Henvendelse til udlændinge- og integrationsudvalget angående
udrejsecentre:
Jeg er gennem længere tid kommet på Udrejsecenter Kærshovedgård som frivillig via Røde Kors. I den
forbindelse er den bekymring, jeg i forvejen havde, om beslutningen om at drive sådanne udrejsecentre,
samt om de forhold der tilbydes der, kun blevet bestyrket. Senest i endnu højere grad med baggrund i den
sultestrejke som flere af beboerne netop har gennemført, netop pga. af de forhold de lever under.
Jeg har derfor indgivet en klage til Folketingets Ombudsmand, dels personligt og dels som medunderskriver
på en klage fra en række organisationer (vedhæftet som bilag 2), og jeg vil af samme grund gerne opfordre
Udvalget til at diskutere følgende spørgsmål, samt til selv at besøge såvel Kærshovedgård som det andet
udrejsecenter, Sjælsmark, for ved selvsyn at opleve forholdene.
1. Til grund for Ombudsmandens tidligere blåstempling af forholdene for afviste asylansøgere på
Kærshovedgård lå, at der var tale om forhold
1
, der blot skulle udholdes i en kortere periode, idet de
afviste asylansøgere måtte antages at kunne rejse tilbage til oprindelseslandet snarligst.
Imidlertid viser enhver erfaring, at de afviste asylansøgere opholder sig på stedet længe, ja reelt på
ubestemt tid, og at de forhold, som ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skulle
motivere dem til at rejse tilbage, på ingen måde formår at motivere dem til dette, på trods af den
store utilfredshed med forholdene blandt beboerne.
Undersøger man baggrunden for dette nærmere, viser det sig, at disse mennesker
–
eller i hvert
fald det store flertal
–
reelt ikke har nogen som helst mulighed for at rejse tilbage. Nogle er født i
flygtningelejre i ét land af forældre fra et andet, og ingen af landene vil anerkende dem som
statsborgere. Andre har fået afslag med den begrundelse, at de ikke vil være i fare i deres
oprindelsesland, men frygter stadig for deres liv
–
og Danmark kritiseres netop internationalt for i
alt for ringe grad at anerkende den fare, mange befolkningsgrupper reelt er i, under behandlingen
af asylsager.
Hvordan kan Udvalget forsvare, at der ikke er tale om et brud på Menneskerettigheds-
konventionen, når det således ikke med nogen rimelighed kan lægges til grund, at der er tale om
midlertidige forhold?
2. De afviste asylansøgere på Kærshovedgård har intet kriminelt begået, men har blot fået afslag på
asyl. Alligevel anbringes de samme sted som kriminelle, der efter afsont straf er udvist, men ikke
kan hjemsendes, og derfor er på tålt ophold. Samtidigt gives de endda ringere forhold end disse, da
de bl.a., i modsætning til personer på tålt ophold, ikke kan få lommepenge. Yderligere fører denne
anbringelse af to forskellige grupper på samme center i høj grad til, at befolkningen har fået en
fejlagtig opfattelse af, at de alle er kriminelle, hvilket giver en høj grad af stigmatisering.
Finder Udvalget at denne praksis er rimelig og i så fald med hvilken begrundelse?
3. Mange af de tilbud om beskæftigelse og fritidsaktiviteter, samt muligheden for at stå for egen
forplejning, der fandtes, da Kærshovedgård var et fængsel, er blevet fjernet ved omdannelsen til
udrejsecenter.
1
Se nærmere angående det problematiske ved forholdene i den vedlagte kopi af klage til Folketingets Ombudsmand