Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 176
Offentligt
1918920_0001.png
f
A
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918920_0002.png
UREGiSTREREDE M{GRANTER
-
STATUS 2018
Forfatter: Emil Kiorboe
Redaktion: Lise Garkier Hendriksen, Janne Bruvolt, Christoffer Badse og Louise Holck (ansv.)
Denne rapport er en af fem rapporter, hvori nstitut for Menneskerettigheder gør status over
menneskerettighedssituationen på udlændingeområdet. De andre rapporter omhandler asyl,
tamiliesammenforing, statsborgerskab og udvisning og udlevering. Rapporterne behandler udvalgte
menneskeretlige emner og giver anbefalinger til forbedring af menneskeretsbeskyttelsen i Danmark.
Instituttet udgiver lignende rapporter inden for en række andre emner.
Se mere på menneskeret.dk/status.
e-ISBN: 97887-93605-42-8
Layout: Hedda Bank
Forsidebillede: Ritzau Scanpix
Oversættelse af resumé til engelsk: GtobalDen mark
© 2018 Institut for Menneskerettigheder
Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution
Wilders Plads 8K
1403 København K
Telefon 3269 8888
menneskeret. Uk
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med tydelig angivelse
af kilden.
Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for eksempel store
typer, korte tinjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Læs mere om tilgængelighed på
menneskeret.dk/tilgaengelighed
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918920_0003.png
INDHOLD
RESUMÉ
SUMMARY
KAPITEL] INTRODUKTION
7] Begrebet uregistrerede migranter’
7.2 Det menneskeretlige omdrejningspunkt
-
5
8
77
77
72
73
73
14
74
14
75
15
75
76
17
77
78
18
27
23
23
24
27
29
29
29
33
KAPITEL 2 -UDVIKLINGEN I 2077-78
2] MenneskeretUge forbedringer
2.2 Nye udfordringer
2.3 Principielle atgørelser pa omrädet
2.4 Internationale organers vurdering af danske forhold
KAPITEL 3- MENNESKERETTEN OG DANSK LOVGIVNING
3.7 Kort om den internationate ramme
3]] Menneskerettigheder og ikke-diskrimination over for statens ret til at regulere
udlændinges ophold
31.2 Økonomiske og sociale rettigheder
3.2 De danske regler pà området
3.2] Indrejse og ophold
3.2.2 Adgang til arbejdsmarkedet
3.2.3 Adgang til offentlige ydelser
3.2.4 Udvisning og afvisning
KAPITEL 4 UREGISTREREDE MICRANTERS ADGANG TIL SUNDHEDSYDELSER
4] Den menneskeretlige beskyttelse: Uregistrerede migranter skal sikres basale
sundhedsydelser
4.2 Danske forhold: Uregistrerede gravide kvinders og børns adgang til sundhedsydelser
er for begrænset
4.3 Konklusion og anbefalinger
-
KAPITEL 5- UREGISTREREDE HJEM LØSES ADGANG TIL OVERNATNING
5] Den menneskeretlige beskyttelse: Hjemløse skal sikres husly
5.2 Danske forhold: Begrænset adgang til overnatningssteder
5.3 Konklusion og anbefaling
3
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918920_0004.png
UREGISTREREDE MIGRANTER
-
STATUS 2018
KAPITEL 6 KRIMINALISERING AF HJEMLØSE MIGRANTER
6.] Den menneskerettige beskyttelse: Hjemloshed bør ikke kriminatiseres
6.2 Danske forhold: Kriminatisering rammer primært hjemløse migranter
6.3 Konklusion og anbefalinger
-
35
35
36
39
KAPITEL 7- OVERGREB, UDNYTTELSE OG MENNESKEHANDEL AF
UREGISTREREDE MIGRANTER
7.] Den menneskeretlige beskyttelse: Staten har pligt til at beskytte mod overgreb og
menneskehandet
7.2 Danske forhold: Bekæmpelse af overgreb og menneskehandel i Danmark
7.2.1 Identifikation og straffortølgning at ofre for menneskehandel
7.2.2 Frihedsberøvelse af ofre for men neskehandel
7.2.3 Opholdstilladelse og hjemsendelse
7.2.4 Uregistrerede migranter som ofre for kriminalitet og chikane
7.2.5 Udenlandske gadebørn i Danmark
7.3 Konklusion og anbefalinger
NOTER
40
40
42
43
45
46
47
48
49
51
4
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918920_0005.png
RESUMÉ
MENNESKERETTIGHEDER OG
UREGISTREREDE MIGRANTER
Uregistrerede migranter er udlændinge, som
opholder sig i Danmark uden myndighedernes
viden eller accept. Deres usikre opholdsstatus
betyder, at de har begrænsede rettigheder efter
dansk lovgivning eller begrænsede muligheder
for at gøre brug af rettigheder uden at risikere
registrering, tilbageholdelse og udsendelse.
Denne ringe retsstilling gør gruppen sårbar i
forhold til at få opfyldt basale økonomiske og
sociale rettigheder og behov, men gør dem
også sårbare over for udnyttelse og overg reb
eller for at blive udsat for men neskehandel.
Uregistrerede migranters forhold skaber
en lang række dilemmaer. Der er tale om
mennesker, der lever i Danmark, men uden
den sociale og økonomiske tryghed, som
samfundet sikrer alle andre. Nogle lever
abenlyst dyb fattigdom og under darlige
forhotd, andre lever en stille tilværetse i det
ski u lte.
Menneskeretligt er der tale om et retsområde,
hvor forskellige retlige principper støder
sammen på den ene side princippet om,
at menneskerettighederne er universelte
og umistelige og på den anden side det
folkeretlige princip om, at en stat som
udgangspunkt selv kan bestemme, hvitke
udlændinge der må opholde sig på dens
territorium.
kriminalitetsbekæmpelse, udlændingekontrol
og beskyttelse at menneskerettigheder skaber
et krydsfelt at forskellige hensyn og vanskelige
afvejninger.
i denne rapport giver vi et overblik over
menneskeretten og udviklingen vedrørende
uregistrerede migranter. Vi ser derefter
nærmere på fire temaer med anbefalinger
tit forbedringer at den menneskeretlige
beskyttelse i Danmark:
• Uregistrerede migranters adgang til
sundhedsydetser
• Uregistrerede hjemloses adgang til
overnatning
• Krim inalisering at hjemløse mig ranter
• Overgreb, udnyttelse og menneskehandel at
uregistrerede migranter
DEt’ MENNESKERETLIGE UDVIKLING I
201 -18
Uregistrerede migranter er ikke kendt eller
registreret at myndighederne, og derfor ved
ingen, hvor mange uregistrerede migranter der
opholder sig i Danmark. Tal fra 2074 estimerer,
at mellem 20.000 og 50.000 personer lever
som uregistrerede migranter i Danmark.
Debatten om uregistrerede migranter har i de
seneste år primært handlet om udentandske
hjemløse og de ordensmæssige problemer,
deres ophold i det offentlige rum skaber.
Det er et komplekst område, hvor
migration, global ulighed og ekstrem
fattigdom, udnyttelse af sårbare migranter,
5
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918920_0006.png
UREGISTREREDE MIGRANTER
-
STATUS 2078
Regeringen og Folketinget har, som svar på
de ordensmæssige problemer, taget en række
initiativer rettet særligt mod udenlandske
hjemløse. Der er indført et forbud mod at
etablere eller ophotde sig i utryghedsskabende
lejre. Personer, der overtræder lejr-forbuddet,
kan også i førstegangstilfælde få forbud
mod at opholde sig i et område, som
kan omfatte en hel kommune, et såkaldt
zoneforbud.
lovforslag, der giver en klar lovhjemmel til,
at bøder kan vedtages og betales på stedet.
Det betyder blandt andet, at personer, der har
accepteret og betalt en bøde på stedet, får 14
dages frist for at ændre beslutningen og få
sagen prøvet ved domstolene.
NYE UDFORDRINGER
Hjemløse, som ifølge politiet etablerer eller
opholder sig i en utryghedsskabende lejr, kan
straffes med bøde eller fængsel i op til 78
måneder.
Hjemløse, som straffes for at overtræde
forbuddet mod utryghedsskabende lejre, kan
få et zoneforbud i op til 2 år, som dækker en hel
kommune.
Personer, der dømmes for tiggeri på udvalgte
steder, kan straffes med 14 dages ubetinget
fængsel i forstegangstilfælde.
Folketinget har endvidere skærpet straffen
for tiggeri begået i en gågade, ved stationer,
i eller ved supermarkeder eller i offentlige
transportmidler. Straffen for tiggeri disse
steder er nu 14 dages ubetinget fængsel i
førstegangstitfælde.
Af de forskellige initiativer fremgår det klart,
at tiltagene er rettet mod udenlandske
hjemløse. Alle tittagene er imidlertid neutralt
formulerede og gælder for alle, der overtræder
de forskellige forbud. På baggrund af den
ophedede debat om udenlandske hjemløse,
der er gået forud, og det forhold, at det af
lovforslagene m.v. fremgår, at tiltagene er rettet
mod udenlandske hjemløse, har instituttet i
sine høringssvar understreget, at tiltagene ikke
må føre til en diskriminerende efterforsknings
og tiltalepraksis.
Tal fra Justitsministeriet viser imidlertid at den
skærpede lovgivning primært er blevet anvendt
over for udlændinge.
MENNESKERETLIGE FORBEDRINGER
Politiet har hidtil haft en praksis med at give
‘straksbøder’ til udlændinge. Da der ikke
tidligere har været lovhjem mel for denne type
bøder, har politiets praksis haft den konsekvens.
at udlændinge, der havde betalt en bøde
pâ stedet, ikke efterfølgende har kunnet fa
sagen prøvet i retten. Instituttet har tidligere
anbefalet, at politiet ophørte med at bruge
‘straksbøder’. Folketinget har nu vedtaget et
6
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918920_0007.png
URE6STREREDE MIGRANTER
-
STATUS 2018
RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE
AN BE FA LI N G ER
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at
regeringen:
• tager initiativ tit at fastsætte regler, der
sikrer, at uregistrerede kvinder har ret tit
forebyggende kontrol og behandling under
graviditet, fødsel og barset Samt adgang til
abort.
• tager initiativ tit at præcisere
sundhedslovgivningen, sàledes at
uregistrerede børn har ret til samme
sundhedsydelser som børn med
ophotdsret i Danmark, herunder til
tilbud om børneundersøge[ser og
børnevaccinationsprogrammer mv.
• tager initiativ til at sikre akutte
overnatningstilbud til hjemløse uregistrerede
migranter hele âret.
• afsøger løsninger pâ de ordens mæssige
problemer som socialt udsatte kan skabe,
herunder udentandske hjemløse, uden at
kriminalisere handlinger direkte relateret til
fattigdom og hjemløshed.
• sikrer, at bestemmelserne om
utryghedsskabende lejre, zoneforbud og
tiggeri ikke håndhæves p en diskriminerende
màde over for enkelte befolkningsgrupper
pâ grund af for eksempel nationalitet eller
etnicitet.
• undersøger muligheden for at indføre en
forsøgsordning, der kan give ofte for alvorlige
forbrydelser mulighed for at anmelde
forholdet til politiet, uden at anmeldelsen
fører til en registrering af ophotdsstatus.
7
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Publikation: Uregistrerede migranter - status 2018, fra Institut for Menneskerettigheder
1918920_0008.png