Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 153
Offentligt
1900418_0001.png
SAMLENOTAT
for rådsmøde (retlige og indre anliggender)
den 4.-5. juni 2018
24. maj 2018
S. 6: Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om
ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa
(visumkodeks)
KOM(2018) 252 endelig
= Politisk drøftelse
Side
1/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
S. 13: Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) 2016/399 (Schengen-grænsekodeks) for så vidt angår
reglerne for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser
KOM(2017) 571 endelig
= Politisk drøftelse
Side
2/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
S. 21: Dagsordenspunkt 3: Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning
a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om fastsættelse af kriterier
og procedurer til afgørelse af, hvilken
medlemsstat
der
er
ansvarlig
for
behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af
medlemsstaterne (omarbejdning)
(Første
gennemlæsning)
KOM(2016) 270 endelig
b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om
fastlæggelse af minimumsstandarder for
modtagelse
af
asylansøgere
i
medlemsstaterne
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 465 endelig
c) Kvalifikation:
Forslag
til
Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af standarder for anerkendelse af
tredjelandsstatsborgere eller statsløse som
personer med international beskyttelse, for en
ensartet status for flygtninge eller for
personer, der er berettiget til subsidiær
beskyttelse, og for indholdet af en sådan
beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv
2003/109/EF af 25. november 2003 om
tredjelandsstatsborgeres
status
som
fastboende udlænding
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 466 endelig
d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om en fælles procedure
for international beskyttelse i EU og om
ophævelse af direktiv 2013/32/EU
(Første
gennemlæsning)
KOM(2016) 467 endelig
e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om oprettelse af "Eurodac"
til sammenligning af fingeraftryk med
Side
3/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
henblik på en effektiv anvendelse af
[forordning (EU) nr. 604/2013 om
fastsættelse af kriterier og procedurer til
afgørelse af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en ansøgning
om international beskyttelse, der er indgivet
af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i
en af medlemsstaterne], identificering af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs person
med ulovligt ophold og om medlemsstaternes
retshåndhævende myndigheders og Europols
adgang til at indgive anmodning om
sammenligning med Eurodac-oplysninger
med
henblik
på
retshåndhævelse
(omarbejdning)
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 272 endelig
f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om Den Europæiske
Unions Asylagentur og om ophævelse af
forordning (EU) nr. 439/2010
(Første
gennemlæsning)
KOM(2016) 271 endelig
g) Genbosætning:
Forslag
til
Europa-
Parlamentet og Rådet s forordning om
indførelse af en EU-genbosætningsramme
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 468 endelig
= Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport
Side
4/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
S. 34: Dagsordenspunkt 4: Migration: state of play
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter/politisk drøftelse
Side
5/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0006.png
Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring
af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks)
KOM(2018) 252 endelig
= Politisk drøftelse
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
1
1. Resumé
På rådsmødet (retlige- og indre anliggender) den 4.- 5. juni 2018 forventes som minimum en
politisk drøftelse af spørgsmålet om en samordning af visum- og tilbagetagelsespolitikken i
relation til de aktuelle forhandlinger om en ændring af visumkodeks. Forslagets overordnede
formål er at styrke visumpolitikken og at gøre den til et mere effektivt værktøj til håndtering af
de stigende migrations- og sikkerhedsudfordringer, som EU står overfor. Forslaget skal
samtidig sikre, at de fælles EU visumregler moderniseres og strømlines for at lette
proceduren for lovligt rejsende og for medlemsstaternes behandling af visumansøgninger.
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Hvis Danmark
vælger at tilslutte sig forordningen, vurderes det at have visse lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de
øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man generelt positiv over
for at forenkle procedurerne for ansøgning om visum med henblik på at styrke Schengen-
områdets position i forhold til turisme og handel, så længe sikkerheden ved de ydre grænser
og Schengen-områdets funktion opretholdes. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der
er tale om en videreudvikling af Schengen-reglerne, har Danmark mulighed for efterfølgende
at tilslutte sig forordningen.
2. Baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for
visa (visumkodeks) trådte i kraft den 5. april 2010.
Visumkodeksen fastsætter betingelser og procedurer for udstedelse af visa til transit eller
forventede ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en periode på 180
dage. Visumkodeksens bestemmelser finder anvendelse på alle tredjelandsstatsborgere, der
skal have visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser, jf. Rådets forordning (EF)
nr. 539/2001 (visumforordningen). Visumkodeks berører dog ikke tredjelandsstatsborgeres ret
til fri bevægelighed, såfremt de er familiemedlemmer til en unionsborger, eller
tredjelandsstatsborgeres og deres familiemedlemmers ret til fri bevægelighed i henhold til
aftaler indgået mellem EU og de pågældende tredjelande.
1
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, litra a) og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. If ølge artikel 1 i protokollen om
Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er
ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse
i Da ark ”retsforbeholdet” .
Da forordningen imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe
afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre den i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
Side
6/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0007.png
På baggrund af en evaluering af de gældende regler fremsatte Kommissionen den 1. april
2014 forslag om omarbejdning af visumkodeks (KOM(2014) 164 endelig) med henblik på at
øge antallet af rejser til EU ved en lempet visumpolitik og ved at harmonisere gennemførelsen
af de fælles regler. Forslaget blev fremsat som en del af en såkaldt ”visumpakke”, hvori der
også indgik et forslag om indførelse af et ”rundrejsevisum” (KOM(2014) 163 endelig). Da
Europa-Parlamentet og Rådet imidlertid indtog forskellige holdninger, var der ingen
fremskridt i forhandlingerne. I mellemtiden har EU’s udfordringer i forhold til migration og
sikkerhed gjort det klart, at visse aspekter af 2014-forslaget var blevet utidssvarende.
Kommissionen har som følge heraf besluttet at trække ”visumpakken” fra 2014 tilbage og
fremsætte et nyt målrettet forslag om ændring af visumkodeks, idet der tages hensyn til
resultaterne af forhandlingerne om 2014-forslaget.
På den baggrund har Kommissionen ved (KOM (2018) 252) endelig af den 14. marts 2018
fremsat forslag om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om fællesskabskodeks for visa
(visumkodeks). Forslaget er oversendt til Rådet den 9. april 2018 i dansk sprogversion.
Kommissionen udsendte samtidig med forslaget en meddelelse til Europa-Parlamentet og
Rådet om tilpasning af den fælles visumpolitik til de nye udfordringer (KOM(2018) 251). I
meddelelsen beskrives de nye aspekter af forslaget om ændring af visumkodeksen, og der
redegøres for formålet med de kommende ændringer af visumsystemet (VIS). Meddelelsen
indeholder endvidere Kommissionens foreløbige ideer til, hvordan der på længere sigt kan
skabes bedre synergi mellem EU's visumpolitik og EU's eksterne relationer.
Det bulgarske formandskab forventes at udsende en formandskabsnote forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018, der vil danne grundlag for den politiske
drøftelse. Emnet forventes som minimum at være forslaget til en samordning af visum- og
tilbagesendelsespolitikken, herunder om der ønskes en sanktionsbaseret tilgang i den
relevante artikel 25 a, eller om der ønskes en variation af positive incitamenter og sanktioner.
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, litra a) og skal behandles efter den almindelige
lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i
protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende
for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da
forordningen imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark
inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt
Danmark vil gennemføre den i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
3. Formål og indhold
Forslagets overordnede formål er at styrke visumpolitikken og gøre den til et mere effektivt
værktøj i håndteringen af de stigende migrations- og sikkerhedsudfordringer, som EU står
overfor. Forslaget skal samtidig sikre, at de fælles EU visumregler moderniseres og
strømlines for at lette proceduren for lovligt rejsende og for medlemsstaternes behandling af
visumansøgninger.
Side
7/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0008.png
Nedenfor følger en gennemgang af forslagets centrale dele.
3.1. Strømlining af visumprocedurer og fremme af kortidsturisme
Visumpolitikkens generelle mål er at gøre det lettere at rejse for lovligt rejsende.
Kommissionen har på den baggrund foreslået at bevare og bygge videre på en række
elementer fra 2014-forslaget om en omarbejdning af visumkodeks, der har til formål at
forenkle procedurerne for ansøgning om visum.
Der stilles bl.a. forslag om, at en ansøger skal kunne indgive ansøgning om visum længere tid
i forvejen, at ansøgningsskemaet skal kunne udfyldes og underskrives elektronisk, at
princippet om personligt fremmøde lempes, ligesom der lægges op til generelt kortere frister
for medlemsstaterne til at træffe afgørelse om en visumansøgning.
I relation til bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne om repræsentation har Kommissionen
endvidere lagt op til, at den repræsenterende medlemsstat for fremtiden skal være fuldt
ansvarlig for behandlingen af visumansøgninger på den repræsenterede medlemsstats vegne.
Det betyder, at en repræsenteret medlemsstat ikke længere har mulighed for at kræve at blive
involveret i sager, der behandles inden for rammerne af en repræsentationsaftale. Muligheden
for, at den repræsenterende medlemsstat kan videresende ansøgninger fra bestemte kategorier
af tredjelandsstatsborgere til den repræsenterede stats centrale myndigheder med henblik på
forudgående konsultation, bortfalder dermed også.
Samtidig har Kommissionen foreslået mere fleksible regler for konsulær organisation og
konsulært samarbejde, som skal gøre det muligt for medlemsstaterne at optimere deres brug af
ressourcer, øge den konsulære dækning og udvikle samarbejdet generelt.
Kommissionen har tillige foreslået, at de eksisterende regler om kun undtagelsesvist at
udstede visa ved de ydre grænser (såkaldt ”nødvisum”) fraviges. Forslaget har imidlertid ikke
mødt opbakning i Rådet, hvorfor det heller ikke er en del af det seneste kompromisforslag til
forhandling.
3.2. Revision af visumgebyret
Kommissionen foreslår at hæve det nuværende visumgebyr med ca. 33 procent for voksne og
børn i alderen fra seks til 12 år. Det bemærkes i den forbindelse, at gebyret ikke er blevet
ændret siden 2006.
Den øgede gebyrindtægt skal bidrage til at effektivisere behandlingen af det stigende antal
visumansøgninger, herunder dække udgifter til bl.a. personale, lokaler, udstyr, uddannelse af
personale, vedligeholdelse af IT-systemer, øget sikkerhed på konsulaterne samt øget tilsyn
med eksterne serviceudbydere. Kommissionen forventer også, at en øget gebyrindkomst vil
bidrage positivt til at bevare den konsulære dækning verden over.
Det foreslås samtidig, at visumgebyret fremover skal kunne ændres ved Kommissionens
vedtagelse af en delegeret retsakt.
3.3. Indførelse af en harmoniseret tilgang til udstedelsen af visa til flere indrejser med lang
gyldighed
Side
8/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0009.png
Et visum til flere indrejser gør det muligt for indehaveren at rejse flere gange til EU i
visummets gyldighedsperiode. De gældende regler for visum til flere indrejser giver
medlemsstaternes konsulater en stor skønsmargin i forbindelse med udstedelsen.
Kommissionen vurderer, at den nuværende brede skønsmargin kan føre til konkurrence blandt
medlemsstaterne om attraktive (turist)markeder, bilaterale aftaler eller ordninger med
tredjelande og "visumshopping". Konkurrence blandt medlemsstaterne er med til at
undergrave de grundlæggende principper i en fælles visumpolitik og kan medføre svigagtig
adfærd, når ansøgere forsøger at skjule, hvilken medlemsstat der reelt er destinationslandet,
og indgiver ansøgning på det konsulat, som formodes at udstede visa med længst gyldighed.
Kommissionen foreslår derfor obligatoriske regler for udstedelsen af visa til flere indrejser på
baggrund af et fastsat ”kaskadesystem”, som gør det muligt for ansøgere med en positiv
visumhistorik at få udstedt visa til flere indrejser med en stadig længere gyldighed (fra et år
op til højst fem år), når der søges om efterfølgende visa.
Der er taget højde for, at medlemsstaternes konsulater inden for rammerne af det lokale
Schengensamarbejde skal have mulighed for at tilpasse ”kaskadesystemet” på baggrund af
lokale forhold og migrations- og sikkerhedsrelaterede risici i landet med henblik på at kunne
vedtage mere gunstige eller mere restriktive regler. I de tilfælde, hvor en lokal tilpasning
vurderes nødvendig, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt efter den såkaldte
undersøgelsesprocedure. Det betyder, at medlemsstaterne med et kvalificeret flertal kan
afgive en udtalelse enten for eller imod vedtagelsen af et af Kommissionen forelagt udkast til
gennemførelsesretsakt. Afgiver medlemsstaterne en negativ udtalelse, vedtager
Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt.
Trods det obligatoriske ”kaskadesystem” kan medlemsstaterne afvige fra kaskaden og afslå
visum, hvis der er rimelig tvivl om, hvorvidt ansøgeren vil kunne opfylde
indrejsebetingelserne i hele visummets gyldighedsperiode, eller omvendt udstede et visum til
flere indrejser hurtigere, hvis der vurderes at være et veldokumenteret behov herfor.
3.4. Samordning af visum- og tilbagesendelsespolitikken
Som noget nyt foreslår Kommissionen at lade visumpolitikken
spille en større rolle i EU’s
samarbejde med tredjelande om tilbagesendelses- og tilbagetagelsespolitikken ved at etablere
et link mellem de to politikker direkte i visumkodeks. Formålet er at tydeliggøre og lovfæste
muligheden for at anvende visumpolitikken som løftestang til at gøre reelle fremskridt på
tilbagesendelses- og tilbagetagelsesområdet.
Forslaget fastsætter en fleksibel ramme for iværksættelse af restriktive foranstaltninger for
behandlingen af visumansøgninger enten fra alle ansøgere eller fra en udvalgt gruppe af
ansøgere, der er statsborgere i et tredjeland, som ikke i tilstrækkelig grad samarbejder om
tilbagetagelse.
Ifølge forslaget skal Kommissionen regelmæssigt vurdere tredjelandes samarbejde om
tilbagetagelse på baggrund af objektive og målbare indikatorer, der bl.a. omfatter en
sammenligning af antallet af udsendelsesafgørelser vedrørende personer fra det pågældende
tredjeland, og hvor mange der rent faktisk rejser tilbage eller udsendes.
Side
9/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
Vurderer Kommissionen på den baggrund, at det er påkrævet at gribe ind, vedtager den en
gennemførelsesretsakt, der gennemfører de restriktive foranstaltninger, der i den konkrete sag
er vurderet nødvendige. Beslutningen om at vedtage en gennemførelsesretsakt vil i alle
tilfælde skulle tages under hensyntagen til Unionens overordnede forbindelser med det
pågældende tredjeland.
I perioden efter vedtagelsen af en gennemførelsesretsakt, der gennemfører mere restriktive
betingelser, vurderer Kommissionen kontinuerligt tredjelandets effektive samarbejde om
tilbagetagelse for at kunne tilpasse eller ophæve anvendelsen af de restriktive foranstaltninger.
Tilpasning eller ophævelse skal ligeledes ske ved gennemførelsesretsakt.
Proceduren for vedtagelse af en gennemførelsesretsakt skal ske ved brug af den såkaldte
undersøgelsesprocedure som beskrevet i afsnit 3.3.
I forbindelse med forhandlingerne i Rådets visumarbejdsgruppe har to medlemsstater
foreslået en alternativ version af den relevante bestemmelse i artikel 25a. Det primært nye i
forslaget er at supplere de restriktive foranstaltninger i mekanismen med positive incitamenter
for at samarbejde. De positive incitamenter indebærer, at statsborgere bosiddende i et
tredjeland, der mærkbart forbedrer samarbejdet med EU på tilbagesendelsesområdet, kan
belønnes med yderligere lempelser eller gunstigere behandling ved ansøgningen om visum,
end hvad der ellers gælder efter reglerne i visumkodeks.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, der
indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Artikel 77, stk. 2, litra a, i TEUF giver Unionen beføjelser til at træffe foranstaltninger om
"den fælles politik for visa og andre tilladelser til kortvarigt ophold".
Det er Kommissionens vurdering, at det nuværende forslag ligger inden for de begrænsninger,
der fastsættes i denne bestemmelse. Formålet med forslaget er at videreudvikle og forbedre
reglerne i visumkodeks vedrørende betingelser og procedurer for udstedelse af visa for
forventede ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage inden for en periode på 180
dage. Medlemsstaterne kan ikke hver for sig i tilstrækkelig grad nå dette mål, da det kun er
Unionen, der kan ændre en eksisterende EU-retsakt (visumkodeksen).
Det er på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt
for de ændringsforslag, der udgør en videreudvikling og/eller forbedring af reglerne for de
allerede eksisterende betingelser og procedurer som fastsat i visumkodeksen såsom revision af
visumgebyret, indførelse af en harmoniseret tilgang til udstedelsen af visa til flere indrejser
med lang gyldighed, strømlining af visumprocedurer og fremme af kortidsturisme.
For så vidt angår forslaget om samordning af visum- og tilbagesendelsespolitikken, er
regeringen enig i Kommissionens vurdering af, at det er nødvendigt med en harmoniseret
tilgang medlemsstaterne imellem, hvis en mere restriktiv praksis for udstedelse af visum til
Side
10/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
statsborgere fra tredjelande, der ikke samarbejder om tilbagesendelse eller tilbagetagelse,
effektivt skal virke som en løftestang for at fremme tilbagesendelses- og
tilbagetagelsessamarbejdet. Endvidere skal beslutningen om iværksættelse af restriktive
foranstaltninger vedtages ved kvalificeret flertal, jf. afsnit 3.3. Det er således regeringens
vurdering, at forslaget som udgangspunkt er i overensstemmelse med nærhedsprincippet for
så vidt dette punkt.
6. Gældende dansk ret
Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 4, at bestemmelserne i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) med senere ændringer
gælder i Danmark.
Efter udlændingelovens § 4, stk. 1, udstedes visum i medfør af visumkodeksens bestemmelser
herom til at gælde indrejse og ophold i alle Schengen-lande. Visum kan gives til en eller flere
indrejser inden for et nærmere fastsat tidsrum. Varigheden af et sammenhængende ophold
eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold i Danmark og de andre
Schengen-lande må dog ikke overstige 90 dage inden for en periode på 180 dage.
Efter udlændingelovens § 4 a, stk. 1, kan der uanset § 4, i særlige tilfælde udstedes visum, der
begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.
Efter udlændingelovens § 4 e meddeler en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation
afgørelse efter udlændingelovens § 47, stk. 2, ved brug af en standardformular til underretning
om og begrundelse for afslag på eller annullering eller inddragelse af visum. Afgørelsen
udfærdiges i overensstemmelse med reglerne i visumkodeksen.
Efter udlændingelovens § 39, stk. 3, kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte
regler om, i hvilket omfang en udlændings pas eller rejselegitimationen skal være påtegnet
visum til indrejse i eller udrejse af landet. Udlændinge- og integrationsministeren kan
endvidere fastsætte nærmere regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets
varighed, om de betingelser, der kan fastsættes for visummet, om sagsfordelingen på
visumområdet mellem Udlændingestyrelsen og de danske diplomatiske og konsulære
repræsentationer i udlandet og om de grundlæggende hensyn ved behandlingen og afgørelsen
af visumsagen.
Efter udlændingelovens § 44, stk. 1, kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte
regler om betaling for ansøgninger om visum og forlængelse af visum.
Ifølge udlændingelovens § 47, stk. 2, 1. pkt., kan der efter aftale mellem udlændinge- og
integrationsministeren og udenrigsministeren gives danske diplomatiske og konsulære
repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at træffe afgørelse i sager om visum.
Udenrigsministeren kan endvidere efter aftale med udlændinge- og integrationsministeren
indgå repræsentationsaftaler med udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentationer i
udlandet i overensstemmelse med visumkodeksen, jf. § 47, stk. 2, 3.pkt.
Efter udlændingelovens § 47 a, stk. 1, kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte
nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og politiet i særlige tilfælde kan udstede visum
ved indrejsen her i landet.
Side
11/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0012.png
Efter udlændingelovens § 58 d, 1. pkt. kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte
nærmere bestemmelser til gennemførelse af reglerne i bl.a. visumkodeksen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, er den foreløbige vurdering,
at dette ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Derimod forventes der administrativt
at skulle foretages en række justeringer af visumbekendtgørelsen.
Økonomiske konsekvenser
Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at estimere de økonomiske konsekvenser af
forslaget. Det er således endnu uafklaret, hvad forslaget nærmere indebærer, herunder bl.a.
kravene til de it-tekniske løsninger. Forslaget forventes på nuværende tidspunkt at medføre to
modsatrettede bevægelser.
Der forventes at være nationale udgifter forbundet med bl.a. it-tilpasninger i Det Fælles
Europæiske Visuminformationssystem (VIS), nye krav til forkortede sagsbehandlingstider på
visumområdet, øget tilsyn i forbindelse med outsourcing-aftaler på repræsentationerne og
rapporteringspligt til Kommissionen samt mulighed for, at den repræsenterede medlemsstat
fremadrettet skal dække dele af omkostningerne for en repræsenterende medlemsstat i
forbindelse med repræsentationsaftaler mv.
Der forventes endvidere øgede gebyrindtægter som følge af en forhøjelse af gebyret for
visumansøgninger.
8. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den
30. april
–
10. maj 2017.
Der er ikke indkommet bemærkninger fra Specialudvalget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til punktet. Det er vurderingen, at der generelt er opbakning til forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er man generelt positiv over for at forenkle procedurerne for ansøgning om
visum med henblik på at styrke Schengen-områdets position i forhold til turisme og handel, så
længe sikkerheden ved de ydre grænser og Schengen-områdets funktion opretholdes.
Fra dansk side er man også positiv over for at etablere et link til tilbagesendelses- og
tilbagetagelsespolitikken i visumkodeks. Modellen skal være nem at anvende og samtidig
sende et klart budskab til de relevante tredjelande, som den retter sig imod.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat den 30. april 2018.
Side
12/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0013.png
Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring
af forordning (EU) 2016/399 (Schengen-grænsekodeks) for så vidt angår reglerne for
midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser
KOM(2017) 571 endelig
= Politisk drøftelse
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er tale om en udbygning af Schengen-
reglerne.
2
1. Resumé
Kommissionen fremsatte den 27. september 2017 forslag om ændring af forordning (EU)
2016/399 (Schengen-grænsekodeks) for så vidt angår reglerne for midlertidig genindførelse
af grænsekontrol ved de indre grænser. Forslaget lægger op til, at den indre grænsekontrol
kan genindføres og forlænges i en samlet periode på op til 12 måneder mod de nugældende
seks måneder, hvis der i området uden kontrol ved de indre grænser (Schengen) foreligger en
alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat. Ifølge
forslaget kan Rådet
–
under behørig hensyntagen til en af Kommissionen afgivet udtalelse
–
henstille, at en medlemsstat forlænger grænsekontrollen med op til to år, såfremt den samme
alvorlige trussel fortsat består, og andre mindre indgribende foranstaltninger enten ikke har
været eller vurderes ikke at være tilstrækkelige til at imødekomme den alvorlige trussel.
Forslaget lægger derudover op til en ændring af en række processuelle krav for den
medlemsstat, der vil genindføre og forlænge grænsekontrollen, herunder bl.a. løbende
fremlæggelse af risikovurderinger. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet, idet der dog er
tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Nærhedsprincippet vurderes overholdt.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen vil arbejde for et fleksibelt system i forhold til genindførelse og forlængelse af
grænsekontrollen ved de indre grænser, når der foreligger en alvorlig trussel mod den
offentlige orden eller den indre sikkerhed.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2017) 571 endelig af 27. september 2017 fremsat forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2016/399
(Schengen-grænsekodeks) for så vidt angår reglerne for midlertidig genindførelse af
grænsekontrol ved de indre grænser.
I de igangværende forhandlinger har formandskabet løbende udarbejdet kompromisforslag;
seneste kompromisforslag er fra den 16. maj 2018.
Forslaget til forordning er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til
Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for og
ikke finder anvendelse i Danmark. Da forordningen imidlertid udgør en videreudvikling af Schengen-reglerne, træffer
Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre
forordningen i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
2
Side
13/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0014.png
Forslaget til ændring af forordningen har hjemmel i artikel 77, stk. 2, litra e i traktaten om
Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter personer uanset nationalitet ikke
kontrolleres ved passage af de indre grænser.
Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Kommissionen har som begrundelse for forslaget blandt andet henvist til, at EU i de seneste
år har set en betydelig stigning i antallet af Schengen-lande, der midlertidigt har genindført
grænsekontrol ved de indre grænser. Siden september 2015 er grænsekontrollen således blevet
genindført og forlænget 62gange. Til sammenligning var der i perioden 2006-2015 36 tilfælde
af genindførelse af grænsekontrol. Stigningen skyldes primært, at en række Schengen-lande
har oplevet en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed som følge af
grænseoverskridende terrortrusler og irregulære migranters sekundære bevægelser.
Kommissionens forslag skal bl.a. ses som en reaktion på, at reglerne og proceduren for
forlængelse af den midlertidige kontrol ved de indre grænser i løbet af de seneste to år har vist
sig ikke at være tilstrækkeligt tilpasset til at kunne håndtere de øgede trusler mod den
offentlige orden eller den indre sikkerhed. De nuværende regler fremmer heller ikke brugen af
alternative foranstaltninger til at afbøde de alvorlige trusler. Derudover er der behov for at
sikre, at de medlemsstater, der har til hensigt at genindføre eller forlænge grænsekontrollen,
samarbejder med deres nabomedlemsstater.
3. Formål og indhold
3.1. Generelt
Formålet med Kommissionens forslag til ændring af forordningen er:
- At sikre, at de tidsbegrænsninger, der gælder for den midlertidige grænsekontrol ved
de indre grænser, giver medlemsstaterne mulighed for at imødegå en alvorlig trussel
mod den indre sikkerhed eller den offentlige orden, når det er nødvendigt.
- At indføre bedre proceduremæssige garantier for at sikre at afgørelsen om
genindførelse af midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser eller dennes
forlængelse bygger på en korrekt risikovurdering og er truffet i samarbejde med andre
berørte medlemsstater.
På den baggrund foreslog Kommissionen den 27. september 2017 i det oprindelige
ændringsforslag til Schengengrænsekodeks følgende:
1) At medlemsstater kan genindføre midlertidig grænsekontrol i op til 12 måneder mod
de nugældende op til seks måneder, jf. artikel 25 i Schengen-grænsekodeks.
2) At medlemsstater i ekstraordinære tilfælde kan forlænge den midlertidige
grænsekontrol med yderligere op til to år
–
dvs. i alt tre år
–
hvis det sker på samme
grundlag, jf. artikel 27a (ny) i Schengen-grænsekodeks.
3) At medlemsstater, som ønsker at genindføre eller forlænge grænsekontrollen, skal
opfylde en række nye proceduremæssige krav, jf. artikel 27 i Schengen-grænsekodeks.
Efter ændringsforslagets fremsættelse den 27. september 2017 har det været genstand for
forhandlinger i Rådet. På baggrund af forhandlingerne har formandskabet seneste den 25.
april 2018 udarbejdet et kompromisforslag, der vil betyde følgende:
Side
14/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0015.png
1) At medlemsstater kan genindføre midlertidig grænsekontrol, hvis det er strengt
nødvendigt for at imødekomme en alvorlig trussel, og hvis den totale periode for den
planlagte grænsekontrol ikke overstiger to år, jf. artikel 25 i Schengen-grænsekodeks
(afsnit 3.2).
2) At medlemsstater, såfremt der fremlægges en risikovurdering, indledningsvis kan
genindføre midlertidig grænsekontrol i op til 12 måneder mod de nugældende op til
seks måneder, jf. artikel 27 i Schengen-grænsekodeks (afsnit 3.3).
3) At medlemsstater, under hensyn til en særlig procedure, kan forlænge den midlertidige
genindførsel af grænsekontrol med yderligere 12 måneder, dvs. i alt to år, jf. artikel
27a (ny) (afsnit 3.4).
3.2. Generel ramme for genindførelse af midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser
(ændringer i artikel 25 i Schengen-grænsekodeks)
Efter den gældende artikel 25 i Schengen-grænsekodeks kan en medlemsstat genindføre
grænsekontrol ved alle sine grænser eller bestemte dele heraf, hvis der i området uden kontrol
ved de indre grænser foreligger en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre
sikkerhed i medlemsstaten. Omfanget og varigheden af grænsekontrollen må ikke overstige
det, som er strengt nødvendigt for at imødegå den alvorlige trussel, og den må kun
genindføres, hvis der er tale om en sidste udvej. Midlertidig grænsekontrol kan efter den
gældende artikel 25 ikke genindføres for en periode længere end seks måneder.
Med Kommissionens forslag sammenholdt med formandskabets seneste kompromisforslag,
kan medlemsstaterne ligeledes genindføre og forlænge den midlertidige grænsekontrol inden
for en samlet ramme på maksimalt to år.
Af kompromisforslagets artikel 25 fremgår, at grænsekontrollen kan genindføres i det
omfang, det er strengt nødvendigt at imødekomme en alvorlig trussel mod den offentlige
orden eller den indre sikkerhed i medlemsstaten. Omfanget og varigheden af
grænsekontrollen afgøres af det tidsrum, den alvorlige trussel består. Hvis den alvorlige
trussel består, kan midlertidig grænsekontrol genindføres i op til et år efter proceduren i
artikel 27 og yderligere forlænges med et år efter proceduren i artikel 27a. Midlertidig
grænsekontrol kan med årsag i den samme alvorlige trussel ikke genindføres i mere end
sammenlagt to år, og genindførelsen skal påviseligt være
”sidste
udvej” for medlemsstaten.
3.3. Proceduren for midlertidig genindførsel af grænsekontrol (ændringer i artikel 27 i
Schengen-grænsekodeks
– ”normalproceduren”)
Efter den gældende ”normalprocedure” i artikel 25 i Schengen-grænsekodeks
kan
grænsekontrollen genindføres i et begrænset tidsrum på højst 30 dage eller i det tidsrum, hvor
den alvorlige trussel forventes at bestå, hvis dette tidsrum overstiger 30 dage. Hvis den
alvorlige trussel varer ved, kan medlemsstaten forlænge grænsekontrollen i perioder på op til
30 dage, idet det samlede tidsrum dog ikke må overstige seks måneder.
Med Kommissionens forslag sammenholdt med formandskabets seneste kompromisforslag,
flyttes normalproceduren til artikel 27, og det fremgår heraf, at en medlemsstat kan
genindføre midlertidig grænsekontrol for det tidsrum en alvorlig trussel mod den offentlige
orden eller den indre sikkerhed forventes at bestå, dog højst for et tidsrum på seks måneder.
Side
15/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0016.png
Såfremt den alvorlige trussel består udover seks måneder, kan kontrollen forlænges med
yderligere op til seks måneder.
Således udvides det potentielle tidsrum for midlertidig genindførelse af grænsekontrol under
den normale procedure fra seks til 12 måneder.
Artikel 27 anfører også de processuelle krav for den midlertidige genindførelse af
grænsekontrol efter ”normalproceduren”.
Efter de gældende regler i artikel 27 i Schengen-grænsekodeks skal en medlemsstat der
planlægger midlertidigt at genindføre grænsekontrol underrette Kommissionen og de andre
medlemsstater. I underretningen skal medlemsstaten fremlægge en række oplysninger,
herunder begrundelsen, omfanget, berørte grænseovergange, dato og varighed samt de
foranstaltninger andre medlemslande skal træffe.
Med Kommissionens forslag sammenholdt med formandskabets seneste kompromisforslag
fastholdes kravene til underretningen, men derudover indføres en forpligtelse for
medlemsstaterne til at fremlægge en risikovurdering. I den første seks måneders periode skal
risikovurderingen fremlægges efter de første to måneder, hvis Kommissionen eller en direkte
berørt medlemsstat fremlægger en begrundet udtalelse. Risikovurderingen skal omfatte en
vurdering af truslens forventede varighed, de berørte grænseafsnit, dokumentation for, at
forlængelsen af grænsekontrollen er sidste udvej samt en redegørelse for, hvordan kontrollen
bidrager til at imødegå den konstaterede trussel.
Risikovurderingen skal tillige indeholde en udførlig redegørelse for den koordinering, der har
fundet sted imellem den berørte medlemsstat og den medlemsstat eller de medlemsstater, med
hvilke medlemsstaten deler en indre grænse, hvor der udføres grænsekontrol. Koordineringen
med nabomedlemsstaterne skal finde sted forud for genindførelse eller forlængelse af
grænsekontrol.
Hvis grænsekontrollen allerede har været genindført i mere end seks måneder, skal der i
risikovurderingen ligeledes redegøres for, hvordan den tidligere genindførelse af
grænsekontrol har bidraget til at imødegå den konstaterede trussel.
Kommissionen skal afgive en udtalelse, hvis den har betænkeligheder vedrørende
nødvendigheden eller proportionaliteten af den genindførte grænsekontrol, eller hvis
grænsekontrollen ved de indre grænser har fundet sted i mere end seks måneder.
3.4. Særlig procedure, hvis en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre
sikkerhed varer mere end et år (Artikel 27a)
Med Kommissionens forslag sammenholdt med formandskabets kompromisforslag tilføjes en
ny artikel 27a, hvorefter Rådet
–
på baggrund af en anmodning herom fra en medlemsstat
–
kan tillade, at en medlemsstat forlænger den midlertidige grænsekontrol på samme grundlag
som tidligere med yderligere seks måneder. Proceduren i artikel 27a kan gentages én gang,
det maksimale tidsrum for midlertidig genindførelse af grænsekontrol efter denne artikel er
således et år.
Side
16/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0017.png
Betingelserne for at anvende artikel 27a er dels, at den samme alvorlige trussel mod den
offentlige orden eller den indre sikkerhed, som har dannet grundlag for grænsekontrol efter
artikel 27, består udover perioden i artikel 27 (dvs. udover 12 måneder), dels at andre mindre
indgribende foranstaltninger ikke har været eller vurderes ikke i tilstrækkeligt omfang at
kunne imødekomme den alvorlige trussel.
Med Kommissionens forslag sammenholdt med formandskabets kompromisforslag fastsættes
også proceduren for den midlertidige forlængelse af grænsekontrollen efter artikel 27a (ud
over 12 måneder). Det følger heraf, at en medlemsstat, der planlægger at forlænge den
midlertidigt genindførte grænsekontrol udover 12 måneder, senest otte uger før udløbsdatoen
skal underrette Kommissionen og de af grænsekontrollen direkte berørte medlemsstater om
forlængelsen.
Kommissionen og de direkte berørte medlemsstater skal herefter skønne, hvorvidt
forlængelsen er nødvendig og proportional. Såfremt Kommissionen eller direkte berørte
medlemsstater skønner at nødvendigheds- og proportionalitetskravet er opfyldt, kan
grænsekontrollen forlænges i overensstemmelse med underretningen. Såfremt Kommissionen
eller direkte berørte medlemsstater tager forbehold for nødvendigheden og proportionaliteten i
forlængelsen, kan medlemsstaten, der ønsker den midlertidigt genindførte grænsekontrol
forlænget, gøre det muligt, at eksperter fra andre medlemsstater og Kommissionen
gennemfører en ”fact finding” mission med henblik på at opklare uoverensstemmelsen
vedrørende nødvendigheden og proportionaliteten af den ønskede forlængelse. Missionen
udmøntes i en rapport, der udtaler sig herom.
Såfremt rapporten konkluderer, at betingelserne om nødvendighed og proportionalitet er
opfyldt, kan forlængelsen af den midlertidige genindførelse af grænsekontrollen iværksættes.
Konkluderer rapporten imidlertid modsat, at forlængelsen ikke er nødvendig og proportional,
er det herefter op til Rådet at henstille en tilpasning af de indførte foranstaltninger og en
justering af kontrolniveauet. Drøftelserne i Rådet, som kan munde ud i en henstilling, skal
finde sted senest to måneder efter udløbet af det første år, hvor grænsekontrol har været
indført.
Denne procedure kan gentages én gang, såfremt en alvorlig trussel består udover 18 måneder,
og såfremt en medlemsstat ønsker at forlænge den midlertidigt genindførte grænsekontrol op
til det maksimale tidsrum på to år.
3.5. Særlig procedure i situationer, der kræver øjeblikkelig handling (artikel 28 i Schengen-
grænsekodeks)
Hvis en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den indre sikkerhed i en medlemsstat
kræver øjeblikkelig handling, kan den pågældende medlemsstat undtagelsesvis øjeblikkeligt
genindføre grænsekontrol ved de indre grænser i et begrænset tidsrum på højst ti dage.
Genindfører medlemsstaten grænsekontrol i medfør af artiklen, underretter den de øvrige
medlemsstater og Kommissionen herom, og giver dem de oplysninger, der fremgår af artikel
27, stk. 1. Hvis den alvorlige trussel varer ved, kan medlemsstaten træffe afgørelse om at
forlænge grænsekontrollen i et tidsrum på højst 20 dage, som kan forlænges. I tilfælde af, at
der træffes en sådan afgørelse om forlængelse, finder artikel 27, stk. 4 og 5 anvendelse.
Side
17/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
I Kommissionens oprindelige forslag af 27. september 2017 var den særlige procedure i
situationer, der kræver øjeblikkelig handling, blevet underlagt betingelsen om, at en
medlemsstats underretning om midlertidig genindførelse af grænsekontrol skulle indeholde en
risikovurdering. Ved formandskabets kompromisforslag af 25. februar 2018 er denne
betingelse dog udgået, idet en risikovurdering kun skal udarbejdes, såfremt en midlertidig
genindførelse af grænsekontrollen varer ved udover to måneder. Således vil proceduren i
artikel 28 ikke kræve en risikovurdering, idet midlertidig genindførelse af grænsekontrol efter
denne bestemmelse maksimalt kan iværksættes for et tidsrum på to måneder.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, der
indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
5. Nærhedsprincippet
Ifølge Kommissionen ændrer forslaget de gældende bestemmelser i begrænset omfang som
følge af de seneste års erfaringer, hvor en række medlemsstater flere gange har genindført
grænsekontrol ved de indre grænser.
Forslaget skærper endvidere medlemsstaternes forpligtelser over for de nabomedlemsstater,
der er berørt af den planlagte genindførelse eller forlængelse af grænsekontrol.
Ved fastlæggelsen af omfanget, varigheden og proceduren for ekstraordinær forlængelse af
midlertidig kontrol ved specifikke afsnit af de indre grænser, således at området uden kontrol
ved de indre grænser bevares, skal der tages hensyn til medlemsstaternes ansvar med hensyn
til den offentlige orden og den indre sikkerhed samt behovet for at begrænse kontrollen ved de
indre grænser til, hvad der er strengt nødvendigt. Kommissionen vurderer på den baggrund, at
dette mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor bedre
nås på EU-plan.
Nærhedsprincippet vurderes således overholdt.
6. Gældende dansk ret
Danmark deltager i Schengen-samarbejdet på mellemstatsligt grundlag, jf. protokollen om
Danmarks stilling.
Forordning (EF) nr. 562/2006 (Schengen-grænsekodeks) med senere ændringer er gennemført
ved lov nr. 301 af 19. april 2006 om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær
opholdstilladelse, indberetningspligt ved mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af
adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse, ændrede
regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.) og ved lov nr. 1542 af 21.
december 2010 om ændring af udlændingeloven (Forordning om ændring af konventionen om
gennemførelse af Schengenaftalen og forordning, hvad angår bevægelighed for indehavere af
visum til længerevarende ophold, afskaffelse af garantiordningen i visumsager m.v.).
Danmark meddelte den 8. september 2016 Kommissionen og Rådet, at Danmark tilslutter sig
den kodificerede Schengen-grænsekodeks (forordning (EU) 2016/399).
Side
18/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0019.png
I udlændingelovens kapitel 7 henvises til de relevante bestemmelser om ind- og
udrejsekontrol i Schengen-grænsekodeks.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslaget vil således ikke i sig selv have
lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for eller finder
anvendelse i Danmark.
Da der er tale om en udbygning af Schengenreglerne, vil Danmark i henhold til artikel 4 i
protokollen om Danmarks stilling inden seks måneder efter vedtagelsen af forslaget skulle
træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forslaget i dansk ret. Hvis Danmark
beslutter sig herfor, vurderes det ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Det er vurderingen, at forslaget ikke har direkte økonomiske konsekvenser. I tilfælde hvor
grænsekontrol genindføres eller forlænges, vil der være udgifter forbundet hermed for de
myndigheder, der udfører kontrollen, ligesom der vil være negative erhvervsøkonomiske
konsekvenser, bl.a. i form mindre fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser i EU. Efter
regelændringerne vil det dog fortsat bero på en konkret vurdering, hvorvidt grænsekontrollen
skal indføres eller forlænges, hvormed forslaget til ændring af forordningen ikke i sig selv
medfører merudgifter.
8. Høring
Sagen er senest forelagt for Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 22.
november 2017.
Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 5.
oktober 2017.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til punktet.
Under forhandlingerne i Rådet har medlemsstaterne delt sig i to grupper. Gruppen, som
Danmark er en del af, ønsker generelt fleksible og smidige regler for genindførelse og
forlængelse af grænsekontrollen, der afspejler den nuværende situation i Europa med en øget
terrortrussel og et stort migrationspres. Denne gruppe tæller foruden Danmark også Tyskland,
Frankrig, Østrig, Nederlandene, Sverige og Norge. Den anden gruppe ønsker en betydelig
stramning af reglerne for midlertidig genindførelse af indre grænsekontrol, som indebærer en
begrænsning i muligheden for forlængelse og omfattende krav om rapportering for de lande,
som har indført midlertidig grænsekontrol. Særligt aktiv i denne gruppe er lande som
Grækenland, Italien, Slovenien og Ungarn.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil arbejde for et fleksibelt system i forhold til genindførelse og forlængelse af
midlertidig grænsekontrol ved de indre grænser, når der foreligger en alvorlig trussel mod den
Side
19/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
offentlige orden eller den indre sikkerhed. Erfaringerne har vist, at de gældende tidsmæssige
begrænsninger er utilstrækkelige i tilfælde, hvor der foreligger en vedvarende trussel. Derfor
vil regeringen arbejde for, at medlemsstaterne får mulighed for at genindføre
grænsekontrollen for en længere periode, end det er muligt efter de gældende regler, og at der
skabes smidige regler for forlængelse, når betingelserne for grænsekontrol er opfyldt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Der blev oversendt grund-og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om ændring af forordning (EU) 2016/399 (Schengen-grænsekodeks) for så vidt
angår reglerne for midlertidig genindførelse af grænsekontrol ved de indre grænser den 28.
november 2017.
Side
20/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
Dagsordenpunkt 3: Reform af det fælles europæiske asylsystem og genbosætning
a) Dublin: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (omarbejdning)
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 270 endelig
b) Modtagelsesforhold: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
fastlæggelse af minimumsstandarder for modtagelse af asylansøgere i
medlemsstaterne
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 465 endelig
c) Kvalifikation: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for
flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for
indholdet af en sådan beskyttelse og om ændring af Rådets direktiv 2003/109/EF
af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende
udlænding
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 466 endelig
d) Procedure: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles
procedure for international beskyttelse i EU og om ophævelse af direktiv
2013/32/EU
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 467 endelig
e) Eurodac: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af
"Eurodac" til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv
anvendelse af [forordning (EU) Nr. 604/2013 om fastsættelse af kriterier og
procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for
behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en
tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne], identificering af
en tredjelandsstatsborger eller en statsløs person med ulovligt ophold og om
medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at
indgive anmodning om sammenligning med Eurodac-oplysninger med henblik på
retshåndhævelse (omarbejdning)
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 272 endelig
f) EASO: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den
Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr.
439/2010
(Første gennemlæsning)
Side
21/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0022.png
KOM(2016) 271 endelig
g) Genbosætning: Forslag til Europa-Parlamentet og Rådet s forordning om
indførelse af en EU-genbosætningsramme
(Første gennemlæsning)
KOM(2016) 468 endelig
= Politisk drøftelse/Fremskridtsrapport
Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet
3
.
1. Resumé
Kommissionen har henholdsvis den 4. maj og 13. juli 2016 fremsat to lovpakker om reform af
det fælles europæiske asylsystem. Den første lovpakke indeholder forslag til omarbejdning af
Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om Den
Europæiske Unions Asylagentur. Den anden lovpakke omfatter forslag til en
asylprocedureforordning
og
en
kvalifikationsforordning,
omarbejdning
af
modtagelsesdirektivet samt et forslag til forordning om en EU-genbosætningsramme. Med
forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen præciseres reglerne for fastlæggelse af den
ansvarlige medlemsstat til behandling af en asylansøgning indgivet i EU, og der indføres en
obligatorisk omfordelingsmekanisme. Kommissionens forslag til omarbejdning af Dublin-
forordningen var senest på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.
december 2017 med en præsentation af status. På baggrund af drøftelserne på Det
Europæiske Råds møde den 14.-15. december 2017 er det fortsat ambitionen, at der skal
arbejdes frem mod konsensus på alle forslagene i reformen af det fælles asylsystem senest på
Det Europæiske Råds møde i juni 2018. Der ventes alene en statusrapport og en kort
overordnet drøftelse af reformen af det fælles europæiske asylsystem på rådsmødet. Forslaget
til omarbejdning af Eurodac-forordningen vil bl.a. indebære, at anvendelsesområdet for
Eurodac-systemet udvides med henblik på identifikation og tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere og statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst
ulovligt og opholder sig ulovligt i EU. Samtidig udvides kategorierne af data, som opbevares.
Forslaget til en ny forordning om asylagenturet indebærer en styrkelse af det nuværende
agentur i forhold til overvågning af medlemsstaternes overholdelse af asylreglerne og
mulighed for at yde teknisk og operationel bistand. Forslagene i anden lovpakke skal i det
væsentlige sikre en øget harmonisering af standarder for asylproceduren, modtagelsesforhold
og tildeling af beskyttelse med henblik på at forebygge sekundære bevægelser inden for EU.
Formålet med forslaget om indførelse af en EU-genbosætningsramme er at etablere en EU-
ramme med fælles procedurer for genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse
personer med behov for international beskyttelse. Samtlige forslag er omfattet af det danske
3
Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.
Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til
TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit,
bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Side
22/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
retsforbehold, men Danmark har en parallelaftale i forhold til den gældende Dublin-
forordning og Eurodac-forordning. Hvis Danmark tilslutter sig Dublin- og Eurodac-
forslagene, vil det derfor have lovgivningsmæssige konsekvenser, ligesom Danmark vil skulle
bidrage til finansieringen. Gennemførelsen af Eurodac-forordningen forventes at være
forbundet med væsentlige statsfinansielle konsekvenser, idet tilpasning af nationale it-
systemer vurderes nødvendig. Fsva. Dublin-forordningen arbejdes der fra dansk side for
etablering af en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i Dublin-systemet, uden at
Danmark bliver omfattet af en obligatorisk omfordelingsordning. Fsva. Eurodac-forslaget er
regeringen umiddelbart positivt indstillet, men lægger vægt på, at forslagets fordele står mål
med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer mv. Forslagene vurderes at
overholde nærhedsprincippet.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte den 4. maj 2016 sin første asylpakke med henblik på en reform af
det fælles europæiske asylsystem. Pakken omfatter forslag til omarbejdning af Dublin-
forordningen og Eurodac-forordningen samt et forslag til forordning om et europæisk
asylagentur.
Kommissionens anden lovpakke, der blev fremsat den 13. juli 2016, indeholder forslag til en
asylprocedureforordning, en kvalifikationsforordning samt en omarbejdning af
modtagelsesdirektivet. Pakken omfatter endvidere et forslag til en forordning om en fælles
ramme for genbosætning.
Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen er fremsat med
hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2, litra e, om kriterier og procedurer til bestemmelse af,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller
subsidiær beskyttelse.
Forslaget til omarbejdning af Eurodac-forordningen har endvidere hjemmel i artikel 79, stk. 2,
litra c, om ulovlig indvandring og ulovligt ophold, artikel 87, stk. 2, om indsamling, lagring,
behandling, analyse og udveksling af relevante retshåndhævelsesformål samt artikel 88, stk. 2,
om Europols arbejdsområder og opgaver.
Danmark deltager i den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning via en
mellemstatslig aftale (parallelaftale), som giver Danmark mulighed for at tilslutte sig
ændringer til forordningerne på mellemstatsligt grundlag, hvis Danmark inden 30 dage efter
vedtagelsen giver meddelelse til Europa-Kommissionen om, at Danmark vil gennemføre
indholdet i national ret. Det bemærkes, at de bestemmelser af den gældende Eurodac-
forordning, som vedrører proceduren for sammenligning og videregivelse af oplysninger med
henblik på retshåndhævelse, kræver en supplerende protokol til parallelaftalen for Danmark,
idet retshåndhævelseselementet udgør et nyt formål i forhold til den oprindelige Eurodac-
forordning.
Side
23/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0024.png
Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
78, stk. 1 og 2, om den fælles asylpolitik.
Forslaget til asylprocedureforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,
litra d.
Forslaget til kvalifikationsforordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 78, stk. 2,
litra a og b.
Forslaget til omarbejdning af modtagelsesdirektivet er fremsat med hjemmel i TEUF artikel
78, stk. 2, litra f.
Forslaget til forordning om en EU-genbosætningsramme er fremsat med hjemmel i TEUF,
tredje del, afsnit V, artikel 78, stk. 2, litra d.
Som følge af retsforbeholdet kan Danmark ikke deltage i asylprocedureforordningen,
kvalifikationsforordningen, modtagelsesdirektivet og forordningen om en EU-
genbosætningsramme.
Forslaget til forordning om et europæisk asylagentur er også omfattet af retsforbeholdet.
Danmark har hidtil bidraget til det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på
asylområdet i regi af EASO. Som i den nuværende forordning fremgår det således af
forslaget, at asylagenturet fremmer det operationelle samarbejde med Danmark, og at en
dansk repræsentant inviteres til at deltage på alle bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret.
3. Formål og indhold
De væsentligste dele af forslagene gennemgås enkeltvis nedenfor.
Forslag til omarbejdning af Dublin-forordningen:
Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat
der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning. De gældende kriterier for at afgøre,
hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en asylansøgning, er i alt væsentlighed
bevaret i forslaget. Formålet med omarbejdningen er at effektivisere og forenkle disse regler.
Endvidere foreslås det at supplere det nuværende Dublin-system med en obligatorisk
omfordelingsmekanisme, som ifølge forslaget skal sikre en hensigtsmæssig ansvarsdeling
mellem medlemsstaterne. Endelig skal forslaget modvirke misbrug af systemet og modvirke
sekundære bevægelser. Disse formål er delvist understøttet gennem ændringer i de øvrige
forordninger og direktiver, som gennemgås nedenfor.
Det foreslås, at der indføres en forpligtelse for asylansøgere til at indgive deres ansøgning i
den medlemsstat, hvor den pågældende først indrejser i EU eller i den medlemsstat, hvor den
pågældende måtte have lovligt ophold.
Inden den medlemsstat, hvori asylansøgningen er indgivet, anvender kriterierne for
vurderingen af, hvilken medlemsstat der skal behandle en asylansøgning, skal den først
kontrollere, om ansøgningen skal afvises med henvisning til, at ansøgeren kommer fra et
Side
24/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0025.png
første asylland eller et sikkert tredjeland. Er det tilfældet, er den pågældende medlemsstat
ansvarlig for at behandle ansøgningen med henblik på at træffe afgørelse herom.
Den pågældende medlemsstat skal endvidere kontrollere, om ansøgeren kommer fra et sikkert
oprindelsesland, og om ansøgeren udgør en sikkerhedsrisiko. Er det tilfældet, er den
pågældende medlemsstat også ansvarlig for at behandle ansøgningen, som i disse tilfælde skal
behandles efter en fremskyndet procedure.
Det foreslås endvidere, at den medlemsstat, der har behandlet en asylansøgning, herunder
foretaget den indledende kontrol med henblik på afvisning eller behandling i en fremskyndet
procedure, skal anses for at være ansvarlig for at behandle alle fremtidige krav og ansøgninger
fra den pågældende ansøger, uanset at den pågældende ansøger måtte have forladt
medlemsstaten. Dette understøtter formålet med Dublin-systemet, hvorefter kun én
medlemsstat er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, ligesom det understøtter, at
kriterierne for, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,
kun kan anvendes én gang.
Det foreslås, at der indføres en obligatorisk omfordelingsmekanisme, som aktiveres
automatisk, når en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort antal af asylansøgere,
som den er ansvarlig for at behandle efter reglerne i Dublin-forordningen.
Fordelingsmekanismen vil ifølge forslaget indebære, at hvis en medlemsstats andel af det
samlede antal ansøgninger om international beskyttelse i EU overstiger en på forhånd fastlagt
fordelingsnøgle med 150 pct., vil nye asylansøgere blive omfordelt til andre medlemsstater.
Kommissionens forslag til en omarbejdet Dublin-forordning skal med henblik på at forebygge
sekundære bevægelser også sikre, at en ansøger lader sig registrere og samarbejder med
medlemsstaternes myndigheder. Manglende efterlevelse heraf vil få konsekvenser i forhold til
modtagelsesforhold og proceduremæssige konsekvenser i form af hastebehandling af
asylansøgningen.
Det bemærkes, at definitionen af familiemedlemmer foreslås udvidet ved at medtage
ansøgerens søskende og ved at medtage familierelationer, der blev skabt, efter at ansøgeren
forlod sit oprindelsesland, men inden den pågældende ankom til medlemsstatens område.
Kommissionens forslag var senest på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 7. december 2017. Der var alene tale om en statusrapport, og som på de
forudgående rådsmøder henholdsvis den 18. maj, 9. juni og 12.-13. oktober 2017 vurderes
rådsmødet ikke at have ført til fremskridt i forhandlingerne.
Det bulgarske formandskab har i januar 2018 indledt en møderække med tekniske drøftelser
på højt niveau (SCIFA) om forslaget til omarbejdning af Dublin-forordningen, med henblik
på at skabe fremdrift i forhandlingerne, ligesom der har været løbende drøftelser på Coreper-
niveau siden ultimo marts 2018.
Forslag til omarbejdning af Eurodac-forordningen:
Forslaget til ændring af Eurodac-forordningen har til formål at understøtte den praktiske
gennemførelse af forslaget om en omarbejdning af Dublin-forordningen. Det er endvidere
formålet at styrke identifikationen af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold og
Side
25/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
tredjelandsstatsborgere, som er indrejst ulovligt i EU ved de ydre grænser, idet disse
oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne, når der skal udstedes nye rejsedokumenter til en
tredjelandsstatsborger med henblik på tilbagesendelse. Systemet vil således fremadrettet
kunne tjene et bredere indvandringsformål. I dag foretages ingen sammenligninger mellem
fingeraftryksoplysninger, der er optaget af migranter ved de ydre grænser, og
fingeraftryksoplysninger, der er optaget af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Sammenligninger mellem fingeraftryksoplysninger fra irregulære migranter og asylansøgere
holdes kun op mod asyloplysninger, idet Eurodac-systemet er en asyldatabase. Med forslaget
bliver det muligt for medlemsstaterne at lagre og søge i data om tredjelandsstatsborgere eller
statsløse personer, som ikke søger asyl, men som er indrejst ulovligt eller opholder sig
ulovligt i EU. Formålet er at bidrage til kontrollen af ulovlig migration og sekundære
bevægelser inden for EU og sikre identifikationen af tredjelandsstatsborgere uden lovligt
ophold med henblik på tilbagesendelse, idet disse oplysninger kan hjælpe medlemsstaterne,
når der skal udstedes nye rejsedokumenter til de pågældende.
Forslaget vil også give medlemsstaterne mulighed for at opbevare flere personoplysninger i
Eurodac i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, såsom navn, fødselsdato,
nationalitet, identitetspapirer eller rejsedokumenter samt ansigtsbillede. Ved at øge mængden
af data i systemet vil medlemsstaternes myndigheder lettere kunne identificere en
tredjelandsstatsborger uden lovligt ophold eller en asylansøger uden at skulle anmode om
oplysninger fra en anden medlemsstat, som tilfældet er i dag.
Medlemsstaterne skal indføre sanktioner i overensstemmelse med national ret over for de
personer, som nægter at lade et ansigtsbillede optage, eller som ikke efterlever proceduren for
optagelse af fingeraftryk. Det præciseres, at optagelsen af fingeraftryk og ansigtsbillede af
mindreårige fra seksårsalderen skal ske på en børnevenlig måde af personale, der er uddannet
specifikt hertil.
Aldersgrænsen for at optage fingeraftryk foreslås nedsat fra 14 år til 6 år. Formålet er bl.a. at
styrke beskyttelsen af mindreårige, der er blevet adskilt fra deres familie, da forslaget giver en
medlemsstat mulighed for at spore familie, der måtte opholde sig i en anden medlemsstat,
hvis en sammenligning af fingeraftryk viser, at barnet tidligere har opholdt sig i den
pågældende anden medlemsstat.
I det foreliggende kompromisforslag til Eurodac-forordningen foreslås det endvidere, at
Eurodac-systemet også skal anvendes til brug for gennemførslen af genbosætninger efter
forslaget om en fælles EU-genbosætningsramme
samt af genbosætninger i henhold til
nationale genbosætningsprogrammer.
Videre foreslås det at inkludere farvekopier af pas og
ID-dokumenter i Eurodac-systemet samt at give retshåndhævende myndigheder adgang til at
foretage alfanumeriske søgninger med henblik på at støtte retshåndhævelses- og
udsendelsesformål.
Der blev indledt trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet den 6. september 2017,
og
forhandlingerne pågår. På Coreper den 14. februar 2018 fik formandskabet et udvidet
mandat til trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet, således at mandatet også omfatter
de bestemmelser i forslaget, der relaterer sig til forslaget om en EU-genbosætningsramme.
Side
26/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0027.png
Forslag til forordning om Den Europæiske Unions Asylagentur:
Formålet med forslaget er at styrke det nuværende
EASO’s rolle og udvikle det til et fuldt
udbygget agentur og ekspertisecenter, som fremmer gennemførelsen af det fælles europæiske
asylsystem og forbedrer dets funktionsmåde.
En af agenturets væsentligste opgaver skal være at overvåge og vurdere medlemsstaternes
gennemførelse af de fælles europæiske asylregler, herunder særligt asylproceduren, Dublin-
systemet, anerkendelsesprocenter og arten og kvaliteten af den tildelte internationale
beskyttelse.
Endvidere foreslås, at agenturet skal styrkes for at yde operationel og teknisk bistand til
medlemsstaterne. Bistanden omfatter bl.a. muligheden for at stille ekspertise til rådighed i
form af asylstøttehold med henblik på identifikation og registrering af tredjelandsstatsborgere,
asylsagsbehandling, rådgivning og koordination af medlemsstatens etablering eller
tilvejebringelse af modtagefaciliteter mv. Asylstøtteholdene består af eksperter fra agenturets
egne rækker, eksperter fra medlemsstaterne eller eksperter, som disse har udstationeret til
agenturet. Bistanden omfatter også muligheden for, at agenturet efter anmodning eller på eget
initiativ indsætter eksperter fra en asylindsatspulje bestående af eksperter fra medlemsstaterne
i tilfælde, hvor en medlemsstats asyl- og modtagelsessystemer er udsat for et
uforholdsmæssigt stort pres. For at sikre, at eksperter står klar til øjeblikkelig indsættelse,
foreslås det, at asylindsatspuljen skal bestå af en reserve på mindst 500 eksperter fra
medlemsstaterne.
Der blev i december 2017 opnået enighed i rådsarbejdsgruppen om de
enkelte medlemsstaters bidrag af eksperter til asylindsatspuljen.
I tilfælde af uforholdsmæssigt pres på medlemsstaternes asylsystem kan agenturet
–
uden
anmodning fra medlemsstaterne - tilrettelægge og koordinere operationelle og tekniske
foranstaltninger. Hvis en medlemsstat i denne situation ikke anmoder agenturet om
operationel og teknisk bistand, ikke tager imod agenturets tilbud om en sådan bistand, ikke
træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at afhjælpe et sådant pres eller ikke efterkommer
Kommissionens henstilling om at træffe visse foranstaltninger, og derved gør asyl- eller
modtagelsessystemerne så ineffektive, at de truer det fælles europæiske asylsystems funktion,
kan Rådet efter forslag fra Kommissionen vedtage en afgørelse i form af en
gennemførelsesretsakt og udpege en eller flere foranstaltninger, som agenturet skal
gennemføre for at støtte den pågældende medlemsstat.
Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 7. februar 2017, og
forhandlingerne pågår.
Forslag til omarbejdning af modtagelsesdirektivet:
Formålet med forslaget er at sikre en øget harmonisering af modtagelsesforholdene i EU bl.a.
for derved at reducere incitamentet til asylansøgeres sekundære bevægelser. Det skal bl.a. ske
ved, at medlemsstaterne får bedre muligheder for at boligplacere asylansøgere og pålægge
dem meldepligt. Det foreslås også, at kun den medlemsstat, der er ansvarlig for behandling af
en ansøgning, stiller modtagelsesforhold til rådighed, og at der indføres klarere regler for, i
hvilke tilfælde retten til materielle modtagelsesforhold kan begrænses. Endvidere foreslås det,
at asylansøgere
–
med undtagelse af dem, hvis ansøgning sandsynligvis vil blive afvist
–
Side
27/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0028.png
hurtigt får adgang til arbejdsmarkedet for derved at reducere ansøgernes afhængighed og
forbedre mulighederne for senere at blive integreret.
På Coreper den 29. november 2017 fik formandskabet mandat til at indlede
trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet, og forhandlingerne pågår.
I formandskabets seneste kompromisforslag til modtagelsesdirektivet af
30. april 2018
fastholdes det, at medlemsstaternes frist for at give asylansøgere adgang til arbejdsmarkedet
udvides fra 6 til 9 måneder,
hvorimod Europa-Parlamentet ønsker en frist for adgang til
arbejdsmarkedet på 2 måneder.
Herudover er der bl.a. foreslået en ny bestemmelse, der
understreger medlemsstaternes ret til at anvise opholdssted for asylansøgere af hensyn til
geografisk fordeling og tilgængelighed.
Forslag til kvalifikationsforordning:
Det foreslås, at kvalifikationsdirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er at
harmonisere behandlingen af asylansøgninger på tværs af medlemsstaterne. Med forslaget
præciseres en række kriterier for anerkendelse af ansøgere. Endvidere præciseres reglerne om
rettigheder i relation til bl.a. bopæl, ophold og integration samt forpligtelser for personer med
international beskyttelse. Desuden forpligtes medlemsstater til at iagttage analyser og
vejledninger fra EASO vedrørende oprindelseslande med henblik på at øge konvergens af
asylafgørelser i hele EU. Samtidig foreslås det, at medlemsstaterne forpligtes til i højere grad
at foretage løbende statusvurderinger af personer med international beskyttelse, således at der
udelukkende ydes beskyttelse, så længe beskyttelsesbehovet består. Herudover indeholder
forslaget bestemmelser med henblik på at fremme integration af personer med international
beskyttelse, herunder gennem muligheden for at gøre adgangen til visse typer social bistand,
der er fastsat i national ret, for både flygtninge og personer med subsidiær beskyttelsesstatus
betinget af deres effektive deltagelse i integrationsforanstaltninger. Endelig tager forslaget
sigte på at mindske sekundære bevægelser af personer, der har opnået international
beskyttelse.
I formandskabets
seneste
kompromisforslag til kvalifikationsforordningen fra
30. april 2018
foreslås det
fortsat,
at personer, som opnår flygtningestatus, skal meddeles opholdstilladelse i
3-10
år med mulighed for forlængelse. Det foreslås desuden, at personer, som opnår subsidiær
beskyttelsesstatus, meddeles opholdstilladelse i
1-5
år med mulighed for forlængelse.
Trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet blev indledt den 25. september 2017
og
forhandlingerne pågår.
Forslag til asylprocedureforordning:
Det foreslås, at asylproceduredirektivet erstattes af en forordning. Formålet med forslaget er
at indføre en ensartet procedure for international beskyttelse, som er effektiv, retfærdig og
afbalanceret. Forslaget indebærer bl.a. en forenkling af reglerne, hvilket skal bidrage til at
fjerne incitamenterne for asylansøgere til asylshopping og sekundære bevægelser mellem
medlemsstaterne. Det gøres tydeligt, at en asylansøger har pligt til at forblive i den
medlemsstat, der behandler ansøgningen, og til at samarbejde med myndighederne. Fristerne
harmoniseres og forkortes i forhold til de nugældende regler, og det vil blive gjort obligatorisk
for myndighederne at benytte en fremskyndet procedure for visse typer af ansøgninger f.eks.
Side
28/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0029.png
ansøgninger, der er åbenbart grundløse, og ansøgninger, som har karakter af åbenlyst
misbrug, såsom ansøgninger med vildledende eller inkonsekvente oplysninger, eller
ansøgninger, som har til formål at forsinke eller hindre udsendelse. Endvidere præciseres
ansøgernes rettigheder og pligter. Ansøgere har ret til en personlig samtale med henblik på
afklaring af, hvorvidt ansøgningen opfylder betingelserne for at blive behandlet, ligesom
ansøgere tilbydes gratis juridisk bistand og repræsentation i løbet af alle faser af proceduren,
medmindre ansøger selv råder over tilstrækkelige midler, eller ansøgningen anses for at være
udsigtsløs. Herudover fastsættes særlige rettigheder for uledsagede mindreårige børn og andre
ansøgere med særlige behov. For uledsagede mindreårige gælder bl.a., at de hurtigt skal
tildeles en værge.
Forslaget er nu overgået til behandling i attaché-gruppen, hvor første møde fandt sted den
11. april 2018.
Forslag til genbosætning:
Forslaget har til formål at fastlægge en EU-genbosætningsramme med fælles procedurer for,
hvordan EU vil overholde sine tilsagn om genbosætning af tredjelandsstatsborgere eller
statsløse personer med behov for international beskyttelse. Genbosætningsforslaget er en
integreret del af en større EU-målsætning om at sikre, at beskyttelse kan tilbydes til de
personer, som har brug for det, samtidig med at anvendelsen af de ulovlige og farlige ruter,
som benyttes af personer på flugt, begrænses mest muligt. Genbosætning skal således tilbydes
som et legalt alternativ til menneskesmugling, således at smuglernetværk ikke kan tjene på at
smugle migranter med behov for international beskyttelse til EU. Derudover er det hensigten
at udvise solidaritet med de lande i nærområderne, som huser et stort antal personer med
behov for international beskyttelse, ved at medvirke til at lette presset på disse lande. I
henhold til forslaget bemyndiges Rådet til at udarbejde en årlig EU-genbosætningsplan, der
fastsætter det maksimale, samlede antal personer, der skal genbosættes i EU, og det antal
personer, som hver medlemsstat skal genbosætte ud af det samlede antal, samt de overordnede
geografiske prioriteter. Inden for Rådets overordnede årlige ramme bemyndiges
Kommissionen til efterfølgende at udarbejde en eller flere målrettede EU-
genbosætningsordninger. På Coreper den 15. november 2017 fik formandskabet mandat til at
indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet,
og på Coreper den 14. februar 2018 fik
formandskabet et udvidet mandat til trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet, således
at mandatet også omfatter de bestemmelser i forslaget, der relaterer sig til forslaget om
omarbejdning af Eurodac-forordningen og bestemmelser vedrørende ændringer til
forordningen om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har godkendt LIBE-udvalgets betænkningsudkast på alle forslagene
bortset fra på asylprocedureforordningen.
LIBE-udvalget vedtog den 25. april 2018 sin
betænkning for asylprocedureforordningen, som afventer Europa-Parlamentets godkendelse.
Senest godkendte Europa-Parlamentet den 16. november 2017 betænkningsudkastet på
Dublin-forordningen, hvorved der blev givet mandat til at indlede forhandlingerne med Rådet.
I betænkningen foreslås der bl.a. en udvidelse af den af Kommissionen foreslåede
obligatoriske omfordelingsmekanisme, sådan at omfordeling skal finde sted generelt for at
sikre en fair fordeling af asylansøgere blandt medlemsstaterne, og ikke alene i en situation,
hvor en medlemsstat står over for et uforholdsmæssigt stort antal asylansøgere.
Side
29/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0030.png
5. Nærhedsprincippet
Regeringen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. De nævnte retsakter omhandler en
udvidelse af det fælles europæiske asylsystem, som kun kan gennemføres på EU-niveau.
6. Gældende dansk ret
Den gældende Dublin-forordning og Eurodac-forordning er gennemført i dansk ret ved lov nr.
323 af 18. maj 2005 om ændring af udlændingeloven (Tilknytning til Eurodac-forordningen
og Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.). Danmark indgik den 8. marts 2006
en parallelaftale med Det Europæiske Fællesskab om Dublin-forordningen og Eurodac-
forordningen og indtrådte i samarbejdet med de øvrige EU-medlemsstater samt Norge og
Island den 1. april 2006.
Senere ændringer af Dublin-forordningen er gennemført ved lov nr. 1619 af 26. december
2013 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Dublinforordning af
26. juni 2013).
Eurodac-forordningen er gennemført i udlændingelovens kapitel 8 a om videregivelse af
oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS-
forordningen og Eurodac-forordningen m.v.
Senere ændringer af Eurodac-forordningen er gennemført ved lov nr. 1575 af 15. december
2015 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-
forordning).
Genbosætning er reguleret i udlændingelovens § 8, hvorefter der gives ophold til flygtninge,
der kommer hertil som led i en aftale med UNHCR eller lignende international aftale, og som
er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951 (§ 8, stk. 1), eller som ved en
tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (§ 8, stk. 2), eller som må antages at
ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens
bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere (§ 8, stk. 3).
De øvrige forslag giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget til Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen vil ikke i sig selv have
lovgivningsmæssige konsekvenser, og ændringerne er ikke bindende for eller finder
anvendelse i Danmark.
Da der er tale om en omarbejdning af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen, som
Danmark har tiltrådt på mellemstatsligt grundlag i medfør af parallelaftaler, vil Danmark
imidlertid skulle meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark ønsker at gennemføre indholdet
af ændringen i dansk ret. En gennemførelse af ændringerne i Eurodac-forordningen vil have
lovgivningsmæssige konsekvenser. En gennemførelse af ændringerne i Dublin-forordningen
Side
30/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0031.png
kan have lovgivningsmæssige konsekvenser. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er
kommet nærmere en vedtagelse af retsakten.
De øvrige forslag har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
For så vidt angår Dublin-forordningen, oplyser Kommissionen, at forslaget indebærer en
udgift på EU’s budget på ca. 1,83 mia. euro, svarende til ca. 13,6 mia. kr., i perioden 2017-
2020. Det dækker overførselsomkostningerne, når den korrigerende fordelingsmekanisme er
blevet iværksat til gavn for en medlemsstat, oprettelsen og driften af et IT-system for
registrering og automatisk fordeling af asylansøgere, men også støtte til opbygning af den
nødvendige modtagelseskapacitet, både hvad angår infrastruktur og driftsudgifter, navnlig i de
medlemsstater, der hidtil kun har måttet klare et begrænset antal asylansøgere.
Som anført under punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold. Derfor bidrager
Danmark ikke til finansieringen af forslaget.
Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen.
Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca. 273 mio. kr. i
perioden 2017-2020. Dette vil blive analyseret yderligere, når man er nærmere en vedtagelse
af retsakten.
Kommissionen angiver, at forslaget til omarbejdning af Eurodac-forslaget indebærer en udgift
på EU’s budget på ca. 30,5 mio. euro i perioden 2017-2020.
Dette omfatter udgifter til det
centrale systems tekniske opgradering og øgede lagerplads og kapacitet. De omfatter også it-
relaterede tjenester, software og hardware og vil dække opgradering og tilpasning, således at
der kan søges på alle kategorier af oplysninger til både asyl- og indvandringsformål. De
afspejler også udgifter til det ekstra personale, som EU’s it-agentur,
eu-LISA, får brug for
samt andre administrative omkostninger.
Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, bidrager Danmark i udgangspunktet ikke til
finansieringen heraf. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forslaget, vil Danmark skulle
bidrage til finansieringen. Danmark betaler
ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig
udgift på 4,5 mio. kr.
I lyset af, at kategorierne af data, der opbevares i Eurodac-systemet, udvides med det
fremsatte forslag, herunder ved at inddrage farvekopier af pas og ID-dokumenter i Eurodac til
udsendelsesformål, forventes det at blive nødvendigt med tilpasninger af nationale it-
systemer. Der vil blive iværksat et arbejde med henblik på en endelig vurdering af de
økonomiske konsekvenser, herunder et foreløbigt skøn over danske udgifter til udvikling af de
nationale systemer, evt. indkøb af udstyr og driftsomkostninger, til brug for Eurodac-
systemet. Niveauet for de danske udgifter forventes at være af væsentligt omfang.
De øvrige forslag giver ikke anledning til økonomiske konsekvenser.
8. Høring
Side
31/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den 23.
november 2017.
Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den
16. marts, 23. maj, 31. maj og 26. september 2017.
Dansk Flygtningehjælp gjorde i forbindelse med høringen den 16. marts 2017 opmærksom på
sit positionspapir af den 10. marts 2017. I positionspapiret er der identificeret fem
kerneområder, der ifølge Dansk Flygtningehjælp, bør lægges vægt på i en reform af Dublin-
systemet. Ifølge Dansk Flygtningehjælps bør medlemslandene i EU udvise solidaritet og tage
ansvar for asylansøgerne for at sikre asylansøgeres rettigheder og for at etablere et
velfungerende og effektivt Dublin-system. I forlængelse heraf mener Dansk Flygtningehjælp
derfor, at det maltesiske formandskabs forslag af den 15. februar 2017 om
omfordelingsmekanismen som en separat retsakt, vil forhindre et solidarisk og effektivt
Dublin-system.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til punktet.
I relation til Kommissionens forslag til en omarbejdet Dublin-forordning er der trods
langstrakte forhandlinger endnu ikke opnået enighed blandt medlemsstaterne om et revideret
Dublin-system. Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
7. december 2017
vurderes
heller ikke at have ført til fremskridt i forhandlingerne.
Hovedudfordringen er fortsat Kommissionens forslag om en obligatorisk
omfordelingsordning. Overordnet kan medlemsstaterne inddeles i to grupper, der er
henholdsvis for og imod obligatorisk omfordeling, og forslaget møder fortsat betydelig
modstand fra en række (navnlig østeuropæiske) lande. De største uenigheder drejer sig
herudover om, hvorvidt omfordeling skal aktiveres pr. automatik eller ved rådsbeslutning
samt om omfordeling skal omfatte alle asylansøgere uanset anerkendelsesprocent. Endelig er
der fortsat drøftelser af, i hvilket omfang alternative former for solidaritet skal kunne træde i
stedet for omfordeling.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side arbejdes for etablering af en ordning, som fastholder Danmarks deltagelse i
Dublin-systemet uden at blive omfattet af en tvungen omfordelingsordning. Danmark står
samtidig fast på, at asyl- og indvandringspolitikken fastlægges i Danmark.
Fsva. Eurodac-forslaget, er regeringen umiddelbart positivt indstillet. Regeringen lægger vægt
på, at forslagets fordele står mål med medlemsstaternes udgifter til tilpasning af it-systemer.
Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget om Den Europæiske Unions
Asylagentur og Danmarks fortsatte deltagelse i det operative samarbejde.
Danmark deltager ikke i et eventuelt EU-genbosætningsprogram på grund af retsforbeholdet.
Danmark deltager endvidere ikke i modtagelsesdirektivet, ligesom en ny
kvalifikationsforordning og en ny asylprocedureforordning heller ikke vil være bindende for
Side
32/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
Danmark på grund retsforbeholdet. Under drøftelserne vil Danmark notere sig
Kommissionens forslag.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslagene i de to lovpakker blev senest forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den
1. december 2017
til orientering.
Der blev sendt grund- og nærhedsnotat vedrørende forslag til forordning om Den Europæiske
Unions Asylagentur den 2. september 2016. Grund- og nærhedsnotater vedrørende forslag til
omarbejdning af Eurodac-forordningen og Dublin-forordningen blev sendt henholdsvis den
26. og 27. september 2016. Grund- og nærhedsnotat
om forslaget om indførelse af EU’s
genbosætningsramme blev fremsendt den 7. oktober 2016. Grund- og nærhedsnotat om
omarbejdning af modtagelsesdirektivet blev fremsendt den 1. november 2016. Grund- og
nærhedsnotater vedrørende forslag til kvalifikationsforordning og asylprocedureforordning
blev sendt henholdsvis den 19. december 2016 og den 16. januar 2017.
Side
33/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0034.png
Dagsordenspunkt 4. Migration: state of play
KOM dokument foreligger ikke
= Udveksling af synspunkter/politisk drøftelse
Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.
1. Resumé
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2018 er migration på
dagsordenen. Der vil blive gjort status på migrationssituationen på ruterne, hvor drøftelsen
dog forventeligt særligt vil adressere den seneste udvikling i Tyrkiet og på Balkanruten. Der
forventes også fokus på de eksterne aspekter af migration, herunder tredjelandes
tilbagetagelse af egne statsborgere. Kommissionens statusrapport fra 16. maj 2018
vedrørende migration ventes at spille ind i drøftelserne under rådsmødet. Sagen rejser ikke
spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Sagen giver ikke anledning til at redegøre for
lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side støttes gennemførelsen
af tiltag, der kan begrænse tilstrømningen af irregulære migranter, herunder gennem effektiv
implementering af indgåede aftaler på EU-niveau samt aftaler indgået mellem EU og
tredjelande.
2. Baggrund
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5.juni 2018
er migration på dagsordenen.
Det er forventningen, at drøftelsen særligt vil vedrøre den seneste udvikling i Tyrkiet og det
stigende ankomsttal til de græske enklaver i starten af 2018, samt udviklingen på Balkan. Der
forventes også fokus på de eksterne aspekter af migration, herunder tredjelandes
tilbagetagelse af egne statsborgere. Kommissionens statusrapport af 16. maj 2018 ventes at
spille ind i drøftelserne.
3. Formål og indhold
3.1 Indledende betragtninger fsva. udviklingen på de tre middelhavsruter
Ifølge Frontex er tendensen pr. 1. april 2018 med samlet set faldende ankomsttal via de tre
middelhavsruter til EU fortsat fra 2017 ind i 2018. Således oplevede EU i 2017 et samlet fald
på omtrent 60 % ift. 2016, mens ankomster pr. 1. april i år udgør et fald fra 2017 til 2018 på
ca. 50 %.
Ifølge Frontex er EU’s ydre grænser
dog fortsat under højt pres og udslagene på de
enkelte ruter viser behov for fortsat at holde et tæt fokus på udviklingen. Kommissionens
statusrapport af 16. maj 2018 gengiver denne konklusion og fremhæver særligt de store
stigninger på den vestlige og østlige rute i 2018. Ifølge Kommissionen er der behov for at
opruste den europæiske grænse- og kystvagt, intensivere udsendelsesarbejdet, booste
genbosætning samt at yde bedre beskyttelse til migranter langs ruterne.
3.2 Udviklingen på den centrale Middelhavsrute
Ifølge de italienske myndigheder er der per 11. maj ankommet ca. 9.948 migranter til Italien
på den centrale Middelhavsrute i 2018, hvilket er et fald på ca. 84 % sammenlignet med den
samme periode i 2017. Tendensen med faldende ankomsttal i 2017 på den centrale
Middelhavsrute fortsætter dermed ind i 2018. På den centrale Middelhavsrute registrerede de
italienske myndigheder således i 2017 ca. 119.000 ankomster, hvilket var ca. 34 % lavere end
i 2016.
Side
34/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0035.png
Desuden udgør antallet af ankomster fra Libyen nu ca. 6660, hvilket svarer til ca. 70 % af de
samlede ankomster på ruten i 2018. Til sammenligning udgjorde ankomster fra Libyen i 2017
ca. 90 % af de samlede ankomster på ruten. Ifølge IOM har den libyske kystvagt per 4. maj
2018 afskåret 5109 migranter fra at forlade libysk territorialfarvand, hvilket er en stigning på
ca. 46 % sammenlignet med den samme periode i 2017. Pr. 6. maj er der ifølge IOM i 2018
omkommet ca. 383 personer på ruten. IOM oplyser endvidere, at der i 2017 omkom ca. 2.800
personer på den centrale Middelhavsrute, hvilket er et fald i forhold til 2016, hvor ca. 4.500
personer omkom på ruten.
Ifølge Frontex er det ikke muligt at identificere en enkelt årsag til det markante fald i antallet
af ankomster for anden halvdel af 2017
og ind i 2018.
Frontex vurderer, at faldet dels skyldes
interne omstændigheder i Libyen, samt at flere fælleseuropæiske tiltag er begyndt at virke,
herunder i særdeleshed kapacitetsopbygningen af den libyske kystvagt samt adfærdskodekset
for NGO’er i Middelhavet. Der var
i 2017 overvejende tale om irregulære migranter fra lande
i Vestafrika og fra Bangladesh.
I 2018 har tunesere og eritreere været de primære
nationaliteter på ruten, hvor de til sammen har udgjort ca. 40 %.
3.3 Udviklingen på den vestlige Middelhavsrute
Ifølge det spanske indenrigsministerium er ca. 7.272 migranter per 6. maj 2018 ankommet til
Spanien via den vestlige middelhavsrute samt til de spanske enklaver Ceuta og Melilla,
hvilket er en stigning på ca. 29 % sammenlignet med den samme periode i 2017.
Det samlede
antal tal ankomster på den vestlige Middelhavsrute, herunder også via de spanske enklaver
Ceuta og Melilla, var for 2017 på ca. 21.400 migranter, hvilket var ca. 148 % flere end i 2016,
hvor der ankom ca. 8.600. Stigningen skyldes især øget trafik af personer, der er kommet ad
søvejen på den såkaldte atlantiske rute, der udspringer fra Marokkos vestkyst. Ankomsttallet
er dog stadig lavt sammenlignet med den centrale Middelhavsrute. Frontex vurderer, at
stigningen blandt andet skyldes ustabilitet i oprindelses- og transitlande. Sammensætningen af
de irregulære migranter, der i 2017 benyttede ruten, var præget af en stigning af marokkanere
og algeriere. I sidste kvartal af 2017 skete der en stigning af vestafrikanske migranter på
ruten, hvilket ifølge Frontex kan skyldes den øgede kontrol på den centrale Middelhavsrute.
I
de første måneder af 2018 udgør marokkanere og algeriere fortsat de primære nationaliteter
på ruten.
3.4 Implementeringen af EU-Tyrkiet erklæringen og den østlige Middelhavsrute
Efter et stort fald i antallet af ankomster i 2017 har den østlige middelhavsrute oplevet en
stigning i antallet af ankomster i de første måneder af 2018. Således er ca. 16.041 migranter
ankommet til Grækenland mellem 1. januar og 6. maj 2018, hvilket er en stigning på ca. 164
% sammenlignet med den samme periode i 2017. Stigningen er et resultat af, at ankomsttallet
til Grækenland særligt i april 2018 har været højere end normalt. I uge 16 oplevede
Grækenland således det højeste ugentlige ankomsttal siden implementeringen af EU-Tyrkiet
erklæringen i 2016, idet ca. 1.874 migranter krydsede grænsen mellem Tyrkiet og
Grækenland, heraf 70 % over landegrænsen ved Evros-floden. I uge 17 og 18 var tallene på
henholdsvis ca. 1.854 og ca. 1.755 migranter, og udviklingen ser således ud til at fortsætte.
Det er dog fortsat EU-formandskabets vurdering, at EU-Tyrkiet erklæringen holder. For hele
2017 ankom der ifølge Frontex ca. 41.720 migranter til Grækenland, hvilket er ca. 77 % færre
end i 2016. De største nationaliteter på den østlige Middelhavsrute i 2017 var ifølge Frontex
Side
35/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
1900418_0036.png
personer fra Syrien, Irak og Afghanistan.
For 2018 er syrere stadig den primære nationalitet
på ruten, hvor de udgør 44 % af de samlede ankomster i 2018.
I perioden fra den 21. marts 2016 til den 6. maj 2018 er der sendt 2.210 migranter retur til
Tyrkiet i medfør af EU-Tyrkiet-erklæringen samt den bilaterale protokol om tilbagesendelse
mellem Grækenland og Tyrkiet, heraf 283 syrere og 8 statsløse fra Syrien, herunder også
enkelte, der har søgt og fået afslag på asyl i Grækenland.
Den græske administrative højesteret afsagde den 22. september 2017 dom i den principielle
sag om, hvorvidt Tyrkiet vil kunne anses som et sikkert tredjeland i asylretlig forstand. Retten
gav de græske myndigheder medhold og fandt således, at Tyrkiet i hvert fald i de konkrete to
sager kunne anses som et sikkert tredjeland. De to sager angik to syriske mænd, og retten
foretog en konkret vurdering af de pågældendes forhold. Der blev således i dommen bl.a.
henvist til, at de begge havde familie og pårørende i Tyrkiet. Det er endnu for tidligt at udtale
sig om dommens rækkevide i forhold til asylsagsbehandlingen og antallet af tilbagesendelser.
3.4.1 Vestbalkan
Styrkelsen af vestbalkanlandenes grænsekontrol har været effektiv ift. at stabilisere strømmen
af ankomster via Serbien mod Ungarn. Dog har der været en bekymrende og markant stigning
i antallet af migranter transiterende gennem en ny rute over Albanien, Montenegro og
Bosnien og Kroatien til Slovenien som første asylland i de første 4 måneder i 2018. Således
registrerede de bosniske myndigheder i april ca. 1.500 illegale grænsekrydsninger. EU har en
stærk interesse i, at landene på Vestbalkan fortsat kontrollerer deres grænser og i et
konstruktivt samarbejde med dem på migrationsområdet. Der kan derfor være behov for at
styrke eksisterende tiltag og etablere nye tiltag langs Balkanruten. Migrations- og
politisamarbejdet mellem landene i det tidligere Jugoslavien, den såkaldte Brdo-process, kan
fra EU’s side blive relevant at
støtte i forhold til sådanne nye tiltag.
3.5 Ansøgninger om international beskyttelse i EU+
Per 23. april 2018 er der i EU+ (EU samt Norge og Schweiz) registreret ca. 182.026
ansøgninger om international beskyttelse, herunder ca. 19.254 ansøgninger fra syrere. Det
ugentlige antal ansøgere om international beskyttelse har været stigende siden uge 14 og
nåede i uge 16 det højeste niveau i EU siden oktober 2017. Ifølge EASO faldt tallet for syriske
ansøgere om international beskyttelse med ca. 11 % fra december 2017 til og med marts
2018, men i de første uger af april 2018 har tallet igen været stigende som resultat af den
øgede trafik på den østlige middelhavsrute.
3.6 Tilbagesendelse
Tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt i EU, vurderes at have
stor betydning i forhold til at dæmme op for ulovlige migrantionsstrømme og opretholde
integriteten af EU’s og medlemsstaternes migrationspolitik. Det fremgår af Malta-erklæringen
af 3. februar 2017 fra Det Europæiske Råd, at der er behov for en styrkelse af mulighederne
for at tilbagesende tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold.
Kommissionens statusrapport
af 16. maj 2018 gentager budskabet om behovet for at intensivere udsendelsesarbejdet, idet
kun 36,6 % af alle udsendelsesbeslutninger i 2017 rent faktisk blev effektueret.
Kommissionen
har på den baggrund den 2. marts 2017 fremlagt en meddelelse om en mere effektiv
udsendelsespolitik i EU. EU’s migrationspartnerskaber
(pt. med Nigeria, Mali, Niger, Senegal
og Etiopien) er et vigtigt instrument for at fremme udsendelse. På topmødet mellem Den
Side
36/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
Afrikanske Union og EU den 29.-30. november 2017 i Elfenbenskysten blev stats- og
regeringscheferne enige om en tekst angående migration, der bl.a. bekræfter princippet om
staters forpligtelse til tilbagetagelse af egne borgere.
Tilbagetagelse og udsendelse indgik
desuden, ligesom i Valletta handleplanen, som centrale elementer i den netop vedtagede
politiske erklæring og handleplan i Rabatprocessen den 2. maj.
Udsendelse forventes at
vedblive med at fylde meget på EU’s udenrigspolitiske dagsorden under det bulgarske
formandskab
og det kommende østrigske formandskab,
ligesom man løbende forventes at
vurdere alle egnede tiltag til fremme af udsendelser af personer uden lovligt ophold i EU.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
8. Høring
Sagen har senest været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde den
21.
februar 2018.
Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl-og indvandringssamarbejde den
26. september, 30. august, 28. juni og 23. maj 2017.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger
til punktet.
10. Regeringens generelle holdning
Det er regeringens holdning, at den aktuelle udvikling på det centrale Middelhav i øjeblikket
går i den rigtige retning. Der er dog fortsat et stort pres på EU’s ydre grænser, hvorfor
der er
behov for at opretholde et konstant fokus på migrationsstrømmene samt sikre fortsat
implementering af Malta-erklæringen af 3. februar 2017.
Det er herudover regeringens generelle holdning, at den nuværende migrations- og
flygtningesituation kræver, at man fortsat har fokus på udmøntning af eksisterende lovgivning
og aftaler, herunder særligt en effektiv udmøntning af EU-Tyrkiet erklæringen samt sikring af
fuldt operative hotspots med henblik på identifikation, registrering og fingeraftryksoptag af
alle irregulære migranter og asylansøgere på den ydre grænse.
Endvidere støtter regeringen tiltag til effektivisering af tilbagesendelse af personer uden
lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.
Side
37/38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 153: Samlenotat til RIA-rådsmøde 4.-5. juni 2018, fra udlændinge- og integrationsministeren
Endelig støtter Danmark aktivt op om samarbejdet og dialogen mellem EU og relevante
tredjelande om fælles migrationsudfordringer og løsninger, herunder ikke mindst i forhold til
tilbagetagelse. Danmark ønsker også øget fokus på at imødegå de grundlæggende årsager til,
at folk migrerer.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2. marts 2018.
Side
38/38