Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 183
Offentligt
1920523_0001.png
Til medlemmerne af Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Invitation til Integrationstræf 18 – Fodfæste og Fastholdelse
KL og Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI)
inviterer til Integrationstræf 18 den 17. september kl. 9.-16.30 på Nyborg
Strand.
Årets Integrationstræf fokuserer på, hvordan flygtninge og indvandrere,
der er længere væk fra arbejdsmarkedet får fodfæste og kan fastholdes
på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt for kvinder med
minoritetsbaggrund, personer med fysiske og psykiske skavanker og
unge uden uddannelse.
Det går fremad med beskæftigelsen og markant flere flygtninge og
indvandrere har fået fodfæste på arbejdsmarkedet de seneste år. Men
der er stadig en stor gruppe, som har brug for en ekstra indsats for at få
foden inden for. Samtidig er der i mange tilfælde brug for en indsats for at
fastholde flygtninge i jobbet, så de ikke kommer retur til jobcentret.
Med dette tema flyttes de seneste års primære fokus på nyankomne
flygtninge til et bredere fokus, der også rettes mod udlændinge, der har
været i landet i en årrække.
På Integrationstræf 18, kan du bl.a. få viden om og indsigt i
Effekter og resultater af de seneste 10 års integrationsindsats
Hvordan man sætter indvandrerkvinders ressourcer i spil
Virksomhedernes logik i jagten på kvalificeret arbejdskraft
Hvordan man holder fokus på job for flygtninge med traumer
Indsatser for unge flygtninge på vej mod uddannelse eller job
Integrationstræf 18 henvender sig til politikere, ledere og medarbejdere i
kommuner og interessenter, der arbejder med flygtninge og indvandrere.
KL dækker konferencegebyret til medlemmerne af Folketingets
Udlændinge- og Integrationsudvalg. Denne invitation er personlig og kan
ikke overdrages til andre. Tilmelding sker på
http://tilmeld.kl.dk/Integrationstraef18/
senest den 2. september.
Eventuelle henvendelser kan rettes til chefkonsulent Sara Glahder
Lindberg,
[email protected],
3370 3149.
Dato: 29. juni 2018
Sags ID: SAG-2018-03712
Dok. ID: 2556111
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Med venlig hilsen
Kasper Kyed
Direktør, SIRI
Laila Kildesgaard
Direktør, KL