UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 176
Offentligt

UREGiSTREREDE M{GRANTER

STATUS 2018

Forfatter: Emil Kiorboe

Redaktion: Lise Garkier Hendriksen, Janne Bruvolt, Christoffer Badse og Louise Holck (ansv.)

Denne rapport er en af fem rapporter, hvori nstitut for Menneskerettigheder gør status over

menneskerettighedssituationen på udlændingeområdet. De andre rapporter omhandler asyl,

tamiliesammenforing, statsborgerskab og udvisning og udlevering. Rapporterne behandler udvalgte

menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i Danmark.

Instituttet udgiver lignende rapporter inden for en række andre emner.

Se mere på menneskeret.dk/status.

e-ISBN: 97887-93605-42-8

Layout: Hedda Bank

Forsidebillede: Ritzau Scanpix

Oversættelse af resumé til engelsk: GtobalDen mark

Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Wilders Plads 8K

1403 København K

Telefon 3269 8888

menneskeret. Uk

Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig angivelse

af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for eksempel store

typer, korte tinjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om tilgængelighed på

menneskeret.dk/tilgaengelighed

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

INDHOLD

RESUMÉ

SUMMARY

KAPITEL] INTRODUKTION

7] Begrebet uregistrerede migranter’

7.2 Det menneskeretlige omdrejningspunkt

KAPITEL 2 -UDVIKLINGEN I 2077-78

2] MenneskeretUge forbedringer

2.2 Nye udfordringer

2.3 Principielle atgørelser pa omrädet

2.4 Internationale organers vurdering af danske forhold

KAPITEL 3- MENNESKERETTEN OG DANSK LOVGIVNING

3.7 Kort om den internationate ramme

3]] Menneskerettigheder og ikke-diskrimination over for statens ret til at regulere

udlændinges ophold

31.2 Økonomiske og sociale rettigheder

3.2 De danske regler pà området

3.2] Indrejse og ophold

3.2.2 Adgang til arbejdsmarkedet

3.2.3 Adgang til offentlige ydelser

3.2.4 Udvisning og afvisning

KAPITEL 4 UREGISTREREDE MICRANTERS ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER

4] Den menneskeretlige beskyttelse: Uregistrerede migranter skal sikres basale

sundhedsydelser

4.2 Danske forhold: Uregistrerede gravide kvinders og børns adgang til sundhedsydelser

er for begrænset

4.3 Konklusion og anbefalinger

KAPITEL 5- UREGISTREREDE HJEM LØSES ADGANG TIL OVERNATNING

5] Den menneskeretlige beskyttelse: Hjemløse skal sikres husly

5.2 Danske forhold: Begrænset adgang til overnatningssteder

5.3 Konklusion og anbefaling

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

UREGISTREREDE MIGRANTER

STATUS 2018

KAPITEL 6 KRIMINALISERING AF HJEMLØSE MIGRANTER

6.] Den menneskerettige beskyttelse: Hjemloshed bør ikke kriminatiseres

6.2 Danske forhold: Kriminatisering rammer primært hjemløse migranter

6.3 Konklusion og anbefalinger

KAPITEL 7- OVERGREB, UDNYTTELSE OG MENNESKEHANDEL AF

UREGISTREREDE MIGRANTER

7.] Den menneskeretlige beskyttelse: Staten har pligt til at beskytte mod overgreb og

menneskehandet

7.2 Danske forhold: Bekæmpelse af overgreb og menneskehandel i Danmark

7.2.1 Identifikation og straffortølgning at ofre for menneskehandel

7.2.2 Frihedsberøvelse af ofre for men neskehandel

7.2.3 Opholdstilladelse og hjemsendelse

7.2.4 Uregistrerede migranter som ofre for kriminalitet og chikane

7.2.5 Udenlandske gadebørn i Danmark

7.3 Konklusion og anbefalinger

NOTER

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

RESUMÉ

MENNESKERETTIGHEDER OG

UREGISTREREDE MIGRANTER

Uregistrerede migranter er udlændinge, som

opholder sig i Danmark uden myndighedernes

viden eller accept. Deres usikre opholdsstatus

betyder, at de har begrænsede rettigheder efter

dansk lovgivning eller begrænsede muligheder

for at gøre brug af rettigheder uden at risikere

registrering, tilbageholdelse og udsendelse.

Denne ringe retsstilling gør gruppen sårbar i

forhold til at få opfyldt basale økonomiske og

sociale rettigheder og behov, men gør dem

også sårbare over for udnyttelse og overg reb

eller for at blive udsat for men neskehandel.

Uregistrerede migranters forhold skaber

en lang række dilemmaer. Der er tale om

mennesker, der lever i Danmark, men uden

den sociale og økonomiske tryghed, som

samfundet sikrer alle andre. Nogle lever

abenlyst dyb fattigdom og under darlige

forhotd, andre lever en stille tilværetse i det

ski u lte.

Menneskeretligt er der tale om et retsområde,

hvor forskellige retlige principper støder

sammen på den ene side princippet om,

at menneskerettighederne er universelte

og umistelige og på den anden side det

folkeretlige princip om, at en stat som

udgangspunkt selv kan bestemme, hvitke

udlændinge der må opholde sig på dens

territorium.

—

kriminalitetsbekæmpelse, udlændingekontrol

og beskyttelse at menneskerettigheder skaber

et krydsfelt at forskellige hensyn og vanskelige

afvejninger.

i denne rapport giver vi et overblik over

menneskeretten og udviklingen vedrørende

uregistrerede migranter. Vi ser derefter

nærmere på fire temaer med anbefalinger

tit forbedringer at den menneskeretlige

beskyttelse i Danmark:

• Uregistrerede migranters adgang til

sundhedsydetser

• Uregistrerede hjemloses adgang til

overnatning

• Krim inalisering at hjemløse mig ranter

• Overgreb, udnyttelse og menneskehandel at

uregistrerede migranter

DEt’ MENNESKERETLIGE UDVIKLING I

201 -18

Uregistrerede migranter er ikke kendt eller

registreret at myndighederne, og derfor ved

ingen, hvor mange uregistrerede migranter der

opholder sig i Danmark. Tal fra 2074 estimerer,

at mellem 20.000 og 50.000 personer lever

som uregistrerede migranter i Danmark.

Debatten om uregistrerede migranter har i de

seneste år primært handlet om udentandske

hjemløse og de ordensmæssige problemer,

deres ophold i det offentlige rum skaber.

Det er et komplekst område, hvor

migration, global ulighed og ekstrem

fattigdom, udnyttelse af sårbare migranter,

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

UREGISTREREDE MIGRANTER

STATUS 2078

Regeringen og Folketinget har, som svar på

de ordensmæssige problemer, taget en række

initiativer rettet særligt mod udenlandske

hjemløse. Der er indført et forbud mod at

etablere eller ophotde sig i utryghedsskabende

lejre. Personer, der overtræder lejr-forbuddet,

kan også i førstegangstilfælde få forbud

mod at opholde sig i et område, som

kan omfatte en hel kommune, et såkaldt

zoneforbud.

—

lovforslag, der giver en klar lovhjemmel til,

at bøder kan vedtages og betales på stedet.

Det betyder blandt andet, at personer, der har

accepteret og betalt en bøde på stedet, får 14

dages frist for at ændre beslutningen og få

sagen prøvet ved domstolene.

NYE UDFORDRINGER

Hjemløse, som ifølge politiet etablerer eller

opholder sig i en utryghedsskabende lejr, kan

straffes med bøde eller fængsel i op til 78

måneder.

Hjemløse, som straffes for at overtræde

forbuddet mod utryghedsskabende lejre, kan

få et zoneforbud i op til 2 år, som dækker en hel

kommune.

Personer, der dømmes for tiggeri på udvalgte

steder, kan straffes med 14 dages ubetinget

fængsel i forstegangstilfælde.

Folketinget har endvidere skærpet straffen

for tiggeri begået i en gågade, ved stationer,

i eller ved supermarkeder eller i offentlige

transportmidler. Straffen for tiggeri disse

steder er nu 14 dages ubetinget fængsel i

førstegangstitfælde.

Af de forskellige initiativer fremgår det klart,

at tiltagene er rettet mod udenlandske

hjemløse. Alle tittagene er imidlertid neutralt

formulerede og gælder for alle, der overtræder

de forskellige forbud. På baggrund af den

ophedede debat om udenlandske hjemløse,

der er gået forud, og det forhold, at det af

lovforslagene m.v. fremgår, at tiltagene er rettet

mod udenlandske hjemløse, har instituttet i

sine høringssvar understreget, at tiltagene ikke

må føre til en diskriminerende efterforsknings

og tiltalepraksis.

Tal fra Justitsministeriet viser imidlertid at den

skærpede lovgivning primært er blevet anvendt

over for udlændinge.

MENNESKERETLIGE FORBEDRINGER

Politiet har hidtil haft en praksis med at give

‘straksbøder’ til udlændinge. Da der ikke

tidligere har været lovhjem mel for denne type

bøder, har politiets praksis haft den konsekvens.

at udlændinge, der havde betalt en bøde

pâ stedet, ikke efterfølgende har kunnet fa

sagen prøvet i retten. Instituttet har tidligere

anbefalet, at politiet ophørte med at bruge

‘straksbøder’. Folketinget har nu vedtaget et

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder

URE6STREREDE MIGRANTER

STATUS 2018

RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE

AN BE FA LI N G ER

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at

regeringen:

• tager initiativ tit at fastsætte regler, der

sikrer, at uregistrerede kvinder har ret tit

forebyggende kontrol og behandling under

graviditet, fødsel og barset Samt adgang til

abort.

• tager initiativ tit at præcisere

sundhedslovgivningen, sàledes at

uregistrerede børn har ret til samme

sundhedsydelser som børn med

ophotdsret i Danmark, herunder til

tilbud om børneundersøge[ser og

børnevaccinationsprogrammer mv.

• tager initiativ til at sikre akutte

overnatningstilbud til hjemløse uregistrerede

migranter hele âret.

• afsøger løsninger pâ de ordens mæssige

problemer som socialt udsatte kan skabe,

herunder udentandske hjemløse, uden at

kriminalisere handlinger direkte relateret til

fattigdom og hjemløshed.

• sikrer, at bestemmelserne om

utryghedsskabende lejre, zoneforbud og

tiggeri ikke håndhæves p en diskriminerende

màde over for enkelte befolkningsgrupper

pâ grund af for eksempel nationalitet eller

etnicitet.

• undersøger muligheden for at indføre en

forsøgsordning, der kan give ofte for alvorlige

forbrydelser mulighed for at anmelde

forholdet til politiet, uden at anmeldelsen

fører til en registrering af ophotdsstatus.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder