UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 161: EU-note om Visumkodekset

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 161
Offentligt

Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

4. juni 2018

Kontaktperson:

Christine Sidenius

EU-specialkonsulent

(3356)

Et fornyet fælleskabskodeks for visum

Sammenfatning

I 2014 fremsatte Kommissionen et forslag til at revidere det eksiste-

rende visumkodeks med henblik på yderligere liberalisering af visum-

udstedelser. Migrationskrisen, der kulminerede i 2015, betød imidler-

tid at Rådet og Europa-Parlamentet ikke kunne nå til enighed om for-

slaget, og Kommissionen trak det tilbage.

Et nyt og revideret forslag blev fremsat i marts 2018 og har med æn-

dret formål nu fokus på en mere stringent sammenhæng mellem vi-

sumudstedelser og migrationskontrol. Noten ser nærmere på forsla-

gets indhold og mulige konsekvenser for Danmark.

Hvorfor et nyt forslag til visumpolitik?

Som led i styrkelsen af håndteringen af migrationen til EU foreslår Kommissio-

nen en revision af fællesskabets visumpolitik. Ønsket er at udvikle visumpoli-

tikken til i højere grad at kunne anvendes til migrationsstyring.

Det skal bl.a. ske gennem en nærmere granskning af visumudstedelse i rela-

tion til de enkelte tredjelande, så der i højere grad er en sammenhæng mel-

lem de lande, der samarbejder om migrationshåndtering, herunder tilbageta-

gelse af migranter med ulovligt ophold i EU, og kriterierne for lempelse af vi-

sumudstedelser.

Det er samtidig Kommissionens målsætning, at visumpolitikken fortsat skal

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 161: EU-note om Visumkodekset

bruges til at gøre det nemmere at indrejse til EU, for personer, der opfylder de

grundlæggende krav for indrejse.

Oversigt over Schengenvisa: totale antal udstedelser og afslag for 2017

Schengenlandene

Austria

Belgium

Czech Republic

Denmark

Estonia

Finland

France

Germany

Greece

Hungary

Iceland

Italy

Latvia

Lithuania

Luxembourg

Malta

Netherlands

Norway

Poland

Portugal

Slovakia

Slovenia

Spain

Sweden

Switzerland

Grand Total

Kilde:

Eurostat

Schengen

visuman-

søgninger

304.556

231.437

623.255

152.467

138.249

827.520

3.684.404

2.049.055

1.029.564

263.940

7.610

1.850.260

166.800

413.966

10.004

37.881

621.431

196.082

823.101

263.502

41.639

29.257

1.624.276

248.347

517.010

16.155.613

Udstedte

Schengen

visa (inkl.

flerindrejse-

visa)

284.904

184.792

594.225

141.353

136.324

814.047

3.161.274

1.857.770

981.091

249.393

7.154

1.703.693

164.175

406.872

9.618

27.785

550.910

182.062

789.343

223.243

40.552

23.491

1.456.906

211.219

451.528

14.653.724

Schengenvi-

sum ansøgnin- Lang-

ger til flere

tidsvisa

indrejser

udstedt

153.159

5.419

81.582

1.072

195.008

1.094

65.668

119.677

729.559

2.742

965.661

3.477

1.525.361 34.892

776.529

8.504

139.730

441

5.082

1.229.938

4.845

126.777

131

331.011

129

8.030

8.380

139

498.837

2.148

48.177

2.844

585.240

1.466

113.293

908

28.922

221

11.034

3.285

615.897

4.338

54.342

5.177

260.482 28.018

Afslag på

Schen-

genvisum

ansøgnin- Afslag i

ger

pct.

14.233

4,7%

37.062

16,0%

27.936

4,5%

9.585

6,3%

1.671

1,2%

9.337

1,1%

502.526

13,6%

156.393

7,6%

39.969

3,9%

14.106

5,3%

1,0%

141.722

7,7%

2.579

1,5%

4.932

1,2%

370

3,7%

9.557

25,2%

62.778

10,1%

11.176

5,7%

32.292

3,9%

39.351

14,9%

866

2,1%

2.481

8,5%

134.394

8,3%

24.598

9,9%

37.464

7,2%

8,2%

Afslag på

flerind-

rejsevisa

i pct. af

total for

afslag

53,8%

44,1%

32,8%

46,5%

87,8%

89,6%

30,5%

82,1%

79,1%

56,0%

71,0%

72,2%

77,2%

81,4%

83,5%

30,2%

90,5%

26,5%

74,1%

50,7%

71,3%

47,0%

42,3%

25,7%

57,7%

59,2%

8.677.376 111.483 1.317.451

Hvad handler forslaget om og hvad er formålet?

Forslaget til en revision af forordningen, vedrører kun et af fire elementer, som

udgør

EU’s visumpolitik, primært EU’s visumkodeks.

De øvrige tre elementer

udarbejdelse

af ”visumlister”

over de lande, hvis borgere skal have et visum

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 161: EU-note om Visumkodekset

for at indrejse i EU, og de lande hvis borgere er fritaget for dette krav, en

ens-

artet udformning af visummærkater

VIS,

en database hvori alle visuman-

søgninger og medlemsstaternes afgørelser registreres, herunder ansøgerens

personoplysninger, fotografi og fingeraftryk

Forslaget til det ændrede visumkodeks indeholder fem områder, hvor Kom-

missionen lægger op til ændringer:



Strømlining af visumprocedure og fremme af korttidsturisme

Revision af visumgebyret

Indførelse af harmoniseret tilgang til udstedelsen af visa til flere ind-

rejser med lang gyldighed

Udstedelse af nødvisa

Samordning af visum- og tilbagesendelsespolitikken.

Strømlining af visumprocedurer og fremme af kortidsturisme

Der stilles forslag om, at:



en visumansøger skal kunne indgive ansøgning om visum længere tid

i forvejen,



ansøgningsskemaet skal kunne udfyldes og underskrives elektronisk,



princippet om personligt fremmøde lempes,



der lægges op til generelt kortere frister for medlemsstaterne til at

træffe afgørelse om en visumansøgning.

I relation til bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne om repræsentation har

Kommissionen lagt op til,



at den repræsenterende medlemsstat for fremtiden skal være fuldt an-

svarlig for behandlingen af visumansøgninger på den repræsenterede

medlemsstats vegne,



at en repræsenteret medlemsstat ikke længere har mulighed for at

kræve at blive involveret i sager, der behandles inden for rammerne af

en repræsentationsaftale,



at den repræsenterende medlemsstat kan videresende ansøgninger

fra bestemte kategorier af tredjelandsstatsborgere til den repræsente-

rede stats centrale myndigheder med henblik på forudgående konsul-

tation, bortfalder dermed også.

Derudover foreslår Kommissionen mere fleksible regler for konsulær organisa-

tion og konsulært samarbejde, som skal gøre det muligt for medlemsstaterne

at optimere deres brug af ressourcer, øge den konsulære dækning og udvikle

samarbejdet generelt.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 161: EU-note om Visumkodekset

Revision af visumgebyret

Kommissionen foreslår at hæve det nuværende visumgebyr med ca. 33 pro-

cent for voksne og børn i alderen fra 6-12 år. Det bemærkes i den forbindelse,

at gebyret ikke er blevet ændret siden 2006.

Den øgede gebyrindtægt skal bidrage til:



at effektivisere behandlingen af det stigende antal visumansøgninger,



at dække udgifter til bl.a. personale, lokaler, udstyr, uddannelse af per-

sonale, vedligeholdelse af it-systemer,



øge sikkerheden på konsulaterne,



øge tilsyn med eksterne serviceudbydere.

Kommissionen forventer også, at en øget gebyrindkomst vil bidrage positivt til

at bevare den konsulære dækning verden over.

Indførelse af en harmoniseret tilgang til udstedelsen af visa til flere indrejser

med gyldighed udover 3 måneder (max. gyldighed for Schengenvisa)

Et visum til flere indrejser gør det muligt for indehaveren at rejse flere gange til

EU i visummets gyldighedsperiode. De gældende regler for visum til flere ind-

rejser giver medlemsstaternes konsulater en stor skønsmargin i forbindelse

med udstedelsen.

Kommissionen vurderer, at den nuværende brede skønsmargin i visse tilfælde

fører til konkurrence blandt medlemsstaterne om attraktive (turist)markeder, bi-

laterale aftaler eller ordninger med tredjelande og "visumshopping". Konkur-

rence blandt medlemsstaterne er med til at undergrave de grundlæggende prin-

cipper i en fælles visumpolitik og kan medføre svigagtig adfærd, når ansøgere

forsøger at skjule, hvilken medlemsstat der reelt er destinationslandet, og ind-

giver ansøgning på det konsulat, som formodes at udstede visa med længst

gyldighed.

Kommissionen foreslår derfor obligatoriske regler for udstedelsen af visa til

flere indrejser på baggrund af et fastsat

kaskadesystem,

som gør det muligt for

ansøgere med en positiv visumhistorik at få udstedt visa til flere indrejser med

en stadig længere gyldighed (fra 1 år op til højst 5 år), når der søges om efter-

følgende visa.

Der er taget højde for, at medlemsstaternes konsulater inden for rammerne af

det lokale Schengensamarbejde skal have mulighed for at tilpasse kaskadesy-

stemet på baggrund af lokale forhold og migrations- og sikkerhedsrelaterede

risici i landet med henblik på at kunne vedtage mere gunstige eller mere restrik-

tive regler

Kaskadesystem

henviser i

denne sammenhæng til et

system, hvor visumansø-

gere med en positiv ansøg-

ningshistorie kan søge vi-

sum til flere indrejser med

stadig længere gyldighed,

når vedkommendes an-

søgninger hidtil har været

uproblematiske (udste-

delse i kaskader).

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 161: EU-note om Visumkodekset

Udstedelse af nødvisa

Forslaget indeholder en ændring af de eksisterende regler om undtagelsesvis

at udstede visa ved de ydre grænser (såkaldt nødvisum). I det nye forslag er

der fortsat en undtagelsesbestemmelse og den vil fortsat indeholde begræns-

ninger. Visumansøgning ved grænsen kan kun ske for en enkelt indrejse, der

maksimum må vare 7 dage. Ordningen vil kun gælde for lande, der har indgået

tilbagetagelsesaftale med EU, og hvor den nye mulighed for restriktioner for

manglende aftale om tilbagetagelse ikke er aktiveret.

Forslaget har mødt kritik fra en række medlemslande, og det er uvist om dette

element vil blive en del af den ændrede forordning.

Oversigt over visa udstedt ved EU’s ydre grænser i 2017 (Grænseposter

(Bor-

der Crossing Points) (BCPer))

Schengenvisa udstedt i 2017

ved EU’s ydre grænser

Schengenlande

og top visa udste- Udstedte

dende BCP’er

visa

Austria

127

Vienna Schwechat

Airport

Belgium

Antwerpen

port

Prague

Airport

Denmark

Sea-

4.691

3.818

Schengenlande

Schengen og top visa udste- Udstedte

dende BCP’er

visa

Latvia

Riga Seaport

Lithuania

Pilies Seaport

Luxembourg

Findel Airport

Netherlands

1.252

542

189

185

20.386

Schengen-

Czech Republic

Ruzyně

Syd- og Sønderjyl-

land

Estonia

1.112

Tallinn

Border

495

Guard Station

Finland

Helsinki Seaport

France

Le Havre Seaport

Germany

Hamburg Seaport

Greece

Piraeus Seaport

Hungary

2.255

764

1.478

809

9.647

3.107

6.764

4.500

Rotterdam Seaport 8.216

Norway

Kirkenes

Poland

Gdańsk Seaport

Portugal

Lisbon Airport

Slovakia

Vyšné Nemecké

Slovenia

Koper Seaport

Spain

1.908

686

9.398

4.172

940

538

22.230

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 161: EU-note om Visumkodekset

Budapest Liszt Fe-

renc Airport

Iceland

Reykjavik

Italy

397

388

5.935

Barcelona Seaport

Sweden

Stockholm Airport

Switzerland

6.848

Civitavecchia Sea-

2.949

port

TOTAL

89.039

antal

Zurich Kloten Air-

port

udstedte

Schengenvisa

Kilde:

Eurostat

Samordning af visum- og tilbagesendelsespolitikken

Som noget nyt foreslår Kommissionen at lade visumpolitikken spille en større

rolle i EU’s samarbejde med tredjelande om tilbagesendelses-

og tilbagetagel-

sespolitikken ved at etablere et link mellem de to politikker direkte i visumko-

dekset. Formålet er at tydeliggøre og lovfæste muligheden for at anvende vi-

sumpolitikken som løftestang til at gøre reelle fremskridt på tilbagesendelses-

og tilbagetagelsesområdet.

Forslaget fastsætter følgende tiltag:



En fleksibel ramme for iværksættelse af restriktive foranstaltninger for

behandlingen af visumansøgninger enten fra alle ansøgere eller fra en

udvalgt gruppe af ansøgere, der er statsborgere i et tredjeland, som

ikke i tilstrækkelig grad samarbejder om tilbagetagelse.



Kommissionen skal regelmæssigt vurdere tredjelandes samarbejde

om tilbagetagelse på baggrund af objektive og målbare indikatorer, der

bl.a. omfatter en sammenligning af antallet af udsendelsesafgørelser

vedrørende personer fra det pågældende tredjeland, og hvor mange

der rent faktisk rejser tilbage eller udsendes.



Kommissionen vurderer kontinuerligt tredjelandets effektive samar-

bejde om tilbagetagelse for at kunne tilpasse eller ophæve anvendel-

sen af restriktive foranstaltninger. Indførelse, tilpasning eller ophæ-

velse skal ligeledes ske ved gennemførelsesretsakt.

Hvilken betydning får forslaget i Danmark?

Ifølge ”Ny

i Danmark”

fik over

68.000 tredjelandsborgere visum til indrejse i

Danmark i 2017. Dette er en stigning på 25 pct. i forhold til året før. Langt den

overvejende del af visa udstedes til turister. Der blev derudover udstedt ca.

5.000 visa til personer, der besøger Danmark på baggrund af kulturelle formål

(sport, kunst og kultur).

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 161: EU-note om Visumkodekset

Visumforordningen er fuldt ud gældende i Danmark og er ikke omfattet af det

danske retsforbehold, da visumpolitikken allerede var fuldt udviklet, og Dan-

mark havde tiltrådt de gældende regler, da retsforbeholdet blev vedtaget.

Danmark er i EU på forkant med anvendelsen af den nyeste teknologi i forbin-

delse med både udstedelse af visa såvel som kontrollen af dem ved grænserne.

Udgifter til opdateret teknologi vil i den sammenhæng forblive en udgiftspost,

da registreringen af visumansøgninger på konsulater og ambassader skal op-

dateres løbende, og der kan i den sammenhæng løbe nye omkostninger på.

Den samlede pakke af forslag til revision af visumpolitikken indebærer ligeledes

en revision af visuminformationssystemet (VIS), hvor information om visuman-

søgninger, udstedelser og afslag lagres. Forslaget til ændring af denne forord-

ning

omhandler et større forslag om interoperabilitet mellem EU’s databaser,

inklusive VIS, Schengeninformationssystemet (SIS), Europol m.fl. Danmark vil

i udgangspunktet blive omfattet af denne nye struktur for interoperabilitet og vil

dermed kunne tjekke visumansøgninger op imod andre EU-databaser. Dermed

kan man sikre at ansøgeren ikke er registreret i databaser, der kan betyde af-

slag på visumansøgningen.

Det er uvist, om det vil få betydning for Danmarks muligheder for at være om-

fattet af aftaler om, at visumudstedelse kobles sammen med tredjelandes vilje

til at indgå tilbagesendelsesaftaler. Retsforbehold betyder, at Danmark ikke er

omfattet af de tilbagetagelsesaftaler EU indgår med tredjelande.

Samtidig indeholder nyere versioner af tilbagetagelsesaftaler samtidige gene-

relle henstillinger til parterne om at indgå lignende aftaler med andre tredje-

lande (læs: Danmark), der ikke er omfattet af den pågældende tilbagetagelses-

aftale. Der er dog intet bindende element i disse henstillinger.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter Fol-

ketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder

lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde

upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Folketin-

gets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.