UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 123
Offentligt

12/2017

Rigsrevisionens beretning om

myndighedernes brug af

tolkeydelser

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

147.281

114.6

22.480

Marts 2018

1976

237

1849

908

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

12 /

2017

Beretning om

myndighedernes brug

af tolkeydelser

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Justitsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og sundhedsministeren afgiver en redegørelse til beret-

ningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i september 2018.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-553-4

ISBN pdf 978-87-7434-554-1

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM MYNDIGHEDERNES BRUG AF

TOLKEYDELSER

Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældremi-

nisteriet og regionerne er forpligtet til efter omstændighederne at bruge fremmed-

sprogstolke, fx i forbindelse med en retssag, en asylansøgning eller en patientbe-

handling. Kvalificeret tolkning er afgørende for, at myndigheder, borgere og udlæn-

dinge forstår hinanden.

Myndighedernes juridiske rammer og måder at bestille og bruge tolkeydelser er for-

skellige. På retsområdet skal politikredsene og Rigspolitiet bruge Rigspolitiets tol-

keoversigt, mens fx domstolene og Kriminalforsorgen kan bruge den. På asylområ-

det skal Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet bruge Rigspolitiets tolkeover-

sigt. På sundhedsområdet anvender regionerne private tolkebureauer.

Der har hidtil ikke været en offentlig tolkeuddannelse eller certificeringsordning

for tolke i Danmark. På baggrund af konstaterede problemer med tolkenes kvalifi-

kationer er der på finansloven for 2018 afsat midler til at etablere en certificerings-

ordning for fremmedsprogstolkning inden for sundhedsområdet.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at hverken Justitsministeriet, Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet eller regio-

nerne har sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Statsrevisorer-

ne skal pege på, at mangelfuld tolkning giver problemer for retssikkerheden og

patientsikkerheden, ligesom det giver øgede samfundsøkonomiske omkostninger

til sagsbehandling, patientbehandling mv.

Statsrevisorerne skal endelig pege på, at der er et uudnyttet potentiale i øget sam-

arbejde omkring tolkeydelser på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområdet, fx ud-

bredelse af certificeringsordningen for tolke, fælles krav til kvalitet og kvalifika-

tioner mv.

Statsrevisorerne baserer dette på bl.a. følgende resultater i undersøgelsen:



at dommere, sagsbehandlere, læger og andre brugere ofte oplever, at tolkene

mangler kvalifikationer og tolkeetik, og at de har en uhensigtsmæssig adfærd

at størstedelen af tolkene i Rigspolitiets tolkeoversigt ikke lever op til Justits-

ministeriets egne krav til optagelse, jf. Rigsrevisionens stikprøvegennemgang

STATSREVISORERNE,

den 21. marts 2018

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING



at Justitsministeriet ikke stiller krav til kvaliteten af tolkeydelser fra tolkebu-

reauer og selvstændige tolke

at Rigspolitiet ikke systematisk fjerner tolke fra oversigten, hvis de ikke længe-

re lever op til kravene, fx kravet om en ren straffeattest

at det er vanskeligt for mange myndighedspersoner at leve op til deres ansvar

om at vælge en kvalificeret tolk på grund af utilstrækkelig adgang til relevante

informationer ved bestilling af tolkeydelser

at ministeriernes og regionernes tilsyn med tolkeområdet alene er baseret på op-

følgning på klager.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Ramme for tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet

2.1.

Grundlaget for at kunne få de rette tolkeydelser

2.2.

Retningslinjer vedrørende tolkeydelser

2.3.

Tilsyn med og indberetning af klager om tolkeydelser

3. Tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet

3.1.

Booking af tolkeydelser

3.2.

Erfaringer med tolkeydelsernes kvalitet

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Tolkeområdet i Norge

Bilag 3. Krav ifølge bekendtgørelsen om Rigspolitiets tolkeoversigt

Bilag 4. Ordliste

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Rigsrevisionen har gennemgået regnskaberne efter § 4, stk. 1, nr. 1, jf. § 6 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 11. Justitsministeriet, § 14. Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet og § 16. Sundheds- og Ældreministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Justitsministeriet:

Morten Bødskov: oktober 2011 - december 2013

Karen Hækkerup: december 2013 - oktober 2014

Mette Frederiksen: oktober 2014 - juni 2015

Søren Pind: juni 2015 - november 2016

Søren Pape Poulsen: november 2016 -

Udlændinge- og Integrationsministeriet (oprettet den 28. juni 2015):

Inger Støjberg: juni 2015 -

Sundheds- og Ældreministeriet:

Astrid Krag: oktober 2011 - februar 2014

Nick Hækkerup: februar 2014 - juni 2015

Sophie Løhde: juni 2015 - november 2016

Ellen Trane Nørby: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

1. Denne beretning handler om brugen af fremmedsprogstolke på rets-, asyl- og sundheds-

området. Myndighederne skal efter omstændighederne stille tolkebistand til rådighed, fx

for en tiltalt i en retssag, til en samtale om asyl eller ved tilrettelæggelse af et behand-

lingsforløb for en patient. Det er afgørende for en effektiv og korrekt forvaltning, at såvel

myndighederne som borgerne og udlændingene både forstår og bliver forstået i det, der

bliver sagt.

2. I perioden 2012-2017 er der stillet en række spørgsmål fra bl.a. Retsudvalget, Sundheds-

udvalget og Uddannelses- og Forskningsudvalget om fremmedsprogstolkning leveret til

de danske myndigheder. Spørgsmålene er bl.a. stillet som følge af medieomtale af mang-

lende kompetencer hos tolke. Flere af spørgsmålene til ministrene har handlet om, hvor-

dan de vil sikre tolkenes kompetencer og kvaliteten af tolkeydelserne.

På samme vis er der de seneste 10-15 år udgivet en række danske rapporter og analyser,

som har undersøgt og påvist eller givet indikationer på, at der er problemer med tolkenes

kvalifikationer. Flere analyser nævner retssikkerhed og patientsikkerhed som væsentlige

årsager til, at der skal være adgang til tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet. Mangelfuld

eller manglende fremmedsprogstolkning kan også give sig udslag i samfundsøkonomiske

konsekvenser ved bl.a. øgede omkostninger til sagsbehandling på rets- og asylområdet og

øgede behandlingsomkostninger i sundhedsvæsenet. Både ud fra et samfundsperspektiv,

og ikke mindst ud fra de enkelte individers perspektiv, er det derfor vigtigt at sikre tolke-

ydelser af tilfredsstillende kvalitet.

3. Vi har selv taget initiativ til undersøgelsen i april 2017. Baggrunden for at undersøge bru-

gen af fremmedsprogstolke på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområderne er, at opgaven

bliver forvaltet forskelligt, men myndighederne har den samme pligt til at yde vejledning

og tolkebistand uanset område.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Af sundhedslovens § 50, lovbe-

kendtgørelse nr. 1188 af 24 sep-

tember 2016, fremgår det, at

Regionsrådet yder vederlagsfri

tolkebistand til personer, som

har behov for det i forbindelse

med behandling hos alment

praktiserende læge og prakti-

serende speciallæge samt sy-

gehusbehandling efter nærme-

re regler fastsat af sundheds-

ministeren.

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet, Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i tilstrækkelig grad har

sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Vi besvarer følgende spørgsmål i be-

retningen:



Har Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældre-

ministeriet og regionerne sikret en ramme, der understøtter tolkeydelser af tilfredsstil-

lende kvalitet?

Understøtter Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds-

og Ældreministeriet og regionerne, at myndighedspersonerne kan leve op til ansvaret

om, at borgere og udlændinge kan forstå og bliver forstået af myndighederne?



MYNDIGHEDSPERSON

Betegnelsen myndighedsperson

dækker både bestilleren, der

booker tolken til en opgave, og

brugeren, der anvender tolken

til den bestilte opgave. Bestiller

og bruger kan være én og sam-

me person.

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer en tilfredsstil-

lende brug af fremmedsprogstolke. Rigsrevisionen konstaterer, at udfordringerne med at

sikre tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet gælder både på rets-, asyl- og sundhedsom-

rådet, uanset om myndighedspersonerne booker og bruger tolke fra Rigspolitiets tolkeover-

sigt, fra tolkebureauer eller bruger selvstændige tolke.

Ministerierne og regionerne har ikke i tilfredsstillende grad sikret en ramme, der understøt-

ter tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet. Regionerne har dog med deres fællesudbud

af tolkeydelser stillet relevante konkurrence- og mindstekrav som udgangspunkt for tol-

keydelser af tilfredsstillende kvalitet.

Undersøgelsen viser, at Justitsministeriet ikke stiller krav til kvaliteten af tolkeydelser re-

kvireret fra tolkebureauer eller selvstændige tolke. Undersøgelsen viser også, at største-

delen af de tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt, som indgår i Rigsrevisionens stikprøve,

ikke lever op til Justitsministeriets egne krav til optagelse. Dermed er der risiko for, at in-

stitutioner på rets- og asylområdet får en tolk, der ikke kan levere tolkeydelser af tilfreds-

stillende kvalitet.

Justitsministeriet har stillet krav til optagelse på tolkeoversigten, bl.a. at tolken skal have

en længerevarende, videregående sproglig uddannelse eller have fremmedsproget som mo-

dersmål og beherske dansk i skrift og tale. 77 % af tolkene på tolkeoversigten er moders-

målstolke uden dokumenterede kompetencer i fremmedsproget. Justitsministeriet har ikke

krav om at sprogteste modersmålstolke eller om, at en sprogkyndig skal vurdere tolkens

egnethed. Undersøgelsen viser, at det er den lokale politiassistent i politikredsen, der uden

at have kompetencer i fremmedsproget, alene vurderer tolkens sproglige kompetencer. Un-

dersøgelsen viser også, at i alt 112 tolke er optaget med 4 eller flere fremmedsprog og dia-

lekter som modersmål. Gennemgangen af 42 sager om optagelse på tolkeoversigten viser

desuden, at kun 9 af sagerne indeholder alle de oplysninger, som Rigspolitiet bl.a. skal ba-

sere den endelige afgørelse om optagelse på. 16 af sagerne har hovedparten af de kræve-

de oplysninger, mens de sidste 17 har væsentlige mangler.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Undersøgelsen viser, at ministeriernes og regionernes tilsyn med brugen af tolke og med

kvaliteten af tolkeydelserne alene er baseret på opfølgning på klager, men undersøgelsen

viser samtidig, at der på alle 3 områder er indikationer på underrapportering af klager over

manglende eller mangelfulde tolkeydelser.

Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet

og regionerne understøtter i mindre grad, at dommere, sagsbehandlere, læger mv. kan le-

ve op til deres ansvar om, at borgere og udlændinge kan forstå og bliver forstået af myn-

dighederne. Myndighedspersonerne på rets- og asylområdet har kun adgang til oplysnin-

ger om den kategori, som tolken er indplaceret i for det pågældende sprog, tolkenummer,

køn og kontaktinformationer. Undersøgelsen viser, at Udlændingestyrelsen har anskaffet

sit eget bookingsystem. Systemet bygger på Rigspolitiets tolkeoversigt, men styrelsen har

tilføjet ekstra oplysninger om de enkelte tolke, hvorved myndighedspersonerne i højere

grad kan vurdere, om tolken kan levere den ønskede ydelse. Undersøgelsen viser også, at

ansvaret for at finde en tolk, som matcher opgaven, i sundhedsvæsenet, ikke ligger hos

den læge, som har ansvaret for at sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifi-

kationer til at løse opgaven. Myndighedspersonerne på hospitalerne skal oplyse om beho-

vet for en tolk, hvorefter det er tolkebureauet, som vælger, hvilken tolk der skal udføre op-

gaven.

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse viser, at brugerne oplever, at tolkeydelserne på

en række områder ikke er af tilfredsstillende kvalitet. Dommere, sagsbehandlere, læger mv.

oplever ofte, at tolkene mangler professionalisme, fx overtræder de tolkeetiske principper

og ikke tolker neutralt eller ikke tolker alt, hvad der bliver sagt.

I finansloven for 2018 er der indgået aftale om at oprette en certificeringsordning for frem-

medsprogstolkning inden for sundhedsvæsenet for at sikre en højere og mere ensartet kva-

litet i tolkningen. Mulighederne for at udbrede ordningen til andre områder vil blive over-

vejet. Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har – efter at Kammer-

advokaten har vurderet, at tolkeydelser er udbudspligtige efter den nye udbudslov, som

trådte i kraft den 1. januar 2016 – iværksat en udbudsproces med det formål at forbedre

kvaliteten af tolkeydelserne og effektivisere administrationen. Rigsrevisionen vurderer,

at der er et potentiale i at samarbejde på tværs af Justitsministeriet, Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet, idet alle har brug for de samme

tolkeydelser.

Rigsrevisionen anbefaler derfor:



At Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældremi-

nisteriet og regionerne med udgangspunkt i finanslovsaftalen for 2018 undersøger mu-

lighederne for at etablere en fælles opkvalificering af tolkenes kompetencer, så de stem-

mer overens med det samlede behov for tolkeydelser og dermed understøtter rets- og

patientsikkerheden for borgere og udlændinge og sikrer en omkostningseffektiv anven-

delse af midlerne.

At Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældremi-

nisteriet og regionerne med udgangspunkt i deres ønsker om at forbedre kvaliteten af

tolkeydelser og effektivisere administrationen øger samarbejdet. Ministerierne og re-

gionerne bør også overveje at inddrage andre myndigheder, som anvender tolke, fx kom-

munerne på socialområdet.



UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2.

RETSSIKKERHED

Retssikkerhed anvendes til at

karakterisere den retlige regu-

lering, der skal sikre borgernes

rettigheder. Retssikkerhed er

især vigtig på retsområder, hvor

offentlige myndigheder tillæg-

ges beføjelser til at foretage

indgreb i borgernes retsforhold,

anvende magt eller til at kon-

trollere borgerne.

BAGGRUND

5. Vores undersøgelse omhandler brugen af fremmedsprogstolke på rets-, asyl- og sundheds-

området og kvaliteten af de tolkeydelser, som myndighederne får. Manglende eller mangel-

fuld tolkning kan føre til manglende retssikkerhed, fx at en sag bliver afgjort på et ikke fuldt

oplyst grundlag, eller manglende patientsikkerhed, fx at en livstruende sygdom ikke bliver

opdaget i tide. Manglende eller mangelfuld tolkning kan også have en række samfundsøko-

nomiske konsekvenser i form at øget resurseforbrug, fx hvis en planlagt samtale ikke kan

holdes og må flyttes til en anden dag, eller dårlig udnyttelse af kapacitet, fx at et retsmø-

de må udsættes, en retssal står tom, eller at en operationsstue ikke bliver benyttet. Boks

1 viser eksempler på konsekvenser af manglende eller mangelfuld tolkning og mulige af-

ledte udgifter.

PATIENTSIKKERHED

Patientsikkerhed handler om

at forebygge, at der sker fejl og

skader, når patienter er i kon-

takt med sundhedsvæsenet.

BOKS 1

EKSEMPLER PÅ KONSEKVENSER AF MANGLENDE OG MANGELFULD

TOLKNING

Psykiatrien

En behandling blev udskudt, idet tolken ikke havde forstået de mest almindelige fagtermer.

Kommunikationen gennem tolken havde været så besværlig/tidskrævende, at det ikke var mu-

ligt eller etisk forsvarligt at påbegynde egentlig psykoterapi.

Eksempler på mulige afledte udgifter i psykiatrien:



1 lægekonsultation: 1.815 kr.



1 behandlingskonsultation: 1.000 kr.



1 sengeplads: 3.628 kr.

Praktiserende læge

Tolken gav en patient forkert oversættelse i en samtale om kostplanlægning. Patienten blev

oplyst om, at det var godt at bruge olivenolie. Patienten forstod det, som om at det var godt at

drikke olivenolie. Patienten fik efterfølgende diarré.

Eksempler på mulige afledte udgifter på praksisområdet:



1 lægekonsultation: 139,93 kr.



1 hjemmebesøg: 794,52 kr.

Retsmøde

En bestilt tolk mødte ikke op til et retsmøde, og ingen kunne komme i kontakt med ham. Rets-

mødet måtte omberammes til en anden dag, da der ikke kunne skaffes en ny tolk med det sam-

me.

Eksempler på mulige afledte udgifter på retsområdet:



Omberamme en straffesag: ca. 10.500 kr.



Beskikket advokat, �½ dag: ca. 7.500 kr.



Beskikket advokat, 1 dag: ca. 15.000 kr.

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskema og oplysninger fra ministerierne og regionerne.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

INTRODUKTION OG KONKLUSION

6. Brugen af fremmedsprogstolke i den offentlige sektor er steget i de seneste år. I 2016

var udgifterne til tolkeydelser ca. 305 mio. kr. samlet for rets-, asyl- og sundhedsområdet.

Regionerne står for ca. halvdelen af udgifterne. På retsområdet er det primært Rigspolitiet,

Domstolsstyrelsen, domstolene og Kriminalforsorgen, som anvender fremmedsprogstolk-

ning. På asylområdet er det primært Udlændingestyrelsen, som står for udgifterne, mens

Flygtningenævnet står for en mindre del. Regionernes udgifter på sundhedsområdet dæk-

ker udgifter til tolkeydelser på sygehuse, i praksissektoren og i psykiatrien.

Myndighedspersonens og tolkens kompetencer

7. Vores undersøgelse handler om den fremmedsprogstolkning, som foregår mellem en myn-

dighedsperson, der leverer en offentlig ydelse, og en borger eller udlænding, som har brug

for en tolk for at forstå eller blive forstået af myndighedspersonen. En samtale mellem en

myndighedsperson og en borger eller udlænding via en tolk kræver kompetencer, både hos

myndighedspersonen og hos tolken, jf. figur 1.

DEFINITION AF MYN-

DIGHEDSPERSONER

I beretningen definerer vi myn-

dighedspersoner som gruppen

af de fagpersoner, fx dommere,

sagsbehandlere og læger mv.,

som booker og bruger tolke i det

FIGUR 1

offentlige. I gruppen medtager

vi også konsultationssygeple-

jersker (som indgår i spørgeske-

maundersøgelsen) fra privat

praksis i sundhedssektoren.

TOLKENS OG MYNDIGHEDSPERSONENS KOMPETENCER FOR AT UNDER-

STØTTE TOLKNING AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

TOLKEETIK

Kilde: Rigsrevisionen.

Tolkeetik er et alment kendt be-

greb blandt tolkebureauer og

tolke, som skal være med til at

sikre, at tolkene agerer profes-

sionelt. Tolkeetik er bl.a. beskre-

vet i Tolkehåndbogen, som er

målrettet tolke på rets- og asyl-

området.

Tolken skal foruden de sproglige kompetencer også kunne overholde de tolkeetiske princip-

per. Tolkeetik er fx, at tolken skal overholde sin tavshedspligt, være neutral og overholde

sine aftaler. Tolken skal også have nogle tolkefærdigheder som fx at kunne beherske en

teknik til at huske, hvad der er blevet sagt, og eventuelt kunne tage noter, der støtter sam-

talen.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Myndighedspersonen kan i sagens natur ikke det fremmedsprog, der skal tolkes, og skal un-

der samtalen fx være opmærksom på brugen af fagudtryk, som tolken kan have vanskeligt

ved at oversætte. Færdighederne i at bruge tolk kan komme gennem erfaring, men også

gennem kurser. Myndighedspersonen skal også være klædt på til at vide, hvornår og hvor-

dan tolken skal anvendes, og hvordan tolkeydelsen bookes.

8. I Danmark er der ikke en offentlig tolkeuddannelse eller en certificeringsordning for tol-

ke. Tidligere muligheder for at blive beskikket translatør eller statsprøvet tolk er nu afskaf-

fet, jf. boks 2.

BOKS 2

AFSKAFFEDE ORDNINGER TIL KVALIFICERING AF TOLKE

Statsprøvet tolk

(nedlagt i 2012): En erhvervsrettet, videregående deltidsuddannelse, som

skulle kvalificere de studerende til på forsvarlig måde at varetage tolkeopgaver.

Translatør:

Uddannelse, der kvalificerer personer til at arbejde som oversætter og tolk via

tilvalg af specifikke valgfag. Ved Aarhus Universitet findes en translatør- og tolkelinje til

cand.ling.merc.-uddannelsen i sprogene engelsk, spansk, tysk og fransk.

Beskikket tolk/translatør

(afskaffet pr. 1. januar 2016): En udnævnelse fra Erhvervsstyrel-

sen. Afskaffelsen indebærer, at det ikke længere kræver en beskikkelse for at kunne kalde

sig translatør.

Kilde: Undervisningsministeriet og Erhvervsstyrelsen.

9. En række lande, som vi ofte sammenligner os med i løsningen af opgaver i den offentli-

ge sektor, fx Sverige og Norge, har identificeret problemer med at få tolkeydelser af tilfreds-

stillende kvalitet. Ministerierne har i forbindelse med opstarten af denne undersøgelse hen-

ledt vores opmærksomhed på erfaringer fra Norge, hvor tolkeområdet i løbet af 1990’erne

blev forbedret. De norske myndigheder har valgt en løsning, som bygger på 3 elementer: en

certificeringsordning, et tolkeregister og en tolkeuddannelse, jf. bilag 2.

I finansloven for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at oprette en certifice-

ringsordning for fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsenet for at sikre en høje-

re og mere ensartet kvalitet i tolkningen. Mulighederne for at udbrede certificeringsordnin-

ger til andre områder i den offentlige sektor vil blive overvejet i arbejdet med at realisere

finanslovsaftalen.

Myndighedernes ansvar og opgavefordeling

10. Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældremini-

steriet og regionerne har et ansvar for, at myndighedspersonerne, dvs. den enkelte dom-

mer, sagsbehandler, læge mv., kan opfylde forvaltningslovens bestemmelse om, at borge-

ren og udlændingen kan forstå og bliver forstået af myndighederne. Ministerierne og regio-

nerne har dermed et ansvar for at understøtte, at myndighedspersonerne kan rekvirere tol-

keydelser af tilfredsstillende kvalitet.

11. Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og Sundheds- og Ældremi-

nisteriet har forskellige juridiske rammer og modeller for at booke og bruge tolkeydelser.

Tabel 1 viser rammerne og styringsmodellerne på rets-, asyl- og sundhedsområdet.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

INTRODUKTION OG KONKLUSION

TABEL 1

JURIDISKE RAMMER OG MODELLER FOR AT BOOKE OG BRUGE TOLKEYDELSER PÅ RETS-, ASYL- OG

SUNDHEDSOMRÅDET

Lovgivningsmæssige ramme

RETSOMRÅDET

Retsplejelovens § 59 og § 149, lovbekendtgørelse

nr. 1101 af 22. september 2017.

Bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om Rigs-

politiets tolkeoversigt.

Rigspolitichefen skal føre en fortegnelse over tolke

(tolkeoversigten), som stilles til rådighed. Tolke-

oversigten er ikke bindende for alle institutioner.

Retssproget er dansk. Forhandling med og afhøring

af personer, der ikke er det danske sprog mægtigt,

skal så vidt muligt ske ved hjælp af en uddannet

translatør e.l.

Dommeren er den ansvarlige myndighed for retten

og for kvalificeret tolkeydelse.

Domstolsstyrelsen,

Kriminalforsorgen,

Civilstyrelsen,

domstolene,

den centrale anklage-

myndighed mfl.

BUREAU

Myndighed

Rekvirering af tolkeydelser

Myndighederne

kan

bruge Rigspolitiets tolkeoversigt.

Politikredsene og

Rigspolitiet

Myndighederne

skal

bruge Rigspolitiets tolkeoversigt.

ASYLOMRÅDET

Udlændingelovens § 46, lovbekendtgørelse nr. 1117

af 2. oktober 2017.

Bekendtgørelse nr. 393 af 4. maj 2009 om krav til

tolke.

Myndighederne skal rekvirere og anvende tolke, der

er opført på Rigspolitiets tolkeoversigt. Sagsbehand-

leren er ansvarlig for, at der er en kvalificeret tolke-

ydelse under samtalen med asylansøgeren.

Myndighederne

skal

bruge Rigspolitiets tolkeoversigt.

Udlændingestyrelsen

og Flygtningenævnet

SUNDHEDSOMRÅDET

Sundhedslovens § 2, § 15, § 16 og § 50, lov-

bekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016.

Bekendtgørelse nr. 504 af 23. april 2015 om tolke-

bistand efter sundhedsloven.

Regionsrådet yder vederlagsfri tolkebistand til per-

soner, som har behov for det i forbindelse med be-

handling hos alment praktiserende læge og prakti-

serende speciallæge samt sygehusbehandling ef-

ter nærmere regler fastsat af ministeren.

Tolkebistand skal rekvireres, når lægen vurderer, at

det er nødvendigt for behandlingen, herunder til brug

for indhentelse af informeret samtykke til behand-

ling.

Den læge, der er ansvarlig for behandling af patien-

ten, skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sprog-

lige kvalifikationer, herunder behersker det danske

sprog.

Region Hovedstaden,

Region Sjælland,

Region Syddanmark,

Region Midtjylland og

Region Nordjylland

BUREAU

Regionerne har hver især en aftale med private tolkebureauer.

Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland har

en aftale med det samme tolkebureau.

Kilde: Rigsrevisionen.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

12. Undersøgelsens revisionskriterier tager afsæt i princippet i forvaltningslovens § 7 om,

at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til perso-

ner, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Efter om-

stændighederne skal myndighederne stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for

den pågældende. På rets- og asylområdet tager vi herudover også afsæt i retsplejeloven,

udlændingeloven og i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om, at en borger og

udlænding har ret til at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller ikke ta-

ler det sprog, der anvendes i retten. På sundhedsområdet tager vi tillige afsæt i sundheds-

lovens bestemmelser om pligten til at indhente informeret samtykke, hvor grundlaget for

samtykke til at igangsætte eller fortsætte en behandling er fyldestgørende information

fra sundhedspersonalets side og patientens ret til at få information om sin helbredsstil-

stand og om behandlingsmulighederne. Vi tager også afsæt i sundhedslovens bestemmel-

se om, at regionsrådet yder vederlagsfri tolkebistand til personer, som har behov for det i

forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og praktiserende speciallæge

samt sygehusbehandling. Endelig tager vi afsæt i bekendtgørelsen om tolkebistand efter

sundhedsloven, hvoraf det bl.a. fremgår, at den læge, der er ansvarlig for behandling af pa-

tienten, skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer.

13. Undersøgelsen omfatter 2 dele, der behandles i separate kapitler.

Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention, lovbekendt-

gørelse nr. 423 af 20. maj 1996.

Revisionskriterier, kapitel 2

Kapitel 2 handler om, hvorvidt Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne sikrer, at myndighedspersonerne har en ram-

me, der understøtter, at de kan få tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet. Vi undersøger,

på hvilket grundlag myndighedspersonerne kan booke og bruge tolke, og hvilke krav myn-

dighederne stiller til kvaliteten af tolkeydelserne. Vi tager afsæt i de lovgivningsmæssige

rammer for brugen af tolkeydelser på rets-, asyl- og sundhedsområderne og i de krav, som

ministerierne og regionerne selv stiller. Vi undersøger også, om ministerierne og regioner-

ne stiller retningslinjer for booking og brug af tolkeydelser til rådighed for myndighedsper-

sonerne, og om retningslinjerne er let tilgængelige. Endelig undersøger vi, om ministerier-

ne og regionerne fører tilsyn med brugen af tolke og med kvaliteten af tolkeydelserne, og

vi undersøger myndighedspersonernes adgang til at klage over tolkeydelserne.

Revisionskriterier, kapitel 3

Kapitel 3 handler om, hvorvidt Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne understøtter myndighedspersonerne i at kun-

ne leve op til ansvaret om, at borgere og udlændinge kan forstå eller bliver forstået af myn-

dighederne. Vi undersøger myndighedspersonernes adgang til oplysninger om tolkens kva-

lifikationer, når myndighedspersonen skal booke tolke. Myndighedspersonerne er ansvar-

lige for at sikre, at tolkeydelser er af tilfredsstillende kvalitet i de konkrete opgaver, og vo-

res adgang til oplysninger om tolke og tolkeydelser kan derfor alene nås med en spørge-

skemaundersøgelse blandt myndighedspersonerne. Vi undersøger udvalgte myndigheds-

personers oplevelser af tolkes kompetencer, tolkes overholdelse af de tolkeetiske princip-

per og tolkes tolkefærdigheder. Endelig undersøger vi, hvilke konsekvenser myndigheds-

personerne oplever på grund af manglende eller mangelfuld tolkning.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Metode

14. Undersøgelsen er baseret på skriftligt materiale fra Justitsministeriet, Udlændinge- og

Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og de 5 regioner. Den metodiske

tilgang er uddybet i bilag 1.

For at få viden om de faktiske tolkesituationer på rets- asyl- og sundhedsområdet er dele

af undersøgelsens resultater baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte myn-

dighedspersoner. I alt har 713 personer svaret på spørgeskemaet. Af dem har 350 svaret

på spørgsmål om booking af tolke, og 487 har svaret på spørgsmål om brugen af tolke. Un-

dersøgelsen er foretaget på udvalgte arbejdspladser, hvor personalet har erfaring med boo-

king og/eller brug af tolke både fra bureauer og fra Rigspolitiets tolkeoversigt, jf. bilag 1.

På retsområdet indgår alle danske byretter. På asylområdet er undersøgelsens resultater

baseret på svar fra ansatte i Udlændingestyrelsens Center for Asyl. På sundhedsområdet

indgår 3 regioner (Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland), hvor respon-

denterne arbejder både i somatikken og psykiatrien. På sundhedsområdet indgår også kon-

sultationssygeplejersker i praksissektoren fra alle 5 regioner. Spørgeskemaundersøgelsen

er ikke repræsentativ for alle myndighedspersoner på rets-, asyl-, og sundhedsområdet.

Vi har gennemgået sager fra politikredsene, som indeholder kredsenes indstillinger af tol-

ke til optagelse på Rigspolitiets tolkeoversigt. Vi har gennemgået 56 sager om optagelse

fra alle landets 12 politikredse. Heraf er 42 sager optaget på tolkeoversigten. Sagerne af-

spejler nyeste praksis for optagelsessamtaler og dokumentationen heraf på tværs af poli-

tikredsene.

Afgrænsning

15. Undersøgelsen tager udgangspunkt i dialogtolkning, dvs. når 2 eller flere har en sam-

tale. Undersøgelsen har fokus på den mundtlige fremmedsprogstolkning, og det er alene i

beskrivelsen af omfanget af tolkeydelserne, at skriftlig oversættelse er taget med, da ydel-

serne ikke konteres separat. Skriftlig oversættelse udgør en mindre del af de samlede ud-

gifter til tolkeområdet. Vi har afgrænset os fra døvetolkning og tegnsprogstolkning. Frem-

medsprogstolkning bruges også i kommunerne, fx i socialcentre, på skoler, på plejehjem og

i jobcentre. Vi har heller ikke medtaget tolkning, som foregår i kommunalt regi.

Undersøgelsen omfatter den planlagte tolkeydelse og ikke behovet for tolkeydelser i akut-

te situationer, fx ved en akut indlæggelse på et sygehus eller en ikke planlagt anholdelse

foretaget af politiet. Spørgeskemaundersøgelsen på sundhedsområdet omfatter delvist

praksissektoren, idet konsultationssygeplejerskerne, der er ansat i privat lægepraksis, ind-

går i undersøgelsen om den oplevede kvalitet af tolkeydelserne. Vi har i rapporteringen af

resultaterne medtaget konsultationssygeplejerskerne som myndighedspersoner. På rets-

området har vi i spørgeskemaundersøgelsen udelukkende medtaget byretterne, og på asyl-

området indgår ansatte i Udlændingestyrelsens Center for Asyl, som har erfaring med boo-

king og/eller brug af tolke til planlagte asylsamtaler.

Vi har i undersøgelsen ikke medtaget administrationen af afregning for tolkeydelsen. Vi

har i anden sammenhæng undersøgt afregning af tolke, dvs. om den ydelse, der afregnes

for, rent faktisk er afholdt, jf. Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2016.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Perioden for data om omfanget af klager over tolkeydelser på sundhedsområdet er afgræn-

set til 2015-2016. Vi anmodede i efteråret 2017 om en opgørelse af antallet af klager. 3

regioner har opgjort antallet af klager for dele af 2017, efter at de har indgået en ny afta-

le med leverandører af tolkeydelserne.

TELETOLKNING

Teletolkning er brug af video-

teknologi til at gennemføre en

mundtlig tolkning, i stedet for

at tolken møder op, dér hvor

myndighedspersonen og bor-

geren eller udlændingen er.

Specielt regionerne arbejder på at få flest mulige tolkeydelser leveret som teletolkning. I

undersøgelsen har vi ikke medtaget overvejelser om behovet for teletolkning eller fordele

ved brug af teletolkning. Regionerne har oplyst, at teletolkning bl.a. anvendes til at imøde-

gå misforholdet mellem udbuddet af og efterspørgsel på tolke, fx ved sprog, hvor der er få

kvalificerede tolke. I finanslovsaftalen for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige

om at styrke mulighederne for videotolkning i sundhedsvæsenet ved at oprette et fælles-

regionalt center for akut videotolkning.

I april 2014 blev et tolkeudvalg nedsat på Justitsministeriets område med repræsentanter

fra Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen, retterne, Rigs-

politiet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Flygtningenævnets Sekretariat og Udlæn-

dingestyrelsen. Udvalgets arbejde blev – efter flere forsinkelser – afsluttet med en orien-

tering den 21. september 2017 til Udlændinge- og Integrationsudvalget og Retsudvalget

om, at Rigspolitiet havde igangsat en ny udbudsproces af tolkeydelser, efter at Kammer-

advokaten havde vurderet, at indkøb af tolkeydelser er udbudspligtige efter den nye ud-

budslov, som trådte i kraft den 1. januar 2016. Udvalget har bl.a. udarbejdet Tolkehåndbo-

gen, som bl.a. beskriver tolkeetik. Udvalgets arbejde er afspejlet i beretningen i det omfang,

at ændringer er sket på baggrund af udvalgets initiativer. Justitsministeriet og Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet er gået sammen om at udbyde tolkeydelser med det mål at

forbedre kvaliteten og effektivisere administrationen. Justitsministeriet forventer, at en

kommende leverandør erstatter Rigspolitiets tolkeoversigt fra den 1. marts 2019.

16. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf. bi-

lag 1.

17. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 beskriver tolkeområ-

det i Norge. Bilag 3 viser krav i bekendtgørelsen om Rigspolitiets tolkeoversigt. Bilag 4 in-

deholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

2. Ramme for tolkeydelser

af tilfredsstillende kvalitet

DELKONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at myndighederne ikke i tilfredsstillende grad har sikret en ramme

på rets-, asyl- og sundhedsområdet, der understøtter tolkeydelser af tilfredsstillende kvali-

tet.

Undersøgelsen viser, at der udelukkende er stillet lovgivningsmæssige krav på rets- og asyl-

området, hvis tolken rekvireres fra Rigspolitiets tolkeoversigt. Kravene omhandler, at tol-

ken skal have en længerevarende, videregående sproglig uddannelse i fremmedsproget,

eller at tolken skal have fremmedsproget som sit modersmål og kunne beherske dansk i

skrift og tale. 77 % af tolkene på tolkeoversigten er optaget som tolk i modersmålet, hvor

der ikke er krav om dokumenterede kompetencer eller uddannelse i tolkning og sprog. Den

lokale politikreds skal vurdere ansøgerens personlige egenskaber og forhold i en samtale

og indstille til Rigspolitiet, om modersmålstolken er egnet. Undersøgelsen viser, at 112 mo-

dersmålstolke på tolkeoversigten er optaget med 4 eller flere fremmedsprog og dialekter.

Rigspolitiets tolkeoversigt, som flere institutioner på rets- og asylområdet har pligt til an-

vende, giver ikke sikkerhed for, at myndighedspersonen kan få en tolkeydelse af tilfreds-

stillende kvalitet. For det første viser undersøgelsen, at det er muligt at blive optaget på

tolkeoversigten uden hverken at have en længerevarende, videregående sproglig uddan-

nelse eller fremmedsproget som modersmål. For det andet viser en gennemgang af 42 sa-

ger fra landets politikredse, at kun 9 sager har alle de oplysninger, som Rigspolitiet bl.a.

skal basere sin endelige afgørelse om optagelse på, jf. Justitsministeriets egne krav. 16

af sagerne har hovedparten af de krævede oplysninger, mens de sidste 17 har væsentlige

mangler. For det tredje er det den lokale politiassistent, der, uden at der er en sprogkyndig

til stede, vurderer ansøgers sproglige kompetencer i dansk og i fremmedsproget. Justits-

ministeriet stiller ikke krav om, at en sprogkyndig skal være til stede, eller at tolken skal

sprogligt testes, men det anbefales af Rigspolitiet, at politikredsen tester ansøgerens

sproglige kompetencer. Af de 42 tolke i vores undersøgelse, som blev optaget på tolke-

oversigten, er 4 tolke hverken skriftligt eller mundtligt testet i oversættelse fra fremmed-

sproget til dansk.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

På sundhedsområdet er der udelukkende stillet krav om, at den læge, som er ansvarlig for

behandlingen, skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer. Der er

ingen krav til tolkens kompetencer, færdigheder eller tolkeetik. Regionerne har til gengæld

gennem deres fællesudbud stillet relevante konkurrence- og mindstekrav til tolkenes kvali-

fikationer, herunder sproglige kompetencer og tolkeetik, som udgangspunkt for at kunne

få tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet.

Undersøgelsen viser, at myndighederne på rets-, asyl- og sundhedsområdet har udarbejdet

retningslinjer til myndighedspersonerne, som generelt er tilgængelige. Spørgeskemaunder-

søgelsen viser imidlertid, at knap halvdelen af myndighedspersonerne på tværs af de 3 om-

råder ikke kan finde information om regler og krav om brug af tolke.

Endelig viser undersøgelsen, at Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet

og regionerne fører begrænset tilsyn med brugen af tolke og med kvaliteten af tolkeydel-

serne, og at tilsynet udelukkende er baseret på klager fra myndighedspersonerne. Samti-

dig viser praksis for registrering og antal registrerede klager samt spørgeskemaundersø-

gelsens resultater, at der er indikationer på underrapportering af klager på Justitsministe-

riets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder, og at der er indikation på un-

derrapportering på sundhedsområdet i 2015 og i 2016. 3 regioner har siden foråret 2017

indført nye procedurer og systemer til klagehåndtering og har fået et bedre grundlag for

at samle og systematisere klager, herunder at kunne bruge dem i et tilsyn.

18. Dette kapitel handler om, på hvilket grundlag dommere, sagsbehandlere, læger mv. kan

booke og bruge tolke, og hvilke krav Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne stiller til kvalitet. Vi undersøger, om

myndighederne har udarbejdet retningslinjer, der er let tilgængelige, til brug for myndig-

hedspersonerne. Vi undersøger også, om ministerierne og regionerne fører tilsyn med bru-

gen af tolke og med kvaliteten af tolkeydelserne, og vi undersøger myndighedspersonernes

adgang til at klage over manglende og mangelfulde tolkeydelser.

2.1. GRUNDLAGET FOR AT KUNNE FÅ DE RETTE

TOLKEYDELSER

19. Vi har undersøgt, om ministerierne og regionerne har sikret, at der er et grundlag for tol-

keydelser af tilfredsstillende kvalitet, som myndighedspersonerne kan booke og bruge, her-

under om ministerierne og regionerne har kendskab til behovet for tolkeydelser. Vi har og-

så undersøgt, hvilke krav ministerierne og regionerne selv stiller til kvaliteten af tolkeydel-

sen på henholdsvis rets- og asylområdet og på sundhedsområdet.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Grundlag for booking og brug af tolke på rets- og asylområdet

20. Undersøgelsen viser, at hverken Justitsministeriet eller Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kender til behovet for tolkeydelser på deres områder. Ministerierne har oplyst,

at behovet for tolkeydelser hænger tæt sammen med antallet og sammensætningen af ind-

rejste asylansøgere, og behovet er derfor svært at forudsige. Fx steg behovet for tolke, der

kunne arabisk og kurmanji, fra 2013 på grund af krigen i Syrien og efterfølgende flygtnin-

gestrømme derfra. Undersøgelsen viser også, at Udlændinge- og Integrationsministeriet

udarbejder en asylprognose, bl.a. med et overblik over fordelingen på nationaliteter, som

ligger til grund for drøftelser af udviklingen på asylområdet. Ministeriet tager udgangspunkt

i prognosen i beregningen af de forventede tolkeudgifter, men derudover anvendes prog-

nosen ikke specifikt til at vurdere det fremtidige behov for tolkeydelser.

21. Rigspolitiet og politikredsene på retsområdet og alle myndigheder på asylområdet er

forpligtet til at bruge Rigspolitiets tolkeoversigt. Andre myndigheder på retsområdet kan

anvende tolkeoversigten, men kan også vælge at rekvirere tolkeydelser gennem bureauer

eller direkte hos en selvstændig tolk.

ASYLPROGNOSE

Asylprognosen udarbejdes med

bidrag fra Udlændingestyrelsen,

Flygtningenævnet og Rigspoli-

tiet og er et skøn over antallet

af asylansøgere de kommende

år. Asylprognosen opdateres

månedligt for indeværende og

kommende år.

Rigspolitiets tolkeoversigt

22. Rigspolitiets tolkeoversigt har i sin nuværende udformning eksisteret i en række år. Rigs-

politiet sender ca. én gang om måneden en opdateret tolkeoversigt til alle myndigheder på

Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder. Rigspolitiet og

politikredsene har adgang til oversigten via lokale intranet, hvor der også er en søgefunk-

tion til fx at finde tolke, der bor i de enkelte politikredse.

23. Tolkene på Rigspolitiets tolkeoversigt er inddelt i 4 kategorier på baggrund af de sprog,

tolkene er godkendt til at tolke på. Figur 2 viser andelen af tolke fordelt på de 4 kategorier.

FIGUR 2

TOLKE FORDELT PÅ DE 4 KATEGORIER I TOLKEOVERSIGTEN

Translatør

Statsprøvet tolk

Anden videregående

uddannelse

13 %

Øvrige tolke

77 %

Note: En tolk kan indgå flere gange, hvis tolken kan tolke på flere fremmedsprog.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Rigspolitiets tolkeoversigt.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Pr. oktober 2017 er der optaget 2.944 tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt, som dækker 137

sprog og dialekter, herunder de europæiske hovedsprog. 77 % af sprogene er indplaceret

i kategorien

Øvrige tolke,

hvor kravet er, at tolken har fremmedsproget som modersmål og

behersker dansk i skrift og tale. Hovedparten af tolkene er dermed uden dokumenterede

kompetencer eller uddannelse i tolkning og sprog. Justitsministeriet har oplyst, at ministe-

riet er af den opfattelse, at en stor gruppe modersmålstolke er dygtige tolke, og at myndig-

hederne er tilfredse med tolkenes kompetencer, selv om tolkene ikke har en dokumente-

ret uddannelse. Rigsrevisionen anerkender, at modersmålstolke gennem erfaring kan op-

bygge kompetencer, som giver tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet. Rigsrevisionen kon-

staterer, at tolkeoversigten ikke yderligere opdeler kategorien

Modersmålstolke.

24. De 5 mest hyppige sprog på tolkeoversigten er arabisk, russisk, engelsk, farsi og polsk.

Der er tolke på tolkeoversigten, som optræder flere gange, da de tilbyder tolkning inden

for flere forskellige sprog og dialekter, hvilket betyder, at der reelt er 1.832 tolke på tolke-

oversigten. På tolkeoversigten er der bl.a. opført én tolk, som er optaget som tolk i 11 for-

skellige sprog og dialekter. Rigspolitiet har oplyst, at tolken er optaget i 1992 efter de reg-

ler og den praksis, der var gældende på dette tidspunkt. Tolken er optaget på tolkeoversig-

ten i kategorien

Anden videregående uddannelse

med 6 sprog og i kategorien

Øvrige tolke

med 5 sprog. Undersøgelsen viser, at 112 tolke er optaget på tolkeoversigten med 4 eller

flere fremmedsprog og dialekter i kategorien

Øvrige tolke.

MODERSMÅL

Modersmål er i bekendtgørel-

sen om Rigspolitiets tolkeover-

sigt defineret som det eller de

sprog, der er blevet talt i hjem-

met, i skolen mv. og i det områ-

de, som den pågældende er op-

vokset i.

De nuværende krav til optagelse af tolke, hvor tolken enten skal have fremmedsproget som

modersmål eller have en uddannelse i fremmedsproget, har været gældende siden den 1.

juli 2008, jf. bekendtgørelsen om Rigspolitiets tolkeoversigt. Rigspolitiet har oplyst, at de

tolke, der stod på listen inden den 1. juli 2008, ikke har skullet leve op til bekendtgørelsens

krav for at blive på oversigten. Med de nye krav er der siden den 1. januar 2009 optaget 15

tolke med 4 eller flere fremmedsprog og dialekter som modersmål. I 2012 blev en tolk fx

optaget på tolkeoversigten med 5 sprog og dialekter og med yderligere 2 sprog i 2013.

25. Rigspolitiet har oplyst, at det er muligt at blive optaget på tolkeoversigten med mere

end ét modersmål, fx hvis en ansøger er vokset op med forældre af forskellig nationalitet,

eller hvis ansøger kommer fra et område, hvor der tales flere sprog eller dialekter, som er

meget ens, fx dari og farsi eller kroatisk, serbisk og bosnisk. Rigspolitiet har også oplyst, at

de foretager en indledende screening af oplysningerne i ansøgningsskemaet for at vurde-

re sandsynligheden for, at det anførte sprog er modersmålssprog i bekendtgørelsesmæs-

sig forstand. Undersøgelsen viser, at der ikke er kontrol med eller dokumentation for, hvor

mange modersmål en tolk på tolkeoversigten har, eller kontrol med, om sproget er tolkens

reelle modersmål, jf. definitionen i bekendtgørelsen, eller om sproget er tillært senere i livet.

26. Undersøgelsen viser, at der, på trods af at det ikke siden 2012 har været muligt at bli-

ve statsprøvet tolk, er optaget 10 tolke, som er blevet indplaceret i kategorien

Statsprø-

vet tolk

uden at være statsprøvet. Tolkene har enten taget en privat uddannelse, jf. boks

3, eller er sprogofficerer, mens en enkelt er blevet indplaceret udelukkende på erfaring med

undervisning. Rigspolitiet har oplyst, at når tolkene er optaget i denne kategori, er det sket

på baggrund af en konkret vurdering af ansøgers sproglige kompetencer, og Rigspolitiet

har i disse tilfælde fundet, at de pågældendes kompetencer var væsentligt bedre end mo-

dersmålstolkenes, og at de derfor honoreringsmæssigt hørte til i en højere kategori.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

HONORERING AF

BOKS 3

TOLKE

Takster til afregning af tolke

på tolkeoversigten fremgår i

forskriften for vejledende ret-

ningslinjer for honorering af tol-

ke inden for Justitsministeriets

område (SKR nr. 9561, 13/06/

2017). Translatører og tolke

med anden videregående ud-

dannelse honoreres efter sam-

me takst. Statsprøvede tolke

honoreres med ca. ⅔ af taksten

for translatører, mens moders-

målstolke honoreres med ca.

TOLK, DER ER OPTAGET SOM STATSPRØVET TOLK, EFTER UDDANNEL-

SEN ER NEDLAGT

En ansøger fik den 15. maj 2017 meddelelse om optagelse på tolkeoversigten og blev indpla-

ceret i kategorien

Statsprøvet tolk.

Indplaceringen var baseret på ansøgerens oplysning om,

at vedkommende havde gennemført en uddannelse på Tolkeakademiet i perioden 2012-2015.

Tolkeakademiet er ikke en statsprøvet uddannelse, men en privat uddannelse.

Kilde: Rigsrevisionen baseret på en sag fra Rigspolitiet.

27. Undersøgelsen viser, at tolkene som udgangspunkt står på Rigspolitiets tolkeoversigt,

indtil de selv gør opmærksom på, at de ikke længere ønsker at være registreret. Det påhvi-

ler den enkelte tolk at opdatere sine stamoplysninger. Rigspolitiet har oplyst, at de gen-

nemgår tolkes kontaktoplysninger i forbindelse med henvendelser fra myndigheder eller

fra tolken selv. Undersøgelsen viser også, at der ikke sker en systematisk vedligeholdelse

af tolkeoversigten. Der er senest i 2014 på initiativ fra Tolkeudvalget gennemført en gen-

nemgang af tolkeoversigten, hvor 17 tolke blev slettet som følge af registreringer i Det Cen-

trale Kriminalregister. Herudover blev i alt ca. 180 tolke slettet, fordi de manglede at retur-

nere den fremsendte samtykkeerklæring om, at Rigspolitiet måtte tjekke eventuelle ind-

beretninger i Det Centrale Kriminalregister.

28. I forbindelse med vores undersøgelse fandt Rigspolitiet en sag, hvor en ansøger ved en

fejl var blevet optaget på tolkeoversigten, selv om ansøgeren ikke var blevet vurderet eg-

net. Rigspolitiet har oplyst, at tolken er blevet brugt 6 gange af politiet siden optagelsen,

og at der ikke er indgivet klage over tolken. Det er Rigspolitiets vurdering, at der ikke er

grundlag for at genoptage ansøgningen, og tolken kan derfor ikke umiddelbart slettes fra

tolkeoversigten. Rigspolitiet har oplyst, at de fremover foretager en ekstra administrativ

kontrol, inden de træffer afgørelse om optagelse. Rigspolitiet har også oplyst, at de på bag-

grund af sagen har gennemgået alle tilsvarende sager for 2015, 2016 og 2017 og ikke har

fundet lignende fejl i andre sager.

halvdelen af taksten.

Krav til tolke på rets- og asylområdet

29. For de ministerier og institutioner, som skal anvende Rigspolitiets tolkeoversigt, er kra-

vene til fremmedsprogstolkning beskrevet i bekendtgørelsen om Rigspolitiets tolkeover-

sigt. For institutioner på retsområdet, der ikke anvender tolkeoversigten, men fx anven-

der tolkebureauer, er der ikke stillet krav til tolkeydelserne, herunder kvaliteten af dem.

Bekendtgørelse nr. 393 af 4. maj 2009 om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område,

står der, at Udlændinge- og

Integrationsministeriet undtagelsesvist kan benytte tolke, som ikke er på tolkeoversigten,

hvis der ikke er tolke opført, der er godkendt til tolkning af det sprog eller den dialekt, som

der konkret er behov for.

KRAV OG REGLER OM

TOLKEBISTAND

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Krav i bekendtgørelsen om Rigspolitiets tolkeoversigt

30. For at blive optaget på Rigspolitiets tolkeoversigt skal tolken have en længerevarende,

videregående sproglig uddannelse i fremmedsproget eller have fremmedsproget som sit

modersmål og kunne beherske dansk i skrift og tale. Kravene i bekendtgørelsen er vist i bi-

lag 3.

Undersøgelsen viser imidlertid, at det er muligt at blive optaget uden at have hverken en

længerevarende, videregående sproglig uddannelse eller fremmedsproget som modersmål,

som bekendtgørelsen stiller krav om, jf. boks 4.

BOKS 4

TOLK, SOM ER OPTAGET PÅ TOLKEOVERSIGTEN UDEN AT HAVE EN

LÆNGEREVARENDE, VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ELLER FREMMED-

SPROGET SOM MODERSMÅL

En politikreds indstillede den 27. oktober 2016, at en ansøger skulle optages på tolkeoversig-

ten i indonesisk efter at have været til samtale.

Ansøgeren angiver i ansøgningen, at det ansøgte sprog ikke er modersmålet. Ansøgeren angi-

ver også at have en videregående sproglig uddannelse (handelshøjskole/universitet) og har

vedlagt dokumentation for opnået bachelorgrad i Indonesisk/Sydøstasienstudier. En bache-

lorgrad er ikke en længerevarende, videregående uddannelse. Dokumentationen for gennem-

ført test af sproglige kompetencer i fremmedsproget var en skriftlig oversættelse af ordene

anholdelse

udlændingelov

og af sætningen:

ikke forpligtet til at udtale sig.

Rigspolitiet vurderede ud fra ansøgers uddannelsesbaggrund, at ansøger skulle optages på tol-

keoversigten og honoreres efter taksterne for videregående uddannelse, som er den dyreste

takst for tolke.

Kilde: Rigsrevisionen baseret på en sag fra Rigspolitiet.

Rigspolitiet har oplyst, at det er fast praksis at optage tolke med en bachelorgrad inden for

et sprog, hvis der er få tolke til sproget.

31. I bekendtgørelsen om Rigspolitiets tolkeoversigt fremgår det, at det er muligt at opta-

ge en ansøger, der har fremmedsproget som modersmål, men som ikke fuldt ud behersker

dansk. Tolken skal slettes fra oversigten, når der kommer en anden ansøger, der opfylder

bestemmelsen og bliver optaget. Undersøgelsen viser, at der ikke er en fast rutine for at

undersøge, om tolke eventuelt skal slettes. Rigspolitiet har oplyst, at de ikke umiddelbart

kan erindre, at der er optaget tolke på tolkeoversigten, som ikke beherskede dansk i til-

strækkelig grad, og som dermed skulle slettes, hvis der blev optaget andre tolke i samme

sprog med tilstrækkelige danskkundskaber. Undersøgelsen viser, at det ikke er muligt ud

fra Rigspolitiets tolkeoversigt at se, om en tolk er midlertidig, dvs. alene er på tolkeover-

sigten, indtil en anden tolk kan optages efter bestemmelserne.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

32. Ansøgere, der ikke har dokumentation for en længerevarende, videregående sproglig

uddannelse i fremmedsproget, skal indkaldes til en samtale i den lokale politikreds. Efter

samtalen indgiver politikredsen en samlet indstilling til Rigspolitiet, hvorefter Rigspolitiet

træffer den endelige beslutning om optagelse på tolkeoversigten. En stor del af beslutnings-

grundlaget er således politikredsens dokumentation af samtalen, hvoraf politikredsens vur-

dering af ansøgerens personlige egenskaber og forhold skal fremgå.

Foruden bestemmelsen om, at fremmedsproget skal være ansøgers modersmål, eller at an-

søger skal have en længerevarende, videregående sproglig uddannelse i fremmedsproget,

er der er i bekendtgørelsen stillet krav til tolkens funktion, inhabilitet og tavshedspligt, når

tolken udfører sit arbejde. Det er bl.a. krav om, at en tolk, der er optaget på Rigspolitiets tol-

keoversigt, skal optræde som uvildig og neutral formidler og herunder skal søge at over-

sætte alt. Undersøgelsen viser, at der i bekendtgørelsen ikke er krav til, hvordan myndig-

hederne skal sikre, at de tolkeetiske principper, herunder inhabilitet, tavshedspligt mv.,

overholdes.

33. Vi har gennemgået 56 sager fra politikredsene med indstilling til Rigspolitiet om opta-

gelse af tolke på oversigten. Af de 56 ansøgninger optog Rigspolitiet 42 tolke. Formålet

med gennemgangen af sagerne har været at vurdere, om sagerne indeholder de oplysnin-

ger, som Rigspolitiets skal træffe en afgørelse efter, jf. Justitsministeriets egne krav i be-

stemmelserne i bekendtgørelsen, jf. bilag 3. Figur 3 viser, i hvilket omfang de 42 sager om

tolke, der blev optaget på tolkeoversigten, indeholder disse oplysninger.

FIGUR 3

ANTAL SAGER, SOM LEVER OP TIL KRAVENE I BEKENDTGØRELSEN OM RIGSPOLITIETS TOLKE-

OVERSIGT

Sagerne er vurderet ud fra, om de lever op til følgende:

9 sager



Ansøger har ikke forbindelse til udenlandske myndigheder m.m. (§ 10).



Ansøger er orienteret om optagelse på tolkeoversigten (tolken skal have

gennemført et introduktionskursus, jf. § 8).

Og ud fra:

17 sager

16 sager



ansøgers fremtræden (§ 7)

ansøgers forståelse for tolkens virksomhed (§ 7)

ansøgers viden om det danske samfund (§ 7)

længden af ansøgers ophold i Danmark (§ 7)

hvordan ansøger har vedligeholdt sine sproglige kundskaber i fremmed-

sproget (§ 7).

Alle oplysninger

Hovedparten af de krævede oplysninger

Væsentlige mangler i oplysningerne

Kilde: Rigsrevisionen.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

RIGSPOLITIETS INTRO-

DUKTIONSKURSUS

Myndigheder, som bruger tolke

fra tolkeoversigten, afholder et

1-dags introduktionskursus,

hvor de holder oplæg og fortæl-

ler om, hvilke retningslinjer der

gælder, og hvilke opgaver tolke-

ne kan forvente ved hver myn-

dighed.

Det fremgår af figur 3, at 9 af de 42 sager indeholder alle de oplysninger fra politikredsen,

som Rigspolitiets skal træffe afgørelse om optagelse på tolkeoversigten ud fra. 17 af sa-

gerne har væsentlige mangler, dvs. at mindst 2 af de krævede oplysninger om ansøgeren

mangler. Yderligere 16 af sagerne indeholder hovedparten, men mangler én af de krævede

oplysninger. 12 af disse 16 sager omtaler ikke ansøgers fremtræden, mens det i 4 andre

sager ikke fremgår, at ansøgeren er orienteret om, at ansøgeren skal gennemføre et intro-

duktionskursus for at kunne blive optaget på oversigten.

Rigspolitiet har oplyst, at bekendtgørelsens krav om, at Rigspolitiet vurderer ansøgers frem-

træden, ikke er så centralt i forhold til den samlede vurdering af en potentiel tolk, at det

kan medføre, at sagen vurderes til ikke at indeholde oplysninger, som Rigspolitiet kan træf-

fe en afgørelse ud fra. Rigsrevisionen bemærker, at det er Justitsministeriets egne krav,

der fremgår af bekendtgørelsen. Rigspolitiet har også oplyst, at ansøgeren sammen med

optagelsesbrevet får tilsendt bekendtgørelsen om Rigspolitiets tolkeoversigt og derigen-

nem er orienteret om kravet om at skulle deltage i et introduktionskursus. Rigsrevisionen

bemærker, at med optagelsesbrevet er tolken allerede optaget på oversigten. Justitsmini-

steriet har oplyst, at Rigspolitiet sikrer, at tolke, som er optaget, deltager i et kursus, og

hvis tolken ikke inden for en rimelig frist gennemfører kurset, så optages tolken ikke, eller

også slettes tolken fra oversigten.

34. Undersøgelsen viser, at ansøgerens forståelse for tolkens virksomhed ikke fremgår i 12

af de 17 sager, som har væsentlige mangler. Rigspolitiet har oplyst, at ansøger skriver un-

der på en erklæring om tavshedspligt mv., hvoraf det bl.a. fremgår, at tolken i forbindelse

med tolkning vil være fuldstændig neutral, uvildig og upartisk, og at tolken vil undlade at

fremsætte egne meninger og betragtninger og undlade at føre privat samtale med borge-

ren/udlændingen. Rigsrevisionen bemærker, at underskrift af erklæringen er en hensigts-

erklæring, som ikke i sagen giver oplysninger om, hvorvidt ansøgeren har forståelse for tol-

kens virksomhed.

Rigspolitiet har oplyst, at de, indtil aftalen med en ny leverandør – som følge af Justitsmi-

nisteriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets udbudsproces – træder i kraft, vil

udarbejde et skema, der kan medvirke til at sikre, at alle fremtidige sager om optagelse af

tolke på tolkeoversigten indeholder den fornødne dokumentation for de foretagne sags-

skridt og vurderinger.

TOLKENS VIRKSOMHED

Forståelse for tolkens virksom-

hed er ansøgerens forståelse af

tolkens opgave og af, hvordan

tolken bør forholde sig før, un-

der og efter samtalen, herunder

ansøgerens holdning til at tolke

i samtaler om religiøse og per-

sonlige emner.

Øvrige krav

35. Forud for politikredsens samtale med ansøgeren sender Rigspolitiet et følgebrev med

anbefalinger til samtaleemner og hjælpemateriale bestående af en liste med politi- og rets-

gloser, en tekst på det ansøgte fremmedsprog, hvis den findes, og en dansk oversættelse

af den pågældende tekst. Det fremgår også af følgebrevet, at politikredsen skal gennem-

gå og udlevere diverse materiale og retningslinjer til ansøger, fx om forvaltningslovens be-

stemmelser om inhabilitet og tavshedspligt. Det er ikke præciseret, hvordan politikredsen

eller den enkelte interviewer skal vurdere tolkens sproglige kvalifikationer, tolkens færdig-

heder eller tolkens forståelse af tolkeetik.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Undersøgelsen viser, at politikredsene i varierende grad følger kravene og anbefalingerne

i følgebrevet. Undersøgelsen viser også, at i 22 ud af de 42 sager, hvor ansøgerne blev op-

taget på oversigten, har politikredsene fulgt alle Rigspolitiets anbefalinger. Rigspolitiet har

oplyst, at de mener, at politikredsene i alle sagerne har fulgt anbefalingerne om at gennem-

gå og udlevere bl.a. retningslinjer for honorering, vejledning til afregning af tolke, underret-

ning om personregistrering m.m., og henviser til, at alle tolkene har fået Rigspolitiets op-

tagelsesbrev. Rigsrevisionen bemærker, at optagelsesbrevet er Rigspolitiets brev til an-

søgeren om, at vedkommende er optaget som tolk. Optagelsesbrevet er således ikke do-

kumentation for, hvad der er sket til samtalen i politikredsen.

Test af ansøgers sproglige kompetencer

36. Der er ikke krav om at teste ansøgers sproglige kompetencer ved optagelse på tolke-

oversigten, men Rigspolitiet anbefaler i følgebrevet til politikredsene, at der udføres en

diktat af en valgfri tekst, eller at ansøgeren skriftligt oversætter et mindre udsnit af en

tekst. Undersøgelsen viser, at det er en politiassistent, som gennemfører samtalen med

ansøgeren, udfører eventuel test af ansøgerens sproglige kompetencer og vurderer ansø-

gerens egnethed som tolk. Undersøgelsen viser, at der i ingen af de 56 sager, som vi har

gennemgået, har været en sprogkyndig til stede ved samtalen. Det er ikke et krav, at der

skal være en sprogkyndig til stede. Undersøgelsen viser også, at politikredsenes vurde-

ring af tolkens sproglige kvalifikationer er vanskelig.

SPROGLIGE

KOMPETENCER

Eksempel fra en politikreds på en vurdering af en ansøgers egnethed

”Ansøger oplæste de medsendte blanketter på flydende tyrkisk (undertegnede kender dog ikke

til tyrkisk, men det lød let og ubesværet)”.

Kilde: Rigsrevisionen, uddrag af en sag fra Rigspolitiet.

Undersøgelsen viser også, at vurderingen af ansøgers egnethed foregår forskelligt på tværs

af politikredsene og ofte også på tværs af sagerne i den enkelte politikreds.

37. Gennemgangen af sagerne fra politikredsen viser, at politikredsene i de tilfælde, hvor

der anvendes tests, bruger forskellige tests til at vurdere ansøgerens skriftlige og mundt-

lige kompetencer. Det kan være en diktat, forklaring af nogle alment brugte ord og vendin-

ger fra retsområdet, test fra fremmedsproget til dansk og test fra dansk til fremmedspro-

get.

Undersøgelsen viser, at politikredsen ved tests fra fremmedsprog til dansk bl.a. har brugt

en publikation, som er oversat fra dansk til 22 forskellige fremmedsprog. Rigspolitiet har

oplyst, at der på en række andre sprog og dialekter findes andet materiale. Der er ikke test-

materiale på alle de sprog og dialekter, som findes på Rigspolitiets tolkeoversigt. Uden test-

materiale er det vanskeligt for politikredsen og en ikke-sprogkyndig politiassistent at gen-

nemføre en test, hvis politikredsen ønsker dette. Boks 5 viser, hvordan Norge tilrettelæg-

ger at teste tolke til optagelse i det norske tolkeregister.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

BOKS 5

TEST AF TOLKE I NORGE

I Norge anvender de bl.a. en tosprogstest, der tester kandidatens evne til at tolke sekvenser til

og fra fremmedsproget. Tosprogstesten måler sprogforståelse, mundtlig udtryksevne, udtale,

grammatik og evne til at lytte og forklare på begge sprog. Teksterne, som anvendes til testen,

handler om almene temaer inden for sundhed og samfund. Tosprogstesten benyttes som re-

krutteringsværkstøj til det laveste niveau for tolke i det norske nationale tolkeregister. Senest

gennemførte tosprogstest af potentielle tolke i Norge viste, at ⅓ ikke bestod testen og dermed

ikke kunne komme på det laveste niveau i det norske tolkeregister. I 2017 blev der gennemført

tests i 11 forskellige sprog og dialekter. Disse var arabisk, bengali, makedonsk, panjabi (urdu),

persisk, portugisisk, somali, sorani, spansk, tigrinsk og vietnamesisk.

Kilde: Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet i Norge og Høgskolen i Oslo og Akershus.

38. Tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt skal beherske dansk i skrift og tale. De ansøgere,

der er blevet testet for deres sproglige kompetencer i dansk, er blevet testet i en dansk

diktat og/eller i forklaring af udvalgte ord og begreber på retsområdet. Af de 42 ansøgere,

der blev optaget på tolkeoversigten, har 15 fx gennemført en dansk diktat. Danskkundska-

berne kan også vurderes ud fra fx oversættelse af en tekst fra fremmedsproget til dansk.

Rigspolitiet har oplyst, at ansøgernes samtaler med politiassistenten i politikredsen er fo-

regået på dansk, og i de tilfælde, hvor ansøgeren fx har en dansk uddannelse, understøtter

det vurderingen af, om ansøgeren besidder de fornødne sproglige kvalifikationer i dansk.

Figur 4 viser antallet af de 42 tolke, hvor det af dokumentationen på sagerne ikke fremgår,

om ansøgeren er blevet testet i skriftlig oversættelse eller i mundtlig tolkning fra fremmed-

sproget til dansk.

FIGUR 4

ANTALLET AF DE 42 TOLKE, SOM IKKE BLEV TESTET I OVERSÆTTELSE

AF FREMMEDSPROGET TIL DANSK

19 tolke

Ingen

skriftlig

test

4 tolke

Ingen

skriftlig og

mundtlig

test

16 tolke

Ingen

mundtlig

test

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Rigspolitiet.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Det fremgår af figur 4, at 19 af de 42 tolke, som er optaget på Rigspolitiets tolkeoversigt,

ikke er blevet skriftligt testet fra fremmedsproget til dansk. 16 tolke er optaget på tolke-

oversigten uden at være blevet mundtligt testet fra fremmedsproget til dansk. 4 tolke er

optaget på tolkeoversigten uden hverken skriftlig og mundtlig test fra fremmedsproget til

dansk.

Grundlag for booking og brug af tolke på sundhedsområdet

39. De 5 regioner gik i 2016 sammen i et fællesudbud om indkøb af tolkeydelser ud fra en

fælles kravspecifikation. Udbuddet var en reaktion på regionernes fælles udfordringer med

at booke og få tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet. I forbindelse med udbuddet vurde-

rede regionerne behovet for tolkeydelser på baggrund af deres tidligere behov for tolke-

ydelser på forskellige sprog, men regionerne vurderer ikke fremtidige behov for tolkeydel-

ser. Regionerne har oplyst, at det som en del af kontrakten er tolkebureauernes opgave at

sikre, at behovet for tolkeydelser i regionerne bliver opfyldt. Region Hovedstaden har fx

oplyst, at regionen har knap 400 tolkninger om dagen, og at der i 2017 er blevet tolket på

86 forskellige sprog.

Undersøgelsen viser, at regionerne i kravspecifikationen i fællesudbuddet stiller en række

konkurrence- og mindstekrav til tolkenes sproglige kvalifikationer. Det er fx beherskelse

af dansk og fremmedsproget på gymnasialt niveau. Der er også krav om faglig viden, her-

under kendskab til fagterminologi, tolkeetik og professionel adfærd. Undersøgelsen viser

også, at det er tolkeleverandørens opgave at stille et it-system til rådighed som støtte for

kommunikationen mellem myndighedspersonen og bureauet.

40. Regionerne gik i drift med de valgte leverandører i foråret 2017. Region Hovestaden,

Region Sjælland og Region Midtjylland har samme leverandør. Region Nordjylland og Re-

gion Syddanmark valgte kort tid efter kontraktindgåelsen at afbryde samarbejdet med hver

deres tolkebureau på grund af manglende levering af tolkeydelser og problemer med it-sy-

stemet hos leverandøren. Begge regioner er i gang med en ny udbudsproces hver for sig.

For begge regioner gælder det, at myndighedspersonerne i udgangspunktet skal booke tol-

ke fra de bureauer, som regionerne tidligere havde aftale med.

41. Regionerne har påpeget, at de er udfordret i forhold til at skaffe kvalificerede tolke, da

der er et misforhold mellem udbuddet af og efterspørgslen på tolke på nogle sprog. Regio-

nerne har oplyst, at selv stærke incitamenter ikke kan skaffe tolke, der ikke er der. Under-

søgelsen viser, at regionerne i deres fællesudbud har samarbejdet om kravene til kvalite-

ten af tolkeydelserne, og at de forventer, at tolkebureauerne kan levere den efterspurgte

kvalitet. Regionerne har også oplyst, at de baseret på deres fællesudbud udveksler viden

med Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet om krav til kvalitet.

I forhold til misforholdet mellem udbuddet af og efterspørgslen på tolke har regionerne op-

lyst, at de har udfordringer med små fremmedsprog, og uanset model for at løfte kvalite-

ten af tolkeydelser vil det fortsat være en udfordring. Det kan være svært for en region at

dække behovet for tolkning, fx for en storfamilie, som taler et af de små sprog, og som hyp-

pigt bruger sundhedssystemet. Der er også eksempler på små sprog, hvor det ikke er mu-

ligt at skaffe en tolk.

SMÅ SPROG

Små sprog er sprog, hvor der er

få personer i Danmark, som ta-

ler det, og få tolke, som tolker i

det, fx igbo, acholi og bhutane-

sisk. Hovedsprog (store sprog)

er sprog, hvor der er mange per-

soner i Danmark, som taler det,

og mange tolke, som tolker i det,

fx tysk, rumænsk, polsk og ara-

bisk.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Krav på sundhedsområdet

KRAV OG REGLER OM

TOLKEBISTAND

42. I bekendtgørelsen om tolkebistand efter sundhedsloven fremgår det, at den læge, der

er ansvarlig for behandlingen af patienten, skal sikre sig, at tolken har de nødvendige sprog-

lige kvalifikationer, herunder behersker det danske sprog. Dette lovkrav er ikke yderligere

specificeret, og der er fx ikke krav til tolkens kompetencer, færdigheder eller tolkeetik. Ved

ændringen af bekendtgørelsen om tolkebistand efter sundhedsloven i 2015 blev det for-

budt at anvende børn under 18 år, medmindre der er tale om akutte og livstruende tilfæl-

de. Børn over 15 år må dog anvendes som tolke i ikke-akutte situationer, når det af lægen

vurderes at være et let og uproblematisk tilfælde.

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at 77 % af tolkene på Rigspolitiets tolkeoversigt er indplaceret som

modersmålstolke. Til modersmålstolke er der ikke krav om dokumenterede kompetencer

eller uddannelse i tolkning og sprog. Undersøgelsen viser også, at det er muligt at blive op-

taget med mere end ét modersmål. 112 modersmålstolke har 4 eller flere sprog og dialek-

ter som modersmål. Undersøgelsen viser desuden, at der ikke er kontrol med, hvor mange

modersmål en ansøger til tolkeoversigten har, eller om der fx er tale om et sprog, der er til-

lært senere i livet.

Rigsrevisionens gennemgang af sager om optagelse på tolkeoversigten viser, at det er mu-

ligt at blive optaget som tolk uden en længerevarende, videregående sproglig uddannelse

eller have fremmedsproget som modersmål og kunne beherske dansk i skrift og tale, selv

om Justitsministeriet stiller krav herom. Undersøgelsen viser, at der ikke sker en systema-

tisk vedligeholdelse af tolkeoversigten. Det betyder, at tolke, som efter deres optagelse

på oversigten ikke længere opfylder betingelserne, fx fordi de ikke har en ren straffeattest,

fortsat står på listen og kan få tolkeopgaver.

Vurderingen af, om en ansøger, der har fremmedsproget som modersmål, besidder de for-

nødne sproglige kvalifikationer i dansk og i fremmedsproget, samt af ansøgers personlige

egenskaber og forhold, er lagt ud til den lokale politikreds, hvor en politiassistent baseret

på en samtale indstiller til Rigspolitiet, om tolken er egnet. Rigspolitiet skal bl.a. på bag-

grund af dokumentationen af samtalen træffe endelig afgørelse af, om tolken skal optages

på tolkeoversigten. Undersøgelse viser, at 9 ud af 42 sager fra politikredsene, hvor tolken

blev optaget på tolkeoversigten, indeholder alle de oplysninger, som Rigspolitiet bl.a. skal

basere sin endelige afgørelse på, jf. Justitsministeriets egne krav. 16 af sagerne indeholder

hovedparten af oplysningerne, mens 17 sager har væsentlige mangler.

Undersøgelsen viser, at Justitsministeriet ikke stiller krav til tests af tolkens kompetencer

eller færdigheder eller fx krav til, at en sprogkyndig skal være til stede under samtalen, hvor

politiassistenten skal vurdere ansøgerens egnethed. Rigspolitiet anbefaler imidlertid, at

politikredsene giver en diktat, eller at ansøgeren oversætter en mindre tekst. Undersøgel-

sen viser også, at der er 4 tolke, som ikke er testet skriftligt og mundtligt fra fremmedspro-

get til dansk.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Undersøgelsen viser, at Justitsministeriet ikke har stillet krav til tolkeydelsernes kvalitet

for institutioner på retsområdet, som ikke anvender Rigspolitiets tolkeoversigt, men fx an-

vender tolkebureauer.

På sundhedsområdet er det den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, der

skal sikre, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder behersker det

danske sprog. Der er ikke stillet krav til tolkens kompetencer, færdigheder eller tolkeetik.

Regionerne stiller i kravspecifikationen i fællesudbuddet en række konkurrence- og mind-

stekrav til tolkenes sproglige kvalifikationer. Det er fx beherskelse af dansk og fremmed-

sproget på gymnasialt niveau. Der er også krav om faglig viden, herunder kendskab til fag-

terminologi, tolkeetik og professionel adfærd. Rigsrevisionen finder, at det er relevante krav

som udgangspunkt for tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet.

Regionerne har oplyst, at selv stærke incitamenter ikke kan skaffe tolke, der ikke er der, og

at uanset grundlaget for at stille tolke til rådighed, er det en særlig udfordring at skaffe

kvalificerede tolke til små sprog. Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at de

tilslutter sig dette.

2.2.

RETNINGSLINJER VEDRØRENDE TOLKEYDELSER

RETNINGSLINJER

Med retningslinjer til myndig-

hedspersoner forstår vi krav,

anbefalinger og gode råd til,

hvordan booking og brug af tol-

ke skal gennemføres i praksis.

43. Vi har undersøgt, om Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og re-

gionerne har etableret retningslinjer for booking og brug af tolke, som sikrer overholdelse

af reglerne og dermed understøtter tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet.

Booking og brug af tolke sker decentralt i forskellige institutioner under myndighederne.

Det er ikke nødvendigvis medarbejdere, der har erfaring med booking eller brug af tolke, som

skal bruge tolken. Det er derfor relevant, at der findes retningslinjer, og at myndighedsper-

sonerne har en let adgang til dem. Vi har ikke vurderet kvaliteten af retningslinjerne. Vi har

i spørgeskemaundersøgelsen spurgt myndighedspersonerne, om de kan finde retningslin-

jerne, og om de altid sikrer, at der er en tolk til stede, når det skønnes nødvendigt. Endelig

har vi undersøgt myndighedspersonernes viden om krav og regler for brug af tolke.

I spørgeskemaundersøgelsen

har 592 myndighedspersoner

svaret på spørgsmålene om

vejledninger og retningslinjer.

Retningslinjer målrettet myndighedspersonerne

44. Undersøgelsen viser, at alle myndigheder har udarbejdet retningslinjer med krav, anbe-

falinger og gode råd til, hvordan booking og brug af tolke skal gennemføres. Disse retnings-

linjer er tilgængelige på myndighedernes intranet eller andre elektroniske platforme. Her-

udover er der også enkelte kurser om brug af tolke målrettet myndighedspersoner.

45. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at knap halvdelen af myndighedspersonerne på rets-,

asyl- og sundhedsområdet oplever, at de i mindre grad eller slet ikke kan finde information

om regler og krav. Kun ¼ oplever, at information om regler og krav i høj eller i meget høj grad

er tilgængeligt.

Undersøgelsen viser, at det især er myndighedspersonerne på asylområdet, som har vurde-

ret tilgængeligheden af information om regler og krav lavt. Udlændingestyrelsen har op-

lyst, at de på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse har taget dette emne op med med-

arbejderne i asylafdelingen, idet styrelsen finder, at materialet er tilgængeligt for medar-

bejderne.

Svarkategorier på spørgsmål

om viden om krav og regler på

tolkeområdet:



slet ikke



i mindre grad



i nogen grad



i høj grad



i meget høj grad



ved ikke.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Myndighedspersonernes brug af tolkeydelser efter retningslinjerne

Svarkategorier på spørgsmål

om, hvor ofte en situation, hvor

personalet undlader at bruge en

tolk på grund tidspres, opstår:



aldrig



sjældent



nogle gange



ofte



altid



ved ikke.

46. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at langt de fleste myndighedspersoner på de under-

søgte områder aldrig har undladt at bruge tolk på grund af tidspres. Sundhedsområdet ad-

skiller sig fra de andre 2 områder, idet sundhedsområdet i højere grad undlader at bruge

tolk, selv om der er behov for det. Regionerne har oplyst, at en årsag kan være akutte si-

tuationer.

47. Undersøgelsen viser, at 10 % af tolkebrugerne på sundhedsområdet oplyser, at de nog-

le gange (9 %) eller ofte (1 %) bruger et barn som tolk. På sundhedsområdet må børn under

18 år ikke anvendes som tolke, medmindre det er nødvendigt i et akut eller livstruende til-

fælde. Vi har i dialogen med læger og andet sundhedspersonale fået oplyst, at personalet

ofte i mindre komplicerede tilfælde vælger at anvende et medbragt barn som tolk, hvis der

i situationen ikke er en professionel tolk til stede. Børn over 15 år må gerne anvendes i så-

danne situationer.

48. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at knap ⅓ af myndighedspersonerne oplever, at der

nogle gange eller ofte ikke er bestilt tolk, selv om der er et behov. Myndighedspersonerne

på sundheds- og retsområdet oplever oftere end på asylområdet, at der ikke er bestilt tolk,

selv om der er et behov. På asylområdet oplever ca. 10 %, at der nogle gange eller ofte ik-

ke er bestilt en tolk.

Udlændingestyrelsen har oplyst, at det er utænkeligt, at der forekommer situationer af be-

tydning for en asylansøgers sag, hvor det undlades at anvende en tolk. Udlændingestyrel-

sen har også oplyst, at der kan være enkelte situationer, hvor sagsbehandlerne ikke bru-

ger en tolk. Det kan fx være for at få bekræftet en enkelt oplysning i et skema hos en an-

søger, som kan forstå engelsk eller dansk, og hvor spørgsmålet er et ja/nej-spørgsmål.

Regionerne har oplyst, at en del af forklaringen på spørgeskemaundersøgelsens resultat

kan være, at når en borger henvises af egen læge til behandling i hospitalsvæsenet, hæn-

der det, at henvisningen ikke indeholder oplysninger om behov for tolkning. Dette medfø-

rer situationer, hvor behandleren først ved fremmødet opdager behovet for en tolk.

Rigspolitiet har oplyst, at det er utænkeligt, at der forekommer situationer af væsentlig

betydning for en sigtets eller tiltalts retsstilling i byretterne, hvor der ikke anvendes tolk.

49. Rigsrevisionen bemærker ud fra spørgeskemaundersøgelsens resultater, at der er en

indikation på underforbrug af tolke på rets- og sundhedsområdet, men spørgeskemaunder-

søgelsen giver ikke svar på, i hvilke situationer det gør sig gældende.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at myndighederne på rets-, asyl- og sundhedsområdet har udarbejdet

en række vejledninger og retningslinjer til tolkebrugerne, som er tilgængelige for myndig-

hedspersonerne. Spørgeskemaundersøgelsen viser dog, at næsten halvdelen af tolkebru-

gerne på rets-, asyl- og sundhedsområdet i mindre grad eller slet ikke kan finde information

om regler og krav. Det er især tolkebrugere på asylområdet, som oplyser, at de ikke kan

finde information om regler og krav. Udlændingestyrelsen har på baggrund af Rigsrevisio-

nens undersøgelse taget dette emne op med medarbejderne.

Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at langt de fleste myndighedspersoner aldrig har

undladt at bruge tolk på grund af tidspres. Myndighedspersoner på sundhedsområdet und-

lader oftere end andre at bruge tolk på grund af tidspres. På sundhedsområdet bruger myn-

dighedspersonerne også i højere grad et barn som tolk end på de øvrige undersøgte områ-

der. Det kan ifølge regionerne skyldes, at sygehuset ikke er blevet informeret af den prak-

tiserende læge om, at patienten har sprogvanskeligheder.

Undersøgelsen viser, at knap ⅓ af tolkebrugerne på rets-, asyl- og sundhedsområdet ople-

ver, at der nogle gange eller ofte ikke er bestilt tolk, selv om der er et behov. Rigsrevisio-

nen konstaterer, at resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen giver indikation på under-

forbrug af tolke på rets- og sundhedsområdet. Rigsrevisionen har fået forskellige forkla-

ringer på denne indikation på underforbrug, og ministerierne og regionerne vurderer alle,

at der er bestilt tolk i alle situationer, hvor det har haft væsentlig betydning for sagen el-

ler behandlingen. Spørgeskemaundersøgelsen giver ikke svar på, i hvilke situationer et

eventuelt underforbrug gør sig gældende.

2.3. TILSYN MED OG INDBERETNING AF KLAGER OM

TOLKEYDELSER

50. Vi har undersøgt, om myndighederne på rets-, asyl- og sundhedsområdet fører tilsyn

med personalets brug af tolke og med kvaliteten af tolkeydelserne. Rigsrevisionen bemær-

ker, at det i sagens natur er svært for den enkelte myndighedsperson at vurdere tolkens

kvalifikationer. Myndighedspersonen vil derfor skulle basere sig på tolkebureauets over-

holdelse af den indgående kontrakt eller på politikredsens vurdering af tolkenes egnethed,

som er en forudsætning for at være optaget på Rigspolitiets tolkeoversigt. Rigsrevisionen

finder derfor, at tilsyn med tolkeydelsernes kvalitet, herunder tolkenes kvalifikationer, er

helt centralt.

Vi har også undersøgt, om Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og

regionerne har procedurer for indsamling af fejl og klager som følge af manglende og man-

gelfuld tolkning og opgør omfanget af eventuelle fejl og klager. Vi har i spørgeskemaunder-

søgelsen spurgt myndighedspersonerne om deres mulighed for at rapportere fejl og mang-

ler ved tolkeydelser, herunder om de har indgivet en klage over tolkeydelser.

I spørgeskemaundersøgelsen

har 484 myndighedspersoner

svaret på spørgsmålene om fejl

og klager.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Myndighedernes tilsyn med tolkeydelser

51. Undersøgelsen viser, at Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet

fører et begrænset tilsyn med brugen af tolke og med kvaliteten af tolkeydelser. Der føres

intet tilsyn med brugen af tolke eller med kvaliteten af tolkeydelser på retsområdet, når

tolkeydelsen er bestilt gennem et bureau eller direkte hos en selvstændig tolk. Undersø-

gelsen viser også, at ministerierne alene følger kvaliteten af tolkeydelser gennem rappor-

tering om klager over tolke fra tolkeoversigten.

52. Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at det er Udlændingestyrelsens og

Flygtningenævnets ansvar at sikre kvaliteten i den enkelte tolkesituation. Ministeriet har

også oplyst, at hvis der er tilfælde, hvor ansøger og tolk ikke forstår hinanden, vil sagsbe-

handleren afbryde samtalen.

Rigspolitiet har oplyst, at dets opgave er at administrere tolkeoversigten og som et led heri

at tage stilling til optagelse og sletning af tolke på tolkeoversigten. Ansvaret for tilsynet

med de tolkeydelser, som er baseret på tolkeoversigten, ligger hos de enkelte myndighe-

der. Det er således ifølge Rigspolitiet forvaltningsmyndighedens ansvar at indberette til

Rigspolitiet, hvis den oplever, at tolken ikke lever op til betingelserne for at være optaget

på Rigspolitiets tolkeoversigt.

Hvis en institution oplever problemer med tolkeydelsens kvalitet, kan forvaltningsmyndig-

heden indgive en klage over den pågældende tolk til Rigspolitiet. Rigspolitiet har også op-

lyst, at antallet af klager bruges som tilsynsaktivitet og rettesnor for at sikre kvaliteten

af de tolke, der er optaget på tolkeoversigten. Rigspolitiet har derudover oplyst, at de på

grund af et lavt antal klager over tolke ikke har fundet anledning til at iværksætte særskil-

te kvalitets- og tilsynsinitiativer.

Rigsrevisionen bemærker, at der føres et begrænset tilsyn med de tolke, der er optaget på

Rigspolitiets tolkeoversigt, og at ingen fører tilsyn med tolkeydelser, der er rekvireret på

anden måde. Desuden bemærker Rigsrevisionen, at opfølgning på klager ikke kan stå ale-

ne som tilsynsaktivitet eller som grundlag for at vurdere kvaliteten eller brugen af tolke-

ydelser.

53. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har instruktionsbeføjel-

ser over for regionerne, herunder i forhold til regionernes planlægning og organisering af

deres tolketjeneste. Ministeriet har heller ikke kompetence eller pligt til at føre tilsyn med

tolkeområdet. Det påhviler derimod sundhedsministeren generelt at følge med på sit res-

sortområde.

Undersøgelsen viser, at regionerne fører et begrænset tilsyn med tolkeydelsernes kvalitet

og med personalets brug af tolke med henvisning til, at der i kontrakten med private tol-

kebureauer er krav om tolkeydelser af en given kvalitet. Regionerne har oplyst, at da det

er en lægefaglig vurdering, om der skal anvendes en tolk, er det ikke muligt efterfølgende

at kontrollere, om den lægefaglige vurdering var korrekt.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Regionerne har også oplyst, at tilsyn med brugen af tolke og tolkeydelsernes kvalitet pri-

mært sker igennem klagesystemer. Rigsrevisionen bemærker, at indblik i antal klager, an-

tal tolkeydelser og overholdelse af krav til leverancesikkerhed ikke er tilstrækkeligt for at

føre tilsyn med kvaliteten af tolkeydelserne, herunder om tolkene fx har en gymnasial ud-

dannelse, som er et mindstekrav fra regionernes fællesudbud. Region Nordjylland har op-

lyst, at de har indført en ny praksis, hvor tolkebureauet månedsvist skal redegøre for kva-

lifikationerne for 10 tilfældigt udvalgte tolke, som har været anvendt i regionen. Rigsrevi-

sionen har ikke set eksempler på denne praksis, men initiativet kan give regionen mulig-

hed for at vurdere, om tolkebureauet lever op til kravene i fællesudbuddet, fx om tolkene

har en gymnasial uddannelse.

Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland har oplyst, at de har en tæt dia-

log med deres leverandør og udvalgte nøglebrugere for derved at kunne fange problemer i

opløbet.

Registrering af klager over tolkeydelser

54. Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet, Kriminalfor-

sorgen og Domstolsstyrelsen har udarbejdet en fælles vejledning og blanket til indberet-

ning af klager over tolke, der er opført på Rigspolitiets tolkeoversigt. Den fælles vejledning

og blanket er et resultat af Tolkeudvalgets arbejde. Det fremgår af vejledningen, at indbe-

retningen bør ske, hvis tolken ikke opfylder kravene til de sproglige kundskaber i dansk el-

ler i fremmedsproget, til de tolkeetiske principper, eller hvis tolken i øvrigt ikke udviser for-

ståelse for tolkesituationen.

55. Undersøgelsen viser, at Rigspolitiet i perioden 2014-2016 har registreret 71 klager. 21

af de 71 klagesager har resulteret i, at tolke er blevet slettet fra tolkeoversigten. Boks 6

viser et eksempel på en tolk, der er blevet slettet fra tolkeoversigten.

BOKS 6

EKSEMPEL PÅ EN KLAGE OVER EN TOLK FRA TOLKEOVERSIGTEN

En klagesag, der førte til, at en tolk blev slettet fra tolkeoversigten, handlede om, at tolken

ikke havde tilstrækkelige kvalifikationer. Tolken gik hele tiden i stå og dvælede ved enkelte

ord, det tog lang tid at oversætte, og tolken virkede usikker på spørgsmålene og førte ofte

lange samtaler med den sigtede. Desuden handlede klagen om, at tolken havde vanskeligt ved

at forstå fagudtryk og ikke beherskede dansk på et særligt højt niveau. Der havde også tidlige-

re været klager over tolken.

Kilde: Rigspolitiet.

For de institutioner under Justitsministeriet, der ikke er forpligtet til at bruge oversigten,

men fx bruger tolkebureauer, er der ikke etableret en klageadgang eller en procedure, som

betyder, at ministeriet får viden om klagerne og derigennem viden om kvaliteten af tolke-

ydelserne.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

56. Undersøgelsen viser, at Udlændingestyrelsen har sit eget klagesystem, som betyder,

at klager over tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt sendes til Rigspolitiet, efter at styrelsen

selv har undersøgt sagen. Klagen sendes videre til Rigspolitiet, hvis klagen har en karakter,

der fører til, at styrelsen ikke selv vil bruge tolken fremover. Der er kun i meget begrænset

omfang sendt klager til Rigspolitiet.

Udlændingestyrelsen har for perioden 2014-2016 ikke en samlet opgørelse over modtagne

klager eller en registrering af, hvad udfaldet af de enkelte klager blev. Styrelsen har oplyst,

at klagerne i overvejende grad handler om tolkeetiske spørgsmål, men også omfatter dår-

lige sproglige kompetencer i dansk og i fremmedsproget. Flygtningenævnet fører ikke sta-

tistik over, hvor mange sager nævnet har haft, hvor der har været tolkeproblemer eller kla-

ger over tolken, men undersøgelsen viser, at Flygtningenævnet kun har indberettet én tolk

til Rigspolitiet. Undersøgelsen viser også, at Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets

klageprocedurer har den konsekvens, at Rigspolitiet ikke får alle klager. Derved er der en

underrapportering af klager og ikke et tilstrækkeligt grundlag til at have viden om kvalite-

ten af de tolkeydelser, der er rekvireret fra Rigspolitiets tolkeoversigt.

57. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland havde på undersøgelses-

tidspunktet kun få erfaringer med deres nye klagesystem, idet driftsstarten med den nye

leverandør var i foråret 2017. De 3 regioner har oplyst, at det nye klagesystem har en pro-

cedure for at indberette og håndtere klager. Regionerne har ikke tidligere haft praksis for

indberette og systematisere klager, men med det nye udbud har regionerne forbedret kra-

vene til deres klagesystem. Efter den nye leverandøraftale har regionerne oplyst, at de har

adgang til mere detaljeret data, herunder samlet antal bookinger opdelt på sprog, antal af-

lyste tolkninger og antal klager. Region Midtjylland har oplyst, at regionen i perioden fra

maj til december 2017 har registreret 1.162 klager, Region Sjælland har registreret 1.551

klager, mens Region Hovedstaden har noteret 1.786 klager. For en del af klagerne henviser

regionerne til udfordringer i opstarten af samarbejdet med leverandøren, og regionerne har

oplyst, at antallet af klager er faldende.

Region Syddanmark har ikke en procedure for håndtering af klager og fejl om tolkeydelser.

Region Nordjylland har siden 2015 haft en fast procedure for klager. Klageadgangen inde-

bærer, at tolkebrugere sender skriftlige klager direkte til tolkebureauet, hvorefter det er

tolkebureauets ansvar at følge op på klagen.

58. Undersøgelsen viser, at klager kan spænde fra dårlig stemning mellem sundhedsper-

sonalet og tolken og til episoder, der fører til utilsigtede hændelser. Tabel 2 viser antallet

af klager eller utilsigtede hændelser, der omhandler tolkeydelser, som regionerne har re-

gistreret i perioden 2015-2016. Tabellen viser antallet af klager for Region Hovedstaden,

Region Sjælland og Region Midtjylland før regionernes kontrakt med den nye leverandør.

UTILSIGTET

HÆNDELSE

En utilsigtet hændelse er en

hændelse, hvor en patient er

kommet til skade eller har væ-

ret i risiko for at blive skadet.

Hændelserne bruges som et

læringsredskab, der kan være

med til at identificere områder

og generelle problemstillinger.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

TABEL 2

ANTAL KLAGER OVER TOLKEYDELSER I REGIONERNE I PERIODEN 2015-2016

Region Hovedstaden

I 2015 er der registreret 1.015 klager, hvilket er 1,4 % af det samlede antal gennemførte tolkninger.

I 2016 er der registreret 1.276 klager, hvilket er 1,7 % af det samlede antal gennemførte tolkninger.

I perioden 2015-2016 er der registreret 19 klager. Regionen har oplyst, at klager oftest bliver hånd-

teret lokalt af afdelingerne pr. telefon, hvilket betyder at mange klager ikke bliver registreret.

Regionen har ikke et samlet overblik over klager.

I perioden 2015-2016 er der registreret 53 utilsigtede hændelser.

Regionen har ikke et samlet overblik over klager.

I perioden 2015-2016 er der registreret 104 utilsigtede hændelser.

Regionen har ikke kunnet oplyse antallet af klager alene for perioden 2015-2016.

I perioden 2015-2017 er der registreret 80 klager.

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra regionerne.

59. Vores spørgeskemaundersøgelse har vist, at myndighedspersonerne på de undersøg-

te områder klager over tolkeydelser i varierende grad. Det kan enten være, at myndigheds-

personerne har klaget til egen ledelse, tolken selv, tolkebureauet, patientsikkerhedskoor-

dinatoren e.l. og/eller til Rigspolitiet. Mere end ¼ af myndighedspersonerne på retsområ-

det og på asylområdet har klaget. Klagerne omfatter både myndighedspersoner, der bru-

ger tolke fra tolkeoversigten og fra fx tolkebureauer. Myndighedspersonerne på retsområ-

det, som er repræsenteret ved byretterne, er ikke forpligtet til at bruge Rigspolitiets tol-

keoversigt. Domstolsstyrelsen har oplyst, at det er styrelsens indtryk, at retterne i langt

de fleste tilfælde benytter Rigspolitiets tolkeoversigt. Dertil har styrelsen også oplyst, at

retterne og Domstolsstyrelsen fortrinsvist bør bruge Rigspolitiets tolkeoversigt, hvilket

retterne er orienteret om.

Rigspolitiet har oplyst, at de på ny vil orientere alle myndigheder, som anvender tolkeover-

sigten, om muligheden for og pligten til at indgive klager til Rigspolitiet, hvis myndigheden

bliver opmærksom på manglende kvalitet i tolkningen eller manglende overholdelse af de

tolkeetiske principper.

På sundhedsområdet har 3/5 af myndighedspersonerne i spørgeskemaundersøgelsen kla-

get over en tolkeydelse. De fleste har klaget til egen ledelse eller det anvendte tolkebureau.

Regionerne har oplyst, at den høje andel i forhold til de 2 andre områder kan skyldes, at spør-

geskemaundersøgelsen foregik i en periode, hvor den nye leverandørkontrakt lige var taget

i brug.

PATIENTSIKKERHEDS-

KOORDINATOR

En patientsikkerhedskoordina-

tor modtager og behandler op-

lysninger om utilsigtede hæn-

delser i sundhedssektoren.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

RAMME FOR TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at Rigspolitiet har et klagesystem, hvor klager over tolke på tolke-

oversigten bliver behandlet. Systemet er baseret på, at myndigheder, der anvender Rigs-

politiets tolkeoversigt, har ansvaret for at indberette problemer med kvaliteten af tolke-

ydelserne.

Undersøgelsen viser også, at Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet

og tilhørende institutioner alene fører tilsyn med myndighedspersonernes brug af tolke

og tilsyn med kvaliteten af tolkeydelser på rets- og asylområdet ud fra klager over tolke

på Rigspolitiet tolkeoversigt. Der er ikke procedurer til at håndtere klager fra institutioner

på retsområdet, som ikke bruger tolkeoversigten.

Undersøgelsen viser tillige, at regionerne alene fører tilsyn med de tolkeydelser, som tol-

kebureauerne leverer, ud fra klager. Region Nordjylland har dog taget initiativ til, at tolke-

bureauet skal redegøre for kvalifikationerne for 10 tilfældigt udvalgte tolke, som har væ-

ret anvendt i regionen. Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland har med

deres nye leverandør tillige fremadrettet mulighed for at samle data om brugen af tolke-

ydelser, som kan indgå i et tilsyn.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at myndighedspersonerne på områderne klager i varie-

rende grad. Klagerne er enten til egen ledelse, tolken selv, tolkebureauet, patientsikker-

hedskoordinatoren og/eller til Rigspolitiet. På rets- og asylområdet har mere end ¼ af myn-

dighedspersonerne klaget over manglende eller mangelfuld tolkning, mens over dobbelt så

mange har klaget på sundhedsområdet.

Rigsrevisionen vurderer, at antallet af myndighedspersoner, der har klaget over en mang-

lende eller mangelfuld tolkning, sammenholdt med myndighedernes oplysning om antal-

let af registrerede klager og nye eller manglende praksis for klageregistreringen, viser en

indikation på underrapportering af klager på rets- og asylområdet og i 2015-2016 på sund-

hedsområdet. En forudsætning for, at myndighederne kan få et overblik over kvaliteten af

tolkeydelser, er, at fejl og klager indberettes på en systematisk måde til en myndighed, og

at der bliver fulgt op på klagerne. Rigsrevisionen vurderer, at klager, der er registreret af

myndighederne, ikke kan indgå som eneste kilde i et tilsyn med myndighedspersonernes

brug af tolke og med kvaliteten af tolkeydelser.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

3. Tolkeydelser af tilfreds-

stillende kvalitet

DELKONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet,

Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i mindre grad understøtter, at myndigheds-

personerne kan leve op til deres ansvar om, at borgere og udlændinge kan forstå og bliver

forstået af myndighederne.

Undersøgelsen viser, at mange bestillere af tolkeydelser generelt har begrænset adgang

til informationer om den ydelse, som de køber, hvilket gør det svært for myndighedsperso-

nerne at leve op til deres ansvar. Brugere af tolkeoversigten på rets- og asylområdet har ad-

gang til oplysninger om den tolkekategori, som tolken er indplaceret i for det pågældende

sprog, tolkenummer, køn og kontaktinformationer. Undersøgelsen viser også, at Udlændin-

gestyrelsen har indkøbt et tolkebookingsystem til Center for Asyl. Bookingsystemet er sup-

pleret med flere oplysninger om de enkelte tolke, end Rigspolitiets tolkeoversigt indehol-

der, idet oversigten ikke opfylder myndighedspersonernes behov. Det er fx oplysninger om

tolkens erfaring med tolkeopgaver.

Undersøgelsen viser også, at bestillerne på sundhedsområdet, som udelukkende anvender

tolkebureauer, har adgang til færrest informationer om de enkelte tolke. Regionerne har

valgt en opgavefordeling, hvor bestilleren oplyser om behovet for tolkeydelsen, fx kønnet

på tolken, i deres bookingsystem, hvorefter det er tolkebureauet, som regionen har kon-

trakt med, der har ansvaret for matche behovet efter kontraktens bestemmelser og finde

den bedst mulige tolk. Opgavefordelingen betyder, at ansvaret for at finde en tolk, som

matcher opgaven, ikke ligger hos lægen, som ifølge sundhedsloven har ansvaret for at sik-

re sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer til at løse opgaven.

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse viser, at tolkebrugerne oplever tolkeydelser af

varierende kvalitet. Knap 1/6 af myndighedspersonerne oplever ofte eller altid situationer,

hvor de er usikre på, om tolken er kvalificeret. På trods af dette er det et mindre antal, ca.

4 %, som oplyser, at de ofte har oplevet at afbryde en tolkning på grund af dårlig kvalitet.

Undersøgelsen viser også, at tolkebrugere ofte oplever fx uhensigtsmæssig adfærd, og at

tolken blander sig i samtalen med egne meninger eller kommentarer.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Kvaliteten af tolkeydelsen hænger ikke mindst sammen med de sproglige kvalifikationer.

⅓ af tolkebrugerne i spørgeskemaundersøgelsen vurderer, at alle eller næsten alle er gode

til dansk. Derimod oplever kun 8 %, at alle eller næsten alle tolke er gode til fagtermer, og

ca. dobbelt så mange vurderer, at alle eller næsten alle tolke er gode til fremmedsproget.

Endelig viser spørgeskemaundersøgelsen, at ⅔ af myndighedspersonerne på retsområdet

nogle gange oplever usikkerhed om oplysningerne i en sag, og at der er fejloversættelser.

På asylområdet oplever lidt flere, ca. ¾ af sagsbehandlerne, nogle gange, at et møde må

udsættes, og at der er fejloversættelser på grund af manglende eller mangelfuld tolkning.

På sundhedsområdet oplever knap ¼ af sundhedspersonalet i spørgeskemaundersøgelsen

ofte, at en behandling eller en undersøgelse er blevet udskudt eller forsinket på grund af

manglende eller mangelfuld tolkning.

60. Dette kapitel handler om, hvorvidt ministerierne og regionerne understøtter, at myndig-

hedspersonerne kan leve op til deres ansvar om, at borgere og udlændinge kan gøre sig

forståelige eller blive forstået af myndighederne. Vi har undersøgt, om de tolkeydelser, som

anvendes af myndighedspersonerne på rets-, asyl- og sundhedsområdet, er af tilfredsstil-

lende kvalitet. Med tilfredsstillende kvalitet mener vi, om myndighedspersonerne oplever,

at tolkene lever op til de tolkeetiske principper og tolkefærdigheder og har kompetencer

inden for sprog.

Vi har undersøgt, hvilke oplysninger der er tilgængelige, når myndighedspersonerne skal

booke tolken. Vi lægger til grund, at for at myndighedspersonen kan sikre sig at blive for-

stået af borgeren/udlændingen og dermed få en tolkeydelse af tilfredsstillende kvalitet,

må myndighedspersonen kunne matche behovet i den enkelte opgave med den bedst kva-

lificerede tolk.

Myndighedspersonen er ansvarlig for, at der er en tolk til stede i situationer, hvor borgere/

udlændinge ikke kan forstå eller bliver forstået af myndighederne. Vi har derfor undersøgt

myndighedspersonernes erfaring med kvaliteten af tolkeydelserne med udgangspunkt i en

spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaundersøgelsen er den eneste mulighed for at ind-

samle disse oplysninger bredt på tværs af de 3 områder. I spørgeskemaundersøgelsen har

vi fået 713 besvarelser fra bl.a. dommere, sagsbehandlere og læger. Spørgeskemaunder-

søgelsen dækker en mindre del af de 3 områder, og resultaterne skal ses i den sammen-

hæng.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

3.1.

BOOKING AF TOLKEYDELSER

350 respondenter i vores spør-

geskemaundersøgelse booker

tolkeydelser. På asylområdet

booker en mindre gruppe an-

satte fast tolke. 9 ud af 11 boo-

ker dagligt eller flere gange om

ugen. På sundhedsområdet boo-

ker 12 % dagligt, mens ingen på

retsområdet booker dagligt.

61. Det skal være muligt for den myndighedsperson, der bestiller en tolk, at booke en tolk,

der lever op til behovet. Vi har derfor undersøgt, hvilke oplysninger om tolken, fx sprog og

erfaring, der er tilgængelige for myndighedspersonen ved bookingen.

Bestillerne på rets-, asyl- og sundhedsområdet har forskellige modeller, når de skal booke

en tolk, jf. tabel 1. På asylområdet skal bestilleren booke tolke fra Rigspolitiets tolkeover-

sigt og aftale opgaven direkte med den valgte tolk. Bestillerne på sundhedsområdet skal

booke en tolk gennem tolkebureauer, hvor aftalen indgås med tolkebureauet, fx gennem

bureauets system til booking. På retsområdet er det kun politikredsene og Rigspolitiet, der

skal bruge tolkeoversigten, mens de andre myndigheder kan vælge mellem tolke fra tolke-

oversigten, fra et selvvalgt tolkebureau eller vælge en selvstændig tolk uden om tolkebu-

reauer og tolkeoversigten. På retsområdet er byretterne, som indgår i spørgeskemaunder-

søgelsen, ikke forpligtet til at anvende tolkeoversigten. Domstolsstyrelsen har oplyst, at

det er styrelsens indtryk, at retterne primært bruger oversigten.

Bestillernes adgang til oplysninger om tolkene

62. Figur 5 viser andelen af de bestillere i spørgeskemaundersøgelsen, der har informatio-

ner om tolkens dialekt, uddannelse og erfaring til rådighed, når de skal booke en ydelse.

FIGUR 5

ANDELEN AF BESTILLERE, DER HAR ADGANG TIL INFORMATIONER OM

TOLKENS DIALEKT, UDDANNELSE OG ERFARING

100%

80%

74%

95%

60%

40%

20%

26%

Dialekt

Information

Uddannelse

Ingen information

Erfaring

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Det fremgår af figur 5, at et stort antal bestillere ikke kan se relevante og væsentlige op-

lysninger om tolken, når de skal booke en tolkeydelse. Det er alle oplysninger, som er vig-

tige for, at myndighedspersonen kan booke en tolkeydelse af tilfredsstillende kvalitet, og

som lever op til behovet i den konkrete opgave. Hvis bestilleren booker direkte hos tolken,

som myndighedspersonerne gør, når de anvender tolkeoversigten, kan både taksten for tol-

ken og afstanden til tolkestedet tillige være relevant for at kunne vurdere den samlede

ydelse.

Af Rigspolitiets tolkeoversigt fremgår de oplysninger om tolken, der er fastsat i bekendt-

gørelsen om Rigspolitiets tolkeoversigt. Det er ud over oplysninger om tolkens navn og ad-

resse, også hvilken politikreds tolken tilhører, tolkekategori, køn, kontaktinformationer og

tolkenummer, som anvendes ved afregningen med tolken. Domstolsstyrelsen har oplyst,

at retterne og styrelsen ikke kan se oplysninger om, hvilken politikreds tolken tilhører.

63. Undersøgelsen viser, at Udlændingestyrelsens myndighedspersoner har behov for fle-

re informationer om de enkelte tolke end dem, der fremgår af Rigspolitiets tolkeoversigt,

når de bestiller en tolk. Udlændingestyrelsen har oplyst, at Center for Asyl til hver enkelt

opgave – ud over sproget – som minimum har behov for adgang til at vurdere en tolk ud fra

kriterier om uddannelsesniveau, nationalitet og erfaring. Herudover har styrelsen behov for

i forbindelse med bookingen at kunne se, om tolken taler andre sprog, idet flersprogede

tolke lettere kan flyttes til andre samtaler.

Undersøgelsen viser, at tolkeoversigtens manglende oplysninger om tolken har betydet,

at Udlændingestyrelsen har indkøbt sit eget webbaserede tolkebookingsystem, som sty-

relsen har brugt siden 2015. Systemet bygger på de navngivne tolke i Rigspolitiets tolke-

oversigt og indeholder de tolke, som har accepteret at blive opført. Systemet giver mulig-

hed for, at bestilleren kan sortere ledige tolke i forhold til pris, afstand til tolkested, antal

gennemførte aftaler, aflysnings- og svarprocent samt Udlændingestyrelsens egen priori-

tering af tolkene. Bestilleren har yderligere mulighed for at filtrere på takstniveau, andre

sprog, fødeland og køn. Systemet giver også mulighed for at booke tolkene elektronisk. Un-

dersøgelsen viser, at Udlændingestyrelsen har anskaffet bookingsystemet for at under-

støtte, at bestillerne har de nødvendige oplysninger til at kunne vurdere, hvilken tolkeydel-

se der er den rette, og får mulighed for at booke tolkeydelsen nemt og effektivt.

64. Opdelt på område viser undersøgelsen, at bestillerne på sundhedsområdet har adgang

til færrest oplysninger om de enkelte tolke, når de booker tolkeydelser. Årsagen er, at boo-

king gennem et bureau ikke viser oplysninger om de enkelte tolke, men – afhængigt af af-

talen med tolkebureauet – giver mulighed for bestilleren at angive, hvilke karakteristika

tolken skal have for at opfylde behovet i den enkelte tolkesituation.

Regionerne har oplyst, at det er tanken at friholde klinikken fra at skulle tage stilling, når

den booker en tolkeydelse. Det er hensigten, at myndighedspersonen skal oplyse sit be-

hov til tolkebureauet, som herefter har til ansvar at finde og booke den tolk, der bedst le-

ver op til behovet og til kontrakten med regionen. Bestillerne har mulighed for at give for-

skellige og detaljerede oplysninger om behovet, fx til tolkens køn, og bookingsystemet kan

fx give mulighed for at ønske en navngiven tolk, som myndighedspersonen har god erfa-

ring med.

UDDANNELSESNIVEAU

Uddannelsesniveau er fx oplys-

ninger om sproglige kurser eller

fag på fx gymnasialt niveau bå-

de fra udlandet og fra Danmark

og er således mere detaljeret

end kategorien på tolkeover-

sigten.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Regionerne har også oplyst, at det skal betragtes som en arbejdsdeling mellem region og

bureau, og at personalet skal bruge mindst mulig tid på administrative arbejdsgange. Bu-

reauet skal stille med en tolk, som lever op til de krav, regionerne stiller i deres kontrakt

med bureauet. Der kan være variation i tolkeydelsens kvalitet, men regionen betaler sam-

me pris, uanset hvilke kvalifikationer tolken har.

65. Rigsrevisionen bemærker, at bestillerne i regionernes bookingsystemer kan angive, hvil-

ke behov myndighedspersonerne har for at kunne få en tolkeydelse af tilfredsstillende kva-

litet, og at det er overladt til bureauet at matche en tolk ud fra de oplyste behov. Myndig-

hedspersonerne har ikke oplysninger om kvalifikationerne på den tolk i bureauet, som får

opgaven, og må stole på, at bureauet altid leverer den ønskede ydelse. Rigsrevisionen be-

mærker, at der dermed er en dekobling mellem lægen, der er ansvarlig for tolkesituationen,

og bureauet, der træffer beslutning om, hvilken tolk der er kvalificeret til opgaven. Boks 7

viser et eksempel fra Norges sundhedssystem.

BOKS 7

TOLKEYDELSER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET I NORGE

Frem til 2014 anvendte myndighederne på sundhedsområdet i Oslo tolke fra et bureau. Aftalen

var, at tolkebureauet skulle sende den bedst kvalificerede tolk til opgaven, og at det i 95 % af

opgaverne skulle være statsautoriserede tolke. Uanset tolkens uddannelses- og erfaringsni-

veau fik bureauet samme betaling. En opgørelse viste imidlertid, at kun 1 % af opgaverne blev

løst af en statsautoriseret tolk. En undersøgelse viste, at bureauet optimerede sin egen ind-

tjening ved at sende den lavest uddannede eller ikke-uddannede tolk og dermed den lavest af-

lønnede tolk for bureauet.

Oslo Sykehus oprettede bl.a. derfor i 2014 Tolkesentralen, som er et samarbejde mellem 3 sy-

gehuse i og omkring Oslo. Tolkene er ansat på freelancebasis og indgår i en vagtplan, der er

baseret på beregninger af behovet for forskellige tolkeydelser, herunder sproglige kompeten-

cer og erfaring på et givent område.

Kilde: Rigsrevisionen baseret på besøg hos Tolkesentralen i Norge.

66. Regionerne har oplyst, at myndighedspersonerne skal udføre det arbejde, de er uddan-

net til, og ikke bruge tid på at udvælge tolke til en opgave eller læse om hver enkelt tolks

kompetencer. Regionerne har også oplyst, at opgavefordelingen mellem lægen, som er an-

svarlig for booking af tolkeydelser, og leverandøren, som træffer beslutning om tolkens

kvalifikationer, ikke er anset som værende af kritisk karakter for hovedparten af forløbe-

ne. Rigsrevisionen bemærker, at opgaven sagtens kan løftes af andre, men ansvaret vil

fortsat ligge hos lægen.

En tolkebrugers erfaring fra sundhedsområdet

”Dertil kommer en manglende forståelse fra [tolkebureauets] side om patienternes behov. Til

en bosnisk kvinde med alvorlige krigstraumer, hvor vi tydeligt har anmodet om at få en

kvindelig bosnisk tolk, sender [tolkebureauet] fx en mandlig serbisk tolk”.

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

RESULTATER

Undersøgelsen viser, at mange bestillere af tolkeydelser ikke har information om fx tolkens

uddannelse og erfaring, hvilket gør det svært for bestilleren at vurdere kvaliteten af den

tolkeydelse, som vedkommende er i gang med at booke.

Undersøgelsen viser også, at brugere af Rigspolitiets tolkeoversigt på rets- og asylområ-

det har adgang til oplysninger om tolkenummer, tolkekategori, køn og kontaktinformatio-

ner. Undersøgelsen viser yderligere, at Udlændingestyrelsen har indkøbt et bookingsystem

til Center for Asyl, hvor centret har mulighed for at tilføre supplerende oplysningerne til

oplysningerne om tolkene fra Rigspolitiets tolkeoversigt. Det er fx oplysninger om tolkens

erfaring med tolkeopgaver på asylområdet.

Undersøgelsen viser desuden, at regionernes opgavefordeling, hvor myndighedspersonen

skal oplyse om sit behov, hvorefter det er bureauets opgave at matche behovet med en tolk,

betyder, at både opgaven og ansvaret er placeret ved en ekstern leverandør, selv om sund-

hedsloven tilsiger, at det er lægens ansvar at sikre sig, at tolken har de nødvendige kvali-

fikationer. Myndighedspersonerne må derfor stole på, at bureauerne leverer den ydelse, der

er behov for. I tilfælde, hvor tolkebureauet ikke kan imødekomme alle behov, er det tolke-

bureauet, der træffer beslutning og prioriterer mellem de oplyste behov, og ikke den be-

handlingsansvarlige.

3.2.

487 respondenter i vores spør-

geskemaundersøgelse bruger

tolkeydelser. 52 % bruger tolke-

ydelser 1-3 gange om måneden

eller mindre, mens 10 % bruger

tolkeydelser dagligt. Myndig-

hedspersoner på sundhedsom-

rådet bruger tolkeydelser of-

tere end myndighedsperso-

nerne på rets- og asylområdet.

ERFARINGER MED TOLKEYDELSERNES KVALITET

67. Det er myndighedspersonerne i den konkrete situation, som skal vurdere tolkeydelsens

kvalitet og dermed sikre sig, at de bliver forstået af borgere og udlændinge. Vi har derfor

i spørgeskemaundersøgelsen spurgt myndighedspersonerne om deres erfaringer med bru-

gen af tolkeydelser og tolke. Vi har spurgt dem, hvor sikre de er på kvaliteten af tolkeydel-

sen, om tolkene lever op til de tolkeetiske principper og tolkefærdigheder og har kompe-

tencer inden for dansk, fremmedsproget og fagområdet.

Vi har også undersøgt, hvilke konsekvenser myndighedspersonerne oplever som følge af

manglende og mangelfuld tolkning.

Tolkeydelsens kvalitet

Svarkategorier på spørgsmål

om, hvorvidt respondenterne

oplever, at tolken er kvalifice-

ret til opgaven, tolkeetik og

færdigheder:



aldrig



sjældent



nogle gange



ofte



altid



ved ikke.

68. Undersøgelsen viser, at knap 1/6 af myndighedspersonerne på områderne i vores un-

dersøgelse ofte eller altid oplever situationer, hvor de er usikre på, om tolken er kvalifice-

ret. Det er særligt tolkebrugere på sundhedsområdet, som er usikre på, om tolkene er kva-

lificerede.

Undersøgelsen viser også, at selv om en myndighedsperson er usikker på, om den leverede

ydelse er af tilfredsstillende kvalitet, så er det kun knap 4 %, der ofte har oplevet, at de må

afbryde en tolkning på grund af dårlig tolkning. Det indikerer, at tolkebrugeren ofte fortsæt-

ter med den konkrete opgave på trods af usikkerhed om, hvorvidt tolkeydelsen er af tilfreds-

stillende kvalitet.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Tolkebrugernes erfaring med tolkenes tolkeetik

69. I Danmark fremgår de tolkeetiske principper bl.a. af

Instruks for tolke,

som gælder for

tolke fra Rigspolitiets tolkeoversigt. Ligeledes indgik tolkeetik som en del af kravspecifi-

kationen i regionernes fællesudbud.

Tolkeetik handler først og fremmest om at overholde tavshedspligten, hvilket betyder, at

en tolk ikke må afsløre over for en tredjepart, hvad tolken har erfaret før, under og efter tol-

keopgaven. Dernæst handler tolkeetik om, at en tolk skal forholde sig neutralt. Tolken skal

ikke tage stilling til indholdet af det, der bliver sagt, men tolke uden at lade sin egen hold-

ning påvirke tolkningen. Endelig er der andre etiske principper om, at tolken skal møde op

og møde til tiden, tolken skal være præsentabel, og tolken skal udvise respekt over for si-

tuationen og parterne.

70. Undersøgelsen viser, at tolkebrugere ofte oplever uhensigtsmæssig adfærd, der på-

virker tolkesituationen. Knap 1/5 af tolkebrugerne på de undersøgte områder oplever, at

tolken ofte blander sig i samtalen med egne meninger eller kommentarer. Undersøgelsen

viser, at det særligt er tolkebrugere på asylområdet, som oplever, at tolkene blander sig i

samtalen.

TOLKEETIK

En tolkebrugers erfaring fra retsområdet

”Jeg oplever ofte, at en bestemt mandlig tolk sidder særdeles tæt på tiltalte med armen om til-

taltes ryglæn. Tolken insisterer på, at det er nødvendigt for, at han kan simultantolke. Både

jeg og lægdommere har imidlertid oplevet det som stærkt uhensigtsmæssigt og krænkende for

de tiltalte, der sidder i en presset situation og ikke selv kan forventes at sige fra. Når jeg har

bedt tolken undlade fysisk kontakt med f.eks. udenlandske unge kvinder, der har været (be-

nyttet som) prostituerede i Danmark, har det ført til verbale konflikter med den pågældende

tolk”.

En tolkebrugers erfaring fra asylområdet

”[Tolken] fortalte ansøgeren, at han ikke skulle sige dit og dat, fordi han ikke ville få noget

ud af dette. Ligeledes fortalte tolken ham, at [tolken] ikke kunne forstå, hvordan ansøgeren

kunne forlade islam, og fortalte ham, at han var en forræder”.

Samtalen var blevet optaget, og det kunne derfor bevises, at tolken i alvorlig grad over-

trådte de etiske principper.

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Undersøgelsen viser også, at knap 1/5 oplyser, at de ofte eller altid oplever, at tolken har

uvedkommende samtaler med den ene part uden at oversætte til den anden part. På asyl-

området oplever markant flere, at tolken ofte har uvedkommende samtaler. På baggrund

af vores undersøgelse har Udlændingestyrelsen oplyst, at asylafdelingen vil have fokus på

tolkeetik og har taget emnet op i alle kontorer og har understreget over for medarbejder-

ne, at de skal påtale det over for tolken, hvis tolken ikke følger de tolkeetiske principper.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Endelig viser undersøgelsen, at 4 % ofte eller altid oplever, at tolken slet ikke møder op. På

sundhedsområdet oplever 9 %, at tolken ofte slet ikke møder op. Regionerne, der indgår i

spørgeskemaundersøgelsen, har oplyst, at efter implementeringen af de nye tolkekontrak-

ter i foråret 2017, kan regionerne følge med i det samlede antal aflyste tolkeopgaver. På

baggrund af dataudtræk for perioden maj-december 2017 fra leverandørens system har re-

gionerne også oplyst, at problemets omfang er mindre, end spørgeskemaundersøgelsen in-

dikerer.

Tolkebrugernes erfaring med tolkenes færdigheder

TOLKEFÆRDIGHEDER

71. Tolkens færdigheder er tolkens evne til at oversætte alt, også småsnak, og derved væ-

re i stand til at huske sætninger, eventuelt ved hjælp af husketeknikker. Derudover skal

tolken kunne huske sætningernes konstruktion og kunne gengive dem uden tab af viden.

Det er også vigtigt, at tolken er i stand til at gøre opmærksom på, om der er ord eller sæt-

ninger, som tolken ikke forstår, for at være sikker på at oversættelsen er fuldstændig.

En tolkebrugers erfaring fra sundhedsområdet

”Et andet eksempel var på et netværksmøde, hvor jeg efter hver sætning måtte bede tolken om

at oversætte. Jeg tilbød også tolken papir og blyant til stikord og noter, som hun afslog. Flere

gange kunne hun dog ikke helt huske sætningerne og måtte spørge mig, selvom jeg synes, at jeg

var opmærksom på at give korte sætninger ad gangen og holde pause mellem sætningerne, så

hun kunne oversætte”.

En tolkebrugers erfaring fra retsområdet

”I en straffesag om vold og trusler ønskede den indkaldte arabiske tolk ikke at oversætte ord

som slave, kælling, luder mv. Generelt kunne/ville tolken ikke oversætte tiltaltes nedsætten-

de og lidet flatterende forklaring om forurettede. Det endte med, at tiltalte til dels afgav for-

klaring på engelsk, som både dommer og domsmænd kunne forstå”.

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

72. Undersøgelsen viser, at stort set alle i vores spørgeskemaundersøgelse oplever, at tol-

ken ofte eller altid oversætter alt, hvad der bliver sagt – også småsnak mellem tolken og

borgeren eller udlændingen, mens ⅓ oplever, at tolken sjældent gør opmærksom på, hvis

der er noget tolken ikke forstår, der skal oversættes.

Tolkebrugernes vurdering af tolkenes sproglige kompetencer

SPROGLIGE

KOMPETENCER

73. En tolkeydelse af tilfredsstillende kvalitet forudsætter, at tolken kan tale og forstå

dansk, herunder kan bruge almindeligt anvendte fagtermer på området. Det er også en for-

udsætning, at tolkene ligeledes mestrer fremmedsproget.

Undersøgelsen viser, at ⅓ af dommerne, sagsbehandlerne, lægerne mv. på de områder, som

spørgeskemaet dækker, oplever, at alle eller næsten alle tolke er gode til dansk. Langt fær-

re, 8 %, oplever, at alle eller næsten alle tolke er gode til fagtermer. På asylområdet ople-

ver ingen af myndighedspersonerne i vores undersøgelse, at alle eller næsten alle tolke er

gode til fagtermer.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Spørgeskemaundersøgelsens resultater indikerer, at myndighedspersonerne i vores un-

dersøgelse oplever, at der er få tolke, der er gode til dansk, navnlig når fagtermer indgår,

hvilket de ofte gør på de undersøgte områder.

Svarkategorier på spørgsmål

om tolkenes kompetencer:



Alle eller næsten alle er gode

til.



Mange er gode til.



Få eller ingen er gode til.



Kan ikke vurdere tolkens

kompetencer.

En tolkebrugers erfaring fra asylområdet

”Tolken evner ikke at oversætte særlige fagtermer, fx kristne begreber eller stillingsbetegnelser

inden for militær og politi. Tolkningen tager derfor lang tid, tolken må slå begreber op, hvor-

for oversættelsen afbrydes og udskydes, da sagsbehandler vurderer, at det ikke er muligt at gen-

nemføre samtalen inden for de tidsmæssige rammer”.

En tolkebrugers erfaring fra sundhedsområdet

”Patienten havde pga. manglende tolkning ikke forstået, hvordan medicin virker, og at sam-

me præparat kan have flere navne. Havde derfor taget 4-dobbelt dosis af et blodtrykssæn-

kende middel, fordi der fra apoteket var udleveret 4 forskellige synonympræparater, og hav-

de gennem flere måneder lidt af svimmelhed og ubehag pga. for lavt blodtryk med risiko for

faldulykker og påvirkning af nyrefunktionen”.

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Dommere, sagsbehandlere, læger mv., der bruger tolke, kan i sagens natur ikke fremmed-

sproget, og knap halvdelen oplyser da også, at de ikke kan vurdere tolkenes kompetencer

inden for fremmedsproget. Netop dette resultat understøtter tillige vigtigheden af, at myn-

dighedspersonerne ikke må være i tvivl om den bestilte tolks kompetencer. Knap 1/6 op-

lever, at alle eller næsten alle tolke er gode til fremmedsproget. Boks 8 viser Region Syd-

danmarks initiativer til at højne kvaliteten af tolkeydelser.

BOKS 8

REGION SYDDANMARKS ARBEJDE PÅ TOLKEOMRÅDET

Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital har udgivet en række artikler om

brug af tolke og sprogbarrierer. Et studie fra klinikken viser bl.a., at under 6 % af de 232 dansk-

arabiske tolke, som de testede, havde en tolkeuddannelse. 41 % af tolkene blev vurderet til

ikke at have de fornødne sproglige kompetencer.

Region Syddanmark har i en del år haft fokus på at højne kvalitetsniveauet i tolkeydelserne.

Senest har regionen arbejdet på at etablere et introduktionsprogram for tolke i en sundheds-

faglig kontekst. Herudover har Region Syddanmark sammen med en SOSU-skole designet et

AMU-uddannelsesforløb for tolke ligeledes i forhold til tolkning i en sundhedsfaglig kontekst.

AMU-uddannelsesforløbet er tilrettelagt, så det kan anvendes/videreforarbejdes og bringes i

anvendelse af andre myndigheder. For at styrke tolkebrugernes forståelse for tolkesituationen

er regionen desuden ved at udvikle et e-læringsmateriale for tolkebrugere.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Region Syddanmark.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

Konsekvenser af manglende eller mangelfuld tolkning

Svarkategorier for spørgsmål

om situationer opstået som

følge af dårlig eller mangelfuld

tolkning:



aldrig



nogle gange



ofte



altid



ved ikke.

74. Undersøgelsen viser, at ca. ⅓ af tolkebrugerne i vores spørgeskemaundersøgelse ofte

oplever at bruge unødig lang tid som følge af mangelfuld tolkning, når de bruger en tolk i

samtalen med borgeren eller udlændingen.

75. Undersøgelsen viser også, at tolkebrugerne på rets-, asyl- og sundhedsområdet oplever

situationer, som kan have betydning for borgernes og udlændingenes retssikkerhed og pa-

tientsikkerhed.

På retsområdet, hvor myndighedspersonerne er repræsenteret ved byretterne og har sva-

ret på spørgsmål om oplevede situationer som følge af manglende eller dårlig tolkning, op-

lyser mere end ⅔ af myndighedspersonerne, at de nogle gange oplever usikkerhed om op-

lysningerne i en sag, og at der er fejloversættelser. Tolkebrugerne oplever dog stort set al-

drig usikkerhed om en afgørelse, eller at en sag må gå om.

På asylområdet viser undersøgelsen, at ca. ¾ af sagsbehandlerne nogle gange oplever, at

et møde må udsættes, og at der er fejloversættelser på grund af manglende eller mangel-

fuld tolkning. Ca. ¼ af sagsbehandlerne oplever ofte usikkerhed i oplysningerne på sagen.

På sundhedsområdet viser undersøgelsen, at knap ¼ af sundhedspersonalet i spørgeske-

maundersøgelsen ofte oplever, at en behandling eller en undersøgelse er blevet udskudt

eller forsinket. Knap 1/6 oplever ofte, at patienten har misforstået informationer eller vej-

ledninger. 5/6 af myndighedspersonerne i spørgeskemaundersøgelsen oplever dog aldrig,

at en patient er blevet fejlbehandlet på grund af manglende eller mangelfuld tolkning.

STYRELSEN FOR

PATIENTSIKKERHED

Styrelsen for Patientsikkerhed

hører under Sundheds- og Æl-

dreministeriet og er ansvarlig

for at indsamle utilsigtede hæn-

delser på tværs af regionerne.

Sundhedspersonalet er forplig-

tet til at rapportere utilsigtede

hændelser, men styrelsen kan

ikke garantere, at opgørelsen

er fuldstændig.

76. På Rigsrevisionens foranledning har Styrelsen for Patientsikkerhed gennemgået data-

basen over utilsigtede hændelser for at finde rapporterede hændelser fra 2016, hvor mang-

lende eller mangelfulde tolkninger har medført sundhedsfaglige og/eller samfundsøkono-

miske konsekvenser. Sundhedsstyrelsen fandt 134 indrapporterede hændelser. De fleste

utilsigtede hændelser var en konsekvens af, at tolken var udeblevet, at der ikke var bestilt

en tolk, eller at tolken havde kvalifikations- og adfærdsproblemer, fx gik uden at afslutte

sin opgave.

Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at det kan være vanskeligt at afgøre de reelle

sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser, og at de ofte optræder sam-

men. Årsagen er, at en hændelse, hvor fx en undersøgelse må aflyses, både kan have en

sundhedsmæssig konsekvens i form af forsinket diagnosticering, men også en samfunds-

økonomisk konsekvens, da patienten fx skal indlægges igen eller kræver øget plejeindsats.

Styrelsen vurderer, at 89 af de 134 hændelser har samfundsøkonomiske konsekvenser i

større eller mindre grad.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

TOLKEYDELSER AF TILFREDSSTILLENDE KVALITET

RESULTATER

Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse viser, at knap 1/6 af myndighedspersonerne

på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområderne ofte eller altid oplever situationer, hvor de

er usikre på, om tolken er kvalificeret. Det er særligt tolkebrugere på sundhedsområdet, der

er usikre på, om tolkene er kvalificerede. Undersøgelsen viser også, at selv om en myndig-

hedsperson er usikker på, om den leverede ydelse er af tilfredsstillende kvalitet, så er det

kun knap 4 %, der ofte har oplevet, at de må afbryde en tolkning på grund af dårlig tolkning.

Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden, at tolkebrugere ofte oplever uhensigtsmæs-

sig adfærd, der påvirker tolkesituationen, og oplever, at tolken blander sig i samtalen med

egne meninger eller kommentarer eller har uvedkommende samtaler med borgeren eller

udlændingen. ⅓ af tolkebrugerne på de undersøgte områder oplever, at alle eller næsten

alle tolke er gode til dansk, mens kun 8 % oplever, at alle eller næsten alle tolke er gode til

fagtermer. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer dermed, at det er et mindretal af tolkene,

der er gode til dansk. Knap halvdelen oplyser, at de ikke kan vurdere tolkens kompetencer

inden for fremmedsproget, hvilket ligger i sagens natur, mens 1/6 vurderer, at alle eller næs-

ten alle tolke er gode til fremmedsproget.

Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at ca. ⅓ af tolkebrugerne ofte oplever at bruge unø-

digt lang tid i samtalen med borgeren eller udlændingen som følge af mangelfuld tolkning.

Undersøgelsen viser desuden, at en stor del af tolkebrugerne på tværs af rets-, asyl- og sund-

hedsområderne nogle gange eller ofte oplever konsekvenser, som kan have betydning for

borgernes og udlændingenes retssikkerhed og patientsikkerhed. ⅔ af myndighedsperso-

nerne på retsområdet oplever nogle gange usikkerhed om oplysningerne i en sag, og at der

er fejloversættelser. På asylområdet oplever ca. ¾ af sagsbehandlerne nogle gange, at et

møde må udsættes, og at der er fejloversættelser på grund af manglende eller mangelfuld

tolkning. På sundhedsområdet oplever knap ¼ af sundhedspersonalet i spørgeskemaunder-

søgelsen ofte, at en behandling eller en undersøgelse er blevet udskudt eller forsinket. En

gennemgang af 134 utilsigtede hændelser på sundhedsområdet viser også, at manglende

eller mangelfuld tolkning kan have samfundsøkonomiske konsekvenser, fx på grund af af-

lyste undersøgelser.

Rigsrevisionen, den 14. marts 2018

Lone Strøm

/Michala Krakauer

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

METODISK TILGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Justitsministeriet, Udlændinge- og Integra-

tionsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne i tilstrækkelig grad har sik-

ret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Vi besvarer følgende spørgsmål i be-

retningen:



Har Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældre-

ministeriet og regionerne sikret en ramme, der understøtter tolkeydelser af tilfreds-

stillende kvalitet?

Understøtter Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og

Ældreministeriet og regionerne, at myndighedspersonerne kan leve op til ansvaret om,

at borgere og udlændinge kan forstå og bliver forstået af myndighederne?



Vores undersøgelse omhandler overordnet set perioden 2015-2017. Vi har imidlertid også

undersøgt spørgsmål stillet fra Retsudvalget, Sundhedsudvalget og Uddannelses- og Forsk-

ningsudvalget om fremmedsprogstolkning i perioden 2012-2017. Undersøgelsen bygger

også på viden og erfaring fra en række danske rapporter og analyser, som er udarbejdet de

seneste 10-15 år.

Undersøgelsen bygger på skriftligt materiale fra Justitsministeriet, Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og de 5 regioner. Vi har modtaget skrif-

tlige redegørelser om bl.a. myndighedernes brug af tolkeydelser og andet relevant mate-

riale om fremmedsprogstolkning, herunder regionernes kravspecifikation i deres fællesud-

bud af tolkeydelser, samt Justitsministeriets administration af tolkeoversigten. Undersø-

gelsen bygger også på en spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte myndighedsperso-

ner på rets-, asyl-, og sundhedsområderne. Endvidere bygger undersøgelsen på en sagsgen-

nemgang af et udvalg af politikredsenes indstillinger af tolke til optagelse på Rigspolitiets

tolkeoversigt.

Vi har desuden holdt møder med Institut for Menneskerettigheder, Dansk Sygeplejeråd,

Translatørforeningen, Styrelsen for Patientsikkerhed, udvalgte tolkebrugere på Hvidovre

Hospital, Region Syddanmarks afdeling for Økonomi, Integrerings- og Mangfoldsdirektora-

tet (IMDi), Høgskolen i Oslo og Akerhus, den norske Tolkeforening og Tolkesentralen ved

Ullevål Sykehus.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:



sager fra perioden 2016-2017 fra alle landets 12 politikredse om optagelse på Rigs-

politiets tolkeoversigt

Bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om Rigspolitiets tolkeoversigt

Bekendtgørelse nr. 393 af 4. maj 2009 om krav til tolke, der anvendes af myndigheder

på Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations område

redegørelser udarbejdet af Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udlændinge- og Integrations-

ministeriet, Udlændingestyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet, Region Hovedstaden,

Region Syddanmark, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Nordjylland.

regionernes fælles udbudsmateriale.



UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

METODISK TILGANG

Formålet med gennemgangen af dokumenterne var primært at skabe et overblik over mini-

steriernes og regionernes ramme og styring af brugen af fremmedsprogstolke.

Møder med ministerier, institutioner og regioner

Vi har holdt møder med Justitsministeriet, Rigspolitiet, Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet, Udlændingestyrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, Region

Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjyl-

land.

Sagsgennemgangen af politikredsenes indstillinger om optagelse på tolkeoversigten

Formålet med gennemgang af sager fra politikredsene er at vurdere beslutningsgrundla-

get for Rigspolitiets afgørelse af, om en tolk er egnet til optagelse på tolkeoversigten. I

gennemgangen af sagerne har vi også vurderet, i hvilket omfang sagerne indeholder Rigs-

politiets andre krav og anbefalinger, som fremgår af et standardfølgebrev, der sendes til

politikredsene forud for samtalen med ansøgeren.

Vi har gennemgået i alt 56 sager fra alle landets politikredse. Vi har fået 5 sager fra hver

af landets 12 politikredse (Nordsjællands Politi, Københavns Politi, Københavns Vestegns

Politi, Sydsjælland Lolland-Falster Politi, Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydøst-

jyllands Politi, Østjyllands Politi, Nordjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Midt- og

Vestsjællands Politi og Bornholms Politi). For Bornholms Politi er der gennemgået en en-

kelt sag, da vi ikke har gennemgået sager fra før den 1. januar 2016.

Af de 56 sager optog Rigspolitiet 42 tolke på tolkeoversigte. Vi har fået sager, hvor sam-

taler i politikredsen er foretaget i perioden 14. januar 2016 - 12. juni 2017. I alt er samta-

lerne i 44 af sagerne, som vi har gennemgået, afholdt i 2016. I 2016 blev 93 tolke optaget

på oversigten. Sagerne afspejler den nyeste sagspraksis i politikredsene, og vi vurderer,

at sagerne repræsenterer et bredt udsnit og dermed kan anvendes til at vise praksis for

at dokumentere ansøgers personlige egenskaber og forhold på tværs af politikredse.

I politikredsenes sager indgår typisk:



Anmeldelsesrapport (anmodning om afhøring af (samtale med) den pågældende).

Afhøringsrapport (referat af ansøgersamtale).

Eventuelt supplerende dokumenter, der belyser sagen yderligere. Dette er fx ansøg-

ning, dokumentation for gennemførte tests, underskrevne erklæringer mv.

Data fra sagerne er indberettet i et indtastningsark, så det har været muligt at udtrække

og krydse data både inden for den enkelte politikreds og på tværs af kredsene. Sagsgen-

nemgangen har gjort det muligt at få viden om, i hvilket omfang politikredsene følger be-

stemmelserne i bekendtgørelsen:



Fremmedsproget er modersmål, eller om ansøger har anden længerevarende, videregå-

ende sproglig uddannelse (§ 6).

Ansøger har ikke forbindelse til udenlandske myndigheder m.m. (§ 10).

Ansøger er orienteret om optagelse på tolkeoversigten (tolken skal have gennemført

et introduktionskursus og er orienteret om retningslinjerne for optagelse, jf. § 8).

Ansøgers fremtræden (§ 7).

Ansøgers forståelse for tolkens virksomhed (§ 7).

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

METODISK TILGANG



Ansøgers viden om det danske samfund (§ 7).

Længden af ansøgers ophold i Danmark (§ 7).

Hvordan ansøger har vedligeholdt sine sproglige kundskaber i fremmedsproget (§ 7).

Politikredsenes sager er også gennemgået for at vurdere, om politikredsene følger Rigs-

politiets anbefalinger med hensyn til at udlevere og gennemgå diverse materiale med an-

søgeren:



Justitsministeriets vejledende retningslinjer for honorering af tolke inden for Justits-

ministeriets område.

Vejledning om afregning for oversættelses- og tolkearbejde.

Bekendtgørelse om Rigspolitiets tolkeoversigt.

Rigspolitichefens kundgørelse I, nr. 11, med bilag, indeholdende regler for samarbejde

mellem politiet og tolke. Specielt henledes opmærksomheden på

Instruks for tolke.

Forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt samt straffelovens

bestemmelser om brud på tavshedspligten, der gælder i samarbejdet mellem tolke og

alle offentlige myndigheder.

Underretning om personregistrering. Heraf fremgår det, hvilke oplysninger politiet re-

gistrerer i tolkeoversigten.



Spørgeskemaundersøgelsen

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen blandt myndighedspersoner på rets-, asyl- og

sundhedsområderne er at belyse følgende temaer:



myndighedspersonernes systemer til og arbejdsgange for at booke en tolkeydelse

myndighedspersonernes viden om krav og regler på tolkeområdet

omfanget af fejl og tolkebrugernes registreringer af fejl og klager

myndighedspersonernes erfaringer med manglende eller mangelfuld tolkning og mu-

lige konsekvenser heraf.

På baggrund af ovenstående temaer udledte vi spørgsmål, som vi testede i en pilotunder-

søgelse blandt myndighedspersoner på alle 3 områder. I alt deltog 14 myndighedspersoner

i pilottesten af spørgeskemaet. Vi havde derudover spørgeskemaet i høring hos Justits-

ministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Dan-

ske Regioner og de 5 regioner. Vi tilpassede det endelige spørgeskema på baggrund af pi-

lotundersøgelsen.

Den endelige spørgeskemaundersøgelse sendte vi til tolkebrugere på rets- asyl- og sund-

hedsområderne gennem kontaktpersoner i ministerierne og regionerne. Region Nordjylland

og Region Syddanmark indgår ikke i spørgeskemaundersøgelsen, fordi begge regioner har

opsagt samarbejdet med deres respektive tolkebureauer efter en meget kort samarbejds-

periode.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

METODISK TILGANG

Udvælgelsen af respondenter

Udvælgelsen af respondenter er ikke sket med udgangspunkt i at sikre en vis repræsentati-

vitet og generaliserbarhed af resultaterne, da vi bl.a. ikke kender det samlede omfang af,

hvem og hvor mange der anvender tolke på vores undersøgelsesområder. Vi sendte spør-

geskemaet ud til potentielle brugere af tolkeydelser og udvalgte arbejdspladser, hvor det

var sandsynligt, at myndighedspersonerne ofte booker og/eller bruger tolke. Vi kender ikke

omfanget af myndighedspersonerne, der booker og/eller bruger tolke, og opgør derfor hel-

ler ikke en svarprocent.

På sundhedsområdet udvalgte vi endokrinologiske og psykiatriske afdelinger i de 3 regio-

ner, som indgår i spørgeskemaundersøgelsen (Region Hovedstaden, Region Sjælland og

Region Midtjylland).

Vi har valgt endokrinologiske afdelinger, fordi ansatte på disse afdelinger ofte møder per-

soner, som har et behov for tolkning, bl.a. fordi der er en forhøjet forekomst af fx sukker-

syge blandt personer med anden etnisk oprindelse end dansk. Det psykiatriske område er

udvalgt, fordi kvaliteten af tolkningen er særlig betydningsfuld i psykiatrien, hvor et be-

handlingsforløb typisk kræver en række lange og komplicerede samtaler. Manglende eller

mangelfuld tolkning kan derfor få store konsekvenser for patienterne, når behandlings-

formen ofte er bygget op omkring dialog og samtale.

Vi har også ønsket at få en bred geografisk spredning på besvarelserne, og derfor har vi

valgt hospitaler i de 3 regioner, som netop har endokrinologiske afdelinger, og som vi for-

moder relativt ofte møder patienter med behov for tolkning.

Vi har også udsendt et spørgeskema til konsultationssygeplejersker i de 5 regioner. Dette

har vi gjort gennem Dansk Sygeplejeråd og Fagligt Selskab for Konsultationssygeplejer-

sker. Formålet med at inddrage konsultationssygeplejerskerne er at supplere den indsam-

lede viden fra hospitalssektoren med informationer fra praksissektoren og dermed få et

bredere syn på sundhedsområdet.

På retsområdet har vi udvalgt alle ansatte i de danske byretter, herunder alle faggrupper,

som bruger eller booker tolke. Byretterne er udvalgt, fordi det er det første sted, en straf-

fesag prøves, og fordi retsmøderne er planlagte. Byretterne kan vælge at bruge tolke fra

Rigspolitiets tolkeoversigt, men er ikke forpligtet til det. Det er Domstolsstyrelsens ind-

tryk, at retterne i langt de fleste tilfælde benytter Rigspolitiets tolkeoversigt, og at ret-

terne er orienteret om, at de fortrinsvist bør bruge oversigten. I spørgeskemaet skal boo-

king og oplevelser af kvaliteten af tolkeydelser på retsområdet derfor ikke læses som en

undersøgelse af tolkeoversigten.

På asylområdet har vi udvalgt alle ansatte i Udlændingestyrelsens Center for Asyl, der er

placeret i Center Sandholm. Center for Asyl er udvalgt, fordi det er Danmarks modtage-

center for alle asylansøgere, og det er det sted, hvor den første registrering hos politiet

og asylsamtalerne med Udlændingestyrelsen foregår. Her foregår alle planlagte samtaler

med asylansøgere med brug af tolke.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

METODISK TILGANG

Fremgangsmåde for udsendelse og indsamling af besvarelser

Fremgangsmåden for udsendelse af spørgeskemaundersøgelsen har været forskellig for

de 3 regioner (Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland) for konsulta-

tionssygeplejerskerne, byretterne og Udlændingestyrelsens Center for Asyl. Indsamlingen

af data er løbende blevet tilpasset i løbet af besvarelsesperioden.

Vi bad Region Hovedstaden om at udsende spørgeskemaet til alle ansatte i Psykiatrisk

Center Ballerup og til alle ansatte på Herlev Hospitals Endokrinologisk Ambulatorium og

på Bispebjerg Hospitals Endokrinologisk Afdeling. På grund af et meget lavt antal respon-

denter ved slutningen af besvarelsesperioden bad vi Region Hovedstaden om at udvide

målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen ved at inkludere alle ansatte på Endokrinolo-

gisk Afdeling på Hvidovre Hospital, alle ansatte på Endokrinologisk Afdeling på Rigshospi-

talet og alle ansatte i Psykiatrisk Center København.

Region Midtjylland blev bedt om at udsende spørgeskemaet til ansatte på Afdeling Q –

Afdeling for Depression og Angst ved AUH Risskov, enheden for PTSD og Transkulturel

Psykiatri, Regionspsykiatrien Vest, Klinik for Traumatiserede Flygtninge og til Psykiatri-

ens Centrale Visitation. Vi bad også regionen om at udsende spørgeskemaet til ansatte

under det endokrinologiske speciale fordelt på Diagnostisk Center Silkeborg og Medicinsk

Endokrinologisk Afdeling ved AUH.

Vi bad Region Sjælland om at udsende spørgeskemaet til ansatte i Klinik for Traumatise-

rede Flygtninge og på Endokrinologisk Ambulatorium ved Sjællands Universitetshospital,

Køge. På baggrund af et lavt antal respondenter bad vi Region Sjælland om at udvide spør-

geskemaundersøgelsen til at inkludere ansatte på Endokrinologisk Ambulatorium og alle

ansatte i diabetes ambulatoriet på Roskilde Sygehus. Vi bad også regionen om at udvide i

forhold til psykiatriske afdelinger. Region Sjælland udsendte spørgeskemaet til ovenstå-

ende endokrinologiske afdelinger samt til Endokrinologisk Afdeling på Holbæk Sygehus.

Region Sjælland har i en mail af 28. august 2017 i øvrigt gjort opmærksom på, at tidspunk-

tet for spørgeskemaundersøgelsen var uhensigtsmæssigt for regionen på grund af imple-

menteringen af Sundhedsplatformen og arbejdet med at tilpasse arbejdsgange og retnings-

linjer i forhold til den nye eneleverandør af tolkeydelser. Region Hovedstaden og Region

Midtjylland har også fået ny eneleverandør af tolkeydelser, og alle 3 regioner henviser til,

at resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen kan være påvirket af denne situation. Rigs-

revisionen oplyser for de enkelte resultater, hvis resultaterne muligvis kan forklares ud fra

nye bookingsystemer, procedurer og retningslinjer.

Vi bad det Faglige Selskab for Konsultationssygeplejersker i Dansk Sygeplejeråd om at

udsende spørgeskemaet til alle konsultationssygeplejersker i de 5 regioner.

På retsområdet udsendte vi gennem Justitsministeriet spørgeskemaet til alle danske by-

retter og bad om besvarelser fra alle faggrupper, som booker og/eller bruger tolke.

På asylområdet udsendte vi gennem Udlændinge- og Integrationsministeriet spørgeske-

maet til alle ansatte i Udlændingestyrelsens Center for Asyl.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

METODISK TILGANG

Datarens og fordeling af respondenter

Vi har i alt modtaget 718 besvarelser fra de undersøgte områder, inkl. konsultationssyge-

plejerskerne. Ikke alle besvarelser er fuldendte, og nogle personer har kun udfyldt dele af

spørgeskemaet. Vi har derfor valgt at rense data i forhold til besvarelser af temaer i spør-

geskemaet. Dvs. at vi har taget hele respondentgruppen og frasorteret ufuldstændige be-

svarelser temavist. En respondent kan derfor fx godt indgå i besvarelserne af nogle af de

første temaer, men ikke i de sidste.

Temaerne er er retningsgivende for spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, og de er sam-

men med sorteringsprocessen og antallet af respondenter vist i nedenstående tabel.

ANTAL RESPONDENTER I HVERT SPØRGSMÅLSTEMA FØR OG EFTER DATARENS

Datarens

N før

datarens

Tema 1

Spørgsmål vedrørende

baggrundsinformation

Tema 2

Spørgsmål vedrørende

booking

Tema 3

Spørgsmål vedrørende

tolkebrug

Tema 4

Spørgsmål vedrørende

fejl og klager

Tema 5

Spørgsmål vedrørende

viden om tolkeområdet

N efter

datarens

Frafald

Ekstra frasortering

Handling

N efter

sortering

718

713

0,7 %

713

641

10,1 %

Frasorterede respondenter,

som ikke booker tolke

Frasorterede respondenter,

som ikke bruger tolke

Frasorterede respondenter,

som ikke bruger tolke

350

713

601

15,7 %

487

713

600

15,9 %

484

713

592

17,0 %

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Tabellen viser, at efter datarens af de oprindelige 718 besvarelser vil analyserne være

baseret på mellem 592 og 641 respondenter. Tabellen viser også, at mellem ca. 10 % og

ca. 17 % af respondenterne er sorteret fra i hvert tema.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

METODISK TILGANG

Sundhedsområdet

Nedenstående tabel viser, hvor mange respondenter fra sundhedsområdet der har besva-

ret spørgeskemaet, og hvilken region og stillingskategori de arbejder i. Vi har i alt modta-

get 306 besvarelser fra sundhedsområdet. 180 af besvarelserne (59 %) er fra Region Midt-

jylland, mens 66 (22 %) og 36 (12 %) respondenter har svaret fra Region Hovedstaden og

Region Sjælland. Region Nordjylland og Region Syddanmark er som sagt kun repræsente-

ret gennem konsultationssygeplejerskerne. Konsultationssygeplejerskerne, sygeplejersker-

ne og lægesekretærerne er de faggrupper, der er bedst repræsenteret i besvarelserne, sva-

rende til mere end halvdelen af besvarelserne på sundhedsområdet.

ANDELEN AF RESPONDENTER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET FORDELT PÅ REGIONER OG FAGGRUPPER

Region

Hovedstaden

Konsultationssygeplejerske

Læge

Lægesekretær

Psykolog

Sygeplejerske

Øvrigt administrativt personale

Øvrigt sundhedsfagligt personale

Andet

I alt

34,5 %

30,4 %

5,2 %

16,2 %

12,5%

14,3 %

29,4 %

22,2 %

21,6 %

(66)

Region

Midtjylland

25,0 %

65,2 %

77,6 %

75,7 %

83,3%

85,7 %

35,3 %

44,5 %

58,8 %

(180)

Region

Nordjylland

6,0 %

0,0 %

0,0%

0,0 %

1,6 %

(5)

Region

Sjælland

11,9 %

4,4 %

17,2 %

8,1 %

4,2 %

0,0 %

35,3 %

33,3 %

11,8 %

(36)

Region

Syddanmark

22,6 %

0,0 %

6,2 %

(19)

I alt

100 %

(306)

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

Rets- og asylområdet

På retsområdet har vi i alt fået 320 besvarelser. Tabellen nedenfor viser, hvordan besva-

relserne er fordelt på faggrupper. Halvdelen af besvarelserne på retsområdet er modtaget

fra kontorfunktionærerne, og de er dermed den størst repræsenterede gruppe. Herefter

følger dommerne, som repræsenterer næsten ¼ af besvarelserne.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

METODISK TILGANG

ANTAL RESPONDENTER FRA RETSOMRÅDET OG ANDELEN AF FAG-

GRUPPER, DER HAR BESVARET SPØRGESKEMAET

Procentgrundlag

Dommer

Dommerfuldmægtig

Kontorfunktionær

Retsassessor

Andet

I alt

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

320

23,8 %

8,4 %

50,6 %

10,6 %

6,6 %

100 %

På asylområdet har vi modtaget 87 besvarelser. Hvordan besvarelserne fordeler sig på

faggrupper er vist i tabellen nedenfor. Sagsbehandlerne står for ca. 75 % af besvarelser-

ne på asylområdet.

ANTAL RESPONDENTER FRA ASYLOMRÅDET OG ANDELEN AF FAGGRUPPER,

DER HAR BESVARET SPØRGESKEMAET

Procentgrundlag

Administrativt personale

Andet

Sagsbehandler

I alt

Kilde: Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse.

13,8 %

11,5 %

74,7 %

100 %

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Stan-

darderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at

der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revi-

sionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

TOLKEOMRÅDET I NORGE

BILAG 2. TOLKEOMRÅDET I NORGE

I Norge består tolkeområdet i den offentlige sektor af 3 overordnede elementer: en certifi-

ceringsordning, et tolkeregister og en tolkeuddannelse. Den nationale fagmyndighed for

tolkning og den ansvarlige myndighed for såvel certificeringsordning som for tolkeregiste-

ret er Integrerings- og Mangfoldsdirektoratet (IMDi). IMDi hører under Justis- og Bereds-

kapsdepartementet. Uddannelsen er lagt under Høgskolen i Oslo og Akerhus.

Tolkeområdet i Norge blev udviklet i løbet af 1990’erne efter problemer med mangelfulde

kompetencer hos tolkene, og myndighederne valgte derfor en løsning, som bygger på de

3 omtalte elementer.

Et nationalt og offentligt tilgængeligt tolkeregister

I Norge har myndighederne i 2005 indført et offentligt tilgængeligt, nationalt tolkeregister.

Det norske register er en digital internetportal (www.tolkeportalen.no), der er tilgængelig

på tværs af alle myndighedsområder. Der er pr. 31. december 2017 opført 1.800 tolke i 66

sprog i tolkeregistret.

Tolkeregistret er en landsdækkende oversigt over tolke og den enkelte tolks kompetencer.

Kun de tolke, der har gennemført kvalificeringskurser eller uddannelse på tolkeområdet, er

registreret. Tolkene er opdelt i 5 kategorier efter kvalifikationer. På de 3 øverste niveauer

har tolkene en statsautorisation, en tolkeuddannelse eller begge dele. IMDi anbefaler, at

det offentlige først og fremmest skal bruge tolke fra de øverste 3 niveauer. På nederste ni-

veau er de tolke, der har taget et 3-dages grundkursus i tolkeetik og teknik og har bestået

en test i norsk og tolkesproget. Det betyder, at tolke uden bestået test ikke kan komme i

tolkeregistret.

Tolkeuddannelsen

Høgskolen i Oslo og Akerhus udbyder tolkeuddannelsen

tolkning i offentlig sektor.

Uddan-

nelsen blev indført i 2007 efter krav fra den norske regering om en uddannelse, som kunne

imødekomme behovet for kvalificerede tolke i det norske samfund.

Formålet med uddannelsen er at give fremtidige tolke en praktisk og teoretisk viden om

tolkning i den offentlige sektor. Uddannelsen er en internetbaseret deltidsuddannelse, som

består af 2 moduler, hvor de studerende lærer om tolketeknik og terminologi. Når tolken

har bestået denne uddannelse, bliver han/hun indplaceret minimum på niveau 3 i tolkere-

gistret.

Høgskolen i Oslo og Akershus har af den norske stat fået til opgave at sørge for, at det nor-

ske samfunds behov for tolke til enhver tid vil være opfyldt. Derfor varierer de udbudte tol-

kesprog fra år til år.

Høgskolen har løbende videreudviklet deltidsuddannelsen, og fra september 2017 har det

været muligt at få en bacheloruddannelse i tolkning. Studiet er på deltid over 4 år. På sam-

me måde som med grunduddannelsen bliver der hvert år udbudt nye sprog. Undervisningen

er internetbaseret.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

TOLKEOMRÅDET I NORGE

Statsautorisationsordningen for tolke

I Norge blev statsautorisationsordningen for tolke etableret i 1997 for at imødekomme

samfundets behov for kvalificerede tolke i en række sprog. For at blive statsautoriseret

tolk skal kandidaten bestå en prøve i praktisk tolkning. Prøven afholdes ved Høgskolen i

Oslo og Akerhus (HiOA). Autorisationsprøven har indtil videre været udbudt i 29 sprog.

Høgskolen i Oslo og Akerhus har oplyst, at det koster ca. 10.000 norske kr. pr. person at

gennemføre statsautorisationsprøven.

Tosprogstesten

Det er muligt at tage en tosprogstest ved Høgskolen i Oslo og Akerhus, hvor formålet er

at teste kandidatens grundlæggende tosproglige færdigheder og dermed potentiale for

at tolke. Kandidater, der består tosprogstesten, skal også gennemføre et 3-dages kursus i

tolkeetik og tolketeknik for at blive optaget i tolkeregistrets nederste kategori, svarende

til 5. niveau på tolkeregistret.

Vi fik under vores besøg i Norge oplyst, at de norske myndigheder arbejder på en ny tolke-

lov, som forventes i høring i løbet af 2018. Myndighederne forventer, at den nye tolkelov

bl.a. kommer til at indeholde en pligt for den offentlige sektor til i nogle tilfælde at bruge

tolke med dokumenterede kompetencer og initiativer til at få flere kvalificerede tolke. De

forventer også, at IMDi bliver overordnet tilsynsmyndighed. Myndighederne vil desuden

øge brugen af videotolkning og videreudvikle det nationale tolkeregister. Videreudviklin-

gen af tolkeregistret handler bl.a. om et ønske om at udvide med en kalenderfunktion, så

tolkene selv kan registrere ferie og andre perioder, hvor de ikke er til rådighed.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

KRAV IFØLGE BEKENDTGØRELSEN OM RIGSPOLITIETS TOLKEOVERSIGT

BILAG 3. KRAV IFØLGE BEKENDTGØRELSEN OM RIGS-

POLITIETS TOLKEOVERSIGT



Ansøgere med forbindelse til myndigheder, organisationer eller udenlandske repræ-

sentationer mv. kan ikke optages.

Ansøgere, der er registreret i Det Centrale Kriminalregister med en strafferetlig afgø-

relse, kan ikke optages.

Statsautoriserede translatører og andre ansøgere med en længerevarende, videregå-

ende sproglig uddannelse i et fremmedsprog optages umiddelbart på Rigspolitiets tol-

keoversigt.

Ansøgere, der har gennemført uddannelsen for statsprøvet tolk optages umiddelbart

på Rigspolitiets tolkeoversigt.

Ikke-uddannede tolke skal have det pågældende sprog som deres modersmål, og de

skal beherske dansk i skrift og tale.

Der kan kun ske undtagelse, hvis det i et fremmedsprog ikke er muligt for Rigspolitiet

at optage ansøgere, som enten har en længerevarende, videregående uddannelse el-

ler har fremmedsproget som sit modersmål og behersker dansk i skrift og tale. Hvis

det er tilfældet, kan ansøgere, der har fremmedsproget som sit modersmål, men som

ikke fuldt ud behersker dansk, optages. Modersmål er defineret som det sprog, der er

blevet talt i hjemmet, i skolen og i det område, som den pågældende er opvokset i mv.

Ved optagelse af ansøgere, der ikke har dokumentation for en længerevarende, vide-

regående sproglig uddannelse, foretager Rigspolitiet en samlet vurdering af ansøge-

rens egenskaber. Disse egenskaber er ansøgerens fremtræden, ansøgerens forståelse

for tolkens virksomhed, ansøgerens viden om det danske samfund, længden af ansø-

gerens ophold i Danmark, og hvordan ansøgeren har vedligeholdt sine sproglige kom-

petencer i fremmedsproget.



UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 123: Statsrevisorernes »Beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser (12/2017)

ORDLISTE

BILAG 4. ORDLISTE

Asylprognose

Udarbejdes med bidrag fra Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Rigspolitiet og er et skøn for

antallet af asylansøgere de kommende år. Asylprognosen opdateres månedligt for indeværende og

kommende år.

Den myndighedsperson, som booker tolkeydelser enten ved brug af Rigspolitiets tolkeoversigt, gen-

nem et bureau eller direkte hos en selvstændig tolk.

Er i bekendtgørelsen om Rigspolitiets tolkeoversigt defineret som det eller de sprog, der er blevet

talt i hjemmet, i skolen mv. og i det område, som den pågældende er opvokset i.

Den i en myndighed, fx Udlændingestyrelsen, eller på et hospital, som enten booker eller bruger tol-

keydelser, fx en dommer, sagsbehandler eller læge. Spørgeskemaundersøgelsen omfatter også kon-

sultationssygeplejersker fra privat lægepraksis, som i denne undersøgelsen er medtaget som myn-

dighedsperson.

Modtager og behandler oplysninger om utilsigtede hændelser i sundhedssektoren.

Bestiller

Modersmål

Myndighedsperson

Patientsikkerheds-

koordinator

Rigspolitiets

tolkeoversigt

Tolkebruger

Tolkeetik

Rigspolitiets skal, jf. retsplejeloven, føre en fortegnelse over tolke, som stilles til rådighed for myn-

dighederne under Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Den myndighedsperson, der bruger en fremmedsprogstolk til en arbejdsopgave.

Fremgår bl.a. af Tolkehåndbogen, som tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt får udleveret. Tolkeetik

handler først og fremmest om at overholde tavshedspligten, hvilket betyder, at en tolk ikke må af-

sløre over for en tredjepart, hvad tolken har erfaret før, under og efter tolkeopgaven. Dernæst hand-

ler tolkeetik om, at en tolk skal forholde sig neutralt. Endelig er der andre etiske principper om, at

tolken skal møde op og møde til tiden, tolken skal være præsentabel, og tolken skal udvise respekt

over for situationen og parterne.

Handler fx om at kunne bruge husketeknikker og tage noter med det formål at kunne varetage tol-

keopgaven.

På Rigspolitiets tolkeoversigt er tolke indplaceret i forskellige kategorier, alt efter om tolken har en

længerevarende, videregående uddannelse, er statsprøvet, er translatør, eller om fremmedsproget

er tolkens modersmål.

Tolke på Rigspolitiets tolkeoversigt får tildelt et tolkenummer, som skal anvendes ved afregning af

tolkeydelsen.

Er sprog, hvor der er få personer i Danmark, som taler det, og få tolke, som tolker i det, fx igbo, acho-

li og bhutanesisk.

En tolkeuddannelse i Forsvaret med det formål at gøre de væbnede styrker i stand til at kommuni-

kere med lokalbefolkningen i det givne missionsområde.

Karakteriseres som en hændelse, hvor en patient er kommet til skade eller har været i risiko for at

blive skadet. Hændelserne bruges som læringsredskab, som kan være med til at identificere områ-

der og generelle problemstillinger.

Tolkefærdigheder

Tolkekategori

Tolkenummer

Små sprog

Sprogofficer

Utilsigtet hændelse