Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 156
Offentligt
1901602_0001.png
Håndbog til kommuner
om æresrelaterede
konflikter og negativ
social kontrol
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0002.png
Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
Kolofon
Udgivelse: Styrelsen for International
Rekruttering og Integration
Udgivelsesår: 2018
Materialet er samlet og redigeret af
Styrelsen for International
Rekruttering og Integration
Layout/design: Mouret
ISBN elektronisk:
978-87-93445-14-7
ISBN tryk:
978-87-93445-15-4
Publikationen kan downloades på:
http://uim.dk/arbejdsomrader/
aeresrelaterede-konflikter-og-negativ­
-
-social-kontrol/tilbud-og-vaerktojer-
til-fagfolk/bibliotek-1/bibliotek
Der kan frit citeres fra publikationen
med angivelse af kilde.
Håndbog til kommuner
om æresrelaterede
konflikter og negativ
social kontrol
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0003.png
Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
Indledning
Denne håndbog har til formål at understøtte sags-
behandlere og den kommunale ledelse i at forebygge og
håndtere­sager­om­æresrelaterede­konflikter­og­negativ­
social kontrol. Håndborgen omfatter både indsatsen
for børn og unge under 18 år og indsatsen i forhold til
voksne.
Æresrelaterede­konflikter­og­negativ­social­kontrol­
har gennem længere tid været genstand for stigende
opmærksomhed, og den danske indsats mod æres-
relaterede­konflikter­går­flere­år­tilbage.­Den­første­
egentlige handlingsplan blev lanceret i 2012;
National
strategi­mod­æresrelaterede­konflikter
. Den blev i 2016
suppleret af
National handlingsplan til forebyggelse
af­æresrelaterede­konflikter­og­negativ­social­kontrol
,
som bygger videre på tidligere fokusområder og viden.
Indsatsen er placeret under Udlændinge- og Integra-
tionsministeriet og består blandt andet af en styrket
akutindsats,­forstærket­opkvalificering­af­fagfolk,­
øget støtte til unge, der siger fra overfor negativ
social kontrol samt af nye undersøgelser, forskning
og metodeudvikling. Som led i strategien blev der
desuden sat ind med en række lovmæssige tiltag for at
forbedre muligheden for at støtte og skabe tryghed for
de udsatte.
Læs mere om regeringens indsats på:
http://uim.dk/
arbejdsomrader/aeresrelaterede-konflikter-og-nega-
tiv-social-kontrol
Selvom­der­er­fokus­på­æresrelaterede­konflikter­og­
negativ social kontrol, kan der være mange tvivlsspørgs-
mål blandt fagprofessionelle i denne type af sager.
Håndbogen skal derfor fremme viden om håndteringen
af disse sagstyper, samt understøtte gode drøftelser
og udveksling af erfaringer blandt sagsbehandlere og
kommunale ledere.
Som led i udarbejdelsen af denne håndbog har en
arbejdsgruppe bestående af eksperter på det æres-
relaterede og sociale område bistået med sparring og
kvalificering.­En­stor­tak­går­til­arbejdsgruppen.
Målgruppe
Håndbogen henvender sig til sagsbehandlere og ledere i
kommuner ved at sætte det daglige arbejde med børne-,
unge- og voksenområdet i relation til æresrelaterede
konflikter­og­negativ­social­kontrol.­Derfor­adresserer­
håndbogen den lovgivning, som er relevant at være
opmærksom på med særligt fokus på de sikkerheds- og
beskyttelseshensyn, som ofte er aktuelle i disse sager.
Håndbogen kan derfor bidrage til afklaring af praksis
og skabe afsæt for faglige drøftelser om sager, der
vedrører­æresrelaterede­konflikter­og­negativ­social­
kontrol. Håbet er, at håndbogen vil sætte gang i samtaler
om tvivlsspørgsmål og gråzoner, som er en del af disse
meget komplekse sager.
Læsevejledning
Håndbogens formål er at bidrage til viden og guide
til handling. Indholdet består derfor af oplysning om
æresrelaterede­konflikter,­negativ­social­kontrol­og­
lovgivningen, som illustreres gennem cases, opmærk-
somhedspunkter og henvisninger. Symboler markerer,
hvilken type viden læseren præsenteres for, så læseren
hurtigt kan genkende, om der eksempelvis er tale om
en case eller en henvisning til yderligere viden om et
specifikt­emne.­
Håndbogen er opdelt i tre, hvor del 1 handler om børne-
og ungeområdet, del 2 handler om voksenområdet og
del 3 er bilag.
Hvad er æresrelaterede konflikter og negativ
social kontrol?
Det­er­nødvendigt­at­have­en­fælles­definition­af­
æresrelaterede­konflikter­og­negativ­social­kontrol­i­
kommunen, når man skal arbejde med at forebygge og
håndtere denne type sager. Hvis der ikke er en fælles
definition­og­forståelse,­er­der­risiko­for,­at­de­fagpro-
fessionelle­ikke­ser­eller­misfortolker­sådanne­konflik-
ter. Det kan føre til, at der ikke bliver ydet relevante og
tidlige indsatser, som kommunen ellers er forpligtet til.
Æresrelaterede­konflikter­er­defineret­i­kapitel­2­i­
vejledning­3­til­serviceloven­(SEL)
1
:
”Ved­en­æresrelateret­konflikt­forstås­en­konflikt,­
som knytter sig til opfattelsen i en familie af, at et
familiemedlem har krænket familiens ære. Æren er
tæt­knyttet­til­den­unges­(kvindes)­seksualitet,­som­skal­
kontrolleres,­så­den­unge­bevarer­sin­ærbarhed.­En­
krænkelse af familiens ære kan f.eks. opstå i tilfælde,
hvor et familiemedlem har en kæreste, har sex uden
for ægteskab eller har valgt en ægtefælle mod fami-
liens ønske m.v. Æreskodekset gælder kun i nogle
familier, og det er ikke knyttet til bestemte religioner
eller kulturer.
Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien
som en samlet enhed, hvor den enkeltes handlinger
kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt.
Familien kan både omfatte den nære familie og den
udvidede familie – også transnationalt. Familiens ære
1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158930
4 / 64
5 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0004.png
Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
skal således opretholdes både over for den etniske
gruppe lokalt og transnationalt. F.eks. kan et fjernt,
men­indflydelsesrigt­familiemedlem,­der­opholder­sig­i­
udlandet,­have­indflydelse­på,­hvordan­en­ung­skal­leve­
sit liv i Danmark, ligesom den justits, der i nogle tilfælde
udøves i lokalmiljøet, har betydning for familiens ære.
Hvis en ung handler på en måde, som i familiens øjne
krænker æren, kan familien reagere på forskellig vis
for at forhindre den unges handlinger. Det betyder, at
familien f.eks. kan opstille restriktioner i forhold til den
unges skolegang, fritidsliv, valg af venner m.v. Der kan
også være tale om isolering af den unge, indespærring,
trusler, vold, genopdragelsesrejse, tvungen forlovelse,
tvungen religiøs vielse uden borgerlig gyldighed, tvangs-
ægteskab og i værste fald drab. I de sager, der eskalerer,
vil der ofte være tale om, at familien i første omgang
har forsøgt at korrigere den unges adfærd på en mindre
indgribende måde”.
Æresbegrebet er altså komplekst. Det involverer hele
eller store dele af familien/netværket, og det er særligt
kvinders seksualitet, der kan udfordre æresbegrebet.
Drenge og mænd kan dog også være udsat for æres-
relaterede­konflikter,­som­for­eksempel­kan­opstå,­hvis­
en dreng/mand modsætter sig et ægteskab, eller hvis
han er homoseksuel.
Negativ social kontrol er et delelement af æresrelate-
rede­konflikter­og­kan­i­nogle­tilfælde­være­første­tegn­
på,­at­en­konflikt­er­under­optrapning,­eller­at­et­barn­
eller­en­ung­mistrives.­Negativ­social­kontrol­defineres­
af Udlændinge- og Integrationsministeriet således:
”Negativ social kontrol i forhold til æresrelaterede
konflikter­handler­om­handlinger,­styring,­kontrol­
eller sanktioner, der i væsentlig grad hæmmer eller
begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg
og rettigheder. Det kan eksempelvis være kontrol eller
restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, valg af
ægtefælle eller retten til at bestemme over egen krop.
Det kan få konsekvenser for det enkelte barn/ung i form
af fx manglende frihed og deltagelse i skole- og fritids-
aktiviteter”.
2
•
Hver niende nydansker har inden for det seneste år
oplevet, at familiemedlemmer har presset dem til at
kontrollere søskende og andre familiemedlemmer.
Det gør sig gældende for hver tyvende med dansk
oprindelse.
Læs undersøgelsen på:
https://integrationsbarometer.
dk/tal-og-analyser/filer-tal-og-analyser/medborger-
skab-2017-social-kontrol
Omfang
Den årlige medborgerskabsundersøgelse blandt voksne
i­alderen­18-29­år, 
Medborgerskab, ligebehandling og
selvbestemmelse i Danmark,
viser i 2017, at der fortsat
er en udfordring med negativ social kontrol blandt
nydanskere. Dette ses blandt andet ved, at:
•
Mere end hver sjette nydansker
3
har været udsat for,
at familiemedlemmer har tjekket deres mobil, mail,
computer eller taske for at kontrollere dem. Det gør
sig gældende for hver tiende med dansk oprindelse.
•
Mere end hver sjette nydansker har været udsat for,
at familiemedlemmer har overvåget dem ved at ringe
til dem eller følge efter dem. Det gør sig gældende for
hver tiende med dansk oprindelse.
2
http://uim.dk/arbejdsomrader/aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-kontrol/hvad-er-aeresrelaterede-konflikter-og-negativ-social-kontrol
3 Betegnelsen nydansker omfatter indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse.
6 / 64
7 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0005.png
Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
Indhold
Indledning
Hvad er æresrelaterede konflikter
og negativ social kontrol?
Omfang
4
5
6
Forældreinddragelse
Medvirken i egen sag
Aktindsigt
23
24
27
Del 2 - Voksne udsat for æesrelaterede
konflikter eller negativ social kontrol
Indledning
Hvordan kommer æresrelaterede konflikter
og negativ social kontrol til udtryk
Kommunens opgave ved henvendelser om
æresrelaterede konflikter/negativ social
kontrol
Behov for beskyttelse
Kvindekrisecentre
Mandecentre
Personer med midlertidigt ophold, der er
knyttet til ægtefællens ophold
Målgruppen for retten til hjælp efter
serviceloven
Del 3 - Bilag
44
45
46
Handleplan og opfølgning
Kontaktliste
53
54
62
Forebyggende indsats eller § 50-undersøgelse 27
Forebyggende indsats
Den børnefaglige undersøgelse
Foranstaltninger
Handleplaner
Anbringelse
Anbringelsessteder
Opmærksomhedspunkter ved anbringelser
Finansiering af hjemrejse ved ufrivilligt
udlandsophold for unge under 18 år
Efterværn
27
28
30
30
30
35
36
40
41
Del 1 - Børne- og ungeområdet
Indledning
Tidlig opsporing
Underretninger
Ulovligt skolefravær
Samarbejde og udveksling af oplysninger
Vold og seksuelle overgreb
Kommunale beredskaber
Udveksling af oplysninger som led i
forebyggelse af overgreb mod børn
Børnehuse
Samtale med barnet om underretningen
10
10
11
12
16
16
17
18
18
20
20
8 / 64
47
47
48
51
51
52
Finansiering af hjemrejse ved ufrivilligt udlands-
ophold på grund af æresrelaterede konflikter
52
9 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0006.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
Børne- og
ungeområdet
indledning
Æresrelaterede konflikter og negativ social
kontrol har for nogle børn og unges vedkommende stor
indflydelse på deres liv. Problemerne kan for eksempel
omfatte overvågning, kontrol og pres, tvangsægteskab eller
genopdragelsesrejse i et land, barnet eller den unge måske
aldrig har boet i. Konflikterne kan i værste fald føre til, at
barnets eller den unges liv bliver bragt i fare.
10 / 64
DEL 1
Tidlig opsporing
Det er vigtigt at have en fælles forståelse af, hvad æres­
relaterede konflikter og negativ social kontrol er. En defini­
tion sætter rammerne for, hvad man skal se efter i familier,
hvor der er en bekymring for et barns eller en ungs trivsel
og udvikling. Det gælder for både myndighedssagsbehand­
lere og for de lærere, pædagoger, klubmedarbejdere etc.
som til daglig arbejder med børn og unge.
Opmærksomhedspunkter, som kan være tegn på
negativ social kontrol:
•
Kontrol og overvågning af computer og telefon
•
Kontrol af påklædning
•
Kontrol af socialt liv, fritidsaktiviteter, færden og valg
af venner
•
Kontrol af valg af ægtefælle
•
Ingen ret til at bestemme over egen krop – krop
og seksualitet kontrolleres af andre
Opmærksomhedspunkter, der kan være tegn på
æresrelaterede konflikter:
•
Isolering
•
Indespærring
•
Følelsesmæssig afpresning
•
Trusler
•
Vold
•
Genopdragelsesrejse
•
Seksualitet, mødomsforestillinger og jomfrutjek
•
Tvungen forlovelse eller religiøs vielse uden borgerlig
gyldighed
•
Tvangsægteskab
Opmærksomhedspunkterne er i høj grad til stede i
relationen mellem barnet/den unge og dennes familie
eller netværk. Hos barnet eller den unge kommer
kontrollen eller de æresrelaterede konflikter ofte til
udtryk ved, at han eller hun ændrer adfærd. Det kan for
eksempel være, at barnet eller den unge er blevet mere
indadvendt, har højere fravær fra skolen, har problemer
med at koncentrere sig, er tavs, føler sig trist og hjælpe­
løs og viser tegn på selvdestruktiv adfærd. Tegnene er
de samme som ved andre former for mistrivsel, såsom
omsorgssvigt, vold og seksuelle overgreb, hvor adfærds­
ændringer ofte er de tydeligste tegn på, at noget er galt.
Markante og negative ændringer i barnets/den unges
adfærd bør derfor altid give anledning til drøftelser med
kolleger for at afklare, om der er behov for hjælp eller
støtte til barnet eller den unge.
Den professionelle tvivl
Til tider er grænsen mellem, hvad der er opdragelse og
beskyttelse, og hvad der betragtes som negativ kontrol
og overvågning uklar og ikke altid noget, man er enige
om i eksempelvis et kollegialt fællesskab. Opfattelsen af,
hvad der er normalt, kan bero på personlige erfaringer og
holdninger snarere end faktuel faglig viden, og alle, også
erfarne fagpersoner, kan føle sig usikre, når det gælder
spørgsmålet om opdragelse, kultur, religion, generations­
forskelle etc. Som sagsbehandler er det derfor vigtigt at
bruge sin tvivl som drivkraft i arbejdet med forebyggelse
og håndtering af bekymringer om æresrelaterede kon­
flikter og negativ social kontrol. De drøftelser, som opstår
mellem kollegaer på baggrund af tvivlen, kan være kon­
struktive og professionelle. Tvivlen er på den måde med
til at sætte gang i nogle vigtige fælles diskussioner om de
problematikker og erfaringer, man har som sagsbehandler.
11 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0007.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
1
Indenfor 24 timer efter modtagelse af en under-
retning skal forvaltningen tage stilling til, hvorvidt
barnets eller den unges sundhed eller udvikling er
i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte
akutte foranstaltninger.
2
Underretningen registreres centralt i kommunen.
3
Forvaltningen skal indenfor seks hverdage kvittere
underretter for modtagelsen, så vedkommende
er klar over, at underretningen er modtaget det
relevante sted i kommunen.
4
Myndighedsrådgiveren skal orientere den, der
har underrettet, om underretningen har ført til
iværksættelse af foranstaltninger eller en under-
søgelse efter Servicelovens § 50. Underretter
kan
orienteres om typen af foranstaltninger.
Underretninger
Kommunerne har pligt til at føre tilsyn jf. SEL § 146 med
børn og unge under 18 år i kommunen, hvilket betyder, at
man som kommune har pligt til at være opsøgende.
Denne forpligtigelse skal sikre, at kommunen så tidligt
som muligt får kendskab til børn og unge i kommunen,
som har behov for særlig støtte, så kommunen kan sætte
hurtigt og tidligt ind med den fornødne støtte. Dette
hænger tæt sammen med underretningspligten, som
skal sikre, at kommunen bliver opmærksom på udsatte
børn og unge, således at kommunerne kan leve op til
denne forpligtelse. Alle offentligt ansatte og personer, der
udøver offentligt hverv
4
, har skærpet underretningspligt,
hvilket betyder, at de skal underrette kommunen, hvis
de er bekymret for et barns udvikling og trivsel jf. SEL
§ 153. Den skærpede underretningspligt går forud for
tavshedspligten og er personlig, hvilket betyder, at den
enkelte offentligt ansatte selv er forpligtet til at lave en
underretning.
Der stilles ikke formkrav til underretningen, og den kan
indgives anonymt, men uanset formen er der notatpligt,
jf. offentlighedslovens § 13.
Den tværkommunale underretningspligt
Den tværkommunale underretningspligt i SEL § 152
pålægger kommuner at underrette den nye kommune,
hvis en familie med børn, som har behov for særlig
støtte, flytter.
For mere viden om rammer for udveksling af oplysninger
kan Ankestyrelsens guide til sagsbehandlere om lukkede
familier og nomadefamilier være behjælpelig:
https://ast.
dk/publikationer/lukkede-familier-og-nomadefamilier.
Kommunens håndtering af underretninger om æres-
relaterede konflikter eller negativ social kontrol efter
den skærpede underretningspligt
Kommunen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en
underretning vurdere, om barnets eller den unges sund­
hed eller udvikling er i fare, og om der er behov for at
iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller
den unge. Ved underretninger om negativ social kontrol
eller æresrelaterede konflikter er hensynet til barnets
sikkerhed, sundhed og udvikling således de primære
fokuspunkter ved den indledende 24-timersvurdering, da
æresrelaterede konflikter kan få alvorlige konsekvenser
for barnet. Hvis familien får kendskab til eller en fornem­
melse af, at myndighederne er inddraget i sagen, vil nogle
familier meget hurtigt forsøge at løse konflikten selv,
hvilket kan være til skade for barnet. Familiens kendskab
til myndighedernes involvering kan derfor eskalere
konflikten og på meget kort tid markant øge den trussel,
som barnet/den unge er udsat for.
OBS
Er du i tvivl om en sag, kontakt da:
VISO, som er den nationale Videns- og Specialrådgivnings­
organisation på det sociale område. VISO tilbyder rådgivning
og udredning til fagpersoner, når en borger er udsat for
en æresrelateret konflikt. Rådgivningen kan fx indeholde
risikovurdering, faglig sparring og samtaler med den unge
og familien.
Læs mere om VISO's tilbud her:
https://socialstyrelsen.
dk/viso/udvalgte%20indsatsomraader/aeresrelaterede-
konflikter
Etnisk Ung, der tilbyder professionel sparring og konsulent­
bistand i sager, der handler om æresrelaterede konflikter
og negativ social kontrol. Deres hotline til fagpersoner er
åben alle hverdage fra kl. 9 til 15 på 70 27 76 86.
Læs mere om Etnisk Ungs tilbud her:
http://www.etniskung.
dk/For­fagfolk/
OBS
Vær opmærksom på, om der er andre børn i familien, som
også kunne have behov for støtte. I underretningen om det
barn/ung som bekymringen er rettet mod, bør eventuelle
søskende også nævnes.
4 Med ”personer, der udøver offentligt hverv” menes personer, som ikke er ansat til at udføre offentlig tjeneste, men som i kraft af deres erhverv udøver tjeneste for
en offentlig myndighed, som medfører visse handlebeføjelser udadtil.
12 / 64
13 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0008.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
OBS
Ved modtagelse af en underretning er det vigtigt at være
opmærksom på nogle særlige forhold, der gør sig gældende i
forbindelse med æresrelaterede konflikter. Barnet/den unge vil
oftest være bekymret for sin families reaktion og måske også
være plaget af skyld og skam overfor familien. De beretninger,
den unge indledningsvis fortæller, kan samtidig være betydeligt
mildere end det reelle billede, der kan vise sig at være både
mere omfattende og voldsommere.
Opmærksomhedspunkter;
• Vær grundig, tålmodig og lyt aktivt til barnet/den unge
• Mødet skal sættes i stand, så barnet/den unge sikres. Der
kan være risiko for repressalier, hvis familien har mistanke
om, at barnet/den unge enten selv har henvendt sig til
myndighederne eller har fortalt om, hvad der sker i hjemmet.
Dette vil kunne udløse forskellige former for straffe i form af
fx fysisk vold, psykisk vold, indespærring, øget kontrol, gen­
opdragelsesrejse mm. Derfor er det også vigtigt at reagere
på underretninger eller henvendelser fra barnet eller den
unge selv med det samme.
• Det er essentielt at tale med den unge alene og før forældrene.
Vær opmærksom på, at barnet/den unge kan være presset,
så det er svært at sige, hvad der egentlig sker i hjemmet. Et
udsagn om, at alt er ok, skal undersøges nærmere. Der kan
være vold, selv om barnet/den unge afviser det. Få barnet/
den unge til at blive meget konkret i sine udsagn.
• Giv god plads til tanker og refleksioner og vær sikker på, at I
har forstået hinanden.
• Ofte har barnet/den unge ikke talt med nogen uden for fami­
lien om problemerne, og det kan derfor føles illoyalt at tale
med andre om familiens interne anliggender.
• Ofte vil barnet/den unge være bekymret for, hvad der sker
familiemedlemmerne, hvis han/hun fortæller, hvad der
sker i hjemmet (kommer far/mor så i fængsel, sendt ud af
landet mm.)
• Barnet/den unge kan være fyldt af både frygt og omsorg for
forældre og søskende, som også kan gøre det svært at for­
tælle, hvad han/hun har været udsat for – det vil være hans/
hendes ”skyld” at familien ”får problemer”.
• Spørg ind til, hvad konflikten konkret går ud på - Hvem er
parterne i konflikten, hvem har interesser i den, er barnet/
den unge truet?
• Undersøg familiens dynamik og hvilke roller de forskellige
familiemedlemmer har overfor barnet/den unge og i konflik­
ten. Hvem udsætter barnet/den unge for overgreb og hvilke?
Brug fx et genogram og tegn sammen med barnet/den unge
et stamtræ.
• Spørg ind til familiens tankesæt – hvordan er deres syn på
børneopdragelse, hvilke værdier ligger til grund for opdrag­
elsen?
• Spørg ind til netværket – deres holdninger og aktier i det,
der er sket.
Efter samtalen med barnet/den unge kan kommunen opstil­
le mulige scenarier, som kan tænkes at ske, når familien er
gjort bekendt med indholdet i underretningen. Disse scenarier
forbereder kommunen på planer, der handler om barnets/den
unges sikkerhed, og som kan iværksættes afhængig af,
hvordan reaktionen på underretningen bliver. Beslut derfra
i hvilket omfang, det er nødvendigt at sikre barnet/den unge
i forbindelse med, at forældrene bliver gjort bekendt med
underretningen.
Det kan være nødvendigt at lave en sikkerhedsplan med
fokus på:
• Hvad gør den unge, hvis tingene pludseligt spidser til?
• Hvem kan den unge kontakte, hvordan og på alle tider af
døgnet?
• Hvem reagerer og hvordan, hvis den unge fx ikke vender
tilbage på aftalte tidspunkter?
Etnisk Ung har lavet en sikkerhedsliste målrettet unge,
hvilket med fordel kan bruges som opmærksomhedspunkter
også for kommunen:
http://www.etniskung.dk/_files/2016
/160522_etu_sikkerhedsfolder_60x104mm_1korr.pdf
14 / 64
15 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0009.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
Ulovligt skolefravær
Case
Kommunen modtager en underretning i foråret fra en skole
vedrørende en 12-årig pige. Kommunen har intet kendskab
til pigen eller familien, før de modtager underretningen. I
underretningen beskriver en lærer, at pigen har givet udtryk
for, at hun ikke vil på sommerferie med familien i foræl­
drenes oprindelsesland, fordi hun er bange for at skulle
forloves med en mand der.
Kort efter kommunen har modtaget underretningen, oriente­
rer skolelederen kommunen om, at hun har talt med foræld­
rene, som var meget overraskede over pigens udtalelser og
giver klart udtryk for, at der blot er tale om ferie. Skolelederen
vurderer derfor, at der ikke længere er grund til bekymring.
Kommunen indkalder pigen og hendes forældre til en
fælles samtale. Pigen afviser på mødet, at hun har fortalt
sin lærer, at hun er bange for at tage på sommerferie med
familien. Hun vurderes at være velfungerende både fagligt
og socialt. I referatet af samtalen med forældrene beskrives
de som ressourcestærke, omsorgsfulde og samarbejdsvillige.
Kommunen gør derfor ikke yderligere.
Efter sommerferiens afslutning modtager kommunen en
underretning om ulovligt skolefravær fra skolen, da pigen
ikke er mødt i skole efter ferien. Kommunen forsøger
derefter at komme i kontakt med forældrene, men uden
held. De taler med pigens voksne storesøster, der stadig er
i Danmark, som fortæller, at pigen og forældrene fortsat
befinder sig i oprindelseslandet, og at hjemrejse er udskudt
på ubestemt tid.
Vold og seksuelle overgreb
OBS
Der findes ressourcepersoner hos politiet, som har viden
om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Spørg efter dem ved henvendelse til politiet.
Et opmærksomhedspunkt i forbindelse med æresrelate­
rede konflikter er underretninger om ulovligt skolefravær.
Det kan være særligt relevant ift. genopdragelsesrejser
eller ufrivillige udlandsophold, hvor børn eller unge, der
efter familiens opfattelse krænker dennes ære, kan være
i risiko for at blive sendt tilbage til familie/netværket
i oprindelseslandet mod deres ønske. Her kan en un­
derretning om ulovligt skolefravær bidrage til at skabe
opmærksomhed om et barn eller en ung, som enten er
på vej ud, eller er blevet ført ud af landet.
Æresrelaterede konflikter spænder bredt og kan
indebære fysisk afstraffelse eller seksuelle overgreb.
Opmærksomhed på vold er særlig vigtig i disse sager, da
der typisk vil være elementer af fysisk eller psykisk vold.
Socialstyrelsen definerer vold mod børn og unge på
følgende måde:
Samarbejde og udveksling af
oplysninger
Som en del af kommunens arbejde med en sag om
æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol er
det oftest relevant at inddrage og samarbejde på tværs
af myndigheder og sektorer. Dette er også tilfældet i
andre sager om børn og unge i mistrivsel, men når det
drejer sig om æresrelaterede konflikter eller negativ
social kontrol, kan der være særlige hensyn til de enkelte
samarbejdspartnere og sikkerheden for barnet, som skal
indgå i overvejelserne. Dette gælder både i forhold til
processen og udveksling af informationer.
Politi
Politiet kan inddrages i sager om æresrelaterede kon­
flikter og negativ social kontrol af flere grunde, herunder:
Hvis den unge skal anbringes uden samtykke og akut.
Hvis den unge er flygtet fra familien, kan politiet være
dem, der orienterer familien. Politiet kan have vigtig
viden om familien, som kan have betydning for sagens
udvikling.
16 / 64
I nogle sager om æresrelaterede konflikter og negativ
social kontrol kan der være mistanke om vold eller
seksuelle overgreb. Her skal kommunen benytte det
børnehus, som kommunen er tilknyttet i forbindelse med
samarbejdet med politiet og evt. sundhedsmyndighed-
erne, hvis de er inddraget i sagen. Dette uddybes på s. 20.
Kommune og politi er to forskellige myndigheder i
forvaltningsretlig forstand, jf. forvaltningslovens § 28,
stk.1. Skal forskellige forvaltningsmyndigheder videre­
give oplysninger til hinanden om enkeltpersoner, er det
som udgangspunkt nødvendigt at forholde sig til netop
forvaltningslovens § 28, stk. 1, der i sin helhed henviser til
persondatalovens behandlings­ og videregivelsesregler
5
.
Under de to myndigheders samarbejde er det væsentligt
at huske, at selvom en sag politianmeldes, er det stadig
kommunens ansvar at have den koordinerende rolle og
arbejde videre med det sociale aspekt af sagen.
”Vold er en handling eller trussel, der uanset formålet
kan krænke en anden persons integritet, eller som
skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om
personen er barn eller voksen. Volden kan have samme
effekt på andre personer, der overværer eller overhører
handlingen. Volden kan både være en bevidst handling
eller en handling, der sker i affekt.
Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der
tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgs­
givere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklin­
gen
af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for
vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare”.
Som sagsbehandler skal der være særlig opmærksom­
hed på, at vold i nogle familier anses som en normal
del af opdragelsen. Dertil kommer, at mange børn og
unge ikke kender deres rettigheder og ikke ved, at det i
Danmark er forbudt for forældre at slå deres børn
6
. Vold
kan derfor være et hverdagsvilkår for mange børn og
unge, hvilket kan gøre det svært at afdække, om der er
5 Persondatalovens regler erstattes den 25. maj 2018 af EU-databeskyttelsesforordningen
6 Børnerådet 2016
17 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0010.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
vold til stede i sager om æresrelaterede konflikter eller
negativ social kontrol.
En meget omtalt dimension af forståelsen af vold handler
om psykisk vold. Derfor er det afgørende at skabe et trygt
og tillidsfuldt rum, der gør det muligt at spørge barnet/
den unge om, hvordan volden kommer til udtryk med
henblik på at afdække implicitte strafbare handlinger, fx
indespærring, trusler, stalking osv. Af straffelovens § 266
fremgår det, at trusler om at foretage strafbare handlin­
ger straffes, hvis de er egnet til at fremkalde alvorlig frygt
for eget eller andres liv, helbred eller velfærd. Dette er
en relevant overvejelse at have med i sager, der vedrører
negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter, da
netop truslen om vold kan være en del af kontrollen.
af kontrollen og volden. Det kan betyde, at der i nogle
familier vil være høj grad af benægtelse fra både offer,
krænker og netværk, ligesom offeret af både netværket
og af sig selv kan blive betragtet som den skyldige. Derfor
kan det være særdeles vanskeligt at opspore denne type
overgreb. Opmærksomhedspunkterne fra boks s. 14 kan
være en støtte til dette.
Kommunale beredskaber
Som en del af kommunernes forpligtelse til at forebygge,
opspore og håndtere overgreb mod børn og unge skal
den enkelte kommune have et kommunalt beredskab til
forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om
overgreb, jf. SEL § 19, stk. 4. Da æresrelaterede konflikter
kan komme til udtryk som fysisk eller psykisk vold, er
det relevant at forholde sig til denne type konflikter i det
kommunale beredskab.
For mere viden om de lovpligtige kommunale beredskaber,
se Socialstyrelsens hjemmeside:
https://socialstyrelsen.
dk/born/overgreb/indsatsteam­overgreb
For mere viden om vold og seksuelle overgreb, se
Socialstyrelsens hjemmeside:
https://socialstyrelsen.dk/
born/overgreb
OBS
Er der viden eller mistanke om, at et barn eller en ung
udsættes for vold eller seksuelle overgreb, og mistanken
retter sig mod en eller begge forældre, må forældrene ikke
orienteres om hverken mistanken eller om underretningen
(Vejledning nr. 3 til serviceloven, pkt. 75 + 77).
Der er herunder krav om en samtale med barnet eller den
unge uden tilstedeværelse af forældremyndighedsindeha­
vere (SEL § 155a stk. 2.)
Udveksling af oplysninger som led i
forebyggelse af overgreb mod børn
Efter SEL § 49b kan politiet, anklagemyndigheden og kom­
munale myndigheder, der løser opgaver inden for området
for udsatte børn og unge, udveksle personoplysninger om
et barn eller en ung, hvis udvekslingen anses for nødven­
dig for at forebygge overgreb mod børn og unge.
18 / 64
19 / 64
Når seksuelle overgreb er en del af æresrelaterede
konflikter, forstærkes sagens tabuisering. Det kan
skyldes det paradoks, at æresrelaterede konflikter ofte
indebærer kontrol og beskyttelse af (kvindelig) seksua­
litet, og at seksuelle overgreb samtidig kan være en del
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0011.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
Bestemmelsen sikrer, at der udveksles oplysninger i
begyndelsen af en sag, hvor myndigheder ofte ikke har fuld
indsigt, men hvor det vurderes nødvendigt at videregive
oplysninger om bekymring for et barn eller en ung, fordi
der er mistanke om vold eller seksuelle overgreb. Formålet
er også at hjælpe hurtigst muligt via en hurtigere afklaring
af barnets eller den unges situation og behov for støtte.
Du kan læse mere om relevante nøglebegreber og
betingelser i Ankestyrelsens publikation:
https://ast.dk
/publikationer/udveksling­af­oplysninger­mellem­
kommuner­politiet­og­anklagemyndigheden­samt­i­
bornehuse
Desuden giver SEL § 49b mulighed for at afklare, om der
er grundlag for strafferetlig efterforskning af sagen, og
om sagens udredning skal finde sted i et af de regionale
børnehuse.
vedrørende barnets eller den unges personlige og familie­
mæssige omstændigheder, hvis udvekslingen anses som
nødvendig for barnets eller den unges sundhed og udvikling.
For mere viden om de regionale børnehuse, se da Social­
styrelsens hjemmeside:
https://socialstyrelsen.dk/born/
overgreb/bornehuse
vigtig at være opmærksom på dette, både for at beskytte
barnet, og fordi bestemmelsen antages at give bedre
muligheder for, at sagsbehandleren kan få barnet/den
unge i tale uden direkte indflydelse fra forældremyndig­
hedsindehaverne.
Hvordan taler man med et barn eller en ung
om det, der er svært?
Når der opstår en mistanke om, at et barn eller en ung
oplever æresrelaterede konflikter eller udsættes for
negativ social kontrol, skal samtalen som udgangspunkt
medvirke til at afdække barnets oplevelser. Den æresre­
laterede konflikt eller negative sociale kontrol vil i langt
de fleste tilfælde involvere personer, som barnet/den
unge har en tæt relation til. Barnet eller den unge kan
derfor være præget af angst og bekymring for, hvad der
sker, hvis de begynder at fortælle om hændelserne, og de
kan samtidig være i en loyalitetskonflikt, da det handler
om mennesker, som de holder af. Derudover kan barnet
eller den unge være præget af skyldfølelse og skam, eller
have oplevet krav eller trusler om hemmeligholdelse,
som gør det vanskeligt at fortælle om det, de har oplevet.
Derfor er det blandt andet vigtigt, at man som sagsbehand­
ler er nærværende og tryghedsskabende, men samtidig
også er ærlig om, at man er bekymret og har et ansvar for
at handle på det, som barnet eller den unge fortæller.
Du kan læse mere om den professionelle tvivl i Socialsty­
relsens vejledningsmateriale:
https://socialstyrelsen.dk/
udgivelser/den­professionelle­tvivl­tegn­og­reaktioner­
pa­seksuelle­overgreb­mod­born­og­unge
Bisidder til barnet
Kommunen skal være opmærksom på, at barnet/den
unge har ret til en bisidder i sagen jf. SEL § 48a. Det er
kommunens ansvar at meddele dette til barnet selv og
ikke gennem forældremyndighedsindehaverne.
Børn og unge, der er involveret i æresrelaterede kon­
flikter, kan have et særligt behov for en bisidder, da de
sjældent kan få støtte fra deres familier og netværk.
I æresrelaterede sager vil det være nødvendig at være
opmærksom på, at unge bisiddere, eksempelvis en ven­
inde, kan komme i en loyalitetskonflikt eller blive presset
af familien eller netværk til at udlevere information efter
samtalen. Det skal derfor overvejes, om bisidderen på
nogen måde kan være involveret i konflikten.
I særlige tilfælde er det muligt at afvise barnets/den
unges valg af bisidder, hvis der for eksempel er grund til
at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end
barnets eller den unges.
Samtale med barnet om underretningen
Som udgangspunkt skal man som myndighedssags­
behandler efter servicelovens § 155a vurdere, om der
er brug for at have en samtale med barnet/den unge i
forbindelse med vurderingen af en underretning.
Børnehuse
Kommunen skal ifølge SEL § 50b benytte et børnehus til
at undersøge en mistanke om vold eller seksuelle over­
greb mod børn og unge. Børnehuset benyttes, når sagen
involverer mindst én anden myndighed end kommunen,
dvs. enten politi eller sygehusvæsen, og når kommunen har
truffet afgørelse om, at der skal udarbejdes en børnefaglig
undersøgelse. I sager om æresrelaterede konflikter og ne­
gativ social kontrol kan dette være yderst relevant, da fysisk
vold eller andre former for overgreb kan være en del af den
kontrol eller konflikt, som barnet lever med i hverdagen.
I forhold til at udveksle oplysninger i en børnehussag kan
politi, sundhedsmyndigheder og kommunale myndigheder
iflg. SEL § 50c udveksle oplysninger om rent private forhold
OBS
Det er særlig relevant som kommune at være opmærksom
på, at man i forbindelse med æresrelaterede konflikter
og negativ social kontrol kan have en samtale med barnet
uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og
uden dennes tilstedeværelse
for at beskytte barnet mod
eventuelle repressalier efterfølgende.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at hvis
der er en bekymring om, at barnet udsættes for vold og/
eller seksuelle overgreb, skal
der finde en samtale sted
med barnet eller den unge. Igen skal det understreges,
at denne samtale skal finde sted uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver og uden dennes
tilstedeværelse, hvis mistanken retter sig mod denne.
På grund af risikoniveauet i nogle af sagerne om æres­
relaterede konflikter eller negativ social kontrol er det
OBS
Børns Vilkår har professionelle bisiddere, som kan støtte
børn eller unge i mødet med den offentlige forvaltning. De
professionelle bisiddere understøtter at:
• Barnet inddrages i sin egen sag
• Barnets rettigheder overholdes
• Barnets ønsker kommer frem.
Bisidderordningen er gratis. Læs mere på:
www.bornsvilkar.
dk/radgivning/bisidning/bisidning
20 / 64
21 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0012.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
Forældreinddragelse
Forældreinddragelse i æresrelaterede sager kan øge risi­
koen og forværre barnets/den unges sikkerhed. Hensynet
til at sikre barnets eller den unges bedste vejer tungest, og
derfor må hensynet til forældrene ikke overskygge beskyt­
telsen af barnet eller den unge. I den indledende kortlæg­
ning af sager, hvor der er bekymring om negativ social kon­
trol eller æresrelaterede konflikter, bør kommunen derfor
foretage en risikovurdering, inden forældrene kontaktes, og
overveje, hvordan barnet sikres, hvis det bliver nødvendigt.
Se boks s. 14-15 for råd i den forbindelse.
Dansksproglige vanskeligheder og et ringe kendskab til
det danske samfund kan være nogle af de udfordringer,
der kan vanskeliggøre samarbejdet mellem kommunen
og familien, ligesom man som sagsbehandler kan have
svært ved at sætte sig ind i forældrenes situation. Hvis
man som kommune ikke føler sig klædt på til disse typer
af forældresamarbejde, er det muligt at modtage rådgiv­
ning fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Styrel­
sen for International Rekruttering og Integration arbejder
med at forebygge og håndtere æresrelaterede konflikter
og negativ social kontrol og har et rejsehold, der tilbyder
strategisk rådgivning, herunder opkvalificering, til alle
landets kommuner om forebyggelse af æresrelaterede
konflikter.
Kontakt rejseholdet her:
Telefon: 72 14 23 33
Mail: [email protected]
Læs om styrelsens mange øvrige tilbud her:
http://uim.
dk/arbejdsomrader/aeresrelaterede-konflikter-og-
negativ-social-kontrol
22 / 64
23 / 64
Case
Kommunen modtager en underretning vedrørende en 14-
årig dreng fra drengens folkeskolelærer. I underretningen
beskrives det, hvordan drengen gennem det sidste halve
år er blevet indadvendt, at hans faglige præstationer er
dalende, og at han isolerer sig fra sine klassekammerater
og virker nervøs. Samtidig har læreren erfaret, at drengen
i hvert frikvarter opholder sig i nærheden af sin 13-årige
lillesøster, og at han bliver opfarende og konfrontatorisk,
hvis hun omgås drenge.
Det fremgår af underretningen, at læreren har forsøgt at
tale med drengen om, hvordan han har det, men at han af­
veg. Det fremgår endvidere, at samarbejdet med drengens
forældre er udfordrende, dels på grund af manglende kend­
skab til den danske folkeskole og dels på grund af sprog­
lige udfordringer. Læreren har henvendt sig til drengens
forældre vedrørende hans faglige og sociale udfordringer,
men forældrene var afvisende herom.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0013.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
Medvirken i egen sag
I sager, hvor æresrelaterede konflikter og negativ social
kontrol behandles i kommunen, skal forældremyn­
dighedsindehaverne som udgangspunkt partshøres i
forbindelse med modtagelsen af en underretning vedr.
barnet – også selvom det er deres misforståede eller
manglende omsorg for barnet, der er årsag til underret­
ningen. Dette følger almindelige forvaltningsmæssige
principper og retssikkerhedslovens § 4 om borgerens
ret til at medvirke i sin egen sag. § 4 lovfæster princippet
om, at den, som skal have hjælp, skal have mulighed for
at medvirke ved behandlingen af sin sag. Det præciseres
også, at kommunerne skal tilrettelægge deres arbejds­
gange på en sådan måde, at borgeren får mulighed for at
medvirke.
Borgeren skal således kende sine rettigheder og pligter
for at kunne tage ansvar og gøre sin medindflydelse på
sagsbehandlingen gældende. Det handler bl.a. om de
regler, der gælder for sagsbehandlingen. F.eks. regler
om aktindsigt, oplysningspligt, partshøring, bisidder og
partsrepræsentation samt klagemuligheder.
Hvis der er konkret mistanke om, at en person har begået
en lovovertrædelse, der kan medføre straf, skal myndig­
heden vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke
har pligt til at oplyse om forhold, som kan have betydning
for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Det fremgår af lov om retssikkerhed ved forvaltningens
anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
Læs mere i Vejledning om retssikkerhed og administra­
tion på det sociale område:
https://www.retsinformation.
dk/Forms/R0710.aspx?id=196381
Partshøring
I forbindelse med modtagelsen af en underretning
skal kommunen afgøre, hvorvidt der skal startes en
børnefaglig undersøgelse efter SEL § 50. Derfor skal
forældremyndighedsindehaverne partshøres inden afgø­
relsen træffes. Hvis det på baggrund af underretningen
vurderes, at der er behov for at træffe afgørelse om at
iværksætte akut eller foreløbig støtte, kan afgørelsen om
støtte dog træffes, inden der igangsættes en børnefaglig
undersøgelse efter reglerne i serviceloven.
I forvaltningsloven kapitel 5, § 19 er forståelsen og
anvendelsen af partshøring, herunder dens undtagelser,
beskrevet. En forvaltningsmyndighed er forpligtet til at
lade parten se og kommentere alle oplysninger, der er i
en sag, som vil danne grundlag for den afgørelse, forvalt­
ningsmyndigheden herefter skal træffe, hvis oplysnin­
gerne er til ugunst for parten. Eventuelle kommentarer
fra parten skal indgå i afgørelsen, som myndigheden
derefter træffer.
Undladelse af partshøring
Partshøringer i sager om æresrelaterede konflikter og
negativ social kontrol er særligt sårbare, da det som
oftest er familien, der udøver kontrol eller er en del af
konflikten med barnet eller den unge. Som myndigheds­
sagsbehandler skal man derfor konstant vurdere den
risiko, der følger med sagsgangen og ligeledes vurdere,
hvordan barnets tarv og sikkerhed sættes først. Udover
den beskrevne lovhjemmel i forhold til overgrebspakken,
og hvis der er bekymring om overgreb fra forældrenes
side, er der yderligere muligheder for undladelse af
partshøring.
Forvaltningslovens § 19, stk.2, rummer muligheder for,
at man i særlige situationer undlader partshøring af
forældremyndighedsindehaverne i dele af dokumenterne:
Faktaboks
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter
og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at
træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,
2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt
frist for sagens afgørelse,
3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes
at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller
private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,
4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel
4 med hensyn til de pågældende oplysninger,
5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt
kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæg­
gelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i
øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder,
eller
6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer
parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for
den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til
sagen, inden afgørelsen træffes.
Det er
vigtigt, at
den unge
sikres, inden
familien
kontaktes
25 / 64
24 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0014.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
I visse sager, hvor der er underrettet om følgerne af
æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol
omkring et barn eller ung, kan det af hensyn til barnet
være afgørende at overveje at anvende nævnte § 19, stk.
2, nr. 4 i relation til forældremyndighedsindehaverne, da
man kan lægge vægt på barnets interesser/hensynet
til beskyttelse mod eksempelvis vold. Forældremyndig­
hedsindehaverne skal i sådan en situation orienteres om,
hvilke dele der er udeladt i partshøringen og i øvrigt gives
ankevejledning.
Unge i æresrelaterede konflikter frygter som oftest for
repressalier fra familien, når familiemedlemmer finder
ud af, at den unge har fortalt om situationen i hjemmet.
Når en sagsbehandler modtager en underretning, hvor
der er tegn på, at sagen er æresrelateret, er det derfor
vigtigt, at der altid holdes en børnesamtale med den
unge, før forældrene orienteres, jf. SEL §155a, stk. 2.
Da trusselsniveauet fra familien kan være højt og
svært at gennemskue, er det vigtigt, at den unge sikres,
inden familien kontaktes. Hvis der er tvivl om, hvorvidt
den unge vil blive udsat for fysisk eller psykisk vold,
skal den unge som udgangspunkt ikke hjem. Vær
opmærksom på, at trusselsniveauet kan stige drastisk,
i det øjeblik familien får at vide, at den unge har fortalt
kommunen om problemerne i familien. Familien kan
opleve dette som stærkt krænkende, og det kan derfor
være nødvendigt at anbringe den unge på et anonymt
opholdssted, indtil trusselsniveauet er afklaret. Kontakt­
informationer på de anonyme opholdssteder kan ses på
side 36 og 62. Partshøring af familien kan med andre
ord skabe en akut fare for den unges sikkerhed, som
gør en formandsbeslutning nødvendig.
26 / 64
Aktindsigt
Case
En 14-årig pige er anbragt på et opholdssted uden
forældrenes samtykke. Pigen har været udsat for vold i
hjemmet. Forældrene er flygtninge og kom til Danmark, da
den 14-årige var fem år sammen med hende og tre ældre
søskende. Forældrene lider af PTSD. De har stærke bånd til
familien i oprindelseslandet og et meget begrænset kend­
skab til det danske samfund.
Kommunen modtager en underretning fra pigens opholds­
sted i efteråret. I underretningen beskrives det, at pigen på
sit opholdssted har haft seksuel omgang med en 15-årig
dreng. Forældrene bliver gennem en partshøring orienteret
om dette. De udtaler i den forbindelse, at de havde foretruk­
ket ikke at have fået oplyst, hvad der stod i underretningen,
og at de ikke vil have, at andre end de selv og sagsbehand­
leren får kendskab til pigens seksuelle omgang med den
15-årige. De fortæller tillige, at de ønsker at holde kom­
munen og sagsbehandleren ansvarlig for hændelsen, som
ifølge forældrene vil gøre det umuligt for pigen at blive gift,
såfremt episoden bliver kendt i netværket.
Kommunen modtager i foråret i det følgende år en ny
underretning fra opholdsstedet om pigens adfærd, der
beskrives som grænseoverskridende og seksualiseret. I
underretningen indgår opholdsstedets vurderinger og over­
vejelser vedrørende hendes adfærd. Der er tale om detalje­
rede oplysninger, herunder at opholdsstedet mistænker, at
pigen kan have været udsat for seksuelle krænkelser, inden
hun blev anbragt, samt specificerede beskrivelser af pigens
tidligere seksuelle omgang med den 15-årige.
Forvaltningslovens kapitel 4 handler om parters aktind­
sigt i sager, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse af
en forvaltningsmyndighed, og kapitlet beskriver desuden
forståelsen og anvendelsen af aktindsigt, herunder
undtagelser.
Undtagelser i forbindelse med aktindsigt
Med afsæt i forvaltningslovens kapitel 4 skal følgende
overvejes i forhold til at afgøre, om man kan begrænse
aktindsigt. Dette er særligt relevant i forhold til sager om
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, da
aktindsigt kan udgøre en stor sikkerhedsrisiko.
En mulighed er, at kommunen efter forvaltningslovens
§ 15b, stk.1, nr. 5, kan begrænse partens aktindsigt, hvis
partens interesse i aktindsigten bør vige for afgørende
hensyn til private interesser, hvor hemmeligholdelse
efter forholdets særlige karakter er påkrævet. Dertil
kommer at § 15c i forvaltningsloven understøtter, at
parten bør få aktindsigt i resten af det dokument, hvor de
udtagne oplysninger står, medmindre dette tilsidesætter
de hensyn, der bl.a. er nævnt i § 15b.
og tyngde og herunder også ud fra en risikovurdering af
barnet og familien.
Forebyggende indsats
SEL § 11, stk. 3 giver kommunerne mulighed for at sætte
ind med en tidlig og forebyggende indsats, inden proble­
merne i barnets, den unges eller familiens liv vokser sig
store, og der bliver behov for mere omfattende foran­
staltninger. Den tidlige forebyggelse kan fx være i form af
familierettede indsatser eller deltagelse i netværks­ og
samtalegrupper. SEL § 11, stk. 3 lyder som følger:
Fakta
”Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende
indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes,
at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den
unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende
forebyggende indsatser:
• Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.
• Netværks- eller samtalegrupper.
• Rådgivning om familieplanlægning.
• Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns
eller en ungs eller familiens vanskeligheder.”
Forebyggende indsats eller
§ 50-undersøgelse
Efter modtagelse af en underretning med bekymring,
og herunder også en bekymring om æresrelaterede
konflikter eller negativ social kontrol, skal kommunen
vurdere, om kommunen skal igangsætte en forebyg­
gende indsats eller træffe afgørelse om en § 50-un­
dersøgelse. Vurderingen foretages ud fra en samlet
vurdering af kompleksiteten i sagen, problemets type
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at § 11, stk.
3 er en indsats, der ydes på baggrund af en konkret
vurdering af barnets/den unges behov og kan anvendes,
hvis kommunen er sikker på, at der ikke er tale om et
barn/en ung med komplekse problemer eller problemer
af en tyngde, der kræver en mere omfattende indsats. I
så fald skal kommunen afdække samtlige udfordringer
27 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0015.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
for barnet gennem en børnefaglig undersøgelse, som
kan danne grundlag for en beslutning om at iværksætte
særlig støtte eller anden indsats, fx efter § 11, stk. 3.
For de fleste sager om æresrelaterede konflikter og
negativ social kontrol må der efter en konkret vurdering
antages at være behov for en børnefaglig undersøgelse.
En indsats efter § 11, stk. 3 vil ofte ikke være tilstrække­
lig, men skal selvfølgelig indgå i overvejelserne.
For mere viden om anvendelsen af SEL § 11, stk. 3
se Socialstyrelsens inspirationsmateriale:
https://
socialstyrelsen.dk/udgivelser/inspirationsmateriale-
servicelovens-ss-11-stk-3
om der skal foretages en undersøgelse af andre børn i
familien jf. SEL § 50, stk. 8.
Vær opmærksom på, at der i de mest indgribende sager
på børneområdet herunder fx sager om anbringelse
uden samtykke, har både børn og unge, der er fyldt 12
år og forældrene ret til gratis advokatbistand, jf. SEL §
72. Barnet eller den unge har desuden ret til at have en
bisidder med til møder
(se mere på s. 21).
Sikkerhedsvurdering
Kommunen skal ved § 50-undersøgelsen være op­
mærksom på det risikoniveau, der kan være til stede for
barnet/den unge i sager med æresrelaterede konflikter/
negativ social kontrol. Bryder barnet/den unge med sin
familie eller går imod deres værdier og normer, kan
repressalierne være voldsomme og pludselige, og en
konflikt kan eskalere meget hurtigt. Sikkerhedshensynet
er derfor afgørende i denne type af sager, og risikovurde­
ringer bør foretages løbende. Efter § 52, stk. 2, kan der
træffes afgørelse om akutte eller foreløbige foranstalt­
ninger, når særlige forhold taler for det – eksempelvis
hensynet til barnets sikkerhed – uden at den børnefaglige
undersøgelse er påbegyndt eller afsluttet.
Den børnefaglige undersøgelse
Ved modtagelsen af underretningen skal kommunen
træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for at påbe­
gynde en børnefaglig undersøgelse. § 50-undersøgelsen
kan foretages sideløbende med igangsættelsen af akutte
eller foreløbige foranstaltninger, hvis der er særlige
forhold, som taler for dette.
Reglerne om den børnefaglige undersøgelse og herunder
også om omfanget af undersøgelsen og pligten til at
afholde en samtale med barnet eller den unge i forbind­
else med undersøgelsen fremgår af servicelovens §§ 48
og 50. De er samtidig nærmere beskrevet i Vejledning
om særlig støtte til børn og unge og deres familier
(Vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014).
7
I forbindelse
med undersøgelsen skal kommunalbestyrelsen vurdere,
OBS
• Hvilke procedurer har kommunen, når der kan være
tale om akut fare for barnet – fx ved en partshøring
af forældrene om det, barnet har fortalt? Hvem tager
beslutningen? Hvordan ser tidsplanen ud?
• Hvilken sagsgang skal jeres kommune have i æresrelate­
rede konflikter? Fx børnesamtale og sikring af barnet før
forældre partshøres, undtagelse fra aktindsigt?
• Hvem skal gennemføre den første (akutte) risikovurdering?
Hvem laver efterfølgende en mere grundig risikovurde­
ring? Og hvem opdaterer løbende risikovurderingen?
• Hvad med søskende? Hvem vurderer, om der også er
bekymring for dem?
• Hvilke sikkerhedsforanstaltninger har kommunen? Har
kommunen en døgnvagt, særlige politifolk, lægehus etc.?
OBS
PATRIARK er et evidensbaseret risikovurderingsværktøj til
brug for vurdering af risikoen for fremtidig vold i forbin­
delse med sager om æresrelaterede konflikter. PATRIARK
er opdelt i tre dele, hvor første del afdækker karakteren af
den æresrelaterede vold. Anden del afdækker gernings­
personens risikofaktorer i forhold til at udøve fremtidig
(gentagen) vold. Tredje del afdækker offerets sårbarheds­
faktorer. Som afslutning foretages der en samlet vurdering
af risikoen for fremtidig vold med henblik på at forudse for
at forebygge. Politiet og VISO er certificerede i brugen af
PATRIARK.
I særlige tilfælde, hvor kommunen finder, at der er behov
for at afdække, om der er åbenbar risiko for alvorlig
skade på et barns/en ungs sundhed eller udvikling, kan
børn og unge-udvalget efter SEL § 51 træffe afgørelse
om, at § 50-undersøgelsen skal foregå under ophold på
en institution eller indlæggelse på sygehus, herunder
psykiatrisk afdeling uden samtykke fra indehaverne af
forældremyndigheden og den evt. 15-årige selv. Også
i den forbindelse kan børnehusene blive inddraget. En
undersøgelse efter § 51 må højst vare to måneder fra
børn og unge-udvalgets afgørelse.
OBS
Redskaberne Bekymringsbarometeret, Genogrammet,
Kulturgrammet og Samtaletræet kan bruges til at nuancere
forståelsen af barnets/den unges baggrund og selvforståelse
og kan medvirke til at afdække trusselsbilledet.
7 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158930
28 / 64
29 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0016.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
Foranstaltninger
Dette afsnit handler om, hvilke veje man kan gå i sager
om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol,
efter at der er foretaget en børnefaglig undersøgelse.
Handleplaner
Den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en
begrundet vurdering af, om der er behov for at træffe
afgørelse om foranstaltninger og i så fald af hvilken art.
Inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter
servicelovens § 52 om særlig støtte eller § 76 om ef­
terværn, skal der udarbejdes en handleplan efter SEL §
140.
8
Det bemærkes, at hvis det af hensyn til barnet/den
unge ikke er muligt at få udarbejdet en handleplan, inden
der iværksættes en foranstaltning, skal der udarbejdes
en kortfattet beskrivelse af formålet med foranstaltnin­
gen. Herefter skal kommunen snarest muligt og senest
inden fire måneder opstille en handlingsplan jf. SEL §
140, stk. 1.
kan løse de problemer, der er afdækket gennem den
børnefaglige undersøgelse efter § 50, og ikke nødven­
digvis dem, der er mindst indgribende. Sidstnævnte er
vigtigt at iagttage og er i øvrigt beskrevet i en udtalelse
fra ombudsmanden den 10. april 2014, 2014-9. De
enkelte foranstaltninger efter serviceloven er nærmere
beskrevet i ’Vejledning om særlig støtte til børn og unge
og deres familier’.
Ved sager, der handler om æresrelaterede konflikter eller
negativ social kontrol, vil det ofte i en periode være nød­
vendigt at anbringe barnet/den unge uden for hjemmet
for at give barnet ro og beskytte det på grund af det høje
risikoniveau, der er i nogle af disse sager.
Følgende afsnit vil derfor omhandle anbringelser uden
for hjemmet af såvel frivillig som tvangsmæssig karakter.
Anbringelse
Anbringelse udenfor hjemmet er en af de hjælpeforan­
staltninger, som kommunen kan sætte i værk, når et barn
eller en ung har brug for særlig støtte.
Der knytter sig en række opmærksomhedspunkter til
anbringelser af unge i æresrelaterede konflikter. Det
er væsentligt, at den unge på anbringelsesstedet bliver
mødt af personale, der forstår den unges særlige situ­
ation, herunder tabet af den unges netværk og familie,
skylden og skammen etc. Samtidig er det vigtigt, at der
fra opholdsstedet tages højde for en række sikkerheds­
mæssige foranstaltninger. Erfaringer fra feltet viser, at
OBS
Se eksempel på en handleplan, hvor æresrelaterede
konflikter indgår i bilag 1
det ofte er meget problematisk at anbringe disse unge
på almindelige døgninstitutioner, da de står i en anden
situation end de andre unge på stedet. De unge kan frem­
stå umodne og uselvstændige på grund af en autoritær
opdragelse og de begrænsninger og restriktioner, de har
været underlagt. De kan være naive om deres fremtid og
være præget af et ønske om både at have en tæt relation
til familien, og det, liv de ønsker sig. Naiviteten får ofte
den konsekvens, at de ikke har noget beredskab, når de
bliver forsøgt overtalt eller truet af familien. Samtidig
kan familien have svært ved at acceptere, at den unge
nu er et sted, hvor der potentielt er mulighed for at den
unge dyrker sex, indtager alkohol, hash m.m., hvilket kan
medføre, at samarbejdet med familien bliver unødigt
kompliceret. Det anbefales derfor, at denne målgruppe
af unge enten anbringes på et af de særligt kvalificerede
opholdssteder (se side 36) eller i en plejefamilie med
særlig viden om æresrelaterede problemstillinger (se s.
35). Samtidig anbefales det at vurdere, om den unge har
brug for psykologbistand og/eller en kontaktperson til at
håndtere følgerne af måske mange års kontrol, pres og
begrænsninger samt tabet af familien.
Frivillig anbringelse
Som et led i kommunens muligheder for at iværksætte
støtteforanstaltninger er der mulighed for frivillig anbrin­
gelse uden for hjemmet med informeret samtykke. En
anbringelse uden for hjemmet skal ske, når myndigheden
vurderer, at det er den foranstaltning, der vil være den
mest hensigtsmæssige i forhold til det behov for hjælp,
barnet eller den unge har.
Det fremgår af § 52, stk. 1, at kommunen skal træffe
afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må
anses for at være af væsentlig betydning for hensynet
til et barns eller en ungs særlige behov for støtte.
Kommunen skal vælge de foranstaltninger, som bedst
8 Det bemærkes, at såfremt der træffes beslutning om ikke at foretage en børnefaglig undersøgelse, er dette at betragte som en afgørelse i juridisk forstand.
30 / 64
31 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0017.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
Betingelserne for at anbringe med samtykke er:
•
Det er af væsentlig betydning for barnets eller den
unges særlige behov for støtte
•
Støtten til barnet eller den unge kan bedst gives under
ophold uden for hjemmet
9
.
Det er iflg. SEL § 52 som hovedregel en forudsætning for
at træffe en afgørelse om foranstaltningerne, at begge
forældremyndighedsindehavere giver informeret sam­
tykke til foranstaltningen. Hvis den berørte unge er 15 år
eller derover, skal han eller hun også give samtykke til
anbringelsen. Ved informeret samtykke forstås, at foræl­
dremyndighedsindehaver og den unge over 15 år viser
forståelse for og er enige i formålet med anbringelsen,
som det fremgår af handleplanen. Kun her er der tale om
en frivillig anbringelse.
Hvis forældremyndighedsindehaveren og den unge
ikke har forstået grunden til anbringelsen og stiller
betingelser for samtykket, er der ikke tale om infor­
meret samtykke. Det kan være, hvis én af parterne kun
giver samtykke til anbringelse et bestemt sted eller i et
begrænset tidsrum. I sådanne situationer vil man alene
skulle vurdere sagen efter reglerne om anbringelse uden
samtykke, idet der reelt set ikke er givet samtykke.
Anbringelse med tvang trods informeret samtykke
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at træffe
afgørelse om anbringelse uden samtykke, selvom
forældremyndighedsindehaver og den unge har givet et
informeret samtykke til anbringelsen. Dette gælder, hvis
hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde
taler for det, se SEL 58, stk. 2.
Bestemmelsen skal sikre kontinuitet i sager, hvor der
kan være tvivl om, hvorvidt familien reelt vil samarbejde
om anbringelsen og er enige heri. Bestemmelsen kan
for eksempel indgå i overvejelserne i sager, hvor der
er risiko for, at den unge bliver påvirket eller presset
til at opgive sit samtykke, hvorefter anbringelsen som
udgangspunkt skal ophøre.
Se
Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres
familier
om de særlige procesregler der gælder, hvis
barnet/forældrene trækker samtykket tilbage.
Tvangsmæssige anbringelser
Det kan være nødvendigt at foretage en tvangsanbrin­
gelse i sager om æresrelaterede konflikter eller negativ
social kontrol, da en inddragelse af barnets forældre kan
være med til at øge risikoen for barnet/den unge.
Anbringelse af et barn eller en ung uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaver kan kun foretages, hvis
der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
omsorgssvigt af forskellig art. Der skal også være en be­
grundet formodning om, at problemerne ikke kan løses,
mens barnet eller den unge fortsat bor hjemme. I relation
til æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er
anbringelse uden samtykke en mulighed, fx hvis barnet
eller den unges sikkerhed er i fare, eksempelvis ved
at barnet eller den unge er truet i hjemmet eller ved
bekymring om, hvorvidt forældrene vil søge at genoprette
den tabte ære ved eksempelvis isolation, ekstrem kontrol,
vold, genopdragelsesrejse eller tvangsforlovelse.
I SEL § 58 er der anført følgende betingelser for anbring-
elsen:
Børn og unge, der er fyldt 12 år, har ligeledes klageret til
Ankestyrelsen over en afgørelse om frivillig anbringelse
efter SEL § 167, stk.1, nr.1.
Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges
sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1)
utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet
eller den unge,
2)
overgreb, som barnet eller den unge har været udsat
for,
3)
misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre
svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den
unge eller
4)
andre adfærds­ eller tilpasningsproblemer hos barnet
eller den unge,
kan børn og unge­udvalget uden samtykke fra forældre­
myndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år,
træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes
uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun
træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet
formodning om, at problemerne ikke kan løses under
barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.
Hvornår der er en begrundet formodning om, at problem-
erne ikke kan løses under barnets fortsatte ophold i
hjemmet, bygger på en konkret vurdering, som foretages
af børn og unge-udvalget.
Fakta
Ved en indstilling til børn og unge­udvalget om tvangs­
mæssig anbringelse skal kommunen sørge for:
• at forældremyndighedsindehaverne samt børn og unge,
der er fyldt 12 år, tilbydes betalt advokatbistand, samt
af egen drift tilbyde aktindsigt i de pågældende akter i
sagen, der skal forelægges børn og unge-udvalget.
• Forældremyndighedsindehaverne samt børn og unge,
der er fyldt 12 år, har også ret til foretræde for børn og
unge-udvalget under dettes behandling af sagen jf. SEL
§§ 72-74.
• Såvel forældremyndighedsindehaverne som børn og
unge, der er fyldt 12 år, er parter i sagen og derfor også
klageberettigede i relation til Ankestyrelsen og byretten
jf. SEL §§ 168, 169 og 170.
9
Ankestyrelsen: https://ast.dk/born-familie/sager-om-born-og-unge/frivillige-stotteforanstaltninger/frivillig-anbringelse-af-et-barn-eller-ung-uden-for-hjemmet
32 / 64
33 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0018.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
Tvangsmæssige anbringelser efter ønske fra unge, der
er fyldt 15 år, men uden samtykke fra forældremyndig-
hedsindehavere
Ifølge SEL § 58, stk.3, kan børn og unge-udvalget med
samtykke fra unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om
en tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet, når en
anbringelse anses for at være af væsentlig betydning af
hensyn til den unges særlige behov, samt at problemerne
ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjem­
met. Dette gælder også, selv om de skærpede betingelser i
§ 58, stk.1 om anbringelse uden samtykke ikke er til stede.
Denne bestemmelse har været anvendt i en sag omfat­
tende æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol,
hvor den unge frygtede tvangsægteskab – en frygt, der
ifølge forældremyndighedsindehaverne var ubegrundet.
Hjemgivelse
Hvis forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der
er fyldt 15 år, under anbringelsen anmoder om hjemgiv-
else, har kommunen som udgangspunkt altid en pligt til at
vurdere anmodningen. Dette gælder, uanset om barnet eller
den unge er frivilligt eller tvangsmæssigt anbragt. Se SEL §
68 om hjemgivelse og fastsættelse af hjemgivelsesperiode.
Den akutte anbringelse
I sager om æresrelaterede konflikter og negativ social
kontrol kan der være tilfælde, hvor barnet eller den unge
har øjeblikkeligt behov for anbringelse. Her træffes en akut
afgørelse af formanden eller næstformanden for børn og
unge­udvalget, som dog kun er foreløbig og derfor skal
godkendes af børn og unge­udvalget snarest muligt og
senest inden syv dage efter iværksættelsen. En formands­
afgørelse er herefter gyldig i en måned, men ved akutte
afgørelser om undersøgelse uden samtykke er den gyldig
indtil undersøgelsen er afsluttet, dog højst to måneder.
Selve anbringelsen kan ske på et af landets godkendte
tilbud, herunder de specialiserede institutioner for unge,
hvis sikkerhed er truet, hvor unge mellem 16 og 18 år
kan få ophold. Mulighederne for henvisninger hertil er
beskrevet i det følgende afsnit om anbringelsessteder.
Anbringelsessteder
Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvilket
anbringelsessted barnet/den unge skal anbringes på, jf.
SEL § 68 b, stk.1. Kommunen skal vælge det konkrete
anbringelsessted, der bedst kan imødekomme barnets
eller den unges behov, og der skal lægges vægt på
anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og
stabile voksenrelationer. Det skal desuden vurderes, om
anbringelse i en plejefamilie er mest hensigtsmæssig jf.
§ 68b, stk. 2.
I sager om æresrelaterede konflikter skal det overvejes
nøje, om en eventuel anbringelse i slægten eller netvær­
ket kan understøtte barnets sunde udvikling og bidrage
til tryghed, eller om det kan få negative konsekvenser.
En æresrelateret konflikt vil oftest omfatte den udvidede
familie og ikke blot forældrene, hvorfor slægts­ og
netværksanbringelser kan være meget problematiske for
barnet/den unge.
I Danmark findes plejefamilier med særlig viden om børn
og unge i æresrelaterede konflikter, men af hensyn til
sikkerheden er de særlige kompetencer som regel ikke
beskrevet på Tilbudsportalen. Kontakt derfor Socialtilsy­
nene for kontakt til disse familier.
Det er muligt at få ophold
på en specialiseret og
særlig sikker institution,
hvis der vurderes at
være et akut behov for
beskyttelse
34 / 64
35 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0019.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
Særlige sikre anbringelsessteder ved æresrelaterede
konflikter/negativ social kontrol
Det er muligt at få ophold på en specialiseret og særlig
sikker institution, hvis der vurderes at være et akut behov
for beskyttelse i forbindelse med æresrelaterede konflik­
ter og/eller negativ social kontrol.
RED-Safehouse
RED-Safehouse tilbyder ophold til unge mellem 16 og 30
år, uden børn, som har brug for beskyttelse og støtte til
at få et selvstændigt liv. Afdelingerne under RED- Safe­
house ligger henholdsvis i Jylland og på Sjælland og har
hemmelig adresse. De to afdelinger har i alt plads til 38
unge kvinder og mænd.
RED-Safehouse hører under kategorien opholdssteder i
SEL § 66, stk.1, nr. 5.
Læs om RED-Safehouse her:
http://red-safehouse.dk/
Opholdssteder til børn
Der findes desuden tre opholdssteder, der er særligt
kvalificerede til at modtage børn i alderen 12-17 år, som
er udsat for æresrelaterede konflikter og/eller negativ
social kontrol. Opholdsstederne kan kontaktes her:
http://www.safehouse-jylland.dk/
https://etnisk-safehouse.dk/
[email protected]
Særlig adressebeskyttelse
Politiet kan iværksætte særlig adressebeskyttelse for
en borger, som udsættes for trusler mod sin person i
forbindelse med æres- eller samlivsrelaterede konflikter,
jf. CPR-lovens § 6.
Det er politiet, der skriftligt orienterer borgerens bopæls­
kommune, som herefter skal registrere vedkommende
som værende uden fast bopæl i kommunen, selvom
borgeren har bopæl eller fast opholdssted i kommunen.
I stedet registreres den pågældende person i CPR som
værende uden fast bopæl i kommunen under den dertil
fastsatte særlige vejkode 9962.
Det er en forudsætning, at den særlige adressebeskyt­
telse iværksættes i forbindelse med en flytning, og at
den særlige adressebeskyttelse  – for at yde en reel
beskyttelse – kombineres med den almindelige navne­
og adressebeskyttelse, jf. CPR-lovens § 28, stk. 1, som i
særlige tilfælde kan tildeles for længere tid end ét år.
Det er vigtigt, at de organisatoriske rammer omkring
håndteringen af borgere under særlig adressebeskyttelse
hviler på et godt og veltilrettelagt fundament i kommunen.
Det er afgørende for, at beskyttelsen af borgere bliver
reel. Kommunen kan derfor med fordel udpege et særligt
team eller en ledende medarbejder til at håndtere sager
om særlig adressebeskyttelse.
For mere viden:
https://www.cpr.dk/cpr-nyt/nyhedsarkiv
/2015/apr/orientering-vedroerende-saerlig-
adressebeskyttelse-20152/
Forældrene til den anbragte unge vil ofte have en anden
forståelse af situationen i hjemmet. De ser ikke nød­
vendigvis deres eget ansvar i konflikterne og vil i stedet
bebrejde den unge.
Forældrene er ofte selv pressede af andre familiemed­
lemmer og deres netværk og kan føle sig nødsaget til at
lyve om deres barns anbringelse. Den anbragte unge vil
ofte have stor forståelse for forældrenes dilemma og vil
langt hen ad vejen samarbejde med forældrene om at
skjule, hvorfor de ikke længere bor hjemme.
I mange sager overtaler forældrene den unge til at
fortælle sagsbehandleren, at konflikten var en løgn, og
at han/hun gerne vil hjem. Den unge bliver eksempelvis
fortalt, at han/hun er årsag til, at moren er blevet indlagt
med dårligt hjerte, at de mindre søskende ikke spiser
mv. Denne tildeling af skyld og skam kan føre til at unge
vender tilbage til familien, uden at forholdene i hjemmet
vil ændre sig.
I de situationer, hvor sikkerhedsniveauet skal være højt
omkring barnet eller den unge, er det vigtigt at være
opmærksom på nedenstående bestemmelser.
Støtte til forældremyndighedsindehaverne
Når et barn eller en ung anbringes udenfor hjemmet,
har forældrene særlige rettigheder i forbindelse med
anbringelsen. Det betyder blandt andet, at kommunen
løbende skal tilbyde forældremyndighedsindehaverne en
støtteperson jf. SEL § 54 samt være opmærksom på, om
anden støtte vil være relevant for forældremyndighedsin­
dehaverne til at løse de problemer, som har været årsag
til anbringelsen, og herefter tilbyde en plan for støtten.
Det personrettede tilsyn og samtale med barnet/den unge
Under anbringelsen uden for hjemmet skal kommunen
løbende vurdere, hvorvidt der er behov for, at indsatsen
ændres, og om handleplanen, jf. SEL § 140, skal revi­
deres. En sådan vurdering skal foretages første gang
senest tre måneder efter foranstaltningen er iværksat og
derefter minimum hver sjette måned jf. SEL § 70, stk. 1.
Socialforvaltningen skal i den forbindelse tale med
barnet/den unge uden voksne fra anbringelsesstedet.
Kommunens opmærksomhed på ændring af
anbringelsessted
En afgørelse om ændring af barnets eller den unges
anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyn­
dighedsindehaverne og barnet eller den unge, hvis han
eller hun er fyldt 12 år. Hvis de ikke samtykker, må
sagen forelægges børn og unge­udvalget med henblik
på afgørelse om, hvorvidt betingelserne for ændring af
anbringelsessted er til stede efter reglerne i SEL § 69,
stk. 3. Hvis børn og unge-udvalget vurderer, at dette er
tilfældet, er det kommunen, der træffer afgørelse om det
nye anbringelsessted jf. SEL § 69, stk. 3.
Samvær under anbringelse uden for hjemmet
Det er udgangspunktet, at kommunen under anbringel­
sen af barnet eller den unge aktivt skal sørge for, at for­
bindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og
netværket holdes ved lige. Der er her ikke alene tale om
forældremyndighedsindehaveren, men om forældrene,
altså også den forælder, der ikke har forældremyndighed
over barnet samt familie og netværk. Kommunen har
herudover pligt til at sikre, at forældrene får information
om barnets hverdag, samt at bidrage til et godt sam­
arbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet.
Opmærksomhedspunkter ved anbringelser
I det følgende fremhæves kommunens almene forplig­
telser i forbindelse med en anbringelse af et barn/ung.
Formålet med afsnittet er at fremhæve, hvad man skal
være opmærksom på i forhold til sikkerhedsvurderingen
for barnet og i forhold til inddragelse af forældre, hvis der
er bekymring, mistanke eller vidne om æresrelaterede
konflikter eller negativ social kontrol i hjemmet.
36 / 64
37 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0020.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
Det er vigtigt, at beslutningen om, hvorvidt der skal
være kontakt mellem den unge og forældrene, tages på
et kvalificeret grundlag, hvor der både tages højde for
den unges fysiske og psykiske sikkerhed. Den psykiske
sikkerhed handler om, hvorvidt den unge er i stand til
at modstå den skyld og skam, familien kan påføre ham
eller hende, og som i mange sager fører til, at den unge
føler sig presset til at tage hjem, uden at forholdene i
hjemmet har ændret sig.
Derfor skal kommunen dog stadig forsøge at genoprette
kontakten mellem familien og den unge. Manglende kon­
takt kan for nogle unge føre til, at deres angst for familien
tager til, ligesom mange unge kan lide et stort afsavn.
Især de første møder kan være svære, og det er derfor
vigtigt, at de unge ikke er alene i et rum med familien,
men har fagfolk med til at støtte samtalen, og som kan
stoppe mulige bebrejdelser af den unge og den skyld og
skam, det kan medføre.
Hvis det er nødvendigt, kan kommunen træffe afgørelse
om, hvor hyppigt og hvordan samværet skal foregå. Hvis
samværet fastsættes til under én gang om måneden,
betragtes denne afgørelse som en afbrydelse af forbin­
delsen, der skal forelægges børn og unge­udvalget til
afgørelse efter reglerne i SEL § 71, stk. 3.
Støttet eller overvåget samvær
Kommunen kan med samtykke fra forældremyndigheds­
indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse
om, at samværet mellem forældre og barnet eller den
unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.
Der er her tale om det såkaldt ”støttede samvær”. Tanken
er, at barnet og forældrenes samvær netop kan under­
støttes jf. SEL § 71, stk. 2.
38 / 64
Hvis der er tale om, at den tredje person skal være til
stede under samværet for at sikre, at barnet ikke lider
overlast, vil der være tale om, at der skal træffes en
afgørelse om overvåget samvær. En sådan afgørelse om
overvåget samvær træffes af børn og unge-udvalget. jf.
SEL § 71, stk.3.
Det fremgår af SEL § 71, stk.4, at børn og unge-udvalget
skal træffe afgørelse om afbrydelse af samvær, af­
brydelse af brev­, mail­ eller telefonkontakt, eller om
overvåget samvær, dvs. at samværet kun må foregå
under tilstedeværelse af en repræsentant fra kommunen,
når der er tale om en person, der enten har eller for­
modes at have begået overgreb mod et barn eller en ung
medmindre særlige forhold taler imod.
Afgørelse om ikke at oplyse forældrene og netværket
om barnets opholdssted
Kommunen kan beslutte, at barnets eller den unges an­
bringelsessted ikke må oplyses til forældre, familie eller
netværk af hensyn til barnets eller den unges sundhed
eller udvikling. Afgørelsen træffes af børn og unge-udval­
get og træffes for en bestemt periode.
Hvis trusselsniveauet er højt, og den unge anbringes
på et anonymt opholdssted, bør den unge efterlade sit
simkort på kommunen, samt lukke til adgang for at andre
kan se, hvor den unges telefon befinder sig, ligesom
andre digitale sikkerhedsforanstaltninger bør tages. Brug
af hævekort vil for eksempel give forældrene mulighed
for at se, hvor den unge færdes. I særlige tilfælde kan det
besluttes, at den unge ikke skal have adgang til telefon
og medier i en periode. Dette er primært aktuelt for
den gruppe af unge, der rent kognitivt har svært ved at
håndtere egen sikkerhed.
39 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0021.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
Brugen af digitale postkasser
Det er vigtigt at være særligt opmærksom på brugen
af digitale postkasser, og at forældrene, hvis den unge
har givet dem adgang, kan læse den unges post, hvor
eksempelvis den unges adresse kan fremgå. Det er
derfor vigtigt, at de unge oplyses om dette og vejledes
om eventuelle muligheder for at blive fritaget for digital
post eller fjerne forældrenes læseadgang til de unges
digitale postkasser.
Afgørelse om afbrydelse af kontakt mellem barnet/den
unge og forældre og netværket
Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den
unges sundhed eller udvikling, kan der træffes afgørelse
om at afbryde kontakten i form af samvær og brev­, mail­
eller telefonforbindelse mellem forældrene, netværket og
barnet eller den unge. En sådan afgørelse træffes af børn
og unge-udvalget jf. § 71, stk.3 og gælder for en bestemt
periode.
Afgørelse om kontrol af kontakt mellem barnet/den
unge og forældre og netværk
Loven om voksenansvar for anbragte børn og unge
fastsætter rammer for personale på anbringelsessteders
adgang til at anvende magt og foretage andre indgreb
i anbragte børns og unges selvbestemmelsesret under
anvendelse på såvel anbringelser i plejefamilier som på
opholdssteder og døgninstitutioner.
Voksenansvaret indebærer blandt andet, at plejefor­
ældrene og personalet som led i varetagelsen af den
daglige omsorg kan foretage nødvendige indgreb i
barnets eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre
barnets eller den unges:
•
•
•
•
Interesser
fysiske og psykiske behov
opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer
trivsel og læring
Efterværn
I kommunale sager med æresrelaterede konflikter eller
negativ social kontrol er det vigtigt, at kommunen tænker
fremad og er opmærksom på mulighederne for efter­
værn i forbindelse med den unges anbringelse uden for
hjemmet. Det gælder især, hvis der skal tages stilling til
en eventuel afgørelse om ophør af anbringelsen.
Her kan der opstå en række nye udfordringer, blandt
andet hvis den unge skal tilbage til den familie eller til
det lokalsamfund, man gennem anbringelsen har søgt
at skærme ham eller hende fra. Der kan også opstå
problemer, hvis den unge skal ud og bo for sig selv.
For nogle af disse unge gælder det, at de har levet et
isoleret liv og derfor har dårligt kendskab til basale
samfundsfunktioner, rettigheder og muligheder. De vil
således ofte have behov for at blive støttet i at komme
videre i deres liv.
Med erfaringer fra forskning og praksis er der særligt tre
behov, der gør sig gældende for efterværnsindsatsen til
personer, der er udsat for æresrelaterede konflikter:
•
Øget sikkerhed
•
Netværksskabende tiltag, herunder støtte til
uddannelses­ eller jobforløb
•
Støtte ift. hverdagskompetencer til at leve en
selvstændig tilværelse.
Med hverdagskompetencer menes kendskab til basale
samfundsfunktioner og kompetencer til at tilrettelægge
og håndtere en dagligdag. Unge, der har levet under om­
fattende social kontrol, kan mangle disse kompetencer,
da de aldrig har truffet beslutninger på egne vegne. De
har ikke den fornødne viden om, hvordan man fx opretter
en bankkonto, bruger NemID eller betaler en regning og
har ingen erfaring med at forvalte egen økonomi. Derfor
har denne målgruppe et stort behov for støtte.
Målgruppen for efterværn efter serviceloven
Følgende målgrupper er omfattet af efterværnsbestem­
melsen:
•
Unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet
umiddelbart inden, den unge fylder 18 år
•
Unge, der har en fast kontaktperson bevilget efter
reglerne i SEL § 52, stk. 3, nr. 6.
Som det fremgår af SEL § 68, stk. 12, skal den unges
opholdskommune senest ved det fyldte 17 �½ år afgøre,
hvorvidt den unge ved det fyldte 18. år har behov for
efterværn. Målgruppen for og formålet med efterværn er
i SEL § 76, stk. 1 defineret som:
Kommunen skal være opmærksom på, at der er forskel­
lige regler, alt efter hvordan barnet/den unge er anbragt.
Læs mere på:
https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-
omrader/magtanvendelse-born-og-unge-1
Finansiering af hjemrejse ved
ufrivilligt udlandsophold for unge
under 18 år
Ufrivillige ophold i udlandet på grund af æresrelaterede
konflikter dækker bl.a. over genopdragelsesrejser, ufri­
villige rejser for at blive tvangsforlovet, tvangsgift eller
for pigers vedkommende kønslemlæstet. Finansieringen
af en hjemrejse til en ung under 18 år, der opholder sig
ufrivilligt i udlandet på grund af en æresrelateret konflikt,
er betinget af, at kommunen vurderer, at barnet eller den
unge har behov for særlig støtte efter serviceloven, da
udgiften til hjemrejsen konteres som en del af udgiften til
den støtte, der gives/skal gives, jf. SEL §§ 2 og 52.
Såfremt den unge ikke har ophold i Danmark, er det en
forudsætning for hjælp efter serviceloven, at barnet/den
unge har sædvanligt opholdssted i Danmark, og at foræl­
dremyndighedsindehaveren har lovligt ophold i landet.
”Unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at
være af væsentlig betydning af hensyn til den unges
behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed.
Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstæn­
dig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte
den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige
relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.”
Alt efter hvilken type indsats, den unge har modtaget, er
der forskellige former for efterværn, der kan tilbydes.
Kommunen kan tilbyde efterværn i form af opretholdelse
af en kontaktperson til den unge, når den unge ikke har
været anbragt uden for hjemmet, inden han eller hun er
40 / 64
41 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0022.png
Del 1 – Børne- og ungeområdet
fyldt 18, men har haft tildelt en kontaktperson efter SEL §
52, stk. 3, nr. 6.
Unge, der var anbragt uden for hjemmet frem til det
18. år, kan efter SEL § 76 tilbydes følgende former for
efterværn:
Den unge kan befinde sig i et stort dilemma mellem egne
ønsker og familiens forventninger. De kan derfor være
uafklarede om deres situation og heraf være i konflikt
med sig selv om behov for støtte, hvorfor det kan være
relevant at være opmærksom på denne bestemmelse.
•
at døgnophold, jf. § 55, på et anbringelsessted, jf. § 66,
opretholdes,
•
at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. § 52,
stk. 3, nr. 6,
•
at etablere en udslusningsordning, jf. § 55, i det hid-
tidige anbringelsessted og
•
at tildele andre former for støtte, der har til formål at
bidrage til en god overgang til en selvstændig til­
værelse for den unge.
I forhold til unge, der har været anbragt på grund af
æresrelaterede konflikter, bør en vurdering af sikker­
heden for den unge indgå i overvejelserne om valg af
efterværn. Hvis den unge skal ud at bo selv, eller fx bo i
en udslusningsordning, kan det således anbefales at lave
en sikkerhedsplan med den unge i forhold til, hvem hun/
han kan kontakte og i hvilke tilfælde.
Genetablering af støtten
Et særligt opmærksomhedspunkt i sager om æresrelate­
rede konflikter og negativ social kontrol er, at kommunen
iflg. SEL § 76, stk. 4 har mulighed for at træffe afgørelse
om at tildele støtte eller genetablere støtte, indtil den
unge fylder 23 år. Dette kan ske, hvis den unge fortryder
tidligere at have afvist støtte, hvis den unges situation
ændrer sig, eller støtten i øvrigt er ophørt, forudsat at
betingelserne for efterværn er til stede.
42 / 64
43 / 64
OBS
App’en M.O.D. (Mit Overblik i Dagligdagen) er udviklet til
personer involveret i æresrelaterede konflikter og fungerer
som et overblik over personens forløb fra indflytning på
opholdssted til udflytning og opstart af egen tilværelse. Der­
udover findes der forskellige guides til at støtte den unge i
hverdagskompetencer, blandt andet app’en Bo Selv.
Find apps ved at søge på ”mod dagbog” i App Store og ”mod
styrelsen siri” i Google play samt ”boselv”.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0023.png
Del 2 – Voksenområdet
DEL 2
Voksne udsat for
æresrelaterede
konflikter eller
negativ social
kontrol
44 / 64
indledning
Æresrelaterede konflikter hvor et eller flere
familiemedlemmer mener, at et andet familiemedlem har krænket
familiens ære, kan ramme voksne såvel som børn og unge, men de
lovmæssige forpligtelser for de to målgrupper er forskellige. Mange
af de foranstaltninger, der gælder for børn, gælder således ikke
for voksne. Denne del handler om de muligheder, som findes i de
socialfaglige indsatser og i lovgivningen, ligesom der præsenteres
en række aktører på området, som tilbyder særlig hjælp til voksne,
der er udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
I denne håndbog dækker voksenområdet over:
•
•
•
•
•
•
•
Handleplaner for den voksne
Kvindekrisecentre
Mandecentre
Vold i nære relationer
Andet bosted (§ 110)
Personer med midlertidigt ophold
Ufrivilligt udlandsophold
voksne, som bor hos deres forældre, også selvom de er
myndige, og som kan have levet en isoleret tilværelse
uden kendskab til basale samfundsfunktioner, som fx
kontakt til kommune, bank, læge mv. For disse unge
voksne vil familiens forventninger og behov for kontrol
ikke ændre sig, når den unge fylder 18 år. Samtidig
stemmer forældrenes eller omgivelsernes opfattelser
af, hvornår en person er myndig, ikke altid overens med
den lovmæssige.
For at kunne hjælpe disse voksne er det nødvendigt, at
sagsbehandleren kender til de socialfaglige og lovgiv­
ningsmæssige forpligtelser og øvrige hjælpeinstanser,
der eksisterer for personer over 18 år. Hertil skal der
være skærpet opmærksomhed på særlige forhold i
denne type af sager, navnlig hvad angår sikkerhed.
45 / 64
Når der i håndbogen bruges betegnelsen voksne,
henvises der til personer på 18 år og derover, hvilket
refererer til den lovgivningsmæssige opdeling. En
persons reelle alder er dog ikke altid i overensstem­
melse med den sociale/levede alder. Som beskrevet
i forbindelse med efterværn, er der en del af de unge
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0024.png
Del 2 – Voksenområdet
Hvordan kommer æresrelaterede
konflikter og negativ social kontrol
til udtryk
Konflikttyperne for de voksne er meget lig dem, man
ser ved børn og unge (se s. 11). Konflikterne kan være
vidt forskellige og omfatte overvågning, kontrol af
telefon/e-mail/E-boks, sociale restriktioner, tvangs-
ægteskab og vold.
Modsat børne­ og ungeområdet er der ikke skærpet
underretningspligt overfor voksne. Derfor er det i mange
tilfælde den voksne selv, som skal henvende sig og bede
om hjælp. Ofte findes der dog en række fag- og om­
sorgspersoner i den voksnes omgangskreds, herunder
sagsbehandlere, jobcentre, læger, lærere, kolleger etc.,
og disse personer kan have en afgørende rolle i forhold
til at støtte den voksne i at søge hjælp. Nedenfor ses en
række opmærksomhedstegn, som kan bruges til at blive
skarpere på en bekymring for den voksne:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Generel mistrivsel
Ændringer i påklædning
Dobbeltliv og løgne
Mistroiskhed
Aggressiv og udfarende adfærd
Rastløshed
Ligegyldighed
Nervøsitet
Indelukkethed
Konstante bekymringer
Stærkt tilpasset adfærd – alt for velfungerende
•
•
•
•
Afvigende adfærd, fx kriminalitet
Overdreven sportsdyrkelse
Forbud mod at arbejde eller færdes frit
Tvangsægteskaber (for både kvinder og mænd)
Kommunens opgave ved
henvendelser om æresrelaterede
konflikter/negativ social kontrol
Når en person over 18 år henvender sig til sin kommune
på grund af negativ social kontrol eller en æresrelateret
konflikt, er kommunen forpligtet til at tilbyde rådgivning
efter SEL § 12a:
Fra kommunernes side bør der være særlig opmærk­
somhed på, at mænd og kvinder, som udsættes for
negativ social kontrol eller er involveret i æresrelaterede
konflikter, også kan være udsat for fysisk vold.
OBS
Er du i tvivl om en sag kontakt da:
VISO tilbyder rådgivning og udredning til fagpersoner, når
en borger er udsat for en æresrelateret konflikt. Læs mere
om VISO´s tilbud her:
https://socialstyrelsen.dk/viso/
udvalgte%20indsatsomraader/aeresrelaterede-konflikter
Etnisk Ung tilbyder sparring og konsulentbistand i sager
om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Læs
mere om Etnisk Ungs tilbud her:
http://www.etniskung.
dk/For­fagfolk/
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations rej­
sehold tilbyder strategisk rådgivning, herunder assistance
til udarbejdelse af kommunale beredskaber ved æresrela­
terede konflikter. Kontakt rejseholdet her:
Telefon: 72 14 23 33 eller Mail: [email protected]
OBS
• Har kommunen et beredskab ift. sager omhandlende
æresrelaterede konflikter?
• Er det tydeligt, hvem der er ansvarlig for implementering
og opdatering af beredskabet?
•
Er børne- og voksenområdet tænkt sammen i bered­
skabet? Og samarbejder de to områder om denne type af
sager?
• Hvilke procedurer har kommunen, når der kan være tale
om akut fare for personen, der henvender sig?
• Er der taget stilling til, hvem der skal gennemføre den
første (akutte) risikovurdering? Hvem laver efterfølgende
en mere grundig risikovurdering? Og hvem opdaterer
løbende risikovurderingen?
• Hvilke sikkerhedsforanstaltninger har kommunen? Har
kommunen en døgnvagt, særlige politifolk, lægehus,
krisecenter etc.?
Fakta
Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer over 18
år, der henvender sig på grund af æresrelaterede konflikter,
får mulighed for at få gratis rådgivning i henhold til § 10.
Stk. 2.
Skønner kommunalbestyrelsen, at der er behov for
det, skal personer over 18 år, der risikerer at blive eller
er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt, tilbydes en
handleplan.
Stk. 3.
Handleplanen skal indeholde:
• en risikovurdering for den pågældende borger,
• oplysninger om borgerens aktuelle situation, herunder
relevante forhold vedrørende bopæl, arbejde, uddannelse
og forholdet til pårørende,
• overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder i
forhold til bopæl, arbejde og uddannelse samt formålet
hermed og
• overvejelser om eventuelle relevante støttemuligheder
efter denne lov eller efter anden lovgivning og formålet
hermed.
Stk. 4.
Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med
borgeren.
En henvendelse til kommunen kan også ske i forbindelse
med, at den voksne er udsat for vold og har behov for at
komme på kvindekrisecenter eller mandecenter. Volden
er således den primære problematik, og den æresrela­
terede konflikt kan stå i baggrunden. Dette beskrives i et
følgende afsnit som del af behovet for beskyttelse.
46 / 64
47 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0025.png
Del 2 – Voksenområdet
Behov for beskyttelse
I æresrelaterede sager, hvor hele eller store dele af
familien eller netværket er involveret, er det afgørende,
at personens sikkerhed prioriteres højt. En konflikt
kan eskalere meget hurtigt, og sikkerhedshensynet er
derfor afgørende i denne type af sager. Ofte vil det være
hensigtsmæssigt, at kommunen overvejer, om der skal
foretages navne­ og adressebeskyttelse, samt om politiet
skal inddrages. Politiet kan markere sagerne, udlevere
overfaldsalarm og foretage risikovurderinger.
Hver politikreds har en ressourceperson på feltet for
æresrelaterede konflikter, og politiet kan desuden have
vigtig viden om familien, som vil være betydningsfuld i
vurderingen. På grund af den skærpede sikkerhedsrisiko
og det pres fra familien, der kan være i æresrelaterede
sager, er det derudover hensigtsmæssigt, at politiet er
orienteret om, at borgerne ikke skal eftersøges. Politiet
kan også kontaktes, så de kan informere borgerens fami­
lie om, at han eller hun befinder sig på et sikkert sted, og
at de ikke skal prøve at kontakte hende/ham.
På landsplan findes enkelte sikrede institutioner, som har
specialiseret sig i at arbejde med mænd/kvinder og par,
som er udsatte for æresrelaterede konflikter
Sikrede institutioner til mænd og kvinder
RED-Safehouse driver to sikrede opholdssteder for
kvinder, mænd og par uden børn med behov for sikker­
hed efter at have været udsat for negativ social kontrol,
æresrelateret vold, tvangsægteskab eller trusler herom.
Enlige beboere og par mellem 16 og 30 år indskrives på
RED-Safehouse, jf. SEL §§ 109-110.
Se mere på
http://red-safehouse.dk/
Rosenly er et landsdækkende specialkrisecenter for
voldsudsatte og sikkerhedstruede kvinder med minori­
tetsetnisk baggrund og deres børn.
Se mere på:
http://sanktlukas.dk/rosenly/
Kvindekrisecentre
For kvinders vedkommende fremgår det af SEL § 109, at
kommunerne skal tilbyde midlertidige ophold i boformer
til kvinder med og uden børn, der har været udsat for
vold, trusler om vold eller tilsvarende kriser i familie­
eller samlivsforholdet.
Optagelse på et kvindekrisecenter kan ske anonymt ved
kvindens egen henvendelse eller efter henvisning fra of­
fentlige myndigheder. Det er bostedets leder, der træffer
afgørelse om både optagelse på kvindekrisecentret og
om ophør af opholdet.
Orienteringspligt
Krisecentret skal senest tre hverdage efter optagelsen
af kvinden orientere den kommune, der er forpligtet
til at yde hjælp efter servicelovens § 109. Det følger af
servicelovens § 109, stk. 6, at denne orientering som
udgangspunkt skal indeholde kvindens og eventuelle
børns cpr-numre, dato for optagelse og udskrivning samt
begrundelsen for dette. For kvinder, der optages i bofor­
men anonymt, efter § 109, stk. 2, udelades kvindens og
eventuelle børns navne og cpr-numre, og det skal i øvrigt
sikres, at anonymiteten opretholdes. Af særlig relevans
i sager med æresrelaterede konflikter/negativ social
kontrol fremgår det, at kvinder, der er anonymt optaget
eventuelt med børn, skal bevare deres anonymitet, når
kommunen orienteres.
Indledende og koordinerende rådgivning
Kommunen har efter SEL § 109, stk. 7 ansvaret for at til­
byde indledende og koordinerende rådgivning til kvinder,
som kommer på krisecenter. Den indledende rådgivning
skal skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder,
der varetager den koordinerende rådgivning. Den koor­
dinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi,
arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen
m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbe­
styrelsens øvrige tilbud.
Særlig adressebeskyttelse
Politiet kan iværksætte særlig adressebeskyttelse for
en borger, som udsættes for trusler mod sin person i
forbindelse med æres- eller samlivsrelaterede konflikter,
jf. CPR-lovens § 6.
Det er politiet, der skriftligt orienterer borgerens
bopælskommune, som herefter skal registrere ved­
kommende som værende uden fast bopæl i kommunen,
selvom borgeren har bopæl eller fast opholdssted i
kommunen. I stedet registreres den pågældende person
i CPR som værende uden fast bopæl i kommunen under
den dertil fastsatte særlige vejkode 9962.
Kommunerne skal på eget initiativ registrere børn, som
har eller får samme bopæl som en forælder, for hvem
politiet har iværksat den særlige adressebeskyttelse, så
længe barnet bor sammen med forælderen. Det følger af
CPR-lovens § 6, stk. 6.
Det er en forudsætning, at den særlige adressebeskyt­
telse iværksættes i forbindelse med en flytning, og at
den særlige adressebeskyttelse  – for at yde en reel
beskyttelse – kombineres med den almindelige navne­
og adressebeskyttelse jf. CPR-lovens § 28, stk. 1, som i
særlige tilfælde kan tildeles for længere tid end ét år.
Det er vigtigt, at de organisatoriske rammer omkring
håndteringen af borgere under særlig adressebeskyttelse
hviler på et godt og veltilrettelagt fundament i kommu­
nen. Det er afgørende for, at beskyttelsen af borgere
bliver reel. Kommunen kan derfor med fordel udpege et
særligt team eller en ledende medarbejder til at håndtere
sager om særlig adressebeskyttelse.
For mere viden:
https://www.cpr.dk/cpr-nyt/
nyhedsarkiv/2015/apr/orientering-vedroerende-saerlig-
adressebeskyttelse-20152/
Psykologbehandling til børn, der kommer med mor på
krisecenter
Ifølge SEL § 109, stk. 8 skal alle børn, der ledsager deres
mor på et kvindekrisecenter, tilbydes psykologbehand­
ling. Tilbuddet skal iværksættes under selve opholdet
eller umiddelbart i forlængelse heraf. Behandlingen skal
udføres af en autoriseret psykolog og skal vare mellem
fire og ti timer.
48 / 64
49 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0026.png
Del 2 – Voksenområdet
Mandecentre
For mænd, der er udsat for æresrelaterede konflikter,
kan konflikten udløses ved, at han fx modsætter sig et
ægteskab, eller hvis han fx er homoseksuel. Mænd kan
ligeledes have brug for sikkerhed og beskyttelse, samt
rådgivning efter SEL § 12a. Hertil kommer, at kommunen
efter SEL § 110 skal tilbyde midlertidigt ophold i bofor­
mer til personer med særlige sociale problemer, som
ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som
har behov for både botilbud og tilbud om aktiverende
støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
Dette ophold kan for mænd finde sted på et mandecenter.
Her kan det eksempelvis være et af de fem centre, som
er del af
Mandecentret.
Mandecentret tilbyder også botil­
bud efter SEL § 110. Som ved kvindekrisecentrene er det
lederen af bostedet, der træffer afgørelse om optagelse
og udskrivning af bostedet. Også her kan optagelse ske
ved egen henvendelse eller efter henvisning fra offentlige
myndigheder.
På bosteder under SEL § 110 er det ikke muligt at blive
anonymt indskrevet som ved kvindekrisecentrene. Her
gælder dog reglen om særlig adressebeskyttelse, som
politiet kan benytte jf. CPR-lovens § 6.
For mere viden om tabu om homoseksualitet kontakt:
Sabaah:
http://sabaah.dk/
Sex og Samfund:
http://www.sexogsamfund.dk/
Ingen psykologbehandling til eventuelle børn
Der er ikke i SEL § 110 pligt eller mulighed for at yde
psykologbistand til medfølgende børn. Skal psykologbi­
stand ydes til et medfølgende barn, må dette eventuelt
50 / 64
ske efter en konkret vurdering efter SEL § 52, stk. 3, nr.
3, dvs. efter udfærdigelse af en børnefaglig undersøgelse
samt en handleplan.
Personer med midlertidigt ophold,
der er knyttet til ægtefællens
ophold
Udlændingestyrelsen kan undlade at inddrage eller
nægte at forlænge en opholdstilladelse, hvis grunden til,
at samlivet ophører, er, at ægtefællen eller samleveren
har været udsat for vold, misbrug eller anden overlast fra
en anden ægtefælle. Også grov psykisk vold er omfattet.
For at det kan blive aktuelt at bevare en opholdstilladelse i
denne situation, skal det dokumenteres eller sandsynliggø­
res, at personen eller dennes barn har været udsat for vold,
misbrug eller lignende, og at dette er den reelle årsag til, at
samlivet er ophørt. Derudover skal der foretages en vurde­
ring af, hvorvidt det vil være særligt belastende for personen
at få inddraget eller nægtet opholdstilladelsen forlænget.
Vold, misbrug eller lignende kan dokumenteres ved en
politirapport (hvis volden har været anmeldt til politiet),
udtalelser fra de sociale myndigheder eller andre, rappor­
ter fra skadestuer, praktiserende læger og krisecentre.
Udlændingestyrelsen skal også foretage en vurdering af,
om der er forhold, der gør, at inddragelse eller nægtelse
af forlængelse af opholdstilladelsen vil være særligt
belastende for personen. Det kan fx være tilfældet, hvis
vedkommende har børn, som bor i Danmark, eller hvis
personen vil stå i en meget svær social situation ved at
51 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0027.png
Del 3 –Bilag
vende tilbage til hjemlandet, fx risiko for udstødelse i
hjemlandet på grund af ægteskabets ophør. Der tages
desuden hensyn til, hvor længe personen har boet i
Danmark, og hvor velintegreret denne er i Danmark.
To årsophold i Danmark eller mere frem til samlivs­
ophævelsen, vil som udgangspunkt være tilstrækkeligt til,
at opholdstilladelsen bevares.
Ved mindre end to års ophold i Danmark vil personen
kunne bevare opholdstilladelsen, hvis denne har tilstræk­
kelig tilknytning til Danmark.
Kontakt Udlændingestyrelsen:
https://www.nyidanmark.dk/
Finansiering af hjemrejse ved
ufrivilligt udlandsophold på grund
af æresrelaterede konflikter
Ufrivillige ophold i udlandet på grund af æresrelaterede
konflikter dækker over genopdragelsesrejser, ufrivillig
rejse for at blive tvangsforlovet, tvangsgift eller for
kvinders vedkommende kønslemlæstet. De kan også
omfatte tilfælde, hvor en borger forhindres i at rejse hjem
til Danmark, eller tilfælde hvor en borger sendes til eller
efterlades i et land, fordi han eller hun ifølge familiens,
netværkets eller ægtefællens opfattelse har krænket
deres ære.
Det fremgår af BEK nr. 91 af 02/02/2018, at Udenrigs­
ministeriet eller en kommunalbestyrelse i 2018 kan
betale for hjemtransport af personer over 18 år med
lovligt opholdsgrundlag i Danmark. Dette kræver, at de
opholder sig ufrivilligt i udlandet som følge af gen­
opdragelsesrejse, tvangsægteskab, tvungen forlovelse
eller religiøs vielse, eller som følge af anden æres­
relateret konflikt, og at personen ikke selv har råd til
helt eller delvist at betale for hjemrejsen. Af bekendt-
gørelsens § 3, stk. 5 fremgår det, at der kan ydes
refusion af udgifter på op til 15.000 kr. per person.
Læs om puljevejledningen her:
http://uim.dk/
puljer/aktuelle­puljer/kompensation­for­udgifter­til­
hjemtransport­ved­ufrivilligt­ophold­i­udlandet­
pa-grund-af-aeresrelaterede-konflikter
Udenrigsministeriets vagttjeneste/Borgerservice:
33 92 11 12 (døgntelefon)
52 / 64
DEL 3
Bilag
Målgruppen for retten til hjælp efter serviceloven
En udlænding med processuelt ophold, fx en asyl­
ansøger, der efter udlændingelovens regler har ret
til at opholde sig her i landet, mens vedkommendes
ansøgning om opholdstilladelse behandles, har et lovligt
ophold her i landet og har derfor ret til hjælp efter servi­
celovens bestemmelser. SEL § 2, stk. 1 lyder: ”Enhver,
der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp
efter denne lov”. Serviceloven omfatter således også
asylansøgere og andre med processuelt ophold, ligesom
den også omfatter udlændinge med gyldig opholdstil­
ladelse i Danmark.
Læs mere om servicelovens anvendelsesområde i
forhold til asylansøgere og udlændinge uden lovligt
ophold her:
http://socialministeriet.dk/media/15694/
brev-til-kommunerne-meddelelse-om-servicelovens-
anvendelsesomraade­i­forhold­til­asylansoegere­og­
udlaendinge-uden-lovligt-ophold.pdf
53 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0028.png
Del 3 – Bilag
Handleplan og opfølgning
1. Barnet/den unge
Navn
CPR-nr.
Journalnummer • KLE
27.24.00 Særlig støtte til børn og
unge i almindelighed
Versionsnr.
1
Dette bekræftes af de to risikovurderinger, der er lavet
af etnisk konsulentteam, som begge gange vurderer
at; "Der er ingen tegn er på, at X familie vedstår sig, at
ære spiller en central rolle, og at de i forlængelse heraf
benægter at have udsat X for social kontrol, æresrelat­
reret vold, trusler om tvangsægteskab, hjemsendelse
og æresdrab.
Det vurderes således som særdeles tvivlsomt på
nuværende tidspunkt, at iværksættelse af familiebehand­
ling med henblik på evt. hjemgivelse ville kunne skabe
forandringer i X familie. Det kan tværtimod tænkes, at
iværksættelse af familiebehandling vil virke krænkende
på X, hvis familien vedbliver at benægte at have et ansvar
for og en andel i, hvorfor X ikke ønsker at bo hjemme."
På baggrund af den børnefaglige undersøgelse og
de oplysninger, der er kommet frem via de to risiko­
vurderinger, der er lavet af etnisk konsulentteam, er
det rådgivers vurdering, at:
X sundhed, udvikling og trivsel er i åbenbar risiko, hvis
ikke der fortsat etableres foranstaltning efter § 52.
Moderens navn
Dato
14-09-2017
Sagsbehandler
Faderens navn
Det er vurderingen, at mor pga. begrænsede person­
lige ressourcer og manglende evne til at modsige sin
familiens krav om, at hun skal slå X som en del af
opdragelsen, ikke kan give X tilstrækkelig omsorg og
støtte i dagligdagen, eller sikre hende den ro, tryghed og
forudsigelighed, som hun har brug for. Det er rådgivers
vurdering, at X sundhed, udvikling og trivsel kun kan
sikres ved en fortsat anbringelse, og at der jf. risiko­
vurderingen er behov for en anonymisering af anbring­
elsesstedet. Et evt. samvær med X og mor bør være
overvåget, jf. risikovurdering dateret den 18. maj 2016.
29.08.17: Vurdering ifm. tillæg til den børnefaglige
undersøgelse: X sundhed og udvikling er fortsat i fare.
Seneste risikovurdering af 4. september 2017 vurde­
rer, at der fortsat er et højt trusselsniveau i familien.
Derudover viser den psykologiske undersøgelse, at X
er traumatiseret og tilknytningsforstyrret i sådan en
grad, at det er behandlingskrævende. Det er vurde-
ringen, at X fortsat har behov for at være anbragt
uden for hjemmet, og at hun under sin anbringelse
har behov for at modtage behandling for sin tilknyt­
ningsforstyrrelse og traumatisering.
2. Faglig vurdering af barnets/den unges forhold
Ud fra de beskrivelser X giver af sin opvækst i Syrien,
hvor hun har følt sig misforstået og følt sig som familiens
sorte får, samt oplevet der ikke blev lyttet til hende, når
hun forsøgte at fortælle om seksuelle krænkelser, er det
rådgivers vurdering, at forældrene ikke har været i stand
til at give X den rette tryghed og omsorg. Forældrene
har derimod givet hende følelsen af selv at være skyld
i de ting, hun er blevet udsat for. Ud fra de beskrivelser,
X giver om hendes liv i Danmark, hvor hun har haft en
selvskadende adfærd, samt har haft store humørsving­
ninger og været tiltagende trist, uden at hendes mor
har reageret på dette, er det rådgivers vurdering, at mor
ikke har været i stand til at reagere på X adfærd og give
hende den rette støtte, tryghed, omsorg og hjælp.
På baggrund af de fortællinger, X fortæller om, hvordan
vold har været en del af hendes opvækst siden hun var
8 år, og mor ingen erkendelse har af dette, eller udviser
lyst eller evne til at ændre opdragelsesformen, er det
rådgivers vurdering, at X sundhed og udvikling er i
åbenbar risiko, hvis hun skal bo hos mor/forældrene.
Rådgiver er opmærksom på, at der er en kulturel
forskel på, hvordan man opdrager børn i Danmark og
i Syrien, og at det er svært for forældre fra en anden
kultur at ændre deres måde at opdrage børn på, til
en opdragelse hvor vold og afstraffelse ikke indgår i
opdragelsen.
Rådgiver er dog ligeledes opmærksom på, at mor ikke
udviser erkendelse af, at efter dansk lovgivning og i en
dansk kontekst er denne opdragelsesform ikke lovlig
eller acceptabel. Mor udviser ikke erkendelse af, at hun
har brug for støtte til at ændre sin måde at opdrage på.
Yderligere er der tegn på, at mor ikke vil være i stand til
at modstå sine søskendes meninger og holdninger om,
hvordan hun skal opdrage X.
3. Formål og forventet indsats
Formålet er at bringe X i sikkerhed fra sin familie, samt at behandle X for hendes traumatisering og tilknytnings­
forstyrrelse.
4. Indsatsens forventede varighed
Indsatsen forventes at vare barndommen ud.
54 / 64
55 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0029.png
Del 3 – Bilag
Barnets/den unges behovsområder – konkrete mål
5. Sundhedsforhold
Udækkede behov
•
X udviser til tider en grænseoverskridende adfærd
overfor mænd. Hun virker til at blive fornærmet, når
hun korrigeres i denne adfærd.
•
X har udfordringer med dysfunktionelle personlig­
hedstræk.
• X har svært ved at håndtere og styre sine følelser,
dette kommer til udtryk ved b.la. pludselige hu­
mørsvingninger og manglende evne til at håndtere
disse.
• X har tendens til sort-hvid tænkning, ting og perso­
ner omkring hende bliver kategoriseret som enten
gode eller dårlige. Denne tendens ses også i hendes
egen identitetsfølelse, hvor hun føler sig splittet
mellem at være en god og en dårlig person.
• X fortæller om en opvækst hvor hun er blevet slået
og udsat for seksuelle krænkelser.
• X føler sig ikke forstået eller mødt, når hun har for­
søgt at fortælle sin mor om de seksuelle krænkelser.
• X fortællinger tyder på, hun ikke har haft en sikker
tilknytning til sin mor eller en anden omsorgsperson
igennem opvæksten. X efterlyser ofte en person, hun
kan tale med i håb om at kunne få den omsorg, hun
har savnet. X fremstår desperat for at få den omsorg,
hvilket kan medføre, at hun kan have en urealistisk
forventning til nye relationer.
• X har, ifølge hende selv, en historik med selv­
skadende adfærd, hvor hun har skåret i sig selv.
29.08.17 nye udækkede behov ifm. tillæg til den
børnefaglige undersøgelse: - Den psykologiske ud­
redning viser, at X er traumatiseret og dette traume
blokerer for hendes indlæringsmuligheder, samt
blokerer for muligheden for at arbejde med hendes
tilknytningsforstyrrelse.
Ansvar, konkrete aftaler m.v.
Anbringelsesstedet har ansvaret for, at X får den
pædagogiske behandling, hun har brug for jf. psykolo­
gens anbefalinger ift. hendes tilknytningsforstyrrelse.
Traumebehandlingen foregår ved en ekstern psykolog
med speciale indenfor traumebehandling.
Beskrivelse af målopfyldelse
Opfyldelsesgrad
6. Skoleforhold og læring
Udækkede behov
•
X har indlæringsvanskeligheder
•
X er traumatiseret, det blokerer for hendes indlæring
•
X har ringe selvindsigt ift. hendes evner og udfordringer
•
X er ikke blevet bedre til dansk i løbet af de sidste 20 måneder
Mål
Målet er, at X bliver behandlet for sin tilknytnings­
forstyrrelse og traumatisering. Når behandlingen
begynder at virke, forventes det, at der vil kunne ses
forbedringer ift. de ovenfor beskrevne udækkede
behov, herunder:
•
•
•
•
Mindre grænseoverskridende adfærd
Mere stabilt humør
Mere nuanceret tænkning
Ingen selvskadende adfærd
Mål
Det overordnede mål er, at X bliver undervisningsparat og i stand til at tillære sig ny viden, herunder at lære mere
dansk og komme på et mere alderssvarende fagligt niveau.
Ansvar, konkrete aftaler m.v.
Skolen
Anbringelsesstedet
Traumepsykologen
Beskrivelse af målopfyldelse
Opfyldelsesgrad
56 / 64
57 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0030.png
Del 3 – Bilag
7. Fritidsforhold og venskaber
Udækkede behov
•
X har svært ved at danne og bevare relationer
•
X bliver meget påvirket af ydre uro, hun har brug for at blive skærmet fra ydre stimuli.
8. Udvikling og adfærd
Udækkede behov
• X har behov for hjælp til at aflæse sociale kontekster, så ikke hun virker intimiderende på andre
• X har behov for hjælp til at korrigere sin adfærd overfor det modsatte køn, så ikke hun får en seksuel grænse­
overskridende adfærd overfor mænd
• X har behov for støtte til at afstemme sine følelsesmæssige reaktioner, således at de bliver mere alderssvarende
• X har behov for at opnå viden om erfaring med en anden opdragelsesform, der ikke indeholder vold, trusler og
straf, da der ellers er risiko for, hun bringer denne opdragelsesform med sig i hendes evt. forældreskab
• X har brug for støtte til at modstå hendes mors manipulationer 29.08.17 nye udækkede behov ifm. tillæg til den
børnefaglige undersøgelse:
• X er traumatiseret og tilknytningsforstyrret i en behandlingsmæssig grad
Mål
Målet er at give X de bedste forudsætninger for at indgå i relationer, herunder at:
•
Skærme X mest muligt fra ydre uro, både fysisk og uro fra telefonen/sociale medier
•
Hjælpe X til indre ro, herunder at støtte X i at få et stabilt blodsukker (mange små måltider i løbet af en dag)
•
Hjælpe X til en god nattesøvn.
Ansvar, konkrete aftaler m.v.
X to primære pædagoger på anbringelsesstedet, der
skal arbejde mentaliseringsbaseret med hende og
kunne tilgå hende som en 15-årig pige, der følelses­
mæssigt er som en 4-årig. Traumepsykologen, der
også yder kropsbehandling.
Beskrivelse af målopfyldelse
Mål
Det overordnede mål er, at X bliver behandlet for sin traumatisering og tilknytningsforstyrrelse. Efterhånden som
behandlingen virker, skal der gerne kunne ses en forbedring ift. de ovenfor beskrevne udækkede behov. Herunder:
• At X bliver bedre til at danne og bevare relationer
• At X ikke udviser seksuel grænseoverskridende adfærd overfor mænd
• At X udviser alderssvarende følelsesmæssige reaktioner
• At X udviser kendskab til og accept af opdragelsesformer, der ikke indebærer vold, afstraffelse og social kontrol
• At X bliver i stand til at modstå sin mors manipulation, eller i hvert fald bliver bedre til at gennemskue den
Opfyldelsesgrad
Ansvar, konkrete aftaler m.v.
Anbringelsesstedet har det overordnede ansvar for at
X modtager den rette pædagogiske tilgang ift. de anbe-
falinger, psykologen har givet. Traumebehandlingen
tilkøbes ved ekstern psykolog med speciale indenfor
traumebehandling.
Beskrivelse af målopfyldelse
Opfyldelsesgrad
58 / 64
59 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0031.png
Del 3 – Bilag
9. Familierelationer
Udækkede behov
• X føler sig ikke tilpas i sin familie
• X føler ikke, hun kan stole på sin mor og sin familie
• X har en oplevelse af, at hun ikke kan fortælle sin mor om ubehagelige ting, der er sket for hende
• X er bange for at blive isoleret, hvis hun skal hjem og bo igen. Hun er bange for, familien ikke vil lade hende gå i
skole eller komme ud blandt andre, da de vil frygte, om hun igen fortæller, at hun bliver slået derhjemme.
• X er, siden hun var 8 år, blevet slået af sine forældre og af deres familier. Hun har tilpasset sig den opdragel­
sesform så meget, at hun ikke længere er bange for at blive slået, da hun er vant til det. 29.08.17 nye udækkede
behov ifm. tillæg til den børnefaglige undersøgelse:
• X har ikke kunnet overholde afgørelsen om afbrudt kontakt, hun opsøger sin familie over sociale medier, og hun
har været stukket af fra anbringelsesstedet for at besøge sine forældre.
• X har et urealistisk billede af, hvordan forholdene i forældrenes hjem er.
10. Kommentarer til handleplan, herunder partshøring
Barnet/den unge
Holdning til handleplan og indsats (samt evt. begrundelse for manglende partshøring/børnesamtale)
Dato for partshøring/børnesamtale
Forældrene
Holdning til handleplan og indsats (samt evt. begrundelse for manglende partshøring/børnesamtale)
Fælles/moderen ­ Dato for partshøring
Faderen ­ Dato for partshøring
Mål
Målet er, at X får realitetstestet forholdene i familien, med det sigte, at hun fremadrettet bliver bedre til at passe på
sig selv.
11. Underskrifter
Handleplanen er færdiggjort
Dato
Dato
Dato og underskrift – forældremyndighedsindehaver
Ansvar, konkrete aftaler m.v.
X i samarbejde med anbringelsesstedet.
Beskrivelse af målopfyldelse
Handleplanen er en revision af tidligere handleplan af
Kommune
Opfyldelsesgrad
Sagsbehandler
Telefonnummer
E-mail
Dato og underskrift – sagsbehandler
Dato og underskrift – den unge over 15 år
Dato og underskrift – forældremyndighedsindehaver
60 / 64
61 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0032.png
Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
Kontaktliste
Børns Vilkår:
https://bornsvilkar.dk/
Etnisk Safehouse:
https://etnisk-safehouse.dk/
Etnisk Ung:
http://www.etniskung.dk/
Landsorganisation af kvindekrisecentre:
http://www.lokk.dk/
Mandecentre:
http://mandecentret.dk/
Politi:
https://www.politi.dk/da/servicemenu/forside/
RED-Safehouse:
http://red-safehouse.dk/
Rosenly:
http://sanktlukas.dk/rosenly/
Sabaah:
http://sabaah.dk/
Safebase:
[email protected]
Safehouse Jylland:
http://www.safehouse-jylland.dk/
Sex og Samfund:
http://www.sexogsamfund.dk/
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations
rejsehold:
[email protected]
Udenrigsministeriets vagttjeneste/Borgerservice:
33 92 11 12 (døgntelefon)
Udlændingestyrelsen:
https://www.nyidanmark.dk/
VISO:
https://socialstyrelsen.dk/viso/udvalgte%20ind­
satsomraader/aeresrelaterede-konflikter
62 / 64
63 / 64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Håndbog til kommuner om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol
1901602_0033.png
www.uim.dk