UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 181: Orientering om afrapportering af den administrative tilrettelæggelse af undervisning og prøveaflæggelse på danskuddannelserne til Folketingets Indfødsretsudvalg, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 181
Offentligt

15. juni 2018

BILAG 1: Rapport om undersøgelse af den administrative tilrettelæggelse af under-

visning og prøveaflæggelse på danskuddannelserne.

1. Baggrund .................................................................................................................2

2. Afdækningens tilrettelæggelse og metode .............................................................3

3. Brugerundersøgelsen ..............................................................................................5

3.1. Hvem er deltagerne i undersøgelsen? .............................................................5

3.2. Information om muligheden for at gå til danskuddannelse.............................6

3.3. Information om kravene for at kunne gå til en danskprøve ............................6

3.4. Information om den tidsmæssige udstrækning af danskundervisning ............7

3.5. Information om tilmeldingsfrist for at kunne gå til en danskprøve .................9

3.6. Information i god tid om prøvetid og prøvested..............................................9

3.7. Information om hjælpemidler ved handicap og særlige behov .................... 10

3.8. Undervisningstidspunktet i forhold til mulighed for deltagelse.................... 12

3.9. Information om klage over prøvekarakter og forhold på sprogcentret ........ 12

3.10. Konklusion på brugerundersøgelse ............................................................. 14

4. Sprogcenterundersøgelsen................................................................................... 14

4.1. Information til kursisterne ............................................................................ 15

4.2. Information om hjælpemidler til personer med handicap ........................... 17

4.3. Retningslinjer for indplacering af kursister ................................................... 19

4.4. Tilpasning af undervisning og behov for individuelle læringsplaner............. 20

4.5. Samarbejde og indstillingsprocedure ml. sprogcenter og myndighed ......... 23

4.6. Udelukkelse af kursister ................................................................................ 24

4.7. Tidspunkter for danskundervisning ............................................................... 25

4.8. Samarbejde og opfølgning på tilsyn .............................................................. 26

4.9. Retningslinjer i forhold til udformning af prøvegrundlaget delprøve 1 ........ 28

. . Vejled i g o legiti atio og SIRI’s telefoniske

vejledning ...................... 29

4.11. Samarbejde med SIRI ved tilsynsbesøg ifm. prøveafholdelse ..................... 31

4.12. Reglerne om prøveafholdelse og de tilsynsførendes opgaver .................... 32

4.13. Klagevejledning ........................................................................................... 34

4.14. Dokumentation ........................................................................................... 35

4.15. Hvordan fordeler svarene sig på svarmulighederne? ................................. 35

4.16. Konklusion på sprogcenterundersøgelsen .................................................. 37

4. Sammenfatning

–

den administrative tilrettelæggelse ........................................... 40

Side

1/40

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 181: Orientering om afrapportering af den administrative tilrettelæggelse af undervisning og prøveaflæggelse på danskuddannelserne til Folketingets Indfødsretsudvalg, fra udlændinge- og integrationsministeren

1. Baggrund

Denne rapport indeholder resultaterne af Udlændinge- og Integrationsministeriets

afdækning af den administrative tilrettelæggelse af danskuddannelsen. Afdækningen

består af to mindre delundersøgelser

–

en brugerundersøgelse og en sprogcenterun-

dersøgelse.

Baggrunden for undersøgelsen er en opfølgning på den aftale om indfødsret, som

regeringspartiet Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti indgik den 5. oktober 2015.

Det fremgår af præamblen til den politiske aftale af 5. oktober 2015 om indfødsret

at:

’Aftaleparter e er e dvidere e ige o , at det skal u dersøges, o de ad i istrative

tilrettelæggelse

–

herunder på sprogcentrene

–

af undervisning og prøveaflæggelse

på danskuddannelserne er hensigtsmæssig. Det gælder bl.a. forhold vedrørende til-

melding til afsluttende prøver, dokumentation for deltagelse i danskuddannelserne og

beståede danskprøver, muligheder for udlændinge med særlige behov, klageadgang

.v.’

Regelgrundlaget for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. er lov om dansk-

uddannelse til voksne udlændinge m.fl. (herefter danskuddannelsesloven), bekendt-

gørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (herefter danskuddannel-

sesbekendtgørelsen), vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og

bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m. fl.

(herefter prøvebekendtgørelsen).

Danskuddannelseslovens målgruppe er som udgangspunkt alle udlændinge, der er

fyldt 18 år og:



har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folke-

registreret i en kommune eller

har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholds-

begrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering

og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.

Herudover er EU-grænsependlere omfattet af loven. EU-grænsependlere er arbejds-

tagere, der arbejder i Danmark, eller personer, der har etableret selvstændig virk-

somhed her i landet, uden at bo her.

Danskuddannelseslovens målgruppe omfatter således både flygtninge, familiesam-

menførte og indvandrere, herunder arbejdstagere og studerende fra både EU-lande

og tredjelande. Udlændinge, der er statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige,

er også omfattet af lovens målgruppe, i det omfang de har behov for danskundervis-

ning. Nordiske statsborgere har ret til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladel-

se, det vil sige, at de opfylder betingelsen om at have fast lovligt ophold i Danmark.

Side

2/40

Derudover har visse danske statsborgere adgang til danskundervisning. Det drejer sig

om:



grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det

danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund og

danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke

behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske

samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlan-

det.

2. Afdækningens tilrettelæggelse og metode

Ministeriet foretog ved vinterterminen 2016/2017 en mindre brugerundersøgelse

blandt prøvedeltagerne i de afsluttende danskprøver, hvor sprogcentrene bistod med

hjælp til den praktiske gennemførelse af brugerundersøgelsen, herunder udsendelse

af mail og spørgeskema til prøvedeltagerne. Brugerundersøgelsen omfattede bl.a.

spørgsmål om, hvorvidt prøvedeltagerne havde modtaget forskellige former for in-

formation om danskuddannelsen. I alt 763 prøvedeltagere deltog i spørgeskemaun-

dersøgelsen. Heraf gennemførte 627 spørgeskemaet, mens 136 respondenter afgav

nogle svar. Med et samlet antal prøvedeltagere ved vintereksamen 2016/17 på 5.532

dækker undersøgelsen 14 pct. af det samlede antal prøvedeltagere. Dermed udgør

undersøgelsen et fyldestgørende grundlag for at afdække den skitserede problemstil-

ling.

Ministeriet foretog derudover i juni 2017 en lidt bredere undersøgelse blandt sprog-

centrene (udbydere af danskuddannelse), herunder de prøveafholdende udbydere,

særligt med henblik på at afdække sprogcentrenes praksis og vurdering af den admi-

nistrative tilrettelæggelse af undervisning og prøveaflæggelse på udvalgte områder.

Der var bl.a. spørgsmål om sprogcentrenes information til prøvedeltagere, håndte-

ring af prøvedeltagere med særlige behov, muligheder for at søge rådgivning om

regelfortolkning, samarbejdet mellem udbydere og kommuner i forbindelse med

tilsyn og ministeriets vejledning etc.

I alt 76 sprogcentre deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Heraf gennemførte 57

sprogcentre spørgeskemaet, mens 19 sprogcentre afgav nogle svar. På undersøgel-

sestidspunktet i juni 2017 var der 67 sprogcentre, heraf 53 prøveafholdende og 14

ikke prøveafholdende, der udbød danskuddannelse i Danmark, herunder kommunale

sprogcentre og private udbydere. Dermed er svarprocenten på over 120 pct. af det

samlede antal sprogcentre, der har besvaret undersøgelsen. Det høje procenttal

skyldes, at det grundet spørgeskemaets konstruktion har været muligt for samme

respondent at åbne og besvare spørgeskemaet mere end én gang, hvorfor nogle re-

spondenter tilsyneladende har besvaret samme spørgsmål flere gange. Det medfører

en vis usikkerhed i den procentvise fordeling af svarene under de enkelte spørgsmål,

men eftersom den generelle svarprocent er høj, vurderes denne usikkerhed til at

være begrænset.

På trods af denne usikkerhed er alle respondenter (både dem, der har gennemført

hele spørgeskemaet, og dem, der kun har afgivet nogle svar) medregnet. Dette skyl-

des først og fremmest, at det ikke er alle sprogcentre, der afholder prøver, og det

Side

3/40

derfor ikke er alle sprogcentre, som har skullet svare på de sidste spørgsmål i under-

søgelsen. Hvis de sprogcentre, der kun har afgivet nogle svar, undtages, indebærer

det en risiko for, at de sprogcentre, der ikke afholder prøver, og som dermed ikke har

svaret på den sidste del af undersøgelsen, undtages. Dette vil føre til en skævvridning

af resultaterne, hvorfor alle besvarelser er medtaget i nedenstående analyse til trods

for en svarprocent på over 120 pct.

Som opfølgning på sprogcenterundersøgelsen fremsendte Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet i januar 2018 yderligere fire supplerende spørgsmål til sprogcentrene

om dokumentation for deltagelse i danskuddannelse og beståede danskprøver.

Spørgsmålene blev sendt til de 69 sprogcentre, der fremgik af Styrelsen for Internati-

onal Rekruttering og Integrations liste over sprogcentre fra januar 2018. Besvarelsen

af disse spørgsmål er dermed

–

i modsætning til de to øvrige undersøgelser - ikke

anonym.

Det bemærkes, at spørgsmålene vedrørende prøveafholdelse og klagevejledning

–

svarene herpå - også er relevante i forhold til afholdelse af indfødsretsprøven, da det

er de samme regler og retningslinjer, der gør sig gældende i de to prøvebekendtgø-

relser.

Såvel brugerundersøgelsen som sprogcenterundersøgelsen bestod af spørgeskemaer

med faste svarkategorier samt fritekst, hvor deltagerne i undersøgelserne havde

mulighed for at komme med uddybende bemærkninger.

I sprogcenterundersøgelsen gjaldt det, at det for hvert spørgsmål kun var muligt at

afkrydse én svarkategori ud af de mulige. For udvalgte spørgsmål indgik svarkatego-

rie ”eve tuelle e ærk i ger”, so gjorde det uligt for respo de te at afgive

en kommentar. Da en kommentar tæller som en svarkategori i sig selv, betyder det

dog, at de respondenter, der har skrevet en kommentar, ikke har haft mulighed for at

afkrydse deres holdning, som formidlet i en af de faste svarkategorier. Da det ikke er

muligt entydigt at fastslå, hvor de respondenter, der har afgivet en kommentar, vil

placere sig selv indenfor de faste svarmuligheder, udgår de derfor af fordelingsanaly-

sen nedenfor. Dette kan potentielt medføre bias i den procentvise fordeling af svar,

såfremt det ikke, relativt til respondenternes holdning, er tilfældigt hvem, der har

valgt at kommentere på spørgsmålene. Er det eksempelvis kun respondenter, som er

utilfredse med et givent spørgsmål, der har afgivet en kommentar, vil denne andel

være underestimeret i fordelingsanalysen. Det skal dog bemærkes, at det for de fle-

ste spørgsmål kun er få respondenter (3 pct. - 22 pct.), der har afgivet en kommentar,

hvorfor dette forhold vurderes ikke at være af afgørende karakter for resultaternes

brugbarhed.

For begge undersøgelser skal man være opmærksom på, at der er en mindre usikker-

hed forbundet med undersøgelsens resultat og svarprocent, da deltagelse i undersø-

gelserne - for at få de mest valide besvarelser var anonym. Det betyder, at der ikke er

sikkerhed for, at nogle af deltagerne i undersøgelsen ikke har besvaret undersøgelsen

flere gange, ligesom det ikke kan udelukkes, at flere medarbejdere ved samme

sprogcenter kan have besvaret undersøgelsen flere gange, f.eks. hvis lederen af

sprogcenteret, der typisk har modtaget e-mail med link til undersøgelsen har videre-

distribueret e-mailen til flere forskellige medarbejdere, der så hver især har besvaret

undersøgelsen i stedet for at lave en indbyrdes koordineret besvarelse.

Side

4/40

3. Brugerundersøgelsen

3.1. Hvem er deltagerne i undersøgelsen?

Der er tre forskellige danskuddannelser, der er tilrettelagt for voksne udlændinge

afhængig af deres skole- og uddannelsesbaggrund

Det fremgår af figur 1 neden for, at der af de i alt 36 prøvedeltagere på Danskuddan-

nelse 1, som deltog i undersøgelsen, var 11 pct. arbejdstagere, 51 pct. familiesam-

menførte, 34 pct. flygtninge og 3 pct. studerende.

For så vidt angår Danskuddannelse 2 fordeler de 233 deltagende kursister sig med 20

pct. på arbejdstagere, 41 pct. på familiesammenførte, 35 pct. flygtninge og 3 pct.

studerende.

På Danskuddannelse 3 deltog 488 prøvedeltagere i undersøgelsen. Heraf var 41 pct.

af kursisterne arbejdstagere, 29 pct. familiesammenførte, 10 pct. flygtninge og 20

pct. studerende.

Hvorfor er du i Danmark?

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Arbejdstager

Familiesammenført

Flygtning

Studerende

Figur 1: Deltagernes baggrund for at være i Danmark

–

fordelt på danskuddannelse.

Danskuddannelse 1 er tilrettelagt for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og

skrive på deres modersmål.

Danskuddannelse 2 er tilrettelagt for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlan-

det og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog.

Danskuddannelse 3 er tilrettelagt for kursister, som har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund og

må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

Side

5/40

3.2. Information om muligheden for at gå til danskuddannelse

Ifølge danskuddannelsesloven skal kommunalbestyrelsen sørge for, at udlændinge,

der er omfattet af danskuddannelsesloven og bosat i kommunen, orienteres om til-

bud efter danskuddannelsesloven. Dette kan bl.a. ske ved, at kommunen informerer

om danskuddannelsestilbuddet på sin hjemmeside og lignende relevante steder. Hvis

der er flere udbydere af tilbud efter danskuddannelsesloven i kommunen eller i

nærmeste omegn, bør kommunalbestyrelsen informere om alle de udbydere, der

findes inden for det pågældende område.

Kursisterne på Danskuddannelse 1 var den gruppe, som følte sig mest velinformeret

om muligheden for at gå til danskundervisning. 94 pct. oplevede at have modtaget

informationen, mens 6 pct. af de adspurgte svarede, at de oplevede delvist at have

fået information.

På Danskuddannelse 2 oplevede 79 pct. af de i undersøgelsen deltagende kursister,

at de havde fået informationen, 11 pct. oplevede at have fået delvis information,

mens 11 pct. oplevede, at de ikke havde fået information om muligheden for at gå til

danskundervisning.

Af de adspurgte kursister på Danskuddannelse 3 oplevede 82 pct. af kursisterne, at

de havde fået informationen, 11 pct. oplevede, at de delvist havde fået informatio-

nen, mens 7 pct. oplevede, at de ikke havde fået information om muligheden for at

gå til danskundervisning. Det fremgår ikke, hvordan disse kursister har fået informa-

tion om den danskuddannelse, som de var i gang med, da de deltog i undersøgelsen.

Har du fået information om

muligheden for at få

danskundervisning?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3

Delvist

Nej

Figur 2: Deltagernes oplevede information om danskundervisning

–

fordelt på dansk-

uddannelse.

3.3. Information om kravene for at kunne gå til en danskprøve

Det fremgår af prøvebekendtgørelsen, at det prøveafholdende sprogcenter ved til-

melding til prøve udleverer et papir til prøvedeltageren om krav til legitimation i for-

bindelse med prøvedeltagelse.

Side

6/40

I forhold til kravene for at kunne aflægge en afsluttende danskprøve, herunder kravet

om fremvisning af gyldig legitimation med foto, er kursisterne på Danskuddannelse 3

den gruppe, som i højest grad føler sig informerede, idet 96 pct. har svaret ja til at

have fået informationen, og 2 pct. har svaret, at de delvist har fået informationen. 2

pct. har angivet ikke at have fået information.

Blandt kursisterne på Danskuddannelse 2 har 85 pct. svaret ja til, at de har fået in-

formationen, og 5 pct. har svaret, at de delvist har fået informationen. 9 pct. angiver

ikke at have fået information. På Danskuddannelse 1 gælder det, at 86 pct. af kursi-

sterne har svaret, at de har fået informationen, 10 pct. at de delvist har fået informa-

tion, mens 3 pct. har svaret, at de ikke har fået informationen. Det er uvist, hvorvidt

forhold, at kursisterne på Danskuddannelse 3 er den gruppe, som føler sig bedst in-

formerede om legitimationskravene, kan skyldes, at det er den gruppe, som både har

den længste skole- og uddannelsesbaggrund, og det højeste dansksproglige niveau

og derfor har lettest ved at forstå den information, som de modtager fra sprogcen-

tret.

Har du fået information om kravene

for at kunne gå til en danskprøve?

100%

80%

60%

40%

20%

Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3

Delvist

Nej

Figur 3: Deltagernes oplevede information om krav for at gå til danskprøve

–

fordelt

på danskuddannelse

3.4. Information om den tidsmæssige udstrækning af gratis danskun-

dervisning

Længden af uddannelsesperioden er på op til 5 år for både I- og S-kursister

[1]

fra det

tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde uddannelsen.

[1]

En udlændings opholdsgrundlag er afgørende for karakteren af det danskuddannelsestilbud, som kommunen skal

give den pågældende. I danskuddannelsesloven sondres der mellem I-kursister og S-kursister, som dog ikke omfatter

udlændinge under 18 år og udlændinge, som får deres danskuddannelse forlænget. Ved I-kursister forstås udlændin-

ge, der har fået asyl, humanitær opholdstilladelse eller opholdstilladelse på andet asylrelateret grundlag samt udlæn-

dinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring med herboende personer på baggrund af

Side

7/40

Efter de på undersøgelsestidspunktet (juni 2017) gældende regler kunne selvforsør-

gende kursister (nu S-kursister) få op til 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskun-

dervisning i løbet af en periode på op til halvandet år. En kursist, der havde gennem-

ført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning var i umiddelbar forlængelse heraf

berettiget til at deltage i ordinær danskuddannelse i op til tre år. Selvforsørgende

kursister havde dermed en samlet danskuddannelsesret på op til 4 �½ år. Flygtninge

og familiesammenførte (I-kursister) havde på undersøgelsestidspunktet ret til op til

fem års danskuddannelse, hvilket fortsat er gældende ret.

Af de adspurgte kursister oplever flest på Danskuddannelse 1, at de har fået informa-

tionen om tidshorisonten for gratis danskuddannelse; 72 pct. har svaret bekræftende

på, at de har fået informationen om udstrækningen af gratis danskuddannelse, og 3

pct. har svaret, at de delvist har fået information herom. På Danskuddannelse 2 og 3

har henholdsvis 68 pct. og 67 pct. svaret, at de har fået informationen, mens hen-

holdsvis 11 pct. og 18 pct. har svaret, at de har fået delvis information. Andelen af

kursister, der oplever ikke at have modtaget information om, hvor længe de har mu-

lighed for gratis danskuddannelse, fordeler sig for Danskuddannelse 1, 2 og 3 med

henholdsvis 25 pct., 21 pct. og 15 pct.

Har du fået information om, hvor lang

tid du har mulighed for at få gratis

danskuddannelse?

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3

Delvist

Nej

udlændingelovens almindelige regler herom. De pågældende personer skal være henvist til danskuddannelse som led

i et integrationsprogram efter integrationslovens § 16. Derimod omfatter bestemmelsen ikke uledsagede mindreårige

flygtninge, medmindre de er omfattet af et integrationsprogram. Ved S-kursister forstås udlændinge, der har fået

opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, studier, au pair-ophold m.v. efter udlændingelovens regler, medføl-

gende familiemedlemmer til sådanne udlændinge samt nordiske statsborgere og udlændinge med opholdsret i

medfør af de EU-retlige regler. De pågældende personer skal være henvist til danskuddannelse som led i et introduk-

tionsforløb efter integrationslovens § 24 c. Ved en selvforsørgerkursist (S-kursist) i danskuddannelseslovens forstand

forstås desuden EU-grænsependlere, der tilbydes danskuddannelse i medfør af lovens § 2 a.

Side

8/40

Figur 4: Deltagernes oplevede information

danskuddannelse

–

fordelt på danskuddannelse.

udstrækningen

gratis

3.5. Information om tilmeldingsfrist for at kunne gå til en danskprøve,

prøvetidspunkt og prøvested

Lederen af sprogcentret er forpligtet til at sørge for, at kursister og selvstuderende

f.eks. gennem opslag i god tid orienteres om tilmeldingsfrister, prøvetidspunkter og

prøvested.

Generelt oplever de adspurgte kursister på de tre danskuddannelser, at de har fået

information om tilmeldingsfristen for at kunne gå til en afsluttende danskprøve, idet

79 pct. på Danskuddannelse 1 har svaret bekræftende på spørgsmålet, mens andelen

er henholdsvis 85 pct. og 83 pct. for kursisterne på Danskuddannelse 2 og 3.

Henholdsvis 10 pct., 11 pct. og 8 pct. af kursisterne på Danskuddannelse 1, 2 og 3 har

svaret, at de ikke har fået besked om fristen for tilmelding til en afsluttende

danskprøve.

Har du fået information om

tilmeldingsfristen for at kunne gå til en

danskprøve?

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3

Delvist

Nej

Figur 5: Deltagernes oplevede information om tilmeldingsfrist for at gå til danskprøve

–

fordelt på danskuddannelse.

3.6. Information i god tid om prøvetid og prøvested

Lederen af sprogcentret er forpligtet til at sørge for, at kursister og selvstuderende

f.eks. gennem opslag i god tid orienteres om prøvetidspunkter og prøvested.

Det fremgår af figur 6 neden for, at kursisterne på danskuddannelserne generelt op-

lever, at de i god tid før prøven har fået information om prøvetid og prøvested, idet

henholdsvis 90 pct. af kursisterne på Danskuddannelse 1, 89 pct. på Danskuddannel-

se 2 og 92 pct. på Danskuddannelse 3 har svaret, at de har fået information om til-

meldingsfristen for at kunne aflægge en afsluttende danskprøve. Andelen af deltage-

re, som ikke har oplevet at få information om prøvetidspunkt og prøvested i god tid

før prøven var 7 pct. på Danskuddannelse 1, 8 pct. på Danskuddannelse 2 og 4 pct. på

Danskuddannelse 3. Andelen af deltagere der delvist har oplevet at få information

om i god tid før prøven var 3 pct. på alle tre uddannelser.

Side

9/40

Har du i god tid før prøven fået

information om prøvetidspunkt og

prøvested?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3

Delvist

Nej

Figur 6: Deltagernes oplevede information om prøvetidspunkt og prøvested

–

fordelt

på danskuddannelse

3.7. Information om hjælpemidler ved handicap og særlige behov

Lederen af et prøveafholdende sprogcenter skal sørge for, at prøvedeltagerne er

gjort bekendt med reglerne om hjælpemidler, jf. prøvebekendtgørelsens bilag 3, og

at personer med handicap informeres om mulighederne for at anvende hjælpemidler

til prøven.

Undersøgelsen viser, at det er henholdsvis 66 pct. af de i undersøgelsen deltagende

kursister på Danskuddannelse 1, 43 pct. på Danskuddannelse 2 og 50 pct. på Dansk-

uddannelse 3, der oplever, at de har fået besked om muligheden for at anvende

hjælpemidler til prøven, hvis de har et handicap. Af kursisterne på Danskuddannelse

1 har 24 pct. svaret, at de ikke har fået informationen, men 45 pct. på Danskuddan-

nelse 2 og 36 pct. på danskuddannelse 3 har svaret det samme.

Det er uvist, om disse resultater kan skyldes, at nogle sprogcentre alene informerer

om muligheden for hjælpemidler ved handicap, hvis de vurderer, at den pågældende

kursist har et handicap.

Det fremgå af tekstfeltet til dette spørgsmål i undersøgelsen, at en del personer har

skrevet, at de ikke har et handicap og derfor har svaret nej til spørgsmålet om, hvor-

vidt de har modtaget besked om muligheden for hjælpemidler. Det kan derfor ikke

udelukkes, at der er flere brugere, der har svaret nej på spørgsmålet på grund af en

sådan misforståelse af spørgsmålet.

Det fremgår også, at kursisterne på Danskuddannelse 1 er den gruppe, hvor flest

oplever, at de har fået informationen. Det er uvist, hvorvidt dette kan skyldes, at

sprogcenteret har vurderet, at der er flest kursister på dette niveau, der har behov

for denne vejledning. I henhold til de gældende regler skal alle kursister have denne

vejledning.

Side

10/40

Har du fået information om

muligheden for at anvende

hjælpemidler til prøven, hvis du har et

handicap?

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3

Delvist

Nej

Figur 7: Deltagernes oplevede information om muligheden for at anvende hjælpemid-

ler i forbindelse med handicap

–

fordelt på danskuddannelse

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt sprogskolen tager hensyn til kursisternes særli-

ge behov, herunder ordblindhed, fysisk handicap eller andet, har 4 pct. på Danskud-

dannelse 1, 28 pct. på Danskuddannelse 2 og 17 pct. på Danskuddannelse 3, svaret,

at de oplever, at der ikke bliver taget hensyn. Hovedparten på Danskuddannelse 1

(93 pct.) har svaret, at de oplever, at der bliver taget hensyn, og 4 pct., at der bliver

taget delvist hensyn. På Danskuddannelse 2 oplever kun 47 pct., at der bliver taget

hensyn til deres særlige behov, mens 25 pct. oplever, at der bliver taget delvist hen-

syn. På Danskuddannelse 3 har 60 pct. svaret, at de oplever, at der bliver taget hen-

syn, mens 23 pct. oplever, at der bliver taget delvist hensyn.

Tager sprogcenteret hensyn til dine evt.

særlige behov (f.eks. ordblindhed,

fysisk handicap eller andet)?

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3

Delvist

Nej

Figur 8: Deltagernes oplevelse af sprogcentrenes hensynstagen til evt. særlige behov

–

fordelt på danskuddannelse

Side

11/40

3.8. Undervisningstidspunktet i forhold til mulighed for deltagelse

Sprogcentrene har pligt til at tilrettelægge danskuddannelserne fleksibelt med hen-

syn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse,

aktivering eller uddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 3, stk. 9.

Hovedparten af kursisterne oplever, at undervisningen ligger på tidspunkter, hvor de

har gode muligheder for at deltage. Kun 11 pct. på Danskuddannelse 1, 10 pct. på

Danskuddannelse 2 og 8 pct. på Danskuddannelse 3 har svaret nej til dette spørgs-

mål. De resterende har svaret, at undervisningen ligger på tidspunkter, hvor de har

gode muligheder for at deltage, enten fuldstændigt eller delvist.

Ligger undervisningen på tidspunkter,

så du har gode muligheder for at

deltage?

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3

Delvist

Nej

Figur 9: Deltagernes oplevelse af mulighed for deltagelse i danskuddannelse i forhold

til tidspunktet for undervisningen

–

fordelt på danskuddannelse

3.9. Information om klage over prøvekarakter og forhold på sprogcen-

tret

Lederen af sprogcentret skal sørge for, at kursister og selvstuderende f.eks. gennem

opslag i god tid orienteres om reglerne for prøver, herunder mulighederne for at

klage over prøver, bedømmelse af prøver og forhold i forbindelse med prøveforløbet.

En stor andel af kursisterne oplever, at de ikke har fået information om muligheden

for at klage over en prøvekarakter. 36 pct. på Danskuddannelse 1, 35 pct. på Dansk-

uddannelse 2 og 39 pct. på Danskuddannelse 3 har svaret, at de ikke har fået infor-

mation om muligheden for at klage over en prøvekarakter. Henholdsvis 61 pct. på

Danskuddannelse 1, 62 pct. på Danskuddannelse 2 og 49 pct. af kursisterne på

Danskuddannelse 3 svarer, at de har fået klagevejledning i forhold til prøvekarakte-

rer. De resterende respondenter for hver danskuddannelse angiver at have fået del-

vis information om, at en klage skal være skriftlig.

Side

12/40

Har du fået information om, at du kan

klage over en prøvekarakter?

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3

Delvist

Nej

Figur 10: Deltagernes oplevelse af information om muligheden for at klage over en

prøvekarakter

–

fordelt på danskuddannelse

En stor andel af kursisterne oplever ligeledes ikke, at de har fået information om, at

de kan klage over forhold på sprogcentret i forbindelse med prøveafholdelsen (f.eks.

støj, dårligt indeklima, manglende information m.v.), idet henholdsvis 46 pct. på

’Da skudda else ,

p t. på Da skudda else og

p t. på Da skudda else

har svaret, at de ikke har fået information om muligheden for at klage over disse

forhold. Blandt kursisterne på Danskuddannelse 1 har 46 pct. svaret, at de har fået

information om muligheden for at klage over forhold på skolen, mens 7 pct. har sva-

ret, at de delvist har fået information herom. For Danskuddannelse 2 udgør de tilsva-

rende andele henholdsvis 43 pct. og 12 pct. og for Danskuddannelse 3 henholdsvis 22

pct. og 15 pct.

Har du fået information om, at du kan

klage over forhold på skolen (f.eks. støj,

dårligt indeklima, manglende

information m.v.)?

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3

Delvist

Nej

Figur 11: Deltagernes oplevelse af information om muligheden for at klage over for-

hold på skolen

–

fordelt på danskuddannelse

Side

13/40

3.10. Konklusion på brugerundersøgelse

Konklusionen på brugerundersøgelsen er, at langt de fleste kursister på de tre dansk-

uddannelser generelt oplever, at de har fået den nødvendige information om mulig-

heden for at gå til danskundervisning, herunder tilbuddets udstrækning, krav for at

kunne gå til danskprøve, tilmeldingsfrist, prøvetid, prøvested osv. Kursisterne på alle

tre danskuddannelser oplever også, at undervisningen ligger på et tidspunkt, så de

har gode muligheder for at deltage, idet 79 pct. i gennemsnit har svaret bekræftende

på spørgsmålet, mens yderligere 12 pct. i gennemsnit har svaret delvist.

Til gengæld har mange kursister på alle tre danskuddannelser en oplevelse af, at de

ikke har fået information om muligheden for at anvende hjælpemidler til prøven, hvis

de har et handicap. 24 pct. på Danskuddannelse 1 har svaret, at de ikke har fået in-

formationen, mens henholdsvis 45 pct. og 36 pct. på henholdsvis Danskuddannelse 2

og 3 har svaret, at de ikke har fået informationen. Det er således en forholdsvis stor

andel af kursisterne, der ikke kender til deres mulighed for at kompensere helt eller

delvis for deres handicap ved at have adgang til hjælpemidler. Som tidligere nævnt er

der dog en del kursister, der i tekstfeltet har skrevet, at de har svaret nej på spørgs-

målet om hjælpemidler, fordi de ikke har særlige behov, herunder handicap. Det er

uoplyst, hvor mange af de kursister, der har svaret nej, der tilhører denne gruppe.

Et andet område, hvor kursisterne oplever, at de ikke har fået information, er i for-

hold til muligheden for at klage. Henholdsvis 36 pct., 35 pct. og 38 pct. af kursisterne

på henholdsvis Danskuddannelse 1, 2 og 3 oplever, at de ikke har fået information

om, at de kan klage over en prøvekarakter. Det er over en tredjedel af de studerende

på alle tre danskuddannelser, der oplever, at de ikke har fået klagevejledning, hvilket

kan have stor betydning for deres retssikkerhed i forhold til muligheden for en evt.

ombedømmelse af deres prøveaflæggelse.

I forhold til information om klage over forhold på sprogcentret i forbindelse med

prøveafholdelse (f.eks. støj, dårligt indeklima, manglende information m.v.) viser

undersøgelsen, at omkring halvdelen eller derover på de tre danskuddannelser ople-

ver, at de ikke har fået information om denne klagemulighed.

4. Sprogcenterundersøgelsen

På undersøgelsestidspunktet i juni 2017 var der 63 sprogcentre, der udbød danskud-

dannelse i Danmark, herunder kommunale sprogcentre og private udbydere. 53 af

disse sprogcentre var prøveafholdende sprogcentre, mens de resterende 14 sprog-

centre alene tilbød selve undervisningen.

I alt gennemførte 57 sprogcentre spørgeskemaundersøgelsen, mens 19 respondenter

afgav nogle svar. Dermed gennemførte 91 pct. af det samlede antal sprogcentre, der

udbød danskuddannelse på undersøgelsestidspunktet, spørgeskemaet til ende,

hvormed inferensgrundlaget vurderes at være solidt. Da det grundet spørgeskemaets

konstruktion var muligt for samme respondent at åbne og besvare spørgeskemaet

mere end én gang, indgår respondenter, som kun afgav nogle besvarelser, ikke af

ovenstående svarprocent. I analysen nedenfor er alle respondenter dog medregnet,

af hensyn til at udelade færrest mulige besvarelser. Det skal således understreges, at

Side

14/40

det ikke kan udelukkes, at samme respondent har besvaret samme spørgsmål flere

gange. Dette giver potentielt en vis usikkerhed i resultaterne, men påvirkningen vur-

deres

–

grundet den generelt høje svarprocent

–

at være begrænset.

I nedenstående afrapportering af data fra sprogcenterundersøgelsen fremgår resul-

taterne både som andele og i absolutte tal. Fordelingen er beskrevet som andele i

teksten, mens figurerne viser de absolutte værdier. Som redegjort for i afsnit 2 oven-

for, kan der være potentielle fejlkilder i de estimater, der vedrører spørgsmål, hvor

svarkategorie ”eve tuelle e ærk i ger” har i dgået.

4.1. Information til kursisterne

Der er regler for, hvilke informationer lederne af sprogcentrene skal sørge for bliver

videreformidlet til kursister og prøvedeltagere. Der er dog ikke krav om, at sprogcen-

trene skal følge en særlig procedure til sikring af, at kursister og prøvedeltagere får

den krævede information. Der er heller ikke formkrav til, hvordan informationerne

skal gives, men opslag nævnes som et eksempel.

I 71 pct. af besvarelserne bekræfter sprogcentrene, at de har en særlig procedure til

sikring af, at alle kursister får den nødvendige information om danskuddannelse,

herunder blandt andet om prøver, hjælpemidler og danskuddannelsesretten. 28 pct.

har svaret, at de delvist har en særlig procedure, mens 1 pct. har svaret afkræftende

på spørgsmålet.

Har sprogcentret en særlig procedure

til sikring af, at alle kursisterne får de

nødvendige informationer ...?

Nej

Delvist

Antal

Figur 12: Sprogcentrenes svar på, om de har en særlig procedure til sikring af

formidling af relevant information til kursister og prøvedeltagere

Den fulde formulering af spørgsmålet er: Har sprogcentret en særlig procedure til sikring af, at alle kursister får den

nødvendige information om betingelserne for at kunne gå til prøve, udstrækningen af gratis danskundervisning

(uddannelsesretten), tilmeldingsfrist til prøve, tid og sted for prøveaflæggelse samt mulighed for at anvende hjælpe-

midler, hvis den pågældende kursist er handicappet, f.eks. i form af en checkliste?

Side

15/40

82 pct. af sprogcentrene har svaret, at de informerer både mundtligt og skriftligt om

at kunne gå til prøve, mens 16 pct. har svaret, at de informerer mundtligt. 1 pct. har

angivet at de informerer skriftligt.

Hvordan formidles informationer til

kursisten om betingelserne for at kunne

gå til prøve

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Både mundtlig og

skriftlig formidling

Mundtlig formidling

Skriftlig formidling

Figur 13: Sprogcentrenes metode for formidling af prøvebetingelser

86 pct. af sprogcentrene har oplyst, at de flere gange i løbet af danskuddannelsen

informerer kursisterne om kravene for at kunne gå til danskprøve. 7 pct. har oplyst,

at de informerer i forbindelse med tilmelding til og start på danskuddannelsen. 4 pct.

har oplyst, at de informerer kursisterne, når disse er midtvejs i danskuddannelsen.

Endelig har 4 pct.

svaret ”A det tidspu kt”, hvoraf

3 pct. har svaret dette, fordi de

enten løbende ved behov informerer kursisterne eller informerer kursisterne både

ved start og flere gange undervejs.

Hvornår informeres kursisterne om

kravene for at kunne gå til danskprøve?

I forbindelse med

tilmelding til og start på

danskuddannelse

Når de er midtvejs i

danskuddannelsen

Flere gange undervejs i

danskuddannelsen

Andet tidspunkt

Antal

Figur 14: Tidspunkt for sprogcentrenes formidling af krav for at kunne gå til

danskprøve

Side

16/40

I forhold til information til kursisterne om udstrækningen af gratis danskuddannelse

(uddannelsesretten) har 62 pct. af sprogcentrene svaret, at de formidler både mundt-

ligt og skriftligt, mens 30 pct. formidler denne information mundtligt. 1 pct. formidler

informationen skriftligt, og 7 pct. har svaret

”Ved ikke”.

Hvordan formidles informationer til

kursisten om udstrækningen af gratis

danskuddannelse (uddannelsesretten)?

Både mundtlig og

skriftlig formidling

Mundtlig formidling

Skriftlig formidling

Ved ikke

Figur 15: Metode til information om udstrækningen af gratis danskuddannelse.

4.2. Information om hjælpemidler til personer med handicap

Lederen af et prøveafholdende sprogcenter skal sørge for, at prøvedeltagerne er

gjort bekendt med reglerne om hjælpemidler, jf. prøvebekendtgørelsens bilag 3, og

at personer med handicap informeres om mulighederne for at anvende hjælpemid-

ler.

På spørgsmålet om, hvordan informationer til kursisten om mulighed for at anvende

hjælpemidler formidles, hvis den pågældende har et handicap, har 50 pct. af sprog-

centrene svaret, at dette formidles mundtligt, 40 pct. har svaret, at det formidles

både mundtligt og skriftligt, mens 6 pct. har svaret, at det formidles skriftligt. 4 pct.

har oplyst, at de ikke ved det.

Antal

Side

17/40

Hvordan formidles informationer til

kursisten om mulighed for at anvende

hjælpemidler, hvis den pågældende

kursist er handicappet?

Både mundtlig og

skriftlig formidling

Mundtlig formidling

Skriftlig formidling

Ved ikke

Figur 16: Metode til formidling af informationer til kursister med handicap kursister

om muligheden for at anvende hjælpemidler.

På spørgsmålet om tidspunktet for formidling om mulighed for at anvende hjælpe-

midler har 67 pct. af sprogcentrene svaret, at de informerer flere gange undervejs i

danskuddannelsen, 10 pct. har svaret, at de informerer i forbindelse med tilmelding

til og start på danskuddannelsen, 4 pct. har svaret, at de informerer, når kursisten er

midtvejs i danskuddannelsen, mens 19 pct. har svaret, at de informerer på et andet

tidspunkt.

Antal

Hvornår informeres kursisterne om

muligheden for at anvende

hjælpemidler, hvis den pågældende

kursist har et handicap?

I forbindelse med

tilmelding til og start på

danskuddannelse

Når de er midtvejs i

danskuddannelsen

Flere gange undervejs i

danskuddannelsen

Andet tidspunkt

Antal

Figur 17: Tidspunkt for formidling af informationer til kursister med handicap om

muligheden for at anvende hjælpemidler.

Side

18/40

I forhold til spørgsmålet om, hvor ofte sprogcentret oplever, at det viser sig, at en

kursist har behov for særlige hjælpemidler, der ikke har været oplyst om før indpla-

cering, har 59 pct. af sprogcentrene oplyst, at det sker sjældent, mens 27 pct. har

oplyst, at det sker i nogen grad. 11 pct. har oplyst, at det aldrig sker, og 3 procent har

angivet, at det sker ofte.

Hvor ofte oplever sprogcentret, at en

kursist har behov for særlige

hjælpemidler og lignende, der ikke er

oplyst før indplacering?

Det sker ofte

Antal

Det sker i nogen grad

Det sker sjældent

Det sker aldrig

Figur 18: Sprogcentrets oplevelse af, hvor ofte en kursist har behov for særlige hjæl-

pemidler, der ikke er oplyst før indplacering.

4.3. Retningslinjer for indplacering af kursister

Sprogcentret foretager ved optagelse af kursister til danskuddannelse en pædagogisk

vurdering af kursistens forudsætninger, aktuelle dansksproglige niveau og mål med

uddannelsen og indplacerer efter aftale med den henvisende myndighed den pågæl-

dende udlænding på den uddannelse og det modul, hvor den pågældende forventes

at kunne nå de opstillede mål og få det største udbytte af undervisningen.

54 pct. af sprogcentrene har svaret, at retningslinjerne for indplacering af kursisterne

er præcise nok, mens 46 pct. har svaret, at de som regel er præcise nok. Ingen har

svaret afkræftende på spørgsmålet.

Side

19/40

Er retningslinjerne for indplacering af

kursisterne præcise nok?

Som regel

Nej

Antal

Figur 19. Sprogcentrenes oplevelse af om retningslinjerne for indplacering er præcise

nok.

På spørgsmålet om, hvor ofte der opstår tvivl om indplacering af en kursist, har 11

pct. af sprogcentrene svaret, at det aldrig sker, mens 88 pct. har svaret, at det er sket

af og til, mens 1 pct. har svaret, at det sker ofte.

Hvor ofte opstår der tvivl om

indplacering af en kursist?

Antal

Ofte

Af og til

Aldrig

Figur 20: Sprogcentrenes oplevelse af, hvor ofte der opstår tvivl om indplacering af en

kursist.

4.4. Tilpasning af undervisning og behov for individuelle læringsplaner

Ifølge reglerne skal undervisningen tilpasses den enkelte kursists forudsætninger og

behov og tilrettelægges således, at undervisningen med hensyn til tid, sted og ind-

hold indgår i samspil med og understøtter kursistens beskæftigelse, uddannelse eller

øvrige tilbud i forhold til integration og beskæftigelse.

Side

20/40

I forbindelse med undervisningen skal sprogcentret endvidere udarbejde en individu-

el læringsplan for kursistens danskuddannelse, hvis udbyderen vurderer, at der er

behov for det.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der sker en tilpasning af undervisningen til den

enkelte kursists forudsætninger og behov, har 67 pct. svaret, at det sker i høj grad,

mens 33 pct. har svaret, at det sker i nogen grad. Ingen har oplyst, at det slet ikke

sker.

Sker der en tilpasning af

undervisningen til den enkelte kursists

forudsætninger og behov?

Antal

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Nej, slet ikke

Figur 21: Sprogcentrenes oplevelse af, hvorvidt undervisningen tilpasses den enkelte

kursists forudsætninger og behov.

På spørgsmålet om, hvor stor en del af kursisterne, der har behov for, at der udar-

bejdes individuelle læringsplaner, har 58 pct. af sprogcentrene svaret, at det gælder

for 0-10 pct. af kursisterne, 16 pct. har svaret, at det gælder for 11-20 pct., 8 pct. har

svaret, at det gælder for 21-30 pct. af kursisterne, mens 19 pct. har svaret, at det

gælder for mere end 30 pct. af kursisterne.

Side

21/40

For hvor stor en andel af kursisterne er

der behov for at udarbejde individuelle

læringsplaner?

Mellem 0-10 pct. af

kursisterne

11-20 pct. af kursisterne

21-30 pct. af kursisterne

Flere end 30 pct. af

kursisterne

Antal

Figur 22: Sprogcentrenes oplevelse af, hvor stor en andel af kursisterne, der har behov

for at få udarbejdet en individuel læringsplan.

På spørgsmålet om, hvorvidt der udarbejdes individuelle læringsplaner i alle de til-

fælde, hvor der er behov for det, har 45 pct. af sprogcentrene svaret ja, 44 pct. har

svaret bekræftende på, at det det sker i langt de fleste tilfælde, mens 11 pct. har

svaret, at det ikke sker.

Det fremgår af eventuelle bemærkninger, at et sprogcenter har oplyst, at deres un-

dervisningsmateriale er tilpasset deres målgruppe bestående af internationale for-

skere, og at der derfor ikke er behov for at udarbejde individuelle læringsplaner.

Et andet sprogcenter har oplyst, at de ikke nødvendigvis udarbejder individuelle læ-

ringsplaner, men at der kan aftales særlige tiltag med sagsbehandleren, når det er

nødvendigt.

Side

22/40

Udarbejdes der individuelle

læringsplaner i alle de tilfælde, hvor der

er behov for det?

Ja, i langt de fleste

tilfælde

nej

Antal

Figur 23: Sprogcentrenes oplevelse af, hvorvidt der udarbejdes individuelle læreplaner

i alle de tilfælde, hvor det er behov for det.

4.5. Samarbejde og indstillingsprocedure mellem sprogcenter og hen-

visende myndighed ved kursisters skift af danskuddannelse

Sprogcentret kan efter reglerne indstille til den henvisende myndighed, at en kursist

skifter fra én danskuddannelse til en anden, hvis den oprindelige indplacering efter

en pædagogisk vurdering ikke har været hensigtsmæssig, eller hvis kursistens dansk-

sproglige udvikling taler for en omplacering.

På spørgsmålet om, i hvilket omfang samarbejdet fungerer mellem sprogcenter og

henvisende myndighed, har 82 pct. af sprogcentrene oplyst, at det fungerer i høj

grad, mens 15 pct. har oplyst, at det fungerer i nogen grad, og 3 pct. har oplyst, at det

fungerer i mindre grad.

I hvilket omfang vurderer

prøveafholder, at samarbejdet med den

henvisende myndighed fungerer i

forbindelse med henvisningen?

Antal

I høj grad

I mindre grad

I nogen grad

Side

23/40

Figur 24: Det prøveafholdende sprogcenters oplevelse af samarbejdet med kommu-

nen i forbindelse med henvisningen.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt indstillingsproceduren fungerer mellem sprog-

center og henvisende myndighed, når en udlænding efter den første indplacering

skifter fra en danskuddannelse til en anden, har 95 pct. svaret, at det fungerer i no-

gen grad, som er den mest positive svarmulighed, mens 2 pct., angiver at det slet ikke

fungerer. 3 pct. ved det ikke.

Fungerer indstillingsproceduren

mellem sprogcenter og henvisende

myndighed, når en udlænding efter den

første indplacering skifter fra én

danskuddannelse til en anden?

Ja, i nogen grad

Sjældent

Nej, slet ikke

Ved ikke

Antal

Figur 25: Sprogcentrenes oplevelse af, hvorvidt indstillingsproceduren mellem myn-

dighed og sprogcenter, når kursister skifter fra en danskuddannelse til en anden.

4.6. Udelukkelse af kursister

Det følger af reglerne, at sprogcentret kan udelukke en kursist fra at deltage i under-

visningen på sprogcentret, eventuelt for en periode, hvis den pågældende har været

til væsentlig gene for undervisningen eller for de ansatte eller andre kursister.

97 pct. af sprogcentrene har svaret, at det kun er 0-5 pct. af kursisterne, hvor der er

behov for at udelukke kursisterne fra undervisningen, fordi de pågældende er til gene

for undervisere og de øvrige kursister. 2 pct. har svaret, at det er nødvendigt at ude-

lukke 6-15 pct. af kursisterne, og 2 pct. har oplyst, at det er mere end 15 pct. af kursi-

sterne.

Side

24/40

For hvor stor en andel af kursisterne er

der behov for at udelukke kursister fra

undervisningen, fordi de pågældende er

til gene for undervisere og de øvrige

kursister?

Ca. 0-5 pct. af

kursisterne

Ca. 6-15 pct. af

kursisterne

Mere end 15 pct. af

kursisterne

Antal

Figur 26: Sprogcentrenes oplevelse af, hvor stor en del af kursisterne, der er behov for

at udelukke på grund af gene.

4.7. Tidspunkter for danskundervisning

Danskuddannelserne skal efter reglerne tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid,

sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering

eller uddannelse.

På spørgsmålet om, på hvilke tidspunkter sprogcentret tilbyder danskundervisning,

har 8 pct. af sprogcentrene svaret, at de kun har undervisning i dagtimerne, 58 pct.

har svaret, at de tilbyder undervisning i både dag- og aftentimer, mens 34 pct. har

angivet at de tilbyder undervisning både i dag-, aftentimer samt i weekenden.

På hvilke tidspunkter tilbyder

sprogcentret danskundervisning?

Kun i dagtimer

Både i dagtimerne og om

aftenen

I dag- og aftentimer

samt i weekenden

Antal

Figur 27: Sprogcentrets oplysninger om tidspunkter for danskundervisning.

Side

25/40

I forhold til spørgsmålet om, i hvor høj grad sprogcentret selv vurderer at dække kur-

sisternes behov for undervisning på særlige tidspunkter af døgnet, så hensynet til

kursisternes beskæftigelse og uddannelse tilgodeses, har 83 pct. af sprogcentrene

svaret, at det sker i høj grad, mens 17 pct. har svaret, at det sker i nogen grad. Ingen

har angivet, at kursisternes behov for undervisning på særlige tidspunkter slet ikke

tilgodeses.

I hvor høj grad vurderer sprogcentret at

kursisternes behov for undervisning på

særlige tidspunkter tilgodeses?

I høj grad

I nogen grad

slet ikke

Antal

Figur 28: Sprogcentrenes oplevelse af i hvor høj grad kursisternes behov for

undervisning på særlige tidspunkter tilgodeses.

4.8. Samarbejde og opfølgning på tilsyn

Kommunalbestyrelsen fører et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med

de sprogcentre, der er indgået en driftsaftale med, for at sikre, at danskuddannelser-

ne gennemføres efter reglerne i danskuddannelsesloven.

87 pct. af sprogcentrene har oplyst, at de i meget høj grad oplever, at samarbejdet

mellem udbyder og kommunen fungerer, 10 pct. har oplyst, at det fungerer i nogen

grad, mens 3 pct. har oplyst, at det fungerer i ringe grad.

Side

26/40

Hvordan fungerer samarbejdet mellem

udbyder og kommunen om

gennemførelse af tilsyn?

Det fungerer i meget høj

grad

Det fungerer i nogen

grad

Det fungerer i ringe grad

Antal

Figur 29: Sprogcentrenes oplevelse af, hvordan samarbejdet med kommune fungerer i

forbindelse med gennemførelse af tilsyn.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er et tilstrækkeligt samarbejde mellem udbyder og

kommunen om opfølgning på tilsyn, har 73 pct. af sprogcentrene oplyst, at det fun-

gerer i høj grad, 23 pct. at det fungerer i nogen grad og 4 pct. at det fungerer i ringe

grad, det vil sige, at to respondenter har svaret, at det fungerer i ringe grad.

Er der tilstrækkeligt samarbejde

mellem udbyder og kommunen om

opfølgning på tilsyn?

Antal

I høj grad

I nogen grad

I ringe grad

Figur 30: Sprogcentrenes oplevelse af, om der er et tilstrækkeligt samarbejde mellem

sprogcenter og kommune om opfølgning på tilsyn.

For så vidt angår spørgsmålet om de fastsatte prøveterminer, fremgår det blandt

andet af en af bemærkningerne til spørgsmålet, at der er ønske om, at indfødsrets-

prøven og medborgerskabsprøven kunne afholdes tidligere eller i forlængelse af Prø-

ve i Dansk 1, hvor der er lokaler og tilforordnede klar, mens et andet sprogcenter har

bemærket, at prøverne ikke bør falde sammen.

Side

27/40

På spørgsmålet om, i hvilket omfang prøveafholder finder, at de fastsatte prøveter-

miner er hensigtsmæssige set i forhold til øvrige aktiviteter hos prøveafholderen, har

67 pct. af sprogcentrene svaret

”I

høj grad”,

e s p t. har svaret ”I oge grad”.

pct. har svaret, at de ikke ved, om datoerne for prøveterminerne er hensigtsmæssige.

Som en bemærkning har et af sprogcentrene angivet, at man tilpasser sine øvrige

aktiviteter til ministeriets prøveterminer.

I hvilket omfang finder prøveafholder, at de af

ministeriet fastsatte prøveterminer er

hensigtsmæssige set i forhold til øvrige

aktiviteter hos prøveafholderen?

I høj grad

I nogen grad

Slet ikke

Ved ikke

Antal

Figur 31: De prøveafholdende sprogcentres oplevelse af, hvorvidt de af ministeriet

fastsatte prøveterminer er hensigtsmæssige i forhold til øvrrige aktivtiteter hos

prøveafholderen.

4.9. Retningslinjer i forhold til udformning af prøvegrundlaget delprø-

ve 1 (mundtlig prøve)

Det fremgår af reglerne, at delprøve 1 på de tre danskuddannelser udformes decen-

tralt på baggrund af ministeriets retningslinjer herfor.

82 pct. af de deltagende sprogcentre har svaret, at de oplever, at Udlændinge- og

Integrationsministeriets retningslinjer i forhold til den decentrale udformning af prø-

vegrundlaget til delprøve 1 (mundtlig prøve) i høj grad fungerer, 18 pct. oplyser, at de

oplever det i nogen grad. Ingen oplever, at retningslinjerne slet ikke fungerer.

Af bemærkningerne til spørgsmålet fremgår det blandt andet, at der indimellem op-

leves emner på Prøve i Dansk 1 som er svære for kursisterne at forholde sig til, hvis

det ikke har været et emne undervejs i undervisningen. Der bliver nævnt et eksempel

med kæledyr og fritidsjobs, hvor kæledyr ikke havde været en del af undervisningen

og heller ikke fritidsjobs, som voksne mennesker i mindre grad er målgruppen for.

Side

28/40

Fungerer Udlændinge- og

Integrationsministeriets retningslinjer

i forhold til den decentrale

udformning af prøvegrundlaget til

delprøve 1 (mundtlig prøve)?

Antal

I høj grad

I nogen grad

Slet ikke

Figur 32: Sprogcentrets oplevelse af, hvordan Udlændinge- og Integrationsministeri-

ets retningslinjer for den decentrale udformning af prøvegrundlaget til delprøve 1

fungerer.

4.10. Vejledning

prøvedagen

legiti atio og SIRI’s

telefoniske vejledning på

Det fremgår af reglerne, at når en prøvedeltager tilmelder sig prøven, så udleverer

det prøveafholdende sprogcenter et papir om krav til legitimation. Det fremgår præ-

cist af reglerne, hvilken form for legitimation, der er gyldig til forevisning ved prøveaf-

læggelsen. På spørgsmålet om, hvor ofte det prøveafholdende sprogcenter oplever,

at prøvedeltagerne på trods af vejledning herom ikke medbringer legitimation, har 2

pct. af de deltagende prøveafholdende sprogcentre oplyst, at det sker ret ofte, 29

pct. har oplyst, at det sker en gang imellem, 65 pct. har oplyst, at det sker en sjælden

gang, og 4 pct. har oplyst, at det aldrig sker.

I forhold til spørgsmålet om, i hvilket omfang vejledningen/pjecen om legitimation

ved indfødsretsprøven og danskprøverne fungerer som en hjælp for prøveafholden-

de sprogcentre på selve prøvedagen, har 62 pct. af de prøveafholdende sprogcentre

oplyst, at de oplever, at den i høj grad fungerer, 21 pct. har oplyst, at de oplever, at

det i nogen grad fungerer, 9 pct. har oplyst, at det i mindre grad fungerer, mens an-

dre 9 pct. har oplyst, at de ikke ved, om det fungerer.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til spørgsmålet, at vejledningen/pjecen er ud-

formet i et svært forståeligt kancellisprog med et højt lix tal, og at den er umulig for

prøvedeltagere på Danskuddannelse 1 og 2 at forstå, og at der på den baggrund er

behov for en udgave, der er lettere at læse og forstå. Det fremgår endvidere, at den

korte version på informationspapiret er bedre, men at der er et behov for en ny ud-

gave, der er lettere at læse og forstå.

Side

29/40

På spørgsmålet om, i hvilket omfang den vejledning og rådgivning, som SIRI giver

telefonisk til prøveafholdere på selve prøvedagen, fungerer, har 65 pct. af de prøve-

afholdende sprogcentre oplyst, at det i høj grad fungerer, 8 pct. oplever, at det i no-

gen grad fungerer, mens 27 pct. har oplyst, at det ikke har været aktuelt. Ingen af

sprogcentrene har oplyst, at det fungerer i mindre grad.

Hvor ofte oplever prøveafholder, at

prøvedeltagerne, på trods af vejledning

herom, ikke medbringer legitimation?

Aldrig

Én gang imellem

En sjælden gang

Ret ofte

Antal

Figur 33: Det prøveafholdende sprogcenters oplevelse af, hvor ofte prøvedeltagere

ikke medbringer legitimation på trods af vejledning.

I hvilket omfang fungerer vejledningen/pjecen

om legitimation ved indfødsretsprøven og

danskprøverne som en hjælp for

prøveafholdere på selve prøvedagen?

I høj grad

I mindre grad

I nogen grad

Ved ikke

Antal

Figur 34: Det prøveafholdende sprogcenters oplevelse af i hvilket omfang vejlednin-

gen om legitimation ved indfødsretsprøven og danskprøverne som en hjælp for dem

på selve prøvedagen.

Side

30/40

I hvilket omfang fungerer den vejledning og

rådgivning, som Styrelsen for International

Rekruttering og Integration giver til

prøveafholdere på prøvedagen i forbindelse

med telefoniske henvendelser?

Det har ikke været

aktuelt

I høj grad

I nogen grad

Antal

Figur 35: Det prøveafholdende sprogcenters oplevelse af, i hvilket omfang den vejled-

ning, som SIRI giver telefonisk på prøvedagen, fungerer.

4.11. Samarbejde med SIRI ved tilsynsbesøg i forbindelse med prøve-

afholdelse

SIRI fører tilsyn med de afsluttende prøver på de ordinære danskuddannelser og kan

kræve alle nødvendige oplysninger fra kommunalbestyrelsen og det prøveafholdende

sprogcenter. SIRI fører tilsyn med prøvernes indhold, kvalitet og praktiske gennemfø-

relse, herunder resultatet af prøverne gennem de prøveafholdende udbyderes indbe-

retninger. Ved hver prøvetermin aflægger SIRI uanmeldte tilsynsbesøg hos en række

prøveafholdende udbydere over hele landet, hvor SIRI overværer prøveafholdelsen.

Endelig

fører SIRI tilsy ge e SIRI’s

behandling af klager over forhold i forbindelse

med prøveforløbet.

77,5 pct. af de deltagende prøveafholdende sprogcentre har oplyst, at de vurderer,

at samarbejdet med SIRI ved ministeriets uanmeldte tilsynsbesøg i forbindelse med

prøveafholdelse i høj grad fungerer, 20 pct. har oplyst, at det i nogen grad fungerer,

mens 2,5 pct. har oplyst, at det i ringe grad fungerer.

Af bemærkningerne fremgår, at en del prøveafholdende sprogcentre oplever, at de i

en del år ikke har haft uanmeldte tilsynsbesøg.

Side

31/40

Hvordan vurderes samarbejdet med Styrelsen

for International Rekruttering og Integration

ved ministeriets uanmeldte tilsynsbesøg i

forbindelse med prøveafholdelse?

Det fungerer i høj grad

Det fungerer i nogen

grad

Det fungerer i ringe grad

Antal

Figur 36: Det prøveafholdende sprogcenters oplevelse af, hvordan samarbejdet med

SIRI fungerer ved ministeriets uanmeldte tilsynsbesøg i forbindelse med prøveafhol-

delse.

4.12. Reglerne om prøveafholdelse og de tilsynsførendes opgaver

Lederen af det prøveafholdende sprogcenter skal efter reglerne udpege tilsynsføren-

de til de skriftlige prøver. Lederen skal sørge for, at prøvedeltagere og tilsynsførende

er gjort bekendt med reglerne om hjælpemidler og tilladelser, der er givet til handi-

cappede. Prøvedeltagerne skal sidde i en afstand, så de ikke kan røre ved hinanden.

De tilsynsførende uddeler opgavesæt og skal attestere, at opgaven er afleveret, at

antallet af ark svarer til det anførte, at arkene er udfyldt med oplysninger om kursi-

sten, og at prøvedeltageren har afleveret en besvarelse.

Der spørges til, hvorvidt det prøveafholdende sprogcenter vurderer, at reglerne om

skriftlige prøver, herunder placering af prøvedeltagere og tilsynsførendes opgaver

under prøven, er hensigtsmæssige og tilstrækkelige i forhold til prøvens sikkerhed og

konkrete afholdelse. 92 pct. af de prøveafholdende sprogcentre har svaret, at de

oplever, at reglerne i høj grad fungerer, mens 8 pct. har oplyst, at det i nogen grad

fungerer. Ingen har svaret, at det fungerer i ringe grad.

Side

32/40

I hvilket omfang vurderer prøveafholder, at

reglerne i prøvebekendtgørelsen om skriftlige

prøver, er hensigtsmæssige og tilstrækkelige

set i forhold til prøvens sikkerhed og konkrete

afholdelse?

Det fungerer i høj grad

Det fungerer i nogen

grad

Det fungerer i ringe grad

Antal

Figur 37: Det prøveafholdende sprogcenters oplevelse af om reglerne om skriftlige

prøve er hensigtsmæssige og tilstrækkelige set i forhold til prøvens sikkerhed og kon-

krete afholdelse.

På spørgsmålet om, hvordan det sikres, at de tilsynsførende kan håndtere de mange

krav i forbindelse med prøveafholdelse, har 22 pct. af de deltagende prøveafholden-

de sprogcentre oplyst, at det sker gennem løbende uddannelse, 55 pct. at der udle-

veres informationsmateriale, og 24 pct. at det sker på anden måde.

Af bemærkningerne til spørgsmålet fremgår det bl.a., at der udleveres informations-

materiale, holdes orienteringsmøder, at der briefes umiddelbart inden prøveafhol-

delsen, og at det sikres, at der altid er en af de tilsynsførende, der har flere års erfa-

ring.

Hvordan sikres det, at de tilsynsførende

kan håndtere de mange krav i

forbindelse med prøveafholdelse?

Andet

Antal

Der udleveres

informationsmateriale

Gennem løbende

uddannelse

Side

33/40

Figur 38: Det prøveafholdende sprogcenters oplysninger om, hvordan det sikres, at de

tilsynsførende kan håndtere de mange krav i forbindelse med prøveafholdelse.

4.13. Klagevejledning

Det fremgår af reglerne, at lederen skal sørge for, at kursister og selvstuderende,

f.eks. gennem opslag i god tid orienteres om reglerne om prøver, herunder mulighe-

den for at klage over prøver og bedømmelse af prøver.

I forhold til spørgsmålet om, hvordan sprogcentrene vejleder om muligheden for at

klage over en prøvekarakter, har 46 pct. af sprogcentrene svaret, at de giver mundtlig

vejledning til prøvedeltagere om muligheden for at klage, 8 pct. giver skriftlig vejled-

ning, mens 40 pct. oplyser, at de giver både mundtlig og skriftlig vejledning. 6 pct.

angiver, at der ikke gives vejledning.

Hvilken form for vejledning giver

sprogcentret kursister og

prøvedeltagere om muligheden for at

klage over en prøvekarakter?

Mundtlig vejledning

Skriftlig vejledning

Der gives både mundtlig og

skriftlig vejledning

Der gives ikke vejledning

Antal

Figur 39: Sprogcentrets oplysning om, hvordan de vejleder prøvedeltagere om mulig-

heden for at klage over en prøvekarakter.

På spørgsmålet om, hvornår det prøveafholdende sprogcenter vejleder prøvedelta-

gerne om muligheden for at klage over en prøvekarakter eller forhold omkring prø-

veafholdelsen, har 31 pct. oplyst, at de vejleder ved tilmelding til prøve, 8 pct. har

oplyst, at de vejleder umiddelbart inden prøvens aflæggelse, 6 pct. har oplyst, at de

vejleder umiddelbart efter prøvens aflæggelse, mens 39 pct. har oplyst, at de vejle-

der i forbindelse med formidling til prøvedeltageren om prøvens resultat.

pro e t har e yttet tekstfeltet ”a det”. Det fre går l.a. af e ærk i ger e

til

spørgsmålet, at ikke alle prøvedeltagere får klagevejledning i forhold til prøvekarak-

ter eller forhold omkring prøveafholdelsen. Det fremgår endvidere, at prøvedeltage-

re, der er utilfredse med resultatet, oplyses om klagemuligheder, mens det fremgår

af en anden kommentar, at der vejledes inden prøven og umiddelbart efter, hvis no-

gen er utilfredse med noget. Af en af kommentarerne fremgår det, at eksterne prø-

vedeltagere får vejledning ved et informationsmøde, og at sprogcentrets egne hold

får klagevejledning af lærerne.

Side

34/40

Hvornår oplyser prøveafholder

prøvedeltagere om muligheden for at

klage over en prøvekarakter eller

forhold omkring prøveafholdelsen?

Ved tilmelding til prøven

Umiddelbart inden prøvens

aflæggelse

Umiddelbart efter prøvens

aflæggelse

I forbindelse med formidling til

prøvedeltageren om prøvens resultat

Andet

Antal

Figur 40: Sprogcentrets oplysninger om, hvornår de giver prøvedeltagere oplysninger

om muligheden for at klage over en prøvekarakter eller forhold omkring

prøveafholdelsen.

4.14. Dokumentation

Supplerende spørgsmål til sprogcentrene om dokumentation for deltagelse i dansk-

uddannelse og beståede danskprøver.

De fire supplerende spørgsmål lød:

1. Hvor ofte oplever sprogcentret, at kursister anmoder om dokumentation for

deltagelse i danskuddannelse/udstedelse af modultestbevis?

2. Udarbejder sprogcentret automatisk modultestbeviser til kursisterne, er det kun

efter anmodning, eller laver sprogcentret ikke udskrifter af modultestbeviser til

kursisterne?

3. Hvordan fungerer reglerne vedr. opbevaring af prøveprotokoller i 30 år?

4. Hvor ofte oplever sprogcentret at få anmodninger fra tidligere prøvedeltagere

om udstedelse af attesteret kopi af prøvebevis eller prøveprotokol, fordi det ori-

ginale prøvebevis er bortkommet?

4.15. Hvordan fordeler svarene sig på svarmulighederne?

På spørgsmålet om, hvor ofte sprogcentret oplever, at kursister anmoder om doku-

mentation for deltagelse i danskuddannelse/udstedelse af modultestbevis, fordeler

svarene sig på følgende vis blandt de 32 sprogcentre, der har besvaret spørgsmålene:



4 sprogcentre (11 %) har svaret, at de ofte oplever det

22 sprogcentre

9 % har svaret, at de oplever det ’af og til’

11 (30

% sprog e tre har svaret, at de ’sjælde t’ sjælde t oplever det

Ingen sprogcentre har svaret, at de aldrig oplever det

Side

35/40

Nogle af sprogcentrene bemærker under eventuelle bemærkninger, at det oftest er

kommunen eller tidligere kursister, der kontakter sprogcentret i forbindelse med

sprogcenterskift, flytning eller arbejde for at anmode om dokumentation.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt sprogcenteret automatisk udarbejder modul-

testbeviser til kursisterne, fordeler svarene sig på følgende måde blandt de sprogcen-

tre, der har besvaret spørgsmålene:



13 sprogcentre (41 %) har svaret, at de automatisk udarbejder modultestbeviser

til kursisterne

22 sprogcentre (59 %) svarer, at de gør det efter anmodning

Ingen sprogcentre har svaret, at de ikke laver udskrifter af modultestbeviser til

kursisterne

På spørgsmålet om, hvordan sprogcentrene oplever, at reglerne vedr. opbevaring af

prøveprotokoller i 30 år fungerer, fordeler svarene sig på følgende måde blandt de

sprogcentre, der har besvaret spørgsmålene:



28 sprogcentre (76 %) har oplyst, at de oplever, at det i høj grad fungerer

4 sprogcentre (11 %) har oplyst, at de oplever, at det i nogen grad fungerer

2 sprogcentre (5 %) har oplyst, at de oplever, at det slet ikke fungerer

3 sprogcentre (8 %) har oplyst, at de har angivet andre svar eller ikke besvaret

spørgsmålet

Flere sprogcentre har under eventuelle bemærkninger til spørgsmålet blandt andet

anført, at det kan opleves som en udfordring, at protokollerne skal opbevares lokalt i

30 år under de nuværende omstændigheder med hyppige kommunale udbud og

deraf følgende opstart og nedlukning af sprocentre, samt at der ikke er efterspørgsel

efter oplysningerne, at protokollerne fylder meget og samler støv, og at de kan er-

stattes af digitalisering eller et krav om opbevaring i kortere tid, f.eks. fem-ti år.

Med den nye bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne ud-

lændinge m.fl., der trådte i kraft den 2. marts 2018, er det ikke længere et krav, at

sprogcentrene opbevarer prøveprotokollerne i fysisk form, men at opbevaringen kan

være elektronisk.

På spørgsmålet om, hvor ofte sprogcentrene oplever at få anmodninger fra tidligere

prøvedeltagere om udstedelse af attesteret kopi af prøvebevis eller prøveprotokol,

fordi det originale prøvebevis er bortkommet, fordeler svarene sig således:



6 sprogcentre (16 %) har oplyst, at de oplever det ofte

15 sprogcentre (41 %) har oplyst, at de oplever det af og til

13 sprogcentre (35 %) har oplyst, at de oplever det sjældent

2 sprogcentre (5 %) har oplyst, at de aldrig oplever det

1 sprogcenter (3 %) har angivet et femte svar

Et sprogcenter har under eventuelle bemærkninger til spørgsmålet blandt andet an-

ført, at også kursister, der har gennemført deres danskuddannelse for 15-20 år siden,

Side

36/40

henvender sig og anmoder om dokumentation, hvilket hænger sammen med mulig-

heden for at have dobbelt statsborgerskab og behovet for at kunne dokumentere sit

dansksproglige niveau. Sprogcentret har tilføjet, at tidligere kursister ikke altid er klar

over, om de faktisk tog en afsluttende prøve, eller om de blot bestod en intern test i

sin tid, hvilket giver sprogcentret en del ekstra administration. Det blev i den forbin-

delse bemærket, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis kursisterne selv kunne tilgå

deres prøveprotokoller på www.borger.dk.

4.16. Konklusion på sprogcenterundersøgelsen

Konklusionen på sprogcenterundersøgelsen er, at sprogcentrene i forhold til informa-

tion oplever, at information til kursister og prøvedeltagere om betingelserne for at gå

til afsluttende danskprøve og udstrækningen af adgangen til gratis danskuddannelse

prioriteres højt og er sat i system, og i høj grad foregår både mundtligt og skriftligt.

50 pct. af de sprogcentre, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, har i forhold

til information om hjælpemidler til handicappede oplyst, at de informerer mundtligt

om hjælpemidler til en handicappet kursist, mens 40 pct. har oplyst, at de informerer

både mundtligt og skriftligt, 6 pct. har oplyst, at formidlingen herom er skriftlig, mens

4 pct. ikke har svaret på spørgsmålet. Under eventuelle bemærkninger har flere af de

deltagende sprogcentre oplyst, at de informerer, så snart de bliver bekendt med, at

der er et handicap, herunder f.eks. i forbindelse med screening for ordblindhed, og

flere sprogcentre har oplyst, at de endnu ikke har haft kursister med handicap.

De sprogcentre, der har besvaret spørgeskemaet, oplever overordnet, at retningslin-

jerne for indplacering af kursisterne er præcise nok.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der sker en tilpasning af undervisningen til den

enkelte kursists forudsætninger og behov, har 67 pct. af de deltagende sprogcentre

svaret, at det sker i høj grad, mens 33 pct. har svaret, at det sker i nogen grad.

I forhold til spørgsmålet om behovet for individuelle læringsplaner har 58 pct. af de

deltagende sprogcentre svaret, at 0-10 pct. af kursisterne har behov for en individuel

læringsplan, 16 pct. har svaret, at det gælder for 11-20 pct. 8 pct. har svaret, at det

gælder for 21-30 pct. af kursisterne, mens 19 pct. har svaret, at det gælder for mere

end 30 pct. af kursisterne. Der er således en stor spredning i opfattelsen af behovet

for individuelle læringsplaner, men det kan skyldes, at der også kan være en stor

spredning i kursistgrundlaget imellem sprogcentrene.

På spørgsmålet om, hvorvidt der udarbejdes individuelle læringsplaner i alle de til-

fælde, hvor der er behov for det, har 11 pct. af de deltagende sprogcentre svaret, at

det ikke sker, e s he holdsvis

p t. og

p t. har svaret, ”Ja” eller ”Ja, det

sker i

langt de fleste tilfælde”. Generelt er der således i væsentlig grad en oplevelse af, at

der udarbejdes individuelle læringsplaner efter behov.

I forhold til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen har 8 pct. af de deltagende

sprogcentre svaret, at de kun har undervisning i dagtimerne, 58 pct. af de tilbyder

undervisning i både dag- og aftentimer, mens 34 pct. har angivet, at de tilbyder un-

dervisning i både dag- aftentimer og i weekenden. 83 pct. af de deltagende sprogcen-

Side

37/40

tre vurderer, at de i høj grad dækker kursisternes behov for undervisning på særlige

tidspunkter, mens 17 pct. har svaret, at det sker i nogen grad. Sprogcentrene oplever

således selv, at de i vidt omfang opfylder behovet/reglerne om en fleksibel tilrette-

læggelse af undervisningen.

I forhold til samarbejdet om tilsyn mellem kommune og sprogcenter er der generelt

en oplevelse af, at det i høj grad fungerer, idet 87 pct. af de deltagende sprogcentre

har oplyst, at de oplever, at samarbejdet i meget høj grad fungerer, mens 10 pct. har

oplyst, at det fungerer i nogen grad, og 3 pct. har oplyst, at det kun fungerer i ringe

grad. Omkring samarbejdet i forhold til selve opfølgningen på tilsynet, har 73 pct. af

sprogcentrene oplyst, at det fungerer i høj grad, mens 23 pct. har oplyst, at det fun-

gerer i nogen grad, og 4 pct. har oplyst, at det kun fungerer i ringe grad.

Der er generelt hos de prøveafholdende sprogcentre en oplevelse af, at samarbejdet

med SIRI ved ministeriets uanmeldte tilsynsbesøg i forbindelse med prøveafholdelse i

høj grad fungerer, idet 77,5 pct. af de deltagende prøveafholdende sprogcentre har

oplyst, at de vurderer, at samarbejdet med SIRI ved ministeriets uanmeldte tilsynsbe-

søg i forbindelse med prøveafholdelse i høj grad fungerer, mens 20 pct. har oplyst, at

det i nogen grad fungerer, og 2,5 pct. har oplyst, at det i ringe grad fungerer.

For så vidt angår

SIRI’s telefo iske vejled i g på selve prøvedage

er der en oplevel-

se af en høj grad af tilfredshed; 65 pct. af de prøveafholdende sprogcentre, der har

svaret, har angivet, at det i høj grad fungerer, 8 pct. oplever, at det i nogen grad fun-

gerer, mens 27 pct. har oplyst, at det ikke har været aktuelt.

De fleste sprogcentre

–

67 pct. af de deltagende prøveafholdende sprogcentre

–

finder, at de af ministeriet fastsatte prøveterminer er hensigtsmæssige, mens 30 pct.

finder, at de i nogen grad er hensigtsmæssige set i forhold til øvrige aktiviteter hos

prøveafholderen. De resterende har svaret, at de ikke ved det.

92 pct. af de prøveafholdende sprogcentre har angivet, at reglerne i prøvebekendt-

gørelsen om prøveafholdelse af skriftlige prøver i høj grad fungerer, herunder place-

ring af prøvedeltagere og tilsynsførendes opgaver under prøven i forhold til prøvens

sikkerhed og konkrete afholdelse, mens 8 pct. har oplyst, at det i nogen grad funge-

rer.

Det er meget forskelligt, hvordan de tilsynsførende ved de skriftlige prøver bliver

klædt på til opgaven; 22 pct. af de prøveafholdende sprogcentre har oplyst, at det

sker gennem løbende uddannelse, 55 pct. at der udleveres informationsmateriale,

mens 24 pct. har oplyst, at det sker på anden måde.

82 pct. af de deltagende prøveafholdende sprogcentre har svaret, at de oplever, at

de af ministeriet fastsatte retningslinjer for den decentrale udformning af prøve-

grundlaget til delprøve 1 (mundtlig prøve) i høj grad fungerer, men 18 pct. har svaret,

at de fungerer i nogen grad.

I forhold til kravet om, at kursisterne skal medbringe legitimation til prøver, oplever

de fleste af de deltagende prøveafholdende sprogcentre kun sjældent, at kursister på

Side

38/40

trods af forudgående vejledning herom, ikke medbringer legitimation, men knap en

tredjedel oplever det en gang imellem.

62 pct. af de deltagende prøveafholdende sprogcentre oplever, at vejlednin-

gen/pjecen om legitimation ved indfødsretsprøven og danskprøverne fungerer som

en hjælp for prøveafholdere på selve prøvedagen, mens 21 pct. oplever, at det fun-

gerer i nogen grad, 9 pct. oplever, at det fungerer i mindre grad, og 9 pct. har svaret,

at de ikke ved det.

Under eventuelle bemærkninger har sprogcentre anført bemærkninger som f.eks., at

de savner information om informationernes/vejledningens gyldighed, at der er an-

vendt et svært forståeligt kancellisprog i vejledningen med et højt lix-tal, at vejled-

ningen er umulig for prøvedeltagere på Danskuddannelse 1 og 2 at forstå. Det er

endvidere anført, at informationspapiret er bedre, men at der absolut er behov for

en mere let læselig/let forståelig version.

I forhold til sprogcentrenes klagevejledning vedrørende prøvekarakterer er det for-

skelligt, hvordan man vejleder; 46 pct. af sprogcentrene har svaret, at de giver

mundtlig vejledning, 8 pct. giver skriftlig vejledning, men 40 pct. giver både mundtlig

og skriftlig vejledning.

Det fremgår ligeledes af undersøgelsen, at der er forskelle på, hvornår sprogcentrene

vejleder om klagemuligheder i forhold til prøvekarakterer eller forhold i forbindelse

med prøveaflæggelsen; 31 pct. har oplyst, at de vejleder ved tilmelding til prøve, 8

pct. har oplyst, at de vejleder umiddelbart inden prøvens aflæggelse, 6 pct. har op-

lyst, at de vejleder umiddelbart efter prøvens aflæggelse, mens 39 pct. har oplyst, at

de vejleder i forbindelse med formidling til prøvedeltageren om prøvens resultat.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne, at ikke alle prøvedeltagere får klagevejledning i

forhold til prøvekarakter eller forhold i forbindelse med prøveafholdelsen, at prøve-

deltagere, der er utilfredse med resultatet, oplyses om klagemuligheder, mens det

fremgår af en anden kommentar, at der vejledes inden prøven og umiddelbart efter,

hvis nogen er utilfredse med noget. Af en af kommentarerne fremgår det, at selvstu-

derende prøvedeltagere får vejledning ved et informationsmøde, og at sprogcentrets

egne hold får klagevejledning af lærerne.

Der blev per e-mail efter spørgeskemaundersøgelsen stillet fire supplerende spørgs-

mål til sprogcentrene om dokumentation for deltagelse i danskuddannelse og bestå-

ede danskprøver.

Besvarelserne af disse spørgsmål viser, at kursisterne har et vist behov for at kontak-

te sprogcentret for at få dokumentation for deltagelse i danskuddannelse/udstedelse

af modultestbevis; 59 pct. af de sprogcentre, der har svaret oplyser, at de oplever det

af og til, mens 11 pct. ofte oplever det, og 30 pct. har svaret, at de sjældent oplever

det.

41 pct. af de sprogcentre, der har besvaret spørgsmålet, udarbejder automatisk mo-

dultestbeviser til kursisterne, mens 59 pct. svarer, at de gør det efter anmodning.

Side

39/40

76 pct. af sprogcentrene har oplyst, at de oplever, at reglerne om, at prøveprotokol-

ler skal opbevares i 30 år, i høj grad fungerer, 11 pct., at de i nogen grad fungerer, 5

pct. har oplyst, at de oplever, at det slet ikke fungerer, mens de resterende sprogcen-

tre ikke har svaret, eller har angivet andre svar.

Tidligere prøvedeltagere har jævnligt behov for at få udstedt en attesteret kopi af

deres prøvebevis eller prøveprotokol, fordi deres originale prøvebevis er bortkom-

met; 16 pct. af sprogcentrene har oplyst, at de oplever det ofte, 41 pct. oplever det af

og til, 35 pct. har oplyst, at de sjældent oplever det, mens 5 pct. aldrig oplever det.

4. Sammenfatning

–

den administrative tilrettelæggelse

Begge undersøgelser viser, at informationen fra sprogcenteret til kursister og prøve-

deltagere overordnet er meget velfungerende. Der er dog mange kursister på alle tre

danskuddannelser, der har en oplevelse af, at de ikke har fået information om mulig-

heden for at anvende hjælpemidler som handicappede.

Der er en meget forskellig praksis for formen af formidlingen af information om hjæl-

pemidler til handicappede; idet 50 pct. af de deltagende sprogcentre har oplyst, at de

informerer mundtligt om hjælpemidler til en handicappet kursist, mens 40 pct. har

oplyst, at de informerer både mundtligt og skriftligt, 6 pct. har oplyst, at formidlingen

herom er skriftlig, mens 4 pct. ikke har svaret på spørgsmålet.

Under eventuelle bemærkninger har flere af de deltagende sprogcentre oplyst, at de

informerer, så snart de bliver bekendte med, at der er et handicap, herunder f.eks. i

forbindelse med screening for ordblindhed, og flere sprogcentre har oplyst, at de

endnu ikke har haft kursister med handicap.

Et andet punkt, hvor kursisterne oplever, at de ikke har fået information er i forhold

til klagemuligheder, hvor mere en tredjedel af prøvedeltagerne på alle tre danskud-

dannelser oplever, at de ikke har modtaget klagevejledning i forhold til muligheden

for at klage over en prøvekarakter. Færre kursister

–

omkring halvdelen

–

oplever, at

de har fået klagevejledning omkring muligheden for at klage over forhold på sprog-

centret i forbindelse med prøveafholdelse (f.eks. støj, dårligt indeklima, manglende

information m.v.).

Prøvedeltagernes oplevelse af manglende klagevejledning afspejles bl.a. i bemærk-

ningerne fra sprogcentrene til spørgsmålet om klagevejledning om prøvekarakterer.

Det fremgår her, at ikke alle prøvedeltagere får klagevejledning i forhold til prøveka-

rakter eller forhold omkring prøveafholdelsen, at prøvedeltagere, der er utilfredse

med resultatet, oplyses om klagemuligheder, mens det fremgår af en anden kom-

mentar, at der vejledes inden prøven og umiddelbart efter, hvis nogen er utilfredse

med noget.

Side

40/40