Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 158
Offentligt
1904015_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
UD DR AG AF KO M M EN T ER ET D AG SO RD E N
EU - K O N S UL E NT EN
Mødedato:
Fredag den 1. juni 2018
Den 29. maj 2018
INTERN NOTE
Lauge Lukas Bisted Pedersen
Christine Sidenius (3356)
Følgende dagsordenpunkter på Europaudvalgets møde er relevante
for Udlændige- og Integrationsudvalget:
RÅDSMØDE (RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER) DEN 4.-5. JUNI 2018 ........................ 2
10.
11.
12.
13.
F
ORORDNING OM VISUMKODEKS
............................................................................. 2
F
ORORDNING OM REGLERNE FOR MIDLERTIDIG GRÆNSEKONTROL
(S
CHENGEN
) ................. 5
R
EFORM AF DET FÆLLES EUROPÆISKE ASYLSYSTEM OG GENBOSÆTNING
........................... 8
M
IGRATION
: S
TATUS
........................................................................................... 12
Punkterne forelægges til orientering.
Rådsmøde (retlige og indre anliggender)
-
Punkt 10-13 hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udlændinge- og integrationsministeren forelægger punkterne.
1
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: EU-konsulenternes kommenterede dagsorden til EUU-mødet på fredag den 1/6-18 med de punkter, der er relevante for Udlændinge- og Integrationsudvalget
1904015_0002.png
R
ÅDSMØDE
(
RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
)
DEN
4.-5.
JUNI
2018
10.
Forordning om visumkodeks
KOM (2018) 0252
Hvad handler sagen om?
Kommissionens forslag til ændring af visumkodekset handler om at styrke
visumpolitikken og gøre den til et mere effektivt værktøj i håndteringen af de
stigende migrations- og sikkerhedsudfordringer, som EU står overfor. Forslaget
skal samtidig sikre, at de fælles EU visumregler moderniseres og strømlines for
at lette proceduren for lovligt rejsende og for medlemsstaternes behandling af
visumansøgninger.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Punktet er på rådsmødets dagsorden til en politisk drøftelse
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke været forelagt Europaudvalget.
Hvad betyder det for danske interesser?
Da Danmark er omfattet af visumpolitikken, og deltager i dets vedtagelse, vil
ændringer i gebyrstrukturen og administrationen af ansøgningerne, samt nye
krav om skærpet kontrol af visum, samt sammenkædningen af
visumliberalsering med tilbagetagelsesaftaler med tredjelande få betydning for
den danske forvaltning af visumansøgninger og visumudstedelser.
Sagens substans
Efter at Kommissionens forslag til ændring af visumkodekset, tilbage i 2014,
blev trukket tilbage pga. manglende enighed om hovedformålet med revisionen
(nemlig at lempe reglerne for visumudstedelser til EU), fremsatte Kommissionen
et revideret udkast til ændringer, der afspejler, at migrationskrisen har ændret
medlemslandenes prioritering.
Forslaget fokusere på effektiv og hurtig behandling af visumansøgning, gebyrer
der i højere grad afspejler udgifter til ny IT-teknologi og en sammenkædning
mellem visumliberalisering og visumudstedelser på den ene side og på den
anden side tilbagesendelser af tredjelandsborgere fra de pågældende
tredjelande.
Forslagets fire elementer er:
Strømlining af visumprocedurer og fremme af kortidsturisme
Visumpolitikkens generelle mål er at gøre det lettere at rejse for lovligt
rejsende. Kommissionen har på den baggrund foreslået at bevare og
bygge videre på en række elementer fra 2014-forslaget om en
omarbejdning af visumkodeks, der har til formål at forenkle
procedurerne for ansøgning om visum.
2
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: EU-konsulenternes kommenterede dagsorden til EUU-mødet på fredag den 1/6-18 med de punkter, der er relevante for Udlændinge- og Integrationsudvalget
1904015_0003.png
Der stilles bl.a. forslag om, at en ansøger skal kunne indgive ansøgning
om visum længere tid i forvejen, at ansøgningsskemaet skal kunne
udfyldes og underskrives elektronisk, at princippet om personligt
fremmøde lempes, ligesom der lægges op til generelt kortere frister for
medlemsstaterne til at træffe afgørelse om en visumansøgning.
I relation til bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne om
repræsentation har Kommissionen endvidere lagt op til, at den
repræsenterende medlemsstat for fremtiden skal være fuldt ansvarlig
for behandlingen af visumansøgninger på den repræsenterede
medlemsstats vegne.
Samtidig har Kommissionen foreslået mere fleksible regler for konsulær
organisation og konsulært samarbejde, som skal gøre det muligt for
medlemsstaterne at optimere deres brug af ressourcer, øge den
konsulære dækning og udvikle samarbejdet generelt.
Kommissionen har tillige foreslået, at de eksisterende regler om kun
undtagelsesvist at udstede visa ved de ydre grænser (såkaldt
”nødvisum”) fraviges. Forslaget har imidlertid ikke mødt opbakning i
Rådet, hvorfor det heller ikke er en del af det seneste kompromisforslag
til forhandling.
Revision af visumgebyret
Kommissionen foreslår at hæve det nuværende visumgebyr med ca. 33
procent for voksne og børn i alderen fra seks til 12 år. Til
sammenligning vil EU’s visumgebyrer fortsat ligge væsentlig under
eksempelvis visumgebyrer i USA og Kina.
Den øgede gebyrindtægt skal bidrage til at effektivisere behandlingen
af det stigende antal visumansøgninger, herunder dække udgifter til
bl.a. personale, lokaler, udstyr, uddannelse af personale,
vedligeholdelse af IT-systemer, øget sikkerhed på konsulaterne samt
øget tilsyn med eksterne serviceudbydere. Kommissionen forventer
også, at en øget gebyrindkomst vil bidrage positivt til at bevare den
konsulære dækning verden over.
Indførelse af en harmoniseret tilgang til udstedelsen af visa til flere
indrejser med lang gyldighed
Et visum til flere indrejser gør det muligt for indehaveren at rejse flere
gange til EU i visummets gyldighedsperiode. De gældende regler for
visum til flere indrejser giver medlemsstaternes konsulater en stor
skønsmargin i forbindelse med udstedelsen.
Kommissionen foreslår obligatoriske regler for udstedelsen af visa til
flere indrejser på baggrund af et fastsat ”kaskadesystem”, som gør det
muligt for ansøgere med en positiv visumhistorik at få udstedt visa til
3
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: EU-konsulenternes kommenterede dagsorden til EUU-mødet på fredag den 1/6-18 med de punkter, der er relevante for Udlændinge- og Integrationsudvalget
1904015_0004.png
flere indrejser med en stadig længere gyldighed (fra et år op til højst
fem år), når der søges om efterfølgende visa.
Der er taget højde for, at medlemsstaternes konsulater inden for
rammerne af det lokale Schengensamarbejde skal have mulighed for at
tilpasse ”kaskadesystemet” på baggrund af lokale forhold og
migrations- og sikkerhedsrelaterede risici i landet med henblik på at
kunne vedtage mere gunstige eller mere restriktive regler.
Trods det obligatoriske ”kaskadesystem” kan medlemsstaterne afvige
fra kaskaden og afslå visum, hvis der er rimelig tvivl om, hvorvidt
ansøgeren vil kunne opfylde indrejsebetingelserne i hele visummets
gyldighedsperiode, eller omvendt udstede et visum til flere indrejser
hurtigere, hvis der vurderes at være et veldokumenteret behov herfor.
Samordning af visum- og tilbagesendelsespolitikken
Som noget nyt foreslår Kommissionen at lade visumpolitikken spille en
større rolle i EU’s samarbejde med tredjelande om tilbagesendelses-
og
tilbagetagelsespolitikken ved at etablere et link mellem de to politikker
direkte i visumkodeks. Formålet er at tydeliggøre og lovfæste
muligheden for at anvende visumpolitikken som løftestang til at gøre
reelle fremskridt på tilbagesendelses- og tilbagetagelsesområdet.
Forslaget fastsætter en fleksibel ramme for iværksættelse af restriktive
foranstaltninger for behandlingen af visumansøgninger enten fra alle
ansøgere eller fra en udvalgt gruppe af ansøgere, der er statsborgere i
et tredjeland, som ikke i tilstrækkelig grad samarbejder om
tilbagetagelse.
Ifølge forslaget skal Kommissionen regelmæssigt vurdere tredjelandes
samarbejde om tilbagetagelse på baggrund af objektive og målbare
indikatorer, der bl.a. omfatter en sammenligning af antallet af
udsendelsesafgørelser vedrørende personer fra det pågældende
tredjeland, og hvor mange der rent faktisk rejser tilbage eller udsendes.
Vurderer Kommissionen på den baggrund, at det er påkrævet at gribe
ind, vedtager den en gennemførelsesretsakt, der gennemfører de
restriktive foranstaltninger, der i den konkrete sag er vurderet
nødvendige.
I forbindelse med forhandlingerne i Rådets visumarbejdsgruppe har to
medlemsstater foreslået at supplere de restriktive foranstaltninger i
mekanismen med positive incitamenter for at samarbejde. De positive
incitamenter indebærer, at statsborgere bosiddende i et tredjeland, der
mærkbart forbedrer samarbejdet med EU på tilbagesendelsesområdet,
kan belønnes med yderligere lempelser eller gunstigere behandling ved
4
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: EU-konsulenternes kommenterede dagsorden til EUU-mødet på fredag den 1/6-18 med de punkter, der er relevante for Udlændinge- og Integrationsudvalget
1904015_0005.png
ansøgningen om visum, end hvad der ellers gælder efter reglerne i
visumkodeks.
Europa-Parlamentets holdning
Juan fernando Lopez Aguilar, S&D, ES er udpeget som parlamentets ordfører,
men har endnu ikke afgivet sin holdning i Borgerrettighedsudvalget.
Regeringens holdning
Regeringen er generelt positiv over for at forenkle procedurerne for ansøgning
om visum, så længe sikkerheden ved de ydre grænser og Schengen-områdets
funktion opretholdes.
Regeringen er positiv over for at etablere et link til tilbagesendelses- og
tilbagetagelsespolitikken i visumkodeks. Ifølge regeringen skal modellen være
nem at anvende og samtidig sende et klart budskab til de relevante tredjelande,
som den retter sig imod.
Forslag til spørgsmål
- Vurderer regeringen, at det bliver muligt for Danmark, at drage nytte af det nye
element om en sammenkædning af visumliberalisering og tilbagetagelsesaftaler
med tredjelande, set i lyset
af at Danmark ikke i dag er omfattet af EU’s
tilbagetagelsesaftaler pga. retsforbeholdet.
11.
Forordning om reglerne for midlertidig grænsekontrol (Schengen)
KOM (2017) 0571
(UDGÅET)
Hvad handler sagen om?
I forlængelse af at antallet af gange, hvor et medlemsland har genindført
midlertidig grænsekontrol er steget markant de senere år, har forslaget til formål
på den ene side at sikre at reglerne for genindførelse af midlertidig
grænsekontrol imødegår de udfordringer, flere medlemslande oplevede i
forbindelse med flygtningekrisen, og på den anden side at sikre, at midlertidig
genindførelse af grænsekontrol besluttes efter klare og enkle regler, at
beslutningerne tages i samarbejde mellem det besluttende lande og dets
berørte naboer og kun vare, så længe den midlertidige grænsekontrol efter
fastlagte kriterier er nødvendig.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Punktet er på dagsordenen for rådsmødet til en politisk drøftelse
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen har ikke været forelagt Europaudvalget.
Hvad betyder det for danske interesser?
Forslaget kan få betydning for de procedurer, der i dag gælder for midlertidig
genindførelse af grænsekontrol og for de procedurer, der gælder for
5
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: EU-konsulenternes kommenterede dagsorden til EUU-mødet på fredag den 1/6-18 med de punkter, der er relevante for Udlændinge- og Integrationsudvalget
1904015_0006.png
forlængelse af en midlertidig genindførelse af grænsekontrol, og dermed også
for muligheden for at fastholde den midlertidige danske grænsekontrol
Sagens substans
Forslaget til ændring af Schengen-grænsekodeks har ifølge Kommissionen til
formål at skabe mere gennemskuelige og fleksible regler for genindførelse af
midlertidig grænsekontrol, der muliggør dette i 12 måneder mod de nuværende
seks måneder, og samtidig at skærpe reglerne for en forlængelse af den
midlertidige grænsekontrol, der ligger udover de 12 måneder i op til maksimum
to år.
I et kompromisforslag, som formandskabet har arbejdet på efter at Rådet har
haft sine indledende drøftelser lægger op til følgende:
1) At medlemsstater kan genindføre midlertidig grænsekontrol, hvis det er
strengt nødvendigt for at imødekomme en alvorlig trussel, og hvis den
totale periode for den planlagte grænsekontrol ikke overstiger to år
2) At medlemsstater, såfremt der fremlægges en risikovurdering,
indledningsvis kan genindføre midlertidig grænsekontrol i op til 12
måneder mod de nugældende op til seks måneder
3) At medlemsstater, under hensyn til en særlig procedure, kan forlænge
den midlertidige genindførsel af grænsekontrol med yderligere 12
måneder, dvs. i alt to år.
Det understreges i forslaget fra Kommissionen, at midlertidig genindførelse af
grænsekontrol skal ske på baggrund af en alvorlig trussel for den offentlige
orden eller den indre sikkerhed, og at en forlængelse kun må ske, hvis der er
tale om en sidste udvej. Genindførelse af midlertidig grænsekontrol kan efter
denne bestemmelse løbe i op til 12 måneder.
Kommissionen lægger op til, at medlemsstater, der ønsker at forlænge den
midlertidige grænsekontrol ud over 12 måneder, skal dokumentere at den
hidtidige midlertidige grænsekontrol har haft den ønskede effekt, men også at
alle andre midler til at dæmme op for trusselsbilledet er afprøvet uden det
ønskede resultat.
Endelig lægger Kommissionen op til at medlemslande, der ønsker at forlænge
grænsekontrollen ud over de første 12 måneder, skal dokumentere et behov og
dokumentere at andre mindre indgribende metoder er afprøvet, og ikke har haft
den ønskede effekt.
Hvis et eller flere berørte nabolande ikke finder dokumentationen tilstrækkelig,
kan de sammen med Kommissionen få mulighed for at gennemføre en ”fact-
finding mission” til det pågældende land, for at vurdere det vedvarende
trusselsbilledet, som det pågældende land har fremført eksistensen af.
6
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: EU-konsulenternes kommenterede dagsorden til EUU-mødet på fredag den 1/6-18 med de punkter, der er relevante for Udlændinge- og Integrationsudvalget
1904015_0007.png
Hvis Kommissionen og de berørte nabolande fortsat ikke mener der er grundlag
for at videreføre den midlertidige grænsekontrol, kan Rådet give den
ansøgende medlemsstat ret til at videreføre den midlertidige grænsekontrol,
men ikke udover de i alt 24 måneder, som bliver den absolutte øvre grænse for,
hvor længe et medlemsland kan fastholde genindførelse af midlertidig
grænsekontrol.
Ved særlige vedholdende trusler mod et medlemsland, kan muligheden for
midlertidig grænsekontrol udover 12 måneder, forlænges med op til 24
måneder.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har udpeget Tanja Fajon (S&D) til ordfører. Hun udtrykker i
begrundelsen til sin rapport stor bekymring for udviklingen, hvor hun vurderer at
nogle medlemslande anvender den midlertidige genindførelse af
grænsekontrollen ud over, hvad der er i overensstemmelse med den
nuværende Schengenkodeks.
I en række ændringsforslag lægger ordføreren op til yderligere begrænsninger i
medlemslandenes muligheder for at fastholde genindførelse af midlertidig
grænsekontrol, både med henvisning til de store omkostninger, der er forbundet
med den midlertidige grænsekontrol og med henvisning til den manglende
solidaritet og tillid medlemslandene imellem.
Rapporten er endnu ikke færdigbehandlet i Borgerrettighedsudvalget, og der er
endnu ikke fastsat en dato for behandling i plenaren.
Andre EU-landes holdninger
Under forhandlingerne i Rådet har medlemsstaterne delt sig i to grupper.
Gruppen, som Danmark er en del af, ønsker generelt fleksible og smidige regler
for genindførelse og forlængelse af grænsekontrollen, der afspejler den
nuværende situation i Europa med en øget terrortrussel og et stort
migrationspres. Denne gruppe tæller foruden Danmark også Tyskland,
Frankrig, Østrig, Nederlandene, Sverige og Norge.
Den anden gruppe ønsker en betydelig stramning af reglerne for midlertidig
genindførelse af indre grænsekontrol, som indebærer en begrænsning i
muligheden for forlængelse og omfattende krav om rapportering for de lande,
som har indført midlertidig grænsekontrol. Særligt aktiv i denne gruppe er lande
som Grækenland, Italien, Slovenien og Ungarn.
Regeringens holdning
Regeringen vil arbejde for et fleksibelt system i forhold til genindførelse og
forlængelse af midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser, når der
foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed.
7
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: EU-konsulenternes kommenterede dagsorden til EUU-mødet på fredag den 1/6-18 med de punkter, der er relevante for Udlændinge- og Integrationsudvalget
1904015_0008.png
Regeringen mener, at erfaringerne har vist, at de gældende tidsmæssige
begrænsninger er utilstrækkelige i tilfælde, hvor der foreligger en vedvarende
trussel. Regeringen vil derfor arbejde for, at medlemsstaterne får mulighed for
at genindføre grænsekontrollen for en længere periode, end det er muligt efter
de gældende regler, og at der skabes smidige regler for forlængelse, når
betingelserne for grænsekontrol er opfyldt.
Forslag til spørgsmål
-
Hvad er holdningen til forslaget
–
og kompromisforslaget
–
om at der
ved forlængelse af genindførelse af midlertidig grænsekontrol, kan
stilles krav om dokumentation for at andre, mindre indgribende
foranstaltninger er gjort, og at der kan kræves dokumentation for at
grænsekontrollen har haft et dokumenterbart resultat?
-
Regeringen arbejder for et mere fleksibelt system
–
er der i
forhandlingerne tegn på at der er opbakning til denne tilgang?
-
Hvilke argumenter fremhæver andre lande på Danmarks linje, for et
fleksibelt system?
12.
Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning
KOM (2016) 0270, KOM (2016) 0465, KOM (2016) 0466, KOM (2016) 0467,
KOM (2016) 0272, KOM (2016) 0271, KOM (2016) 0468
Hvad handler sagen om?
De syv forslag, som her behandles under et, udgør den europæiske asylpakke.
Forslagene har en samlet overordnet målsætning, om at skabe et effektivt og
forenklet asylsystem, der giver beskyttelse til dem, der har et
beskyttelsesbehov, sikre en effektiv og hurtig sagsbehandling og samtidig
danner grundlag for, at dem der ikke har et beskyttelsesbehov, returneres til
deres hjemland under kontrollerede og effektive forhold.
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Punkterne er på dagsorden for rådsmødet for en fremskridtsrapport på de
enkelte forslag.
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen blev senest forelagt Europaudvalget til orientering den 1. december
2017. Se referat fra mødet
her
(på side 347-349).
Hvad betyder det for danske interesser?
Dublinforordningen
er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager
derfor ikke i vedtagelsen af forslaget, og vil ikke være omfattet af det vedtagne
forslag. Danmark har imidlertid en mellemstatslig aftale om den gældende
forordning. Alt afhængig af den endelig forhandlingsresultat, vil Danmark skulle
beslutte, om den nye forordning skal gælde i Danmark.
Eurodac-forslaget
er omfattet af retsforbeholdet. Danmark bidrager i
udgangspunktet derfor ikke til finansieringen heraf. Hvis Danmark vælger at
8
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: EU-konsulenternes kommenterede dagsorden til EUU-mødet på fredag den 1/6-18 med de punkter, der er relevante for Udlændinge- og Integrationsudvalget
1904015_0009.png
tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen med 4,5 mio.
kr. Omarbejdning af Eurodac-forslaget
indebærer en udgift på EU’s budget på
ca. 30,5 mio. euro i perioden 2017-2020. Udgifterne er til opgradering af IT-
systemer og tjenester, bl.a. så der kan søges på alle kategorier af oplysninger til
både asyl- og indvandringsformål. De afspejler også udgifter til ekstra personale
til EU’s it-agentur,
eu-LISA og andre administrative udgifter.
Det europæisk asylagentur-forslag
er også omfattet af retsforbeholdet.
Danmark har hidtil bidraget til det praktiske samarbejde mellem
medlemsstaterne på asylområdet i regi af EASO. Som i den nuværende
forordning, foreslås det operationelle samarbejde med Danmark at fortsætte, og
at en dansk repræsentant inviteres til at deltage på alle bestyrelsesmøder, dog
uden stemmeret.
For de øvrige fire forslag
har vedtagelserne ikke nogen betydning for danske
interesser, da Danmark på grund af retsforbeholdet ikke deltager i vedtagelse af
forslagene og ikke vil være omfattet af de vedtage retsakter.
En mere harmoniseret og ens gennemførelse af forslagene i de enkelte landes
lovgivning, vurderes af Kommissionen at have en overordnet positiv effekt på
EU-niveau for indsatsen mod sekundære bevægelser og de meget forskellige
standarder for asylbehandlingen i medlemslandene.
Sagens substans
Dublinforordningen
har som primært mål at øge kapaciteten til at fordele
asylansøgere med beskyttelsesbehov. Derudover søger Kommissionen med
forslaget at øge effektiviteten i Dublinforordningens omfordeling af
asylansøgere fra de lande, der modtager flest asylansøgere, til de lande, der
modtager færrest og har den nødvendige kapacitet. Dermed ønsker
Kommissionen at skabe en mere fair og balanceret indsats i modtagelsen af
personer med beskyttelsesbehov. Endelig søger Kommissionen med forslaget
at øge indsatsen mod misbrug af systemet og hindre asylansøgeres sekundære
bevægelser inden for EU.
Det bulgarske formandskab har indledt en række tekniske drøftelser på højt
niveau (SCIFA-arbejdsgruppen under rådet), og sidst i marts har der også på
COREPER-niveau været forhandlinger.
Eurodacforordningen
foreslås ændret for at understøtte den praktiske
gennemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-forordningen. Det er
endvidere formålet at styrke identifikationen af tredjelandsstatsborgere med
ulovligt ophold og tredjelandsstatsborgere, som er indrejst ulovligt i EU ved de
ydre grænser, da disse oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne, når der skal
udstedes nye rejsedokumenter til en tredjelandsstatsborger med henblik på
tilbagesendelse.
Trilogforhandlinger om forslaget blev indledt den 6. september 2017.
9
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: EU-konsulenternes kommenterede dagsorden til EUU-mødet på fredag den 1/6-18 med de punkter, der er relevante for Udlændinge- og Integrationsudvalget
1904015_0010.png
EU’s Asylagentur
har til formål at styrke det nuværende
EASO’s rolle og
udvikle det til et fuldt udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer
gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem og forbedrer dets
funktionsmåde.
Formålene med ændringen af asylstøttekontoret til et agentur er:
At styrke det praktiske samarbejde og informationsudveksling blandt
medlemsstaterne
At fremme EU-retten og de operationelle standarder for at sikre
ensartet anvendelse af de retlige rammer på asylområdet
At sikre øget konvergens i vurderingen af behov for beskyttelse på
tværs af EU
At overvåge og vurdere gennemførelsen af det fælleseuropæiske asyl-
og modtagelsessystem, navnlig hvis de er under et uforholdsmæssigt
pres.
Der blev indledt trilogforhandlinger om forslaget den 7. februar 2017.
EU genbosættelsespolitik
skal være med til at skabe en mere
sammenhængende strategi for EU’s genbosættelsespolitik.
Forordningen
lægger op til, at medlemslandene skal bidrage til den samlede
genbosættelsespolitik i de tredjelande, hvorfra behovet for genbosættelser er
størst.
Der er den 15. november 2017 indledt trilogforhandlinger om forslaget.
Modtagelsesdirektivet
skal øge harmoniseringen af medlemslandenes
modtagelsesforhold for asylansøgere. Det drejer sig om de materielle forhold i
form af indkvartering, lægeundersøgelser etc. Og det drejer sig om adgang til
basale rettigheder, som eksempelvis adgang til skoleundervisning og
arbejdsmarkedet.
Der er den 29. november 2017 indledt trilogforhandlinger om forslaget.
Kvalifikationsforordningen
er den retsakt i asylpakken, som allerede i dag er
implementeret i videst omfang i sammenligning med de andre asyldirektiver.
Skridtet hen i mod at ændre det fra et direktiv til en forordning skal ses i det lys.
Mere ens kriterier og procedurer for fastlæggelse af, hvem der er kvalificeret til
at søge om asyl eller international beskyttelse, vil ifølge Kommissionen være
med til at styrke målet om en mere ensartet asylbehandling.
Rådet og Europa-Parlamentet indledte den 25. september 2017
trilogforhandlinger om forslaget.
Asylprocedureforordningen
skal ifølge Kommissionen medvirke til at
harmonisere asylprocedurerne i EU yderligere, og dermed dæmme op for nogle
10
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: EU-konsulenternes kommenterede dagsorden til EUU-mødet på fredag den 1/6-18 med de punkter, der er relevante for Udlændinge- og Integrationsudvalget
1904015_0011.png
af de store forskelle, der fortsat er i såvel anerkendelsesrater som brug af
hasteprocedure for asylansøgere fra lande der betragtes som sikre tredjelande.
I tilknytning til harmoniseringen af det eksisterende direktiv har Kommissionen
tidligere i meddelelsen, der blev præsenteret i forbindelse med præsentationen
af asylpakken, lagt op til, at denne harmonisering på længere sigt vil kunne
betyde, at EU kan centralisere asylbehandlingen, og at EU’s Asylstøttekontor
vil
kunne varetage asylbehandlingen på vegne af medlemslandene.
Den 25. april 2018 vedtog Europa-Parlamentet sin holdning til forslaget, og
trilogforhandlinger er indledt.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets Borgerrettighedsudvalg (LIBE) har vedtaget sine
holdninger til alle forslagene bortset fra asylprocedureforordningen, som fortsat
behandles i udvalget.
Europa-Parlamentet vedtog den 16. november 2017 sit forhandlingsmandat til
Dublin-forordningen (se
pressemeddelelse
her).
Europa-Parlamentet foreslår
bl.a., at det første ankomstland ikke længere skal være automatisk ansvarlig for
asylansøgere, der kommer til Europa. I stedet skal der være en automatisk
fordelingsmekanisme, hvor asylansøgere kan vælge mellem de fire lande, der
har modtaget færrest asylansøgere baseret på en fordelingsnøgle. Dog kan
asylansøgere sendes til et andet EU-land, hvis de har et særligt link til dette.
Overholder EU-lande ikke reglerne, skal de kunne få beskåret deres midler fra
EU’s struktur-
og investeringsfonde.
Vedrørende
Eurodac-forslaget
har LIBE-udvalget i sin
rapport
stillet forslag om
adgang til alfanumeriskdata (det vil i praksis sige adgang til det navn, der er
knyttet til de enkelte fingeraftrykssæt) i Eurodac for Europol. Dermed går
ordføreren videre end Kommissionens i sit forslag.
For det nye
Asylagentur
har LIBE-udvalget i sin
rapport
foreslået en
begrænsning i agenturets mulighed for at foretage kontrolaktioner i de enkelte
medlemslande, der ikke lever op til de enkelte direktiver og forordninger.
Udvalget foreslår endvidere, at agenturet udarbejder en strategi for de
grundlæggende rettigheder, hvis overholdelse skal overvåges af en uafhængig
instans, hvortil der kan indgives klager.
Andre EU-landes holdninger
I relation til Kommissionens forslag til en omarbejdet Dublin-forordning er der
trods langstrakte forhandlinger endnu ikke opnået enighed blandt
medlemsstaterne om et revideret Dublin-system. Rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den
7. december 2017
vurderes heller ikke at have ført til
fremskridt i forhandlingerne.
Hovedudfordringen er fortsat Kommissionens forslag om en obligatorisk
omfordelingsordning. Overordnet kan medlemsstaterne inddeles i to grupper,
der er henholdsvis for og imod obligatorisk omfordeling, og forslaget møder
11
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: EU-konsulenternes kommenterede dagsorden til EUU-mødet på fredag den 1/6-18 med de punkter, der er relevante for Udlændinge- og Integrationsudvalget
1904015_0012.png
fortsat betydelig modstand fra en række (navnlig østeuropæiske) lande. De
største uenigheder drejer sig herudover om, hvorvidt omfordeling skal aktiveres
pr. automatik eller ved rådsbeslutning samt om omfordeling skal omfatte alle
asylansøgere uanset anerkendelsesprocent. Endelig er der fortsat drøftelser af,
i hvilket omfang alternative former for solidaritet skal kunne træde i stedet for
omfordeling.
Regeringens holdning
Regeringen arbejder for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks
deltagelse i Dublin-systemet uden at blive omfattet af en tvungen
omfordelingsordning. Regeringen står samtidig fast på, at asyl- og
indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.
Overfor Eurodac-forslaget, er regeringen umiddelbart positivt indstillet.
Regeringen lægger vægt på, at forslagets fordele står mål med
medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om Den Europæiske
Unions Asylagentur og Danmarks fortsatte deltagelse i det operative
samarbejde.
Forslag til spørgsmål
-
Ud over Dublinforordningen, er det så vurderingen at der opnås
resultater på de andre asylforslag?
-
Vurderer regeringen at Dublinforordningen fortsat udgør et vigtigt
element i det europæiske asylsystem?
-
Er det vurderingen at et omfordelingssystem effektivt kan fungere af
frivillighedens vej, eller ønsker regeringen mere grundlæggende ikke et
omfordelingssystem?
13.
Migration: Status
Hvad handler sagen om?
Under dette punkt behandles status for en række meddelelser fra
Kommissionen vedrørende dagsordenen for migration. Centrale emner for
punktet vil være situationen i Tyrkiet, på Balkanruten foruden den eksterne
dimension af migration mere generelt, men også mere specifikt tredjelandes
tilbagetagelse af egne statsborgere. Til grund for drøftelsen af samtlige punkter
henvises endvidere til Kommissionens seneste
statusrapport
(kun på engelsk).
Hvad skal der ske på rådsmødet?
Punktet er på dagsordenen for en politisk drøftelse
Tidligere behandlet i Europaudvalget?
Sagen blev senest forelagt Europaudvalget til orientering den 2. marts 2018. Se
referat fra mødet
her
(på side 669-670).
12
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: EU-konsulenternes kommenterede dagsorden til EUU-mødet på fredag den 1/6-18 med de punkter, der er relevante for Udlændinge- og Integrationsudvalget
1904015_0013.png
Hvad betyder det for danske interesser?
Danmark deltager i drøftelser om de overordnede politiske strategier for EU’s
migrationspolitik, selv om Danmark eksempelvis
ikke er omfattet af EU’s
tilbagetagelsesaftaler med tredjelande.
Sagens substans
De indsatsområder som er på dagsordenen er:
Udviklingen på den centrale Middelhavsrute
Udviklingen på den vestlige Middelhavsrute
Implementeringen af EU-Tyrkiet erklæringen og den østlige
Middelhavsrute
Tilbagesendelse
Status på de eksterne aspekter af migration
Regeringens holdning
Regeringen mener, at den aktuelle udvikling på det centrale Middelhav i
øjeblikket går i den rigtige retning. Ifølge regeringen er der dog fortsat et stort
pres på EU’s ydre grænser, hvorfor der er behov for at opretholde et konstant
fokus på migrationsstrømmene samt sikre fortsat implementering af Malta-
erklæringen af 3. februar 2017.
Regeringen generelle holdning er, at den nuværende migrations- og
flygtningesituation kræver, at man fortsat har fokus på udmøntning af
eksisterende lovgivning og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af
EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af fuldt operative hotspots med henblik på
identifikation, registrering og fingeraftryksoptag af alle irregulære migranter og
asylansøgere på den ydre grænse.
Regeringen støtter tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af personer uden
lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.
Regeringen støtter aktivt op om samarbejdet og dialogen mellem EU og
relevante tredjelande om fælles migrationsudfordringer og løsninger, herunder
ikke mindst i forhold til tilbagetagelse. Regeringen ønsker også øget fokus på at
imødegå de grundlæggende årsager til, at folk migrerer.
Forslag til spørgsmål
-
EU-Tyrkiet aftalen er netop ved at blive forlænget med flere ressourcer
–
er der gennemført evaluering af, hvorvidt pengene er givet godt ud i
forhold til migrationskontrol efter europæiske
menneskerettighedsstandarder, som var en af bekymringerne i
forbindelse med aftalens indgåelse?
-
Der ankommer fortsat mennesker til Grækenland fra Tyrkiet
–
er der tal
på hvor mange, og er der forklaringer på, hvordan det overhovedet
lader sig gøre med grænsekontrol i havet omkring såvel Tyrkiet som i
Grækenland?
13
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: EU-konsulenternes kommenterede dagsorden til EUU-mødet på fredag den 1/6-18 med de punkter, der er relevante for Udlændinge- og Integrationsudvalget
1904015_0014.png
-
På den oprindelige dagsorden for migration tilbage fra 2015, var et af
punkterne en fremtidig plan for lovlig migration
–
er det punkt blevet
opgivet?
14