mænd (28 %), samt blandt de 15-19 årige (39 %) sammenlignet med de ældre respon-

denter (26-29 %). Endvidere fremgår det, at svarprocenten er højere blandt personer, som

bor i Nordjylland (37%), Midtjylland (35 %) og Syddanmark (33 %), blandt par (34-36 %) samt

blandt personer, som har en familieindkomst på over 250.000 (40 %).

DST Survey har efter dataindsamlingen foretaget en vejning af data med henblik på at rette

op på skæve bortfald i forhold til registeroplysninger. Vægtningen har delvist kunne rette op

for det skæve bortfald i forhold til registeroplysninger, men det har med denne metode ikke

været muligt at sikre mod eventuelle bias i form af selvselektion. Dette kan have betydning

for kvaliteten af rapportens data.

145

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

BILAG 2

KRYDSTABELLER FOR TRIVSELSINDEKS

Med henblik på at undersøge eventuelle sammenhænge mellem de unges oplevelser med

negativ social kontrol og de unges oplevede trivsel anvender undersøgelsen trivselsindekset

WHO-5. Nedenfor vises krydstabellerne for trivselsindekset for de 18-29-årige. Tabeller, hvor

der ikke er en statistisk signifikant sammenhæng, samt tabeller, som ikke viser en entydig

sammenhæng med trivsel, er ikke medtaget i undersøgelsen og derfor heller ikke i denne

tabelrapport.

TABEL 2.1

Måtte du, eller tror du, at du måtte have en kæreste for din familie, inden du blev gift?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

Pct. (n = 401)

100

Nej

Pct. (n = 118)

100

Ved ikke

Pct. (n = 41)

100

Ønsker ikke at

svare

Pct. (n = 25)

100

Total

Pct. (n = 585)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 2.2

I hvilken grad tror du, at din familie vil give dig lov til at vælge, hvem du gifter dig med?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,014

I høj grad

Pct.

(n = 2289)

100

I nogen

grad

Pct.

(n = 304)

100

I mindre

grad

Pct.

(n = 68)

100

Slet ikke

Pct.

(n = 88)

100

Ved ikke

Pct.

(n = 54)

100

Ønsker ikke

Total

at svare

Pct.

(n = 20)

(n = 2823)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

146

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 2.3

Er du bange for ikke at bløde ved det første samleje, efter du er blevet gift?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,048

Pct. (n = 60)

100

Nej

Pct. (n = 1150)

100

Ved ikke

Pct. (n = 111)

100

Ønsker ikke at

svare

Pct. (n = 88)

100

Total

Pct. (n = 1409)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 2.4

Er det vigtigt for dig, at din fremtidige ægtefælle bløder under første samleje, efter I er

blevet gift?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,002

Pct. (n = 82)

100

Nej

Pct. (n = 1089)

100

Ved ikke

Pct. (n = 165)

100

Ønsker ikke at

svare

Pct. (n = 78)

100

Total

Pct. (n = 1414)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 2.5

I hvilken grad oplever du, at din familie giver dig lov til at vælge dine venner?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,021

I høj grad

Pct.

(n = 2947)

100

I nogen

grad

Pct.

(n = 216)

100

I mindre

grad

Pct.

(n = 49)

100

Slet ikke

Pct.

(n = 134)

100

Ved ikke

Pct.

(n = 54)

100

Ønsker ikke

at svare

Pct.

(n = 44)

100

Total

Pct.

(n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

147

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 2.6

I hvilken grad føler du, at du har frihed til at gøre de samme ting som dine jævnaldren-

de kammarater af modsatte køn?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

I høj grad

Pct.

(n = 2482)

100

I nogen

grad

Pct.

(n = 522)

100

I mindre

grad

Pct.

(n = 168)

100

Slet ikke

Pct.

(n = 51)

100

Ved ikke

Pct.

(n = 148)

100

Ønsker ikke

at svare

Pct.

(n = 71)

100

Total

Pct.

(n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 2.7

Er du medlem af en eller flere foreninger? (f.eks. religiøse-, kulturelle-, sports- eller

politiske foreninger?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,008

Pct. (n = 1110)

100

Nej

Pct. (n = 2183)

100

Ved ikke

Pct. (n = 107)

100

Ønsker ikke at

svare

Pct. (n = 44)

100

Total

Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 2.8

Hvis du handler efter hensynet til din families ære eller ry, hvorfor gør du det?

Jeg gør det for min egen skyld, fordi jeg

synes, det er vigtigt

Jeg gør det for at undgå de konsekvenser,

en overtrædelse kunne have for mig

Jeg gør det for at undgå de konsekvenser

en overtrædelse kunne have for andre

Jeg gør det, fordi min familie synes, det er

vigtigt

Jeg gør det, for at beskytte min familie mod

sladder

Andet

Total

Cases (fra survey)

0-35 høj risiko

Pct.

161

112

36-50 risiko

Pct.

291

187

50+ lav risiko

Pct.

1943

1479

Total

Pct.

100

2396

1778

148

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 2.9

Hvilke(n) type af forening/foreninger er du medlem af?

Socialt arbejde / støtteforeninger

Religiøse foreninger

Kulturelle foreninger

Sportsforeninger

Politiske foreninger

Anden forening

Ved ikke

Total

Cases (fra survey)

TABEL 2.10

0-35 høj risiko

Pct.

36-50 risiko

Pct.

119

50+ lav risiko

Pct.

1229

961

Total

Pct.

100

1411

1112

Hvad føler du dig mest som?

Trivselsindeks

Dansker

med ind-

vandrer

baggrund

Pct.

(n = 1310)

100

Indvandrer Tilhørende Andet

Ved ikke

bestemt

religiøst

gruppe

Pct.

(n = 320)

(n = 27)

(n = 119) (n = 157)

100

Ønsker

ikke at

svare

Pct.

(n = 57)

100

Total

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi =

0,006

TABEL 2.11

Pct.

(n = 570)

100

Pct.

(n = 2560)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Har du inden for det seneste år været udsat for at familiemedlemmer har tjekket din

mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dig?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

Ja, mange

gange

Pct. (n = 65)

100

Ja, enkelte

Nej

gange

Pct. (n = 169) Pct. (n = 3100)

100

Ved ikke

Pct. (n = 77)

100

Ønsker ikke at

Total

svare

Pct. (n = 33) Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

149

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 2.12

Har du inden for det seneste år været udsat for, at familiemedlemmer har overvåget

dig ved at ringe eller følge efter dig?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

Ja, mange

gange

Pct. (n = 51)

100

Ja, enkelte

Nej

gange

Pct. (n = 141) Pct. (n = 3164)

100

Ved ikke

Pct. (n = 50)

100

Ønsker ikke at

Total

svare

Pct. (n = 38) Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 2.13

Har du inden for det seneste år været udsat for, at familiemedlemmer har presset dig

til at kontrollere søskende og andre familiemedlemmer?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

Ja, mange

gange

Pct. (n = 28)

100

Ja, enkelte

Nej

gange

Pct. (n = 122) Pct. (n = 3204)

100

Ved ikke

Pct. (n = 41)

100

Ønsker ikke at

Total

svare

Pct. (n = 49) Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 2.14

Har du oplevet, at dine forældre eller andre familiemedlemmer har truet dig med, at

din opførsel vil få negative konsekvenser for familien?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

Ja, mange

gange

Pct. (n = 84)

100

Ja, enkelte

Nej

gange

Pct. (n = 321) Pct. (n = 2883)

100

Ved ikke

Pct. (n = 93)

100

Ønsker ikke at

Total

svare

Pct. (n = 63) Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

150

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 2.15

Har din familie truet dig med at blive sendt til et andet land for, at du skulle opdrages i

deres kultur eller religion?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

Ja, mange

gange

Pct. (n = 21)

100

Ja, enkelte

gange

Pct. (n = 70)

100

Nej

Pct. (n = 3283)

100

Ved ikke

Pct. (n = 25)

100

Ønsker ikke at

svare

Pct. (n = 45)

100

Total

Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 2.16

Har du været udsat for trusler om fysisk vold fra forældre eller andre familiemedlem-

mer? (Fx at blive slået)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 1316)

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 1251)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 481)

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 403)

Total

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Pct. (n = 3451)

100

Total

100

P-værdi = 0,000

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 2.17

Har du været udsat for fysisk vold fra forældre eller andre familiemedlemmer?

(Fx at blive slået)

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

Ja, mange

gange

Pct. (n = 95)

100

Ja, enkelte

Nej

Ved ikke

gange

Pct. (n = 293) Pct. (n = 2936) Pct. (n = 29)

100

Ønsker ikke

at svare

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

151

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 2.18

Har du været udsat for, at dine forældre har brudt kontakten med dig mod din vilje?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

Ja, mange

gange

Pct. (n = 46)

100

Ja, enkelte

Nej

gange

Pct. (n = 151) Pct. (n = 3121)

100

Ved ikke

Pct. (n = 71)

100

Ønsker ikke at

Total

svare

Pct. (n = 55) Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 2.19

Er du bange for, at din familie lægger planer for din fremtid imod din vilje?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

Pct. (n = 70)

100

Nej

Pct. (n = 3241)

100

Ved ikke

Pct. (n = 84)

100

Ønsker ikke at

svare

Pct. (n = 49)

100

Total

Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 2.20

Hvor ofte fortæller du din familie sandheden om, hvad du laver, når du ikke er hjem-

me?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

Altid

Ofte

Pct.

(n = 1544) (n = 1195)

100

Nogle

gange

Pct.

(n = 354)

100

Sjældent

Pct.

(n = 137)

100

Aldrig

Pct.

(n = 77)

100

Ved ikke Ønsker ikke

Total

at svare

Pct.

(n = 71)

(n = 66)

(n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

152

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 2.21

Uanset om du har børn eller ej, vil du da tillade dine børn at have en kæreste med an-

den etnisk baggrund end dig selv?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,001

Pct. (n = 2614)

100

Nej

Pct. (n = 239)

100

Ved ikke

Pct. (n = 467)

100

Ønsker ikke at

svare

Pct. (n = 124)

100

Total

Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 2.22

Har du inden for det seneste år tjekket søskendes eller andre familiemedlemmers mo-

bil, mail, computer eller taske for at kontrollere dem?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

Ja, mange

gange

Pct. (n = 13)

100

Ja, enkelte

Nej

gange

Pct. (n = 122) Pct. (n = 3238)

100

Ved ikke

Pct. (n = 27)

100

Ønsker ikke at

Total

svare

Pct. (n = 44) Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 2.23

Har du inden for det seneste år overvåget søskende eller andre familiemedlemmer fx

ved at ringe til dem eller følge efter dem?

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

Ja, mange

gange

Pct. (n = 17)

100

Ja, enkelte

gange

Pct. (n = 86)

100

Nej

Pct. (n = 3267)

100

Ved ikke

Pct. (n = 29)

100

Ønsker ikke at

Total

svare

Pct. (n = 45) Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

153

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 2.24

Har du inden for det seneste år udsat søskende eller andre familiemedlemmer for fy-

sisk vold? (Fx slået)

Trivselsindeks

0-35 høj risiko

36-50 risiko

50+ lav risiko

Total

P-værdi = 0,000

Ja, mange

gange

Pct. (n = 5)

100

Ja, enkelte

gange

Pct. (n = 39)

100

Nej

Pct. (n = 3327)

100

Ved ikke

Pct. (n = 29)

100

Ønsker ikke at

Total

svare

Pct. (n = 44) Pct. (n = 3444)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

154

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

BILAG 3

KRYDSTABELLER FOR DE 15-17-ÅRIGE

Undersøgelsens målgruppe er inddelt i to alderskategorier: Unge i alderen 18-29 år og unge i

alderen 15-17 år. Rapportens resultater har primært fokus på de 18-29-årige, hvorfor det kun

er disse tabeller, som er inkluderet i rapporten. Nedenfor vises krydstabellerne for de 15-17-

årige. Tabelrapporten er bygget op, så den følger rapportens struktur.

TABEL 3.1

Må du, eller tror du, at du må have en kæreste for din familie?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 417)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

TABEL 3.2

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1108)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

I hvilken grad tror du, at din familie ville acceptere, hvis du havde en kæreste af samme

køn som dig selv?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 417)

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med dansk

eller vestlig oprin-

delse

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1108)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

155

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.3

I hvilken grad tror du, at din familie vil give dig lov til at vælge, hvem du gifter dig med?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 417)

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,100

TABEL 3.4

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1108)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Tror du, at din familie vælger en fremtidig partner eller ægtefælle til dig imod din vilje?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 160)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 109)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,451

TABEL 3.5

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 14)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 13)

100

Total

Pct. (n = 296)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Synes du, det er vigtigt, at en pige venter med at have sex til hun bliver gift?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

156

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 3.6

Er du bange for ikke at bløde ved det første samleje, efter du er blevet gift?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

TABEL 3.7

Kvinder med ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Kvinder med dansk eller

vestlig oprindelse

Pct. (n = 108)

100

Total

Pct. (n = 600)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Er det vigtigt for dig, at din fremtidige ægtefælle bløder under første samleje, efter I er

blevet gift?

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

TABEL 3.8

Mænd med ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 417)

100

Mænd med dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 508)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

I hvilken grad oplever du, at din familie har givet dig lov til selv at vælge din uddannel-

se?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 329)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 262)

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,263

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 66)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 47)

100

Total

Pct. (n = 704)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

157

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.9

I hvilken grad tror du, at du selv må bestemme dit valg af uddannelse?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 108)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 105)

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,008

TABEL 3.10

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 26)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 31)

100

Total

Pct. (n = 270)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

I hvilken grad tror du, at din familie ville acceptere, at du valgte en anden religion end

deres?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 428)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 352)

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 87)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 70)

100

Total

Pct. (n = 937)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

158

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.11

I hvilken grad oplever du, at du selv må vælge, om du vil gå med tørklæde eller anden

religiøs hovedbeklædning?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,960

TABEL 3.12

Kvinder med ikke-vestlig oprindelse

Pct. (n = 90)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

I hvilken grad oplever du, at kvinderne i din familie selv kan vælge, om de vil bære tør-

klæde eller anden religiøs hovedbeklædning?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,574

Mænd med ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 423)

100

Mænd med dansk eller

vestlig oprindelse

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 514)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

159

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.13

I hvilken grad oplever du, at din familie giver dig lov til at vælge dine venner?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,524

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 3.14

Må du ses med venner af det modsatte køn, som ikke er i din familie?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

160

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.15

I hvilken grad føler du, at du har frihed til at gøre de samme ting som dine jævnaldren-

de kammerater af modsatte køn?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,003

TABEL 3.16

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Hvor meget betyder hensynet til familiens ære eller ry for, hvad du må i din hverdag?

Alt

Meget

Noget

Lidt

Intet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,001

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Kvinder med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

161

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.17

Hvis du handler efter hensynet til din families ære eller ry, hvorfor gør du det?

Jeg gør det for min egen skyld, fordi jeg synes,

det er vigtigt

Jeg gør det for at undgå de konsekvenser, en

overtrædelse kunne have for mig

Jeg gør det for at undgå de konsekvenser en

overtrædelse kunne have for andre

Jeg gør det, fordi min familie synes, det er

vigtigt

Jeg gør det, for at beskytte min familie mod

sladder

Andet

Total

112

Cases (fra survey)

TABEL 3.18

Kvinder

Mænd med

Kvinder

Mænd med

med ikke- ikke-vestlig med dansk dansk eller

vestlig

oprindelse eller vestlig

vestlig

oprindelse

oprindelse oprindelse

Pct.

113

272

307

385

Total

Pct.

918

677

333

Hvad føler du dig mest som?

Dansker

Dansker med indvandrerbaggrund

Indvandrer

Tilhørende bestemt religiøst gruppe

Andet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,009

Kvinder med ikke-

vestlig oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 423)

100

Total

Pct. (n = 915)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

162

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.19

Hvor stor en del af beboerne i det kvarter eller den bebyggelse, hvor du bor, har ind-

vandrer-baggrund?

Ingen

Næsten ingen

Under halvdelen

Omkring halvdelen

Over halvdelen

Næsten alle

Alle

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Kvinder med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 3.20

Hvor stor en del af dine venner har indvandrerbaggrund?

Ingen

Næsten ingen

Under halvdelen

Omkring halvdelen

Over halvdelen

Næsten alle

Alle

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Kvinder med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

163

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.21

Er du medlem af en eller flere foreninger (f.eks. religiøse-, kulturelle-, sports- eller poli-

tiske foreninger?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,126

TABEL 3.22

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Hvilke(n) type af forening/foreninger er du medlem af? (multiple-choice spørgsmål)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

115

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

155

Socialt arbejde / støtteforeninger

Religiøse foreninger

Kulturelle foreninger

Sportsforeninger

Politiske foreninger

Anden forening

Ved ikke

Total

Cases (fra survey)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

180

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

192

Total

Pct.

100

418

359

164

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.23

Har du inden for det seneste år været udsat for, at familiemedlemmer har tjekket din

mobil, mail, computer eller taske for at kontrollere dig?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,059

TABEL 3.24

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Har du inden for det seneste år været udsat for, at familiemedlemmer har overvåget

dig ved at ringe eller følge efter dig?

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,127

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Kvinder med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

165

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.25

Har du inden for det seneste år været udsat for, at familiemedlemmer har presset dig

til at kontrollere søskende og andre familiemedlemmer?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,144

TABEL 3.26

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Har du oplevet, at dine forældre eller andre familiemedlemmer har truet dig med, at

din opførsel vil få negative konsekvenser for familien?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,755

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

166

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.27

Har din familie truet dig med at blive sendt til et andet land, for at du skulle opdrages i

deres kultur eller religion?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,021

TABEL 3.28

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Har du været udsat for trusler om fysisk vold fra forældre eller andre familiemedlem-

mer? (Fx at blive slået)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,173

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

167

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.29

Har du været udsat for fysisk vold fra forældre eller andre familiemedlemmer?

(Fx at blive slået)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,454

TABEL 3.30

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Har du været udsat for, at dine forældre har brudt kontakten med dig mod din vilje?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,967

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

168

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.31

Er du bange for, at din familie lægger planer for din fremtid imod din vilje?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,296

TABEL 3.32

Mænd med ikke-

Kvinder med

vestlig oprindel-

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Hvor ofte fortæller du din familie sandheden om, hvad du laver, når du ikke er hjem-

me?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Altid

Ofte

Nogle gange

Sjældent

Aldrig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,119

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

169

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.33

Hvis du ikke selv bestemte dit valg af uddannelse, hvem bestemte så? (multiple-choice

spørgsmål)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

184

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

174

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

146

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

151

Total

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangs-

kreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

Total

Cases (fra survey)

Pct.

155

120

170

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.34

Hvis du ikke selv må vælge dine venner, hvem bestemmer så, hvem du må være ven-

ner med? (multiple-choice spørgsmål)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

159

109

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

168

106

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangskreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

Total

Cases (fra survey)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

179

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

208

Total

Pct.

187

248

171

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.35

Hvis nogen har tjekket din mobil, computer eller taske for at kontrollere dig, hvem har

det så været? (multiple-choice spørgsmål)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

161

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

154

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangskreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

Total

Cases (fra survey)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

182

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

166

Total

Pct.

169

182

172

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.36

Hvis nogen har overvåget dig ved at ringe til dig eller følge efter dig, hvem har så over-

våget dig? (multiple-choice spørgsmål)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

158

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

197

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangskreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

Total

Cases (fra survey)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

159

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

152

Total

Pct.

160

147

173

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.37

Hvis du er blevet presset til at kontrollere søskende og andre familiemedlemmer, hvem

har så presset dig? (multiple-choice spørgsmål)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

193

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct.

177

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangs-

kreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

Total

Cases (fra survey)

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

184

Mænd med

dansk eller

vestlig oprin-

delse

Pct.

100

200

Total

Pct.

188

174

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.38

Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at bli-

ve skilt?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller

uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,009

TABEL 3.39

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at få

forældremyndighed over fælles børn efter skilsmisse?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller

uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,081

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller vest-

lig oprindelse

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

175

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.40

Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at arve

efter et dødsfald?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller

uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,002

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 3.41

Hvor enig eller uenig er du i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at ha-

ve et arbejde?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller

uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,114

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

176

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.42

Synes du det er ok, at forældre eller andre bestemmer unges valg af uddannelse?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,090

TABEL 3.43

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Synes du det er ok, hvis forældre og andre familiemedlemmer bestemmer, hvem de

unge i en familie skal gifte sig med?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,080

TABEL 3.44

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Uanset om du har børn eller ej, vil du da tillade dine børn at have en kæreste med

anden etnisk baggrund end dig selv?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,207

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

177

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

TABEL 3.45

Bløder alle kvinder ved første samleje?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,001

TABEL 3.46

Mænd med ikke-

Kvinder med

vestlig oprindel-

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

I hvilken grad er du enig i, at brødre er ansvarlige for deres søstres opførsel?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 423)

100

I høj grad enig

I nogen grad enig

I mindre grad enig

Slet ikke enig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,000

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

178

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.47

Har du inden for det seneste år tjekket søskendes eller andre familiemedlemmers mo-

bil, mail, computer eller taske for at kontrollere dem?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,273

TABEL 3.48

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

Har du inden for det seneste år overvåget søskende eller andre familiemedlemmer fx

ved at ringe til dem eller følge efter dem?

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,157

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

179

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 3.49

Har du inden for det seneste år udsat søskende eller andre familiemedlemmer for fy-

sisk vold? (Fx slået)

Kvinder med

ikke-vestlig

oprindelse

Pct. (n = 492)

100

Mænd med ikke-

vestlig oprindel-

Pct. (n = 423)

100

Ja, mange gange

Ja, enkelte gange

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Total

P-værdi = 0,575

Kvinder med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 108)

100

Mænd med

dansk eller

vestlig oprindel-

Pct. (n = 91)

100

Total

Pct. (n = 1114)

100

Note: Cellerne angiver de vægtede andele, mens n er antallet af observationer fra surveyen

180

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

BILAG 4

REGRESSIONSANALYSE

I denne undersøgelse anvendes regression til at estimere effekterne af en række variable for,

hvorvidt respondenten oplever negativ social kontrol. De respektive variable for negativ soci-

al kontrol er kodet til binære udfald, hvor 0 er ensbetydende med, at der ikke ses en indikati-

on på negativ social kontrol, og 1 er ensbetydende med, at der ses en indikation på negativ

social kontrol.

I undersøgelsen bruges en lineær sandsynlighedsmodel. Der er tentativt lavet nonlineære

modeller for undersøgelsens afhængige variable, som til tider viste en forskel i parameter-

estimaterne for de lineære og nonlineære modeller. Derfor skal de præsenterede parame-

terestimater tages med forbehold, men har fortsat været at foretrække af formidlingsmæssi-

ge årsager. Resultaterne skal følgelig tolkes som tendenser.

I dette bilag præsenteres undersøgelsens regressionsmodeller. Her kontrolleres effekten af

vores primære variable, køn og etnisk baggrund, for en række andre variable. Til forskel for

tovejstabellerne med fire kategorier for køn og etnisk baggrund, indeholder variablen i disse

analyser følgende seks udfald:

•

Mænd med dansk eller vestlig baggrund

•

Kvinder med dansk eller vestlig baggrund

•

Mænd med ikke-vestlig indvandrebaggrund

•

Kvinder med ikke-vestlig indvandrebaggrund

•

Mænd med ikke-vestlig efterkommerbaggrund

•

Kvinder med ikke-vestlig efterkommerbaggrund

Dette resulterer i en selvstændig effekt for respondenter med hhv. indvandrer- og efter-

kommerbaggrund. Igennem bilaget varierer ”yderkategorien” for køn og etnisk baggrund,

dvs. gruppen med den laveste sandsynlighed for Y=1, hvorfor referencekategorien tilsvaren-

de er forskellig fra model til model. I disse modeller anvendes en række kontrolvariable. I

visse tilfælde udelades en kontrolvariabel dog, hvis respondenterne er blevet filtreret fra i

surveyen. Kontrolvariablene er:

•

Religion (med ”Religion (0) – ikke-religiøse” som referencekategori)

•

Nabolag (med ”ingen i nabolaget er indvandrere” som referencekategori)

•

Alder (med ”15-17 år” som referencekategori)

Undtagelsen er dog tabel 4.7, hvor 1 er ensbetydende med at man er medlem af en forening og 0 er

ensbetydende med at man ikke er medlem af en forening.

181

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

•

Arbejde (med ”i arbejde” som referencekategori)

Studerende (med ”studerende” som referencekategori)

Gift (med ”ikke gift” som referencekategori)

Familiens ære begrænser hverdagen meget (med ”familiens ære begrænser ikke

hverdagen” som referencekategori)

Under hvert parameterestimat er dets robuste standardfejl angivet i en parentes. Hernæst

angiver stjernerne (*) p-værdiens størrelse. Tre stjerner er p<0.01, to stjerner er p<0.05 og én

stjerne er p<0.1.

182

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 4.1

Må du, eller tror du, at du må have en kæreste for din familie?

Mænd med dansk eller vestlig baggrund

Kvinder med dansk eller vestlig baggrund

Mænd med indvandrerbaggrund

Kvinder med indvandrerbaggrund

Mænd med efterkommerbaggrund

Kvinder med efterkommerbaggrund

Religion (1) - mindre religiøse

Religion (2) - religiøse

Religion (3) - meget religiøse

Næsten ingen i nabolaget er indvandrere

Under halvdelen i nabolaget er indvandrere

Halvdelen eller derover i nabolaget er indvandrere

18-29 år

Ikke i arbejde

Ikke studerende

Gift

Familiens ære begrænser hverdagen meget

Konstant

Observationer

Robuste standardfejl i parentes

*** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

Må du, eller tror du, at du må have en

kæreste for din familie?

1 = "Nej"

0 (referencekategori)

0.006

(0.005)

0.087***

(0.017)

0.196***

(0.024)

0.110***

(0.015)

0.267***

(0.019)

-0.003

(0.005)

0.047***

(0.012)

0.113***

(0.034)

0.005

(0.004)

0.009

(0.006)

0.018**

(0.008)

-0.009

(0.007)

0.003

(0.005)

-0.008*

(0.005)

Udeladt

0.063***

(0.021)

0.001

(0.006)

2795

0.202

183

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 4.2

Måtte du, eller tror du, at du måtte have en kæreste for din familie, inden du blev gift?

Måtte du, eller tror du, at du måtte have

en kæreste for din familie, inden du blev

gift?

1 = "Nej"

0 (referencekategori)

0.013

(0.008)

0.066*

(0.037)

0.206***

(0.040)

0.121**

(0.057)

0.326***

(0.051)

-0.024*

(0.013)

0.032

(0.020)

0.074**

(0.034)

-0.019*

(0.010)

-0.033**

(0.014)

0.068**

(0.031)

0.142***

(0.050)

0.003

(0.014)

0.030**

(0.015)

Udeladt

0.114**

(0.046)

-0.165***

(0.056)

396

0.303

Mænd med dansk eller vestlig baggrund

Kvinder med dansk eller vestlig baggrund

Mænd med indvandrerbaggrund

Kvinder med indvandrerbaggrund

Mænd med efterkommerbaggrund

Kvinder med efterkommerbaggrund

Religion (1) - mindre religiøse

Religion (2) - religiøse

Religion (3) - meget religiøse

Næsten ingen i nabolaget er indvandrere

Under halvdelen i nabolaget er indvandrere

Halvdelen eller derover i nabolaget er indvandrere

18-29 år

Ikke i arbejde

Ikke studerende

Gift

Familiens ære begrænser hverdagen meget

Konstant

Observationer

Robuste standardfejl i parentes

*** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

184

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 4.3

I hvilken grad tror du, at din familie ville acceptere, hvis du havde en kæreste af samme

køn som dig selv?

I hvilken grad tror du, at din familie ville

acceptere, hvis du havde en kæreste af

samme køn som dig selv?

1 = "I mindre grad" & "slet ikke"

0.051**

(0.022)

0 (referencekategori)

0.505***

(0.036)

0.508***

(0.035)

0.595***

(0.033)

0.614***

(0.033)

0.057

(0.035)

0.281***

(0.068)

0.228***

(0.088)

-0.058*

(0.031)

-0.075**

(0.035)

-0.083**

(0.035)

0.012

(0.029)

-0.045**

(0.020)

-0.031

(0.021)

Udeladt

0.111**

(0.053)

0.129***

(0.038)

2701

0.280

Mænd med dansk eller vestlig baggrund

Kvinder med dansk eller vestlig baggrund

Mænd med indvandrerbaggrund

Kvinder med indvandrerbaggrund

Mænd med efterkommerbaggrund

Kvinder med efterkommerbaggrund

Religion (1) - mindre religiøse

Religion (2) - religiøse

Religion (3) - meget religiøse

Næsten ingen i nabolaget er indvandrere

Under halvdelen i nabolaget er indvandrere

Halvdelen eller derover i nabolaget er indvandrere

18-29 år

Ikke i arbejde

Ikke studerende

Gift

Familiens ære begrænser hverdagen meget

Konstant

Observationer

Robuste standardfejl i parentes

*** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

185

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 4.4

Synes du, det er vigtigt, at en pige venter med at have sex til hun bliver gift?

Synes du, det er vigtigt, at en pige venter

med at have sex til hun bliver gift?

1 = "Ja"

0 (referencekategori)

0.012

(0.007)

0.124***

(0.027)

0.180***

(0.029)

0.207***

(0.027)

0.279***

(0.029)

0.039***

(0.013)

0.399***

(0.057)

0.727***

(0.064)

-0.013

(0.011)

-0.010

(0.013)

0.004

(0.013)

0.029**

(0.013)

0.002

(0.008)

-0.013*

(0.007)

0.050**

(0.023)

0.089***

(0.030)

-0.025**

(0.013)

3007

0.544

Mænd med dansk eller vestlig baggrund

Kvinder med dansk eller vestlig baggrund

Mænd med indvandrerbaggrund

Kvinder med indvandrerbaggrund

Mænd med efterkommerbaggrund

Kvinder med efterkommerbaggrund

Religion (1) - mindre religiøse

Religion (2) - religiøse

Religion (3) - meget religiøse

Næsten ingen i nabolaget er indvandrere

Under halvdelen i nabolaget er indvandrere

Halvdelen eller derover i nabolaget er indvandrere

18-29 år

Ikke i arbejde

Ikke studerende

Gift

Familiens ære begrænser hverdagen meget

Konstant

Observationer

Robuste standardfejl i parentes

*** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

186

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 4.5

I hvilken grad tror du, at din familie ville acceptere, at du valgte en anden religion end

deres?

I hvilken grad tror du, at din familie ville

acceptere, at du valgte en anden religion

end deres?

1 = "I mindre grad" & "Slet ikke"

0 (referencekategori)

0.008

(0.033)

0.253***

(0.047)

0.233***

(0.047)

0.348***

(0.048)

0.391***

(0.046)

0.078*

(0.043)

0.257***

(0.068)

0.252***

(0.096)

-0.111***

(0.041)

-0.053

(0.051)

0.008

(0.059)

0.030

(0.039)

0.002

(0.035)

0.017

(0.032)

-0.038

(0.060)

0.104*

(0.057)

0.176***

(0.051)

2240

0.168

Mænd med dansk eller vestlig baggrund

Kvinder med dansk eller vestlig baggrund

Mænd med indvandrerbaggrund

Kvinder med indvandrerbaggrund

Mænd med efterkommerbaggrund

Kvinder med efterkommerbaggrund

Religion (1) - mindre religiøse

Religion (2) - religiøse

Religion (3) - meget religiøse

Næsten ingen i nabolaget er indvandrere

Under halvdelen i nabolaget er indvandrere

Halvdelen eller derover i nabolaget er indvandrere

18-29 år

Ikke i arbejde

Ikke studerende

Gift

Familiens ære begrænser hverdagen meget

Konstant

Observationer

Robuste standardfejl i parentes

*** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

187

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 4.6

Hvor meget betyder hensynet til familiens ære eller ry for, hvad du må i din hverdag?

Hvor meget betyder hensynet til familiens

ære eller ry for, hvad du må i din hver-

dag?

1 = "Alt" og "meget"

0.015

(0.014)

0 (referencekategori)

0.227***

(0.025)

0.171***

(0.025)

0.224***

(0.025)

0.203***

(0.025)

0.059**

(0.027)

0.138***

(0.037)

0.235***

(0.061)

0.006

(0.016)

0.034

(0.021)

0.041*

(0.022)

-0.078***

(0.025)

0.001

(0.015)

-0.005

(0.013)

-0.029*

(0.017)

Udeladt

0.076***

(0.027)

3556

0.154

Mænd med dansk eller vestlig baggrund

Kvinder med dansk eller vestlig baggrund

Mænd med indvandrerbaggrund

Kvinder med indvandrerbaggrund

Mænd med efterkommerbaggrund

Kvinder med efterkommerbaggrund

Religion (1) - mindre religiøse

Religion (2) - religiøse

Religion (3) - meget religiøse

Næsten ingen i nabolaget er indvandrere

Under halvdelen i nabolaget er indvandrere

Halvdelen eller derover i nabolaget er indvandrere

18-29 år

Ikke i arbejde

Ikke studerende

Gift

Familiens ære begrænser hverdagen meget

Konstant

Observationer

Robuste standardfejl i parentes

*** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

188

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 4.7

Er du medlem af en forening?

Mænd med dansk eller vestlig baggrund

Kvinder med dansk eller vestlig baggrund

Mænd med indvandrerbaggrund

Kvinder med indvandrerbaggrund

Mænd med efterkommerbaggrund

Kvinder med efterkommerbaggrund

Religion (1) - mindre religiøse

Religion (2) - religiøse

Religion (3) - meget religiøse

Næsten ingen i nabolaget er indvandrere

Under halvdelen i nabolaget er indvandrere

Halvdelen eller derover i nabolaget er indvandrere

18-29 år

Ikke i arbejde

Ikke studerende

Gift

Familiens ære begrænser hverdagen meget

Konstant

Observationer

Robuste standardfejl i parentes

*** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

Er du medlem af en forening?

1 = "Ja"

0 (referencekategori)

-0.038

(0.034)

-0.095**

(0.038)

-0.229***

(0.037)

-0.130***

(0.038)

-0.261***

(0.037)

0.128***

(0.049)

0.217***

(0.058)

0.390***

(0.045)

0.014

(0.043)

0.003

(0.049)

-0.081

(0.053)

-0.073*

(0.042)

-0.144***

(0.034)

-0.054

(0.033)

0.019

(0.057)

-0.085

(0.053)

0.562***

(0.054)

3406

0.051

189

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 4.8

Hvor ofte fortæller du din familie sandheden om, hvad du laver, når du ikke er hjem-

me?

Mænd med dansk eller vestlig baggrund

Kvinder med dansk eller vestlig baggrund

Mænd med indvandrerbaggrund

Kvinder med indvandrerbaggrund

Mænd med efterkommerbaggrund

Kvinder med efterkommerbaggrund

Religion (1) - mindre religiøse

Religion (2) - religiøse

Religion (3) - meget religiøse

Næsten ingen i nabolaget er indvandrere

Under halvdelen i nabolaget er indvandrere

Halvdelen eller derover i nabolaget er indvandrere

18-29 år

Ikke i arbejde

Ikke studerende

Gift

Familiens ære begrænser hverdagen meget

Konstant

Observationer

Robuste standardfejl i parentes

*** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

Hvor ofte fortæller du din familie sandhe-

den om, hvad du laver, når du ikke er

hjemme?

1 = "Nogle gange", "sjældent" & "aldrig”

0.018

(0.020)

0 (referencekategori)

0.153***

(0.028)

0.096***

(0.025)

0.098***

(0.027)

0.022

(0.025)

0.019

(0.033)

-0.037

(0.038)

-0.124***

(0.027)

-0.000

(0.025)

0.003

(0.028)

0.058

(0.036)

-0.092***

(0.030)

0.012

(0.022)

0.035*

(0.020)

-0.010

(0.032)

0.154***

(0.050)

0.136***

(0.033)

3495

0.051

190

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

TABEL 4.9

I hvilken grad er du enig i, at brødre er ansvarlige for deres søstres opførelse?

Mænd med dansk eller vestlig baggrund

Kvinder med dansk eller vestlig baggrund

Mænd med indvandrerbaggrund

Kvinder med indvandrerbaggrund

Mænd med efterkommerbaggrund

Kvinder med efterkommerbaggrund

Religion (1) - mindre religiøse

Religion (2) - religiøse

Religion (3) - meget religiøse

Næsten ingen i nabolaget er indvandrere

Under halvdelen i nabolaget er indvandrere

Halvdelen eller derover i nabolaget er indvandrere

18-29 år

Ikke i arbejde

Ikke studerende

Gift

Familiens ære begrænser hverdagen meget

Konstant

Observationer

Robuste standardfejl i parentes

*** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

I hvilken grad er du enig i, at brødre er

ansvarlige for deres søstres opførelse?

1 = "I høj grad enig" & "I nogen grad enig"

0.090***

(0.017)

0 (referencekategori)

0.251***

(0.029)

0.032

(0.026)

0.248***

(0.028)

0.012

(0.026)

0.032

(0.028)

0.052

(0.041)

0.133*

(0.073)

-0.018

(0.023)

-0.004

(0.026)

0.031

(0.032)

-0.037

(0.026)

0.014

(0.019)

-0.005

(0.017)

0.026

(0.033)

0.305***

(0.054)

0.041

(0.031)

3380

0.177

191

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Regression med interaktionsled

TABEL 4.10

I hvilken grad tror du, at din familie ville acceptere, hvis du havde en kæreste af

samme køn som dig selv?

Dansk eller vestlig baggrund

Indvandrerbaggrund

Næsten ingen i nabolaget er indvandrere

Under halvdelen i nabolaget er indvandrere

Halvdelen eller derover i nabolaget er indvandrere

Dansk/vestlig baggrund#Næsten ingen i nabolaget er indvandrere

Dansk/vestlig baggrund#Under halvdelen i nabolaget er indvandrere

Dansk vestlig baggrund#Halvdelen eller derover i nabolaget er indvandrere

Indvandrerbaggrund#Næsten ingen i nabolaget er indvandrere

Indvandrerbaggrund#Under halvdelen i nabolaget er indvandrere

Indvandrerbaggrund#Halvdelen eller derover i nabolaget er indvandrere

Kvinde

Religion (1) - mindre religiøse

Religion (2) - religiøse

Religion (3) - meget religiøse

18-29 år

Ikke i arbejde

Ikke studerende

Familiens ære begrænser meget hverdagen

Konstant

Observationer

Robuste standardfejl i parentes: *** p<0.01, ** p<0.05, * p<0.1

I hvilken grad tror du, at din fami-

lie ville acceptere, hvis du havde

en kæreste af samme køn?

1 = "I mindre grad" & "slet ikke"

-0.456***

(0.051)

-0.199***

(0.066)

0.044

(0.044)

0.089**

(0.045)

0.048

(0.045)

-0.106*

(0.056)

-0.175***

(0.058)

-0.151**

(0.059)

0.025

(0.077)

0.115

(0.079)

0.221***

(0.075)

-0.045**

(0.020)

0.055

(0.035)

0.277***

(0.069)

0.223**

(0.088)

0.012

(0.030)

-0.045**

(0.020)

-0.030

(0.021)

0.108**

(0.053)

0.640***

(0.051)

2,701

0.283

192

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

FIGUR 4.1

Marginale prædiktioner for Y = 1 (familien vil kun ’i mindre grad’ eller ’slet ikke’ ac-

ceptere en kæreste af samme køn) for oprindelse brudt ned på forskellige andele af

indvandrere i ens nabolag

Figuren ovenfor viser resultatet af regressionsanalyse med en interaktion mellem etnisk op-

rindelse og andel af indvandrere, der bor i nabolaget. En sådan analyse gør det muligt at se

effekten af nabolag for hhv. majoritetsetniske unge, minoritetsetniske indvandrere og mino-

ritetsetniske efterkommere i relation til sandsynligheden for, at den unges familie kun ’i min-

dre grad’ eller ’slet ikke’ ville acceptere en kæreste af samme køn

Analysen viser, at sandsynligheden for at opleve manglende accept af en kæreste af samme

køn er højere blandt minoritetsetniske indvandrere og efterkommere, som bor i områder

med en høj andel af indvandrere, mens der ikke ses den samme tendens blandt unge med

majoritetsetnisk baggrund.

Ved at tage de marginale prædiktioner ses det således, at andelen af indvandrere i ens nabo-

lag har forskellig betydning for individer med forskellige etniske baggrunde. Det forhold, at

man bor i et område med en hvis andel af indvandrere, synes med andre ord alene at påvirke

de minoritetsetniske unges svar på spørgsmålet om familiens accept af en kæreste af samme

køn i negativ retning – herunder særligt blandt 1. generation (indvandrere) – mens der ikke

ses en tilsvarende sammenhæng for de majoritetsetniske unge, som bor i områder med en

vis andel af indvandrere.

193

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

BILAG 5

SPØRGESKEMA

Blok A

Baggrundsspørgsmål

Spm.

nr.

Spørgsmål

Er du i gang med en uddannelse?

Svarmuligheder

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Grundskole/Folkeskole

(2) Gymnasial uddannelse (f.eks.

Teknisk studentereksamen (HTX),

almen studentereksamen (STX),

Hf-eksamen (HF) og Merkantil

studentereksamen (HHX))

(3) Erhvervsuddannelse (f.eks. hånd-

værker, gartner, kontor- og bu-

tiksuddannelse, Social- og sund-

hedsassistent mm.)

(4) Kort videregående uddannelse, 2-

2�½ år (f.eks. datamatiker, aka-

demiuddannelse, tandplejer,

byggetekniker mm.)

(5) Mellemlang videregående ud-

dannelse, 3-4�½ år (f.eks. bache-

lor, diplomuddannelse, HA, HD,

lærer, pædagog, sygeplejerske,

bygningskonstruktør mm.)

(6) Lang videregående uddannelse

eller forskeruddannelse, 5-8 år

(f.eks. kandidat, master, ph.d.,

læge mm.)

(7) Anden uddannelse (f.eks. uddan-

nelser i forsvaret, politi, kørelæ-

rer mm.)

(8) Ingen af ovennævnte

(1) Grundskole/Folkeskole

(2) Gymnasial uddannelse (f.eks.

Teknisk studentereksamen (HTX),

almen studentereksamen (STX),

Hf-eksamen (HF) og Merkantil

studentereksamen (HHX))

(3) Erhvervsuddannelse (f.eks. hånd-

værker, gartner, kontor- og bu-

tiksuddannelse, Social- og sund-

hedsassistent mm.)

(4) Kort videregående uddannelse, 2-

2�½ år (f.eks. datamatiker, aka-

Besvares af

Alle

A1_1

Hvilken uddannelse er du i gang

med?

A1=1

Alle, der er i gang

med en uddannel-

A1_2

Hvilken uddannelse har du se-

nest afsluttet?

A1=2

Alle, der ikke er i

gang med en

uddannelse

194

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

(5)

(6)

(7)

Har du et arbejde?

(8)

(9)

(1)

(2)

(8)

(9)

(1)

(2)

(8)

(9)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(8)

Er du medlem af en eller flere

foreninger? (f.eks. religiøse-,

kulturelle-, sports- eller politiske

foreninger)

Hvilke(n) type af for-

ening/foreninger er du medlem

af?

(flere svar mulige)

A4_1

demiuddannelse, tandplejer,

byggetekniker mm.)

Mellemlang videregående ud-

dannelse, 3-4�½ år (f.eks. bache-

lor, diplomuddannelse, HA, HD,

lærer, pædagog, sygeplejerske,

bygningskonstruktør mm.)

Lang videregående uddannelse

eller forskeruddannelse, 5-8 år

(f.eks. kandidat, master, ph.d.,

læge mm.)

Anden uddannelse (f.eks. uddan-

nelser i forsvaret, politi, kørelæ-

rer mm.)

Ingen afsluttet uddannelse

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Socialt arbejde / støtteforeninger

Religiøse foreninger

Kulturelle foreninger

Sportsforeninger

Politiske foreninger

Anden forening ____

Ved ikke

Alle

A4=1

Alle, der svarer ’ja’

til spm. A4

A4_1_

Hvilken?

(fritekstfelt)

A4_1=6

Alle, der har svaret

’anden forening’ i

spm. A4_1

Blok B0

Social kontrol i forhold til uddannelsesvalg

Spm.

nr.

B0_1

Spørgsmål

I hvilken grad oplever du, at din

familie har givet dig lov til selv at

vælge din uddannelse?

(1)

(2)

(3)

(4)

Svarmuligheder

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1)

(2)

(3)

(4)

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Besvares af

A1_1=2-8 eller

A1_2=2-7

Alle, der har en

uddannelse eller

er i gang med en

uddannelse efter

grundskolen

B0_1=2-5

Alle, der ikke

svarer ’i høj grad’

eller ’ønsker ikke

B0_2

Hvis du ikke selv bestemte dit

valg af uddannelse, hvem be-

stemte så?

195

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

(9)

B0_3

I hvilken grad tror du, at du selv

må bestemme dit valg af uddan-

nelse?

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangskreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangskreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

at svare’ i spm.

B0_1

B0_4

Hvis du ikke selv bestemmer dit

valg af uddannelse, hvem be-

stemmer så?

(flere svar mulige)

B0_5

Synes du det er ok, at forældre

eller andre bestemmer unges

valg af uddannelse?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(1)

(2)

(8)

(9)

A1_1=1 eller

A1_2=1

Alle, der ikke har

afsluttet eller er i

gang med en

uddannelse efter

grundskolen

B0_3=2-5

Alle, der ikke

svarer ’i høj grad’

eller ’ønsker ikke

at svare’ i spm.

B0_3

Alle

Blok B

Identitet og religiøst tilhørsforhold

Spm.

nr.

Spørgsmål

Hvad føler du dig mest som?

(1)

(2)

(3)

(4)

Svarmuligheder

Dansker

Dansker med indvandrerbaggrund

Indvandrer

Tilhørende bestemt religiøst grup-

pe___

(5) Andet ___

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

Besvares af

Kun indvandrere

og efterkommere

196

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

B0_2

Hvilken?

(fritekstfelt)

B0=4

Alle, der svarer

’tilhørende be-

stemt religiøst

gruppe’ i spm. B0

B0=5

Alle, der svarer

’andet’ i spm. B0

Alle

B0_4

Hvad?

(fritekstfelt)

Hvilken religion tilhører du?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

Kristendom

Islam

Buddhisme

Hinduisme

Jødedom

Anden religion

Ingen religion

Ateist

(9) Ved ikke

(10) Ønsker ikke at svare

B2_1

Hvor enig eller uenig er du i

følgende…

…Religion er meget vigtigt for

mig

Alle

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(8)

(9)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(8)

(9)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

B2_2

…Det er nødvendigt at tro på

Gud for at kunne kende forskel

på rigtigt og forkert

B2_3

Hvor ofte beder du?

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Hver dag

Mere end én gang om ugen

Én gang om ugen

Mindst én gang om måneden

Flere gange om året

Sjældnere

Aldrig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Alle

B1=1-6

Alle, der ikke

svarer ’Ingen

religion’, ’Ateist’

eller ’Ved ikke’ og

’ønsker ikke at

svare’ i spm. B1

197

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Blok C

Social kontrol i forhold til trosfrihed og religiøs beklædning

Spm.

nr.

Spørgsmål

I hvilken grad tror du, at din

familie ville acceptere, at du

valgte en anden religion end

deres?

(1)

(2)

(3)

(4)

Svarmuligheder

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja

(2) Nej

(9) Ønsker ikke at svare

Besvares af

B1=1-6

Alle, der ikke

svarer ’Ingen

religion’, ’Ateist’

eller ’Ved ikke’ og

’ønsker ikke at

svare’ i spm. B1

B1=1-6

Alle, der ikke

svarer ’Ingen

religion’, ’Ateist’

eller ’Ved ikke’ og

’ønsker ikke at

svare’ i spm. B1

C2=1

Alle der svarer

”ja” i spm. C2

Går du med tørklæde eller anden

religiøs hovedbeklædning?

I hvilken grad oplever du, at du

selv må vælge, om du vil gå med

tørklæde eller anden religiøs

hovedbeklædning?

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

(9)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

(9)

C3_1

Hvis du ikke selv bestemmer, om

du vil gå med tørklæde eller

anden religiøs hovedbeklædning,

hvem bestemmer så?

(flere svar mulige)

I hvilken grad oplever du, at

kvinderne i din familie selv kan

vælge, om de vil bære tørklæde

eller anden religiøs hovedbe-

klædning?

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangskreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

C3=2-5

Alle, der ikke

svarer "i høj

grad" eller ”øn-

sker ikke at sva-

re” i spm. C3

Stilles kun til

mænd

198

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Blok E

Nærmiljø, venner og social kontrol

Spm.

nr.

Spørgsmål

Hvor stor en del af beboerne i

det kvarter eller den bebyggelse,

hvor du bor, har indvandrer-

baggrund?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(1)

(2)

(3)

(4)

(8)

(9)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

(1)

(2)

(8)

(9)

(1)

(2)

Svarmuligheder

Ingen

Næsten ingen

Under halvdelen

Omkring halvdelen

Over halvdelen

Næsten alle

Alle

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Ingen

Næsten ingen

Under halvdelen

Omkring halvdelen

Over halvdelen

Næsten alle

Alle

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Mor

Stedmor

Far

Stedfar

Bedstemor

Bedstefar

Søster, halvsøster, stedsøster

Bror, halvbror, stedbror

Kæreste, ægtefælle

Andet familiemedlem

Slægtninge bosat i udlandet

Families netværk, omgangskreds

Venner

Andre

Ønsker ikke at svare

Nej

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

I høj grad enig

I nogen grad enig

Besvares af

Alle

Hvor stor en del af dine venner

har indvandrerbaggrund?

Alle

I hvilken grad oplever du, at din

familie giver dig lov til at vælge

dine venner?

Alle

Hvis du ikke selv må vælge dine

venner, hvem bestemmer så,

hvem du må være venner med?

(flere svar mulige)

E3=2-5

Alle der ikke sva-

rer ”i høj grad”

eller ”ønsker ikke

at svare” i E3

Må du ses med venner af det

modsatte køn, som ikke er i din

familie?

Alle

I hvilken grad er du enig i, at

brødre er ansvarlige for deres

Alle

199

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

søstres opførsel?

(3) I mindre grad enig

(4) Slet ikke enig

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

Blok F

Betydningen af hensynet til familiens ære

Spm.

nr.

Spørgsmål

Hvor meget betyder hensynet til

familiens ære eller ry for, hvad

du må i din hverdag?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(8)

(9)

(1)

(2)

Svarmuligheder

Alt

Meget

Noget

Lidt

Intet

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Jeg gør det for min egen skyld, fordi

jeg synes, det er vigtigt

Jeg gør det for at undgå de konse-

kvenser, en overtrædelse kunne have

for mig

Jeg gør det for at undgå de konse-

kvenser en overtrædelse kunne have

for andre

Jeg gør det, fordi min familie synes,

det er vigtigt

Jeg gør det, for at beskytte min familie

mod sladder

Andet

Besvares af

Alle

Hvis du handler efter hensynet til

din families ære eller ry, hvorfor

gør du det?

Flere svar mulige

(3)

F1=1-4

Alle der ikke sva-

rer ’Intet’ eller

’ved ikke’ i spm. F1

(4)

(5)

(6)

Blok G

Social kontrol i forhold til ægteskab, sex og samliv

Spm.

nr.

Spørgsmål

Er du gift?

Måtte du, eller tror du, at du

måtte have en kæreste for din

familie, inden du blev gift?

(1) Ja

(2) Nej

Svarmuligheder

Besvares af

Alle

G1_1

I hvilken grad føler du, at din

familie har givet dig lov til at

vælge din nuværende ægtefæl-

le?

Har din familie valgt din ægtefæl-

le mod din vilje?

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) I høj grad

(2) I nogen grad

(3) I mindre grad

(4) Slet ikke

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja

(2) Nej

(9) Ønsker ikke at svare

G1=1

Gifte

G1=1

Gifte

G2=2-5

Alle, der ikke

svarer ”i høj grad”

i spm. G2

200

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Må du, eller tror du, at du må

have en kæreste for din familie?

I hvilken grad tror du, at din

familie vil give dig lov til at væl-

ge, hvem du gifter dig med?

Tror du, at din familie vælger en

fremtidig partner eller ægtefælle

til dig imod din vilje?

Uanset om du har børn eller ej,

vil du da tillade dine børn at have

en kæreste med anden etnisk

baggrund end dig selv?

I hvilken grad tror du, at din

familie ville acceptere, hvis du

havde en kæreste af samme køn

som dig selv?

Synes du, det er vigtigt, at en

pige venter med at have sex til

hun bliver gift?

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) I høj grad

(2) I nogen grad

(3) I mindre grad

(4) Slet ikke

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) I høj grad

(2) I nogen grad

(3) I mindre grad

(4) Slet ikke

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

G1=2

Ugifte

G1=2

Ugifte

G5=2-5

Alle, der ikke

svarer ”i høj grad”

i spm. G5

Alle

G1=2

Ugifte

Alle

G10

Bløder alle kvinder ved første

samleje?

G11

Er du bange for ikke at bløde ved

det første samleje, efter du er

blevet gift?

G12

Var du bange for ikke at bløde

under første samleje, da du blev

gift?

G13

Er det vigtigt for dig, at din frem-

tidige ægtefælle bløder under

første samleje efter I er blevet

gift?

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

Alle

G1=2 og kun kvin-

der

Ugifte kvinder

G1=1 og kun kvin-

der

Gifte kvinder

G1=2 og kun

mænd

Ugifte mænd

201

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

G14

Var det vigtigt for dig, at din

ægtefælle blødte under første

samleje, da I blev gift?

G15

Synes du det er ok, hvis forældre

og andre familiemedlemmer

bestemmer, hvem de unge i en

familie skal gifte sig med?

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

G1=1 og kun

mænd

Gifte mænd

Alle

Blok H

Holdninger til ligestilling

Spm.

nr.

Spørgsmål

Hvor enig eller uenig er du i, at

mænd og kvinder bør have sam-

me mulighed for at blive skilt?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(8)

(9)

(1)

(2)

(8)

(9)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(8)

(9)

(1)

(2)

(8)

(9)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(8)

(9)

(1)

(2)

(8)

(9)

(1)

(2)

Svarmuligheder

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Manden

Kvinden

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Manden

Kvinden

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Helt enig

Overvejende enig

Hverken enig eller uenig

Overvejende uenig

Helt uenig

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Manden

Kvinden

Ved ikke

Ønsker ikke at svare

Helt enig

Overvejende enig

Besvares af

Alle

H1_1

Synes du, at det er manden eller

kvinden, der skal have størst

mulighed for at blive skilt?

Hvor enig eller uenig er du i, at

mænd og kvinder bør have sam-

me mulighed for at få forældre-

myndighed over fælles børn

efter en skilsmisse?

H1=2-5

Alle, der ikke

svarer ’helt enig’ i

spm H1.

Alle

H2_1

Synes du, at det er manden eller

kvinden, der skal have størst

mulighed for at få forældremyn-

digheden over fælles børn efter

skilsmisse?

Hvor enig eller uenig er du i, at

mænd og kvinder bør have sam-

me mulighed for at arve efter et

dødsfald?

H2=2-5

Alle, der ikke

svarer ’helt enig’ i

spm H2.

Alle

H3_1

Synes du, at det er manden eller

kvinden, der skal have størst

mulighed for at arve efter et

dødsfald i den nærmeste familie?

Hvor enig eller uenig er du i, at

mænd og kvinder bør have sam-

H3=2-5

Alle, der ikke

svarer ’helt enig’ i

spm H3.

Alle

202

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

me mulighed for at have et ar-

bejde?

H4_1

Synes du, at det er manden eller

kvinden, der skal have størst

mulighed for at have et arbejde?

(3) Hverken enig eller uenig

(4) Overvejende uenig

(5) Helt uenig

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Manden

(2) Kvinden

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

H4=2-5

Alle, der ikke

svarer ’helt enig’ i

spm H4.

Blok I

Konkrete oplevelser med social kontrol (karakteren)

Spm.

nr.

Spørgsmål

Har du inden for det seneste år

været udsat for at familiemed-

lemmer har tjekket din mobil,

mail, computer eller taske for at

kontrollere dig?

Hvis nogen har tjekket din mobil,

computer eller taske for at kon-

trollere dig, hvem har det så

været?

Svarmuligheder

(1) Ja, mange gange

(2) Ja, enkelte gange

(3) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Mor

(2) Stedmor

(3) Far

(4) Stedfar

(5) Bedstemor

(6) Bedstefar

(7) Søster, halvsøster, stedsøster

(8) Bror, halvbror, stedbror

(9) Kæreste, ægtefælle

(10) Andet familiemedlem

(11) Slægtninge bosat i udlandet

(12) Families netværk, omgangskreds

(13) Venner

(14) Andre

(15) Ønsker ikke at svare

(1) Ja, mange gange

(2) Ja, enkelte gange

(3) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Mor

(2) Stedmor

(3) Far

(4) Stedfar

(5) Bedstemor

(6) Bedstefar

(7) Søster, halvsøster, stedsøster

(8) Bror, halvbror, stedbror

(9) Kæreste, ægtefælle

(10) Andet familiemedlem

(11) Slægtninge bosat i udlandet

(12) Families netværk, omgangskreds

Besvares af

Alle

I1_1

I1=1-2

Alle, der har svaret

”ja, mange gange”

eller ”ja, enkelte

gange” til spm. I1

Har du inden for det seneste år

været udsat for at familiemed-

lemmer har overvåget dig ved at

ringe til dig eller følge efter dig?

Alle

I2_1

Hvis nogen har overvåget dig ved

at ringe til dig eller følge efter

dig, hvem har så overvåget dig?

(flere svar mulige)

I2=1-2

Alle, der har svaret

”ja, mange gange”

eller ”ja, enkelte

gange” til spm. I2

203

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

I hvilken grad føler du, at du har

frihed til at gøre de samme ting

som dine jævnaldrende kamme-

rater af modsatte køn?

(13) Venner

(14) Andre

(15) Ønsker ikke at svare

(1) I høj grad

(2) I nogen grad

(3) I mindre grad

(4) Slet ikke

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

Alle

Blok J

Sanktioner og reaktionsmønstre fra familien

Spm.

nr.

Spørgsmål

Har du oplevet, at dine forældre

eller andre familiemedlemmer

har truet dig med, at din opførsel

vil få negative konsekvenser for

familien?

Har du været udsat for at dine

forældre har brudt kontakten

med dig mod din vilje?

Svarmuligheder

(1) Ja, mange gange

(2) Ja, enkelte gange

(3) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja, mange gange

(2) Ja, enkelte gange

(3) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja, mange gange

(2) Ja, enkelte gange

(3) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja, mange gange

(2) Ja, enkelte gange

(3) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja, mange gange

(2) Ja, enkelte gange

(3) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1)

(2)

(3)

(4)

Altid

Ofte

Nogle gange

Sjældent

Besvares af

Alle

Har du været udsat for trusler

om fysisk vold fra forældre eller

andre familiemedlemmer? (Fx at

blive slået)

Alle

J3_1

Har du været udsat for fysisk

vold fra forældre eller andre

familiemedlemmer? (Fx at blive

slået)

Alle

Har din familie truet dig med at

blive sendt til et andet land, for

at du skulle opdrages i deres

kultur eller religion?

Alle

J4_1

Har din familie sendt dig på

ufrivilligt ophold i et andet land,

for at du skulle opdrages i deres

kultur eller religion?

Hvor ofte fortæller du din familie

sandheden om, hvad du laver,

når du ikke er hjemme?

J4=1-2

Alle, der har svaret

”ja, mange gange”

eller ”ja, enkelte

gange” til spm. J4

Alle

204

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Er du bange for at din familie

lægger planer for din fremtid

imod din vilje?

(5) Aldrig

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja

(2) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

Alle

Blok K

Konkrete oplevelser med udøvelse af social kontrol

Spm.

nr.

Spørgsmål

Har du inden for det seneste år

været udsat for at familiemed-

lemmer har presset dig til at

kontrollere søskende og andre

familiemedlemmer?

Hvis du er blevet presset til at

kontrollere søskende og andre

familiemedlemmer, hvem har så

presset dig?

(flere svar mulige)

Svarmuligheder

(1) Ja, mange gange

(2) Ja, enkelte gange

(3) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Mor

(2) Stedmor

(3) Far

(4) Stedfar

(5) Bedstemor

(6) Bedstefar

(7) Søster, halvsøster, stedsøster

(8) Bror, halvbror, stedbror

(9) Kæreste, ægtefælle

(10) Andet familiemedlem

(11) Slægtninge bosat i udlandet

(12) Families netværk, omgangskreds

(13) Venner

(14) Andre

(15) Ønsker ikke at svare

(1) Ja, mange gange

(2) Ja, enkelte gange

(3) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja, mange gange

(2) Ja, enkelte gange

(3) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

(1) Ja, mange gange

(2) Ja, enkelte gange

(3) Nej

(8) Ved ikke

(9) Ønsker ikke at svare

Besvares af

Alle

K1=1-2

Alle, der har svaret

”ja, mange gange”

eller ”ja, enkelte

gange” til spm. K1

Har du inden for det seneste år

tjekket søskendes eller andre

familiemedlemmers mobil, mail,

computer eller taske for at kon-

trollere dem?

Har du inden for det seneste år

overvåget søskende eller andre

familiemedlemmer fx ved at

ringe til dem eller følge efter

dem?

Har du inden for det seneste år

udsat søskende eller andre fami-

liemedlemmer for fysisk vold?

(Fx slået)

Alle

205

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Blok L

Psykisk trivsel

Spm.

nr.

L_1

Spørgsmål

I de sidste to uger…

... har du været glad og i godt

humør

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

Svarmuligheder

Besvares af

Alle

L_2

… har du følt dig rolig og afslap-

pet

L_3

… har du følt dig ubekymret

L_4

… har du følt dig aktiv og ener-

gisk

L_5

… er du vågnet frisk og udhvilet

L_6

… har din dagligdag været fyldt

med ting der interesserer dig

Hele tiden

Det meste af tiden

Lidt mere end halvdelen af tiden

Lidt mindre end halvdelen af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Hele tiden

Det meste af tiden

Lidt mere end halvdelen af tiden

Lidt mindre end halvdelen af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Hele tiden

Det meste af tiden

Lidt mere end halvdelen af tiden

Lidt mindre end halvdelen af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Hele tiden

Det meste af tiden

Lidt mere end halvdelen af tiden

Lidt mindre end halvdelen af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Hele tiden

Det meste af tiden

Lidt mere end halvdelen af tiden

Lidt mindre end halvdelen af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Hele tiden

Det meste af tiden

Lidt mere end halvdelen af tiden

Lidt mindre end halvdelen af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

Alle

206

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

BILAG 6

INTERVIEWGUIDES

Der er anvendt to interviewguides til undersøgelsens kvalitative del: én til de unge informan-

ter og én til forældrene. Alle interview er indledt med et speak, som introducerer undersø-

gelsens temaer, takker informanten for deltagelse samt understreger, at interviewet gen-

nemføres anonymt. Interviewguiden består af en række baggrundsspørgsmål efterfulgt af 5-6

temaer.

De anvendte interviewguides bestod af en række underspørgsmål for hver enkelt tema. Disse

er i det følgende opsummeret som en række undertemaer for hvert enkelt tema.

Temaer for interview med unge

Baggrundsspørgsmål

•

Alder

Fødested

Etnisk oprindelse og migrationshistorie (1.G/2.G, flygtning/indvandrer)

Forældres beskæftigelse (arbejde/uddannelse/ledig)

Økonomi

Familie i Danmark

Søskende (antal, alder og køn)

Bopæl (hjemmeboende/udeboende)

Beskæftigelse (uddannelse/arbejde/ledig)

Uddannelsesniveau

Uddannelse og arbejde

•

Valg af uddannelse, herunder motivation for uddannelsesvalg

Forældres holdning til de unges uddannelse, herunder betydningen af forældrenes

ønsker og forventninger

Netværk og fritidsliv

•

Bekendtskabskreds (familie, venner og kollegaer, herunder etnicitet)

Forældres holdning til de unges bekendtskabskreds, herunder kontakt med det mod-

satte køn

Husregler og de unges deltagelse i fritidsliv

207

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

•

Forældres holdning til alkohol, rygning og fester, herunder forældrenes regler og de

unges virkelighed

Hensynet til familiens ære og ry, herunder hvordan det påvirker hvad de unge må og

ikke må

Konkrete oplevelse med negativ social kontrol i form af kontrol eller overvågning

Kærester og ægteskab – Valg af partner

•

Civilstatus (single/forlovet/gift), herunder partners beskæftigelse og etniske oprin-

delse

Valg af kæreste/ægtefælle, herunder egne forventninger til fremtidig kære-

ste/ægtefælle

De unges oplevede og forventede proces i forbindelse med pardannelse/indgåelse af

ægteskab

Forældrenes regler og normer for at have en kæreste, herunder holdningen til sex før

ægteskab

Forældres holdning og forventninger til børns ægtefælle, herunder forældrenes reel-

le indflydelse på børns valg af ægtefælle

Forældres holdning til homoseksualitet, herunder pres mod heteronormativ seksuali-

tet

Religion

•

Forældrenes religiøse overbevisning vs. de unges egen religiøse overbevisning, her-

under grad af religionens betydning for deres hverdagsliv (grad af religiøsitet)

De unges oplevede religionsfrihed, herunder konsekvenser ved fravalg

Brug af tørklæde, herunder de unges bevæggrunde for at bære tørklæde og forældre

eventuelle indflydelse

Familieliv og opdragelse

•

Forhold til forældre, herunder forældrenes forventninger til de unge

Konflikter med forældre, herunder konflikttyper og håndtering af konflikter

Refleksioner over opvækst generelt

Forhold til søskende

Konflikter med søskende, herunder konflikttyper og håndtering af konflikter

Holdninger til udøvelsen af social kontrol

•

De unges egne holdninger, som understøtter negativ social kontrol

Refleksion over fremtidigt familieliv, herunder opdragelse af egne børn sammenlig-

net med egen opvækst

208

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Temaer for interview med forældre

Baggrundsspørgsmål

•

Alder

Etnisk oprindelse og migrationshistorie, herunder tidspunkt for og årsag til migration

(flygtning/indvandrer)

Civilstatus, herunder partners alder, beskæftigelse og etniske oprindelse

Børn (andel, alder og køn)

Bopæl (hvor og med hvem)

Familie i Danmark (foruden kernefamilie)

Beskæftigelse (uddannelse/arbejde/ledig)

Økonomi

Børnenes valg af venner og fritidsaktiviteter

•

Børns fritidsaktiviteter, herunder kendskab til børns liv og aktiviteter udenfor hjem-

met

Holdningen til børns deltagelse i fritidsaktiviteter

Børns primære venner, herunder venner af det modsatte køn

Holdningen til børns valg af venner

Husregler, herunder konsekvenser ved overtrædelse af regler

Holdning til ”Ungdomslivet i Danmark”, herunder alkohol, rygning og fester

Hensynet til familiens ære og ry, herunder hvordan det påvirker hvad børnene må og

ikke må

Børns valg af kæreste/ægtefælle

•

Børnenes civilstatus

Forældrenes regler og normer for at have en kæreste, herunder holdningen til sex før

ægteskab

Forældrenes holdning og forventninger til børns ægtefælle, herunder forældrenes

indflydelse på børns valg af ægtefælle

Forældrenes holdning til homoseksualitet, herunder pres mod heteronormativ sek-

sualitet

Religion

•

Forældrenes religiøse overbevisning, herunder grad af religionens betydning for de-

res hverdagsliv (grad af religiøsitet)

Holdning til børns valg/fravalg af religion, herunder konsekvenser ved fravalg

Holdning til børns brug af tørklæde

209

Unges oplevelser af negativ social kontrol

ALS RESEARCH

Familieliv og opdragelse

•

Forhold til børn

Konflikter med børn, herunder konflikttyper og håndtering af konflikter

Værdier og opdragelse

Religions og kulturs betydning for opdragelse

Egen opdragelse

Børnenes valg af uddannelse og/eller arbejde

•

Børnenes beskæftigelse (uddannelse/arbejde/ledig)

Forældrenes holdning og forventninger til børns uddannelse, herunder forældrenes

indflydelse på børns uddannelsesvalg