Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 191
Offentligt
1927437_0001.png
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
Maj 2018
1
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2018
-
Fokus på ikke-vestlige lande
Maj 2018
2
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
Indhold
OPBYGNING
1. BEFOLKNING
1.1 Sammenfatning af befolkningstal
1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark
1.3 Oprindelsesland
1.4 Opholdstid
1.5 Efterkommeres børn
1.6 Vandringer
1.7 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark
1.8 Aldersfordeling
1.9 Geografisk fordeling
1.10 Statsborgerskab
1.11. Indvandreres og efterkommeres boligforhold
1.12. Bilagstabeller
–
befolkning
5
6
6
7
8
9
9
11
13
14
14
20
21
22
2. IGANGVÆRENDE UDDANNELSE
2.1 Sammenfatning vedr. igangværende uddannelse
2.2 16-19-årige indvandrere og efterkommere
2.3 20-24-årige indvandrere og efterkommere
2.4. Nyankomne flygtningebørn i grundskolen
26
26
26
29
31
3 HØJEST FULDFØRTE DANSKE UDDANNELSE
3.1 Sammenfatning vedr. højeste fuldførte danske uddannelse
3.1 Grundskole
3.2 Ungdomsuddannelse
3.3 Videregående uddannelse
3.4 Andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre mindst en
ungdomsuddannelse.
33
33
33
35
36
38
3
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
4. BESKÆFTIGELSE
4.1 Sammenfatning vedr. beskæftigelsen
4.2 Beskæftigelsen blandt personer i den erhvervsaktive alder
4.3 Beskæftigelsen blandt 25-64-årige
4.4 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige
4.5 Bilagstabeller
–
beskæftigelse
39
39
39
41
42
44
5. LØNMODTAGERBESKÆFTIGELSEN
5.1 Sammenfatning vedr. lønmodtagerbeskæftigelsen
5.2 Lønmodtagerbeskæftigelsen blandt 18-64 årige
5.3 Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen
5.4 Udviklingen fra i lønmodtagerbeskæftigelsen (BFL) sammenlignet med den
registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS).
5.5 Lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på opholdsgrundlag.
45
45
45
46
47
48
Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, maj 2018
Hjemmeside: www.uim.dk
E-mail: [email protected]
Redaktion: Heino Jespersen
ISBN nr.
978-87-93396-53-1
4
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
OPBYGNING
Udlændinge- og Integrationsministeriets
publikation ”Integration: Status og udvikling 2018”
indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark, herunder befolk-
ningstal og tal om uddannelse og beskæftigelse.
Første kapitel beskriver udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere og deres forde-
ling på herkomst, oprindelsesland.
Andet kapitel omhandler indvandrere og efterkommeres igangværende danske uddannelse
med tal for skoleåret 2017/2018.
Tredje kapitel omhandler indvandrere og efterkommeres højest fuldførte danske uddannelse.
Fjerde kapitel beskriver beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med tal for ultimo
november 2016.
Femte kapitel fokuserer på de nyankomne flygtninge og familiesammenførte, som er omfattet
af integrationsprogrammet.
Det bemærkes, at afrunding af tallene kan medføre, at tallene i publikationens tabeller og figu-
rer ikke summer til totalen.
Redaktionen er afsluttet den 31. maj 2018.
5
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0006.png
1. BEFOLKNING
1.1 Sammenfatning af befolkningstal
Den 1. januar 2018 boede der i alt 770.397 indvandrere og efterkommere i
Danmark. Det er 13,3 pct. af befolkningen.
493.468 har oprindelse i ikke-vestlige lande.
60 pct. af alle indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har
oprindelse i de 10 største ikke-vestlige indvandringslande
–
Tyrkiet, Syrien,
Irak, Libanon, Pakistan, Bosnien-Hercegovina, Somalia, Iran, Afghanistan og
Vietnam.
Fra 2017 til 2018 er antallet af indvandrere og efterkommere steget med i alt
29.000 personer. Antallet indvandrere er steget med knap 11.000 ikke-
vestlige og 10.200 vestlige, mens antallet af efterkommere er steget med
7.700.
Det samlede antal indvandrere og efterkommere er vokset med knap
617.500 personer i perioden 1980-2018.
Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en aldersfor-
deling, der afviger væsentligt fra den øvrige befolkning. Kun 7 pct. af indvan-
drerne er over 65 år mod 21 pct. af danskerne. 80 pct. af efterkommerne er
under 25 år mod 29 pct. for personer med dansk oprindelse.
Knap 1/3 af alle indvandrere og efterkommere bor i Københavns, Aarhus og
Odense. Knap halvdelen af alle indvandrere og efterkommere bor i 10 kom-
muner.
Knap 4 ud af 10 indvandrere og efterkommere har dansk statsborgerskab
Der bor 22.207 børn af efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande i
Danmark. 70 pct. af disse er under 10 år, og der er næsten ingen over 25 år.
770.397
60 pct.
29.000
617.500
80 pct.
1/3
4 ud af 10
22.207
89 pct.
Den korteste gennemsnitlige opholdstid har indvandrere fra Syrien
–
89 pct.
under 5 års ophold, hvorimod indvandrere fra Bosnien-Hercegovina har den
længste opholdstid med 94 pct. over 10 år.
47.000 indvandrere og efterkommere udvandrede fra Danmark i 2017. I
samme år indrejste lidt mere end 70.000 indvandrere og efterkommere til
landet. Nettoindvandringen i 2017 var således på godt 23.000 personer.
47.000
6
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0007.png
1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark
Den 1. januar 2018 boede der i alt 770.397 indvandrere og efterkommere i Danmark. Heraf
har 493.468 ikke-vestlig oprindelse. I alt udgør indvandrere og efterkommere 13,3 pct. af be-
folkningen, jf. figur 1.1. I bilagstabel 1.a er vist flere tal for Danmarks befolkning fordelt på
oprindelse og herkomst.
Figur 1.1: Danmarks befolkning fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar
2018, pct.
2,6%
5,9%
4,3%
0,5%
Indvandrere, ikke vestlige lande
Efterkommere, ikke vestlige lande
Indvandrere, vestlige lande
Efterkommere, vestlige lande
86,7%
Personer med dansk oprindelse
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C.
I figur 1.2. ses befolkningens fordeling på herkomst pr. 1. januar 2018. Det fremgår, at hele
den danske befolkning udgør 5.781.190, og at 10,2 pct. er indvandrere og 3,1 pct. efterkom-
mere.
Figur 1.2 Danmarks befolkning fordelt på herkomst og oprindelse, pr. 1. januar 2018
Hele befolkningen
5.781.190 (100 %)
Indvandrere og efterkommere
770.397(13,3%)
Indvandrere
591.678 (10,2%)
Indvandrere ikke-
vestlige lande
343.805 (5,9%)
Indvandrere vest-
lige lande
247.873 (4,3%)
Efterkommere
178.719 (3,1%)
Efterkommere ikke-
vestlige lande
149.663 (2,6%)
Efterkommere
vestlige lande
29.056 (0,5%)
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C.
7
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0008.png
1.3 Oprindelsesland
Blandt de ikke vestlige indvandrere og efterkommere har 60 pct. oprindelse i følgende 10 lan-
de
–
Tyrkiet, Syrien, Irak, Libanon, Pakistan, Bosnien-Hercegovina, Somalia, Iran, Afghanistan
og Vietnam, jf. figur 1.3.
De 63.352 personer med tyrkisk oprindelse udgør den største gruppe af indvandrere og efter-
kommere i Danmark. De tre næststørste grupper udgøres af personer, som stammer fra Syri-
en (40.978), Irak (32.494) og Libanon (26.766). Bilagstabel 1.b indeholder en oversigt over
indvandrere og efterkommere fordelt på både vestlig og ikke-vestlig oprindelse.
Figur 1.3: Indvandrere og efterkommere fra de ti største ikke vestlige indvandrings-
lande., pr. 1. januar 2018.
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
63.352
40.978
32.494
26.766
25.244
23.137
21.210
21.013
18.511
15411
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C.
Fakta: Definitioner
Hvad er vestlige henholdsvis ikke-vestlige lande?
Vestlige lande omfatter Norden, EU-landene samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vati-
kanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.
Hvad vil det sige at være indvandrer?
Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.
Hvad vil det sige at være efterkommer?
Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark.
Hvorfor fokuserer notatet på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør størstedelen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Desuden
viser tidligere analyser, at denne gruppe står over for de største udfordringer, når det gælder integration.
8
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0009.png
1.4 Opholdstid
Figur 1.4 viser opholdstiden i 2018 blandt de ti lande med flest indvandrere. Den korteste op-
holdstid har indvandrere fra Syrien og Rumænien, hvorimod indvandrere fra Bosnien-
Hercegovina, Irak og Tyrkiet har den længste opholdstid.
Figur 1.4: De ti største indvandringslande fordelt på opholdstid, pr. 1. januar 2018,
pct.
I alt
Syrien
Rumænien
Polen
Storbritannien
Norge
Tyskland
Iran
Tyrkiet
Irak
37%
31%
30%
25%
25%
7% 6%
6% 5%
11%
11%
15%
11%
87%
89%
94%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
61%
30%
58%
58%
60%
65%
34%
15%
89%
29%
33%
0-5 år
5-10 år
10+
51%
6% 5%
10%
Bosnien-Hercegovina
3% 2%
0%
10%
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik,
IMBEF02
1.5 Efterkommeres børn
Børn af efterkommere er født i Danmark. Mindst en af deres forældre er efterkommer, men
ingen af forældrene har dansk oprindelse.
Børn af efterkommere er i henhold til Danmarks Statistiks normale definition enten kategorise-
ret som personer med dansk oprindelse, da mindst én forælder er efterkommer med dansk
statsborgerskab, eller kategoriseret som efterkommere, da ingen af forældrene har dansk
statsborgerskab.
Pr. 1. januar 2018 er der 22.207 børn af efterkommere (3. generation) med oprindelse i ikke-
vestlige lande, jf. tabel 1.1. Efter Danmarks Statistiks sædvanlige definition af herkomst er
20.013 kategoriseret som personer med dansk oprindelse og 2.194 normalt kategoriseret som
efterkommere. De 22.207 børn af efterkommere svarer til godt 4 pct. af alle indvandrere og
efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Se også bilagstabel 1.c.
Tabel 1.1. Antal børn og andele af efterkommeres børn, samt efterkommere og ind-
vandrere med oprindelse i ikke vestlige lande, 1. januar 2018.
Antal
Børn af efterkommere
Efterkommere
Indvandrere
I alt
22.207
147.469
343.805
513.481
Procent
4%
29%
67%
100%
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, EB1.
Bemærk: Antal efterkommere med ikke-vestlig oprindelse på 149.663, jfr. figur 1.2, er reduceret med 2.194, der normalt er kategoriseret som efterkommere.
9
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0010.png
Det fremgår af figur 1.5, at knap 70 pct. af de 22.207 børn af efterkommere er under 10 år.
Der er kun 180 børn af efterkommere, der er over 25 år (1 pct.).
Figur 1.5. Børn af efterkommere med oprindelse i ikke-vestlige lande, fordelt på al-
der, 1. januar 2017.
1%
3%
10%
0-4 år
5-9 år
40%
18%
10-14 år
15-19 år
20-24 år
25 år og derover
28%
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, EB1.
Som det fremgår af figur 1.6., er antallet af børn af efterkommere fra 2007 til 2018 steget fra
7.400 til 24.000.
10
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0011.png
Figur 1.6. Udviklingen i antal børn af efterkommere med ikke vestlig oprindelse, 1.
januar 2007
–
1. januar 2018, antal
30.000
25.000
1.996
20.000
1.654
1.895
1.763
1.556
1.437
1.203
1.266
1.342
16.435
18.156
20.187
22.203
15.000
10.000
989
1.081
7.267
1.170
5.000
6.375
8.295
9.390
10.652
11.859
13.284
14.768
-
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Børn af efterkommere med vestlig oprindelse
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, EB1.
Børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse
1.6 Vandringer
Figur 1.7 viser udviklingen i nettoindvandringen fordelt på oprindelse fra 2007 til 2017.
Nettoindvandringen af personer med vestlig oprindelse har været jævnt stigende fra 2009 til
2015. Siden 2015 er nettoindvandringen faldet.
Nettoindvandringen af personer med ikke-vestlig oprindelse var faldende fra 2007 til 2011 og
steg i årene herefter markant, men er faldet fra 2015 til 2017.
Nettoindvandringen for personer med dansk oprindelse steg frem til 2009, faldt herefter frem
til 2011 og har stort set været konstant siden.
Vandringer er opgjort som de ind- og udvandringer, der er registreret i året.
Den samlede nettoindvandring i 2017 var på 25.000 fordelt på knap 12.000 ikke-vestlige,
11.300 vestlige og knap 1.500 danskere. Nettoindvandringen for danskere dækker over, at der
var flere danskere, der vendte tilbage til Danmark, end danskere der udrejste.
Nettoindvandringen fra ikke-vestlige lande er faldet fra knap 25.300 i 2015 til knap 12.000 i
2017. Faldet i nettoindvandring fra ikke- vestlige lande skyldes hovedsageligt faldet i antal af
flygtninge og familiesammenførte, der kommer til Danmark.
Nettoindvandringen fra vestlige lande er faldet fra godt 16.500 i 2015 til 11.300 i 2017. Faldet
i nettoindvandring fra vestlige lande skyldes en stigning i udvandringen, hvor flere vestlige
indvandrere er rejst hjem. Dette største indvandringsland i 2017 var Rumænien med en sam-
let nettoindvandring på godt 2.000.
11
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0012.png
Figur 1.7: Nettoindvandring fordelt på oprindelse, 2007-2017, antal
30000
25267
25000
20000
16158
15452
11199
11723
12618
10999
5144
16566
12811
19675
15000
10000
13746
9541
7839
8766
8769
6616
-451
664
2000
6816
746
6355
51
80
267
699
9846
11965
11304
5000
0
-5000
801
1362
-650
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Danmark
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
Anm. 1: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer.
Anm. 2: Vandringstabellen er opgjort på samme måde i Statistikbanken og udlændingedatabasen. I begge databaser anvendes de ind- og udvandringer, der
er registreret i året, uanset i hvilket år selve vandringen er foregået. Danmarks Statistik anvender denne metode, da der er en del forsinkelser på registrering
af særligt udvandringer, hvilket ville give et skævt billede af den akkumulerede udvandring.
Anm. 3: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og dødsfald, samt at
der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.
Det fremgår af bilagstabel 1.d, at lidt mindre end 47.000 indvandrere og efterkommere ud-
vandrede fra Danmark i 2017. I samme år indrejste lidt mere end 70.000 indvandrere og ef-
terkommere til landet. Dermed er der en samlet nettoindvandring på lidt mindre end 23.300
personer i 2017. Blandt efterkommere med ikke-vestlig oprindelse er flere personer udvandret
end indvandret.
Figur 1.8 viser indvandring og nettoindvandring i 2017 blandt de ti lande med flest indvandre-
de med ikke-vestlig oprindelse i 2017. Der var især en høj indvandring fra Indien, Syrien og
Kina.
12
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0013.png
Figur 1.8: De ti største ikke-vestlige indvandringslande fordelt på vandringstype i
2017, antal.
Indvandring
Nettoindvandring
796
915
1.022
1.116
1.418
1.440
1.993
2.093
2.759
2.865
Pakistan
Nepal
Eritrea
Tyrkiet
Filippiner…
Iran
Ukraine
Kina
Syrien
Indien
226
386
960
397
330
909
1.140
339
1.889
889
3000
2000
1000
0
0
1000
2000
3000
Anm.1: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer.
Anm. 2: Vandringstabellen er opgjort på samme måde i Statistikbanken og udlændingedatabasen. I begge databaser anvendes de ind- og udvandringer, der
er registreret i året, uanset i hvilket år selve vandringen er foregået. Danmarks Statistik anvender denne metode, da der er en del forsinkelser på registrering
af særligt udvandringer, hvilket ville give et skævt billede af den akkumulerede udvandring.
Anm. 3: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og dødsfald, samt at
der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.
1.7 Udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere i Dan-
mark
Det samlede antal indvandrere og efterkommere er øget med knap 617.500 personer i perio-
den 1980-2018. Det betyder, at indvandrere og efterkommeres andel af den samlede befolk-
ning er steget med omkring 10 pct.-point siden 1980
–
fra 3,0 pct. i 1980 til lidt mere end 13
pct. i 2018, jf. figur 1.9.
Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har haft den største stigning siden
1980. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er steget fra 1 pct.
af hele befolkningen i 1980 til 8,5 pct. i 2018.
Figur 1.9: Indvandrere og efterkommeres andel af den samlede danske befolkning
fordelt på oprindelse, pr. 1. januar 1980 til 1. januar 2018, pct.
15%
10%
5%
0%
1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018
Indvandrere, vestlige lande
Efterkommere, ikke-vestlige lande
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.
Indvandrere, ikke-vestlige lande
Efterkommere, vestlige lande
13
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0014.png
I bilagstabel 1.d. er vist de 10 nationaliteter med den største befolkningstilvækst i Danmark
fra 2017 til 2018. Som det fremgår, er antallet af indvandrere og efterkommere fra henholds-
vis Syrien, Rumænien, Polen og Ukraine steget med henholdsvis omkring 3.000, 2.500, 2.000
og 1.400 personer.
Det fremgår af bilagstabel 1.f, at antallet af indvandrere og efterkommere er steget med knap
29.000 personer fra 2017 til 2018. I forhold til ikke-vestlige lande er antallet af indvandrere og
efterkommere steget med henholdsvis 10.900 og 5.800 personer. Antallet af indvandrere og
efterkommere med vestlig oprindelse er steget med lidt mere end 12.000 personer.
1.8
Aldersfordeling
Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har en aldersfordeling, der afviger
væsentligt fra den øvrige befolkning. Der er en meget større andel af børn og unge. Det frem-
går af figur 1.10, at kun 7 pct. af indvandrerne er over 65 år mod 21 pct. af danskerne. Blandt
efterkommerne er der en endnu større overvægt af børn og unge. Således er 80 pct. af efter-
kommerne under 25 år.
Figur 1.10: Aldersfordelingen for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig op-
rindelse, pr. 1. januar 2018, pct.
65 år +
40-64 år
25-39 år
16-24 år
0-15 år
0%
9%
8%
10%
0%
3%
34%
17%
16%
28%
11%
52%
18%
20%
Indvandrere
30%
40%
50%
60%
36%
7%
21%
40%
Efterkommere
Personer med dansk oprindelse
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.
Det fremgår af bilagstabel 1.g, at gruppen af indvandrere
–
med både vestlig og ikke-vestlig
oprindelse
–
hovedsageligt omfatter personer i den erhvervsaktive alder, dvs. 16-64 år. 82,9
pct. af indvandrere med vestlig oprindelse, og 85,3 pct. af indvandrere med ikke-vestlig oprin-
delse er i alderen 16-64 år. Andelen af personer over 64 år er størst blandt personer med
dansk oprindelse (21,2 pct.). De efterfølges af indvandrere med vestlig oprindelse (12,3 pct.).
1.9 Geografisk fordeling
I tabel 1.2. ses de 10 kommuner med flest indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar 2018,
hvoraf det fremgår, at knap halvdelen af alle indvandrere og efterkommere bor i 10 kommu-
ner. Indvandrere og efterkommere fordeler sig ikke jævnt ud over hele landet. Som det frem-
går af figur 1.11 bor omkring 1/3 af alle indvandrere og efterkommere i Københavns, Aarhus
og Odense Kommuner. 74 kommuner har mindre end 1 pct. af alle indvandrere og efterkom-
mere.
14
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0015.png
I Københavns Kommune bor 19 pct. af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og
22. pct. af indvandrere og efterkommere med oprindelse i vestlige lande.
Tabel 1.2: De 10 kommuner med flest indvandrere og efterkommere, pr. 1. januar
2018, pct. og antal
Vestlige lande
I alt
København
Aarhus
Odense
Aalborg
Frederiksberg
Gladsaxe
Høje-Taastrup
Vejle
Esbjerg
Horsens
Øvrige kommuner
Hele landet
60.043
17.802
9.397
8.791
8.910
4.220
3.214
5.254
4.598
5.563
149.137
276.929
Andel
22%
6%
3%
3%
3%
2%
1%
2%
2%
2%
54%
100%
Ikke-vestlige lande
I alt
92.382
39.211
23.574
14.422
10.716
10.324
11.272
8.969
7.966
6.975
267.657
493.468
Andel
19%
8%
5%
3%
2%
2%
2%
2%
2%
1%
54%
100%
Alle indvandrere og efterkom-
mere
I alt
152.425
57.013
32.971
23.213
19.626
14.544
14.486
14.223
12.564
12.538
416.794
770.397
Andel
20%
7%
4%
3%
3%
2%
2%
2%
2%
2%
54%
100%
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets
udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.
I følgende figur 1.11. er vist de 4 kommuner med højeste andel af alle indvandrere og efter-
kommere i Danmark, samt øvrige kommuner. Godt hver 4. indvandrer og efterkommer bor i
Københavns Kommune, og Københavns Kommune er den kommune, som har den største an-
del af indvandrer og efterkommerne i Danmark.
Figur 1.11: De 4 kommuner med højeste andel af indvandrere og efterkommere fra
vestlige og ikke-vestlige lande, samt øvrige kommuner pr. 1. januar 2018, pct.
Andel af vestlige indvandrer og
efterkommere
København
Aarhus
Andel af ikke-vestlige indvandrer og
efterkommere
København
Aarhus
22%
65%
6%
3%
3%
Aalborg
Odense
Øvrige kommuner
19%
8%
66%
3%
5%
Aalborg
Odense
Øvrige kommuner
ilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.
I figurerne 1.12 og 1.13 fremgår andelen af indvandrere og efterkommere med henholdsvis
ikke-vestlig og vestlig oprindelse i forhold til den samlede befolkning i de enkelte kommuner.
Vestegnens kommuner, først og fremmest Ishøj (31,8 pct.), Brøndby (27,1 pct.), Albertslund
(23,7 pct.) og Høje-Taastrup (21,7 pct.), er de kommuner, som har de højeste befolkningsan-
dele af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.
Kommunerne København, Frederiksberg, Gentofte og Aabenraa har de højeste befolkningsan-
dele af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse.
15
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0016.png
Figur 1.12: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i pct. af kom-
munernes befolkning, pr. 1. januar 2018, pct.
Anm.: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.
16
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0017.png
Figur 1.13: Indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse i pct. af kommu-
nernes befolkning, pr. 1. januar 2018, pct.
Anm.: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.
17
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0018.png
I tabel 1.3. ses de 5 kommuner, der har haft den største tilvækst af nye indvandrere fra ikke-
vestlige lande og de 5 kommuner med størst tilvækst i antal EU-borgere fra 2010-2017.
Det ses, at Købehavn, Århus og Ålborg har den største vækst både når det gælder personer
med oprindelse i ikke-vestlige lande og personer med oprindelse i et EU-land. Særlig står Kø-
benhavn for en stor tilvækst af EU-borgere.
Tabel 1.3. De 5 kommuner med størst tilvækst af nye indvandrere fra ikke-vestlige
lande og EU-borgere, 2010-2017
Indvandrere ikke-vestlige lande
Københavns Kommune
Aarhus Kommune
Aalborg Kommune
Gladsaxe Kommune
Odense Kommune
Resten af landet
Hele landet
Indvandrere EU-borgere
8.907 København Kommune
4.025 Aarhus Kommune
2.526 Aalborg Kommune
2.237 Odense Kommune
2.271 Horsens Kommune
61.590 Resten af landet
81.556 Hele landet
14.374
3.895
3.172
2.218
2.147
36.392
70.541
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.
18
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0019.png
I følgende figur 1.14 ses EU-borgere i pct. af kommunernes befolkning. København og Åbenrå
er de kommuner med størst andel af EU-borgere. Andelen af EU-borgere i kommuner i Vest-
sjælland. Nordjylland, Sydfyn samt Skanderborg er under 2 pct. Resten af kommunerne
–
eller
81 kommuner
–
har en andel af EU-borgere på mellem 2 og 6 pct.
Figur 1.14: EU-borgere i pct. af kommunernes befolkning, pr. 1. januar 2018, pct.
Anm.: Tallene i parentes angiver, hvor mange kommuner der tilhører den enkelte gruppering.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF13.
19
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0020.png
1.10 Statsborgerskab
Som det fremgår af følgende tabel 1.4., er der som forventet en større andel af danske stats-
borgere blandt efterkommere end blandt indvandrere. Lidt mere end 35 pct. af indvandrere og
efterkommere har dansk statsborgerskab.
Tabel 1.4: Antal og andel af statsborgerskaber fordelt på herkomst og oprindelses-
lande, 1. januar 2018, pct.
Vestlige lande
Ikke vestlige lande
Indvandrere
Dansk statsborgerskab
Udenlandsk statsborgerskab
I alt
Andel dansk statsborgerskab
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C.
Efterkommere
10.936
18.120
29.056
37,6%
Indvandrere
117.554
226.251
343.805
34,2%
Efterkommere
109.841
39.822
149.663
73,4%
I alt
270.336
500.061
770.397
35,1%
32.005
215.868
247.873
12,9%
Efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har den højeste andel af personer med dansk stats-
borgerskab (73,4 pct.). Indvandrere med vestlig oprindelse har den højeste andel af personer
med udenlandsk statsborgerskab (87,1 pct.). I tabel 1.5. ses udviklingen i antallet af udlæn-
dinge, der har fået dansk statsborgerskaber, fordelt på herkomst og oprindelseslande.
Tabel 1.5: Væksten i danske statsborgerskaber fordelt på herkomst og oprindelses-
lande, 1. januar 2010 - 1. januar 2018, antal.
2010
Indvandrere, vestlige lande
Efterkommere, vestlige lande
Indvandrere, ikke-vestlige lande
Efterkommere, ikke-vestlige lande
I alt
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C.
2011
-438
223
1.024
2.794
3.603
2012
-442
204
2.069
3.190
5.021
2013
-410
272
1.437
3.020
4.319
2014
-537
216
458
2.675
2.812
2015
-476
231
2.653
3.600
6.008
2016
-299
278
2.091
3.491
5.561
2017
349
463
8.079
6.774
15.665
2018
810
450
3.066
3.336
7.662
-338
282
3.221
3.656
6.821
20
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0021.png
1.11. Indvandreres og efterkommeres boligforhold
Omkring halvdelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i almene
boliger, mens en fjerdedel bor i enfamiliehuse, fx parcelhuse. Til sammenligning bor 65 pct. af
personer med dansk oprindelse i enfamiliehuse, mens 14 pct. bor i almene boliger, jfr. figur
1.16. En stigende andel af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse bor i en-
familiehuse
–
derimod er andelen, der bor i almene boliger, faldende, jf. figur 1.15. Blandt per-
soner med dansk oprindelse er andelene derimod stabile.
Figur 1.15. Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der bor i en-
familiehus og almen bolig, pr. 1. januar 2007 og 2017, pct.
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Almennyttigt boligselskab
Øvrig boligtype
Bor i enfamiliehus
Note: Personer, der bor i enfamiliehus, omfatter personer, der bor i parcel-/stuehus, række-, kæde- og dobbelthus, med undtagelse af de personer, der bor i
et hus, som ejes af et almennyttigt boligselskab. Personer, der bor i almen bolig, omfatter personer, der bor i en bolig, som ejes af et almennyttigt boligsel-
skab.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBOL16 og IMBOL06.
59%
51%
21%
24%
20%
25%
2007
2017
Figur 1.16. Personer med dansk oprindelse, der bor i enfamiliehus og almen bolig, pr.
1. januar 2007 og 2017, pct.
70%
60%
50%
40%
2007
30%
20%
10%
0%
Almennyttigt boligselskab
Øvrig boligtype
Bor i enfamiliehus
Note: Personer, der bor i enfamiliehus, omfatter personer, der bor i parcel-/stuehus, række-, kæde- og dobbelthus, med undtagelse af de personer, der bor i
et hus, som ejes af et almennyttigt boligselskab. Personer, der bor i almen bolig, omfatter personer, der bor i en bolig, som ejes af et almennyttigt boligsel-
skab.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBOL16 og IMBOL06.
66%
65%
20%
14%
14%
21%
2017
21
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0022.png
1.12. Bilagstabeller
–
befolkning
Bilagstabel 1.a: Danmarks befolkning fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. janu-
ar 2018, pct. og antal
Personer
Ikke-vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Alle indvandrere og
efterkommere
Dansk oprindelse
Hele befolkningen
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1.
Andel af hele befolkningen
343.805
149.663
493.468
5,9%
2,6%
8,5%
247.873
29.056
276.929
4,3%
0,5%
4,8%
770.397
5.010.793
5.781.190
13,3%
86,7%
100,0%
Bilagstabel 1.b: Indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland, pr. 1. ja-
nuar 2018, pct. og antal
Indvandrere
Tyrkiet
Polen
Syrien
Tyskland
Irak
Rumænien
Libanon
Pakistan
Bosnien-Hercegovina
Somalia
Iran
Afghanistan
Norge
Storbritannien
Sverige
Vietnam
Jugoslavien
Øvrige lande
I alt
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK1C.
Efterkommere
30.428
6.299
5.537
3.612
10.867
2.958
13.948
11.024
6.084
9.397
4.232
5.009
1.606
1.569
2.147
5.955
5.941
52.106
178.719
I alt
63.352
46.900
40.978
33.416
32.494
29.257
26.766
25.244
23.137
21.210
21.013
18.511
17.358
16.380
16.308
15.411
14.912
307.750
770.397
Andel af alle indvandrere
og efterkommere
8,2%
6,1%
5,3%
4,3%
4,2%
3,8%
3,5%
3,3%
3,0%
2,8%
2,7%
2,4%
2,3%
2,1%
2,1%
2,0%
1,9%
39,9%
100%
32.924
40.601
35.441
29.804
21.627
26.299
12.818
14.220
17.053
11.813
16.781
13.502
15.752
14.811
14.161
9.456
8.971
255.644
591.678
22
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0023.png
Bilagstabel 1.c. Børn af efterkommere 1. januar 2018 efter oprindelig herkomst.
Antal
Vestlige lande
Oprindelig person med dansk oprindelse
Oprindelig efterkommer
I alt
Ikke-vestlige lande
Oprindelig person med dansk oprindelse
Oprindelig efterkommer
I alt
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, EB1.
1.307
689
1.996
20.013
2.194
22.207
Bilagstabel 1.d: Vandringer fordelt på oprindelse og herkomst, 2017, antal
Indvandring
Ikke-vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Alle indvandrere og
efterkommere
Dansk oprindelse
Hele befolkningen
70.101
19.281
89.382
46.832
17.919
64.751
23.269
1.362
24.631
41.188
417
41.605
29.381
920
30.301
11.807
-503
11.304
27.018
1.478
28.496
14.874
1.657
16.531
12.144
-179
11.965
Udvandring
Nettoindvandring
Anm. 1: Nettoindvandringen udregnes som antal indvandringer minus antal udvandringer.
Anm. 2: Vandringstabellen er opgjort på samme måde i Statistikbanken og udlændingedatabasen. I begge databaser anvendes de ind- og udvandringer, der
er registreret i året, uanset hvilket år selve vandringen er foregået i. Danmarks Statistik anvender denne metode, da der er en del forsinkelser på registrering
af særligt udvandringer, hvilket ville give et skævt billede af den akkumulerede udvandring.
Anm. 3: Bemærk, at der er en væsentlig forskel mellem nettoindvandringen og befolkningstilvæksten. En vigtig grund til dette er fødsler og dødsfald, samt at
der i nettoindvandringen ikke tages højde for de personer, der har forladt landet uden at oplyse det til myndighederne.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMVAN1.
23
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0024.png
Bilagstabel 1.e: Befolkningsudvikling fordelt på oprindelseslande med den største
andel i den samlede befolkningstilvækst i Danmark, pr. 1. januar 2017 - 1. januar
2018, pct. og antal
2017
Syrien
Rumænien
Polen
Ukraine
Litauen
Eritrea
Indien
Iran
Afghanistan
USA
37.880
26.722
44.926
10.232
12.714
4.754
11.627
19.985
17.715
9.300
2018
40.978
29.257
46.900
11.654
13.894
5.887
12.658
21.013
18.511
10.093
Vækst, antal
personer
3.098
2.535
1.974
1.422
1.180
1.133
1.031
1.028
796
793
Vækst, pct.
8,2%
9,5%
4,4%
13,9%
9,3%
23,8%
8,9%
5,1%
4,5%
8,5%
Gruppens andel af den sam-
lede befolkningstilvækst
10,7%
8,8%
6,8%
4,9%
4,1%
3,9%
3,6%
3,6%
2,8%
2,8%
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.
Bilagstabel 1.f Befolkningsudvikling pr. 1. januar 2017 og 1. januar 2018 fordelt på
oprindelseslande og herkomst, pct. og antal
2017
Ikke-vestlige lan-
de
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlige lande
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Alle indvandrere
og efterkommere
Personer med
dansk oprindelse
Hele befolkningen
2377.07
27.138
264.845
741.572
5.007.197
5.748.769
247.873
29.056
276.929
770.397
5.010.793
5.781.190
10.166
1.918
12.084
28.825
3.596
32.421
4,3%
7,1%
4,6%
3,9%
0,1%
0,6%
31,4%
5,9%
37,3%
88,9%
11,1%
100,0%
33.2874
143.853
476.727
343.805
149.663
493.468
10.931
5.810
16.741
3,3%
4,0%
3,5%
33,7%
17,9%
51,6%
2018
Vækst, antal
personer
Vækst, pct.
Gruppens andel af den sam-
lede befolkningstilvækst
Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik, FOLK2.
24
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0025.png
Bilagstabel 1.g: Aldersfordelingen fordelt på oprindelse og herkomst, pr. 1. januar
2018, pct.
Aldersgrupper
0-15 år
Ikke-vestlige lande
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlige lande
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Alle indvandrere
og
efterkommere
Dansk
oprindelse
Hele
befolkningen
4,8%
60,1%
10,6%
14,3%
11,0%
13,9%
38,9%
11,8%
36,1%
29,8%
12,5%
28,0%
12,3%
4,6%
11,5%
100,0%
100,0%
100,0%
7,8%
51,8%
21,1%
9,2%
28,2%
15,0%
35,9%
17,4%
30,3%
40,1%
2,6%
28,8%
6,9%
0,1%
4,8%
100,0%
100,0%
100,0%
16-24 år
25-39 år
40-64 år
65+ år
I alt
17,3%
17,8%
17,8%
14,6%
11,1%
11,6%
32,4%
16,2%
18,4%
28,5%
33,6%
32,9%
7,2%
21,2%
19,3%
100,0%
100,0%
100,0%
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMBEF02.
25
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0026.png
2. IGANGVÆRENDE UDDANNELSE
Dette kapitel belyser unge udlændinges uddannelse i Danmark, og i afsnit 2.4 ses der specifikt
på nyankomne flygtningebørn.
Indvandrere med ophold i Danmark i mindre end 2 år er udeladt af analyserne i dette kapitel.
På den måde undtages de personer, som er kommet til Danmark for at studere i en kortere
periode.
Det skal understreges, at tallene vedrørende igangværende uddannelse ikke nødvendigvis vi-
ser, hvor stor en andel der rent faktisk fuldfører den påbegyndte uddannelse.
Danmarks Statistik har fra 2015 ændret sine uddannelsesklassifikationer, hvilket kan medføre,
at der er sket mindre ændringer i tallene i forhold til tidligere opgørelser.
1
2.1 Sammenfatning vedr. igangværende uddannelse
79 pct. af 16-19 årige med ikke-vestlig oprindelse er i gang med at uddanne
sig. Blandt 16-19 årige personer med dansk oprindelse er lidt mindre end 83
pct. i gang med at uddanne sig.
79 pct.
69,5 pct.
69,5 pct. af de 16-19-årige efterkommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse
er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, hvilket
er lidt mere end den tilsvarende andel for kvinder med dansk oprindelse
(65,4 pct.)
Unge 16-19 årige efterkommermænd har haft den største stigning i andelen,
(5 pct.-point), som er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående
uddannelse fra skoleåret 2014/2015 til 2017/2018.
Godt 9.700 nyankomne flygtningebørn går i grundskolen. 72 pct. af disse
flygtningebørn er fra Syrien og 6 pct. kommer fra Somalia og 5 pct. fra Af-
ghanistan.
5 pct.-point
9.700
2.2 16-19-årige indvandrere og efterkommere
Andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere, der er i gang med at uddanne sig i sko-
leåret 2017/2018, er lidt lavere end den tilsvarende andel af personer med dansk oprindelse.
Tabel 2.1 viser, at 79 pct. af 16-19 årige med ikke-vestlig oprindelse er i gang med at uddanne
sig. Blandt personer med dansk oprindelse er den tilsvarende andel lidt mere end 83 pct.
I forhold til tabellen skal det bemærkes, at forskellene på andelene af 16-19-årige, der er i
gang med en videregående uddannelse, fx kan afspejle, at der er forskel på, hvor stor en an-
1
Danmarks Statistik oplyser, at ”I forbindelse med opdatering af tidsserier med uddannelsesdata i 2015 med ny uddannelsesklassifikation,
er der sket større
ændringer inden for uddannelsesgrupperinger pga. løbende ændringer af uddannelsers placering”. Se flere
oplysninger på
http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/ny-uddannelsesklassifikation-DISCED-15
.
26
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0027.png
del der vælger en erhvervsuddannelse, og at relativt flere unge med dansk baggrund har væ-
ret på efterskole, før de går videre med en ungdomsuddannelse.
Tabel 2.1: 16-19-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk op-
rindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2017/2018, fordelt på oprin-
delse, herkomst og uddannelsesniveau, pct.
Grundskole
Ikke-vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Alle indvandrere og
efterkommere
Personer med dansk
oprindelse
Hele befolkningen
18,7%
18,8%
63,4%
62,6%
1,0%
1,2%
16,9%
17,4%
100,0%
100,0%
18,9%
56,7%
2,9%
21,5%
100,0%
20,6%
15,6%
18,9%
49,7%
62,8%
54,1%
2,4%
2,7%
2,5%
27,3%
19,0%
24,4%
100,0%
100,0%
100,0%
27,7%
15,9%
18,9%
40,1%
62,8%
57,1%
2,1%
3,3%
3,0%
30,2%
18,0%
21,0%
100,0%
100,0%
100,0%
Ungdoms-
uddannelse
Videregående
uddannelse
Uoplyst/ingen
uddannelse
I alt
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Anm. 2: Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse.
Anm. 3: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.
Anm. 4: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD321.
Figur 2.1 viser kønsopdelingen af andelen af 16-19-årige, der er i gang med en ungdoms- eller
videregående uddannelse. Som det fremgår af figuren, er kvinder i højere grad end mænd i
gang med en uddannelse. Det skal i øvrigt bemærkes, at 69,5 pct. af de 16-19-årige efter-
kommerkvinder med ikke-vestlig oprindelse er i gang med en ungdomsuddannelse eller vide-
regående uddannelse. Dette er lidt mere end den tilsvarende andel af kvinder med dansk op-
rindelse på 65,4 pct.
27
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0028.png
Figur 2.1: 16-19-årige indvandrere og efterkommere med ikke–vestlig oprindelse
samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse el-
ler en videregående uddannelse i skoleåret 2017/2018, fordelt på køn og herkomst,
pct.
80,0%
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
Indvandrere, ikke-vestlige lande
Efterkommere, ikke-vestlige
lande
Kvinder
Personer med dansk oprindelse
37,6%
47,1%
62,8%
69,5%
63,4%
65,4%
Mænd
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Anm. 2: Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse.
Anm. 3: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.
Anm. 4: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD321.
Følgende figur 2.2. viser udviklingen i andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere
med ikke–vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videregående
uddannelse fra skoleåret 2014/2015 - 2017/2018.
Det bemærkes, at andelen af især unge 16-19 årige efterkommermænd har haft den største
stigning i andelen (5 pct-point), som er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående
uddannelse fra skoleåret 2014/2015 til 2017/2018. Det er imidlertid de 16-19 årige efterkom-
merkvinder der har den største andel under uddannelse på 69 pct. i skoleåret 2017/2018.
Indvandremænd og indvandrerkvinder har haft en faldende andel under enten ungdomsud-
dannelse eller videregående uddannelse fra skoleåret 2014/2015 til 2017/2018.
28
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0029.png
Figur 2.2: Udviklingen i andelen af 16-19-årige indvandrere og efterkommere med
ikke–vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsuddannelse eller en videre-
gående uddannelse fra skoleåret 2014/2015 - 2017/2018, fordelt på køn og her-
komst, pct.
75%
70%
65%
60%
55%
50%
45%
40%
35%
30%
2015
Indvandrere, mænd
2016
Efterkommere, mænd
2017
Indvandrere, kvinder
2018
Efterkommere, kvinder
66%
58%
56%
52%
66%
57%
55%
51%
47%
68%
60%
69%
63%
53%
47%
38%
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Anm. 2: Ungdomsuddannelse henviser til almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse.
Anm. 3: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.
Anm. 4: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD321.
2.3 20-24-årige indvandrere og efterkommere
Det fremgår af tabel 2.2, at 46 pct. af de 20-24-årige indvandrere og efterkommere er i gang
med en uddannelse i skoleåret 2017/2018. Det er omkring 5 procentpoint lavere end andelen
af personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe.
Andelen af personer, som ikke er i uddannelse, er ret høj for alle grupper. Det er derfor vigtigt
at understrege, at en del af disse personer kan have gennemført en uddannelse og kan være i
beskæftigelse.
Tabel 2.2 viser endvidere, at andelen af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der er i
gang med en videregående uddannelse, er højere end andelen af personer med dansk oprin-
delse. Gruppen af indvandrere med ikke-vestlig oprindelse har derimod den laveste andel af
personer, som er i gang med en videregående uddannelse.
Tabel 2.2: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk op-
rindelse, der er i gang med en uddannelse i skoleåret 2017/2018, fordelt på oprin-
delse, herkomst og uddannelsesniveau, pct.
Videregående
uddannelse
Ikke-vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlig oprindelse
25,1%
42,0%
35,1%
12,6%
11,2%
11,8%
62,3%
46,8%
53,1%
100,0%
100,0%
100,0%
Anden
uddannelse
Uoplyst/ingen
uddannelse
I alt
29
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0030.png
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Alle indvandrere og
efterkommere
Personer med dansk
oprindelse
Hele befolkningen
38,7%
39,8%
38,8%
36,2%
36,4%
36,3%
4,3%
11,2%
5,1%
9,9%
14,6%
14,0%
57,0%
49,0%
56,1%
54,0%
49,0%
49,7%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
100,0%
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet
Anm. 2: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.
Anm. 3: Anden uddannelse omfatter grundskole, almengymnasial, erhvervsgymnasial og erhvervsfaglig uddannelse.
Anm. 4: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD320.
Figur 2.3 viser, at for unge med såvel dansk baggrund som unge indvandrere og efterkomme-
re, er der en højere andel af kvinderne, der er i gang med en videregående uddannelse. Særlig
for efterkommerne med ikke-vestlig oprindelse er der en stor kønsforskel. 50 pct. af kvinderne
er således i gang med en videregående uddannelse mod 34 pct. af mændene.
Figur 2.3: 20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse
samt personer med dansk oprindelse, som er i gang med en videregående uddannel-
se i skoleåret 2017/2018, fordelt på køn, herkomst og oprindelse, pct.
60,0%
50,0%
40,0%
31,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
Indvandrere, ikke vestllige lande
Mænd
Anm. 1: Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er inkluderet.
Anm. 2: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.
Anm. 3: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 2.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD321.
50,0%
43,0%
34,0%
30,0%
20,0%
Efterkommere, ikke-vestlige
lande
Kvinder
Personer med dansk oprindelse
30
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0031.png
2.4. Nyankomne flygtningebørn i grundskolen
Nyankomne flygtningebørn er defineret som børn af flygtninge eller familiesammenførte til
flygtninge, og som er indrejst inden for de seneste fem år.
Det fremgår af tabel 2.3, at næsten 10.000 nyankomne flygtningebørn går i den danske
grundskole pr. 1. oktober 2016. 67 pct. af flygtningebørnene går i de laveste klassetrin - til og
med 6. klasse. 66 pct. af alle børn går i laveste klassetrin og knap 5 pct. i det øverste klasse-
trin.
Tabel 2.3: Nyankomne flygtningebørn fordelt på grundskoleniveau, samt børn i alt
fordelt på grundskoleniveau. Andel, 2016
Flygtningebørn
Antal
Grundskole til og med 6. klasse
Grundskole 7.-9. klasse
Grundskole 10.-11. klasse
Grundskole i alt
6.504
2.031
1.179
9.714
Andel
67,0%
20,9%
12,1%
100,0%
I alt i grundskolen
Antal
464.154
200.368
34.889
699.411
Andel
66,4%
28,6%
5,0%
100,0%
Note: Flygtningebørnenes uddannelsesstatus er opgjort pr. 1. oktober 2016, og børnene skal samtidig have været en del af den danske befolkning d.
1. januar 2017. Beregninger er baseret på Danmarks Statistiks uddannelsesregister og befolkningsregister.
Som det fremgår af tabel 2.4 kommer 72 pct. af disse flygtningebørn fra Syrien og 6 pct.
kommer fra Somalia og 5 pct. fra Afghanistan.
Tabel 2.4: Nyankomne flygtningebørn i grundskolen fordelt på oprindelses-
land.
Antal
Andel
Syrien
6.992
72%
Somalia
541
6%
Afghanistan
Eritrea
Congo
Rusland
Iran
Colombia
Myanmar
Statsløs
Bhutan
Øvrige
I alt
454
413
259
183
179
91
75
74
68
385
9.714
5%
4%
3%
2%
2%
1%
1%
1%
1%
4%
100%
Note: Flygtningebørnenes uddannelsesstatus er opgjort pr. 1. oktober 2016, og børnene skal samtidig have været en del af den danske befolkning d. 1.
januar 2017. Beregninger er baseret på Danmarks Statistiks uddannelsesregister og befolkningsregister.
Følgende tabel 2.5 viser nyankomne flygtningebørn i grundskolen fordelt på bopælskommune.
Andelen af flygtningebørn i grundskolen varierer betydeligt mellem kommunerne. Det fremgår
eksempelvis, at Viborg er blandt de kommuner, hvor andelen af nyankomne flygtningebørn er
størst, mens Lemvig er blandt de kommuner hvor andelen af flygtningebørn i grundskolen er
mindst.
31
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0032.png
Tabel 2.5: Nyankomne flygtningebørn i grundskolen fordelt på kommuner.
Andel af børn i kommunen
3-4%
2-3%
1-2%
<1 %
Antal kommuner
9
44
31
10
Eksempel på kommuner
Odense, Århus, Viborg, Fanø
Ålborg, Frederikshavn, Herning
Holbæk, Middelfart, Allerød
Lemvig, Langeland, Ringsted
Note: Flygtningebørnenes uddannelsesstatus er opgjort pr. 1. oktober 2016, og børnene skal samtidig have været en del af den danske befolkning d. 1. januar 2017. Beregninger er baseret på
Danmarks Statistiks uddannelsesregister og befolkningsregister.
Anm.: Kommuner med færre end 3 nyankomne flygtningebørn i grundskolen er ikke angivet pga. diskretionshensyn.
32
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0033.png
3 HØJEST FULDFØRTE DANSKE UDDANNELSE
I dette kapitel præsenteres nøgletal om højest fuldførte danske uddannelse for indvandrere og
efterkommere med vestlig og ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse.
Kapitlet er inddelt i tre afsnit om henholdsvis grundskole, ungdomsuddannelse og videregåen-
de uddannelse. Afsnittene om grundskole og ungdomsuddannelse omhandler 20-24-årige. Af-
snittet om videregående uddannelse handler om 25-39-årige. Indvandrere, der kom til Dan-
mark, efter at de var fyldt 13 år, er udeladt af disse analyser, da de ikke har haft mulighed for
at fuldføre hele eller en væsentlig del af grundskolen.
Danmarks Statistik har fra 2015 ændret sine uddannelsesklassifikationer, hvilket kan medføre,
at der er sket ændringer i tallene i forhold til tidligere opgørelser.
2
3.1 Sammenfatning vedr. højeste fuldførte danske uddannelse
37 pct. af 20-24-årige med ikke-vestlig oprindelse har grundskolen som
deres højest fuldførte uddannelse
37 pct.
13 pct.-point
Andelen af unge med ikke-vestlig oprindelse uden uddannelse ud over
grundskole er faldet med 13 pct.-point siden 2008.
62 pct.
62 pct. af indvandrere og efterkommere har gennemført mindst en ung-
domsuddannelse. Tilsvarende har 73. pct. af personer med dansk oprindel-
se gennemført mindst en ungdomsuddannelse.
32 pct.
32 pct. af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har
gennemført en videregående uddannelse
–
tilsvarende har 44 pct. af unge
med dansk oprindelse gennemført en videregående uddannelse.
3.1 Grundskole
Tabel 3.1 viser, at lidt mere end 37 pct. af 20-24-årige med ikke-vestlig oprindelse har grund-
skolen som deres højest fuldførte uddannelse. Det er 7 procentpoint flere end blandt personer
med vestlig oprindelse i samme aldersgruppe og lidt mere end 11 procentpoint flere end blandt
personer med dansk oprindelse.
Der er en større andel af indvandrere, der højest har fuldført grundskolen, end for efterkom-
merne.
2
Danmarks Statistik oplyser,
at ”I forbindelse med opdatering af tidsserier med uddannelsesdata i 2015 med ny uddannelsesklassifikation, er der sket
større
ændringer inden for uddannelsesgrupperinger pga. løbende ændringer af uddannelsers placering. Se flere oplysninger på
http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/hoejest-fuldfoert-uddannelse.aspx”.
Udlændingedatabasens tabeller med højst fuldførte uddannelse er blevet ændret pr. 7. februar 2018. Kapitlets tal om højst fuldførte uddannelse vil derfor
afvige fra tallene i de tidligere års publikationer.
33
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0034.png
Der er ligeledes store forskelle kønnene imellem. Den største forskel findes blandt efterkom-
mere med ikke-vestlig oprindelse, hvor forskellen er 16 procentpoint.
Tabel 3.1: 20-24-årige indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig op-
rindelse samt personer med dansk oprindelse, som højest har gennemført grundsko-
len, fordelt på oprindelse, herkomst og køn, 2017, pct.
Mænd
Ikke-vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Alle indvandrere og efterkommere
Personer med dansk oprindelse
Hele befolkningen
Anm. 1: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD041.
Kvinder
I alt
47,0%
43,0%
44,7%
34,0%
27,0%
29,0%
40,9%
35,5%
37,1%
37,0%
34,0%
35,4%
43,8%
30,5%
31,8%
27,0%
23,0%
24,8%
28,5%
21,3%
22,0%
31,9%
28,3%
30,1%
36,4%
26,0%
27,0%
Figur 3.1 viser, at andelen af 20-24-årige, der har grundskolen som deres højeste fuldførte
uddannelse, generelt er faldet for alle tre oprindelsesgrupper siden 2008. Dette gælder særligt
unge med ikke-vestlig oprindelse, hvor andelen uden uddannelse ud over grundskole er faldet
med 13 procentpoint siden 2008.
Figur 3.1: Andel af 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med
dansk oprindelse, som højest har gennemført grundskolen, fordelt på oprindelse,
2008-2017, pct.
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
34%
32%
33%
33%
50%
50%
49%
35%
48%
34%
32%
46%
44%
30%
30%
42%
29%
29%
40%
29%
28%
38%
30%
37%
30%
31%
31%
32%
27%
26%
Personer med dansk oprindelse
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
Anm. 1: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD041
.
34
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0035.png
3.2 Ungdomsuddannelse
Det fremgår af tabel 3.2, at en betydelig større andel af 20-24-årige personer med dansk op-
rindelse har gennemført mindst en ungdomsuddannelse end indvandrere og efterkommere i
samme aldersgruppe. Mens 73,4 pct. af personer med dansk oprindelse har gennemført
mindst en ungdomsuddannelse, er den tilsvarende andel for indvandrere og efterkommere
61,9 pct.
Gruppen af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse klarer sig generelt bedre i
forhold til uddannelse end indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Det be-
mærkes, at kvinder med ikke-vestlig oprindelse klarer sig lidt bedre end kvinder med vestlig
oprindelse.
Efterkommere har i højere grad end indvandrere gennemført mindst en ungdomsuddannelse.
Det gælder både blandt dem med vestlig og ikke-vestlig oprindelse.
Kvinder klarer sig generelt bedre end mænd. Dette gælder især kvinder med ikke-vestlig op-
rindelse.
Tabel 3.2: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk op-
rindelse, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, fordelt på oprindelse,
herkomst og køn, 2017, pct.
Mænd
Ikke-vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Alle indvandrere og efterkommere
Personer med dansk oprindelse
Hele befolkningen
56,8%
62,1%
59,4%
54,4%
68,9%
67,6%
65,7%
71,4%
68,6%
69,9%
78,1%
77,3%
61,2%
66,8%
64,0%
61,9%
73,4%
72,3%
51,5%
54,9%
53,9%
65,5%
71,9%
70,0%
58,1%
63,2%
61,6%
Kvinder
I alt
Anm. 1: Mindst en ungdomsuddannelse omfatter almengymnasial, erhvervsgymnasial, erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang videregående
uddannelse samt bacheloruddannelse.
Anm. 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD041.
Figur 3.2 viser, at andelen af 20-24-årige, som mindst har gennemført en ungdomsuddannel-
se, er steget i perioden 2008 til 2017 for indvandrere og efterkommere med både vestlig og
ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse. Hvor andelen for personer med
dansk oprindelse er steget med knap 7 pct.-point, er andelen steget med 9,5 pct.-point for
personer med vestlig oprindelse og med lidt mere end 14 pct.-point for personer med ikke-
vestlig oprindelse.
35
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0036.png
Figur 3.2: 20-24-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk op-
rindelse, som har gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 2008-2017, fordelt på
oprindelse, pct.
80,0%
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
47,3%
47,8%
49,2%
50,5%
66,6%
66,4%
66,6%
56,3%
66,8%
56,8%
67,6%
68,8%
60,9%
54,5%
54,2%
54,9%
54,7%
56,4%
58,4%
60,2%
70,2%
63,1%
71,6%
64,1%
72,5%
63,8%
73,4%
64,0%
61,6%
52,3%
Personer med dansk oprindelse
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
Anm. 1: Mindst en ungdomsuddannelse omfatter almengymnasial, erhvervsgymnasial, erhvervsfaglig uddannelse, kort, mellemlang og lang videregående
uddannelse samt bacheloruddannelse.
Anm. 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD041.
3.3 Videregående uddannelse
Tabel 3.3 viser, at der er stor forskel i andelen af 25-39-årige personer med vestlig og ikke-
vestlig oprindelse, der har gennemført en videregående uddannelse. 32,4 pct. af indvandrere
og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse har gennemført en videregående uddannelse,
mod 41,5 pct. af indvandrere og efterkommere med vestlig oprindelse.
Gabet mellem personer med ikke-vestlig oprindelse og dansk oprindelse er derimod 11,8 pct.-
point.
Som det fremgår af tabel 3.3, er der forskel mellem efterkommere og indvandrere med både
ikke-vestlig og vestlig oprindelse. I begge grupper er andelen, der har gennemført en videre-
gående uddannelse, omkring 5 pct.-point højere blandt efterkommere end blandt indvandrere.
Kvinder klarer sig generelt bedre end mænd. Dette gælder især kvinder med ikke-vestlig op-
rindelse. Det bemærkes, at gabet mellem kvindelige efterkommere og mandlige efterkommere
med oprindelse i ikke-vestlige lande er på knap 17 pct.-point. Forskellen mellem kvinder og
mænd med dansk oprindelse er på 17 pct.-point.
36
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0037.png
Tabel 3.3: 25-39-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk op-
rindelse, som har gennemført en videregående uddannelse, fordelt på oprindelse,
herkomst og køn, 2017, pct.
Mænd
Ikke vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Alle indvandrere og efterkommere
Personer med dansk oprindelse
Hele befolkningen
30,9%
37,3%
33,9%
26,6%
35,8%
35,2%
48,0%
51,3%
49,5%
41,2%
52,8%
52,1%
39,4%
43,9%
41,5%
33,6%
44,2%
43,5%
24,5%
26,8%
25,6%
37,4%
42,7%
40,0%
30,5%
34,5%
32,4%
Kvinder
I alt
Anm. 1: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.
Anm. 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.
Anm. 3: Danmarks Statistik har med opdateringen af uddannelsesdata i 2015 lavet nye uddannelsesklassifikationer. For mere information læs fodnote 3.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD041.
Figur 3.3 viser, at der i perioden 2008 til 2017 er sket en positiv udvikling i andelen af 25-39-
årige personer med vestlig, ikke-vestlig og dansk oprindelse, som har gennemført en videre-
gående uddannelse.
Andelen af personer med ikke-vestlig oprindelse, som har gennemført en videregående uddan-
nelse, er steget med 13 pct.-point i hele perioden, mens andelen er steget med lidt mere end
6 pct.-point for personer med vestlig oprindelse og omkring 8 pct.-point for personer med
dansk oprindelse.
Figur 3.3: 25-39-årige indvandrere og efterkommere samt personer med dansk op-
rindelse, som har gennemført en videregående uddannelse, fordelt på oprindelse,
2008-2017, pct.
50%
44%
43%
42%
41%
41%
45%
40%
39%
38%
37%
36%
40%
41%
40%
40%
35%
39%
38%
38%
37%
37%
35%
35%
30%
32%
31%
25%
29%
27%
26%
20%
24%
23%
22%
20%
15%
19%
10%
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Personer med dansk oprindelse
Vestlige lande
Ikke-vestlige lande
Anm. 1: Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse samt bacheloruddannelse.
Anm. 2: Kun indvandrere, der kom til Danmark i alderen 0-12 år, er inkluderet.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD041.
37
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0038.png
3.4 Andel af en ungdomsårgang, som forventes at gennemføre
mindst en ungdomsuddannelse.
I det følgende vises beregninger på Undervisningsministeriets profilmodel.
3
Beregningerne vi-
ser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der forventes at gennemføre mindst en ung-
domsuddannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse. Mindst en ungdomsuddannelse betyder, at
man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.
Figur 3.4 viser således, at 94,2 pct. af kvinder fra årgang 2016 og med dansk oprindelse for-
ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Herefter kommer kvinder med uden-
landsk oprindelse med 91,6 pct. For mænd med udenlandsk oprindelse er andelen 79,6 pct.
Gruppen af mænd med udenlandsk oprindelse har haft den største stigning fra 66,1 pct. for
årgang 2006 til 79,6 pct. for årgang 2016. Herefter følger gruppen af kvinder med udenlandsk
oprindelse, som er steget med 10,5 pct.-point fra 2006 til 2016.
Figur 3.4: Andel af ungdomsårgang, som forventes at opnå mindst en ungdomsud-
dannelse i løbet af 25 år efter 9. klasse, 2006 og 2016, pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2006
Mænd
Vestlig og ikke-vestlig oprindelse
Kilde: Undervisningsministeriets databank (Profilmodellen).
83,8
66,1
90
79,6
81,1
90,5
91,6
94,2
2016
2006
Kvinder
Dansk oprindelse
2016
3
Beregningerne er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel -
https://www.uvm.dk/Service/Statistik/Tvaergaaende-statistik/Andel-af-en-aargang-der-forventes-at-faa-en-
uddannelse
38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0039.png
4. BESKÆFTIGELSE
Dette kapitel indeholder nøgletal om indvandrere og efterkommeres beskæftigelse opdelt på
herkomst, køn, alder og oprindelse.
Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) er en opgørelse over befolkningens primære
tilknytning til arbejdsmarkedet. RAS er en årlig individbaseret opgørelse, som opgør befolknin-
gens tilknytning til arbejdsmarkedet på den sidste arbejdsdag i november. Befolkningens til-
knytning til arbejdsmarkedet fordeler sig på tre socioøkonomiske hovedgrupper, som er be-
skæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. Statistikken offentliggøres ca. 16 må-
neder efter referencetidspunktet, og offentliggørelsesdatoen, som normalt overholdes uden
forsinkelse, er fastlagt mere end et år i forvejen. Fra og med offentliggørelsen af tallene for
november 2016 offentliggøres tallene 14-15 måneder efter referencetidspunktet.
Kapitlet fokuserer på ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Personer med ikke-vestlig
oprindelse udgør størstedelen af indvandrere og efterkommere i Danmark. Desuden viser tidli-
gere analyser, at denne gruppe står over for de største udfordringer, når det gælder integrati-
on.
4.1 Sammenfatning vedr. beskæftigelsen
58 pct.
Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige mandlige indvandre-
re med ikke-vestlig oprindelse er på 58 pct. i 2016.
47 pct.
Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige kvindelige indvan-
drere med ikke-vestlig oprindelse er på 47 pct. i 2016.
Forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige kvin-
der med dansk oprindelse og indvandrerkvinder med ikke-vestlig
oprindelse er på 30 pct.-point i 2016.
30 pct.point
4.2 Beskæftigelsen blandt personer i den erhvervsaktive alder
I 2016 (ultimo november) er der, jfr. tabel 4.1., 3,6 mio. personer i Danmark i den erhvervs-
aktive alder, dvs. mellem 16 og 64 år. I gennemsnit er 7 ud af 10 personer (72,8 pct.) i be-
skæftigelse. Dette svarer til omkring 2,6 mio. personer. Blandt dem er der omkring 275.664
indvandrere og efterkommere.
Tabel 4.1: Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fordelt på oprindelse, her-
komst og arbejdsmarkedstilknytning, ultimo november 2016, antal
Beskæftigede
Ikke-vestlige lande
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlige lande
142.524
36.888
179.412
17.959
2.518
20.477
122.307
26.893
149.200
282.790
66.299
349.089
Arbejdsløse
Udenfor arbejds-
markedet
I alt
39
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0040.png
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Alle indvandrere og efterkommere i
alt
Personer med dansk oprindelse
126.485
6.655
133.140
312.552
232.3403
7.414
307
7.721
28.198
69.814
60.619
2.944
63.563
212.763
194.518
9.906
204.424
553.513
672.273 3.065.490
Hele befolkningen
2.635.955
98.012
885.036 3.619.003
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.
Figur 4.1 viser, at over halvdelen (50,4 pct.) af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse i den
erhvervsaktive alder er i beskæftigelse i november 2016.
Gruppen af 16-64-årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er også kendetegnet ved, at
en større andel er arbejdsløse (6,4 pct.) eller står uden for arbejdsstyrken (43,3 pct.) end
blandt de øvrige befolkningsgrupper. I bilagstabel 4.a er vist udviklingen i beskæftigelsesfre-
kvensen blandt 16-64-årige fordelt på oprindelse og herkomst.
Figur 4.1: Personer i den erhvervsaktive alder (16-64 år) fordelt på oprindelse, her-
komst og arbejdsmarkedstilknytning, ultimo november 2016, pct.
Indvandrere, Ikke-vestlige lande
Efterkommere, ikke-vestlige lande
Indvandrere vestlige lande
Efterkommere, vestlige lande
Personer med dansk oprindelse
Hele befolkningen
0%
Beskæftigede
20%
Arbejdsløse
50,4%
55,6%
65,0%
67,2%
75,8%
72,8%
6,4%
3,8%
3,8%
3,1%
2,3%
2,7%
43,3%
40,6%
31,2%
29,7%
21,9%
24,5%
40%
60%
80%
100%
Udenfor arbejdsmarkedet
Anm. 1: Beskæftiget, arbejdsløs og uden for arbejdsstyrken er udregnet som en andel af hele populationen i den erhvervsaktive alder.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.
Figur 4.2 viser beskæftigelsesfrekvensen ultimo november 2016 blandt 16-64-årige fordelt på
aldersgrupper, køn og oprindelse.
Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere med ikke-vestlig oprindelse er for alle alders-
grupper lavere end for de tilsvarende grupper af personer med dansk oprindelse.
De mest markante forskelle i beskæftigelsesfrekvensen findes blandt 50-59-årige kvinder, hvor
forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og indvandrerkvinder med ikke-vestlig oprin-
delse er 39 procentpoint. Den tilsvarende forskel mellem 50-59-årige mænd med dansk oprin-
delse og indvandrermænd med ikke-vestlig oprindelse er 34 procentpoint.
Det mindste gab i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med henholdsvis dansk og ikke-
vestlig oprindelse findes hos mænd i aldersgruppen 16-24-årige.
40
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0041.png
Figur 4.2: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige
lande, samt personer med dansk oprindelse fordelt på aldersgrupper, køn og oprin-
delse, ultimo november 2016, pct.
52%
81%
85%
81%
71%
61%
42%
52%
50%
45%
36%
24%
60 - 64 årige
50 - 59 årige
40 - 49 årige
30 - 39 årige
25 - 29 årige
16 - 24 årige
20%
0%
0%
20%
33%
50%
65%
84%
88%
86%
61%
65%
57%
38%
57%
75%
100%
80%
60%
40%
40%
60%
80%
100%
Kvinder, ikke-vestlige lande
Kvinder, dansk oprindelse
Mænd, ikke-vestlige lande
Mænd, dansk oprindelse
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.
4.3 Beskæftigelsen blandt 25-64-årige
I dette afsnit belyses beskæftigelsen blandt personer mellem 25 og 64 år. 16-24-årige perso-
ner er udeladt af analysen, da en stor andel af denne gruppe er i gang med en uddannelse.
Derudover har efterkommerne en alderssammensætning, der afviger væsentligt fra resten af
befolkningens.
Figur 4.3 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere ultimo
november 2016 var på knap 58 pct. for mændene og 47 pct. for kvinderne. For personer med
dansk oprindelse var henholdsvis 82 og 77 pct. i beskæftigelse.
Det fremgår af bilagstabel 4.b, at der samlet set var 148.000 ikke-vestlige indvandrere og ef-
terkommere i aldersgruppen 25-64-år, der var i beskæftigelse ultimo november 2016.
41
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0042.png
Figur 4.3: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkomme-
re med ikke-vestlig oprindelse og personer med dansk oprindelse fordelt på køn, ul-
timo november 2016, pct.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Indvandrere, ikke-vestlige
lande
Efterkommere, ikke-vestlige
lande
Personer med dansk
oprindelse
47%
58%
65%
77%
69%
82%
Beskæftigelsesfrekvens, mænd
Beskæftigelsesfrekvens, kvinder
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.
4.4 Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige
Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige fordelt på køn og oprindelse i peri-
oden 2010-2016 fremgår af figur 4.4. Siden 2010 er der ikke sket større ændringer i rangerin-
gen af grupperne i forhold til deres beskæftigelsesfrekvens.
Figur 4.4: Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere og efterkomme-
re samt personer med dansk oprindelse fordelt på køn og oprindelse, ultimo novem-
ber 2010-2016, pct.
90%
80%
70%
60%
50%
40%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Kvinder, efterkommere, ikke-vestlige lande
Kvinder, personer med dansk oprindelse
Kvinder, indvandrere ikke-vestlige lande
Mænd, efterkommere ikke-vestlige lande
Mænd, personer med dansk oprindelse
Mænd, indvandrere ikke-vestlige lande
79%
76%
68%
64%
56%
47%
80%
75%
68%
63%
56%
47%
80%
75%
66%
62%
55%
46%
80%
75%
66%
62%
55%
46%
81%
76%
67%
62%
55%
46%
81%
76%
69%
64%
55%
46%
82%
77%
69%
65%
58%
47%
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.
Figur 4.5 viser udviklingen i gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med ik-
ke-vestlig oprindelse i forhold til beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med dansk oprin-
delse.
42
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0043.png
Gabet for de 25-64-årige både kvindelige og mandlige efterkommere med ikke-vestlig oprin-
delse har ligget forholdsvis stabilt på mellem 11 og 14 procentpoint i hele perioden fra 2010 til
2016.
Blandt de 25-64-årige mandlige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse har beskæftigelses-
gabet været svagt stigende i perioden frem til 2015, fra et gab på 23 procentpoint i 2010 til et
gab på 26 pct.-point i 2015 og faldende igen fra 2015 til 2016 med 2 pct.-point.
Blandt de 25-64-årige kvindelige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse har beskæftigelses-
gabet været svagt stigende fra 2011, fra et gab på 28 procentpoint i 2011 til det nuværende
niveau på 30 pct.-point.
Både blandt 25-64 årige mandlige og kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande har der
været en svag stigning i gabet fra 2011 til 2014 og herefter der er sket et mindre fald. For
mandlige efterkommere har der dog været en mindre stigning fra 2015 til 2016.
Figur 4.5: Gabet mellem beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere
og efterkommere med ikke-vestlig og beskæftigelsesfrekvensen blandt personer med
dansk oprindelse i tilsvarende aldersgruppe, ultimo november 2010-2016,
procentpoint
35
30
25
20
15
10
5
0
2011
2012
2013
Mænd, indvandrere ikke-vestlige lande
Kvinder, indvandrere ikke-vestlige lande
2014
2015
2016
Mænd, efterkommere ikke-vestlige lande
Kvinder, efterkommere, ikke-vestlige lande
Anm. 1: Beskæftigelsesgabet er beregnet som forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen for hhv. indvandrere/efterkommere og personer med dansk
oprindelse i alderen 25-64 år.
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.
43
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0044.png
4.5 Bilagstabeller
–
beskæftigelse
Bilagstabel 4.a: Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige fordelt på oprindelse, her-
komst og oprindelse , ultimo november 2016, pct.
2010
Indvandrere, ikke-vestlige lande
Efterkommere, ikke-vestlige lande
Indvandrere, vestlige lande
Efterkommere, vestlige lande
Personer med dansk oprindelse
Hele befolkningen
51%
55%
61%
66%
74%
72%
2011
50%
54%
61%
65%
74%
72%
2012
50%
52%
61%
64%
74%
71%
2013
49%
52%
62%
64%
74%
71%
2014
49%
53%
63%
66%
74%
72%
2015
49%
55%
64%
66%
75%
72%
2016
50%
56%
65%
67%
76%
73%
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.
Bilagstabel 4.b: Beskæftigelsesfrekvensen og antallet af beskæftigede blandt 25-64-årige fordelt på oprin-
delse, herkomst og køn, ultimo november 2016, pct. og antal
Beskæftigelsesfrekvens
Mænd
Ikke-vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Vestlig oprindelse
Indvandrere
Efterkommere
I alt
Alle indvandrere og efter-
kommere
Personer med dansk op-
rindelse
Hele befolkningen
74,1%
75,0%
74,2%
64,8%
82,0%
79,4%
65,4%
73,6%
65,8%
54,7%
77,0%
73,6%
70,1%
74,3%
70,2%
59,8%
79,5%
76,6%
62.702
2.690
65.392
144.463
1.033.168
1.177.631
48.855
2.377
51.232
120.262
957.036
1.077.298
111.557
5.067
116.624
264.725
1.990.204
2.254.929
57,6%
69,4%
58,7%
47,0%
64,7%
48,6%
52,1%
67,1%
53,5%
69.752
9.319
79.071
60.819
8.211
69.030
130.571
17.530
148.101
Kvinder
I alt
Mænd
Beskæftigede
Kvinder
I alt
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMRAS17.
44
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0045.png
5. Lønmodtagerbeskæftigelsen
Beskæftigelse for lønmodtagere (BFL)
4
omfatter personer med et lønmodtagerjob i en dansk
virksomhed, og er dannet på baggrund af indberettede lønoplysninger til SKAT fra arbejdsgi-
verne (eIndkomst). Statistikken indeholder dermed ikke selvstændige og medarbejdende æg-
tefæller er ikke med, hvilket er en af forklaringerne på, at BLF-statistikken viser en lidt lavere
beskæftigelse, jfr. afsnit 5.4 nedenfor. Til gengæld er BFL-statistikken mere aktuel. BFL opgø-
res på kvartalsbasis fra og med 1. kvartal 2008 og er tilgængeligt til og med. 4. kvartal 2017.
Tal for lønmodtagerbeskæftigelsen er således mere aktuelle end den registerbaserede arbejds-
styrkestatistik (RAS), jfr. kapitel 4.
5.1 Sammenfatning vedr. lønmodtagerbeskæftigelsen
Lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere
med ikke-vestlig oprindelse er på 50 pct.
50 pct.
46.000
Lønmodtagerbeskæftigelsen for indvandrere og efterkommere ste-
get med lidt mere 46.000 personer siden 1. kvartal 2016.
39 pct. af asylmodtagere var i beskæftigelse i 4. kvartal 2017, og
familiesammenførte havde en lønmodtagerbeskæftigelse på 49
pct.
39 pct.
5.2 Lønmodtagerbeskæftigelsen blandt 18-64 årige
Følgende Tabel 5.1. Lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på oprindelse, herkomst og lønmodta-
gerbeskæftigelse. Det fremgår at lønmodtagerbeskæftigelsen blandt indvandrere og efter-
kommere med ikke-vestlig oprindelse er på 50 pct., heraf har mænd en lønmodtagerbeskæfti-
gelse på 54 pct. og kvinder på 46 pct.
Tabel 5.1. Lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på oprindelse, herkomst og lønmodta-
gerbeskæftigelse, 18-64 årige, 4. kvartal. 2017
Mænd
Ikke-vestlige indvandrere
Ikke-vestlige efterkommere
I alt
Vestlige indvandrere
Vestlige efterkommere
I alt
Indvandrere og efterkommere i alt
Personer med dansk oprindelse
Hele befolkningen
53%
55%
54%
66%
65%
66%
58%
74%
72%
Kvinder
44%
57%
46%
58%
67%
58%
50%
73%
69%
I alt
48%
56%
50%
62%
66%
62%
54%
74%
71%
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMLOEN1A
4
Populationen vedrørende lønmodtagerbeskæftigelsen for hele befolkningen er opgjort ultimo anden måned i kvartalet, for at komme så tæt på opgørelses-
metoden for befolkningen i forbindelse med RAS-beskæftigelsen. Befolkningen 2017K2 er fx opgjort pr. 31. maj 2017. Bemærk at det tredjesidste og næstsid-
ste kvartal er hhv. endeligt og foreløbigt med oplysning om støttet beskæftigelse, det sidste kvartal er foreløbigt uden oplysning om støttet beskæftigelse.
45
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0046.png
5.3 Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen
Figur 5.1. viser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelse fra 1. kvartal 2016 - 4. kvartal 2017.
Antalsmæssigt er lønmodtagerbeskæftigelsen for indvandrere og efterkommere steget med lidt
mere 46.000 personer siden 1. kvartal 2016.
Det gælder for alle de viste grupper, at andelen der er kommet i beskæftigelse fra 1. kvartal
2016 til 4. kvartal 2017 er steget. Mænd med ikke-vestlig oprindelse har haft den største stig-
ning i andelen på 7 pct. point, der er kommet i beskæftigelse. Det gælder for personer med
både ikke-vestlig og vestlig oprindelse, at beskæftigelsesfremgangen har væres større end for
personer med dansk oprindelse.
Figur 5.1. Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelse for 18-64 årige mænd og kvinder
med ikke-vestlig oprindelse: udvikling 1. kvartal 2016-4. kvartal 2017
80%
75%
70%
65%
65%
60%
55%
55%
50%
49%
45%
40%
35%
2016K1
2016K2
2016K3
2016K4
2017K1
2017K2
2017K3
2017K4
47%
42%
44%
43%
44%
44%
45%
45%
50%
50%
50%
46%
63%
58%
65%
65%
64%
59%
57%
57%
56%
52%
53%
54%
73%
74%
74%
73%
74%
74%
74%
72%
71%
72%
72%
72%
72%
73%
73%
73%
66%
66%
66%
58%
58%
Dansk oprindelse, kvinder
Dansk oprindelse, mænd
Ikke-vestlig oprindelse, kvinder
Ikke-vestlige oprindelse, mænd
Vestlig oprindelse, kvinder
Vestlig oprindelse, mænd
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMLOEN1A
Figur 5.2. viser udviklingen lønmodtagerbeskæftigelse fra 1. kvartal 2016-4. kvartal 2017 for
25-64 årige indvandrere med ikke-vestlig oprindelse fordelt på køn og opholdsgrundlag.
Det gælder for alle de viste grupper, at andelen der er kommet i beskæftigelse fra 1. kvartal
2016 til 4. kvartal 2017 er steget. Mænd med flygtningebaggrund og ikke-vestlig oprindelse
46
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0047.png
har haft den største stigning i andelen på 15 pct. point. Kvinder med flygtningebaggrund, har
haft en beskæftigelsesudvikling på 6 pct.-point.
Figur 5.2. Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelse for 18-64 årige indvandrere med
ikke-vestlig oprindelse, fordelt på køn og opholdsgrundlag, 1. kvartal 2016-4. kvartal
2017, pct.
65%
60%
55%
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
29%
22%
31%
23%
34%
23%
55%
53%
44%
43%
57%
54%
45%
44%
57%
54%
45%
45%
58%
55%
45%
45%
36%
24%
57%
55%
45%
45%
37%
25%
58%
56%
46%
46%
40%
59%
59%
56%
46%
47%
43%
57%
46%
47%
44%
26%
27%
28%
2016K1
2016K2
2016K3
2016K4
2017K1
2017K2
2017K3
2017K4
Flygtningegrundlag, mænd
Flygtningegrundlag, kvinder
Familiesammenførte, mænd
Familiesammenførte, kvinder
Øvrige indvandrere, mænd
Øvrige indvandrere, kvinder
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMLOEN1A
5.4 Udviklingen fra i lønmodtagerbeskæftigelsen (BFL) sammen-
lignet med den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS).
I følgende figur 5.3 ses udviklingen i Lønmodtagerbeskæftigelsen (BFL) og den
registerbasere-
de arbejdsstyrkestatistik (RAS)
blandt 18-64 årige personer med oprindelse i ikke-vestlige lan-
de. Det ses at den
registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)
5
er steget fra 50 pct. i 2012
til 52 pct. i 2016 efter et fald fra 2010 til 2012.
Heroverfor er
(BFL) i samme periode steget fra 45 pct.
6
til 50 pct. i 4. kvartal 2017.
For hele perioden fra 2010 til 2016 ses, at beskæftigelsesfrekvensen ligger 3-5 pct.-point høje-
re, hvis man bruger RAS-data end BFL-data.
5
6
Tallet opgøres Ultimo november
Bemærk lønmodtagerbeskæftigelsen er opgjort pr. 4.kvartal
47
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Orientering om publikation - Integration: status og udvikling 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1927437_0048.png
Figur 5.3 Sammenligning af udviklingen af lønmodtagerbeskæftigelsen og den
regi-
sterbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)
blandt 18-64 årige personer med oprin-
delse i ikke-vestlige lande. Pct
.
60%
52%
51%
46%
46%
50%
45%
50%
45%
50%
45%
50%
45%
52%
47%
50%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Beskæftigelsesfrekvens - RAS
Lønmodtagerbeskæftigelsen - BFL
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMLOEN1A og IMRAS17
5.5 Lønmodtagerbeskæftigelsen fordelt på opholdsgrundlag.
Lønmodtagerbeskæftigelsen varierer med opholdsgrundlaget, jfr. tabel 5.2. Således var 39 pct.
af de 18-64 årige flygtninge mv. i beskæftigelse i 4. kvartal 2017, mens familiesammenførte
havde en lønmodtagerbeskæftigelse på 49 pct. Øvrige indvandrere havde, en lønmodtagerbe-
skæftigelse på 51 pct.
Tabel 5.2 Lønmodtagerbeskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere, 18-64 årige for-
delt på opholdsgrundlag, 4.kvartal 2017
Flygtningegrundlag
Familiesammenførte
Øvrige indvandrere
I alt
Har
lønmodtagerjob
20.803
36.006
82.652
139.461
Har ikke
lønmodtagerjob
32.783
37.010
79.783
149.576
Ialt
53.586
73.016
162.435
289.037
Lønmodtager-
beskæftigelse
39%
49%
51%
48%
Bem.
–
Øvrige indvandrere er inkl. indvandret før 1997 og nordiske statsborger
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMLOEN1A
48