UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Notat til orientering om regeringens beslutning om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen sag C-94/18, Chenchooliah, vedrørende opholdsret efter EU-opholdsdirektivet, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 148
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Udlændinge- og Integrationsud-

valg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen

C-94/18, Chenchooliah

1. Indledning

En irsk domstol (High Court) har forelagt præjudicielle spørgsmål for EU-

Domstolen vedrørende rækkevidden af den opholdsret i en medlemsstat,

som en tredjelandsstatsborger, der er ægtefælle til en unionsborger, kan af-

lede af unionsborgeren efter direktiv 2004/38/EF (opholdsdirektivet).

2. Sagens faktiske omstændigheder

Sagen vedrører en mauritisk statsborger, Nalini Chenchooliah, der i 2005

tog ophold i Irland som studerende og indgik ægteskab dér i 2011 med en

portugisisk statsborger. Chenchooliahs studentervisum udløb i februar 2012,

og de irske myndigheder meddelte i september 2012 afslag på hendes an-

søgning om opholdskort i sin egenskab af tredjelandsfamiliemedlem til en

unionsborger efter opholdsdirektivets artikel 7, stk. 2 (afledt ret til ophold i

en medlemsstat sammen med en unionsborger, der har ret til ophold i mere

end tre måneder). Myndighederne lagde vægt på, at der ikke var bevis for, at

Chenchooliahs ægtefælle var involveret i økonomisk eller studiemæssige

aktivitet i Irland, som kunne tillægge ham en ret til ophold udover de tre

måneders ophold, der er tilladt efter opholdsdirektivets artikel 6. Afgørelsen

blev videregivet til den myndighed, der er ansvarlig for at arrangere fysisk

udsendelse af personer.

I juli 2014 orienterede Chenchooliah de irske myndigheder om, at hendes

ægtefælle siden juni 2014 havde afsonet en fængselsstraf i Portugal som

følge af narkokriminalitet. Hun anmodede desuden om tilladelse til ophold i

Irland på grund af hendes personlige situation og i lyset af hendes langvari-

ge ophold samt beskæftigelsesudsigter. I 2015 traf de irske myndigheder

afgørelse om ikke at gå videre med udsendelsen efter opholdsdirektivet,

15. maj 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 5170

400366

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 148: Notat til orientering om regeringens beslutning om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen sag C-94/18, Chenchooliah, vedrørende opholdsret efter EU-opholdsdirektivet, fra udlændinge- og integrationsministeren

men derimod indlede en udvisningsprocedure på grund af hendes ulovlige

tilstedeværelse i Irland i henhold til Irlands nationale udlændingelov.

High Court har på den baggrund forelagt EU-Domstolen følgende spørgs-

mål:

”Når en ægtefælle til en EU-borger,

som har udøvet retten til fri

bevægelighed i henhold til artikel 6 i direktiv 2004/38/EF, er

blevet nægtet opholdsret i henhold til artikel 7, med den begrun-

delse, at den pågældende EU-borger ikke udøver, eller ikke

længere udøver, rettigheder efter EU traktaten i den pågælden-

de værtsmedlemsstat, og når ægtefællen påtænkes udvist fra

denne medlemsstat, skal denne udvisning da ske i henhold til og

i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller

henhører den under medlemsstatens rent nationale lovgivning?

Hvis svaret på ovenstående spørgsmål er, at udvisningen skal

ske i henhold til direktivets bestemmelser, skal udvisningen da

ske i henhold til og i overensstemmelse med kravene i direktivets

kapitel VI, herunder især dettes artikel 27 og 28, eller kan med-

lemsstaten under sådanne omstændigheder påberåbe sig andre

bestemmelser i direktivet, navnlig dettes

artikel 14 og 15?”

Regeringens interesse i sagen

Sagens udfald har betydning for dansk praksis om rækkevidden af en afledt

ret til ophold efter EU-retten, herunder adgangen til at udvise tredjelandsfa-

miliemedlemmer efter national ret og ikke opholdsdirektivet.

Opholdsdirektivet regulerer unionsborgere og deres familiemedlemmers ret

til indrejse og ophold på medlemsstaternes område. Det følger af opholdsdi-

rektivets artikel 7, stk. 1, at enhver unionsborger har ret til at opholde sig på

en anden medlemsstats område i mere end tre måneder, hvis den pågælden-

de udnytter sin ret til fri bevægelighed som f.eks. arbejdstager. Opholdsret-

ten omfatter også familiemedlemmer, der ledsager eller slutter sig til uni-

onsborgeren, så længe unionsborgeren opfylder betingelserne for sit ophold,

jf. opholdsdirektivets artikel 7, stk. 2.

Det følger af EU-Domstolens praksis

, at tredjelandsstatsborgeres rettighe-

der efter opholdsdirektivet alene er afledt af en unionsborgers udøvelse af

retten til fri bevægelighed. De udgør derfor ikke selvstændige rettigheder.

Formålet med og begrundelsen for sådanne afledte rettigheder er baseret på

Herunder dom af 16. juli 2015 i sag C-218/14, ECLI:EU:C:2015:476 (Singh-dommen).

Side

2/3

en konstatering af, at et afslag på at anerkende sådanne rettigheder kan gribe

ind i den frie bevægelighed for unionsborgeren, idet denne i modsat fald kan

afholdes fra at udøve sine rettigheder med hensyn til indrejse og ophold i

værtsmedlemsstaten.

Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis

, at det kun er tredjelands-

statsborgere, som er familiemedlemmer til en unionsborger, som har udøvet

sin ret til fri bevægelighed, som i medfør af opholdsdirektivet har ret til ind-

rejse og ophold i en medlemsstat.

Hvis unionsborgeren ikke længere opfylder betingelser for ophold, ophører

familiemedlemmets opholdsret derfor som udgangspunkt.

Familiemedlemmer til en unionsborger kan dog efter omstændighederne

bevare deres opholdsret på et personligt grundlag. Opholdsdirektivets artikel

12 og 13 sikrer således familiemedlemmer

–

herunder de, der er tredjelands-

statsborgere

–

en vis retsbeskyttelse i tilfælde af unionsborgerens død, ud-

rejse, opløsning af ægteskab eller et registreret partnerskabs ophør.

Det er på den baggrund regeringens vurdering, at der i indlægget for Dom-

stolen skal argumenteres for, at en afledt ret til ophold efter opholdsdirekti-

vet for en tredjelandsstatsborger forudsætter, at unionsborgeren aktuelt udø-

ver sin ret til fri bevægelighed. Et udvisningsspørgsmål

–

i situationen som

den foreliggende

–

skal afgøres efter national ret, da der ikke er grundlag for

en fortsat afledt opholdsret for tredjelandsstatsborgeren, som er familiemed-

lem til en unionsborger, der ikke længere udøver sin ret til fri bevægelighed.

Herunder dom af 30. juni 2016 i sag C-115/15, ECLI:EU:C:2016:487 (NA-dommen).

Side

3/3