Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 149
Offentligt
1896974_0001.png
1
SOS Racisme
Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
SOS Racisme
København, d. 7. maj 2018
Til udlændingeordførerne og øvrige folketingsmedlemmer i UUI for
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten!
Vedrørende: Regeringen taler usandt om Somalia, når den skriver at færre har brug for beskyttelse!
I Somalia, og især i Mogadisho, har volden været stigende og er eskaleret i 2016 og 2017.
I 2011 afgjorde Den europæiske menneskerettighedsdomstol, at tilbagesendelse af to
somaliere fra UK ville være i strid med Den europæiske menneskerettighedskonvention.
Antallet af dræbte pga. krig er nu højere end i 2011, og civile udgør en større andel af dem.
Tilbagesendelserne til Somalia, hvor flere civile bliver dræbt end i 2011, udgør refoulement
og bør stoppe nu.
Mogadisho, som flest er tilbagesendt til, er ikke noget sikkert flugtalternativ; risikoen for at
civile dræbes pga. krig i Mogadisho er over 3 gange hyppigere end i resten af Somalia.
Vi vil bede jer tage denne sag op i Folketinget, for Danmark udsætter somalierne for stor risiko for
deres liv ved at sende dem tilbage til Somalia mod deres egen vilje !
Vi mener at tvangstilbagesendelser til Somalia i den nuværfende situation udgør refoulement og er i
strid med Flygtningekonventionen, Konventionen mod tortur og Den europæiske menneske-
rettighedskonvention artikel 3, - og dermed dansk lovgivning.
Grundlaget for tilbagesendelsen er forkert, fordi forholdene i Somalia er forværrede, med nu flere
dræbte civile end i 2011, hvor SUFI/ELMI-dommen blev afsagt.
Det er derfor direkte usandt, når regeringen i Finanslovaftalen skriver:
”Det er ambitionen, at Danmark til
stadighed skal være blandt de lande, der er bedst muligt rustede til at reagere, når der
–
som eksempelvis tilfælde
har været i Somalia
–
sker ændringer i et asylproducerede land, der kan begrunde, at færre har brug for
beskyttelse.”
1
, når et stigende antal krigsdræbte i Somalia rent faktisk viser det modsatte.
Hele denne sag må føre til at enhver aftale om ufrivillig hjemsendelse med Somalia må skrottes nu.
Desuden må forholdene for de mere end 600 somaliere, der indtil nu har fået frataget eller ikke fornyet
deres opholdstilladelse mhp. tilbagesendelse til Somalia ændres, så at de ikke tvinges til at rejse tilbage
til Somalia i den nuværende situation. Og så de sikres en tilværelse, hvor de ikke skal sidde i
udsendelseslejre i Danmark på ubestemt tid, men har mulighed for at få bolig og arbejde i Danmark,
samt midler til et anstændigt liv.
1
Aftale
om Finansloven for 2018. Regeringen og Dansk Folkeparti. Downloadet fra www.stm.dk
2
http://www.fln.dk/~/media/FLN/Materiale/Baggrundsmateriale/2017/10/06/10/46/soma595.ashx
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 8/5-18 fra SOS mod Racisme vedr. tilbagesendelserne af somaliere.
1896974_0002.png
2
I SOS Racisme har vi tvivlet på, at færre somaliere skulle have behov for asyl nu. I forsøget på at finde
sammenlignelige tal for dræbte i Somalia over tid, fandt vi
ACLED ’s
database via
ACLED’s
nyhedsbrev i september 2017 på Flygtningenævnets hjemmeside
2
. Data kan frit downloades og bruges
fra: ACLEDDATA.COM/DATA, der er også data om mange andre konfliktramte lande i Afrika,
Mellemøsten og Asien. Vi er også villige til at sende instruktioner om, hvordan man kan arbejde med
databasen, samt evt. databasen som excel-fil.
Vi finder både i det omtalte baggrundsmateriale fra ACLED og i vores egne analyser af ACLED’ s data,
at
volden er eskaleret i Somalia i 2016 og 2017, og i Mogadisho især i 2017.
Desuden mener vi at situationen i Somalia
–
i hvert fald i Mogadisho og det sydlige Somalia
–
er så
præget af vilkårlig vold, at alle somaliere i princippet har brug for beskyttelse mod krig, jf.
Udlændingelovens §7,3.
Vores konklusioner, som vi efterfølgende skal dokumentere, viser, at regeringen ikke taler sandt, når
den i Finanslovsaftalen beskriver, at færre har behov for beskyttelse i Somalia. Det omvendte er rent
faktisk tilfældet!
1. Somalia er en meget skrøbelig stat, der ikke kan beskytte sine borgere.
2.
En større andel af volden angår i dag civile, især vold af typen ”remote violence”
3
.
3. I Mogadisho skønnes hyppigheden af drab på civile pga. krig at være 3 -3�½ gange større end i
resten af Somalia. Derfor bør Danmark ikke bruge Mogadisho til at sende tilbage til og hævde,
at det udgør et internt flugt alternativ (IFA).
4. Der er ikke kun én front mellem al-Shabaab og regeringshæren i Somalia. Der er derimod
mange andre lande involveret i krigen, herunder Etiopien og Kenya i AMISOM, og USA.
Regeringen er relativt ny, ministre, parlamentsmedlemmer og andre myndigheder er i stor
risiko for at blive dræbt af al-Shabaab.
60% af drab på civile i perioden 1. januar 2016 - 14. oktober 2017 skyldes ifølge FN (UNSOM) al-
Shabaab. Men også regeringshæren, politi og efterretningstjenester og allierede styrker begår
–
tilsigtede eller utilsigtede - drab på civile
4
5. Flygtningenævnet har drøftet en henvendelse fra SOS Racisme af 19/3 2018, men vil bibeholde
den hidtidige praksis på området:
- Flygtningenævnets koordinationsudvalg har på et møde d. 19. april 2018 ikke fundet
grundlag for at ændre den aktuelle praksis med
ikke at give opholdstillaldelse efter § 7,3,
sådan som de gjorde tidligere, i en periode baseret på SUFI-og ELMI dommen mod UK
- Nævnet vil ikke sende konkrete udtræk fra
ACLED ‘s
database ud inden nævnsmøderne, -
heller ikke selvom Nævnet ikke længere har medlemmer fra Udenrigsministeriet eller som er
udpeget af Dansk Flygtningehjælp, der måske hurtigere ville kunne hente aktuelle oplysninger
om den generelle situation i de pågældende lande,
- Nævnet vil fortsat anvende Mogadisho som Internt Flugt Alternativ, IFA
6. Vi har skrevet til Udlændingestyrelsen 25/3 2018, at vi mener, det er refoulement, når Danmark
tvangstilbagesender somaliere til Somalia. Vi har ikke fået svar endnu.
Venlig hilsen,
Anne Nielsen, Næstformand
violence” er defineret som vold, hvor angriberen ikke befinder sig samme sted som den angrebne. Det
omfatter landminer, vejside og bilbomber, bomber der bliver lagt i butikker, droneangreb, luftbombardementer og
terrorangreb rettet mod hoteller, regeringsmedlemmer eller ubevæbnede myndigheder. De fleste, men ikke alle ofre pga.
”remote violence” er civile. Ved amerikanske luftbombardementer af al-Shabaab
og IS fra juli 2017
–
januar 2018 har der
været ca. 50 civile tab og 400 tab af al-Shabaab og ISIL.
4
3
”Remote
https://unsom.unmissions.org/sites/default/files/protection_of_civilians_report_20171210_2.pdf
s. 4
–
14.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 8/5-18 fra SOS mod Racisme vedr. tilbagesendelserne af somaliere.
1896974_0003.png
3
Dokumentation vedrørende Somalia
Somalia er en skrøbelig stat
5
En stat er skrøbelig, når den mangler statslige strukturer, eller når de statslige strukturer mangler
politisk vilje og/eller kapacitet til at levere de grundlæggende funktioner, der kræves for at skabe
udvikling og sikkerhed og for at beskytte menneskerettighederne
6
.
Somalia var nr. 1 på FN’s
Fredsfonds liste over verdens skrøbeligste stater fra 2008-2013 og i 2016. Efter
Sydsudan havde erklæret sig selvstændigt var Sydsudan nr. 1 i 2014-2015 og 2017-2018, Somalia nr. 2.
FSI, Fragile State Index sammenvejer problemer på 12 forskellige hovedområder, mhp. årligt at måle en
stats skrøbelighed. Hvert af de 12 indikatorområder vægtes lige højt fra 0,0
–
10,0, dvs. den maximale
pointsum er 120.
Somalia har problemer med mange konflikter mellem forskellige aktører, andre stater og
mellemstatlige styrker og oprørsstyrker, der deltager i krig og konflikter. Puntland og Somaliland har
erklæret sig selvstændige, men har ikke vundet anerkendelse fra de etablerede staters side. Regeringens
eget militær og politi kan ikke selv forsvare befolkningen eller opretholde sikkerhed i landet. Der er
mange internt fordrevne og flygtninge, drain brains af veluddannede, ringe opfyldelse af
menneskerettighederne på mange områder, konflikter mellem befolkningsgrupper og utilfredshed i
befolkningsgrupper. Eliterne er delte, og regeringen mangler opbakning og legitimitet. Desuden er der
stor fattigdom og økonomisk ulighed, og den offentlige service er på et meget lavt niveau.
FSI er netop baseret på indikatorer inden for de nævnte områder, og siden 2007 har Somalia haft
dårlige scores inden for dem alle, typisk over 9,0.
Somalia har siden 2008 haft mellem 112,6 og 114,9 points, tæt på de maksimale 120. I 2018 havde
Somalia 113,2 og Sydsudan 113,4 points, og Danmark havde under 20 points.
Antal dræbte i Somalia og antal civile dræbte i Somalia er steget, - ikke faldet!
7
Figur 1: Dræbte pga. krig i Somalia 1997-2017
Kilde: Egne opgørelser fra
ACLED ‘s
All-Africa-database Version 8, ACLEDDATA.COM
http://library.fundforpeace.org/library/cfsir1423-fragilestatesindex2014-06d.pdf
og
http://fundforpeace.org/fsi/
7
Figurer og tabeller er resultater af egne analyser af begivenheder, der har medført krigsrelaterede eller
politiske drab i Somalia fra ACLEDDATA.COM. Figurerne er udført på tal fra All-Africa databasen v.8,
tabellerne og kommentarerne har inddraget opdaterede tal fra en opdateret version, februar 2018. Der er kun
tale om små justeringer.
5
6
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 8/5-18 fra SOS mod Racisme vedr. tilbagesendelserne af somaliere.
1896974_0004.png
4
Som det ses af Figur 1 og af Tabel 1, er antallet af dræbte i
hele Somalia
faldet fra 3732 i 2010, men er
steget igen fra 2011-2012 og igen fra 2013 -2014, og er i 2017 halvanden gang så højt som i 2010 og 3
gange højere end i 2011.
I tabel 1 og 2 omhandler antal dræbte i de 5 øverste rækker overvejende drab på bevæbnede soldater og
oprørsstyrker i kamp; og de 4 nederste rækker overvejende civile tab. Imidlertid er antal drab på civile
steget, tillige med drab pga. ”Remote violence” –
se fodnote 3, som også først og fremmest rammer
civile.
Tabel 1. Antal dræbte pga. krig i hele Somalia 2010
–
2017, opgjort efter type af begivenhed
8 9
Somalia*
Battle-Government regains territory
Battle-No change of territory
Battle-Non-state actor overtakes territory
Headquarters or base established
Non-violent transfer of territory
Remote violence
Riots/Protests
Strategic development
Violence against civilians
Total
2009
0
612
63
0
0
254
27
0
152
1108
2010
22
2634
8
0
0
756
4
0
308
3732
2011
15
1240
9
0
0
231
7
5
448
1955
2012
382
1957
3
0
1
498
4
0
496
3341
2013
53
1975
32
0
0
386
10
1
696
3153
2014
251
2445
199
0
0
907
14
8
634
4458
2015
164
2458
203
0
0
681
9
1
588
4104
2016
161
3340
352
0
0
968
10
12
798
5641
2017
241
2433
192
0
0
1889
24
40
1040
5859
Kilde: ACLED ‘s All-Africa
database, opdateret februar 2018. ACLEDDATA.COM/DATA. Egne analyser.
I Figur 2 og Figur 4 er antal dræbte i de første 5 rækker i Tabel 1 og 2 slået sammen til ”Battle”, og de 4
nederste er angivet hver for sig, idet dog grafen for ”Riots/Protests” og for ”Strategic development”
indeholder så få drab, at de reelt ikke kan ses på figurerne.
Ligesom i Landinfos gennemgang af
ACLED ‘s data, har vi generelt antaget at ”Remote violence” har
ramt civile. På den anden side er civile dræbt i forbindelse med kampe ikke regnet med som civile tab.
8
Tallene er opdateret i februar 2018 og derfor er der enkelte små afvigelser fra de eksakte tal der ligger til grund for
Figur 1 og 2, dog så små, at de ikke kan ses på graferne.
9
Det norske Landinfo har anvendt data fra Version 7 downloadet 13. januar 2017, hvor enkelte tal kan afvige fra dem i
den opdaterede version.
Landinfo: Query response: Somalia: Violence, fatalities, perpetrators and victims in Mogadishu.
https://landinfo.no/asset/3560/1/3560_1.pdf
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 8/5-18 fra SOS mod Racisme vedr. tilbagesendelserne af somaliere.
1896974_0005.png
5
Figur 2. Udviklingen i dødsfald pga. krig i Somalia 1997-2017, fordelt på dræbte i kampe og især civile drab
Kilde:
ACLED ‘s
All-Africa database, opdateret februar 2018. ACLEDDATA.COM/DATA. Egne analyser.
Mogadisho
I Figur 3 og 4 og Tabel 2 er vist tal fra hovedstaden,
Mogadisho.
I 2010 stod den vigtigste front mellem
al-Shabaab på den ene side og Somalias regering og Den Afrikanske Union i Mogadisho. Al-Shabaab
trak sig tilbage fra byen i september 2011 og kampene aftog i selve Mogadisho, idet der dog fortsat var
kampe i udkanten af byen.
Som det fremgår af Tabel 2 har ”Remote terror” og ”Violence against
civilians”
været stigende og er eskaleret i 2016-2017.
”Remote violence” rammer især civile.
D. 14. oktober 2017 fandt det voldsommeste terrorangreb i Afrika i 2017 sted i Mogadisho. To
parkerede lastbiler fyldt med sprængstof blev kort efter hinanden bragt til sprængning nær nogle
hoteller ved et befærdet kryds. Drabstallet ved terrorangrebet er i de opgjorte tal medregnet som 512
under:
”Remote violence”,
men er i marts 2018 af en somalisk regeringskomité opjusteret til 587 dræbte.
Efter terrorangrebet var der de følgende dage store demonstrationer i Somalia mod al-Shabaab og for
bedre beskyttelse mod terrorangreb. Al-Shabaab har ikke vedkendt sig ansvaret for angrebet, men
ACLED mener det er begået af al-Shabaab, og FN skriver i sin opgørelse om beskyttelse af civile
4
, at al-
Shabaab har foretaget lignende terrorangreb før.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 8/5-18 fra SOS mod Racisme vedr. tilbagesendelserne af somaliere.
1896974_0006.png
6
Figur 3: Udviklingen i antal dræbte pga. krig i Mogadisho, 1997
–
2017
Kilde: ACLED’s All-Africa
database version 2018. ACLEDDATA.COM/DATA. Egne analyser
Figur 4. Udviklingen i dødsfald pga. krig i Moigadisho 1997-2017, fordelt på dræbte i kampe og især civile drab
Kilde: ACLED’s All-Africa-database
version 8. ACLEDDATA.COM/DATA. Egne analyser
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 8/5-18 fra SOS mod Racisme vedr. tilbagesendelserne af somaliere.
1896974_0007.png
7
Tabel 2. Antal dræbte pga. krig i Mogadisho 2009
–
2017, opgjort efter type af begivenhed.
Mogadisho
Battle-Government regains territory
Battle-No change of territory
Battle-Non-state actor overtakes territory
Headquarters or base established
Non-violent transfer of territory
Remote violence
Riots/Protests
Strategic development
Violence against civilians*
Total
2009
0
329
43
0
0
158
0
0
60
590
2010
0
1548
0
0
0
682
3
0
179
2421
2011
10
586
9
0
0
142
3
5
200
955
2012
8
218
0
0
1
119
0
0
187
533
2013
0
318
0
0
0
143
0
0
246
707
2014
0
278
0
0
0
167
0
0
144
589
2015
0
323
0
0
0
73
4
0
157
557
2016*
0
376
0
0
0
88
0
4
226
694
2017
2
331
2
0
0
609
1
6
426
1376
ACLED ‘s
All-Africa database Version 8 med opdatering februar 2018. NB: Antal dræbte i Mogadisho er indeholdt i tallene for Somalia
10
Antal dræbte opgjort efter hovedtyper af omstændigheder med fokus på civile tab og på Mogadisho i
2010 oig 2017
Antallet af dræbte soldater og oprørere i Mogadisho er faldet siden 2011, men stagneret til mere end
300 om året (Tabel 2). Antallet af dræbte civile er steget, og det afspejler sig, når man sammenligner,
hvor stor en del af det samlede tab, der skønnes at være civile.
Tabel 3. Risikoen for at dø pga. krig i alt og for civile i hele Somalia, Mogadisho og i Somalia excl. Mogadisho
Hele Somalia
2010
2017
Mogadisho
2010
2017
Somalia excl.
Mogadisho
2010
2017
Civile tab (skønnet)
1068
2993
864
1042
Tab i alt
3732
5859
2421
1376
Civile i % af det samlede tab
29%
51%
36%
76%
Kilde:
ACLED ‘s
All-Africa database Version 8 med opdatering februar 2018.
204
1951
1311
4483
16%
44%
Fra at være under en tredjedel er det nu halvdelen af de registrerede drab i Somalia, der angår civile. I
Mogadisho var det
–
mens krigen var koncentreret dér
–
godt 1/3 , men nu er det ca. ¾ fjerdedel af
drabene, der sker på civile. I resten af Somalia uden for hovedstaden var det 1/6 i 2010 mod knap
halvdelen i 2017 (Tabel 3).
Tallene er opdateret i februar 2018 og derfor er der enkelte mså afvigelser fra de eksakte tal der ligger til grund for
Figur 1 og 2, dog så små, at de ikke kan ses på graferne.
Tallet 226 for ”violence against civilians” i Mogadisho i 2016 afviger en anelse fra de 215, i Landinfos opgørelse fra All-
Africa databasen Version 7, downloadet 13. januar 2017. Det skyldes opdatering siden Version 7. Landinfo: Query
response: Somalia: Violence, fatalities, perpetrators and victims in Mogadishu.
https://landinfo.no/asset/3560/1/3560_1.pdf
, s 3.
10
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 8/5-18 fra SOS mod Racisme vedr. tilbagesendelserne af somaliere.
1896974_0008.png
8
Tabel 4. Skøn over civile og alle krigsdrab, indbyggertal og beregnet hyppighed
11
for krigsdrab på civile og
krigsdrab i alt i 2017. I hele Somalia, i Mogadisho, og i Somalia excl. Mogadisho
2017
Civile tab Tab i alt
Skønnet
Antal krigsdrab på
Antal krigsdrab (alle)
(skønnet) (skønnet) indbyggertal i
civile pr. mio.
pr. mio. indbyggere
millioner.
indbyggere
Hele Somalia
Mogadisho
Somalia excl.
Mogadisho
2993
1042
1951
5859
1376
4483
12 - 15
1,4
–
2,4
9,6
–
13,6
200 - 249
434 - 744
143 - 203
391
–
488
573
–
983
330 - 467
Kilde: ACLED ‘s All-Africa
database Version 8 med opdatering februar 2018.
Hvad angår hyppigheden af drab på civile og af krigsrelaterede drab i alt i Somalia, Mogadisho og
Somalia excl. Mogadisho, ser man at hyppigheden af
drab på civile
er 2-3 gange så høje i Mogadisho
som i Somalia som helhed, og 3
–
3�½ gange så høje i Moghadisho som i resten af Somalia. excl.
Mogadisho. Ser man på alle former for krigsdrab, er hyppigheden stadigvæk højere i Mogadisho end i
resten af Somalia. Det er derfor uforståeligt, at Mogadisho angives som et muligt internt flugtalternativ
(IFA) i Flygtningenævnets Beretning 2016, volden i Mogadisho var dog på et lavere niveau end nu i
2015.
Sammenligning med
FN’s
data
Tabel 5 viser for hele Somalia antallet af
dræbte og sårede civile i
FN’s (UNSOM’s) opgørelse fra 1.1.
2016
–
14.10.2017,
opgjort efter hvem, volden skønnes tilført af. FN finder at ca. 60% af drabene skyldes
al-Shabaab, og de 40% andre aktører, herunder militser fra forskellige klaner 13%, Somalias og allierede
selvbestaltede staters hære, efterretnings- og politistyrker 11%, AMISOM: 4%, andre: 3%, ukendte el.
uidentificerede: 9%.
Tabel 5.
Voldelige overgreb på civile ifølge UNSOM’s rapport af 31. 12. 2017.
Dækker perioden 1.1.2016
–
14.10. 2017
Gerningsmænd
Antal dræbte
Antal sårede
Antal overgreb
I procent
Al-Shabaab
Militsia
Statslige aktører: Somalias politi og
hær, samt div. efterretningstjenester
AMISOM
Ukendte el. uidentificerede
Andre aktører
1233
251
234
95
195
70
1495
343
288
86
233
62
2728
594
522
181
428
132
60%
13%
11%
4%
9%
3%
Total
2078*
2507
4585
100 %
Kilde:
https://unsom.unmissions.org/sites/default/files/protection_of_civilians_report_20171210_2.pdf s. 4-14
Til sammenligning opgjorde SOS Racisme 4219 dræbte udover i kamp mellem bevæbnede styrker, ifølge
ACLED ‘s
database
Ifølge FN er antal dræbte civile i perioden
2078,
mens ACLED samme periode har registreret
4219
dræbte udover i kampe. Begge opgørelser har inkluderet 512 dræbte i terrorangrebet 14/10 2017.
De højere antal hos ACLED skyldes dels, at FN kræver verifikation fra 3 kilder for at medregne drabene
på civile, mens ACLED også medregner drab, der ikke i alle tilfælde er bekræftet fra flere sider. Dels
skyldes det, at ACLED har udsendte, der aktivt søger efter nyheder om krigens ofre på hjemmesider,
radio og TV-kanaler, aviser, nyhedsbureauer,
NGO’er
og hos lokale kilder.
En af usikkerhederne ved beregningen er, at de nøjagtige indbyggertal ikke kendes, derfor er de to ender beregnet ud
fra det laveste og det højeste skøn over antal indbyggere.
11
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 8/5-18 fra SOS mod Racisme vedr. tilbagesendelserne af somaliere.
1896974_0009.png
9
ACLED havde i 2016 også registreret flere drab og begivenheder, end dem som det norske Landinfo
12
havde registreret. Den største fejl ved såvel
ACLED ‘s som FN’s og Landinfo’s
tal er formentlig, at
mange drab ikke er registreret.
Internt Flugt Alternativ i Mogadisho, IFA, og tre domme fra menneskerettighedsdomstolen
Danmarks anvendelse af Mogadisho som IFA er ikke kun sket, hvor flygtningen havde familie eller
klan i Mogadisho. Det var ellers en af præmisserne ved de to domme fra Den europæiske
Menneskerettighedsdomstol i hhv. 2013 og 2015 mellem statsborgere fra Somalia og Sverige, at
tilbagesendelse til Somalia i en tid, hvor volden i Mogadisho var mindsket i forhold til 2010-2011 ikke
ville være en oivertrædelse af artikel 3 i EMRK, altså refoulement, bl.a. fordi de pågældende havde
familie eller klan dér. K.A.B. havde bolig og ægtefælle dér. R.T. havde familie- og klanmedlemmer i
Mogadisho, som antoges at ville kunne beskytte hende, og de ville således ikke nødvendigvis være i
risiko for at skulle leve i en flygtningelejr eller IDP-lejr under forhold, der ville kunne beskrives som
nedværdigende eller umenneskelige. De to domme blev begge afgjort med dissens: mindretallet
hævdede begge gange at de samme fire vigtige problemer som i SUFI og ELMI-dommen i 2011 fortsat
var til stede i Somalia, og at tilbagesendelse til Mogadisho kunne udgøre refoulement.
Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen har i høj grad baseret deres afgørelser på tre domme fra
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: de to domme, der er resumeret ovenfor, og SUFI og
ELMI-dommen i 2011.
2011: SUFI og ELMI versus UK
13
: Det ville være en overtrædelse af artikel 3 at tilbagesende de to
personer til Somalia.
For både Sufi og Elmi gjaldt det desuden, da deres hjembyer var kontrolleret af al-Shabaab, at de ville
risikere at skulle leve i en lejr for flygtninge eller internt fordrevne (IDP-lejr), og at det også ville være
en overtrædelse af EMRK artikel 3 pga. risikoen for nedværdigende og umenneskelig behandling.
Dommens punkt 248 opsummerer de forhold, der kunne begrunde en overtrædelse af artikel 3 i EMRK:
”
248. The Court considers that the large quantity of objective information overwhelmingly indicates that the level
of violence in Mogadishu is of sufficient intensity to pose a real risk of treatment reaching the Article 3 threshold
to anyone in the capital. In reaching this conclusion the Court has had regard to the indiscriminate bombardments
and military offensives carried out by all parties to the conflict, the unacceptable number of civilian casualties, the
substantial number of persons displaced within and from the city, and the unpredictable and widespread nature of
the conflict.”
2013: K.A.B. versus Sverige: Det ville ikke være en overtrædelse af artikel 3 at tilbagesende en person til
Mogadisho. Vedkommende havde hustru og en bolig i Mogadisho.
2015: R.H. versus Sverige: : Det ville ikke være en overtrædelse af artikel 3 at tilbagesende en person til
Mogadisho. Vedkommende havde brødre og onkler i Mogadisho, som retten mente ville kunne
beskytte og forsørge hende, så hun ikke blev nødt til at bo i en flygtninge- el. IDP-lejr.
Situationen var i 2013 og i 2015 mindre præget af vold end i 2011, og flertallet af dommere mente ikke
at volden ville udgøre så stor en risiko for enhver i Mogadisho, så tilbagesendelse ville være i modstrid
med artikel 3 i EMRK. De fremhævede særligt i dommen fra 2013:
at al Shabaab havde trukket sig tilbage fra Mogadisho, og der var ikke manifeste tegn på at de havde
reetableret sig i Mogadisho. Mens folk i 2011 var i fare for bombardementer, der ikke var målrettede,
12
Landinfo: Query response: Somalia: Violence, fatalities, perpetrators and victims in Mogadishu.
https://landinfo.no/asset/3560/1/3560_1.pdf
13
http://www.refworld.org/cases,ECHR,4e09d29d2.html
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 149: Henvendelse af 8/5-18 fra SOS mod Racisme vedr. tilbagesendelserne af somaliere.
10
mente retten nu at al-Shabaab omhyggeligt udvalgte politikere, politi og andre myndighedspersoner i
staten, og at volden derfor var forudsigelig.
Mindretallene af dommere påpegede i 2013 såvel som i 2015, at de fire grundlæggende præmisser i
SUFI og ELMI dommen i nr. 248 fortsat gjaldt i Mogadisho: 1) bombardementer og militære angreb fra
alle parter i krigen, 2) et uacceptabel højt antal drab og skader på civile, 3) det høje antal flygtninge og
internt fordrevne både i og fra byen, og 4) konfliktens uforudsigelighed og store udbredelse, og i 2015,
at det, at R.H. var kvinde, ville gøre hende udsat for kønsrelateret vold.
De samme fire betingelser gælder i dag. Betragtningen i det første punktum af nr. 248: at niveauet af
vold i Mogadisho var tilstrækkelig højt til at udgøre en reel risiko for enhver i hovedstaden, så det
nåede til at den hjemsendte risikerede behandling i strid med artikel 3 i Den europæiske
menneskerettighedskonvention EMRK, må skønnes at være opfyldt i dag, hvor antallet af drab på
civile inkl. fra ”remote violence”, ifølge ACLED’s
registreringer er højere end i 2011.
I sagen
om ”Abdi”,
der hemmeligt var blevet udsendt til Somalia, som Politiken bragte d. 26. og 27.
december 2017, har Danmark anvendt Mogadisho som IFA, selv om han ikke kom derfra, men fraen
by, hvor der var kampe, og selv om han ikke havde familie eller klan, som kunne beskytte eller forsørge
ham i Mogadisho. Han var ifølge Politiken nødt til at bo på gaden eller hos nogen i en selvbestaltet
flygtningelejr, og havde kun et håb om at kunne flygte til en flygtningelejr i Kenya, idet der ikke var
sikkert i Mogadisho. I Mogadisho er der fra slutningen af december 2017 og indtil 19. januar 2018
nedrevet selvbestaltede flygtningelejre med bulldozere, hvilket har medført at ca. 30.000 flygtninge og
internt fordrevne har mistet tag over hovedet. Det ville formentlig betragtes som refoulement af EMD.
SOS Racismes konklusion om udviklingen i Somalia
Volden i Somalia er steget voldsomt i 2016-2017, især i Mogadisho, hvor risikoen for som civil at blive
dræbt pga. krig nu er højere end i 2011 og højere pr. indbygger end i resten af Somalia.
En større andel af de dræbte er i dag civile, som især rammes af terrorangreb, men også anden vold
mod civile er steget. 60% af de krigsrelaterede drab på civile skyldes ifølge FN al-Shabaab, 40% andre
aktører, inkl. klanmilitser og den somaliske regerings hær, samt bombardementer og droner fra
AMISOM og andre (USA).
Den somaliske regering kan reelt ikke beskytte civilbefolkningen i Somalia, slet ikke i Mogadisho. Hvis
angrebet d. 14. oktober 2017 som slog mindst 512 ihjel og sårede mange er begået af al-Shabaab, som de
fleste mener, kan man ikke mere hævde, at al-Shabaab ikke går efter civile. Efter et nyligt ministerbesøg
i Kabul, som blev afkortet pga. et terrorangreb, fremførte Afghanistans leder, at Afghanistan ikke
kunne beskytte hjemsendte afghanere. Den ene danske minister kommenterede, at terror kan
forekomme alle steder i verden. Men i Somalia og Afghanistan er terror og bombardementer ikke en
undtagelse, men et integreret led i krigsførelsen, og terroren i Mogadisho har slået massevis af civile
ihjel.
Derfor mener vi at tvungne hjemsendelser til Somalia strider mod Artikel 3 i Den europæiske
menneskerettighedskonvention og udgør refoulement og bør ophøre nu, da situationen i Somalia igen
er præget af vilkårlig vold.
Ligeledes mener vi, at flygtninge fra Somalia, uanset om de er individuelt forfulgte eller ej, bør have
beskyttelsesasyl i Danmark, og at de, som har fået ophævet deres opholdstilladelse, eller ikke har fået
den forlænget med henvisning til forbedrede forhold i Somalia, bør have den igen, da de bedre forhold
i Somalia reelt ikke er til stede, men skyldes en tidligere lidt mindre negativ udvikling, der nu desværre
er afløst af mere vold.