UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 163: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-483-17, Tarola, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 163
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg, Udlændinge- og Integrationsudvalg og Be-

skæftigelsesudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-483/17, Tarola

1. Indledning

Court of Appeal of Ireland har anmodet EU-Domstolen om en præjudiciel fortolk-

ning af artikel 7, stk. 3, litra c), i opholdsdirektivet

. Bestemmelsen giver en uni-

onsborger ret til at bevare sin status som arbejdstager i mindst seks måneder i

tilfælde, hvor personen bliver

”uforskyldt

arbejdsløs efter udløbet af en tidsbe-

grænset ansættelseskontrakt af mindre end et års varighed eller uforskyldt har

mistet sit arbejde i løbet af de første tolv måneder”

(understregning tilføjet). Dette

skal ifølge bestemmelsen være behørigt konstateret, og personen skal tilmelde sig

arbejdsformidlingen som arbejdssøgende.

Sagen handler om, hvorvidt en unionsborger, som bliver uforskyldt arbejdsløs

efter at have arbejdet i to uger uden at have en tidsbegrænset ansættelseskon-

trakt, har ret til at bevare sin arbejdstagerstatus efter bestemmelsen. Som det

forelagte spørgsmål er stillet, skal EU-Domstolen kun tage stilling til, om bestem-

melsen skal fortolkes, så den også gælder for en unionsborger uden en tidsbe-

grænset ansættelseskontrakt. Det kan dog ikke udelukkes, at aspektet om ar-

bejdsforholdets varighed i relation til opnåelse af arbejdstagerstatus også vil blive

berørt i sagen.

2. Sagens faktiske omstændigheder og de præjudicielle spørgsmål

Appellanten i hovedsagen er den rumæske statsborger Neculai Tarola, som kom

til Irland i maj 2007. I dette år arbejdede han i to kortere perioder fra den 5. juli

den 30. juli og igen fra 15. august til den 14. september, hvorefter han blev ar-

bejdsløs. Det fremgår ikke klart af sagen, hvorvidt han efterfølgende i perioden fra

2008 til 2013 forblev i Irland, idet han over for de irske myndigheder har afgivet

modstridende oplysninger herom. Efter det oplyste fik han dog i 2013 på ny an-

sættelse hos en virksomhed i Irland i perioden fra den 22. juli til 24. september

4. juni 2018

EU-ophold

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 15973

439990

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres

familiemedlemmers rets til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring

af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,

73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF, og 93/96/EØF (EU-tidende 2004, L

158, s. 77), som ændret.

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 163: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-483-17, Tarola, fra udlændinge- og integrationsministeren

2013. Dernæst kan det lægges til grund, at han i perioden 8. juli til 22. juli 2014

havde ansættelse i en bygge- og anlægsvirksomhed i Irland, hvor han oppebar en

indkomst på 1.309 EUR. Ansættelsen var ikke baseret på en tidsbegrænset ansæt-

telseskontrakt.

Derefter blev han uforskyldt arbejdsløs og tilmeldte sig arbejdsformidlingen som

arbejdssøgende. Det er dog oplyst at han arbejdede kort som selvstændig under-

leverandør i perioden 17. november til 5. december 2014.

Han har i flere omgange forgæves søgt om økonomisk understøttelse i Irland ved

ansøgning af henholdsvis 21. september 2013, 26. november 2013, og senest ved

ansøgning om arbejdsløshedsydelse den 6. november 2014. Sidstnævnte skete

med henvisning til, at han ved sin seneste ansættelse i juli 2014 havde opnået

arbejdstagerstatus og dermed ret til arbejdsløshedsydelse, hvilket er genstanden

for den verserende sag. Ansøgningen blev afslået og efterfølgende appelleret til

den irske High Court, som stadfæstede afslaget med henvisning til, at Tarolas an-

sættelse som løsarbejder i den pågældende periode på to uger i juli 2014 ikke

berettigede ham til at bevare sin status som arbejdstager efter opholdsdirektivets

artikel 7, stk. 3, litra c), da der ikke var tale om ansættelse på en tidsbegrænset

kontrakt.

Til brug for sin stillingtagen til Tarolas appel af High Courts afgørelse, har den irske

appeldomstol forelagt EU-Domstolen følgende spørgsmål:

”Hvis e statsborger i e a de EU-medlemsstat

efter at have udøvet retten

til fri bevægelighed i tolv måneder ankommer til værtsmedlemsstaten og har

arbejde (undtagen ifølge en tidsbegrænset ansættelseskontrakt) i en periode

på to uger, hvorefter han bliver uforskyldt arbejdsløs, bevarer denne borger

da sin status som arbejdstager i yderligere mindst seks måneder med henblik

på anvendelsen af artikel 7, stk. 3, litra c), og artikel 7, stk. 1, litra a), i

direktiv 2004/38/EF, således at han har ret til at modtage sociale ydelser

eller social sikring på samme grundlag som statsborgere bosiddende i

værts edle sstate ?”

3. Regeringens interesse og synspunkter i sagen

Opholdsdirektivets artikel 7, stk. 3, litra c), er gennemført i dansk ret ved § 3, stk.

2, nr. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i Danmark for

udlændinge, der er omfattet Den Europæiske Unions regler (EU-

opholdsbekendtgørelsen).

Den danske implementering afspejler en opfattelse af litra c), som to selvstændige

led, hvoraf det andet led

ed ordlyde : ”

uforskyldt har mistet sit arbejde i løbet

af de første tolv måneder” ikke er afgrænset til arbejdstagere med en tidsbegræn-

set ansættelseskontrakt, jf. EU- opholdsbekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 3 og 4.

Spørgsmålet skal derfor besvares bekræftende.

Side

2/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 163: Orientering om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-483-17, Tarola, fra udlændinge- og integrationsministeren

Efter gennemgang af de skriftlige indlæg i sagen kan det efter regeringens opfat-

telse ikke udelukkes, at EU-Domstolen også vil udtale sig om, hvorvidt et ansæt-

telsesforhold af kun to ugers varighed er tilstrækkeligt for at kunne opnå og beva-

re status som arbejdstager.

Regeringen afgiver på den baggrund indlæg i sagen.

Det vil i indlægget blive fremhævet, at det tilkommer de nationale myndigheder

at foretage den konkrete samlede bedømmelse af det omhandlede arbejdsforhold

med henblik på at vurdere, om en unionsborger udøver en reel og faktisk beskæf-

tigelse, der ikke er af så ringe omfang, at den fremtræder som et rent marginalt

supplement. Dette er iflg. EU-Domstolens faste praksis forudsætningen for at

opnå status som arbejdstager på grundlag af artikel 45 i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde, som overordnet regulerer arbejdskraftens frie

bevægelighed.

I den forbindelse vil der blive argumenteret for, at varigheden af et givent arbejds-

forhold kan indgå i den samlede vurdering af, om arbejdstagerstatus er opnået.

Det kan tale imod arbejdstagerstatus, såfremt arbejdsaktiviteten har været kort-

varig eller uregelmæssig, kun er udøvet sporadisk eller som en tjeneste, da dette

kan indikere, at arbejdsaktiviteten ikke er reel, således at den udgør et marginalt

supplement. Det forhold, at en arbejdsaktivitet har været kortvarig eller tidsbe-

grænset, kan dog ifølge Domstolens praksis ikke i sig selv udelukke arbejdstager-

status, når andre elementer indikerer, at der er tale om reel og faktisk beskæfti-

gelse.

Side

3/3