Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 141
Offentligt
1887640_0001.png
Notat
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa
(visumkodeks)
Nærværende grund- og nærhedsnotat oversendes tillige til Udvalget for Udlæn-
dinge- og Integrationspolitik.
KOM (2018) 252 endelig
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet
1
.
1. Resumé
Forslagets overordnede formål er at styrke visumpolitikken og at gøre den til et
mere effektivt værktøj til håndtering af de stigende migrations- og sikkerheds-
udfordringer, som EU står overfor. Forslaget skal samtidig sikre, at de fælles
EU visumregler moderniseres og strømlines for at lette proceduren for lovligt
rejsende og for medlemsstaternes behandling af visumansøgninger. Forslaget
vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Hvis Danmark
vælger at tilslutte sig forordningen, vurderes det at have visse lovgivningsmæs-
sige og statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-
degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side
er man generelt positiv over for at forenkle procedurerne for ansøgning om
visum med henblik på at styrke Schengen-områdets position i forhold til turisme
og handel, så længe sikkerheden ved de ydre grænser og Schengen-områdets
funktion opretholdes. Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale
om en videreudvikling af Schengen-reglerne, har Danmark mulighed for efter-
følgende at tilslutte sig forordningen.
2. Baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 om en fælles-
skabskodeks for visa (visumkodeks) trådte i kraft den 5. april 2010.
Visumkodeksen fastsætter betingelser og procedurer for udstedelse af visa til
transit eller forventede ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage
inden for en periode på 180 dage. Visumkodeksens bestemmelser finder anven-
delse på alle tredjelandsstatsborgere, der skal have visum, når de passerer med-
30. april 2018
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt Udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
LLA
1
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmøde (TEUF), tredje del, afsnit
V, artikel 77, stk. 2, litra a) og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet
træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i
vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er
ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder
anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid vil udgøre en videreudvikling af Schengen-
reglerne, vil Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt
Danmark vil gennemføre den i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
Side
1/8
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa
1887640_0002.png
lemsstaternes ydre grænser, jf. Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (visumfor-
ordningen). Visumkodeks berører dog ikke tredjelandsstatsborgeres ret til fri
bevægelighed, såfremt de er familiemedlemmer til en unionsborger, eller tred-
jelandsstatsborgeres og deres familiemedlemmers ret til fri bevægelighed i hen-
hold til aftaler indgået mellem EU og de pågældende tredjelande.
På baggrund af en evaluering af de gældende regler fremsatte Kommissionen
den 1. april 2014 forslag om omarbejdning af visumkodeks (KOM (2014) 164
endelig) med henblik på at øge antallet af rejser til EU ved en lempet visumpo-
litik og ved at harmonisere gennemførelsen af de fælles regler. Forslaget blev
fremsat som en del af en såkaldt ”visumpakke”, hvori der også indgik et forslag
om indførelse af et ”rundrejsevisum” (KOM (2014) 163 endelig). Da Europa-
Parlamentet og Rådet imidlertid indtog forskellige holdninger, var der ingen
fremskridt i forhandlingerne. I mellemtiden har EU’s udfordringer i forhold til
migration og sikkerhed gjort det klart, at visse aspekter af 2014-forslaget var
blevet utidssvarende. Kommissionen har som følge heraf besluttet at trække
”visumpakken” fra 2014 tilbage og fremsætte et nyt målrettet forslag om æn-
dring af visumkodeks, idet der tages hensyn til resultaterne af forhandlingerne
om 2014-forslaget.
På den baggrund har Kommissionen ved (KOM (2018) 252) endelig af 14.
marts 2018 fremsat forslag om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om
fællesskabskodeks for visa (visumkodeks). Forslaget er oversendt til Rådet den
9. april 2018 i dansk sprogversion.
Kommissionen udsendte samtidig med forslaget en meddelelse til Europa-
Parlamentet og Rådet om tilpasning af den fælles visumpolitik til de nye udfor-
dringer (KOM (2018) 251). I meddelelsen beskrives de nye aspekter af forsla-
get om ændring af visumkodeksen, og der redegøres for formålet med de kom-
mende ændringer af visumsystemet (VIS). Meddelelsen indeholder endelig
Kommissionens foreløbige ideer til, hvordan der på længere sigt kan skabes
bedre synergi mellem EU's visumpolitik og EU's eksterne relationer.
Hjemmelsgrundlaget og det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmøde (TEUF), tredje del, afsnit V, artikel 77, stk. 2, litra a) og skal
behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rå-
det træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i
vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, af-
snit V, og ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er
vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke fin-
der anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da forordningen imidlertid vil
udgøre en videreudvikling af Schengen-reglerne, vil Danmark inden seks må-
neder efter vedtagelsen af forordningen skulle træffe afgørelse om, hvorvidt
Danmark vil gennemføre den i dansk ret, jf. protokollens artikel 4.
3. Formål og indhold
Side
2/8
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa
1887640_0003.png
Forslagets overordnede formål er at styrke visumpolitikken og gøre den til et
mere effektivt værktøj i håndteringen af de stigende migrations- og sikkerheds-
udfordringer, som EU står overfor. Forslaget skal samtidig sikre, at de fælles
EU visumregler moderniseres og strømlines for at lette proceduren for lovligt
rejsende og for medlemsstaternes behandling af visumansøgninger.
Nedenfor følger en gennemgang af forslagets centrale dele.
3.1. Strømlining af visumprocedurer og fremme af kortidsturisme
Visumpolitikkens generelle mål er at gøre det lettere at rejse for lovligt rejsen-
de. Kommissionen har på den baggrund foreslået at bevare og bygge videre på
en række elementer fra 2014-forslaget om en omarbejdning af visumkodeks,
der har til formål at forenkle procedurerne for ansøgning om visum.
Der stilles bl.a. forslag om, at en ansøger skal kunne indgive ansøgning om
visum længere tid i forvejen, at ansøgningsskemaet skal kunne udfyldes og
underskrives elektronisk, at princippet om personligt fremmøde lempes, lige-
som der lægges op til generelt kortere frister for medlemsstaterne til at træffe
afgørelse om en visumansøgning.
I relation til bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne om repræsentation har
Kommissionen endvidere lagt op til, at den repræsenterende medlemsstat for
fremtiden skal være fuldt ansvarlig for behandlingen af visumansøgninger på
den repræsenterede medlemsstats vegne. Det betyder, at en repræsenteret med-
lemsstat ikke længere har mulighed for at kræve at blive involveret i sager, der
behandles inden for rammerne af en repræsentationsaftale. Muligheden for, at
den repræsenterende medlemsstat kan videresende ansøgninger fra bestemte
kategorier af tredjelandsstatsborgere til den repræsenterede stats centrale myn-
digheder med henblik på forudgående konsultation, bortfalder dermed også.
Samtidig har Kommissionen foreslået mere fleksible regler for konsulær orga-
nisation og konsulært samarbejde, som skal gør det muligt for medlemsstaterne
at optimere deres brug af ressourcer, øge den konsulære dækning og udvikle
samarbejdet generelt.
Som et nyt element i visumkodeks foreslås en ordning, hvorefter de eksisteren-
de regler om kun undtagelsesvist at udstede visa ved de ydre grænser (såkaldt
”nødvisum”) fraviges. Formålet er at fremme korttidsturisme, og medlemssta-
terne vælger selv, om de vil benytte ordningen. Ordningen indebærer, at med-
lemsstater i udvalgte perioder på op til fire måneder kan udstede visa ved de
ydre grænser (sø- og landegrænser) gyldigt til én indrejse på højst syv kalen-
derdage, der kun giver ret til ophold i den udstedende medlemsstat.
Der er fastsat strikse betingelser for ordningen for at mindske den irregulære
migration og de sikkerhedsrelaterede risici. Navnlig ordningens begrænsede
varighed og en afgrænsning af anvendelsesområdet til statsborgere i et land, der
støder op til en medlemsstats grænseovergangssted på land, eller et land, der
har en direkte færgeforbindelse til en medlemsstats grænseovergangsted til søs.
3.2. Revision af visumgebyret
Side
3/8
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa
1887640_0004.png
Kommissionen foreslår at hæve det nuværende visumgebyr med ca. 33 procent
for voksne og børn i alderen fra seks til 12 år. Det bemærkes i den forbindelse,
at gebyret ikke er blevet ændret siden 2006.
Den øgede gebyrindtægt skal bidrage til at effektivisere behandlingen af det
stigende antal visumansøgninger, herunder dække udgifter til bl.a. personale,
lokaler, udstyr, uddannelse af personale, vedligeholdelse af IT-systemer, øget
sikkerhed på konsulaterne samt øget tilsyn med eksterne serviceudbydere.
Kommissionen forventer også, at en øget gebyrindkomst vil bidrage positivt til
at bevare den konsulære dækning verden over.
Det foreslås samtidig, at visumgebyret fremover skal kunne ændres ved Kom-
missionens vedtagelse af en delegeret retsakt.
3.3. Indførelse af en harmoniseret tilgang til udstedelsen af visa til flere indrej-
ser med lang gyldighed
Et visum til flere indrejser gør det muligt for indehaveren at rejse flere gange til
EU i visummets gyldighedsperiode. De gældende regler for visum til flere ind-
rejser giver medlemsstaternes konsulater en stor skønsmargin i forbindelse med
udstedelsen.
Kommissionen vurderer, at den nuværende brede skønsmargin kan føre til kon-
kurrence blandt medlemsstaterne om attraktive (turist)markeder, bilaterale afta-
ler eller ordninger med tredjelande og "visumshopping". Konkurrence blandt
medlemsstaterne er med til at undergrave de grundlæggende principper i en
fælles visumpolitik og kan medføre svigagtig adfærd, når ansøgere forsøger at
skjule, hvilken medlemsstat der reelt er destinationslandet, og indgiver ansøg-
ning på det konsulat, som formodes at udstede visa med længst gyldighed.
Kommissionen foreslår derfor obligatoriske regler for udstedelsen af visa til
flere indrejser på baggrund af et fastsat ”kaskadesystem”, som gør det muligt
for ansøgere med en positiv visumhistorik at få udstedt visa til flere indrejser
med en stadig længere gyldighed (fra et år op til højst fem år), når der søges om
efterfølgende visa.
Der er taget højde for, at medlemsstaternes konsulater inden for rammerne af
det lokale Schengensamarbejde skal have mulighed for at tilpasse ”kaskadesy-
stemet” på baggrund af lokale forhold og migrations- og sikkerhedsrelaterede
risici i landet med henblik på at kunne vedtage mere gunstige eller mere restrik-
tive regler. I de tilfælde, hvor en lokal tilpasning vurderes nødvendig, vedtager
Kommissionen en gennemførelsesretsakt efter den såkaldte undersøgelsespro-
cedure. Det betyder, at medlemsstaterne med et kvalificeret flertal kan afgive
en udtalelse enten for eller imod vedtagelsen af et af Kommissionen forelagt
udkast til gennemførelsesretsakt. Afgiver medlemsstaterne en negativ udtalelse,
vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt.
Trods det obligatoriske ”kaskadesystem” kan medlemsstaterne afvige fra ka-
skaden og afslå visum, hvis der er rimelig tvivl om, hvorvidt ansøgeren vil
kunne opfylde indrejsebetingelserne i hele visummets gyldighedsperiode, eller
Side
4/8
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa
1887640_0005.png
omvendt udstede et visum til flere indrejser hurtigere, hvis der vurderes at være
et veldokumenteret behov herfor.
3.4. Samordning af visum- og tilbagesendelsespolitikken
Som noget nyt foreslår Kommissionen at lade visumpolitikken spille en større
rolle i EU’s samarbejde med tredjelande om tilbagesendelses- og tilbagetagel-
sespolitikken ved at etablere et link mellem de to politikker direkte i visumko-
deks. Formålet er at tydeliggøre og lovfæste muligheden for at anvende visum-
politikken som løftestang til at gøre reelle fremskridt på tilbagesendelses- og
tilbagetagelsesområdet.
Forslaget fastsætter en fleksibel ramme for iværksættelse af restriktive foran-
staltninger for behandlingen af visumansøgninger enten fra alle ansøgere eller
fra en udvalgt gruppe af ansøgere, der er statsborgere i et tredjeland, som ikke i
tilstrækkelig grad samarbejder om tilbagetagelse.
Ifølge forslaget skal Kommissionen regelmæssigt vurdere tredjelandes samar-
bejde om tilbagetagelse på baggrund af objektive og målbare indikatorer, der
bl.a. omfatter en sammenligning af antallet af udsendelsesafgørelser vedrørende
personer fra det pågældende tredjeland, og hvor mange der rent faktisk rejser
tilbage eller udsendes.
Vurderer Kommissionen på den baggrund, at det er påkrævet at gribe ind, ved-
tager den en gennemførelsesretsakt, der gennemfører de restriktive foranstalt-
ninger, der i den konkrete sag er vurderet nødvendige. Beslutningen om at ved-
tage en gennemførelsesretsakt vil i alle tilfælde skulle tages under hensyntagen
til Unionens overordnede forbindelser med det pågældende tredjeland.
I perioden efter vedtagelsen af en gennemførelsesretsakt, der gennemfører mere
restriktive betingelser, vurderer Kommissionen kontinuerligt tredjelandets ef-
fektive samarbejde om tilbagetagelse for at kunne tilpasse eller ophæve anven-
delsen af de restriktive foranstaltninger. Tilpasning eller ophævelse skal ligele-
des ske ved gennemførelsesretsakt.
Proceduren for vedtagelse af en gennemførelsesretsakt skal ske ved brug af den
såkaldte undersøgelsesprocedure som beskrevet i afsnit 3.3.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Foreligger ikke.
5. Nærhedsprincippet
Artikel 77, stk. 2, litra a), i TEUF giver Unionen beføjelser til at træffe foran-
staltninger om "den fælles politik for visa og andre tilladelser til kortvarigt op-
hold".
Det er Kommissionens vurdering, at det nuværende forslag ligger inden for de
begrænsninger, der fastsættes i denne bestemmelse. Formålet med forslaget er
at videreudvikle og forbedre reglerne i visumkodeks vedrørende betingelser og
procedurer for udstedelse af visa for forventede ophold på medlemsstaternes
område i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage. Medlemsstaterne kan
Side
5/8
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa
ikke hver for sig i tilstrækkelig grad nå dette mål, da det kun er Unionen, der
kan ændre en eksisterende EU-retsakt (visumkodeksen).
Det er på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at nærhedsprincip-
pet er overholdt for de ændringsforslag, der udgør en videreudvikling og/eller
forbedring af reglerne for de allerede eksisterende betingelser og procedurer
som fastsat i visumkodeksen såsom revision af visumgebyret, indførelse af en
harmoniseret tilgang til udstedelsen af visa til flere indrejser med lang gyldig-
hed, strømlining af visumprocedurer og fremme af kortidsturisme.
For så vidt angår forslaget om samordning af visum- og tilbagesendelsespoli-
tikken, er regeringen enig i Kommissionens vurdering af, at det er nødvendigt
med en harmoniseret tilgang medlemsstaterne imellem, hvis en mere restriktiv
praksis for udstedelse af visum til statsborgere fra tredjelande, der ikke samar-
bejder om tilbagesendelse eller tilbagetagelse, effektivt skal virke som en løfte-
stang for at fremme tilbagesendelses- og tilbagetagelsessamarbejdet. Endvidere
skal beslutningen om iværksættelse af restriktive foranstaltninger vedtages ved
kvalificeret flertal, jf. afsnit 3.3. Det er således regeringens vurdering, at forsla-
get som udgangspunkt er i overensstemmelse med nærhedsprincippet for så
vidt dette punkt.
6. Gældende dansk ret
Det følger af udlændingelovens § 2 a, stk. 4, at bestemmelserne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa (visum-
kodeks) med senere ændringer gælder i Danmark.
Efter udlændingelovens § 4, stk. 1, udstedes visum i medfør af visumkodeksens
bestemmelser herom til at gælde indrejse og ophold i alle Schengen-lande. Vi-
sum kan gives til en eller flere indrejser inden for et nærmere fastsat tidsrum.
Varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere
på hinanden følgende ophold i Danmark og de andre Schengen-lande må dog
ikke overstige 90 dage inden for en periode på 180 dage.
Efter udlændingelovens § 4 a, stk. 1, kan der uanset § 4, i særlige tilfælde ud-
stedes visum, der begrænses til kun at gælde indrejse og ophold i Danmark.
Efter udlændingelovens § 4 e meddeler en dansk diplomatisk eller konsulær
repræsentation afgørelse efter udlændingelovens § 47, stk. 2, ved brug af en
standardformular til underretning om og begrundelse for afslag på eller annulle-
ring eller inddragelse af visum. Afgørelsen udfærdiges i overensstemmelse med
reglerne i visumkodeksen.
Efter udlændingelovens § 39, stk. 3, kan udlændinge- og integrationsministeren
fastsætte regler om, i hvilket omfang en udlændings pas eller rejselegitimatio-
nen skal være påtegnet visum til indrejse i eller udrejse af landet. Udlændinge-
og integrationsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om visum,
herunder om adgangen hertil, om visummets varighed, om de betingelser, der
kan fastsættes for visummet, om sagsfordelingen på visumområdet mellem
Udlændingestyrelsen og de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer
Side
6/8
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa
1887640_0007.png
i udlandet og om de grundlæggende hensyn ved behandlingen og afgørelsen af
visumsagen.
Efter udlændingelovens § 44, stk. 1, kan udlændinge- og integrationsministeren
fastsætte regler om betaling for ansøgninger om visum og forlængelse af visum.
Ifølge udlændingelovens § 47, stk. 2, 1. pkt., kan der efter aftale mellem ud-
lændinge- og integrationsministeren og udenrigsministeren gives danske di-
plomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at træffe
afgørelse i sager om visum. Udenrigsministeren kan endvidere efter aftale med
udlændinge- og integrationsministeren indgå repræsentationsaftaler med uden-
landske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet i overensstem-
melse med visumkodeksen, jf. § 47, stk. 2, 3.pkt.
Efter udlændingelovens § 47 a, stk. 1, kan udlændinge- og integrationsministe-
ren fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og politiet i særlige
tilfælde kan udstede visum ved indrejsen her i landet.
Efter udlændingelovens § 58 d, 1. pkt. kan udlændinge- og integrationsministe-
ren fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af reglerne i bl.a. visum-
kodeksen.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Såfremt Danmark beslutter sig for at gennemføre forordningen, er den foreløbi-
ge vurdering, at dette ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der-
imod forventes der administrativt at skulle foretages en række justeringer af
visumbekendtgørelsen.
Økonomiske konsekvenser
Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at estimere de økonomiske
konsekvenser af forslaget. Det er således endnu uafklaret, hvad forslaget nær-
mere indebærer, herunder bl.a. kravene til de it-tekniske løsninger. Forslaget
forventes på nuværende tidspunkt at medføre to modsatrettede bevægelser.
Der forventes at være nationale udgifter forbundet med bl.a. it-tilpasninger i
Det Fælles Europæiske Visuminformationssystem (VIS), nye krav til forkorte-
de sagsbehandlingstider på visumområdet, øget tilsyn i forbindelse med out-
sourcing-aftaler på repræsentationerne og rapporteringspligt til EU-
Kommissionen samt mulighed for, at den repræsenterede medlemsstat fremad-
rettet skal dække dele af omkostningerne for en repræsenterende medlemsstat i
forbindelse med repræsentationsaftaler mv.
Der forventes endvidere øgede gebyrindtægter som følge af en forhøjelse af
gebyret for visumansøgninger.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-
mark.
Side
7/8
UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 141: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 810/2009 om en fællesskabskodeks for visa
8. Høring
Forslaget er sendt i høring hos Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejde.
Høringsfristen er fastsat til den 10. maj 2018.
Der vil blive fremsendt et supplerende notat, hvis der indkommer bemærknin-
ger fra Specialudvalget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-
ters holdning til sagen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side er man generelt positiv over for at forenkle procedurerne for
ansøgning om visum med henblik på at styrke Schengen-områdets position i
forhold til turisme og handel, så længe sikkerheden ved de ydre grænser og
Schengen-områdets funktion opretholdes.
Fra dansk side er man tillige positiv over for at etablere et link til tilbagesendel-
ses- og tilbagetagelsespolitikken i visumkodeks.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Side
8/8