UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 181: Orientering om afrapportering af den administrative tilrettelæggelse af undervisning og prøveaflæggelse på danskuddannelserne til Folketingets Indfødsretsudvalg, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 181
Offentligt

AFRAPPORTERING til IFU

Afrapportering til Folketingets Indfødsretsudvalg

15. juni 2018

Integrationskontor

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

CVR-nr.

Sagsbehandler

Charlotte Hamburger

Tel.

Mail

61 98 33 17

[email protected]

2017 - 5614

418316

Den administrative tilrettelæggelse af undervisning og prøver i

henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl.

Sags nr.

Akt-id

Juni 2018

Side

1/8

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 181: Orientering om afrapportering af den administrative tilrettelæggelse af undervisning og prøveaflæggelse på danskuddannelserne til Folketingets Indfødsretsudvalg, fra udlændinge- og integrationsministeren

1. Indledning og baggrund

Den 5. oktober 2015 indgik regeringspartiet Venstre, Socialdemokraterne, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om indfødsret.

Det fremgår af præamblen til indfødsretsaftalen af 5. oktober 2015, at:

’Aftaleparter e er

[endvidere] enige om, at det skal undersøges, om den admini-

strative tilrettelæggelse

–

herunder på sprogcentrene

–

af undervisning og prøve-

aflæggelse på danskuddannelserne er hensigtsmæssig. Det gælder bl.a. forhold

vedrørende tilmelding til afsluttende prøver, dokumentation for deltagelse i

danskuddannelserne og beståede danskprøver, muligheder for udlændinge med

særlige behov, klageadga g .v.’

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på den baggrund gennemført en min-

dre brugerundersøgelse blandt prøvedeltagerne i de afsluttende danskprøver ved

vinterterminen 2016/2017 samt en lidt bredere undersøgelse blandt sprogcentre-

ne (udbydere af danskuddannelse) i juni 2017, jf. bilag 1.

Det overordnede formål med de to undersøgelser er at få en afdækning af, om

den administrative tilrettelæggelse af undervisning og prøveafholdelse er hen-

sigtsmæssig

–

ikke blot i forhold til de kursister, som modtager undervisning og

aflægger prøve på danskuddannelserne, men også i forhold sprogcentrene, som

skal løfte opgaverne inden for nogle centralt fastsatte rammer og retningslinjer.

2. Undersøgelsernes overordnede resultater og Udlændinge- og In-

tegrationsministeriets opfølgning

Undersøgelsen vedr. brugerne af danskuddannelse afdækker primært omfanget

og kvaliteten af den

information

til udlændinge/ kursister om danskuddannelser-

nes undervisning og prøveaflæggelse, som kommunalbestyrelserne og sprogcen-

trene har pligt til at give. Endvidere afdækker denne delundersøgelse

undervisnin-

gens tilrettelæggelse

i forhold til samspil med kursistens beskæftigelse, uddannel-

se eller aktivering.

Sprogcenterundersøgelsen er bredere end brugerundersøgelsen og omfatter flere

temaer;

information

til kursister og prøvedeltagere,

klagevejledning,

ministeriets

regler og retningslinjer

for fx indplacering, udformning af prøvegrundlag (delprøve

1), legitimation, udstedelse af beviser, prøveafholdelse samt

samarbejde

med

henholdsvis kommune og Udlændinge- og Integrationsministeriet/ Styrelsen for

International Rekruttering og Integration (SIRI).

Samlet peger afdækningen på, at den administrative tilrettelæggelse på en række

områder er hensigtsmæssig og fungerer tilfredsstillende. Det gælder:



Kommuner og sprogcentres generelle information til kursisterne om mulig-

heder for danskuddannelse, frist for tilmelding til prøver etc.

Side

2/8



Undervisningens tilrettelæggelse og tilpasning til den enkelte kursists behov

Den overordnede tilrettelæggelse af prøveafholdelse, herunder de centralt

fassatte regler og retningslinjer for sprogcentrene og samarbejdet med og

rådgivningen fra SIRI

Afdækningen viser dog også, at den administrative tilrettelæggelse ikke er optimal

og kan forbedres på følgende centrale områder:



Information til prøvedeltagere om legitimationskrav ved aflæggelse af en

afsluttende danskprøve

Vejledning af prøvedeltagere med handicap og særlige behov

Klagevejledning af prøvedeltagere



I de følgende afsnit uddybes de enkelte punkter, ligesom der kort redegøres for,

hvordan ministeriet vil følge op på de punkter, hvor afdækningen peger på, at den

administrative tilrettelæggelse ikke fungerer hensigtsmæssigt.

3. Særligt om kommuners og sprogcentres generelle information om

danskundervisning

Reglerne

Ifølge danskuddannelsesloven skal

kommunalbestyrelsen

sørge for, at udlændin-

ge, der er omfattet af danskuddannelsesloven og bosat i kommunen, orienteres

om tilbud efter danskuddannelsesloven, ligesom der er regler for, hvilke informa-

tioner

sprogcentrene

skal videreformidle til kursister og prøvedeltagere. Der er

dog ikke særlige krav til procedure eller form. Sprogcentrenes informationspligt

omfatter blandt andet legitimationskrav i forbindelse med prøvedeltagelse, til-

meldingsfrister, tidspunkter og sted for prøveaflæggelse samt muligheder for brug

af hjælpemidler og dispensation for personer med handicap.

Undersøgelserne

Undersøgelserne peger helt overordnet på, at både kommuner og sprogcentre

giver god og relevant information til kursisterne om muligheden for at gå til

danskundervisning, herunder tilbuddets udstrækning, tilmeldingsfrist, prøvetid,

prøvested etc. Langt hovedparten af kursister på alle tre danskuddannelser ople-

ver, at de har fået den nødvendige information. Det fremgår ligeledes, at en stor

del af sprogcentrene (71 pct.) har tilrettelagt en særlig procedure for formidling af

information til kursisterne, selv om dette ikke er et egentligt krav, og at informati-

onen formidles både mundtligt og skriftligt.

4. Særligt om undervisningens tilrettelæggelse

Reglerne

Når en udlænding er henvist til danskuddannelse, foretager sprogcentret en pæ-

dagogisk vurdering af kursistens forudsætninger m.v. og indplacerer efter aftale

Side

3/8

med kommunen den pågældende på dén danskuddannelse og dét modul, hvor

den pågældende forventes at kunne nå de opstillede mål og få det største udbytte

af undervisningen. Sprogcentret kan efterfølgende

–

efter aftale med kommunen

–

indplacere kursisten på en anden danskuddannelse, hvis det efter en pædago-

gisk vurdering viser sig, at den oprindelige indplacering ikke var hensigtsmæssig,

eller hvis kursistens dansksproglige udvikling taler for det.

Sprogcentrene har i henhold til danskuddannelsesloven pligt til at tilrettelægge

danskuddannelserne fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme

samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannelse. I forbindelse

med undervisningen skal sprogcentret endvidere udarbejde en individuel lærings-

plan for kursistens danskuddannelse, hvis udbyderen vurderer, at der er behov for

det.

Kommunalbestyrelsen fører det administrative, økonomiske og pædagogiske til-

syn med de sprogcentre, der er indgået en driftsaftale med, for at sikre, at dansk-

uddannelserne gennemføres efter reglerne i danskuddannelsesloven.

Undersøgelserne

Langt hovedparten af kursisterne på alle tre danskuddannelser oplever, at under-

visningen foregår på tidspunkter, hvor de har gode muligheder for at deltage.

Den store fleksibilitet i tilrettelæggelse af undervisningen afspejles ligeledes i

sprogcenterundersøgelsen. Hovedparten af sprogcentrene tilbyder danskunder-

visning både i dag- og aftentimerne, ligesom en stor del også tilbyder undervisning

i weekenden. Kun 8 pct. af de adspurgte sprogcentre tilbyder udelukkende dansk-

undervisning i dagtimerne. Endvidere oplyser en meget stor del af sprogcentrene,

at undervisningen tilpasses den enkelte kursists forudsætninger og behov, samt at

der i langt de fleste tilfælde udarbejdes individuelle læringsplaner, når der er be-

hov for det.

Sprogcenterundersøgelsen peger endvidere på, at de rammer, der er lagt for

sprogcentrenes tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, fungerer til-

fredsstillende; det gælder ministeriets retningslinjer for indplacering af kursister

på en af de tre danskuddannelser samt samarbejdet mellem sprogcentre og

kommuner i forbindelse med dels henvisning til og omplacering af kursister på

danskuddannelse, dels gennemførelse og opfølgning på det kommunale tilsyn.

5. Særligt om overordnet tilrettelæggelse af prøveafholdelse

Reglerne

De prøveafholdende sprogcentre tilrettelægger og gennemfører de afsluttende

danskprøver inden for de forholdsvis detaljerede rammer, der er fastlagt i be-

kendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl.

Det gælder alt fra sprogcentrenes pligt til at informere prøvedeltagerne om til-

melding, fremvisning af gyldig legitimation, muligheder for dispensation og hjæl-

pemidler og klagevejledning til udpegning af tilsynsførende ved prøveafholdelse,

Side

4/8

indretning af prøvelokale m.v. Endvidere skal én af delprøverne på de tre dansk-

uddannelser udformes decentralt på baggrund af ministeriets retningslinjer.

SIRI fører tilsyn med danskuddannelsernes afsluttende prøver og kan kræve alle

nødvendige oplysninger fra kommunalbestyrelsen og det prøveafholdende sprog-

center. Tilsynet omfatter prøvernes indhold, kvalitet og praktiske gennemførelse,

herunder resultatet af prøverne gennem de prøveafholdende udbyderes indbe-

retninger, ligesom SIRI aflægger uanmeldte tilsynsbesøg i forbindelse med prøve-

afholdelse.

Undersøgelsen

Sprogcenterundersøgelsen viser, at de regler og retningslinjer samt det samarbej-

de med SIRI, som udgør rammen for sprogcentrenes tilrettelæggelse og gennem-

førelse af prøveafholdelsen, overordnet fungerer tilfredsstillende. Fx har 92 pct. af

de prøveafholdende sprogcentre svaret, at reglerne for prøveafholdelse i høj grad

fungerer, ligesom en meget høj andel af prøveafholderne er tilfredse med såvel

den telefoniske vejledning og rådgivning, som SIRI yder på prøvedagen, som sam-

arbejdet i forbi delse ed SIRI’s tilsy .

Endelig finder langt hovedparten af prøve-

afholderne, at de centralt fastsatte prøveterminer er hensigtsmæssige set i for-

hold til øvrige aktiviteter på sprogcentrene.

6. Særligt om information vedr. legitimation ved prøveaflæggelse

Reglerne

Det er et krav ved de afsluttende danskprøver (og ved indfødsretsprøven og med-

borgerskabsprøven), at prøvedeltageren kan fremvise gyldig billedlegitimation

inden prøveaflæggelse. Formålet er at sikre, at prøvedeltageren er den, vedkom-

mende giver sig ud for at være. Hvis en prøvedeltager ikke kan fremvise gyldig

legitimation, bortvises vedkommende fra prøven.

Med henblik på at lette sprogcentrenes kontrolopgave på selve prøvedagen har

Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejdet en pjece til prøveafholdere

med vejledning om gyldig legitimation samt billeder af de forskellige legitimati-

onsformer, som kan anvendes; opholdskort, konventionspas, fremmedpas m.v.

Endvidere har ministeriet udarbejdet et informationsark til prøvedeltagere, som

sprogcentrene skal udlevere i forbindelse med tilmelding til prøve, således at prø-

vedeltagerne i god tid inden prøven kan sikre sig, at de medbringer gyldig legiti-

mation.

Undersøgelserne

En stor del af prøvedeltagere oplever, at de er godt informeret om legitimations-

kravene. Ikke desto mindre er der flere forhold, som peger på, at der er behov for,

at Udlændinge- og Integrationsministeriet forbedrer og forenkler vejledningsma-

terialet og informationsarket til prøvedeltagerne. Hvor 96 pct. af kursisterne på

Danskuddannelse 3 føler, at de er godt informerede, gælder det kun 85-86 pct. af

kursisterne på henholdsvis Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 1.

Side

5/8

Det fremgår af bemærkningerne til spørgsmålet i sprogcenterundersøgelsen, at

vejledningen/ pjecen og

–

om end i mindre grad

–

informationsarket er udformet i

et svært kancellisprog med et højt lix tal, og at den er umulig for prøvedeltagere

på Danskuddannelse 1 og 2 at forstå. Endvidere viser sprogcenterundersøgelsen,

at 29 pct. af sprogcentrene en gang imellem oplever, at prøvedeltagerne til trods

for vejledning ikke medbringer legitimation

–

og 2 pct. af sprogcentrene har op-

lyst, at det sker ofte.

Set i lyset af, at gyldig billedlegitimation er helt centralt i forhold til dels at kursi-

sterne kan aflægge prøve, dels at sikre, at der ikke forekommer snyd ved fx de

afsluttende danskprøver, er det ministeriets vurdering, at der er for mange prø-

vedeltagere, der ikke føler, at de har fået den nødvendige information, ligesom

andelen af tilfælde, hvor prøvedeltagerne ikke medbringer gyldig legitimation, er

for høj.

Ministeriets opfølgning

Med henblik på at sikre en klar og enkel information om legitimationskrav ved

prøvedeltagelse vil ministeriet frem til vinterprøveterminen 2018/2019 revidere

både vejledningen/ pjecen og informationsarket. Selv om vejledningen er målret-

tet de prøveafholdende sprogcentre, er det vigtigt, at også denne informations-

tekst er så enkel og klar, at sprogcentrene hurtigt kan videreformidle den til de

kursister, der har behov for mundtlig vejledning om legitimationskrav.

7. Særligt om vejledning af (kursister) prøvedeltagere med handicap

og særlige behov

Reglerne

Lederen af et prøveafholdende sprogcenter skal sørge for, at prøvedeltagerne er

gjort bekendt med prøvebekendtgørelsens regler om hjælpemidler, og at prøve-

deltagere med handicap informeres om mulighederne for at opnå dispensation

eller særlige prøvevilkår. Særlige prøvevilkår kan fx være praktiske foranstaltnin-

ger og brug af tekniske hjælpemidler, herunder it-hjælpemidler for ordblinde, og

tildeling af ekstra tid.

Undersøgelserne

En stor del af kursister på alle tre danskuddannelser har en oplevelse af, at de ikke

har fået information om muligheden for at anvende hjælpemidler til prøven, hvis

de har et handicap. 24 pct. på Danskuddannelse 1 har svaret, at de ikke har fået

informationen, mens henholdsvis 45 pct. og 36 pct. på henholdsvis Danskuddan-

nelse 2 og 3 har svaret, at de ikke har fået informationen. Der er ligeledes en del

kursister

–

mellem 4 og 28 pct. fordelt på de tre danskuddannelser, der ikke ople-

ver, at sprogskolen tager hensyn til deres særlige behov, herunder ordblindhed,

fysisk handicap m.v.

Sprogcenterundersøgelsen viser, at praksis med hensyn til, hvordan og hvornår

kursister med handicap informeres om mulighed for særlige prøvevilkår, anven-

delse af hjælpemidler m.v., varierer fra sprogcenter til sprogcenter. Fx giver 50

Side

6/8

pct. af sprogcentrene informationen mundtligt, 40 pct. formidler det både mundt-

ligt og skriftligt og 6 pct. giver information skriftligt. En stor del af sprogcentrene

–

67 pct. - informerer om mulighederne flere gange undervejs i danskuddannelsen,

mens andre sprogcentre giver informationen enten ved kursistens start på en

danskuddannelse eller midtvejs i forløbet.

Ministeriets opfølgning

Denne del af brugerundersøgelsen er behæftet med en del usikkerhed, da der er

indikationer for, at nogle af spørgsmålene er blevet forstået forkert, hvorfor sva-

rene kan være misvisende. Ministeriet vil derfor i efteråret 2018 foretage en for-

nyet og særskilt afdækning af dette spørgsmål med henblik på en vurdering af, om

der er behov for en anden og mere ensartet procedure for sprogcentrenes vejled-

ning af prøvedeltagere med handicap og særlige behov.

8. Særligt om klagevejledning af kursister og prøvedeltagere

Reglerne

Lederen af sprogcentret skal sørge for, at kursister og selvstuderende orienteres

om prøvereglerne, herunder muligheden for at klage over prøver, bedømmelse af

prøver og forhold i forbindelse med prøveforløbet.

Undersøgelserne

Undersøgelserne peger imidlertid på, at der ikke i tilstrækkeligt omfang gives den

nødvendige klagevejledning, og at der er et klart behov for at opstramme proce-

durerne. En stor andel af kursisterne i undersøgelsen (35

–

39 pct.) har svaret, at

de ikke har fået information om muligheden for at klage over en prøvekarakter,

og en endnu højere andel (45

–

63 pct.) oplyser, at de ikke har fået information

om, at de kan klage over forhold på sprogcentret i forbindelse med prøveafholdel-

sen

–

som fx støj, dårligt indeklima etc.

I forhold til spørgsmålet om, hvordan sprogcentrene vejleder om muligheden for

at klage over en prøvekarakter, har 46 pct. af sprogcentrene svaret, at de giver

mundtlig vejledning til prøvedeltagere om muligheden for at klage, 8 pct. giver

skriftlig vejledning, mens 40 pct. oplyser, at de giver både mundtlig og skriftlig

vejledning. 6 pct. angiver, at der ikke gives vejledning. Der er også forskel på,

hvornår sprogcentrene vejleder prøvedeltagerne om muligheden for at klage over

en prøvekarakter eller forhold omkring prøveafholdelsen; fx har 39 pct. af sprog-

centrene i undersøgelsen oplyst, at de vejleder i forbindelse med formidling til

prøvedeltageren om prøvens resultat.

Ministeriets opfølgning

Danskuddannelsernes afsluttende prøver kan have stor betydning for den enkelte

udlænding og er adgangsgivende til tidsubegrænset opholdstilladelse, optagelse

på et lovforslag om indfødsrets meddelelse m.v. Det er derfor helt centralt, at alle

prøvedeltagere er fuldt informeret om, hvornår og hvordan de kan klage fx over

en bedømmelse af en prøve. Det er ministeriets vurdering, at der er behov for at

præcisere og ensrette procedurerne for sprogcentrenes klagevejledning af kursi-

Side

7/8

ster og prøvedeltagere, således at det sikres, at kursister og prøvedeltagere får de

korrekte informationer på de nødvendige tidspunkter. Med henblik på at lette

sprogcentrenes vejledningsopgave på prøveområdet vil ministeriet i efteråret

2018 i samarbejde med sprogcentrene udarbejde nogle klare retningslinjer samt

en tjekliste, som sprogcentrene kan anvende i det daglige arbejde. Ministeriet vil

endvidere se nærmere på, om der er behov for at præcisere prøvebekendtgørel-

sens bestemmelser.

9. Særligt om dokumentation for deltagelse og prøvebeviser

Reglerne

Lederen hos den prøveafholdende udbyder udsteder prøvebeviser, ligesom det

prøveafholdende sprogcenter skal føre prøveprotokol, der skal opbevares hos

prøveafholderen i 30 år. Det er ikke reguleret, hvorvidt sprogcentrene skal udste-

de dokumentation for deltagelse i danskuddannelse eller udstede modultestbevis.

Undersøgelsen

Sprogcenterundersøgelsen viser, at kursisterne ofte har behov for at kontakte

sprogcentret for at få dokumentation for deltagelse i danskuddannel-

se/udstedelse af modultestbevis; 59 pct. af de sprogcentre, der har svaret oplyser,

at de oplever dette af og til, mens 11 pct. ofte oplever det, og 30 pct. har svaret,

at de sjældent oplever det. En stor del af sprogcentrene (59 pct.) udsteder modul-

testbevis, når kursisterne anmoder om det, mens de resterende 41 pct. af sprog-

centrene automatisk udarbejder modultestbeviser til kursisterne.

Side

8/8