Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 121
Offentligt
1870552_0001.png
UDKAST
(HØRING)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for
tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret
bl.a. ved lov nr. 123 af 26. februar 2018 og senest ved lov nr. 124 af 26. februar 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 4, 1. pkt.,
ændres "50.000 kr." til: "100.000 kr.", og "stk. 23" ændres til:
"stk. 26".
2.
I
§ 9, stk. 4, 3. pkt.,
ændres "2012-niveau” til: "2018-niveau", og "2013" ændres til:
"2019".
3.
I
§ 9, stk. 6, 1. pkt.,
ændres "stk. 27" til: "stk. 30".
4.
I
§ 9, stk. 6,
indsættes som
2.-5. pkt.:
"Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter hvert år ved bekendtgørelse,
hvilke boligområder der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, til.
Boligen omfattet af 1. pkt. må, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derfor, på ansøgningstidspunktet ikke ligge i et boligområde
omfattet af denne bekendtgørelse. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges
af, at ansøgeren og den herboende person i tiden, indtil ansøgeren meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke flytter til en bolig i et boligområde omfattet af
den gældende bekendtgørelse, der er nævnt i 2. pkt. Udlændinge- og
integrationsministeren fastsætter nærmere regler om kriterierne for optagelse af
boligområder på bekendtgørelsen nævnt i 2. pkt."
1
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
5.
§ 9, stk. 7,
ophæves, og i stedet indsættes:
"Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis ægtefællerne eller
samleverne opfylder mindst fire, herunder nr. 1, af følgende betingelser:
1) Den herboende person har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau.
2) Den herboende person har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 5 år forud for
ansøgningen om opholdstilladelse.
3) Den herboende person har været under uddannelse her i landet i mindst 6 år,
heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen
og 10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
4) Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en anden danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et
tilsvarende eller højere niveau.
5) Ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgning
om opholdstilladelse.
6) Ansøgeren har bestået et uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en
uddannelse, der mindst er på niveau med 1 år af en videregående uddannelse
her i landet eller kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse, forud for
ansøgning om opholdstilladelse.
Stk. 8.
Har ansøgeren nået pensionsalderen i sit hjemland, medregnes pensionsårene
som arbejdsår ved opgørelsen af betingelsen i stk. 7, nr. 5.
Stk. 9.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis ansøgeren har haft
mindst ét lovligt ophold i Danmark."
Stk. 8-37 bliver herefter stk. 10-39.
6.
I
§ 9, stk. 11, 1. pkt.,
der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres "stk. 19" til: "stk. 22".
7.
I
§ 9, stk. 12, nr. 1,
der bliver stk. 14, nr. 1, ændres "1 år og 6 måneders" til: "6
måneders".
8.
I
§ 9, stk. 12, nr. 2,
der bliver stk. 14, nr. 2, indsættes efter "kapitel 12 eller 13": "eller
§§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246".
2
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
9.
I
§ 9, stk. 12, nr. 4,
der bliver stk. 14, nr. 4, ændres "3 år" til: "4 år".
10.
§ 9, stk. 12, nr. 6,
der bliver stk. 14, nr. 6, ophæves, og i stedet indsættes:
"6) har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, i mindst 3 år og 6 måneder inden for de
seneste 4 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse, og
7) fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor
opholdstilladelse vil kunne meddeles."
11.
I
§ 9
indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 14, som nyt stykke:
"Stk. 15.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra e, kan, medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, hvis den
herboende person
1) har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller udvist
aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i
bestyrelser, organisationer m.v.,
2) har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, i mindst 4 år inden for de seneste 4
år og 6 måneder forud for meddelelsen af opholdstilladelse, eller
3) har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 280.908,00 kr. de
seneste 2 år forud for det tidspunkt, hvor opholdstilladelse vil kunne
meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med
2019 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent."
Stk. 13-37 bliver herefter stk. 16-40.
12.
I
§ 9, stk. 13,
der bliver stk. 16, ændres "stk. 12, nr. 1-6," til: "stk. 14, nr. 1-7,".
13.
I
§ 9, stk. 14,
der bliver stk. 17, ændres "stk. 12, nr. 6," to steder til: "stk. 14, nr. 6 og
7,".
14.
I
§ 9, stk. 15, 3. pkt.,
der bliver stk. 18, 3. pkt., ændres "stk. 27" til: "stk. 30".
15.
I
§ 9, stk. 18,
der bliver stk. 21, ændres "stk. 28" til: "stk. 31".
16.
I
§ 9, stk. 20, 3. pkt.,
der bliver stk. 23, 3. pkt., ændres "stk. 27" til: "stk. 30".
17.
I
§ 9, stk. 23, 2. pkt.,
der bliver stk. 26, 2. pkt., ændres "stk. 22, 2. pkt.," til: "stk. 25,
2. pkt.,".
3
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
18.
I
§ 9, stk. 25,
der bliver stk. 28, ændres "stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2.
pkt." til: "stk. 18, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og 2. pkt."
19.
I
§ 9, stk. 26, 1. pkt.,
der bliver stk. 29, 1. pkt., ændres "stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk.
20, 1. og 2. pkt." til: "stk. 18, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og 2. pkt."
20.
I
§ 9, stk. 26, 3. pkt.,
der bliver stk. 29, 3. pkt., ændres "stk. 15, 1. pkt." til: "stk. 18,
1. pkt."
21.
I
§ 9, stk. 27, 3. pkt.,
der bliver stk. 30, 3. pkt., ændres "stk. 15, 2. pkt., og stk. 20, 2.
pkt.," til: "stk. 18, 2. pkt., og stk. 23, 2. pkt.,".
22.
I
§ 9, stk. 28, 1. pkt.,
der bliver stk. 31, 1. pkt., ændres "stk. 18" til: "stk. 21".
23.
I
§ 9, stk. 29,
der bliver stk. 32, ændres "stk. 12, nr. 3," til: "stk. 14, nr. 3,".
24.
§ 9, stk. 31
og
32,
der bliver stk. 34 og 35, affattes således:
"Stk. 34.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at
udlændingen består en af udlændinge- og integrationsministeren etableret danskprøve
på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Prøven
skal være bestået senest 9 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til
folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra
meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at
fremlægge dokumentation herfor. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven
inden 9 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 9
måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med
en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.
Stk. 35.
Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning nedsætte den økonomiske
sikkerhed efter stk. 4 med 60.000 kr., jf. dog stk. 37, når en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 32, 2. pkt., har
bestået danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 34, eller en anden danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau."
25.
I
§ 9, stk. 33,
der bliver stk. 36, ændres "10.000 kr." til: "20.000 kr.", og "stk. 34"
ændres til: "stk. 37".
26.
I
§ 9, stk. 34,
der bliver stk. 37, ændres "stk. 31-33" til: "stk. 35 og 36", og "10.000
kr." ændres til: "20.000 kr.".
4
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
27.
I
§ 9, stk. 35, 1. pkt.,
der bliver stk. 38, 1. pkt., ændres "stk. 30" til: "stk. 33", "stk.
32" ændres til: "stk. 34", og "2.400 kr." ændres til: "2.658,01 kr.".
28.
I
§ 9, stk. 36,
der bliver stk. 39, ændres "stk. 30 og 32" til: "stk. 33 og 34".
29.
I
§ 9, stk. 37,
der bliver stk. 40, ændres "stk. 31-35" til: "stk. 35-38", "2012-niveau"
ændres til: "2018-niveau", og "2013" ændres til: "2019".
30.
I
§ 9 c, stk. 1, 2. pkt.,
ændres "§ 9, stk. 2-20 og 30," til: "§ 9, stk. 2-23, 33 og 34,".
31.
I
§ 9 c, stk. 1, 3. pkt.,
ændres "§ 9, stk. 22-29 og 31-37," til: "§ 9, stk. 25-32 og 35-
40,".
32.
I
§ 19, stk. 1, nr. 4,
ændres "stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt.," til: "stk.
18, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og 2. pkt.,".
33.
I
§ 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,
ændres "§ 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt.," til:
"§ 9, stk. 6, 1. pkt., stk. 18, 3. pkt., og stk. 23, 3. pkt.,".
34.
I
§ 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,
ændres "§ 9, stk. 27" til: "§ 9, stk. 30".
35.
I
§ 19, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,
ændres "§ 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt.," til:
"§ 9, stk. 6, 1. pkt., stk. 18, 3. pkt., og stk. 23, 3. pkt.,".
36.
I
§ 19, stk. 1, nr. 7, 2. pkt.,
ændres "§ 9, stk. 27" til: "§ 9, stk. 30".
37.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes efter nr. 7 som nye numre:
"8) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke
flytter til en bolig i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse over
boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til, jf. § 9, stk. 6, 4. pkt., og
udlændingen og den herboende person flytter til en bolig i et sådant område.
9)
Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at udlændingen og den herboende person
ikke flytter til en bolig i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse over
boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til, fordi særlige grunde taler
derimod, jf. § 9, stk. 6, 4. pkt., og disse særlige grunde ikke længere foreligger, og
udlændingen og den herboende person flytter til en bolig i et boligområde omfattet af
den gældende bekendtgørelse over boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres
til, jf. § 9, stk. 6, 4. pkt."
Nr. 8-14 bliver herefter nr. 10-16.
5
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
38.
I
§ 19, stk. 1, nr. 13,
der bliver stk. 1, nr. 15, ændres "§ 9, stk. 30" to steder til: "§ 9,
stk. 33 og 34".
39.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 3,
ændres "§ 9, stk. 30," til: "§ 9, stk. 33 og 34".
40.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 5,
ændres "§ 9, stk. 21," til: "§ 9, stk. 24".
41.
§ 52 b, stk. 1, nr. 9,
ophæves.
Nr. 10-17 bliver herefter nr. 9-16.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
Ansøgninger om ægtefællesammenføring indgivet før lovens ikrafttræden
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler, medmindre ansøgeren opnår en
gunstigere retsstilling efter de nye regler.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning
helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
6
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1. Hovedtræk i de gældende regler om ægtefællesammenføring
2.2. Et nyt integrationskrav
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Aftalen af 7. februar 2018
2.2.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.3. Et nyt besøgskrav
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Aftalen af 7. februar 2018
2.3.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.4. De overførte betingelser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Aftalen af 7. februar 2018
2.4.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.5. Boligkravet
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Aftalen af 7. februar 2018
2.5.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.6. Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Aftalen af 7. februar 2018
2.6.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.7. Danskkravet til ansøgeren
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Aftalen af 7. februar 2018
2.7.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
3. Danmarks internationale forpligtelser
3.1. Relevante internationale forpligtelser på ægtefællesammenføringsområdet
3.2. Udlændingelovens § 9 c
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
8
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1. Indledning
Den 7. februar 2018 indgik regeringen aftale med Dansk Folkeparti og
Socialdemokratiet om stramme, afbalancerede og realistiske regler for
ægtefællesammenføring, hvor integrationen er i centrum. Aftalen omtales herefter som
aftalen af 7. februar 2018.
Formålet med dette lovforlag er at gennemføre de dele af aftalen af 7. februar 2018, der
kræver ændring af udlændingeloven.
Sigtet
med
lovforslaget
er
nærmere
bestemt
at
stramme
ægtefællesammenføringsreglerne og samtidig sikre, at reglerne mere målrettet sætter
integrationen i centrum. Det skal være afgørende, om der på baggrund af begge
ægtefællers eller samleveres forhold er udsigt til en vellykket integration af den
ægtefælle eller samlever, der kommer hertil.
Det er desuden afgørende for regeringen og aftaleparterne, at der gælder klare og
gennemskuelige regler på området, som den enkelte på forhånd kan indrette sig efter.
Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er på den baggrund enige om bl.a.
følgende:
For det første indføres der – i stedet for det hidtil gældende tilknytningskrav – et nyt
integrationskrav, hvor ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis
ægtefællerne eller samleverne samlet set opfylder fire ud af seks integrationsrelevante
betingelser vedrørende begge parters sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse.
Betingelsen vedrørende den herboendes sprogkundskaber, der er et krav til den
herboende ægtefælle om bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende, skal være
obligatorisk. Det betyder, at ægtefællerne eller samleverne herudover samlet set skal
opfylde mindst tre af de resterende fem betingelser. Det nye integrationskrav træder i
stedet for tilknytningskravet, som afskaffes.
For det andet videreføres dog den del af tilknytningskravet, som indebærer, at
ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét
lovligt ophold i Danmark.
For det tredje skærpes de såkaldte overførte betingelser i reglerne om
ægtefællesammenføring, så de kommer til at afspejle de gældende regler for
tidsubegrænset opholdstilladelse.
For det fjerde skærpes boligkravet, så boligen fremover normalt ikke må ligge i et
boligområde omfattet af en ny liste over boligområder, der mindst to år i træk opfylder
to ud af de fire kriterier vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet,
uddannelse og bruttoindkomst, der aktuelt indgår på den såkaldte ghettoliste.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter ved bekendtgørelse nærmere regler
9
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
om kriterierne og udsteder én gang årligt en bekendtgørelse om, hvilke boligområder
der omfattes af det nye boligkrav for ægtefællesammenføring.
For det femte skærpes kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse, så den herboende
person fremover skal stille økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. (i 2018-niveau), mod i
dag 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau). Den nuværende ordning, hvor
sikkerhedsstillelsen kan nedsættes, hvis ansøgeren består en danskprøve på et højere
niveau, end hvad der følger af danskkravet efter en periode som familiesammenført her i
landet, opretholdes, men justeres i lyset af nedenstående skærpelse af danskkravet.
For det sjette fastholdes kravet om, at ansøgeren skal bestå danskprøve på A1-niveau
inden 6 måneder, og som noget nyt stilles krav om, at ansøgeren normalt også skal bestå
en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau senest 9 måneder fra ansøgerens tilmelding til folkeregistret eller, hvis ansøgeren
allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelse af tilladelse til
familiesammenføring. Den nuværende adgang til omprøve inden for 3 måneder
videreføres.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 – 2.7 nedenfor.
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1. Hovedtræk i de gældende regler om ægtefællesammenføring
En udlænding har mulighed for at få opholdstilladelse i Danmark efter reglerne om
ægtefællesammenføring, hvis udlændingen har en ægtefælle eller fast samlever i
Danmark (den herboende). Den herboende kan også være en hidtil i udlandet boende,
som flytter (tilbage) til Danmark for at bosætte sig fast her i landet. Når der i det
følgende henvises til ægtefællerne, omfatter dette også samlevende, medmindre andet
udtrykkeligt fremgår.
Det følger af udlændingelovens § 9, at en række krav normalt skal være opfyldt for, at
en udlænding (ansøgeren) kan få opholdstilladelse i Danmark som led i
ægtefællesammenføring.
Flere af kravene gælder for begge ægtefæller. Eksempelvis følger det af
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, at begge ægtefæller skal være over 24 år. Det følger
endvidere af tilknytningskravet i § 9, stk. 7, at ægtefællernes samlede tilknytning til
Danmark skal være større end ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land.
Andre krav gælder for hver af de to ægtefæller. Eksempelvis følger det af
udlændingelovens § 9, stk. 30, at ansøgeren skal bestå en danskprøve på A1-niveau
senest 6 måneder fra ansøgerens tilmelding til folkeregistret eller meddelelse af
opholdstilladelse. Det følger endvidere af § 9, stk. 6, at den herboende ægtefælle skal
godtgøre at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, ligesom den herboende
10
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
ægtefælle f.eks. skal stille økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle offentlige
udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 9, stk. 4.
Herudover gælder en række yderligere krav for den herboende ægtefælle i de tilfælde,
hvor den herboende ægtefælle ikke er dansk eller nordisk statsborger eller flygtning.
Eksempelvis følger det af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, og stk. 12, at den
herboende ægtefælle skal have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de
sidste 3 år og endvidere opfylde en række af de tidligere gældende betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Endelig stilles der visse krav til ægteskabet eller samlivsforholdet. Eksempelvis skal
ægteskabet kunne anerkendes efter dansk ret, ligesom det for samlevende, der ikke er
gift, gælder, at samlivsforholdet skal være fast og længerevarende, jf. udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 1. Det følger endvidere af § 9, stk. 8, at ægteskabet skal være indgået
frivilligt, dvs. der må ikke være tvivl om, at ægteskabet er indgået efter begge parters
eget ønske, ligesom ægteskabet ikke må være indgået proforma, dvs. med det afgørende
formål at opnå opholdstilladelse, jf. § 9, stk. 9.
Det følger af udlændingelovens § 9, at flere af betingelserne for ægtefællesammenføring
fraviges, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.
Det indebærer navnlig, at kravene kan fraviges i tilfælde, hvor Danmarks internationale
forpligtelser tilsiger dette.
2.2. Et nyt integrationskrav
2.2.1. Gældende ret
Det er efter udlændingelovens § 9, stk. 7, normalt et krav for at opnå
ægtefællesammenføring, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end
ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land.
Tilknytningskravet stilles ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler imod, at kravet stilles.
Formålet med tilknytningskravet er dels at sikre det bedst mulige udgangspunkt for en
vellykket integration af den ægtefælle, der ønskes ægtefællesammenført til Danmark,
dels at værne unge mod pres fra familien eller andre til at indgå arrangerede ægteskaber
eller tvangsægteskaber.
Ved vurderingen af, om tilknytningskravet er opfyldt, foretages der en samlet vurdering
af ægtefællernes tilknytning til Danmark og et andet land. Udlændingemyndighederne
skal inddrage samtlige foreliggende oplysninger i sagen, der kan belyse ægtefællernes
samlede personlige og familiemæssige situation.
Når udlændingemyndighederne skal afgøre, om tilknytningskravet er opfyldt, lægges
der bl.a. vægt på varigheden og karakteren af ægtefællernes ophold i de respektive
11
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
lande, ægtefællernes familiemæssige tilknytning til Danmark og til ansøgerens hjem-
eller opholdsland, ægtefællernes sproglige færdigheder samt deres uddannelses- eller
arbejdsmæssige tilknytning til Danmark eller et andet land. Det er i forarbejderne til
udlændingelovens § 9, stk. 7, nærmere angivet, hvordan, herunder med hvilken vægt, de
forskellige momenter indgår i tilknytningsvurderingen, jf. Folketingstidende 2011-12,
A, L 104, som fremsat, side 12 f og 33 f.
Tidligere gjaldt den såkaldte 28-årsregel, der senere blev til 26-årsreglen, som en
undtagelse til tilknytningskravet. Efter 26-årsreglen skulle tilknytningskravet ikke
stilles, hvis den herboende ægtefælle havde været dansk statsborger i 26 år, eller hvis
den pågældende var født og opvokset i Danmark – eller var kommet hertil som mindre
barn og havde haft sin opvækst i Danmark – samt havde opholdt sig lovligt i Danmark i
26 år.
Den 24. maj 2016 afsagde Menneskerettighedsdomstolen dom i sagen Biao mod
Danmark (38590/10). I dommen fandt flertallet i Menneskerettighedsdomstolens
Storkammer, at 26-årsreglen var udtryk for indirekte diskrimination på grundlag af
etnicitet i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel
14 sammenholdt med artikel 8.
Ved lov nr. 504 af 23. maj 2017 om ændring af udlændingeloven blev 26-årsreglen
ophævet. Lovændringens formål var at følge op på Biao-dommen ved at ophæve det
diskriminerende element – 26-årsreglen – i bestemmelsen om tilknytningskravet i
udlændingelovens § 9, stk. 7.
Ophævelsen af 26-årsreglen betyder, at tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk.
7, skal opfyldes i alle sager om familiesammenføring med ægtefæller, herunder i sager,
hvor den herboende ægtefælle har haft dansk indfødsret i 26 år eller længere,
medmindre ganske særlige grunde taler derimod.
Samtidig med ophævelsen af 26-årsreglen blev der ved lov nr. 505 af 23. maj 2017 om
ændring af udlændingeloven indført en ny opholdsordning for medfølgende familie til
udlandsdanskere med visse beskæftigelsesmæssige kvalifikationer. Lovændringen
medfører, at udlandsdanskere, der i Danmark er tilbudt en stilling, der er omfattet af
positivlisten eller beløbsordningen, kan få deres udenlandske familie med til Danmark
på samme vilkår som udenlandske arbejdstagere, der er omfattet af disse
beskæftigelsesordninger.
Efter reglerne om
positivlisten
kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der har
indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel
på kvalificeret arbejdskraft, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2. For at en stilling
kan optages på positivlisten kræves et uddannelsesniveau svarende til bachelor eller
professionsbachelor.
12
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter reglerne om
beløbsordningen
kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, der
har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor
ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 417.793,60 kr. (2018-niveau), jf.
udlændingelovens 9 a, stk. 2, nr. 3. Efter beløbsordningen stilles hverken krav til
erhvervsområdet, den konkrete stillingsbetegnelse eller ansøgerens uddannelsesniveau,
men beløbsgrænsen antages at være fastsat på et så højt niveau, at den understøtter
ansættelse i funktioner, som kræver særlige kvalifikationer.
Opholdsordningen for medfølgende familie til udlandsdanskere gælder kun frem til den
1. juli 2018, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 505 af 23. maj 2017.
2.2.2. Aftalen af 7. februar 2018
Det fremgår af punktet "1. Nyt integrationskrav" i aftalen af 7. februar 2018, at
regeringen og aftaleparterne er enige om at indføre et nyt integrationskrav, hvor
ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne
samlet set opfylder fire ud af følgende seks integrationsrelevante betingelser:
1)
Herboendes sprogkundskaber:
Bestået Prøve i Dansk 3 eller tilsvarende.
2)
Herboendes erhvervserfaring:
Ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 5 år i Danmark.
3)
Herboendes uddannelse:
Uddannelse i mindst 6 år, heraf mindst 1 års
uddannelse ud over grundskolen, i Danmark. Uddannelse ud over grundskolen
omfatter 1 års fuldtidsuddannelse på en kompetencegivende uddannelse. 10.
klasse eller efterskoleophold kan ikke indgå i opgørelse af uddannelse ud over
grundskolen.
4)
Ansøgers sprogkundskaber:
Engelskkundskaber på B1-niveau eller bestået
Prøve i Dansk 1. For så vidt angår engelskkundskaberne skal ansøger vedlægge
et prøvebevis fra en anerkendt sprogudbyder.
5)
Ansøgers erhvervserfaring:
Ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 3 ud af de seneste 5 år.
6)
Ansøgers uddannelse:
Bestået uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en
uddannelse, der mindst er på niveau med en videregående uddannelse her i
landet eller kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse.
Betingelse nr. 1 vedrørende den herboendes sprogkundskaber skal være ufravigelig. Det
betyder, at ægtefællerne eller samleverne herudover samlet set skal opfylde mindst tre
af de resterende fem betingelser.
De tre betingelser, der stilles over for ansøgeren, vil kunne opfyldes med
sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse opnået i udlandet. Der er allerede
afsat betydelige midler til at styrke kontrollen med, hvem der opnår opholdstilladelse,
herunder som ægtefællesammenført, i Danmark. Regeringen og aftaleparterne lægger til
grund, at myndighederne ved tilrettelæggelsen af kontrolindsatsen er særligt
opmærksomme på at efterprøve dokumentationen for sprogkundskaber,
erhvervserfaring og uddannelse opnået i udlandet, samt i øvrigt at styrke samarbejdet på
tværs af de danske myndigheder, hvor dette er relevant.
13
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det nye integrationskrav træder i stedet for det under pkt. 2.2.1 nævnte
tilknytningskrav, som afskaffes.
2.2.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at forslaget går ud på at afskaffe
tilknytningskravet og indføre et nyt integrationskrav, hvor ægtefællesammenføring
normalt kun kan gives, hvis ægtefællerne samlet set opfylder fire ud af seks
integrationsrelevante betingelser vedrørende såvel den herboende persons som
ansøgerens sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse, herunder én obligatorisk
betingelse.
Forslaget indebærer, at der ikke længere vil skulle foretages en vurdering af, om
ægtefællernes tilknytning til Danmark er større eller mindre end tilknytningen til et
andet land. Det afgørende vil derimod være, om der på baggrund af ægtefællernes
samlede opfyldelse af en række integrationsrelevante betingelser må antages at være
grundlag for en vellykket integration af ansøgeren her i landet. Forslaget vil således
mere målrettet bero på en vurdering af udsigten til en vellykket integration end det
gældende tilknytningskrav.
Forslaget hviler på den antagelse, at jo bedre integreret den herboende person er, desto
bedre vil den herboende person være til at bistå sin udenlandske ægtefælle (ansøgeren)
med at blive integreret i det danske samfund. Det antages samtidig, at kravene til den
herboende person kan slækkes, hvis ansøgeren har gode forudsætninger for en vellykket
integration i det danske samfund. Det lægges her til grund, at ansøgere med gode
sprogkundskaber, erhvervserfaring og/eller uddannelse i almindelighed vil have bedre
forudsætninger for at lære dansk og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og generelt
blive godt integreret i det danske samfund. Forslaget indebærer således, at der i højere
grad end efter det gældende tilknytningskrav også lægges vægt på ansøgerens forhold.
De enkelte integrationsrelevante betingelser vedrørende henholdsvis den herboende
persons og ansøgerens sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse giver
Udlændinge- og Integrationsministeriet anledning til følgende overvejelser:
Den første betingelse vedrørende
herboendes sprogkundskaber
bør efter ministeriets
opfattelse udformes således, at den herboende person skal bestå Prøve i Dansk 3 eller en
danskprøve på tilsvarende eller højere niveau.
Det er i dag som udgangspunkt en betingelse for optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at
have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver, der er angivet i
bilag 3.a til aftalen af 5. oktober 2015 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af
13. oktober 2015 om naturalisation.
14
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at den integrationsrelevante betingelse
vedrørende herboendes sprogkundskaber i forbindelse med ægtefællesammenføring
tilsvarende skal kunne opfyldes med de prøver, der er opregnet i det nævnte bilag 3.a.
Det omfatter bl.a. studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller
02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire discipliner, folkeskolens afsluttende prøver 9.
eller 10. klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller
02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden, bevis for,
studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx)
eller højere teknisk eksamen (htx) og studiekompetencegivende eksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux).
Ifølge aftalen af 7. februar 2018 skal betingelsen vedrørende den herboendes
sprogkundskaber være ufravigelig, det vil sige obligatorisk. Det betyder, at den
herboende
skal
opfylde betingelsen vedrørende herboendes sprogkundskaber, og at
ægtefællerne herudover samlet set skal opfylde mindst tre af de resterende fem
betingelser.
Det nye integrationskrav vil skulle fraviges helt eller delvist, hvis ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, tilsiger dette, jf. nærmere nedenfor. Det
betyder bl.a., at i det omfang Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det, vil der
skulle ses bort fra en eller flere de integrationsrelevante betingelser. Det gælder også
den første integrationsrelevante betingelse vedrørende herboendes sprogkundskaber.
Den anden integrationsrelevante betingelse vedrørende
herboendes erhvervserfaring
bør
efter ministeriets opfattelse udformes således, at den herboende person skal have været i
ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet
i mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse som ægtefællesammenført.
Det er i dag en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, at
udlændingen har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år forud for
meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr.
8. Ministeriet finder, at ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig
erhvervsvirksomhed skal afgrænses på samme måde i betingelsen vedrørende
herboendes erhvervserfaring som i den nævnte betingelse for tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Den tredje integrationsrelevante betingelse vedrørende
herboendes uddannelse
bør efter
ministeriets opfattelse udformes således, at den herboende person har været under
uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhængende
fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøgningen om
opholdstilladelse. Uddannelse ud over grundskolen og 10. klasse omfatter 1 års
fuldtidsuddannelse på en kompetencegivende uddannelse. Efterskoleophold kan f.eks.
ikke indgå i en opgørelse af kompetencegivende uddannelse.
15
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Den fjerde integrationsrelevante betingelse vedrørende
ansøgerens sprogkundskaber
bør efter ministeriets opfattelse udformes således, at ansøgeren skal have bestået Prøve i
Dansk 1 eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau eller en
engelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende eller højere niveau.
Det er i dag en af de såkaldte overførte betingelser, at en herboende person, der er
omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 5. Ministeriet finder, at den
integrationsrelevante betingelse vedrørende ansøgerens sprogkundskaber skal kunne
opfyldes med de samme danskprøver som den gældende overførte betingelse i § 9, stk.
12, nr. 5. Der
vil
på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk
blive
offentliggjort en oversigt over prøver, som kan godkendes som dokumentation for, at
ansøgeren har bestået en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i
Dansk 1.
Ifølge aftalen af 7. februar 2018 skal der, for så vidt angår engelskkundskaberne
vedlægges et prøvebevis fra en anerkendt sprogudbyder. Der vil på
udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk blive offentliggjort en
oversigt over prøver, som kan godkendes som dokumentation for, at ansøgeren har
bestået en engelskprøve på B1-niveau eller et tilsvarende eller højere niveau.
Den femte integrationsrelevante betingelse vedrørende
ansøgerens erhvervserfaring
bør
efter ministeriets opfattelse udformes således, at ansøgeren skal have været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 ud af de
seneste 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse som ægtefællesammenført.
Det er i dag en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, at
udlændingen har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år forud for
meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr.
8. Ministeriet finder, at ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig
erhvervsvirksomhed så vidt muligt skal afgrænses på samme måde i betingelsen
vedrørende ansøgerens erhvervserfaring som i den nævnte betingelse for tidsubegrænset
opholdstilladelse og den integrationsrelevante betingelse vedrørende herboendes
erhvervserfaring. Det betyder eksempelvis, at der ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at
den pågældende skal have været ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på
mindst 30 timer, selv om den ugentlige arbejdstid ved fuldtidsbeskæftigelse er højere i
det land, hvor arbejdet er udført.
Ministeriet finder endvidere, at såfremt ansøgeren har nået pensionsalderen i sit
hjemland, bør pensionsårene kunne medregnes som arbejdsår ved opgørelsen af
betingelsen i stk. 7, nr. 5.
16
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Den sjette integrationsrelevante betingelse vedrørende
ansøgerens uddannelse
bør efter
ministeriets opfattelse udformes således, at ansøgeren skal have bestået et
uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en uddannelse, der mindst er på niveau
med 1 år af en videregående uddannelse her i landet eller kan sidestilles med en dansk
erhvervsuddannelse, forud for ansøgning om opholdstilladelse.
De tre betingelser, der stilles over for ansøgeren, vil kunne opfyldes med
sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse opnået i udlandet. Der er allerede
afsat betydelige midler til at styrke kontrollen med, hvem der opnår opholdstilladelse,
herunder som ægtefællesammenført, i Danmark. Regeringen og aftaleparterne lægger i
aftalen af 7. februar 2018 til grund, at myndighederne ved tilrettelæggelsen af
kontrolindsatsen er særligt opmærksomme på at efterprøve dokumentationen for
sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse opnået i udlandet, samt i øvrigt at
styrke samarbejdet på tværs af de danske myndigheder, hvor dette er relevant.
Bl.a. i den anledning er dokumentationskravene og myndighedssamarbejdet beskrevet
nærmere i bemærkningerne til de enkelte integrationsrelevante betingelser, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5, og nedenfor.
Generelt bemærkes, at den herboende person henholdsvis ansøgeren vil være forpligtet
til på tro og love at erklære, at de fremsendte oplysninger er korrekte, jf.
udlændingelovens § 40, stk. 7. Det bemærkes i den forbindelse, at straffelovens § 161
kriminaliserer afgivelse en falsk erklæring på tro og love til offentlig myndighed, og at
straffelovens § 171 kriminaliserer dokumentfalsk.
Fremstår den indsendte dokumentation ufuldstændig, vil den eller de foreslåede
betingelser i § 9, stk. 7, nr. 1-6, som udgangspunkt ikke blive anset for opfyldt.
Foreligger der konkrete omstændigheder, der peger i retning af, at der er afgivet forkerte
oplysninger, vil udlændingemyndighederne i første omgang kunne foranledige en
nærmere undersøgelse heraf, herunder i form af en ægthedsvurdering, eller anmode om
yderligere dokumentation. Udlændingemyndighederne vil endvidere kunne forelægge
den fremlagte dokumentation for National ID-center med henblik på vurdering af
ægtheden af et fremlagt dokument.
Udlændingemyndighederne vil eksempelvis – såfremt behørigt samtykke hertil
foreligger – kunne kontakte den angivne arbejdsgiver med henblik på at søge et
ansættelsesforhold bekræftet.
Dokumentation for uddannelse her i landet eller i udlandet i form af eksempelvis
eksamensbeviser vil udlændingemyndighederne kunne efterprøve – såfremt behørigt
samtykke fra ansøgeren hertil foreligger – ved at kontakte den pågældende
uddannelsesinstitution. I tilfælde af mistanke om uregelmæssigheder eller ved behov for
vurderingsfaglig bistand kan Udlændingestyrelsen endvidere forelægge den fremlagte
dokumentation for uddannelse i udlandet for Styrelsen for Forskning og Uddannelse
17
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
med henblik på en vurdering af ægtheden af et fremlagt eksamensbevis samt
anerkendelse af den pågældende uddannelse i Danmark. Såfremt der er indhentet en
udtalelse fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, vil udlændingemyndighederne
som udgangspunkt lægge denne udtalelse uprøvet til grund ved afgørelsen (efter
partshøring).
Uanset det anførte vurderes det, at der fortsat vil kunne opstå tilfælde, hvor det giver
anledning til tvivl, om ansøgerens dokumentationskrav er opfyldt, eller hvilke
kontrolbestræbelser udlændingemyndighederne bør udfolde. Det bemærkes i den
forbindelse, at udgangspunktet fortsat vil være, at udlændingemyndighederne efter
almindelige forvaltningsretlige regler og principper vil skulle vurdere, om betingelserne
for at imødekomme ansøgningen er opfyldt, herunder om ansøgeren har dokumenteret,
at de integrationsrelevante betingelser er opfyldt. Som allerede nævnt bemærkes det
også, at afgivelse af forkerte oplysninger på tro og love samt dokumentfalsk er strafbart
efter henholdsvis straffelovens § 161 og § 171, hvilket også gælder i disse sager.
Såfremt der fremlægges falske eller forfalskede dokumenter eller ansøgningen på anden
vis på utroværdig vis udbygges under udlændingemyndighedernes sagsbehandling, kan
der meddeles afslag allerede under henvisning hertil.
Det fremgår endvidere af betænkning nr. 968 fra 1982 om udlændingeloven, side 202,
at såfremt en udlænding afgiver urigtige oplysninger eller erklæringer eller svigagtigt
fortier oplysninger, kan dette – foruden afslag på ansøgningen – medføre strafansvar
efter den nugældende § 59, stk. 1, nr. 2, eller eventuelt efter straffeloven.
Foreligger der konkret mistanke om falsk erklæring på tro og love eller dokumentfalsk,
vil udlændingemyndighederne kunne politianmelde forholdet.
Det nye integrationskrav skal stilles i alle sager om familiesammenføring med
ægtefæller efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Det betyder navnlig, at integrationskravet skal fraviges helt eller delvist, i det omfang
Danmarks
internationale
forpligtelser,
herunder
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller FN's Handicapkonvention, tilsiger dette.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4 nedenfor om forholdet til Danmarks internationale
forpligtelser samt lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
Samlet set foreslås det på den baggrund, at det nye integrationskrav udformes således, at
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, hvis
ægtefællerne eller samleverne samlet set opfylder mindst fire, herunder nr. 1, af
følgende betingelser:
18
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1) Den herboende person har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau.
2) Den herboende person har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 5 år forud for
ansøgningen om opholdstilladelse.
3) Den herboende person har været under uddannelse her i landet i mindst 6 år,
heraf mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen
og 10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
4) Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en anden danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et
tilsvarende eller højere niveau.
5) Ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgning
om opholdstilladelse.
6) Ansøgeren har bestået et uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en
uddannelse, der mindst er på niveau med 1 år af en videregående uddannelse
her i landet eller kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse, forud for
ansøgning om opholdstilladelse.
Det nye integrationskrav træder i stedet for tilknytningskravet, der afskaffes.
Det foreslås samtidig at indføre en ny bestemmelse, hvorefter pensionsårene kan
medregnes som arbejdsår ved opgørelsen af den foreslåede betingelse i nr. 5 vedrørende
ansøgerens erhvervserfaring, hvis ansøgeren har nået pensionsalderen i sit hjemland.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
2.2.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.2.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret
til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at
ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det
sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske
velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8 henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.
19
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter det foreslåede nye integrationskrav kan ægtefællesammenføring som
udgangspunkt kun gives, hvis ægtefællerne samlet set opfylder fire ud af seks
betingelser vedrørende såvel den herboende persons som ansøgerens sprogkundskaber,
erhvervserfaring og uddannelse. Den herboende person skal opfylde betingelsen
vedrørende sprogkundskaber, der er et krav om bestået Prøve i Dansk 3 eller en
danskprøve på tilsvarende eller højere niveau, og ægtefællerne skal herudover samlet set
opfylde mindst tre af de resterende fem betingelser.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke nogen praksis fra Menneskerettighedsdomstolen
vedrørende konventionsforeneligheden af et sådant nationalt integrationskrav i forhold
til ægtefællesammenføring. Der er dog grund til at
antage, at
Menneskerettighedsdomstolen vil tage udgangspunkt i de momenter, der er nævnt i pkt.
3.1.1, ved afvejningen af, om tilladelse til ægtefællesammenføring skal meddeles, eller
om den offentlige interesse i at kontrollere indvandringen og sikre integration af de
udlændinge, der kommer her til landet, jf. hensynet til ”landets økonomiske velfærd”
efter artikel 8, stk. 2, kan begrunde et afslag.
Der vil i almindelighed ikke foreligge uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet
i et andet land, og der vil i almindelighed ikke være noget til hinder for, at den
herboende person rejser til det land, hvor ansøgeren opholder sig. Det må antages, at
mulighederne for at udøve familielivet i et andet land og den offentlige interesse i at
kontrollere indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil,
vil indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om parterne efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 vil have krav på ægtefællesammenføring.
Endvidere vil det kunne indgå i proportionalitetsvurderingen, at der er valgfrihed for så
vidt angår opfyldelsen af tre ud af fem betingelser, og at der er tale om betingelser, som
den herboende og ansøgeren i almindelighed må antages med en indsats at kunne
opfylde.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derfor, gives ægtefællesammenføring, selvom den herboende
person og ansøgeren samlet set ikke opfylder fire ud af seks betingelser.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om der er
ret til ægtefællesammenføring, selvom parret ikke opfylder integrationskravet. Det vil
eksempelsvis kunne være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke kan henvises til at udøve
familielivet i et andet land. Det vil eksempelsvis også kunne være tilfældet, hvis det på
grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at
henvise den herboende person til at tage ophold i et andet land, hvor den pågældende
ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder. Tilsvarende vil det
eksempelvis kunne være tilfældet, hvor den herboende person har samvær af et vist
omfang med mindreårige børn, der er bosiddende i Danmark.
20
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Integrationskravet er således begrundet i den offentlige interesse i at kontrollere
indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil, og går ikke
videre end nødvendigt for at sikre disse hensyn.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at det foreslåede nye integrationskrav er
foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
2.2.4.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 skal nydelsen af de i
konventionen anerkendte rettigheder og friheder – f.eks. retten til respekt for privat- og
familielivet efter artikel 8 – sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog,
religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed
til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
14 henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.
Efter det foreslåede integrationskrav vil ægtefæller, der søger om
ægtefællesammenføring, blive behandlet forskelligt på baggrund af den herboende
persons og ansøgerens sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse, der er saglige
og relevante kriterier i forhold til at sikre en vellykket integration af den ægtefælle, der
kommer hertil. Forskelsbehandlingen er begrundet i den offentlige interesse i at
kontrollere indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil,
og går ikke videre end nødvendigt for at sikre disse hensyn.
Det bemærkes i den forbindelse, at uanset de tre betingelser vedrørende den herboende
persons sprogkundskaber, erhvervserfaring og uddannelse i almindelighed alt andet lige
vil være nemmere at opfylde for personer, der er født og opvokset i Danmark eller er
kommet hertil som mindre børn og har haft sin opvækst her i landet, end for personer,
der kommer til Danmark senere i livet, er der tale om betingelser, som alle personer i
almindelighed med en indsats vil kunne opfylde, ligesom den herboende persons
manglende opfyldelse af en eller flere betingelser vil kunne opvejes af ansøgerens
opfyldelse af flere betingelser.
De integrationsrelevante betingelser vedrørende sprogkundskaber, erhvervserfaring og
uddannelse beror således på den herboendes persons og ansøgerens individuelle forhold,
og alle ægtepar og samlevende, uanset den herboendes persons og ansøgerens
nationalitet og etnicitet, vil således – uanset generelle forskelle i beskæftigelsesfrekvens
og uddannelsesniveau for forskellige nationaliteter og etniciteter – kunne opfylde det
foreslåede integrationskrav.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derfor, gives ægtefællesammenføring, selvom den herboende
person og ansøgeren samlet set ikke opfylder fire ud af seks betingelser.
21
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
De integrationsrelevante betingelser vedrørende ansøgerens sprogkundskaber,
erhvervserfaring og uddannelse vil eksempelvis ikke skulle stilles, hvis ansøgeren på
grund af f.eks. sit køn eller sin religion sammenholdt med de generelle forhold i
ansøgerens hjemland reelt er afskåret fra at kunne opfylde betingelserne. Det kunne
f.eks. være tilfældet, hvis en kvindelig ansøger generelt i sit hjemland må anses for
afskåret fra at opnå beskæftigelse eller uddannelse på grund af generelt accepterede
samfundsnormer eller strukturer i ansøgerens hjemland, hvad enten disse er formelt
vedtaget ved lov eller mere må anses som samfundsstyrende normer. Tilsvarende vil
gælde, hvis en ansøger tilhørende en etnisk minoritet eller et religiøst mindretal reelt er
afskåret fra f.eks. at kunne videreuddanne sig.
Hvis et fravalg af f.eks. skolegang/uddannelse primært skyldes ansøgerens families
valg, herunder på grund af manglende økonomiske resurser, eller den manglende
beskæftigelse alene bunder i lokale kulturelle forhold eller økonomiske forhold, mens
andre fra samme gruppe defineret ud fra køn, religion m.v. eller som i øvrigt må anses
for at være i en sammenlignelig situation ikke er afskåret fra uddannelse eller
beskæftigelse, vil betingelserne som udgangspunkt skulle stilles.
Det påhviler ansøgeren at dokumentere, at der foreligger sådanne forhold, som bevirker,
at der skal ses bort fra en eller flere af de integrationsrelevante betingelser. Ansøgeren
skal således fremlægge dokumentation for, at den pågældende på grund af f.eks. sit køn
eller sin religion sammenholdt med de generelle forhold i hjemlandet reelt er afskåret
fra at kunne opfylde betingelserne.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at det foreslåede integrationskrav er
foreneligt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14.
2.2.4.3. Forholdet til FN's Handicapkonvention
Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN's Handicapkonvention følger det, at deltagerstaterne
anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har
ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, samt at deltagerstaterne skal
forbyde enhver diskrimination på grund af handicap.
For en nærmere beskrivelse af FN's Handicapkonvention henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derfor, gives ægtefællesammenføring, selvom den herboende
person og ansøgeren samlet set ikke opfylder fire ud af seks betingelser.
Det betyder, at der skal ses bort fra en eller flere af de integrationsrelevante betingelser,
i det omfang FN's Handicapkonvention tilsiger det.
Det påhviler den herboende person henholdsvis ansøgeren at dokumentere, at der
foreligger et handicap, som bevirker, at der skal ses bort fra en eller flere af de
integrationsrelevante betingelser. Den herboende person henholdsvis ansøgeren skal
22
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
således fremlægge dokumentation for, at den pågældende har en langvarig fysisk,
psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som bevirker, at den
pågældende ikke kan opfylde en eller flere af betingelserne.
Hvis den herboende eller ansøgeren ikke opfylder en eller flere af de
integrationsrelevante betingelser f.eks. som følge af forhold, som kræves beskyttet af
FN's Handicapkonvention, anses den eller de pågældende betingelser for opfyldt. Parret
vil dog fortsat skulle opfylde fire ud af seks integrationsrelevante betingelser. Hvis den
herboende person ikke kan opfylde en betingelse som følge af FN's
Handicapkonvention, skal parret således opfylde tre ud af de fem resterende betingelser.
Hvis den herboende person ikke kan opfylde to betingelser som følge af FN's
Handicapkonvention, skal parret således opfylde to ud af de fire resterende betingelser
osv.
2.2.4.4. Forholdet til CEDAW-konventionen
Artikel 11 i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod
kvinder (CEDAW-konventionen) tager bl.a. sigte på at beskytte kvinder, som er på
barsel og i øvrigt er i erhverv. Perioder med f.eks. barsel og omsorgsdage inden for
rammerne af et ansættelsesforhold vil således skulle indgå i opgørelsen af en persons
arbejdsmarkedstilknytning.
2.3. Et nyt besøgskrav
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Tilknytningskravet
Det er efter udlændingelovens § 9, stk. 7, normalt et krav for at opnå
ægtefællesammenføring, at ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark er større end
ægtefællernes samlede tilknytning til et andet land. Der henvises herom til pkt. 2.2.1
ovenfor.
Det er i forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 7, bl.a. anført, at uanset hvor stærk
tilknytning den herboende ægtefælle måtte have til Danmark, vil tilknytningskravet
efter praksis alene blive anset for opfyldt, hvis ansøgeren ligeledes har en vis
selvstændig tilknytning til Danmark. Tilknytningskravet vil som det altovervejende
udgangspunkt ikke kunne anses for opfyldt, hvis en ansøger aldrig har været i Danmark.
Dette gælder f.eks. også, selvom ansøgeren foruden sin ægtefælle også har andre
familiemedlemmer i Danmark. Endvidere indgår et ophold som asylansøger ikke i
vurderingen, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 104, som fremsat, side 34.
Efter praksis anses dette kriterium i tilknytningskravet for opfyldt, hvis ansøgeren én
gang – visumfrit eller visumpligtigt – er indrejst lovligt i Danmark. Der er således ikke
yderligere krav til længden af opholdet.
23
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2.3.1.2. Visumpraksis
Med hensyn til kriteriet om, at en ansøger mindst én gang lovligt skal have været i
Danmark ved vurdering af tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7, bemærkes i
relation til visumområdet følgende:
Størstedelen af ansøgere fra visumpligtige lande vil kunne opnå visum til Danmark, når
formålet med visummet er at besøge en i Danmark bosiddende ægtefælle eller fast
samlever. Dette er udgangspunktet for visumansøgere, der tilhører hovedgruppe 1-4, jf.
bilag 2 i bekendtgørelse nr. 376 af 20. marts 2015 om udlændinges adgang til Danmark
på grundlag af visum (visumbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Der lægges bl.a. vægt på, hvilken hovedgruppe ansøgeren tilhører, når en gennemgang
af visumansøgningen ikke giver et klart svar på, om ansøgeren har til hensigt at udrejse
inden for gyldigheden af et visum. Hovedgrupperne er således vejledende for, hvilke
persongrupper inden for hver hovedgruppe der som udgangspunkt bør meddeles visum,
når der ikke er begrundet tvivl om hensigten om at forlade Schengenområdet inden for
et visums gyldighed.
For visumansøgere, der tilhører landene i hovedgruppe 5 (for tiden Afghanistan, Eritrea,
Irak, Pakistan, Somalia og Syrien), hvis statsborgere vurderes at udgøre en særligt høj
risiko for ulovligt indvandring i Danmark eller andre Schengenlande, og hvortil der kan
være udsendelsesvanskeligheder, gives derimod som udgangspunkt kun visum i
ekstraordinære situationer, f.eks. i tilfælde af et herboende nærtstående familiemedlems
livstruende sygdom eller dødsfald, og der gives således som udgangspunkt afslag på
visum, uanset at formålet er besøg hos en herboende ægtefælle eller fast samlever.
Da en ansøger tilhørende hovedgruppe 5 således som udgangspunkt vil blive meddelt
afslag på visum og derved ikke gennem et visumophold kan opfylde tilknytningskravet,
gælder en særlig praksis, hvorefter der kan meddeles visum, såfremt den herboende
ægtefælle har en væsentlig tilknytning til Danmark, og de øvrige betingelser for
ægtefællesammenføring er opfyldte, undtaget dog kravet i § 9, stk. 4, om økonomisk
sikkerhedsstillelse. Konstateringen af dette skal ske gennem behandlingen af en
ansøgning om ægtefællesammenføring, der således må indgives fra hjemlandet eller et
andet land. Denne praksis har det særkende, at der i disse tilfælde vil kunne gives
visum, uanset at der er en stærk formodning for, at formålet med opholdet er at indgive
en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark. Praksis er endvidere beskrevet i
visumvejledningens punkt 5.9.7.5.1, jf. vejledning nr. 9201 af 27. februar 2017.
Udlændingestyrelsen anvender denne praksis analogt på visumansøgere tilhørende en
anden hovedgruppe og i en tilsvarende situation for at undgå, at en visumansøger i en
lempeligere hovedgruppe stilles ringere end en visumansøger tilhørende hovedgruppe 5.
Det er Udlændingestyrelsens vurdering, at de danske repræsentationer vil forelægge en
sådan sag til behandling i Udlændingestyrelsen i første instans i medfør af
24
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
visumbekendtgørelsens § 28, stk. 2, hvis repræsentationen er bekendt med, at ansøgeren
kortere tid inden visumansøgningen er meddelt afslag på opholdstilladelse på grundlag
af tilknytningskravet i udlændingelovens § 9, stk. 7.
Statsborgere i en lang række lande er visumfri til Danmark og vil således kunne indrejse
og opfylde kriteriet for tilknytningskravet uden forinden at have opnået visum.
Endvidere kan en udlænding opnå visum på andet grundlag såsom forretningsformål og
kulturelle eller videnskabelige besøg, ligesom udlændingen tidligere kan have haft
opholdstilladelse.
2.3.2. Aftalen af 7. februar 2018
Det fremgår af punktet "2. Nyt besøgskrav" i aftalen af 7. februar 2018, at det
eksisterende tilknytningskrav som det altovervejende udgangspunkt ikke vil kunne
anses for opfyldt, hvis en ansøger aldrig har været i Danmark.
Regeringen og aftaleparterne er enige om at videreføre denne del af tilknytningskravet
som et nyt besøgskrav, hvor ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis
ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark.
2.3.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at forslaget går ud på at indføre et
besøgskrav, hvor ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis ansøgeren har
haft mindst ét lovligt ophold i Danmark, som en selvstændig betingelse for
ægtefællesammenføring.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve tilknytningskravet og
erstatte det med et nyt integrationskrav, jf. pkt. 2.2 ovenfor om det nye integrationskrav.
I overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018 foreslås det således at videreføre det
element i det hidtil gældende tilknytningskrav, som angår, at ansøgeren som
altovervejende hovedregel skal have været i Danmark, som et besøgskrav.
Forslaget er udtryk for, at en ansøger skal have en vis selvstændig tilknytning til
Danmark og helt grundlæggende forståelse for det danske samfund, gældende
grundlæggende normer i Danmark mv. for at opnå ægtefællesammenføring.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at besøgskravet bør udformes således, at
ægtefællesammenføring, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt
ophold i Danmark.
Besøgskravet skal ikke stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler imod, at kravet stilles. Det betyder navnlig, at besøgskravet skal
fraviges, hvis Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske
25
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Menneskerettighedskonventions artikel 8, tilsiger dette. Det vil eksempelsvis kunne
være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke kan henvises til at udøve familielivet i et andet
land.
I tilknytning til besøgskravet foreslås det endvidere at videreføre den ovenfor beskrevne
visumpraksis, jf. pkt. 2.3.1.2, således at der kan meddeles visum i de tilfælde, hvor det
tidligere i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om ægtefællesammenføring er
konstateret, at ægteparret opfylder alle betingelserne bortset fra det foreslåede
besøgskrav og kravet i udlændingelovens § 9, stk. 4, om økonomisk sikkerhedsstillelse,
og hvor et afslag på visum ville afskære ansøgerens reelle mulighed for at opnå
opholdstilladelse i Danmark på grundlag af ægteskabet med den herboende reference.
Den videreførte praksis vil blive beskrevet ved en kommende revision af
visumvejledningen.
Samlet set foreslås det på den baggrund, at besøgskravet udformes således, at
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), kun, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kan gives, hvis
ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.
2.3.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.3.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret
til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at
ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det
sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske
velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8 henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.
Efter det foreslåede besøgskrav kan
ægtefællesammenføring
som udgangspunkt kun
gives, hvis ansøgeren har haft mindst et lovligt ophold i Danmark. Forslaget skal sikre,
at en ansøger har en vis selvstændig tilknytning til Danmark og helt grundlæggende
forståelse for det danske samfund forud for meddelelse af en opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold her i landet, hvilket er saglige og relevante kriterier i forhold
til at sikre en vellykket integration af den ægtefælle, der kommer hertil.
26
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Der foreligger ministeriet bekendt ikke nogen praksis fra Menneskerettighedsdomstolen
vedrørende konventionsforeneligheden af et sådant nationalt besøgskrav i forhold til
ægtefællesammenføring.
Der
er
dog
grund
til
at
antage,
at
Menneskerettighedsdomstolen vil tage udgangspunkt i de momenter, der er nævnt i pkt.
3.1.1, ved afvejningen af, om tilladelse til ægtefællesammenføring skal meddeles, eller
om den offentlige interesse i at kontrollere indvandringen og sikre integration af de
udlændinge, der kommer her til landet, jf. hensynet til ”landets økonomiske velfærd”
efter artikel 8, stk. 2, kan begrunde et afslag.
Der vil i almindelighed ikke foreligge uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet
i et andet land, og der vil i almindelighed ikke være noget til hinder for, at den
herboende person rejser til det land, hvor ansøgeren opholder sig. Det må antages, at
mulighederne for at udøve familielivet i et andet land og den offentlige interesse i at
opretholde en effektiv immigrationskontrol og sikre integrationen af de udlændinge, der
kommer hertil, vil indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om parterne efter Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 vil have krav på
ægtefællesammenføring. Endvidere vil det kunne indgå, at besøgskravet vil være
opfyldt, hvis ansøgeren én gang – visumfrit eller visumpligtigt – er indrejst lovligt i
Danmark. Der er således ikke yderligere krav til længden af opholdet.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derfor, gives ægtefællesammenføring, selvom ansøgeren ikke har været i
Danmark.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om der er
ret til ægtefællesammenføring, selvom ansøgeren ikke opfylder besøgskravet. Det vil
eksempelsvis kunne være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke kan henvises til at udøve
familielivet i et andet land. Det vil i den forbindelse skulle indgå i den konkrete
vurdering, om ansøgeren har mulighed for at opfylde besøgskravet.
Besøgskravet er således begrundet i den offentlige interesse i at kontrollere
indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil, og går ikke
videre end nødvendigt for at sikre disse hensyn.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at det foreslåede besøgskrav er foreneligt
med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
2.4. De overførte betingelser
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. De overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 12
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse
(ægtefællesammenføring) til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab
eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person, der
27
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
a) har dansk indfødsret, b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, c) har
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, d) har haft opholdstilladelse efter § 7,
stk. 3, i mere end de sidste 3 år, eller e) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i
landet i mere end de sidste 3 år.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, indebærer, at en herboende
person omfattet af bestemmelsen normalt skal have haft tidsubegrænset
opholdstilladelse i Danmark i mere end de sidste 3 år for at opnå
ægtefællesammenføring.
Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, omfatter herboende
personer, der ikke er danske statsborgere eller nordiske statsborgere og heller ikke har
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, eller § 8. Udlændingelovens § 7 omhandler
opholdstilladelse til udlændinge, der risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen
nævnte grunde (konventionsstatus), jf. stk. 1, udlændinge med beskyttelsesstatus på
grund af individuelle omstændigheder, jf. stk. 2, og udlændinge med midlertidig
beskyttelsesstatus, jf. stk. 3. Udlændingelovens § 8 omhandler opholdstilladelse til
såkaldt kvoteflygtninge.
De udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, er således
indvandrere, som ikke er flygtninge eller personer med beskyttelsesstatus.
Udlændingelovens § 9, stk. 12, indeholder de såkaldte overførte betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse. De overførte betingelser i § 9, stk. 12, finder alene
anvendelse for de herboende udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse, der er
omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 12, kan opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra e,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod,
kun gives, såfremt den herboende person
1) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for
en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
2) ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 eller 13,
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med
hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger 100.000 kr.,
4) ikke i de sidste 3 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse har modtaget
offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra
hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke
er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller
pension eller træder i stedet herfor,
28
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
5) har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og
6) har været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for ansøgningen
om opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, og fortsat må antages at være tilknyttet
arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet, hvor
opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Det fremgår af forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 12, at formålet med
bestemmelsen er at sikre, at udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse efter lempeligere regler, har den samme tilknytning til det danske
samfund som udlændinge, der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter
skærpede regler, jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 168 som fremsat, side 28 f, og
Folketingstidende 2011-12, A, L 180 som fremsat, side 16.
En herboende udlænding, der ønsker ægtefællesammenføring, skal derfor enten have
opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de gældende regler eller, hvis
udlændingen har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende
regler, opfylde en række af de samme betingelser (de såkaldte overførte betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse), jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 168 som fremsat,
side 28 f, og Folketingstidende 2011-12, A, L 180 som fremsat, side 16.
Ved lov nr. 572 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven (Revision af reglerne
om tidsubegrænset opholdstilladelse, ændring af kravene til herboende udlændinge for
opnåelse af ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet og langtidsvisum
til adoptivbørn) blev de overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 12, justeret,
men ordningen med de overførte betingelser er i øvrigt videreført.
De overførte betingelser i den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 12,
afspejler de betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, som var gældende forud
for lov nr. 102 af 3. februar 2016 om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten
til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse af
reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af
flygtninges opholdstilladelse m.v.).
2.4.1.2. De gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse
udlændingelovens § 11
Reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse er senest ændret ved lov nr. 102 af
februar 2016 om ændring af udlændingeloven (Udskydelse af retten
familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus, skærpelse
reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse
i
3.
til
af
af
29
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
flygtninges opholdstilladelse m.v.) og lov nr. 436 af 9. maj 2017 om ændring af
udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse).
Efter de gældende regler skal en udlænding for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse
bl.a. opfylde de 9 grundlæggende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1-9, og
(mindst) 2 af de 4 supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1-4.
Udlændingelovens § 11, stk. 3, fastsætter de grundlæggende betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse. Det følger af denne bestemmelse, at der efter
ansøgning kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år,
medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, hvis:
1) Udlændingen har lovligt boet her i landet, jf. dog stk. 7, i mindst 8 år, jf. dog stk.
5 og 6, og i hele denne periode haft opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9
p. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, 1.
pkt., på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses betingelsen i 1. pkt.
kun for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme
ægteskab eller samlivsforhold.
2) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
varighed.
3) Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (landsforræderi og andre forbrydelser
mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller 13 (forbrydelser mod
statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.) eller §§ 210,
216, 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246, som omfatter visse forbrydelser
i familieforhold, seksualforbrydelser og voldsforbrydelser.
4) Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet
henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og gælden ikke overstiger
100.000 kr.
5) Udlændingen har ikke i de sidste 4 år forud for indgivelsen af ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkeltstående
ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til
forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i
stedet herfor.
6) Udlændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt.,
eller på anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf.
30
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
7) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau.
8) Udlændingen har været i ordinær fultidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år
forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
9) Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt,
hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Udlændingelovens § 11, stk. 4, fastsætter de supplerende betingelser for tidsubegrænset
opholdstilladelse. Det følger af denne bestemmelse, at meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse endvidere er betinget af, at udlændingen opfylder mindst to af
følgende betingelser:
1) Udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b,
eller har udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse
i bestyrelser, organisationer m.v.
2) Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder
forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
3) Udlændingen har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 270.000
kr. (280.908,00 kr. i 2018-niveau) de sidste 2 år forud for det tidspunkt, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles.
4) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Efter udlændingelovens
§ 11, stk. 5,
kan en udlænding opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse allerede efter mindst 4 års – mod normalt 8 års – lovligt ophold i
Danmark, hvis udlændingen opfylder de grundlæggende betingelser i § 11, stk. 3, nr. 2-
9, og samtlige fire supplerende betingelser i § 11, stk. 4.
2.4.2. Aftalen af 7. februar 2018
Det fremgår af punktet "3. Skærpelse af de overførte betingelser for permanent
opholdstilladelse", at det normalt er et krav for at få ægtefællesammenføring, at en
herboende indvandrer opfylder en række af de tidligere gældende og lempeligere
betingelser for at få tidsubegrænset opholdstilladelse (de såkaldte overførte betingelser).
Reglerne for tidsubegrænset opholdstilladelse blev skærpet i 2016 og 2017 for så vidt
angår bl.a. kravene til sprog, selvforsørgelse, beskæftigelse og vandel, uden at
tilsvarende skærpelser blev vedtaget i reglerne om ægtefællesammenføring.
31
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Regeringen og aftaleparterne er enige om at skærpe de overførte betingelser i reglerne
om ægtefællesammenføring, så de kommer til at afspejle de gældende regler for
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Med skærpelserne af disse overførte betingelser sidestilles de indvandrere, som har fået
tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende og lempeligere regler, med de
indvandrere, som har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de nugældende
skærpede regler, når det gælder retten til ægtefællesammenføring.
For en nærmere beskrivelse af skærpelserne af de overførte betingelser henvises til
aftalens bilag 1.
2.4.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at forslaget går ud på at skærpe de
overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 12, så de kommer til at afspejle de
gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk.
3 og 4.
Forslaget er udtryk for, at herboende udlændinge for at få en udenlandsk ægtefælle her
til landet skal være godt integreret og have tilknytning til det danske samfund. Det
skaber det bedst mulige grundlag for en udenlandsk ægtefælles integration i det danske
samfund, at den herboende kan hjælpe og støtte sin ægtefælle med at finde sig til rette,
lære det danske sprog og få adgang til arbejdsmarkedet.
Kravet om, at herboende udlændinge skal have tidsubegrænset opholdstilladelse som
betingelse for ægtefællesammenføring, skal bl.a. ses på den baggrund.
De ændringer af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, der er gennemført i 2016
og 2017, er med til yderligere at sikre, at udlændinge, der opnår tidsubegrænset
opholdstilladelse her i landet, er godt integreret. De skærpede regler om tidsubegrænset
opholdstilladelse sikrer dermed et godt grundlag for, at den herboende udlænding ved
ægtefællesammenføring kan bidrage til sin ægtefælles (dvs. ansøgerens) integration i
det danske samfund.
Herboende udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere
gældende regler, vil ikke på samme måde have dokumenteret deres integration i det
danske samfund. Denne gruppe af udlændinge vil have opnået tidsubegrænset
opholdstilladelse på andre – og i nogle tilfælde betydeligt lempeligere – betingelser.
32
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Skærpelsen af de overførte betingelser vil sidestille de herboende udlændinge, som har
fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter tidligere gældende og lempeligere regler,
med de herboende udlændinge, som har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter de
nugældende skærpede regler, når det gælder retten til ægtefællesammenføring.
Dertil kommer, at der for nogle kan være forløbet en længere årrække siden meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse. I sådanne tilfælde vil den pågældende udlænding,
hvis denne søger om ægtefællesammenføring, ikke aktuelt have dokumenteret at være
godt integreret.
I overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018 og bilag 1 hertil foreslås det herefter
at skærpe en række af de overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 12, så de
kommer til at afspejle de gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i
udlændingelovens § 11, stk. 3.
For det første foreslås det at skærpe vandelskravet i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 1,
til ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel, mod i dag ubetinget straf af mindst 1 år
og 6 måneders fængsel.
Den foreslåede ændring af stk. 12, nr. 1, indebærer, at det vandelskrav, der er en
betingelse for ægtefællesammenføring, vil svare til det vandelskrav i udlændingelovens
§ 11, stk. 3, nr. 2, der er en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.
For det andet foreslås det at skærpe vandelskravet i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 2,
ved at indsætte en henvisning til straffelovens §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216,
eller §§ 244-246 i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring af stk. 12, nr. 2, indebærer, at flere straffelovsovertrædelser, der
omfatter forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser og voldsforbrydelser,
fremover vil medføre udelukkelse fra at opnå ægtefællesammenføring, hvis den
herboende udlænding som følge af overtrædelse af en af de nævnte
straffelovsbestemmelser idømmes en ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel.
Den foreslåede ændring af stk. 12, nr. 2, indebærer, at det vandelskrav, der er en
betingelse for ægtefællesammenføring, vil svare til det vandelskrav i udlændingelovens
§ 11, stk. 3, nr. 3, der er en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.
33
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
For det tredje foreslås det at skærpe selvforsørgelseskravet i udlændingelovens § 9, stk.
12, nr. 4, så den herboende udlænding ikke må have modtaget visse offentlige ydelser i
de sidste 4 år, mod i dag 3 år.
Den foreslåede ændring af stk. 12, nr. 4, indebærer, at det selvforsørgelseskrav, der er
en betingelse for ægtefællesammenføring, vil svare til det selvforsørgelseskrav i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, der er en grundlæggende betingelse for
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
For det fjerde foreslås det, at beskæftigelseskravet i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6,
udskilles til en særskilt bestemmelse og skærpes, dels så kravet ikke længere kan
opfyldes med uddannelse, dels så kravet ikke længere kan opfyldes med
deltidsbeskæftigelse, og dels så ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig
erhvervsvirksomhed skal være udøvet i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4
år, mod i dag mindst 3 år inden for de seneste 5 år.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, indebærer, at det
beskæftigelseskrav, der er en betingelse for ægtefællesammenføring, vil svare til det
beskæftigelseskrav i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, der er en grundlæggende
betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
For det femte foreslås det, at kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i
udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, udskilles til en særskilt bestemmelse og skærpes,
så kravet ikke længere kan opfyldes med uddannelse. Dette er en konsekvens som følge
af den foreslåede udformning af beskæftigelseskravet i stk. 12, nr. 6.
Den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 7, indebærer, at det
krav om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, der er en betingelse for
ægtefællesammenføring, vil svare til kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, der er en grundlæggende betingelse for
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.
I overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018 og bilag 1 hertil er der to
grundlæggende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, der ikke overføres til
reglerne om ægtefællesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 12.
Som hidtil overføres det opholdskrav, der efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, er
en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, således ikke til
reglerne om ægtefællesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 12.
34
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Endvidere overføres det krav om, at udlændingen skal bestå Prøve i Dansk 2, der efter
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 7, er en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset
opholdstilladelse, ikke til reglerne om ægtefællesammenføring i udlændingelovens § 9,
stk. 12. Det skyldes, at det foreslåede nye integrationskrav bl.a. indeholder en
(ufravigelig) betingelse om, at den herboende person skal have bestået Prøve i Dansk 3
eller en anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Det er derfor overflødigt at
skærpe danskkravet i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 5.
Herudover foreslås det
ikke
at overføre det krav om underskrivelse af en erklæring om
integration og aktivt medborgerskab, der efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 6, er en
grundlæggende betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse, til reglerne om
ægtefællesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 12.
Kravet blev indført ved lov nr. 243 af 27. marts 2006 om ændring af integrationsloven
og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt
medborgerskab, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning
over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.).
Når det ikke foreslås at overføre dette krav i forbindelse med ægtefællesammenføring,
skyldes det, at de overførte betingelser stilles over for udlændinge, der har haft
tidsubegrænset opholdstilladelse i mindst 3 år. Denne gruppe er allerede blevet mødt
med kravet i forbindelse med, at de ansøgte – og opnåede – tidsubegrænset
opholdstilladelse. De udlændinge, der ikke har skullet opfylde kravet for at få
tidsubegrænset opholdstilladelse, fordi de har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse,
før kravet blev indført, har allerede haft tidsubegrænset opholdstilladelse i en årrække.
Videre bemærkes, at det krav om, at udlændingen ikke må have gæld til det offentlige,
der efter udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 4, er en grundlæggende betingelse for
tidsubegrænset opholdstilladelse, allerede er sammenfaldende med kravet ved
ægtefællesammenføring i udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 3. Der foreslås derfor ingen
ændring af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 3
I overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018 og bilag 1 hertil foreslås det
endvidere at overføre de supplerende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse i
udlændingelovens § 11, stk. 4, til reglerne om ægtefællesammenføring i
udlændingelovens § 9.
Det sker ved at overføre de tre supplerende betingelser vedrørende aktivt
medborgerskab, beskæftigelse og indkomst i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1-3, til
udlændingelovens § 9.
35
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Derimod overføres den supplerende betingelse vedrørende danskkundskaber i
udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, ikke. Det skyldes, at det foreslåede nye
integrationskrav bl.a. indeholder en (ufravigelig) betingelse om, at den herboende
person skal have bestået Prøve i Dansk 3 eller en anden danskprøve på tilsvarende eller
højere niveau, og at det derfor er overflødigt at overføre betingelsen i udlændingelovens
§ 11, stk. 4, nr. 4.
Som konsekvens heraf foreslås det, at den herboende udlænding skal opfylde (mindst)
én ud af de tre overførte supplerende betingelser vedrørende aktivt medborgerskab,
beskæftigelse og indkomst.
Det foreslås på den baggrund at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.
15, der fastsætter, at opholdstilladelse (ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1, litra
e, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, kun kan gives, såfremt den herboende person opfylder (mindst) én af tre
betingelser vedrørende aktivt medborgerskab, beskæftigelse eller indkomst.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil.
2.4.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.4.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret
til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at
ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det
sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske
velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8 henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.
Efter forslaget vil en herboende udlænding, der er omfattet af udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, litra e, for at opnå ægtefællesammenføring som udgangspunkt skulle
opfylde de overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 14, nr. 1-7, og 1 ud af 3
supplerende overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1-3.
Det betyder, at den herboende udlænding vil skulle opfylde to vandelskrav, et krav om
ingen større gæld til det offentlige, et selvforsørgelseskrav, et beskæftigelseskrav og at
krav om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover vil den herboende udlænding
skulle opfylde én af tre betingelser vedrørende aktivt medborgerskab, beskæftigelse og
indkomst.
36
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Der foreligger ministeriet bekendt ikke nogen praksis fra Menneskerettighedsdomstolen
vedrørende konventionsforeneligheden af sådanne nationale overførte betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse i forhold til ægtefællesammenføring. Der er dog grund
til at tro, at Menneskerettighedsdomstolen vil tage udgangspunkt i de momenter, der er
nævnt i pkt. 3.1.1, ved afvejningen af, om tilladelse til ægtefællesammenføring skal
meddeles, eller om den offentlige interesse i at kontrollere indvandringen og sikre
integration af de udlændinge, der kommer her til landet, jf. hensynet til ”landets
økonomiske velfærd” efter artikel 8, stk. 2, kan begrunde et afslag.
Der vil i almindelighed ikke foreligge uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet
i et andet land, og der vil i almindelighed ikke være noget til hinder for, at den
herboende person rejser til det land, hvor ansøgeren opholder sig. Det må antages, at
mulighederne for at udøve familielivet i et andet land og den offentlige interesse i at
kontrollere indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil,
vil indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om parterne efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 vil have krav på ægtefællesammenføring.
Endvidere vil det kunne indgå, at der er tale om betingelser, som den herboende
udlænding i almindelighed må antages med en indsats at kunne opfylde.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derfor, gives ægtefællesammenføring, selvom den herboende person ikke
opfylder de overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 14, nr. 1-7, og 1 ud af 3
supplerende overførte betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 1-3.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om der er
ret til ægtefællesammenføring, selvom den herboende person ikke opfylder en eller flere
af de overførte betingelser. Det vil eksempelsvis kunne være tilfældet, hvis ægtefællerne
ikke kan henvises til at udøve familielivet i et andet land. Det vil eksempelsvis også
kunne være tilfældet, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil
være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende person til at tage ophold i et
andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller
behandlingsmuligheder. Tilsvarende vil det eksempelvis kunne være tilfældet, hvor den
herboende udlænding har samvær af et vist omfang med mindreårige børn, der er
bosiddende i Danmark.
Efter forslaget vil kravet om opfyldelse af de overførte betingelser for tidsubegrænset
opholdstilladelse kunne fraviges enkeltvis på grund af herboendes særlige forhold eller
situation.
Der vil eksempelvis kunne ske fravigelse af de foreslåede betingelser i § 9, stk. 14, nr. 1
og 2, hvor der som udgangspunkt ikke kan meddeles ægtefællesammenføring, hvis den
herboende har begået alvorlig kriminalitet, i tilfælde hvor den idømte straf ligger langt
tilbage i tid, og hvor den herboende ikke efterfølgende har begået ny kriminalitet. Det
vil bl.a. skulle indgå i en proportionalitetsafvejning heraf, hvornår den herboende begik
37
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
det eller de strafbare forhold, om den herboende ægtefælle ud over den straf, som er
omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 9, stk. 14, nr. 1 og 2, efterfølgende har været
idømt fængselsstraf betinget eller ubetinget, om ægteskabet er indgået før eller efter det
strafbare forhold, herunder om ægtefællerne kan antages at have en berettiget
forventning om, at familielivet kan udøves i Danmark, ligesom det kan indgå, om den
herboende har fået tidsubegrænset opholdstilladelse efter den idømte fængselsstraf i
overensstemmelse med eventuelt tidligere gældende regler i udlændingeloven om
fastsatte karenstider, eller har begået de(t) strafbare forhold efter opnåelsen af
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Der vil eksempelvis også kunne være grundlag for at fravige betingelsen om
fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 9, stk. 14, nr. 6, hvis den herboende udlænding på grund af
længerevarende uddannelsesmæssig tilknytning ikke er i stand til opfylde
beskæftigelseskravet.
Det kunne eksempelvis være i tilfælde, hvor den herboende har opnået tidsubegrænset
opholdstilladelse som 18-årig efter at være født og opvokset her i landet og
efterfølgende har været i gang med at uddanne sig og fortsat aktuelt er i uddannelse. I
sådanne tilfælde vil det som udgangspunkt kunne være uproportionalt at meddele afslag
på ægtefællesammenføring under henvisning til, at den herboende ikke har været i
ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3
år og 6 måneder inden for de seneste 4 år. Den herboende har således vedvarende
dygtiggjort sig i forhold til arbejdsmarkedet, hvorfor det som udgangspunkt må anses
for uproportionalt i forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring, at den
herboende skal afbryde sine studier og dernæst arbejde i mindst 3 år og 6 måneder, før
ægtefællesammenføring kan ske, forudsat den herboende i øvrigt fortsat er studieaktiv.
Det vil ikke som konsekvens heraf samtidig være udgangspunktet, at de øvrige
betingelser også bør fraviges, f.eks. kravet om ikke at have offentlig gæld.
Hvis den herboende på ansøgningstidspunktet er uden beskæftigelse, men i øvrigt har
været i beskæftigelse umiddelbart før ansøgningens indgivelse, vil det som
udgangspunkt ikke være uproportionalt, at der stilles krav om aktuel og vedvarende
arbejdsmarkedstilknytning for at kunne opnå ægtefællesammenføring. Dette skal bl.a.
ses i sammenhæng med, at den herboende ægtefælle også vil skulle opfylde et løbende
krav om forsørgelse.
De angivne eksempler på, hvornår en eller flere af de overførte betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse konkret kan fraviges, er ikke udtømmende.
De foreslåede ændringer af de overførte betingelser er således begrundet i den offentlige
interesse i at kontrollere indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der
kommer hertil, og går ikke videre end nødvendigt for at sikre disse hensyn.
38
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at de foreslåede ændringer af de
overførte
betingelser
er
forenelige
med
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8.
2.4.4.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 skal nydelsen af de i
konventionen anerkendte rettigheder og friheder – f.eks. retten til respekt for privat- og
familielivet efter artikel 8 – sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog,
religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed
til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
14 henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.
Kravet om, at en herboende udlænding, som har opnået tidsubegrænset
opholdstilladelse efter tidligere gældende regler, som udgangspunkt skal opfylde en
række af de gældende betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse for at kunne opnå
familiesammenføring, jf. § 9, stk. 12, blev indført ved lov nr. 601 af 14. juni 2011.
Forarbejderne til lov nr. 601 indeholder i den forbindelse en nærmere redegørelse for
den i lovforslaget foreslåede regulerings forhold til Danmarks internationale
forpligtelser, jf. Folketingstidende 2010-11, A, L 168 som fremsat, side 39 f. (pkt. 2.5.1
og 2.5.2 i de almindelige bemærkninger). Det gælder bl.a. forholdet til
diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14,
jf. artikel 8.
Som det fremgår af bemærkningerne til L 168, er det vurderingen, at kravet ikke i sig
selv er i modstrid med artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf.
artikel 8. Dette gælder, uanset at der herved opstilles forskellige krav for
ægtefællesammenføring for forskellige grupper af herboende ægtefæller.
Som det endvidere fremgår af bemærkningerne, skal dette ses i sammenhæng med, at
tidligere betingelser for opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke på tilsvarende
måde som efter de gældende regler sikrer, at den herboende udlænding er en aktiv
medborger, som har været selvforsørgende gennem flere år. Herboende udlændinge,
som har opnået tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark efter de tidligere gældende
regler, har således kunnet opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på andre og mere
lempelige vilkår, hvilket også har som konsekvens, at de lettere kan opfylde den
grundlæggende betingelse om at have haft tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år for at
kunne få ægtefællesammenføring.
Det er således en uens situation, der foreligger, alt efter om den herboende har skullet
opfylde de gældende eller de tidligere regler for tidsubegrænset opholdstilladelse.
39
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
På den baggrund konkluderes det i bemærkningerne, at forslaget sikrer, at herboende
udlændinge som udgangspunkt stilles lige i forhold til muligheden for at opnå
ægtefællesammenføring.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på samme måde, at de foreslåede
ændringer af de overførte betingelser, der skal sikre, at herboende udlændinge med
tidsubegrænset opholdstilladelse som udgangspunkt stilles lige i forhold til muligheden
for at opnå ægtefællesammenføring, er forenelige med Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 14.
2.4.4.3. Forholdet til FN's Handicapkonvention
Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN's Handicapkonvention følger det, at deltagerstaterne
anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har
ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, samt at deltagerstaterne skal
forbyde enhver diskrimination på grund af handicap.
For en nærmere beskrivelse af FN's Handicapkonvention henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derfor, gives ægtefællesammenføring, selvom den herboende person ikke
opfylder en eller flere af de overførte betingelser.
Det betyder, at der skal ses bort fra en eller flere af de overførte betingelser, i det
omfang FN's Handicapkonvention tilsiger det. Det vil navnlig være relevant i forhold til
opfyldelsen af beskæftigelseskravet, kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet og
danskkravet.
Det påhviler den herboende person at dokumentere, at der foreligger et handicap, som
bevirker, at der skal ses bort fra en eller flere af de overførte betingelser. Den herboende
person skal således fremlægge dokumentation for, at den pågældende har en langvarig
fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som bevirker, at den
pågældende ikke kan opfylde en eller flere af betingelserne.
2.4.4.4. Forholdet til CEDAW-konventionen
Artikel 11 i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod
kvinder (CEDAW-konventionen) tager bl.a. sigte på at beskytte kvinder, som er på
barsel og i øvrigt er i erhverv. Perioder med f.eks. barsel og omsorgsdage inden for
rammerne af et ansættelsesforhold vil således skulle indgå i opgørelsen af en persons
arbejdsmarkedstilknytning.
40
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2.5. Boligkravet
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Boligkravet
Det er efter udlændingelovens § 9, stk. 6, normalt et krav for ægtefællesammenføring, at
den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Boligkravet stilles ikke, hvis særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
taler imod, at kravet stilles.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 27, at kommunalbestyrelsen efter anmodning
fra Udlændingestyrelsen afgiver en udtalelse om den herboende persons boligforhold,
herunder antallet af beboelsesrum og beboere i boligen. Kommunalbestyrelsen kan uden
samtykke fra den herboende person til brug for sin udtalelse efter 1. pkt. samkøre Det
Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Boligregistret (BBR) med det
formål at tilvejebringe oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af
beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse.
Nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 721 af 13. maj 2015 om opfyldelse af
boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om
referencens boligforhold.
Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 2, at en tidsbegrænset
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring),
gives for højst 2 år ad gangen, efter 2 år for højst 4 år og efter 6 år for højst 6 år ad
gangen, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor den herboende ægtefælle eller faste
samlever har opholdstilladelse her i landet.
Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6, at en tidsbegrænset
opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende
person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 6, stk.
15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og den herboende person ikke længere kan godtgøre dette.
Bestemmelserne i § 9, stk. 27, finder tilsvarende anvendelse.
2.5.1.2. Ghettolisten
Lov om almene boliger mv. (almenboligloven) § 61 a, stk. 1, fastsætter, at ved et
ghettoområde forstås fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst
1.000 beboere, hvor mindst tre af følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.
2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet
eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
3) Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om
euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere på 18 år og derover
opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
41
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse,
overstiger 50 pct.
5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området
eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Transport-, bygnings- og boligministeren offentliggør hver 1. december, hvilke områder
der opfylder betingelserne i stk. 1, jf. almenboliglovens § 61 a, stk. 2.
Den 2. marts 2018 sendte Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen et udkast til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje
(initiativer der modvirker parallelsamfund) i høring. Udkastet til lovforslag indeholder
bl.a. forslag om at ændre definitionen af ghettoområder i almenboliglovens § 61 a, jf. §
1, nr. 23-26, i udkastet til lovforslag.
2.5.2. Aftalen af 7. februar 2018
Det fremgår af punktet "4. Skærpelse af boligkravet" i aftalen af 7. februar 2018, at det
normalt er et krav for at få ægtefællesammenføring, at den herboende person skal råde
over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Regeringen og aftaleparterne er enige om at skærpe boligkravet, så boligen fremover
ikke må ligge i et boligområde omfattet af en ny liste over boligområder, der mindst to
år i træk opfylder to ud af de fire kriterier vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet,
kriminalitet, uddannelse og bruttoindkomst, der aktuelt indgår på den såkaldte
ghettoliste. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter kriterierne og offentliggør
én gang årligt, hvilke boligområder der omfattes af den nye boligkravliste for
ægtefællesammenføring.
2.5.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forslaget går ud på at skærpe boligkravet, så boligen fremover normalt ikke må ligge i
et boligområde, der er optaget på en ny liste over boligområder, der ikke kan
ægtefællesammenføres til.
Boligområderne på den nye liste vil aktuelt blive udpeget på baggrund af fire kriterier,
der vedrører beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet,
kriminalitet, uddannelsesniveau og indkomst. Sammenlignet med landet som helhed vil
beboerne i de udpegede områder generelt have et betydeligt lavere uddannelsesniveau,
en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, en lavere indkomst
eller have begået flere lovovertrædelser.
Der foreligger ikke entydig dokumentation for, at en udlændings boligs placering har
betydning for vedkommendes vellykkede integration, og der er også undersøgelser, hvis
resultater taler imod at indføre den her beskrevne ordning.
42
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget er imidlertid udtryk for, at det er en væsentlig forudsætning for en vellykket
integration i det danske samfund, at de udlændinge, der kommer hertil, opnår
tilknytning til arbejdsmarkedet og eventuelt uddannelsessystemet, er selvforsørgende og
overholder landets love. Det er herunder vigtigt, at det så vidt muligt sikres, at de ikke i
deres første år i Danmark bosætter sig i områder, hvor der er problemer med flere af
disse parametre. Det kan også modvirke, at der dannes parallelsamfund.
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår på den baggrund, at boligens placering i
sig selv skal understøtte udlændingens integration i det danske samfund. Uanset hvor
godt integreret den herboende ægtefælle er, bør integrationen af den udlænding, der
kommer hertil, således ikke ske med afsæt i et boligområde, hvor der ofte er en høj
koncentration af personer, der ikke i kraft af arbejde eller uddannelse har kontakt til
omgivende samfund, eller af personer, der har begået kriminalitet. Bosætningen i et
sådant område kan således blive en barriere for den sociale integration, fordi der kan
være færre muligheder for at blive en del af det øvrige samfundsliv. For den enkelte kan
et liv i et udsat boligområde blive et liv, der er præget af fravær af mange af de
valgmuligheder, som findes i det øvrige samfund, og i værste fald tillæring af
uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.
Ministeriet finder derfor ikke, at udlændinge, der kommer hertil som
ægtefællesammenførte, i den første tid i Danmark normalt skal kunne bosætte sig i de
boligområder, der målt på beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og
uddannelsessystemet, kriminalitet, uddannelsesniveau og indkomst, må anses for at
være de socialt mest udsatte.
Det kan endvidere være problematisk for kommunernes integrationsindsats, når
ægtefællesammenførte indvandrere bor i sådanne udsatte boligområder. De problemer
med isolation fra det øvrige samfund, der kan opstå bl.a. som følge af mange beboere
uden arbejde eller tilknytning til uddannelsessystemet, kan herunder vanskeliggøre
kommunernes integrationsindsats for den ægtefælle, der familiesammenføres til
Danmark.
Hertil kommer, at det alt andet lige må forventes, at de ægtefællesammenførte, der er
mest ressourcestærke, bosætter sig uden for de boligområder, der optages på den nye
liste, og dermed ikke bidrager til at vende udviklingen i de boligområder, hvor
problemets kerne er tilflytning af ressourcesvage grupper og fraflytning af
ressourcestærke grupper.
Skærpelsen af boligkravet bør efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse
udformes således, at tilladelse til ægtefællesammenføring normalt kun kan gives, hvis
boligen på ansøgningstidspunktet ikke ligger i et boligområde omfattet af den gældende
bekendtgørelse over boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til.
43
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Skærpelsen af boligkravet bør efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse
endvidere udformes således, at det normalt er en betingelse for ægtefællesammenføring,
at parret i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke må
flytte til en bolig, der ligger i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse
over boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til.
I overensstemmelse med aftalen af 7. februar 2018 udformes reglerne endvidere sådan,
at udlændinge- og integrationsministeren hvert år skal offentliggøre en liste over de
boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til, ligesom ministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om listen over boligområder, herunder kriterierne for
optagelse af boligområder på listen. For at sikre en højere grad af forudsigelighed
lægges der op til, at et boligområde to år i træk skal opfylde to af de fire kriterier for at
blive optaget på listen.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder, at den årlige liste over boligområder, der
ikke kan ægtefællesammenføres til, bør offentliggøres ved udstedelse af en
bekendtgørelse, der kundgøres i Lovtidende.
Det er hensigten, at de boligområder, der i første omgang optages på den nye liste, er
fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, der mindst
to år i træk opfylder kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61
a, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og
bruttoindkomst. Det forudsættes dog, at kriteriernes konkrete udformning vil kunne
justeres, herunder som følge ændringer af kriterierne i den nugældende bestemmelse i
almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5.
De foreslåede nye betingelser om, at boligen på ansøgningstidspunktet ikke må ligge i
et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse over boligområder, og at parret
i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke må flytte til en
bolig i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse, stilles ligesom det
gældende boligkrav ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derimod.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
Som konsekvens af de foreslåede skærpelser af boligkravet finder Udlændinge- og
Integrationsministeriet endvidere, at der bør indføres en hjemmel til at inddrage
ansøgerens opholdstilladelse som ægtefællesammenført, når opholdstilladelsen er
betinget af, at parret ikke flytter til en bolig i et boligområde omfattet af den gældende
bekendtgørelse over boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til, og parret
flytter til en bolig i et sådant område.
Det foreslås således at ændre udlændingelovens § 19, så der indføres hjemmel til at
inddrage ansøgerens opholdstilladelse som ægtefællesammenført, når opholdstilladelsen
er betinget af, at ansøgeren og den herboende person ikke flytter til en bolig i et
44
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse over boligområder, der ikke kan
ægtefællesammenføres til, og ansøgeren og den herboende person flytter til en bolig i et
sådant område.
Det vil derimod ikke give grundlag for inddragelse af opholdstilladelsen i medfør af
udlændingelovens § 19, stk. 1, hvis boligen ligger i et boligområde, som før
ansøgningstidspunktet har været omfattet af en bekendtgørelse over boligområder, der
ikke kan ægtefællesammenføres til, men ikke er omfattet af den gældende
bekendtgørelse. Det vil heller ikke give grundlag for inddragelse af opholdstilladelsen,
hvis boligen ligger i et boligområde, som efter ansøgningstidspunktet omfattes af en
sådan bekendtgørelse.
Det foreslås endvidere at ændre udlændingelovens § 19, så der indføres hjemmel til at
inddrage ansøgerens opholdstilladelse som ægtefællesammenført, når opholdstilladelsen
ikke er betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke flytter til en bolig i et
boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse over boligområder, der ikke kan
ægtefællesammenføres til, fordi særlige grunde taler derimod, og disse særlige grunde
ikke længere foreligger, og udlændingen og den herboende person flytter til en bolig i et
boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse over boligområder, der ikke kan
ægtefællesammenføres til.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 37, og bemærkningerne hertil.
2.5.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.5.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret
til respekt for bl.a. sit privatliv, familieliv og hjem. Det følger endvidere af artikel 8, stk.
2, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre
det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske
velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8 henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.
Efter forslaget kan ægtefællesammenføring som udgangspunkt kun gives, hvis boligen
på ansøgningstidspunktet ikke ligger i et boligområde omfattet af den gældende
bekendtgørelse over boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til. Efter
forslaget er det endvidere som udgangspunkt en betingelse for ægtefællesammenføring,
at parret i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke må
flytte til en bolig, der ligger i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse
over boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til.
45
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Der foreligger ministeriet bekendt ikke nogen praksis fra Menneskerettighedsdomstolen
vedrørende konventionsforeneligheden af et sådant nationalt boligkrav i forhold til
ægtefællesammenføring. Udlændinge- og Integrationsministeriet er dog opmærksom på,
at Menneskerettighedsdomstolen i sin praksis har antaget, at den ret til respekt for sit
privatliv
og
sit
hjem,
som
enhver
har
efter
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8, ikke kan antages at indebære en ret til at bo et
bestemt sted, jf. bl.a. den i pkt. 2.5.4.3 nævnte sag Garib mod Nederlandene, præmis
141.
Der er herefter grund til at antage, at Menneskerettighedsdomstolen vil tage
udgangspunkt i de momenter, der er nævnt i pkt. 3.1.1., ved afvejningen af, om
tilladelse til ægtefællesammenføring skal meddeles, eller om den offentlige interesse i at
kontrollere indvandringen og sikre integration af de udlændinge, der kommer her til
landet, jf. hensynene til ”landets økonomiske velfærd” efter artikel 8, stk. 2, kan
begrunde et afslag.
Der vil i almindelighed ikke foreligge uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet
i et andet land, og der vil i almindelighed ikke være noget til hinder for, at den
herboende person rejser til det land, hvor ansøgeren opholder sig. Det må antages, at
mulighederne for at udøve familielivet i et andet land og den offentlige interesse i at
kontrollere indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil,
vil indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om parterne efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 vil have krav på ægtefællesammenføring.
Endvidere vil det kunne indgå, at der er tale om et krav, der ikke permanent afskærer
adgangen til ægtefællesammenføring, idet den herboende person i almindelighed må
antages at have mulighed for at finde en bolig, der ikke ligger i et boligområde omfattet
af bekendtgørelsen over boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derfor, gives ægtefællesammenføring, selvom boligen på
ansøgningstidspunktet ligger i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse
over boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til.
Ligeledes skal ægtefællesammenføring i tilfælde, hvor særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derfor, ikke betinges af, at parret i tiden, indtil
ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke flytter til en bolig, der ligger
i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse over boligområder, der ikke
kan ægtefællesammenføres til.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om der er
ret til ægtefællesammenføring, selvom den herboende person ikke opfylder boligkravet.
Det vil eksempelsvis kunne være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke kan henvises til at
udøve familielivet i et andet land. Det vil eksempelsvis også kunne være tilfældet, hvis
det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humanitært
46
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
uforsvarligt at henvise den herboende person til at tage ophold i et andet land, hvor den
pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder. Tilsvarende vil
det eksempelvis kunne være tilfældet, hvor den herboende person har samvær af et vist
omfang med mindreårige børn, der er bosiddende i Danmark. Det vil skulle indgå i den
konkrete vurdering, om den herboende har mulighed for at opfylde boligkravet. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvor det kan dokumenteres, at der ikke er tilstrækkelige
muligheder for at finde en anden bolig i den kommune, hvor den herboende persons
nuværende bolig ligger.
Den foreslåede skærpelse af boligkravet er således begrundet i den offentlige interesse i
at kontrollere indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer
hertil, og går ikke videre end nødvendigt for at sikre disse hensyn.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at den foreslåede skærpelse af
boligkravet er forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
2.5.4.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 skal nydelsen af de i
konventionen anerkendte rettigheder og friheder – f.eks. retten til respekt for privat- og
familielivet efter artikel 8 – sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog,
religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed
til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
14 henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.
Efter den foreslåede skærpelse af boligkravet vil herboende personer blive behandlet
forskelligt på baggrund af bopæl henholdsvis i og udenfor boligområder, der udvælges
på baggrund af kriterier vedrørende beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet og
uddannelsessystemet,
kriminalitet,
uddannelsesniveau
og
indkomst.
Forskelsbehandlingen er begrundet i den offentlige interesse i at kontrollere
indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil, og går ikke
videre end nødvendigt for at sikre disse hensyn.
Det indgår i vurderingen, at der efter forslaget skal gives ægtefællesammenføring i
tilfælde, hvor særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor,
selvom boligen på ansøgningstidspunktet ligger i et boligområde omfattet af den
aktuelle liste over boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til, eller parret i
tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, flytter til en bolig,
der ligger i et boligområde på listen.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at den foreslåede skærpelse af
boligkravet er forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
14.
47
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2.5.4.3. Forholdet til artikel 2 i fjerde tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Efter artikel 2, stk. 1, i fjerde tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention skal enhver, der lovligt befinder sig på en stats område,
inden for dette have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdsland. Det følger
endvidere af artikel 2, stk. 3, at udøvelsen af disse rettigheder ikke skal være
underkastet andre begrænsninger end sådanne, som er i overensstemmelse med loven,
og som er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed
eller den offentlige tryghed, for at opretholde den offentlige orden, for at forebygge
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres
rettigheder og pligter. Efter artikel 2, stk. 4, kan de i stk. 1 nævnte rettigheder inden for
særlige områder underkastes restriktioner, som er indført ved lov, og som i et
demokratisk samfund tjener almenvellet.
Den 6. november 2017 afsagde Menneskerettighedsdomstolen dom i sagen Garib mod
Nederlandene (43494/09). I dommen havde Menneskerettighedsdomstolens
Storkammer lejlighed til at bedømme en nederlandsk ordning, der gik ud på, at borgere
på visse former for overførselsindkomst ikke uden tilladelse måtte flytte ind i
boligområder, der af kommunen var udpeget som socialt belastede. Domstolen bedømte
denne begrænsning i retten til at vælge sit opholdssted efter artikel 2, stk. 4, i fjerde
tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det følger af artikel 2, stk. 4, i fjerde tillæg tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, at begrænsninger i bl.a. opholdsretten skal være indført
ved lov og tjene almenvellet i et demokratisk samfund. Dette indebærer navnlig, at
begrænsningen skal forfølge et anerkendelsesværdigt formål og udgøre et
forholdsmæssigt (proportionalt) middel til at opnå dette formål. Domstolen indrømmer
konventionsstaterne en vid skønsmargin, når lovgivningsmagten skal træffe valg af
social og økonomisk karakter, jf. bl.a. den nævnte sag Garib mod Nederlandene, præmis
137.
Den foreslåede skærpelse af boligkravet er begrundet i den offentlige interesse i at
kontrollere indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil,
hvilket må anses for et sagligt formål.
For så vidt angår proportionaliteten af den foreslåede skærpelse af boligkravet
bemærkes indledningsvis, at Menneskerettighedsdomstolen i sagen Garib mod
Nederlandene betonede, at den nederlandske ordning ikke tvang nogen til at forlade
deres bolig eller fratog dem husly, jf. dommens præmis 142. I sammenligning hermed
vil den foreslåede skærpelse af boligkravet kunne indebære, at den herboende person
må finde en ny bolig for at opnå ægtefællesammenføring, hvorfor den foreslåede
skærpelse af boligkravet må anses for at have større intensitet end den nederlandske
48
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
ordning, der blev bedømt i sagen Garib mod Nederlandene. Hertil skal dog også
bemærkes, at allerede det gældende boligkrav vil kunne indebære, at den herboende
person må finde en ny bolig for at opnå ægtefællesammenføring.
Der må endvidere lægges vægt på, at der efter forslaget skal gives tilladelse til
ægtefællesammenføring i tilfælde, hvor ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derfor. Som nævnt ovenfor i pkt. 2.5.4.1 vil det f.eks. kunne være
tilfældet, hvor det kan dokumenteres, at der ikke er tilstrækkelige muligheder for at
finde en anden bolig i den kommune, hvor den herboende persons nuværende bolig
ligger.
Forslaget adskiller sig fra den nederlandske ordning, som Menneskerettighedsdomstolen
bedømte i sagen Garib mod Nederlandene, bl.a. derved, at boligområderne ikke udpeges
efter en konkret vurdering foretaget af kommunalbestyrelsen, men på baggrund af de
kriterier, der fastsættes i lovgivningen. Denne forskel vurderes dog ikke at være
afgørende, idet bekendtgørelsen over boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres
til, vil blive ajourført årligt på baggrund af nye oplysninger om de underliggende
kriterier. Dermed er der sikret en løbende opfølgning på, om det fortsat er nødvendigt,
at de enkelte boligområder er omfattet af bekendtgørelsen over boligområder, der ikke
kan ægtefællesammenføres til, hvilket Menneskerettighedsdomstolen lagde vægt på i
den nævnte doms præmis 152.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at den foreslåede skærpelse af
boligkravet er forenelig med artikel 2 i fjerde tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
2.6. Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse
2.6.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal ægtefællesammenføring normalt
betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren i en
periode på 10 år, stiller økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. til dækning af eventuelle
fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 23.
Kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse stilles ikke, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler imod, at kravet stilles.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 4, 2. pkt., at udlændinge- og
integrationsministeren fastsætter nærmere regler om den økonomiske sikkerhed.
Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., at det angivne beløb er
fastsat i 2012-niveau, og at det fra og med 2013 reguleres én gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
49
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018 udgør det i
udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., jf. 3. pkt., nævnte beløb (økonomisk
sikkerhedsstillelse) 55.375,27 kr.
Udlændingelovens § 9, stk. 23, fastsætter, at hvis en opholdstilladelse er betinget af, at
den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf. stk. 4, og ydes der
senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal
kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling
for hjælpen. § 9, stk. 22, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Udlændingelovens § 9, stk. 22, fastsætter, at hvis en opholdstilladelse er betinget af, at
den herboende person (garanten) har påtaget sig at forsørge ansøgeren, og ydes der
senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal
kommunen kræve betaling for hjælpen hos garanten. 1. pkt. finder ikke anvendelse for
offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, som
ydes ansøgeren, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse
eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 31-33, kan den økonomiske sikkerhed, der skal stilles i
forbindelse med ægtefællesammenføring, nedsættes gradvist, når ansøgeren har bestået
danskprøven på henholdsvis A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk.
Reglerne, der skal sikre et incitament for den ægtefællesammenførte til at lære dansk,
omtales nærmere nedenfor under pkt. 2.7.1.
2.6.2. Aftalen af 7. februar 2018
Det fremgår af punktet "5. Skærpelse af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse" i
aftalen af 7. februar 2018, at det normalt er et krav for at få ægtefællesammenføring, at
den herboende person skal stille økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. (55.375,27 kr. i
2018-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren.
Regeringen og aftaleparterne er enige om at skærpe kravet om økonomisk
sikkerhedsstillelse, så den herboende person fremover skal stille økonomisk sikkerhed
for 100.000 kr. (i 2018-niveau). Den nuværende ordning, hvor sikkerhedsstillelsen kan
nedsættes, hvis udlændingen består en danskprøve på et højere niveau, end hvad der
følger af danskkravet efter en periode som familiesammenført her i landet, opretholdes
(men justeres i lyset af nedenstående skærpelse af danskkravet).
2.6.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forslaget går ud på skærpe kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse ved at hæve
beløbet fra 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr. i 2018-niveau.
50
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Formålet med dette forslag er i højere grad at sikre, at de pågældende ikke ligger det
offentlige til byrde, hvilket samtidig vil bidrage til en generelt større velvilje og
forståelse over for udlændinge i befolkningen.
Det foreslås på den baggrund at skærpe at ændre beløbet i udlændingelovens § 9, stk. 4,
1. pkt., fra 50.000 kr. til 100.000 kr.
Det foreslås samtidig at ændre udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt., med henblik på at
sikre, at beløbet på 100.000 kr. fastsættes i aktuelt niveau (dvs. 2018-niveau).
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
For så vidt angår forslaget om at justere ordningen, hvor den økonomiske
sikkerhedsstillelse kan nedsættes, hvis ansøgeren består visse danskprøver, henvises til
pkt. 2.7.3 nedenfor samt lovforslaget § 1, nr. 24-26, og bemærkningerne hertil.
2.6.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.6.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret
til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at
ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det
sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske
velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8 henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.
Den foreslåede skærpelse af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse betyder, at
ægtefællesammenføring som udgangspunkt betinges af, at den herboende person i en
periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed for 100.000 kr., mod i dag 55.375,27 kr.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke nogen praksis fra Menneskerettighedsdomstolen
vedrørende konventionsforeneligheden af et sådant nationalt krav om økonomisk
sikkerhedsstillelse i forhold til ægtefællesammenføring. Der er dog grund til at antage,
at Menneskerettighedsdomstolen vil tage udgangspunkt i de momenter, der er nævnt i
pkt. 3.1.1., ved afvejningen af, om tilladelse til ægtefællesammenføring skal meddeles,
eller om den offentlige interesse i at kontrollere indvandringen og sikre integration af de
udlændinge, der kommer her til landet, jf. hensynet til ”landets økonomiske velfærd”
efter artikel 8, stk. 2, kan begrunde et afslag.
Der vil i almindelighed ikke foreligge uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet
i et andet land, og der vil i almindelighed ikke være noget til hinder for, at den
herboende person rejser til det land, hvor ansøgeren opholder sig. Det må antages, at
51
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
mulighederne for at udøve familielivet i et andet land og den offentlige interesse i at
kontrollere indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil,
vil indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om parterne efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 vil have krav på ægtefællesammenføring.
Endvidere vil det kunne indgå, at den økonomiske sikkerhed kan nedsættes gradvist, når
ansøgeren har bestået danskprøven på A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk.
Efter forslaget skal der i tilfælde, hvor særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derfor, gives ægtefællesammenføring, selvom den herboende person ikke
kan stille sikkerhed for 100.000 kr.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om der er
ret til ægtefællesammenføring, selvom parret ikke opfylder kravet om økonomisk
sikkerhedsstillelse. Det vil eksempelsvis kunne være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke
kan henvises til at udøve familielivet i et andet land. Det vil eksempelsvis også kunne
være tilfældet, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være
humanitært uforsvarligt at henvise den herboende person til at tage ophold i et andet
land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder.
Tilsvarende vil det eksempelvis kunne være tilfældet, hvor den herboende person har
samvær af et vist omfang med mindreårige børn, der er bosiddende i Danmark.
Den foreslåede skærpelse af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse er således
begrundet i den offentlige interesse i at kontrollere indvandringen og sikre integrationen
af de udlændinge, der kommer hertil, og går ikke videre end nødvendigt for at sikre
disse hensyn.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at den foreslåede skærpelse af kravet om
økonomisk
sikkerhedsstillelse
er
foreneligt
med
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8.
2.7. Danskkravet til ansøgeren
2.7.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9, stk. 30, 1.-2. pkt., skal en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse som ægtefællesammenført, normalt bestå en danskprøve på A1-niveau
eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau inden 6 måneder fra
tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen
allerede har opholdstilladelse her i landet, som betingelse for fortsat ophold her i landet.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 30, 3. pkt., at det påhviler udlændingen at
fremlægge dokumentation for, at en danskprøve på A1-niveau eller en anden
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau er bestået rettidigt.
52
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 30, 4. og 5. pkt., at hvis udlændingen har
aflagt, men ikke bestået prøven inden 6 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3
måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de
nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det
lovlige forfald.
Danskkravet til ansøgeren stilles ikke, hvis særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, afgørende taler imod, at kravet stilles.
Bekendtgørelse nr. 180 af 26. februar 2013 om danskprøve på A1-niveau og danskprøve
på A2-niveau for familiesammenførte udlændinge indeholder bl.a. regler om lovligt
forfald, hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af prøveafholdere, betingelser for
at deltage i prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne, prøvernes indhold
og gennemførelse, klagemuligheder, klagefrister og prøver, der kan træde i stedet for
danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau.
Bekendtgørelsens bilag 1 indeholder en oversigt over de prøver, der anses som fornøden
dokumentation for, at en udlænding har bestået en danskprøve på mindst A1-niveau.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 31-33, kan den økonomiske sikkerhed for 50.000 kr.
(55.375,27 kr. i 2018-niveau), der skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring,
nedsættes gradvist, når ansøgeren har bestået danskprøven på henholdsvis A1-niveau,
A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk. Reglerne skal sikre et incitament for den
ægtefællesammenførte til at lære dansk.
Udlændingelovens § 9, stk. 31, fastsætter således, at kommunalbestyrelsen efter
anmodning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 20.000 kr., jf. dog
stk. 34, når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for
den frist, der er nævnt i stk. 30, har bestået danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 30, eller
en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018 udgør det i
udlændingelovens § 9, stk. 31, jf. stk. 37, nævnte beløb (nedsættelse af den økonomiske
sikkerhed) 22.150,11 kr.
Udlændingelovens § 9, stk. 32, fastsætter, at kommunalbestyrelsen efter anmodning kan
nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en af
udlændinge- og integrationsministeren etableret danskprøve på A2-niveau eller en
anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 15
måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis
udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af
opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået
prøven inden fristen på 15 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter
53
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
udløbet af fristen på 15 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter
ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018 udgør det i
udlændingelovens § 9, stk. 32, jf. stk. 37, nævnte beløb (nedsættelse af den økonomiske
sikkerhed) 11.075,05 kr.
Udlændingelovens § 9, stk. 33, fastsætter, at kommunalbestyrelsen efter anmodning kan
nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende
prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018 udgør det i
udlændingelovens § 9, stk. 33, jf. stk. 37, nævnte beløb (nedsættelse af den økonomiske
sikkerhed) 11.075,05 kr.
Udlændingelovens § 9, stk. 34, fastsætter, at nedsættelse af den økonomiske sikkerhed
efter stk. 31-33 alene kan ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør
mindst 10.000 kr.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018 udgør det i
udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. stk. 37, nævnte beløb (begrænsning af nedsættelse af
den økonomiske sikkerhedsstillelse) 11.075,05 kr.
Herudover gælder, at udlændingen skal betale et gebyr for at tage danskprøverne på A1-
niveau og A2-niveau.
Udlændingelovens § 9, stk. 35, fastsætter således, at udlændingen ved tilmelding til
danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 30, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau,
jf. stk. 32, skal betale et gebyr på 2.400 kr. Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan
udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er
omfattet af EU-reglerne.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018 udgør det i
udlændingelovens § 9, stk. 35, jf. stk. 37, nævnte beløb (gebyr for tilmelding til
danskprøven) 2.658,01kr.
Udlændingelovens § 9, stk. 37, fastsætter, at beløbene, der er angivet i stk. 31-35, er
fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 16, stk. 2, at en tidsbegrænset
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring),
gives for højst 2 år ad gangen, efter 2 år for højst 4 år og efter 6 år for højst 6 år ad
gangen, dog højst indtil udløbet af det tidsrum, hvor den herboende ægtefælle eller faste
samlever har opholdstilladelse her i landet.
54
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 2, at en tidsbegrænset opholdstilladelse
meddelt med mulighed for varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er
grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13, at en tidsbegrænset opholdstilladelse
kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen består en
danskprøve, jf. § 9, stk. 30, og udlændingen ikke har bestået prøven inden for de frister,
der er nævnt i § 9, stk. 30.
Hvis ansøgeren har klaget til Udlændinge- og Integrationsministeriet over en
bedømmelse om ikke at have bestået danskprøven, skal indledningen af en eventuel
inddragelsessag afvente udfaldet af klagesagen.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., finder § 26, stk. 1, anvendelse ved
afgørelser om inddragelse af opholdstilladelser. Der skal således ved afgørelser om
inddragelse af opholdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke
særlig belastende på grund af bl.a. ansøgerens tilknytning til det danske samfund,
ansøgerens tilknytning til herboende personer, konsekvenserne for herboende nære
familiemedlemmer og ansøgerens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet.
Udlændingelovens § 52 b, stk. 1, fastsætter, at visse afgørelser,
Udlændingestyrelsen har truffet, kan indbringes for Udlændingenævnet.
som
Ifølge udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, gælder klageadgangen til
Udlændingenævnet for afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse
meddelt efter bl.a. § 9, herunder afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 30, og
afgørelser om inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og § 19.
Ifølge udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 9, gælder klageadgangen til
Udlændingenævnet endvidere for afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 32.
2.7.2. Aftalen af 7. februar 2018
Det fremgår af punktet "6. Skærpelse af danskkravet efter 6 måneder til ansøgeren" i
aftalen af 7. februar 2018, at det normalt er et krav for at få ægtefællesammenføring, at
ansøgeren skal bestå en danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau senest 6 måneder fra ansøgerens tilmelding til
folkeregistret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra
meddelelse af tilladelse til familiesammenføring.
Regeringen og aftaleparterne er enige om at fastholde kravet om bestået danskprøve på
A1-niveau efter 6 måneder og som noget nyt stille krav om, at ansøgeren også skal
bestå en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau senest 9 måneder fra ansøgerens tilmelding til folkeregistret eller, hvis
udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelse af tilladelse til
55
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
familiesammenføring. Den nuværende adgang til omprøve inden for 3 måneder
videreføres.
Det fremgår af endvidere af punktet "5. Skærpelse af kravet om økonomisk
sikkerhedsstillelse" i aftalen af 7. februar 2018, at den nuværende ordning, hvor
sikkerhedsstillelsen kan nedsættes, hvis udlændingen består en danskprøve på et højere
niveau, end hvad der følger af danskkravet efter en periode som familiesammenført her i
landet, opretholdes (men justeres i lyset af skærpelsen af danskkravet).
2.7.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For det første foreslås det at indføre et nyt krav om, at en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse som ægtefællesammenført, skal bestå en danskprøve på A2-niveau
eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau senest 9 måneder fra
tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen
allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen som
betingelse for fortsat ophold her i landet.
Det nye krav vil gælde ved siden af det gældende krav om, at udlændingen skal bestå en
danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret
eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af
opholdstilladelsen som betingelse for fortsat ophold her i landet.
En af de væsentligste forudsætninger for en vellykket integration i det danske samfund
er, at udlændingen kan tale og begå sig på dansk. Forslaget skal således sikre, at de
udlændinge, der kommer her til landet som ægtefællesammenført, hurtigt lærer dansk,
så de kan blive en del af den almindelige danske hverdag. Forslaget skal desuden i
højere grad end i dag medvirke til at sikre, at ansøgeren indenfor en kortere tidshorisont
tilegner sig danskkundskaber på A2-niveau, idet incitamentet hertil ikke som i dag alene
er bundet op på en reduktion af sikkerhedsstillelsen, men også på risikoen for at få
inddraget opholdstilladelsen.
Det nye krav bør efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse udformes så
vidt muligt på samme måde som det gældende krav om, at udlændingen skal bestå en
danskprøve på A1-niveau.
Det foreslås på den baggrund, at det nye danskkrav udformes, så opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, afgørende taler derimod, skal betinges af, at udlændingen består en af
udlændinge- og integrationsministeren etableret danskprøve på A2-niveau eller en
anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest
9 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis
udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af
opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at fremlægge
56
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
dokumentation herfor. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden 9
måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 9 måneder.
Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode
svarende til varigheden af det lovlige forfald.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24, og bemærkningerne hertil.
Som konsekvens af det foreslåede nye krav om bestået danskprøve på A2-niveau finder
Udlændinge- og Integrationsministeriet endvidere behov for at justere bl.a. reglerne om
inddragelse af opholdstilladelse i udlændingelovens § 19 og reglerne om klageadgang til
Udlændingenævnet i udlændingelovens § 52 b, stk. 1.
Det foreslås således bl.a. at ændre udlændingelovens § 19, stk. 1, så en tidsbegrænset
opholdstilladelse som ægtefællesammenført kan inddrages, når opholdstilladelsen er
betinget af, at udlændingen består en danskprøve på A2-niveau, og udlændingen ikke
har bestået prøven rettidigt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 38-39, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere at justere de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 9, stk.
31-33, hvorefter den økonomiske sikkerhed kan nedsættes gradvist, når udlændingen
har bestået danskprøven på henholdsvis A1-niveau, A2-niveau og en afsluttende prøve i
dansk.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at hæve det beløb, der skal stilles
sikkerhed for, fra 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr. i 2018-niveau,
jf. punkt 2.6 ovenfor.
Forslaget skal forstærke incitamentet for den ægtefællesammenførte til at tilegne sig
danskkundskaber på A2-niveau fremfor på A1-niveau.
Justeringen af ordningen med gradvis nedsættelse af den økonomiske sikkerhedsstillelse
bør efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ske, således at den
økonomiske sikkerhedsstillelse kan nedsættes med 60.000 kr. i 2018-niveau, når
udlændingen har bestået danskprøven på A2-niveau, og med yderligere 20.000 kr. i
2018-niveau, når udlændingen har bestået en afsluttende prøve i dansk. Det vil betyde,
at den økonomiske sikkerhedsstillelse ikke længere kan nedsættes, når udlændingen har
bestået danskprøven på A1-niveau, men at det beløb, som sikkerhedsstillelsen kan
nedsættes med, når udlændingen har bestået danskprøven på A2-niveau, forhøjes under
hensyntagen hertil.
Det foreslås på den baggrund at ændre de gældende bestemmelser i udlændingelovens §
9, stk. 31-33, så den økonomiske sikkerhedsstillelse kan nedsættes med 60.000 kr. i
2018-niveau, når udlændingen har bestået danskprøven på A2-niveau, og med
57
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
yderligere 20.000 kr. i 2018-niveau, når udlændingen har bestået en afsluttende prøve i
dansk.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 24-26, og bemærkningerne hertil.
2.7.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.7.4.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret
til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at
ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det
sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske
velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
For en nærmere beskrivelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
8 henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1.
Efter forslaget indføres et nyt krav om, at en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse som ægtefællesammenført, som udgangspunkt skal bestå en
danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau inden senest 9 måneder som betingelse for fortsat ophold her i landet. Det nye
krav vil gælde ved siden af det gældende krav om, at udlændingen som udgangspunkt
skal bestå en danskprøve på A1-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau inden senest 6 måneder som betingelse for fortsat ophold.
Der foreligger ministeriet bekendt ikke nogen praksis fra Menneskerettighedsdomstolen
vedrørende konventionsforeneligheden af et sådant nationalt sprogkrav i forhold til
ægtefællesammenføring.
Der
er
dog
grund
til
at
antage,
at
Menneskerettighedsdomstolen vil tage udgangspunkt i de momenter, der er nævnt i pkt.
3.1.1., ved afvejningen af, om tilladelse til ægtefællesammenføring skal meddeles, eller
om den offentlige interesse i at kontrollere indvandringen og sikre integration af de
udlændinge, der kommer her til landet, jf. hensynet til ”landets økonomiske velfærd”
efter artikel 8, stk. 2, kan begrunde et afslag.
Der vil i almindelighed ikke foreligge uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet
i et andet land, og der vil i almindelighed ikke være noget til hinder for, at den
herboende person rejser til det land, hvor ansøgeren opholder sig. Det må antages, at
mulighederne for at udøve familielivet i et andet land og den offentlige interesse i at
kontrollere indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil,
vil indgå med betydelig vægt i vurderingen af, om parterne efter Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 vil have krav på ægtefællesammenføring.
Endvidere vil det kunne indgå, at omprøve kan finde sted indtil 3 måneder efter udløbet
58
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
af fristen på 9 måneder, hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden 9
måneder.
Efter forslaget skal ægtefællesammenføring i tilfælde, hvor særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, afgørende taler derfor, ikke betinges af, at udlændingen
skal bestå en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau inden senest 9 måneder.
Der vil således i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om
ægtefællesammenføring skal betinges af, at udlændingen skal bestå en danskprøve på
A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau inden senest 9
måneder. Det vil eksempelsvis kunne være tilfældet, hvis ægtefællerne ikke kan
henvises til at udøve familielivet i et andet land. Det vil eksempelsvis også kunne være
tilfældet, hvis det på grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være
humanitært uforsvarligt at henvise den herboende person til at tage ophold i et andet
land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder.
Tilsvarende vil det eksempelvis kunne være tilfældet, hvor den herboende person har
samvær af et vist omfang med mindreårige børn, der er bosiddende i Danmark.
Det foreslåede danskkrav er således begrundet i den offentlige interesse i at kontrollere
indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil, og går ikke
videre end nødvendigt for at sikre disse hensyn.
Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at det foreslåede danskkrav er foreneligt
med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
2.7.4.2. Forholdet til FN's Handicapkonvention
Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN's Handicapkonvention følger det, at deltagerstaterne
anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen form for diskrimination har
ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, samt at deltagerstaterne skal
forbyde enhver diskrimination på grund af handicap.
For en nærmere beskrivelse af FN's Handicapkonvention henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4.
Efter forslaget skal ægtefællesammenføring i tilfælde, hvor særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, afgørende taler derfor, ikke betinges af, at udlændingen
skal bestå en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau inden senest 9 måneder.
Det betyder, at det foreslåede danskkrav ikke skal stilles, i det omfang FN's
Handicapkonvention tilsiger det.
Det påhviler udlændingen (ansøgeren) at dokumentere, at der foreligger et handicap,
som bevirker, at danskkravet ikke skal stilles. Ansøgeren skal således fremlægge
dokumentation for, at den pågældende har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller
59
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
sensorisk funktionsnedsættelse, som bevirker, at den pågældende ikke kan opfylde
danskkravet.
3. Danmarks internationale forpligtelser
3.1. Relevante internationale forpligtelser på ægtefællesammenføringsområdet
3.1.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8
Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret
til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at
ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det
sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af
hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske
velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller
sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Ifølge praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol omfatter retten til et
familieliv retten til at opretholde et eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten undlader
at udvise et familiemedlem, samt i visse situationer statens positive forpligtelse til at
tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for at udøve et familieliv, f.eks. ved at
staten giver et familiemedlem opholdstilladelse. Medlemsstaterne har dog en relativt
bred skønsmargin i denne henseende.
Det kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at bestemmelsen ikke
indebærer en generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter
artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv.
Der skal i hver enkelt sag, hvor en udlænding søger om familiesammenføring med en
herboende person, foretages en konkret vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens
samlede omstændigheder er proportionalt – bl.a. ud fra Danmarks interesse i at
kontrollere indvandringen og sikre integrationen af de udlændinge, der kommer hertil –
at meddele afslag på opholdstilladelse. Menneskerettighedsdomstolen lægger i sin
praksis i den forbindelse vægt på en flerhed af momenter, herunder:
konsekvenserne for familielivet, herunder om det i praksis vil blive brudt,
tidspunktet for familielivets etablering,
årsagen til den adskillelse, der nu ønskes tilendebragt, herunder om det skyldes
den herboende persons eget frie valg,
karakteren og omfanget af parternes tilknytning til den stat, der søges om
familiesammenføring i,
den indrejsendes kulturelle og familiemæssige tilknytning til oprindelsesstaten,
momenter som immigrationskontrol, herunder om der er sket en overtrædelse
af statens lovgivning om immigration,
om der foreligger hensyn til den offentlige orden, der taler for udelukkelse fra
statens område,
om den indrejsende er mindreårig eller på anden måde afhængig af den
herboende person,
60
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
om der foreligger uoverstigelige hindringer for at udøve familielivet i et andet
land, samt
om der er noget til hinder for, at den herboende person rejser til det land, hvor
udlændingen opholder sig.
3.1.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 skal nydelsen af de i
konventionen anerkendte rettigheder og friheder – f.eks. retten til respekt for privat- og
familielivet efter artikel 8 – sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog,
religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørighed
til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.
Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskelsbehandling, der ifølge
Menneskerettighedsdomstolens praksis indebærer, at det er forbudt at forskelsbehandle
personer, der befinder sig i sammenlignelige situationer, medmindre staten kan
begrunde forskelsbehandlingen i objektive og saglige hensyn (saglighed), og det valgte
middel er "egnet" og nødvendig til at forfølge hensynet (proportionalitet).
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis omfatter forbuddet i Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 14 både direkte og indirekte forskelsbehandling
på baggrund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning,
national eller social oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold,
fødsel eller ethvert andet forhold.
I Menneskerettighedsdomstolens dom i sagen Biao mod Danmark (38590/10) bemærker
Storkammerets flertal eksempelvis, at en generel foranstaltning, der har en
uforholdsmæssig skadevirkning for en bestemt gruppe, kan blive anset for
diskriminerende, selvom foranstaltningen ikke er rettet specifikt mod denne gruppe, og
det ikke er tilsigtet at diskriminere. Dette forudsætter, at foranstaltningen ikke har en
objektiv og rimelig begrundelse, jf. dommens præmis 91 og 103, dvs. ikke er begrundet
i objektive og saglige hensyn (saglighed) og/eller ikke er "egnet" og nødvendig til at
forfølge hensynet (proportionalitet).
Menneskerettighedsdomstolen indrømmer konventionsstaterne en vis skønsmargin ved
vurderingen af, om og i hvilket omfang forskelsbehandling i ellers sammenlignelige
situationer kan begrundes. Omfanget af denne skønsmargin varierer dog afhængigt af de
nærmere omstændigheder, emneområde og baggrunden. Domstolen har bl.a. fastslået, at
staterne – når det drejer sig om generel økonomisk politik og socioøkonomisk forhold –
må indrømmes en bred skønsmargin, jf. f.eks. Menneskerettighedsdomstolens dom af
12. april 2006 i sagen Stec m.fl. mod Storbritannien (65731/01 og 65900/01), præmis
52.
61
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis er forskelsbehandling baseret udelukkende
eller i afgørende grad på etnicitet ikke forenelig med diskriminationsforbuddet, og
forskelsbehandling baseret udelukkende på nationalitet kan alene begrundes i tvingende
og meget vægtige hensyn, jf. Biao-dommens præmis 94 og 114.
Det fremgår endvidere af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at indirekte
forskelsbehandling baseret på etnicitet alene kan begrundes i tvingende og meget
vægtige hensyn, der ikke er relateret til etnicitet, jf. Biao-dommens præmis 114 og 138.
3.1.3.
Artikel
2
i
fjerde
tillægsprotokol
til
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Efter artikel 2, stk. 1, i fjerde tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention skal enhver, der lovligt befinder sig på en stats område,
inden for dette have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdsland. Det følger
endvidere af artikel 2, stk. 3, at udøvelsen af disse rettigheder ikke skal være
underkastet andre begrænsninger end sådanne, som er i overensstemmelse med loven,
og som er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed
eller den offentlige tryghed, for at opretholde den offentlige orden, for at forebygge
forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres
rettigheder og pligter. Efter artikel 2, stk. 4, kan de i stk. 1 nævnte rettigheder inden for
særlige områder underkastes restriktioner, som er indført ved lov, og som i et
demokratisk samfund tjener almenvellet.
Den 6. november 2017 afsagde Menneskerettighedsdomstolen dom i sagen Garib mod
Nederlandene (43494/09). I dommen havde Menneskerettighedsdomstolens
Storkammer lejlighed til at bedømme en nederlandsk ordning, der gik ud på, at borgere
på visse former for overførelsesindkomst ikke uden tilladelse måtte flytte ind i
boligområder, der af kommunen var udpeget som socialt belastede. Domstolen bedømte
denne begrænsning i retten til at vælge sit opholdssted efter artikel 2, stk. 4, i fjerde
tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det følger af artikel 2, stk. 4, i fjerde tillæg tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, at begrænsninger i bl.a. opholdsretten skal være indført
ved lov og tjene almenvellet i et demokratisk samfund. Dette indebærer navnlig, at
begrænsningen skal forfølge et anerkendelsesværdigt formål og udgøre et
forholdsmæssigt (proportionalt) middel til at opnå dette formål. Domstolen indrømmer
konventionsstaterne en vid skønsmargin, når lovgivningsmagten skal træffe valg af
social og økonomisk karakter, jf. bl.a. den nævnte sag Garib mod Nederlandene, præmis
137.
3.1.4. FN's Handicapkonvention
Det følger af artikel 1 i FN's Handicapkonvention, at personer med handicap ifølge
konventionen omfatter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller
62
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem
i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Årsagen til den nedsatte funktionsevne vil ofte være en lægeligt diagnosticeret lidelse,
der angiver en langvarig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, som f.eks.
syn, hørelse, lammelser, hjerneskade m.v. Endvidere kan en person, der lider af
posttraumatisk stress, konkret blive anset for at være en person med handicap, hvis den
posttraumatiske stress efter en konkret og individuel vurdering har karakter af en
langvarig funktionsnedsættelse.
Af artikel 5, stk. 1 og 2, i FN's Handicapkonvention følger det ligeledes, at
deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at alle uden nogen form for
diskrimination har ret til lige beskyttelse og til at drage samme nytte af loven, samt at
deltagerstaterne skal forbyde enhver diskrimination på grund af handicap.
3.1.5. CEDAW-konventionen
Artikel 11 i FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod
kvinder (CEDAW-konventionen) tager bl.a. sigte på at beskytte kvinder, som er på
barsel og i øvrigt er i erhverv. Perioder med f.eks. barsel og omsorgsdage inden for
rammerne af et ansættelsesforhold vil således skulle indgå i opgørelsen af en persons
arbejdsmarkedstilknytning.
3.1.6. FN's Børnekonvention
I præamblen til FN’s konvention om barnets rettigheder (FN’s børnekonvention)
anføres det, at familien – som den grundlæggende enhed i samfundet og naturlige
ramme for alle sine medlemmers og særligt børns vækst og trivsel – bør gives den
nødvendige beskyttelse og hjælp, og at barnet med henblik på fuld og harmonisk
udvikling af sin personlighed bør vokse op i et familiemiljø.
Det grundlæggende hensyn til barnets tarv fastslås i artikel 3, stk. 1, i FN’s
børnekonvention, hvorefter barnets tarv i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad
enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for social velfærd, domstole,
forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal komme i første række.
Efter artikel 9, stk. 3, i FN’s børnekonvention, skal deltagerstaterne respektere retten for
et barn, der er adskilt fra den ene eller begge forældre, til at opretholde regelmæssig
personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre, undtagen hvis dette strider
mod barnets tarv.
Det følger af artikel 10, stk. 1, i FN’s børnekonvention, at ansøgninger fra et barn eller
dettes forældre om indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat med henblik på
familiesammenføring skal behandles på en positiv, human og hurtig måde af
deltagerstaterne. Deltagerstaterne skal endvidere sikre, at indgivelse af en sådan
ansøgning ikke medfører negative virkninger for ansøgere og deres familiemedlemmer.
Efter artikel 10, stk. 2, skal et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige stater, have
63
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
ret til, undtagen under særlige omstændigheder, regelmæssigt at have personlig
forbindelse og direkte kontakt med begge forældre. Med henblik herpå skal
deltagerstaterne respektere barnets og dets forældres ret til at forlade et hvilket som
helst land, herunder deres eget, og til at indrejse i deres eget land. Retten til at forlade et
hvilket som helst land skal kun underkastes sådanne begrænsninger, som er fastsat ved
lov, og som er nødvendige for at beskytte den nationale sikkerhed, den offentlige orden
(ordre public), folkesundheden eller sædeligheden, eller andre personers rettigheder og
friheder, og som er i overensstemmelse med de øvrige rettigheder, der er anerkendt i
konventionen.
Efter artikel 12, stk. 1, i FN’s børnekonvention har et barn, der er i stand til at udforme
sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der
vedrører barnet. Barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse
med dets alder og modenhed.
FN’s børnekonvention anerkender således ikke en generel og ubetinget ret til
familiesammenføring af børn. Endvidere indeholder FN’s børnekonvention ikke en
videre beskyttelse af retten til familieliv end den, som følger af artikel 8 i EMRK. Der er
derfor ikke foretaget en selvstændig vurdering af de enkelte tiltag i forhold til
Børnekonventionen.
3.1.7. Øvrige forpligtelser
Artikel 17 og 23 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder beskytter
retten til respekt for bl.a. familielivet. Ligeledes artikel 10 i FN’s konvention om
økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Disse konventioner anerkender ingen ret
til familiesammenføring, men kan efter omstændighederne indirekte føre til en
beskyttelse af en sådan ret. Det antages, at disse bestemmelser ikke indeholder en videre
beskyttelse end EMRK artikel 8.
Efter artikel 5 i FN’s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination
må der ikke ske diskrimination på grund af race, hudfarve, national eller etnisk
oprindelse.
Efter artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder er alle
mennesker lige for loven og berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen
forskelsbehandling.
Endelig indeholder Verdenserklæringen om menneskerettigheder i artikel 16, stk. 1, en
bestemmelse, hvorefter den enkelte uden begrænsninger af racemæssige,
nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har ret til at gifte sig og stifte familie.
Erklæringen er ikke bindende for medlemsstaterne.
3.2. Udlændingelovens § 9 c
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., kan der efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til
64
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler
derfor.
Det fremgår af bl.a. forarbejderne til bestemmelsen, jf. FT 2001-02 (2. samling), tillæg
A, sp. 4016, at udlændingelovens § 9 c, stk. 1, navnlig skal anvendes, hvor det som
følge af Danmarks internationale forpligtigelser, herunder særligt artikel 8 i Den
Europæiske
Menneskerettighedskonvention,
er
nødvendigt
at
tillade
familiesammenføring, og dispensationsmulighederne i § 9 ikke kan finde anvendelse.
Det kan f.eks. være, hvis en herboende person, der er omfattet af udlændingelovens § 9,
stk. 1, nr. 1, litra e, ikke har haft tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3
år. Det kan f.eks. også være, hvis en ægtefælle ikke er fyldt 24 år, og parterne dermed
ikke opfylder betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, om, at begge parter skal
være fyldt 24 år.
I disse tilfælde kan ganske særlige grunde eksempelvis gøre sig gældende, hvis det på
grund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at
henvise den herboende ægtefælle til at tage ophold i et andet land, hvor den pågældende
ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder. Tilsvarende vil ganske særlige
grunde eksempelvis kunne foreligge, hvis den herboende har samvær af et vist omfang
med mindreårige børn, der er bosiddende i Danmark. I forhold til betingelsen i
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, om, at begge parter skal være fyldt 24 år, vil ganske
særlige grunde endvidere eksempelvis kunne foreligge, hvis den herboende udlænding
er flygtning og fortsat risikerer forfølgelse i sit hjemland, og parret heller ikke kan bo
sammen i f.eks. ansøgerens hjemland.
I sådanne tilfælde kan der meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., uanset den herboende person ikke har haft
tidsubegrænset opholdstilladelse i mere end de sidste 3 år, og uanset en af ægtefællerne
eller begge er under 24 år.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
[…]
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
[…]
6. Administrative konsekvenser for borgerne
[…]
7. Miljømæssige konsekvenser
65
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter, da det ikke berører udlændinge, der
har ret til ophold på baggrund af EU-reglerne om fri bevægelighed.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra 16. marts 2018 til 13. april 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Advokatsamfundet, Akademikernes
Centralorganisation, Amnesti Nu, Amnesty International, Andelsboligforeningernes
fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Bedsteforældre for Asyl, Beskæftigelsesrådet,
Boligselskabernes Landsforening, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Børne-
og Kulturchefforeningen, Børns Vilkår, Center for Boligsocial Udvikling,
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Copenhagen Business Academy, Danes
Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Skibsmæglerforening,
Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Forfatterforening, Dansk Forlæggerforening, Dansk
Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk
Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske
Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler
– Lederne, Danske Lejere, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Skønlitterære
Forfattere, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske Universiteter,
Datatilsynet, De danske sprogcentre, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Danske Helsinki-Komité
for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd,
Det Danske Akademi, Det Kriminalpræventive Råd, DI, DIGNITY – Dansk Institut
Mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark,
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademiet Lillebælt,
Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Sjælland,
Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus,
Finansrådet,
Finanssektorens
Arbejdsgiverforening,
Flygtningenævnet,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser
(FLD), Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister,
Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Statsforvaltningens direktør, Foreningen af
66
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0067.png
Udlændingeretsadvokater, Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Færøernes Landsstyre,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Handels, Transport og Serviceerhvervene,
HK/Danmark, Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, Højskolernes Sekretariat,
Håndværksrådet, ICORN, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital,
Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Community /
Erhverv Aarhus, International Council for the Exploration of the Sea (ICES),
International Organization for Migration (IOM), Journalistforbundet, Kirkernes
Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriets Rektorkollegium
(KUR), Kunststyrelsen, KVINFO, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed,
Københavns Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Skole, Landbrug & Fødevarer,
Landsbyggefonden, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Landsforeningen ”Et barn To forældre”, Landsorganisation af
kvindekrisecentre
(LOKK),
Landsorganisationen
i
Danmark,
Ledernes
Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke,
Niels Brock, Parliamentary Assembly of the Organization for Security and Cooperation
in Europe, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden),
Politiforbundet i Danmark, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, PROSA –
Forbundet af It-professionelle, PRO-Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten
for Østre Landsret, PTU – Livet efter ulykken, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel,
Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigspolitiet, Røde
Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen,
samtlige byretter, SAS head Office, Socialchefforeningen, SOS mod Racisme,
Sundhedskartellet,
Sø-
og
Handelsretten,
Trafikselskabet
Movia,
Trykkefrihedsselskabet,
Uddannelsesforbundet,
Uddannelsesstyrelsen,
Udlændingenævnet, UNHCR Regional Representation for Northern Europe, United
Nations Women, Work-live-stay southern Denmark, Ældresagen, Ægteskab uden
grænser, Aarhus kommune – Socialforvaltningen, Aarhus Erhverv / International
Community og 3F.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/ Negative
mindreudgifter
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for […]
stat, kommuner og regioner
Administrative konsekvenser […]
for stat, kommuner og
konsekvenser/
(hvis ja, angiv omfang)
[…]
[…]
67
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0068.png
regioner
Økonomiske konsekvenser for […]
erhvervslivet
Administrative konsekvenser […]
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser […]
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
[…]
[…]
[…]
Lovforslaget har ingen
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser. miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter, da det
ikke berører udlændinge, der har ret til ophold på baggrund
af EU-reglerne om fri bevægelighed.
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
Ja
Nej
X
68
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1
(ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det
påhviler at forsørge ansøgeren i en periode på 10 år, stiller økonomisk sikkerhed for
50.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 23. Udlændinge- og
integrationsministeren fastsætter nærmere regler om den økonomiske sikkerhed. Det
angivne beløb er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gang årligt den
1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.6.1. i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt.,
fastsætter, at 50.000 kr.
ændres til 100.000 kr.
Den foreslåede ændring af stk. 4, 1. pkt., indebærer, at det beløb, der skal stilles
sikkerhed for, hæves fra 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr.
Der tilsigtes ikke andre ændringer af kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse i
udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt.,
fastsætter endvidere, at
stk. 23 ændres til stk. 26.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de øvrige foreslåede ændringer
af udlændingelovens § 9.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 4, 3. pkt.,
indebærer, at det beløb,
der er angivet i 1. pkt., fastsættes i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang
årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.2 og 2.6.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 og 4
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 6, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1
(ægtefællesammenføring), medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens
69
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
enhed, taler derimod, skal betinges af, at den herboende person godtgør at råde over en
selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 27.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 6, 1. pkt.,
fastsætter, at stk. 27
ændres til stk. 30.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de øvrige foreslåede ændringer
af udlændingelovens § 9.
Det foreslåede nye punktum i
udlændingelovens § 9, stk. 6, 2. pkt.,
fastsætter, at
udlændinge- og integrationsministeren hvert år ved bekendtgørelse fastsætter, hvilke
boligområder der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter stk. 1, nr 1, til.
Det forudsættes, at bekendtgørelsen over boligområder, der ikke kan
ægtefællesammenføres til, udstedes den 1. december hvert år, første gang dog den 1. juli
2018 og anden gang den 1. december 2019.
Det foreslåede nye punktum i
udlændingelovens § 9, stk. 6, 3. pkt.,
fastsætter, at boligen
omfattet af 1. pkt. på ansøgningstidspunktet ikke må ligge i et boligområde omfattet af
denne bekendtgørelse, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derimod.
Med boligen omfattet af 1. pkt. menes en selvstændig bolig af rimelig størrelse, som den
herboende person godtgør at råde over, jf. den gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 6, hvilket der ikke foreslås ændret ved.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6, 3. pkt., er det afgørende, om boligen på
ansøgningstidspunktet ligger i et boligområde, der er omfattet af den gældende
bekendtgørelse over boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til. Det er
således uden betydning for opfyldelsen af boligkravet, hvis den pågældende bolig ligger
i et boligområde, som efter ansøgningstidspunktet omfattes af en bekendtgørelse over
boligområder, som udlændinge- og integrationsministeren udsteder. Det kan heller ikke
give grundlag for inddragelse af opholdstilladelsen i medfør af udlændingelovens § 19,
stk. 1, nr. 6, hvis boligen ligger i et boligområde, som efter ansøgningstidspunktet
omfattes af en sådan bekendtgørelse, ligesom der i sådanne tilfælde, forudsat at parret
ikke flytter til en anden bolig, heller ikke af denne grund kan ske nægtelse af
forlængelse af opholdstilladelsen.
Er den pågældende bolig på ansøgningstidspunktet omfattet af bekendtgørelsen, men på
tidspunktet for afgørelsen om ægtefællesammenføring ikke længere omfattet af den på
det tidspunkt gældende bekendtgørelse, vil boligkravet endvidere være opfyldt. Det
70
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
skyldes, at ansøgeren i en sådan situation normalt vil kunne trække sin ansøgning og
søge på ny.
Den foreslåede nye betingelse i stk. 6, 3. pkt., stilles ligesom det gældende boligkrav i
stk. 6, 1. pkt., ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
taler derimod.
Det foreslåede nye punktum i
udlændingelovens § 9, stk. 6, 4. pkt.,
fastsætter, at
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, skal betinges af, at
ansøgeren og den herboende person i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, ikke flytter til en bolig i et boligområde omfattet af den gældende
bekendtgørelse, der er nævnt i 2. pkt.
Det forudsættes i den forbindelse, at det afgørende er, om boligen på det tidspunkt, hvor
der indgås en bindende aftale om brugsret til boligen, som der flyttes til, ligger i et
boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse over boligområder, dvs.
den senest udstedte bekendtgørelse. Det er således uden betydning for opfyldelsen af
boligkravet, hvis boligen ligger i et boligområde, som tidligere har været omfattet af en
bekendtgørelse over boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til, men ikke er
omfattet af den gældende bekendtgørelse på det tidspunkt, hvor der indgås en bindende
aftale om brugsret til boligen. Det er ligeledes uden betydning for opfyldelsen af
boligkravet, hvis boligen ligger i et boligområde, som efter det nævnte tidspunkt
omfattes af en sådan bekendtgørelse.
Det forudsættes desuden, at det i praksis normalt er afgørende, om boligen er omfattet af
den gældende bekendtgørelse over boligområder på det tidspunkt, hvor der indgås en
bindende aftale om brugsret til boligen, som der flyttes til. Der sigtes herved til det
tidspunkt, hvor der f.eks. indgås en retlig bindende kontrakt om f.eks. leje eller fremleje
af boligen. Det forudsætter dog, at der herefter er et normalt indflytningsforløb. Går der
usædvanlig lang tid fra det tidspunkt, hvor der f.eks. indgås en retlig bindende kontrakt
om f.eks. leje eller fremleje af boligen, indtil indflytning uden, at der er en konkret
begrundelse herfor, f.eks. at boligen skal totalistandsættes, skal der i stedet lægges vægt
på det flyttetidspunkt, der er registreret i CPR-registret.
Det påhviler den herboende at dokumentere det tidspunkt, hvor der indgås en bindende
aftale om brugsret til boligen. Det kan f.eks. ske ved at fremlægge kopi af underskrevet
lejekontrakt.
Hvis boligen på det tidspunkt, hvor der indgås en bindende aftale om brugsret til
boligen, ligger i et boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse over
boligområder, aktualiseres en sag om ansøgerens opholdstilladelse i den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.
71
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., finder § 26, stk. 1, anvendelse ved
afgørelser om inddragelse af opholdstilladelser. Der skal således ved afgørelser om
inddragelse af opholdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke
særlig belastende på grund af bl.a. udlændingens tilknytning til det danske samfund,
udlændingens tilknytning til herboende personer, konsekvenserne for herboende nære
familiemedlemmer og udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet.
Efter udlændingelovens § 46, stk. 1, er det Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse
om,
hvorvidt
udlændingens
opholdstilladelse
skal
inddrages.
Træffer
Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage udlændingens opholdstilladelse, kan
afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3.
Det foreslåede nye punktum i
udlændingelovens § 9, stk. 6, 5. pkt.,
fastsætter, at
udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om kriterierne for
optagelse af boligområder i bekendtgørelsen nævnt i 2. pkt.
Det er hensigten, at de boligområder, der i første omgang optages på den nye liste, er
fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere, der mindst
to år i træk opfylder kriterierne i den nugældende bestemmelse i almenboliglovens § 61
a, stk. 1, nr. 2-5, vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og
bruttoindkomst. Det forudsættes dog, at kriteriernes konkrete udformning vil kunne
justeres, herunder som følge ændringer af kriterierne i den nugældende bestemmelse i
almenboliglovens § 61 a, stk. 1, nr. 2-5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 og 2.5.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 7, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1
(ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes
samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede
tilknytning til et andet land.
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, indeholder det såkaldte
tilknytningskrav. For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i de
almindelige bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i
§ 9, stk. 7,
så tilknytningskravet ophæves, og
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, hvis
ægtefællerne eller samleverne opfylder mindst fire, herunder nr. 1, af seks betingelser
72
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
vedrørende henholdsvis den herboende persons og ansøgerens sprogkundskaber,
erhvervserfaring og uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 indebærer, at tilknytningskravet ophæves, og at der
i stedet indføres et nyt integrationskrav.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 fastsætter, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1
(ægtefællesammenføring), kun kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne samlet set
opfylder mindst fire, herunder nr. 1, af seks betingelser. Det indebærer, at den
herboende person skal opfylde betingelsen i stk. 7, nr. 1, vedrørende herboendes
sprogkundskaber, og at ægtefællerne eller samleverne herudover samlet set skal opfylde
mindst tre af de resterende fem betingelser i stk. 7, nr. 2-6.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7 fastsætter endvidere, at opholdstilladelse efter stk.
1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), kun kan gives, hvis ægtefællerne eller samleverne
opfylder mindst fire, herunder nr. 1, af seks betingelser, medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Det betyder navnlig, at integrationskravet i den foreslåede bestemmelse i stk. 7 skal
fraviges helt eller delvist, i det omfang Danmarks internationale forpligtelser, herunder
Den
Europæiske
Menneskerettighedskonventions
artikel
8
eller
FN's
Handicapkonvention, tilsiger dette.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. og pkt. 3 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 7, nr. 1,
fastsætter den betingelse, at den
herboende person har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Det følger af § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at
Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1
og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to niveauer,
henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Studieprøven.
For at opfylde den foreslåede betingelse i stk. 7, nr. 1, skal den herboende person bestå
den Prøve i Dansk 3, der indgår i Danskuddannelse 3.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 7, nr. 1,
fastsætter, at den herboende person
endvidere kan opfylde betingelsen ved at bestå en danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau end Prøve i Dansk 3.
Det er i dag som udgangspunkt en betingelse for optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse, at ansøgeren dokumenterer danskkundskaber ved bevis for at
have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver, der er angivet i
bilag 3.a til aftale af 5. oktober 2015 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af
13. oktober 2015 om naturalisation.
73
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Den foreslåede betingelse i stk. 7, nr. 1, vedrørende herboendes sprogkundskaber kan
tilsvarende opfyldes med de prøver, der er opregnet i det nævnte bilag 3.a. Det omfatter
bl.a. studieprøven bestået med mindst karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-
trins-skalaen) i hver af de fire discipliner, folkeskolens afsluttende prøver 9. eller 10.
klasse bestået med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter
7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden, bevis for studentereksamen (stx),
højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller højere teknisk
eksamen (htx) og studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux).
Aftale af 5. oktober 2015 om indfødsret inklusiv bl.a. bilag 3.a fremgår af
cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation. En oversigt over de
prøver, der er opregnet i bilag 3.a til aftale af 5. oktober 2015 om indfødsret, vil blive
offentliggjort på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk.
Det påhviler den herboende person at dokumentere sine sprogkundskaber. Det kan ske
ved at fremlægge prøvebevis for den pågældende sprogprøve. For så vidt angår
dokumentationskravene henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 7, nr. 2,
fastsætter den betingelse, at den
herboende person har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed her i landet i mindst 5 år forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
For at opfylde den foreslåede betingelse i stk. 7, nr. 2, er det et krav, at den ordinære
fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed er udøvet her i landet.
Fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed, der er udøvet i udlandet, kan
således under ingen omstændigheder medregnes ved beregningen af den herboendes
beskæftigelse eller selvstændige erhvervsvirksomhed.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 7, nr. 2, er det endvidere et krav, at den
herboende person har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse. Det er
derimod ikke et krav, at fuldtidsbeskæftigelsen eller den selvstændige
erhvervsvirksomhed ligger i en bestemt periode forud for ansøgningen.
Fuldtidsbeskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der er udøvet f.eks. 10 år
eller 15 år forud for ansøgningen, kan således medregnes.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 7, nr. 2, tilsigtes det i øvrigt, at ordinær
fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed skal forstås på samme måde
som i den grundlæggende betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8. Efter denne bestemmelse er det et krav, at
udlændingen har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
74
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de seneste 4 år forud for
meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Ved ordinær beskæftigelse forstås herefter, at beskæftigelsen skal være aflønnet efter
gældende overenskomst eller udført under sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår og uden
offentligt tilskud, f.eks. løntilskud.
Ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at den herboende skal have været ansat med en
gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer. Dette opgøres på månedsbasis
ved, at den herboende person har haft mindst 5 års beskæftigelse med mindst 120 timers
månedlig beskæftigelse.
Et beskæftigelseskrav på 30 timer har i praksis navnlig betydning for sygeplejersker,
social- og sundhedshjælpere m.fl., der på grund af skiftende vagter reelt har en
gennemsnitlig arbejdstid under 37 timer om ugen, men hvor arbejdstiden betragtes som
værende fuld tid.
Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage og barsel mv. inden for
rammerne af et ansættelsesforhold medregnes som ordinær beskæftigelse. Fleksjob efter
reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sidestilles også med ordinær
beskæftigelse, uanset at der ydes offentligt tilskud til arbejdsgiveren, idet fleksjob er et
tilbud til personer, der har en så varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, at personen ikke
har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på
arbejdsmarkedet.
Praktik eller anden beskæftigelse som led i et uddannelsesforløb i Danmark betragtes
ikke som ordinær beskæftigelse.
Selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes, hvis virksomheden har karakter af
hovedbeskæftigelse med henblik på at opnå selvforsørgelse. Den herboende person skal
dokumentere, at den selvstændige erhvervsvirksomhed har haft et omfang, der kan
sidestilles med lønarbejde i gennemsnitlig mindst 30 timer om ugen.
Det forudsættes, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed uden offentligt
tilskud.
Ved vurderingen af virksomhedens omfang anvendes samme dokumentationskrav som
inden for arbejdsløshedsforsikringens område. Det indebærer, at der skal foretages en
konkret vurdering af personens arbejdsindsats, virksomhedens art, omfang, omsætning,
åbningstider, kundegrundlag, priser m.v. Endvidere skal overskud/underskud være
oplyst til skattemyndighederne, og der skal være anmeldt lovpligtige momsangivelser.
Med henblik på at kunne tage stilling til en ansøgning om ægtefællesammenføring, hvor
den herboende er selvstændig erhvervsdrivende, bør den herboende som minimum have
fremlagt dokumentation for ejerskab af virksomheden, det skattemæssige
75
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
virksomhedsregnskab, registreringsbeviser fra skattemyndighederne vedrørende CVR-
nr., momspligt og indeholdelsespligt samt specificerede momsangivelser.
Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle kan anses for omfattet i det omfang,
beskæftigelsen er skattepligtig. Beskæftigelse som medhjælpende ægtefælle i
selvstændig erhvervsvirksomhed kan medregnes på lige fod med andre former for
beskæftigelse efter principperne i den foreslåede bestemmelse i stk. 7, nr. 2.
Det påhviler den herboende person at dokumentere sin erhvervserfaring. Det kan ske
ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, arbejdsgivererklæring, lønsedler m.v.
Udlændingestyrelsen vil sammenholde den herboende persons oplysninger med
oplysningerne i indkomstregistret, i det omfang dette er en mulighed. For så vidt angår
dokumentationskravene henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 7, nr. 3,
fastsætter den betingelse, at den
herboende person har været under uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1
års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for
ansøgningen om opholdstilladelse.
For at opfylde den foreslåede betingelse i stk. 7, nr. 3, er det et krav, at
uddannelsesforløbet er gennemført her i landet. Uddannelsesforløb, der er gennemført i
udlandet, kan således ikke medregnes ved beregningen af kravet om mindst 6 års
uddannelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7, nr. 3, indebærer, at uddannelsesforløb i
grundskolen kan medregnes ved opgørelsen af den herboendes uddannelse.
Uddannelsesforløb i grundskolen indgår således med den periode, hvor den herboende
har modtaget uddannelse. Det fremgår af folkeskolelovens § 3, stk. 1, at folkeskolen
omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en
1-årig 10. klasse. Afgrænsningen af grundskolen følger undervisningspligten, og 10.
klasse er således ikke en del af grundskolen. Efterskoler kan også have elever i den
undervisningspligtige alder.
For at opfylde den foreslåede betingelse i stk. 7, nr. 3, er det et krav, at den herboende
person har mindst 1 års sammenhængende fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og
10. klasse. Der skal være tale om mindst 1 års fuldtidsuddannelse på en erhvervs- eller
studiekompetencegivende
uddannelse.
Uddannelsesforløbet
skal
være
sammenhængende. Det kan f.eks. være uddannelsesforløb på en gymnasial uddannelse,
erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse på en offentligt anerkendt
uddannelsesinstitution. Derimod vil en etårig 10. klasse eller et etårigt efterskoleforløb
efter 9. klasse ikke opfylde kravet. Ligeledes vil eksempelvis hf-enkeltfag ikke opfylde
kravet.
Uddannelsesforløb, hvor den herboende har været optaget på en gymnasial uddannelse
eller erhvervsuddannelse, vil indgå med den periode, hvor den herboende har været
76
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
optaget på uddannelsen og reelt været studieaktiv på fuld tid, dog højst med den
periode, som uddannelsen er normeret til.
De
gymnasiale
uddannelser
omfatter
studentereksamen
(stx),
højere
forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen
(htx).
Erhvervsuddannelser, herunder erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux), udbydes på baggrund af godkendelse af erhvervsskoler
(institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse),
herunder tekniske skoler, social- og sundhedsskoler, handelsskoler og landbrugsskoler,
andre skoler og institutioner, herunder private udbydere, f.eks. visse AMU-udbydere
m.fl. og skoler i forsvaret, samt virksomheder. En erhvervsuddannelse er en praktisk
uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Erhvervsuddannelse veksler mellem
undervisning på skole og perioder i virksomhedspraktik og omfatter inden for fire
hovedområder i alt 106 enkeltuddannelser med over 300 trin eller specialer.
Uddannelsesforløb, hvor den herboende har været optaget på en videregående
uddannelse på en offentlig anerkendt uddannelsesinstitution, vil indgå med den fulde
varighed af uddannelsesforløbet, der beregnes på grundlag af det antal point, som den
herboende har opnået efter det fælleseuropæiske pointsystem (ECTS). 60 ECTS-point
svarer til en fuldtidsstuderendes fuldtidsstudie i 1 år.
Det vil betyde, at den fulde varighed af en uddannelse på en videregående uddannelse –
f.eks. en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en
erhvervsakademiuddannelse, en videregående kunstnerisk uddannelse, eller andre
videregående uddannelser, som
udbydes
på en offentligt
anerkendt
uddannelsesinstitution – kan medregnes ved opgørelse af kravet om uddannelse i mindst
6 år.
Varigheden af uddannelsesforløbet opgøres på baggrund af ECTS, som angiver, hvor
stor en samlet arbejdsindsats – målt i tid – der skal til for at gennemføre en uddannelse.
Et års fuldtidsstudie svarer som nævnt til 60 ECTS-point, mens 6 måneders
fuldtidsstudie svarer til 30 ECTS-point.
Det påhviler den herboende person at dokumentere sin uddannelse. Det kan ske ved
fremlæggelse af eksamensbevis, verificeret karakterudskrift over uddannelsesforløbet i
øvrigt eller en udtalelse fra uddannelsesinstitutionen med angivelse af den periode, hvor
den herboende har været optaget på institutionen. For så vidt angår
dokumentationskravene henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 7, nr. 4,
fastsætter den betingelse, at ansøgeren
har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau eller
en engelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende eller højere niveau.
77
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Den foreslåede bestemmelse i stk. 7, nr. 4, indebærer, at ansøgeren kan opfylde den
foreslåede betingelse med enten danskkundskaber eller engelskkundskaber.
I forhold til danskkravet bemærkes, at det følger af § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at Danskuddannelse 1 og
Danskuddannelse 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2.
Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3 og
Studieprøven.
Ansøgeren kan opfylde den foreslåede betingelse i stk. 7, nr. 4, ved at bestå den Prøve i
Dansk 1, der afslutter Danskuddannelse 1.
Det er i dag en af de såkaldte overførte betingelser, at en herboende person, der er
omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 5. Den foreslåede betingelse i stk. 7,
nr. 4, kan opfyldes med de samme danskprøver som den gældende overførte betingelse i
§ 9, stk. 12, nr. 5.
Der vil på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk blive
offentliggjort en oversigt over prøver, som kan godkendes som dokumentation for, at
ansøgeren har bestået en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau end Prøve i
Dansk 1.
I forhold til engelskkravet bemærkes, at Europarådet med udgivelsen af Common
European Framework of Reference (CEFR) har foretaget en standardbeskrivelse af
sprogniveauer på seks forskellige trin: A1, A2, B1, B2, C1 og C2. A1, som er det lavest
beskrevne niveau, repræsenterer et lille begyndersprog, mens C2 er det højest beskrevne
niveau, som ligger tæt på niveauet for en modersmålstalende.
B1-niveau kan overordnet beskrives således, at der er tale om en selvstændig
sprogbruger, der kan forstå hovedpunkterne i en klar normal fremstilling om velkendte
emner, man regelmæssigt støder på i forbindelse med arbejde, skole, fritidsaktiviteter
osv. Den pågældende kan klare de fleste af de situationer, som normalt opstår under
rejser i områder, hvor sproget tales. Den pågældende kan også producere en
ukompliceret, sammenhængende tekst om dagligdags emner og emner af personlig
interesse. Herudover kan den pågældende beskrive oplevelser og begivenheder,
drømme, håb og ambitioner samt kort begrunde og forklare holdninger og planer.
En række europæiske lande søger at relatere deres sprogprøver for udlændinge til
CEFR. Via medlemskabet af den uafhængige organisation ALTE (Association of
Language Testers in Europe) bliver de enkelte landes sprogprøver kvalitetssikret. Et
blandt mange andre kvalitetsparametre er, hvorvidt en sprogprøve kan relateres til et
eksternt rammeværk, f.eks. CEFR.
78
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det påhviler som nævnt ansøgeren at dokumentere sine sprogkundskaber. Det skal ske
ved, at ansøgeren fremlægger et prøvebevis fra en anerkendt sprogudbyder.
Som dokumentation for sprogfærdigheder på B1-niveau kan nævnes anerkendte prøver i
ALTE-regi samt anerkendte engelskprøver i USA (TOEFL) og Australien og New
Zealand (IELTS).
En oversigt over prøver, som kan godkendes som dokumentation for sprogfærdigheder
på B1-niveau, vil blive offentliggjort på www.nyidanmark.dk.
Det vil være en forudsætning, at der er tale om en fortsat gyldig sprogtest på
ansøgningstidspunktet i henhold til prøveafholderens betingelser herfor. Hvis der er tale
om en ældre test, hvor prøveafholderen ikke længere indestår for gyldigheden, vil
ansøgeren således skulle tage sprogprøven på ny for at kunne opfylde den foreslåede
betingelse § 7, nr. 4.
For så vidt angår dokumentationskravene henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 7, nr. 5,
fastsætter den betingelse, at ansøgeren
har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i
mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgning om opholdstilladelse.
Den foreslåede betingelse i stk. 7, nr. 5, kan opfyldes med ordinær fuldtidsbeskæftigelse
eller selvstændig erhvervsvirksomhed, der er udøvet her i landet eller i udlandet.
Fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed, der er udøvet i udlandet, kan
således også medregnes.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 7, nr. 5, er det et krav, at ansøgeren har været i
ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3
år ud af de seneste 5 år forud for ansøgning om opholdstilladelse. Det er således et krav,
at fuldtidsbeskæftigelsen eller den selvstændige erhvervsvirksomhed ligger i en bestemt
periode forud for ansøgningen. Beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed,
der er udøvet f.eks. 10 år eller 15 år forud for ansøgningen, kan således ikke medregnes.
Med den foreslåede bestemmelse i stk. 7, nr. 5, tilsigtes det i øvrigt, at ordinær
fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed skal forstås på samme måde
som i den foreslåede integrationsrelevante betingelse i stk. 7, nr. 2. Det betyder
eksempelvis, at ved fuldtidsbeskæftigelse forstås, at den pågældende skal have været
ansat med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer, selv om den
ugentlige arbejdstid ved fuldtidsbeskæftigelse er højere i det land, hvor arbejdet er
udført. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede betingelse i stk. 7, nr.
2, ovenfor.
79
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Den foreslåede betingelse i stk. 7, nr. 5, gælder også for ansøgere, der forud for
meddelelsen af opholdstilladelse som ægtefællesammenført har nået pensionsalderen i
deres hjemland, dog således at pensionsårene kan medregnes som arbejdsår ved
opgørelsen af kravet, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 8.
Det påhviler ansøgeren at dokumentere sin erhvervserfaring. Det kan ske ved
fremlæggelse af ansættelseskontrakt, arbejdsgivererklæring, lønsedler m.v. Der kan
også fremlægges dokumentation i form af skatteopgørelser o. lign. fra andre landes
myndigheder. For så vidt angår dokumentationskravene henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i
de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 7, nr. 6,
fastsætter den betingelse, at ansøgeren
har bestået et uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en uddannelse, der mindst
er på niveau med 1 år af en videregående uddannelse her i landet eller kan sidestilles
med en dansk erhvervsuddannelse, forud for ansøgning om opholdstilladelse.
Uddannelsesforløb, der er afsluttet med en ikke-bestået eksamen, kan ikke medregnes.
Der er ikke krav om, at uddannelsen i sin helhed er afsluttet, så længe et
uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed – f.eks. første år på en 3-årig
bacheloruddannelse – er bestået. Afsluttes første år af en flerårig fuldtidsuddannelse
ikke med en eksamen, skal ansøgeren vedlægge en udtalelse fra
uddannelsesinstitutionen, der bekræfter, at ansøgeren har gennemført uddannelsens
første fuldtidsår. Uddannelsesforløb, der er gennemført her i landet eller i udlandet, kan
medregnes.
Uddannelsesforløb, som ansøgeren har gennemført på en uddannelse, der er på niveau
med en videregående uddannelse her i landet, vil indgå med den fulde varighed af
uddannelsesforløbet, der beregnes på grundlag af den normerede studietid svarende til 1
års fuldtidsstudier efter det pågældende lands opgørelse af studietidsbelastning.
Det vil betyde, at den fulde varighed af en uddannelse, der er på niveau med en
videregående uddannelse her i landet – f.eks. en lang videregående uddannelse, en
professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse, en videregående
kunstnerisk uddannelse, eller andre videregående uddannelser, som udbydes på en
offentlig anerkendt uddannelsesinstitution – kan medregnes ved opgørelse af kravet om
uddannelse i mindst 1 år.
Uddannelsesforløb, hvor ansøgeren har været optaget på en uddannelse, der er på niveau
med en erhvervsuddannelse her i landet, vil indgå med den periode, som ansøgeren har
gennemført, dog højst med den periode, som uddannelsen er normeret til.
Erhvervsuddannelser, herunder erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med
erhvervsuddannelse (eux), udbydes i Danmark på baggrund af godkendelse af
erhvervsskoler (institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse), herunder tekniske skoler, social- og sundhedsskoler, handelsskoler og
80
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
landbrugsskoler, andre skoler og institutioner, herunder private udbydere, f.eks. visse
AMU-udbydere m.fl. og skoler i forsvaret, samt virksomheder. En erhvervsuddannelse
er en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Erhvervsuddannelse veksler
mellem undervisning på skole og perioder i virksomhedspraktik og omfatter inden for
fire hovedområder i alt 106 enkeltuddannelser med over 300 trin eller specialer.
Uddannelsesforløb på uddannelser, der er på niveau med gymnasiale uddannelser her i
landet, kan ikke medregnes i uddannelseskravet. De gymnasiale uddannelser i Danmark
omfatter studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere
handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).
Det påhviler ansøgeren at dokumentere sin uddannelse. Det kan ske ved fremlæggelse
af eksamensbevis og verificeret karakterudskrift over uddannelsesforløbet i øvrigt.
For så vidt angår dokumentationskravene henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i de almindelige
bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 og 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 8,
fastsætter, at har ansøgeren nået
pensionsalderen i sit hjemland, medregnes pensionsårene som arbejdsår ved opgørelsen
af betingelsen i stk. 7, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 8 indebærer, at hvis ansøgeren har nået
pensionsalderen i sit hjemland eksempelvis for to år siden, medregnes pensionsårene,
dvs. to år, som arbejdsår ved opgørelsen af den foreslåede betingelse i stk. 7, nr. 5,
hvorefter ansøgeren skal have været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år ud af de seneste 5 år forud for ansøgning
om opholdstilladelse.
I det anførte eksempel vil det betyde, at ansøgeren anses for at have været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i 2 år ud af de
seneste 2 år. Har ansøgeren herudover været i fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 1 år ud af de seneste 3 år forud for, at
ansøgeren nåede pensionsalderen i sit hjemland, vil ansøgeren opfylde den foreslåede
betingelse i stk. 7, nr. 5, da ansøgeren anses for at have været i beskæftigelse i samlet
set mindst 3 år ud af de seneste 5 år. Har ansøgeren derimod ikke været i
fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i de seneste 3 år
forud for, at ansøgeren nåede pensionsalderen i sit hjemland, vil ansøgeren først opfylde
den foreslåede betingelse i stk. 7, nr. 5, når der er gået endnu et år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 og 2.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 7, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1
(ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til
81
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes
samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede
tilknytning til et andet land.
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, indeholder det såkaldte
tilknytningskrav. Det er i forarbejderne til udlændingelovens § 9, stk. 7, bl.a. anført, at
uanset hvor stærk tilknytning den herboende ægtefælle måtte have til Danmark, vil
tilknytningskravet efter praksis alene blive anset for opfyldt, hvis ansøgeren ligeledes
har en vis selvstændig tilknytning til Danmark, f.eks. i form af (et enkelt) lovligt
ophold. Tilknytningskravet vil som det altovervejende udgangspunkt ikke kunne anses
for opfyldt, hvis en ansøger aldrig har været i Danmark. Dette gælder f.eks. også,
selvom ansøgeren foruden sin ægtefælle også har andre familiemedlemmer i Danmark.
Endvidere indgår et ophold som asylansøger ikke i vurderingen, jf. Folketingstidende
2011-12, A, L 104, som fremsat, side 34.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 9,
fastsætter, at
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring), medmindre ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, hvis
ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 9 skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i stk. 7, der går ud på at ophæve tilknytningskravet og indføre et nyt
integrationskrav.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 9 indebærer således, at tilknytningskravets
ovennævnte kriterium om, at ansøgeren som altovervejende hovedregel skal have været
lovligt i Danmark, videreføres som et besøgskrav, der er en selvstændig betingelse for
ægtefællesammenføring.
Det foreslåede besøgskrav i stk. 9 vil herefter være opfyldt, hvis ansøgeren (mindst) én
gang – visumfrit eller visumpligtigt – er indrejst lovligt i Danmark. Der er ikke
yderligere krav til længden af opholdet. Det foreslåede besøgskrav i stk. 9 skal ikke
stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler imod, at
kravet stilles.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2 og 2.3.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 11, 1. pkt.,
fastsætter, at stk. 19
ændres til stk. 22.
82
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de øvrige foreslåede ændringer
af udlændingelovens § 9.
Til nr. 7
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 1, at opholdstilladelse
(ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt den
herboende person ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1 år og 6 måneders fængsel
eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
varighed.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 2, at medmindre der er grundlag for at
inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis udlændingen ikke er idømt ubetinget
straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne varighed.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 1,
der bliver stk. 14, nr. 1,
fastsætter, at 1 år og 6 måneders fængsel ændres til 6 måneders fængsel.
Den foreslåede ændring af stk. 14, nr. 1, indebærer, at det vandelskrav, der er en
betingelse for ægtefællesammenføring, vil svare til det vandelskrav i udlændingelovens
§ 11, stk. 3, nr. 2, der er en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af stk. 14, nr. 1, indebærer, at vandelskravet skærpes til
ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel, mod i dag ubetinget straf af mindst 1 år
og 6 måneders fængsel.
Den foreslåede ændring af stk. 14, nr. 1, indebærer, at en herboende udlænding, der er
omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, som udgangspunkt er udelukket fra
ægtefællesammenføring, såfremt den pågældende er idømt ubetinget straf af mindst 6
måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed
for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
varighed.
Som hidtil stilles vandelskravet i stk. 14, nr. 1, ikke, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
83
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 og 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 2, at opholdstilladelse
(ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt den
herboende person ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13.
Straffelovens kapitel 12 omhandler landsforræderi og andre forbrydelser mod statens
selvstændighed og sikkerhed, mens kapitel 13 omhandler forbrydelser mod
statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 3, at medmindre der er grundlag for at
inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis udlændingen ikke er idømt ubetinget
straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13
eller §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246.
Straffelovens §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246 omfatter visse
forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser og voldsforbrydelser.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 2,
der bliver stk. 14, nr. 2,
går ud på at indsætte en henvisning til straffelovens §§ 210, 216 og 222-224, § 225, jf. §
216, eller §§ 244-246 i bestemmelsen.
Den foreslåede ændring af stk. 14, nr. 2, indebærer, at det vandelskrav, der er en
betingelse for ægtefællesammenføring, vil svare til det vandelskrav i udlændingelovens
§ 11, stk. 3, nr. 3, der er en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af stk. 14, nr. 2, indebærer, at flere straffelovsovertrædelser
fremover vil medføre udelukkelse fra at opnå ægtefællesammenføring, hvis den
herboende udlænding som følge af overtrædelse af en af de nævnte
straffelovsbestemmelser idømmes en ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel.
Udover at den herboende udlænding ikke må være idømt en ubetinget straf af mindst 60
dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (landsforræderi og andre
forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller 13 (forbrydelser mod
statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.), vil det fremover
84
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
også være en betingelse for at opnå ægtefællesammenføring, at den herboende
udlænding ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af
straffelovens §§ 210, 216, 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§ 244-246, som omfatter
visse forbrydelser i familieforhold, seksualforbrydelser og voldsforbrydelser.
Som hidtil stilles vandelskravet i stk. 14, nr. 2, ikke, hvis ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 og 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 4, at opholdstilladelse
(ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt den
herboende person ikke i de sidste 3 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse har
modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset
fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er
direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension
eller træder i stedet herfor.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, at medmindre der er grundlag for at
inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis udlændingen ikke i de sidste 4 år
forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil
udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, har modtaget
offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven bortset fra hjælp i
form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller
træder i stedet herfor.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 4,
der bliver stk. 14, nr. 4,
fastsætter, at 3 år ændres til 4 år.
Den foreslåede ændring af stk. 14, nr. 4, indebærer, at det selvforsørgelseskrav, der er
en betingelse for ægtefællesammenføring, vil svare til det selvforsørgelseskrav i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 5, der er en grundlæggende betingelse for
tidsubegrænset opholdstilladelse.
85
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Den foreslåede ændring af stk. 14, nr. 4, indebærer, at selvforsørgelseskravet skærpes,
så den herboende udlænding ikke må have modtaget visse offentlige ydelser i de sidste
4 år, mod i dag 3 år.
Der tilsigtes ikke andre ændringer af selvforsørgelseskravet i stk. 14, nr. 4.
Som hidtil stilles selvforsørgelseskravet i stk. 14, nr. 4, ikke, hvis ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 og 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det fremgår af udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6, at opholdstilladelse
(ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1, litra e, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun kan gives, såfremt den
herboende person har været under uddannelse eller i ordinær beskæftigelse eller udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for
ansøgningen om opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, og fortsat må antages at være
tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på tidspunktet, hvor
opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, at medmindre der er grundlag
for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis udlændingen har
været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf.
stk. 8, i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år forud for meddelelsen af
tidsubegrænset opholdstilladelse, og udlændingen må antages at være tilknyttet
arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne
meddeles.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslås, at
udlændingelovens § 9, stk. 12, nr. 6,
der bliver stk. 14, nr. 6, ophæves,
og at der i stedet indsættes to nye stykker som § 9, stk. 12, nr. 6 og 7.
Den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 14, nr. 6,
fastsætter, at det
er et krav, at den herboende udlænding har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, i mindst 3 år og 6
måneder inden for de seneste 4 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
86
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Den foreslåede bestemmelse i stk. 14, nr. 6, indebærer, at det beskæftigelseskrav, der er
en betingelse for ægtefællesammenføring, vil svare til det beskæftigelseskrav i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8, der er en grundlæggende betingelse for
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 14, nr. 6, indebærer, at beskæftigelseskravet skærpes,
dels så kravet ikke længere kan opfyldes med uddannelse, dels så kravet ikke længere
kan opfyldes med deltidsbeskæftigelse og dels så ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
selvstændig erhvervsvirksomhed skal være udøvet i mindst 3 år og 6 måneder inden for
de seneste 4 år, mod i dag mindst 3 år inden for de sidste 5 år.
Ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed skal forstås på
samme måde som ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed i
den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Beskæftigelseskravet i den foreslåede bestemmelse i stk. 14, nr. 6, stilles ligesom
beskæftigelseskravet i den gældende bestemmelse i stk. 12, nr. 6, ikke, hvis ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 14, nr. 7,
fastsætter, at det
er et krav, at den herboende udlænding fortsat må antages at være tilknyttet
arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 14, nr. 7, indebærer, at det krav om aktuel tilknytning
til arbejdsmarkedet, der er en betingelse for ægtefællesammenføring, vil svare til kravet
om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 9, der er
en grundlæggende betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 14, nr. 7, indebærer, at kravet om aktuel tilknytning
til arbejdsmarkedet skærpes, idet kravet ikke længere kan opfyldes med uddannelse.
Dette er en konsekvens som følge af den foreslåede udformning af beskæftigelseskravet
i stk. 12, nr. 7.
Kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i den foreslåede bestemmelse i stk. 14,
nr. 7, stilles ligesom kravet om aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet i den gældende
bestemmelse i stk. 12, nr. 6, ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derimod.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 og 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
87
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingelovens § 9, stk. 12, indeholder de såkaldte overførte betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse, som herboende udlændinge, der er omfattet af § 9, stk.
1, nr. 1, litra e, skal opfylde for at opnå ægtefællesammenføring. De overførte
betingelser i udlændingelovens § 9, stk. 12, afspejler de grundlæggende betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 3. Udlændingelovens § 9
indeholder derimod ingen bestemmelser, der afspejler de supplerende betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 4.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 4, at meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse endvidere er betinget af, at udlændingen opfylder (mindst) to af
følgende betingelser:
1) Udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b,
eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i
bestyrelser, organisationer m.v.
2) Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6 måneder
forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
3) Udlændingen har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 270.000
kr. de sidste 2 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil
kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2016-niveau og reguleres fra og med
2017 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
4) Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl.
M
ed virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018 udgør det i
udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3, 1. pkt., jf. 2. pkt., nævnte beløb (årlig skattepligtig
indkomst) 280.908,00 kr.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.4.1 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at indføre en ny bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 15,
der
fastsætter, at opholdstilladelse (ægtefællesammenføring) efter stk. 1, nr. 1, litra e,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod,
kun kan gives, såfremt den herboende person opfylder en af tre betingelser vedrørende
aktivt medborgerskab, beskæftigelse eller indkomst.
De tre foreslåede betingelser rangerer lige, og det er således op til den enkelte
herboende udlænding, hvilken betingelse udlændingen dokumenterer at opfylde.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 15 indebærer, at de tre supplerende betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1-3, overføres til
reglerne om ægtefællesammenføring. Derimod overføres den supplerende betingelse
88
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
vedrørende danskkundskaber i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 4, ikke, jf. pkt. 2.4.3 i
de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 15 vil alene finde anvendelse for herboende
udlændinge, der er omfattet af § 9, stk. 1, nr. 1, litra e. Bestemmelsen i
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e, omfatter herboende personer, der ikke er
danske statsborgere eller nordiske statsborgere og heller ikke har opholdstilladelse efter
§ 7, stk. 1-3, eller § 8.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 15 fastsætter, at opholdstilladelse
(ægtefællesammenføring) kun kan gives, såfremt den herboende person opfylder
(mindst) en af de tre betingelser, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed, taler derimod.
Det betyder f.eks., at der skal ses bort fra en eller flere af betingelserne, i det omfang
Danmarks internationale forpligtelser, herunder FN's Handicapkonvention, tilsiger det.
Hvis den herboende udlænding ikke opfylder en eller flere af de integrationsrelevante
betingelser f.eks. som følge af FN's Handicapkonvention, anses den eller de pågældende
betingelser for opfyldt. Den herboende udlænding vil derfor ikke skulle opfylde
yderligere betingelser i den foreslåede bestemmelse i stk. 15.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 15, nr. 1,
fastsætter den betingelse, at den
herboende udlænding har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b,
eller udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i
bestyrelser, organisationer m.v.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 1, indebærer, at den supplerende betingelse for
tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1, overføres til
reglerne om ægtefællesammenføring. Den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 1, skal
således forstås i overensstemmelse med udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 1, er det en betingelse, at udlændingen
enten har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller har udvist
aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i en bestyrelse eller en
organisation mv.
Integrationslovens § 41 b fastsætter, at udlændinge- og integrationsministeren etablerer
en medborgerskabsprøve. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler
om etablering og afholdelse af medborgerskabsprøven, herunder regler om udpegning af
prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for
deltagelse i prøven og om prøvens gennemførelse.
89
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0090.png
Medborgerskabsprøven består af 25 spørgsmål om det danske folkestyre og hverdagsliv,
samt dansk kultur og historie. Spørgsmålene er formuleret inden for rammerne af det
læremateriale til medborgerskabsprøven, som Udlændinge- og Integrationsministeriet
har offentliggjort på
www.uim.dk.
For at bestå medborgerskabsprøven skal
prøvedeltageren svare rigtigt på mindst 20 ud af de 25 spørgsmål.
Kravet vedrørende aktivt medborgerskab kan bl.a. anses for opfyldt, hvis den herboende
udlænding i mindst 1 år har været medlem af f.eks. en forældrebestyrelse, en
skolebestyrelse, bestyrelsen for en almennyttig boligorganisation, et integrationsråd
eller et ældreråd.
Den herboende udlænding kan dokumentere medlemskab af en forældrebestyrelse ved
f.eks. at fremlægge en udtalelse fra daginstitutionen, den kommunale dagpleje,
fritidshjemmet eller klubben. Medlemskab af en skolebestyrelse eller bestyrelsen for en
almennyttig boligorganisation kan dokumenteres ved henholdsvis at fremlægge en
udtalelse fra skolen eller boligorganisationen. Medlemskab af et integrationsråd eller et
ældreråd kan dokumenteres ved f.eks. at fremlægge en udtalelse fra den
kommunalbestyrelse, der har nedsat rådet.
Kravet om aktivt medborgerskab vil endvidere være opfyldt, hvis den herboende
udlænding gennem mindst 1 år har deltaget i børne- eller ungdomsarbejde, f.eks. ved at
fungere som træner i en idrætsforening eller ved at gennemføre en dommer- eller
træneruddannelse. Det samme gælder deltagelse i et højskoleophold, rollemodelarbejde
eller engagement i andre organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge, f.eks.
lektiehjælp.
Den herboende udlænding kan dokumentere dette ved f.eks. at fremlægge en udtalelse
fra den forening eller organisation m.v., som udlændingen har deltaget i arbejdet hos,
ved at fremlægge dokumentation for gennemført dommer- eller træneruddannelse,
herunder for længden af uddannelsen, eller ved at fremlægge et bevis for deltagelse i et
højskolekursus, jf. § 15, stk. 5, i lov om folkehøjskoler.
Endelig vil kravet om aktivt medborgerskab være opfyldt, hvis den herboende
udlænding i mindst 1 år i øvrigt har deltaget i almennyttigt organisationsarbejde, f.eks.
hvis udlændingen aktivt har deltaget i arbejdet i en forenings drift.
De almennyttige foreninger kan f.eks. være foreninger, der er tilskudsberettiget efter
folkeoplysningsloven. Der vil dog altid være tale om en konkret vurdering.
Det er i alle tilfælde et krav, at der er tale om bestyrelser, organisationer, foreninger
mv., som i ord og handling understøtter grundlæggende demokratiske værdier og
retsprincipper i det danske samfund.
Det er ikke et krav, at der er tale om en uafbrudt deltagelse i en organisation m.v.
igennem 1 år, eller at den herboende udlænding fortsat deltager i organisationen på
90
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
tidspunktet, hvor ægtefællesammenføring vil kunne meddeles. Endvidere kræves det
ikke, at udlændingen har deltaget i samme organisation m.v. igennem 1 år. Det kræves
derimod, at udlændingen, mens denne har boet lovligt her i landet, har deltaget i en eller
flere organisationer m.v. i sammenlagt mindst 1 år.
Den herboende udlænding kan dokumentere at have deltaget i almennyttigt
organisationsarbejde ved f.eks. at fremlægge en udtalelse fra den forening m.v., som
udlændingen har deltaget i arbejdet hos.
Det påhviler som nævnt den herboende udlænding selv at dokumentere at have udvist
aktiv medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års deltagelse i en bestyrelse eller en
organisation m.v.
Udlændingestyrelsen vil normalt anse den dokumentation, som den herboende
udlænding har fremlagt, som tilstrækkelig, for at foretage vurderingen af, om
betingelsen er opfyldt, medmindre dokumentationen fremstår som værende utroværdig.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 15, nr. 2,
fastsætter den betingelse, at den
herboende udlænding har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, i mindst 4 år inden for de sidste 4 år og 6
måneder forud for meddelelsen af opholdstilladelse.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 2, indebærer, at den supplerende betingelse for
tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2, overføres til
reglerne om ægtefællesammenføring. Den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 2, skal
således forstås i overensstemmelse med udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 2, er det en betingelse, at den herboende
udlænding har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i landet i mindst 4 år inden for de
seneste 4 år og 6 måneder forud for tidspunktet for indgivelse af ansøgningen om
opholdstilladelse.
Herboende udlændinge, der har arbejdet her i landet i 6 måneder udover de 3 år og 6
måneder, der kræves efter det beskæftigelseskrav, som er indeholdt i den foreslåede
bestemmelse i § 9, stk. 14, nr. 6, vil således opfylde betingelsen, hvis det er inden for de
sidste 4 år og 6 måneder.
Ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed skal forstås på
samme måde som ordinær fuldtidsbeskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed i
den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 15, nr. 3,
fastsætter den betingelse, at den
herboende udlænding har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt
280.908,00 kr. de seneste 2 år forud for det tidspunkt, hvor opholdstilladelse vil kunne
meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en
91
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
gang årligt den 1.
satsreguleringsprocent.
januar
efter
satsreguleringsprocenten,
jf.
lov
om
en
Den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 3, indebærer, at den supplerende betingelse for
tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3, overføres til
reglerne om ægtefællesammenføring. Den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 3, skal
således forstås i overensstemmelse med udlændingelovens § 11, stk. 4, nr. 3.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 15, nr. 3, er det en betingelse, at den herboende
udlænding har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 280.908,00 kr. de
seneste 2 år forud for det tidspunkt, hvor opholdstilladelse som ægtefællesammenført
vil kunne meddeles.
Ved beregningen af, om betingelsen er opfyldt, kan indgå løn udbetalt i Danmark og løn
udbetalt i udlandet (ved udstationering eller udsendelse). Der vil kun blive medregnet
indkomst, som er skattepligtig i Danmark, eller, for så vidt angår indtægt udbetalt i
udlandet, indkomst, som ville være skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af
f.eks. kost, logi, diæter m.v. vil således indgå ved beregningen.
Ligeledes vil eventuelle indbetalinger til en arbejdsmarkedspension indgå ved
opgørelsen af den enkelte udlændings lønindkomst.
Både A-indkomst og B-indkomst indgår i beregningen af kravet.
Feriepenge, der bliver optjent i et ferieår med udbetaling i det følgende år, kan ikke
indgå i bruttoberegningen.
Det i 1. pkt. angivne beløb er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én
gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Det påhviler den herboende udlænding at dokumentere, at udlændingen har haft en årlig
skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 280.908,00 kr. de seneste 2 år. Udlændingen
kan dokumentere, at kravet er opfyldt ved f.eks. at fremsende årsopgørelser, lønsedler
mv. til Udlændingestyrelsen. Hvis en del af indtægten er udbetalt i udlandet, skal
udlændingen i ansøgningen vedlægge en erklæring fra de danske skattemyndigheder
vedrørende den i udlandet optjente indtægt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2 og 2.4.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12 – 23
92
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Ved de foreslåede ændringer af
udlændingelovens § 9, stk. 13, 14, 15, 18, 20, 23, 25, 26,
27,28 og 29,
ændres henvisningerne til andre stykker i § 9.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af de øvrige foreslåede ændringer
af udlændingelovens § 9.
Til nr. 24
Efter udlændingelovens § 9, stk. 30, skal opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1
(ægtefællesammenføring), medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at udlændingen (ansøgeren) består en af
udlændinge- og integrationsministeren etableret danskprøve på A1-niveau eller en
anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest
6 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis
udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af
opholdstilladelsen efter § 9, stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at fremlægge
dokumentation herfor. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven inden 6
måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder.
Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode
svarende til varigheden af det lovlige forfald.
Udlændingelovens § 9, stk. 30, indebærer, at en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse som ægtefællesammenført, normalt skal bestå en danskprøve på A1-
niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau inden 6 måneder
som betingelse for fortsat ophold her i landet.
Efter gældende ret er det ikke en betingelse for fortsat ophold her i landet, at
udlændingen består en danskprøve på A2-niveau.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 31 og 32, kan den økonomiske sikkerhed for 50.000 kr.
(55.375,27 kr. i 2018-niveau), der skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring,
nedsættes, når udlændingen har bestået henholdsvis danskprøven på A1-niveau og
danskprøven på A2-niveau.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i
udlændingelovens § 9, stk. 31,
der bliver stk.
34, så den fastsætter, at opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring),
medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler
derimod, skal betinges af, at udlændingen består en af udlændinge- og
integrationsministeren etableret danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på
93
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
et tilsvarende eller højere niveau senest 9 måneder fra tidspunktet for udlændingens
tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i
landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede nye bestemmelse i stk. 34 indebærer, at den gældende bestemmelse i
stk. 31 ophæves, og at der i stedet indsættes en ny bestemmelse.
Ophævelsen af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 31, der giver mulighed for at
nedsætte den økonomiske sikkerhedsstillelse, når udlændingen har bestået danskprøven
på A1-niveau, er et led i den foreslåede justering af ordningen med gradvis nedsættelse
af den økonomiske sikkerhedsstillelse. Den foreslåede justering af ordningen indebærer,
at den økonomiske sikkerhedsstillelse fremover kan nedsættes med 60.000 kr. i 2018-
niveau, når udlændingen har bestået danskprøven på A2-niveau, og med yderligere
20.000 kr. i 2018-niveau, når udlændingen har bestået en afsluttende prøve i dansk.
Forslaget betyder, at den økonomiske sikkerhedsstillelse ikke længere kan nedsættes,
når udlændingen har bestået danskprøven på A1-niveau.
Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen i § 9, stk. 34, indebærer, at der indsættes
en ny bestemmelse, hvorefter en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som
ægtefællesammenført, normalt skal bestå en danskprøve på A2-niveau eller en anden
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau inden 9 måneder som betingelse for
fortsat ophold her i landet.
Den foreslåede nye betingelse om bestået danskprøve på A2-niveau i § 9, stk. 34,
supplerer den gældende betingelse om bestået danskprøve på A1-niveau i § 9, stk. 30.
der bliver stk. 33. Udlændingen vil således skulle bestå en danskprøve på mindst A1-
niveau inden 6 måneder og en danskprøve på mindst A2-niveau inden 9 måneder.
Består udlændingen en danskprøve på mindst A2-niveau inden 6 måneder, skal
udlændingen ikke samtidig bestå en danskprøve på A1-niveau.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 34, 1. pkt.,
fastsætter, at opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
afgørende taler derimod, skal betinges af, at udlændingen består en af udlændinge- og
integrationsministeren etableret danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på
et tilsvarende eller højere niveau.
Bilag 2 til bekendtgørelse nr. 180 af 26. februar 2013 om danskprøve på A1-niveau og
danskprøve på A2-niveau for familiesammenførte udlændinge indeholder en oversigt
over de prøver, der aktuelt anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har
bestået en danskprøve på mindst A2-niveau. Oversigten over de prøver, der aktuelt
anses som fornøden dokumentation for, at en udlænding har bestået en danskprøve på
mindst A2-niveau, er også offentliggjort på udlændingemyndighedernes hjemmeside
www.nyidanmark.dk.
94
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Opholdstilladelse som ægtefællesammenført skal ikke betinges af, at udlændingen
består danskprøven på A2-niveau, hvis særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, afgørende taler derimod. Det svarer til, hvad der gælder i forhold til kravet om
bestået danskprøve på A1-niveau i den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9,
stk. 30, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 34, 2. pkt.,
fastsætter, at prøven skal være bestået
senest 9 måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller,
hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af
opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 34, 2. pkt., indebærer, at fristen på 9 måneder skal
beregnes fra samme tidspunkt som fristen på 6 måneder i den gældende bestemmelse i §
9, stk. 30, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 34, 3. pkt.,
fastsætter, at det påhviler
udlændingen at fremlægge dokumentation herfor.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det påhviler udlændingen at fremlægge
dokumentation for, at danskprøven på A2-niveau er bestået inden for fristen på 9
måneder. Det er ikke et krav, at resultatet fra prøven foreligger på tidspunktet for
udløbet af fristen.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 34, 4. pkt.,
fastsætter, at hvis udlændingen har
aflagt, men ikke bestået prøven inden 9 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3
måneder efter udløbet af fristen på 9 måneder.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 34, 4. pkt., indebærer, at omprøven skal være aflagt
inden udløbet af 3-månedersperioden, men det er ikke et krav, at resultatet fra omprøven
foreligger på tidspunktet for udløbet af 3-månedersperioden.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9, stk. 34, 5. pkt.,
der svarer til den gældende
bestemmelse i § 9, stk. 30, 5. pkt., fastsætter, at ved lovligt forfald suspenderes de
nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det
lovlige forfald.
Fristerne suspenderes med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.
Lovligt forfald kan f.eks. foreligge, hvis udlændingen har været forhindret i at aflægge
en prøve på grund af barsel eller udlændingens eller udlændingens mindreårige barns
sygdom. Udlændingen vil f.eks. også kunne have haft lovligt forfald, hvis forfaldet er
begrundet i ekstraordinære uforudsete transportproblemer. Det påhviler udlændingen at
fremlægge dokumentation for det lovlige forfald. Både 9-månedersfristen for aflæggelse
af prøven og 3-månedersfristen for omprøve kan suspenderes, hvis udlændingen har
haft lovligt forfald.
95
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
En udlænding, der f.eks. på grund af sygdom har været forhindret i at aflægge en
danskprøve, vil således kunne søge Udlændingestyrelsen om suspension af fristen for at
bestå danskprøven. Har udlændingen eksempelvis i løbet af 9-måndersperioden grundet
sygdom i en måned været forhindret i at aflægge danskprøven, vil fristen for at bestå
danskprøven kunne suspenderes med en måned.
Afgørelse om, hvorvidt fristerne for at bestå danskprøven kan suspenderes, træffes af
Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1. Hvis fristen for at bestå prøven
suspenderes som følge af lovligt forfald, skal udlændingen, når årsagen til det lovlige
forfald ikke længere foreligger, aflægge og bestå prøven i overensstemmelse med fristen
herfor.
Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at fristen ikke kan suspenderes, kan
afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslaget § 1, nr. 39.
Når en udlænding, der ikke er undtaget fra kravene om beståede danskprøver på
henholdsvis A1-niveau og A2-niveau, meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, vil Udlændingestyrelsen vejlede udlændingen om
prøvekravene, herunder om hvor og hvordan udlændingen kan tilmelde sig og aflægge
danskprøverne, om betaling af gebyr, om muligheden for at klage over prøveforløbene
og bedømmelsen af prøverne samt om konsekvenserne af, at udlændingen ikke består
prøverne.
Udlændingestyrelsen skal både vejlede om kravene om beståede danskprøver på A1-
niveau og A2-niveau, herunder om prøver, der kan træde i stedet for danskprøverne på
A1-niveau og A2-niveau, og om muligheden for at få nedsat den økonomiske
sikkerhedsstillelse ved beståede danskprøver.
Udlændingen skal herefter tilmelde sig til danskprøverne hos prøveudbyderen og
aflægge prøverne her.
Hvis udlændingen ikke består prøven på A2-niveau inden for de frister, der er nævnt i §
9, stk. 34, aktualiseres en sag om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13, jf. lovforslagets § 1,
nr. 38.
Fristerne for at bestå danskprøverne suspenderes ikke i forbindelse med, at en
udlænding klager over bedømmelsen af en aflagt prøve. Det forudsættes dog, at
myndighedernes sagsbehandling tilrettelægges således, at en udlænding, der har klaget
over en bedømmelse fra Udlændingestyrelsen om ikke have bestået en prøve, der er
aflagt indenfor 9-månedersfristen, har mulighed for at modtage afgørelsen i klagesagen
og herefter – hvis udlændingen ikke får medhold – at tage prøven på ny inden udløbet af
3-månedersfristen.
96
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet giver udlændingen medhold i en klage
over bedømmelsen af prøven, og udlændingen under klagesagsbehandlingen har betalt
gebyr for at aflægge prøven på ny, vil gebyret blive refunderet til udlændingen.
Hvis udlændingen har klaget til Ministeriet for Børn- og Undervisning over
Udlændingestyrelsens bedømmelse af, om udlændingen har bestået prøven, skal
indledningen af en eventuel inddragelsessag afvente udfaldet af klagesagen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige bemærkninger.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 31-33, kan den økonomiske sikkerhed for 50.000 kr.
(55.375,27 kr. i 2018-niveau), der skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring,
nedsættes gradvist, når ansøgeren har bestået danskprøven på henholdsvis A1-niveau,
A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 32, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning
nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en af
udlændinge- og integrationsministeren etableret danskprøve på A2-niveau eller en
anden danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 15
måneder fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis
udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af
opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Hvis udlændingen har aflagt, men ikke bestået
prøven inden fristen på 15 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter
udløbet af fristen på 15 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter
ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018 udgør det i
udlændingelovens § 9, stk. 32, jf. stk. 37, nævnte beløb (nedsættelse af den økonomiske
sikkerhed) 11.075,05 kr.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås at nyaffatte bestemmelsen i
udlændingelovens § 9, stk. 32,
der bliver stk.
35, så kommunalbestyrelsen efter anmodning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed
efter stk. 4 med 60.000 kr., jf. dog stk. 37, når en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 34, har bestået
danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 34, eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller
højere niveau.
Den foreslåede nye bestemmelse i stk. 35 indebærer, at den gældende bestemmelse i
stk. 32 ophæves, og at der i stedet indsættes en ny bestemmelse.
97
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Ophævelsen af den gældende bestemmelse i stk. 35 er en konsekvens af forslaget om at
indføre et nyt krav om, at udlændingen skal bestå en danskprøve på A2-niveau inden 9
måneder, jf. den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 34.
Den foreslåede nye bestemmelse i stk. 35 indebærer, at kommunalbestyrelsen efter
anmodning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed med 60.000 kr., når en udlænding,
der er meddelt opholdstilladelse som ægtefællesammenført, rettidigt har bestået
danskprøven på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau.
I forhold til den gældende bestemmelse i 9, stk. 35, indebærer den foreslåede nye
bestemmelse i stk. 32, at det beløb, som den økonomiske sikkerhed kan nedsættes med,
forhøjes fra 10.000 kr. til 60.000 kr.
Den foreslåede forhøjelse af beløbet fra 10.000 kr. til 60.000 kr. skal ses i sammenhæng
med forslaget om at hæve det beløb, der skal stilles sikkerhed for, fra 50.000 kr.
(55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr., jf. den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Den foreslåede forhøjelse af beløbet fra 10.000 kr. til 60.000 kr. skal endvidere ses i
sammenhæng med forslaget om at justere ordningen med gradvis nedsættelse af den
økonomiske sikkerhedsstillelse, så den økonomiske sikkerhedsstillelse fremover kun
kan nedsættes, når udlændingen har bestået henholdsvis danskprøven på A2-niveau og
en afsluttende prøve i dansk. Den foreslåede justering af ordningen betyder, at den
økonomiske sikkerhedsstillelse ikke længere kan nedsættes, når udlændingen har
bestået danskprøven på A1-niveau. Med den foreslåede forhøjelse af beløbet fra 10.000
kr. til 60.000 kr. sikres, at det økonomiske incitament til at bestå danskprøven på A2-
niveau forholdsmæssigt modsvarer de gældende regler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 25
Efter udlændingelovens § 9, stk. 31-33, kan den økonomiske sikkerhed for 50.000 kr.
(55.375,27 kr. i 2018-niveau), der skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring,
nedsættes gradvist, når ansøgeren har bestået danskprøven på henholdsvis A1-niveau,
A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 33, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning
nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring),
har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
98
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018 udgør det i
udlændingelovens § 9, stk. 33, jf. stk. 37, nævnte beløb (nedsættelse af den økonomiske
sikkerhed) 11.075,05 kr.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 33,
indebærer for det første, at
10.000 kr. ændres til 20.000 kr.
Den foreslåede ændring af stk. 33, der bliver stk. 36, indebærer, at
kommunalbestyrelsen efter anmodning kan nedsætte den økonomiske sikkerhed med
20.000 kr., når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1
(ægtefællesammenføring), har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at hæve det beløb,
der skal stilles sikkerhed for, fra 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr.,
jf. den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Med forslaget sikres det, at det økonomiske incitament til at bestå danskprøven
forholdsmæssigt modsvarer de gældende regler.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 33,
der bliver stk. 36, indebærer
for det andet, at stk. 34 ændres til stk. 37.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de øvrige foreslåede ændringer
af udlændingelovens § 9.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 26
Efter udlændingelovens § 9, stk. 31-33, kan den økonomiske sikkerhed for 50.000 kr.
(55.375,27 kr. i 2018-niveau), der skal stilles i forbindelse med ægtefællesammenføring,
nedsættes gradvist, når ansøgeren har bestået danskprøven på henholdsvis A1-niveau,
A2-niveau og en afsluttende prøve i dansk.
Efter udlændingelovens § 9, stk. 34, kan nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter
stk. 31-33 alene ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør mindst
10.000 kr.
99
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018 udgør det i
udlændingelovens § 9, stk. 34, jf. stk. 37, nævnte beløb (begrænsning af nedsættelse af
den økonomiske sikkerhedsstillelse) 11.075,05 kr.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 34,
der bliver stk. 37, indebærer
for det første, at stk. 31-33 ændres til stk. 35 og 36.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de øvrige foreslåede ændringer
af udlændingelovens § 9.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 34,
der bliver stk. 37, indebærer
for det andet, at 10.000 kr. ændres til 20.000 kr.
Den foreslåede ændring af stk. 34 indebærer, at nedsættelse af den økonomiske
sikkerhed efter stk. 35 og 36 alene kan ske i et sådant omfang, at den økonomiske
sikkerhed udgør mindst 20.000 kr.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at hæve det beløb,
der skal stilles sikkerhed for, fra 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr.,
jf. den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Efter udlændingelovens § 9, stk. 35, skal udlændingen ved tilmelding til danskprøven på
A1-niveau, jf. stk. 30, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 32, betale
et gebyr på 2.400 kr. Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke
deltage i prøverne. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-
reglerne.
Med virkning for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018 udgør det i
udlændingelovens § 9, stk. 35, jf. stk. 37, nævnte beløb (gebyr for tilmelding til
danskprøven) 2.658,01kr.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 35, 1. pkt.,
der bliver stk. 38, 1.
pkt., fastsætter, at stk. 30 ændres til stk. 33 og stk. 32 ændres til stk. 34.
100
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af de øvrige foreslåede ændringer
af udlændingelovens § 9.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 35, 1. pkt.,
der bliver stk. 38, 1.
pkt., fastsætter endvidere, at 2.400 kr. ændres til 2.658,01kr.
Den foreslåede ændring skal sikre, at alle beløbene i bestemmelserne i § 9, stk. 35-38,
fastsættes i 2018-niveau.
Forslaget skal således ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af den gældende
bestemmelse i § 9, stk. 37, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, der indebærer, at beløbene, der er
angivet i stk. 35-38, er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang årligt
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten.
Til nr. 28
Efter udlændingelovens § 9, stk. 36, fastsætter udlændinge- og integrationsministeren
regler om danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 30 og 32,
herunder regler om lovligt forfald, hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af
prøveafholdere, betingelser for at deltage i prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage
i prøverne, prøvernes indhold og gennemførelse, klagemuligheder, klagefrister og
prøver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-
niveau.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 36,
der bliver stk. 39, fastsætter,
at stk. 30 og 32 ændres til stk. 33 og 34.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de øvrige foreslåede ændringer
af udlændingelovens § 9.
Til nr. 29
Udlændingelovens § 9, stk. 37, fastsætter, at beløbene, der er angivet i stk. 31-35, er
fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 37,
fastsætter for det første, at stk.
31-35 ændres til stk. 35-38.
101
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de øvrige foreslåede ændringer
af udlændingelovens § 9.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9, stk. 37,
der bliver stk. 40, fastsætter
for det andet, at 2012-niveau ændres til 2018-niveau og 2013 ændres til 2019.
Den foreslåede ændring af stk. 37 indebærer således, at beløbene, der er angivet i stk.
35-38, fastsættes i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang årligt den 1.
januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at hæve det beløb,
der skal stilles sikkerhed for, fra 50.000 kr. (55.375,27 kr. i 2018-niveau) til 100.000 kr.
i 2018-niveau, jf. den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, og de deraf følgende foreslåede justeringer af bestemmelserne i
udlændingelovens § 9, stk. 31-35, jf. lovforslagets § 1, nr. 24-27.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 30 og 31
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til
en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og,
hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Medmindre
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18
år, hensynet til barnets tarv, taler derimod, betinges opholdstilladelse efter 1. pkt. som
følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i § 9, stk. 2-20 og
30, nævnte betingelser er opfyldt. Bestemmelserne i § 9, stk. 22-29 og 31-37, finder
tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 2. pkt.,
fastsætter, at § 9, stk.
2-20 og 30 ændres til § 9, stk. 2-23, 33 og 34.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, 3. pkt.,
fastsætter, at § 9, stk.
22-29 og 31-37 ændres til § 9, stk. 25-32 og 35-40.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer af
udlændingelovens § 9.
Til nr. 32
102
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse
inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen eller den herboende
person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. §
9, stk. 5, 2. og 3. pkt., stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt., og udlændingen
eller den herboende person modtager sådan hjælp.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 4,
fastsætter, at stk. 15, 1.
og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt., ændres til stk. 18, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og 2.
pkt.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af
udlændingelovens § 9.
Til nr. 33 og 34
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse
inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at råde
over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20,
3. pkt., og den herboende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelserne i §
9, stk. 27, finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,
fastsætter, at § 9,
stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt. ændres til § 9, stk. 6, 1. pkt., stk. 18, 3. pkt., og
stk. 23, 3. pkt.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,
fastsætter, at § 9,
stk. 27, ændres til § 9, stk. 30.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer af
udlændingelovens § 9.
Til nr. 35 og 36
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 7, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse
inddrages, når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at
råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod,
jf. § 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og disse særlige grunde ikke længere
103
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
foreligger, og den herboende person ikke kan godtgøre at råde over en selvstændig bolig
af rimelig størrelse. Bestemmelserne i § 9, stk. 27, finder tilsvarende anvendelse.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,
fastsætter, at § 9,
stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt. ændres til § 9, stk. 6, 1. pkt., stk. 18, 3. pkt., og
stk. 23, 3. pkt.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 7, 2. pkt.,
fastsætter, at § 9,
stk. 27, ændres til § 9, stk. 30.
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer af
udlændingelovens § 9.
Til nr. 37
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse
inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at råde
over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20,
3. pkt., og den herboende person ikke længere kan godtgøre dette. Bestemmelserne i §
9, stk. 27, finder tilsvarende anvendelse.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 7, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse
inddrages, når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at
råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde taler derimod,
jf. § 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og disse særlige grunde ikke længere
foreligger, og den herboende person ikke kan godtgøre at råde over en selvstændig bolig
af rimelig størrelse. Bestemmelserne i § 9, stk. 27, finder tilsvarende anvendelse.
Bestemmelserne i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 6 og 7, giver hjemmel til at
inddrage en tidsbegrænset opholdstilladelse som ægtefællesammenført, hvis den
herboende person ikke kan godtgøre at råde over en selvstændig bolig af rimelig
størrelse.
Bestemmelserne giver derimod ikke hjemmel til at inddrage en opholdstilladelse, hvis
ansøgeren og den herboende personer flytter til en bolig, der ligger i et område, der er
omfattet af den gældende bekendtgørelse over boligområder, der ikke kan
ægtefællesammenføres til, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk.
6, 3. pkt.
Den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 8,
fastsætter, at en
tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at
ansøgeren og den herboende person i tiden, indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse, ikke flytter til en bolig i et boligområde omfattet af den gældende
104
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
bekendtgørelse over boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til, jf. § 9, stk.
6, 4. pkt., og ansøgeren og den herboende person flytter til en bolig i et sådant område.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 19, stk. 1, nr. 8, indebærer, at en tidsbegrænset
opholdstilladelse som ægtefællesammenført kan inddrages, når opholdstilladelsen er
betinget af, at ansøgeren og den herboende person ikke flytter til en bolig i et
boligområde omfattet af bekendtgørelsen over boligområder, der ikke kan
ægtefællesammenføres til, og ansøgeren og den herboende person flytter til en bolig i et
sådant område.
Den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 9,
fastsætter, at en
tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen ikke er betinget af,
at udlændingen og den herboende person ikke flytter til en bolig i et boligområde
omfattet af den gældende bekendtgørelse over boligområder, der ikke kan
ægtefællesammenføres til, fordi særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 6, 4. pkt., og
disse særlige grunde ikke længere foreligger, og udlændingen og den herboende person
flytter til en bolig i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse over
boligområder, der ikke kan ægtefællesammenføres til, jf. § 9, stk. 6, 4. pkt.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., finder § 26, stk. 1, anvendelse ved
afgørelser om inddragelse af opholdstilladelser. Der skal således ved afgørelser om
inddragelse af opholdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke
særlig belastende på grund af bl.a. udlændingens tilknytning til det danske samfund,
udlændingens tilknytning til herboende personer, konsekvenserne for herboende nære
familiemedlemmer og udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet.
Efter udlændingelovens § 46, stk. 1, er det Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse
om,
hvorvidt
udlændingens
opholdstilladelse
skal
inddrages.
Træffer
Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage udlændingens opholdstilladelse, kan
afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 og 2.5.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 38
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13, kan en tidsbegrænset opholdstilladelse
inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen består en danskprøve, jf.
§ 9, stk. 30, og udlændingen ikke har bestået prøven inden for de frister, der er nævnt i §
9, stk. 30.
105
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr. 13, indebærer, at en tidsbegrænset opholdstilladelse
som ægtefællesammenført inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at
udlændingen består en danskprøve på A1-niveau, jf. § 9, stk. 30, og udlændingen ikke
har bestået prøven rettidigt.
For så vidt angår gældende ret henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede ændring af
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13,
fastsætter, at § 9, stk.
30, to steder ændres til § 9, stk. 33 og 34.
Den foreslåede nye bestemmelse i
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13,
fastsætter, at en
tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at
udlændingen består en danskprøve, jf. § 9, stk. 33 og 34, og udlændingen ikke har
bestået prøven inden for de frister, der er nævnt i § 9, stk. 33 og 34.
Den foreslåede ændring af § 19, stk. 1, nr. 13, indebærer for det første, at en
tidsbegrænset opholdstilladelse som ægtefællesammenført som hidtil kan inddrages, når
opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen består en danskprøve på A1-niveau
eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og udlændingen ikke har
bestået en sådan prøve rettidigt.
Den foreslåede ændring af § 19, stk. 1, nr. 13, indebærer for det andet, at en
tidsbegrænset opholdstilladelse som ægtefællesammenført som noget nyt kan inddrages,
når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen består en danskprøve på A2-niveau
eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, og udlændingen ikke har
bestået en sådan prøve rettidigt.
Hvis udlændingen ikke består danskprøverne på henholdsvis A1-niveau eller A2-niveau
(eller andre danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau) inden for de frister, der er
nævnt i de bestemmelserne i § 9, stk. 33 og 34, aktualiseres en sag om inddragelse af
udlændingens opholdstilladelse således efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13.
Hvis udlændingen har klaget til Udlændinge- og Integrationsministeriet over en
bedømmelse om ikke at have bestået en danskprøve, skal indledningen af en eventuel
inddragelsessag afvente udfaldet af klagesagen.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 7, 1. pkt., finder § 26, stk. 1, anvendelse ved
afgørelser om inddragelse af opholdstilladelser. Der skal således ved afgørelser om
inddragelse af opholdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke
særlig belastende på grund af bl.a. udlændingens tilknytning til det danske samfund,
udlændingens tilknytning til herboende personer, konsekvenserne for herboende nære
familiemedlemmer og udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet.
106
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter udlændingelovens § 46, stk. 1, er det Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelse
om,
hvorvidt
udlændingens
opholdstilladelse
skal
inddrages.
Træffer
Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage udlændingens opholdstilladelse, kan
afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 39
Udlændingelovens § 52 b, stk. 1, fastsætter, at visse afgørelser,
Udlændingestyrelsen har truffet, kan indbringes for Udlændingenævnet.
som
Ifølge udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, gælder klageadgangen til
Udlændingenævnet for afslag på ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse
meddelt efter § 9, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 e og § 9 f, jf. nr. 1 og 2, herunder afgørelser
om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 30, afgørelser om fritagelse og lovligt forfald, jf. § 9 f,
stk. 6, og afgørelser om inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og §
19.
Den foreslåede ændring af
§ 52 b, stk. 1, nr. 3,
fastsætter, at § 9, stk. 30, ændres til § 9,
stk. 33 og 34.
Den foreslåede ændring § 52 b, stk. 1, nr. 3, er en konsekvens af forslaget om at indføre
et nyt krav om, at udlændingen skal bestå en danskprøve på A2-niveau inden 9
måneder, jf. den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 34, jf.
lovforslagets § 1, nr. 24.
Den foreslåede ændring § 52 b, stk. 1, nr. 3, indebærer, at der er klageadgang til
Udlændingenævnet over de afgørelser, som Udlændingestyrelsen træffer om afslag på
ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse som ægtefællesammenført, herunder
på grund af manglende opfyldelse af kravet om bestået danskprøve på A2-niveau.
Klageadgangen gælder også for Udlændingestyrelsens afgørelser om lovligt forfald
efter § 9, stk. 33 og 34.
Den foreslåede ændring § 52 b, stk. 1, nr. 3, indebærer endvidere, at der er klageadgang
til Udlændingenævnet over de afgørelser, som Udlændingestyrelsen træffer om
inddragelse af opholdstilladelser som ægtefællesammenført, herunder på grund af
manglende opfyldelse af kravet om bestået danskprøve på A2-niveau.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.2 og 2.7.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 40
107
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingelovens § 52 b, stk. 1, fastsætter, at visse afgørelser,
Udlændingestyrelsen har truffet, kan indbringes for Udlændingenævnet.
som
Ifølge udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 5, gælder klageadgangen til
Udlændingenævnet for afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse
efter § 9, stk. 21, § 9 c, stk. 6, og § 9 f, stk. 9, jf. nr. 1 og 2, samt afgørelser om
afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse, jf. § 47 b.
Den foreslåede ændring af
§ 52 b, stk. 1, nr. 5,
fastsætter, at § 9, stk. 21, ændres til §
9, stk. 24.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer af
udlændingelovens § 9.
Til nr. 41
Udlændingelovens § 52 b, stk. 1, fastsætter, at visse afgørelser,
Udlændingestyrelsen har truffet, kan indbringes for Udlændingenævnet.
som
Ifølge udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 9, gælder klageadgangen til
Udlændingenævnet for afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 32.
Den foreslås, at
§ 52 b, stk. 1, nr. 9,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse af § 52 b, stk. 1, nr. 9, skal ses i sammenhæng med forslaget
om at indføre et nyt krav om, at udlændingen skal bestå en danskprøve på A2-niveau
inden 9 måneder, jf. den foreslåede nye bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 34, jf.
lovforslagets § 1, nr. 24, og den deraf følgende foreslåede konsekvensændring af
udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 39.
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse i
§ 2, stk. 1,
fastsætter, at loven træder i kraft den 1. juli
2018.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 2, stk. 2,
fastsætter, at ansøgninger om
ægtefællesammenføring indgivet før lovens ikrafttræden færdigbehandles efter de hidtil
gældende regler, medmindre ansøgeren opnår en gunstigere retsstilling efter de nye
regler.
108
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det forudsættes, at ansøgeren selv har ansvaret for at supplere med yderligere
oplysninger, hvis den verserende sag ønskes færdigbehandlet efter de nye regler.
Til § 3
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser,
som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse, der vedrører lovens territoriale gyldighedsområde,
betyder, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning
kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
109
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0110.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1117 af 2. oktober 2017, som ændret bl.a. ved
lov nr. 123 af 26. februar 2018 og senest ved lov
nr. 124 af 26. februar 2018, foretages følgende
ændringer:
9.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
skal, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed,
afgørende taler derimod, betinges af, at den
herboende person, som det påhviler at forsørge
ansøgeren, i en periode på 10 år stiller
økonomisk sikkerhed for 50.000 kr. til dækning
af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 23.
Udlændinge-
og
integrationsministeren
fastsætter nærmere regler om den økonomiske
sikkerhed. Det angivne beløb er fastsat i 2012-
niveau og reguleres fra og med 2013 én gang
årligt
den
1.
januar
efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 5.
---
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
skal, medmindre særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod,
betinges af, at den herboende person godtgør at
råde over en selvstændig bolig af rimelig
størrelse, jf. stk. 27.
1.
I
§ 9, stk. 4, 1. pkt.,
ændres "50.000 kr." til:
"100.000 kr.", og "stk. 23" ændres til: "stk. 26".
2.
I
§ 9, stk. 4, 3. pkt.,
ændres "2012-niveau” til:
"2018-niveau", og "2013" ændres til: "2019".
3.
I
§ 9, stk. 6, 1. pkt.,
ændres "stk. 27" til: "stk.
30".
4.
I
§ 9, stk. 6,
indsættes som
2.-5. pkt.:
"Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter hvert år ved bekendtgørelse, hvilke
boligområder der ikke kan meddeles
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, til. Boligen
omfattet af 1. pkt. må, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derfor, på ansøgningstidspunktet
110
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0111.png
ikke ligge i et boligområde omfattet af denne
bekendtgørelse. Opholdstilladelse efter stk. 1,
nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, betinges af, at ansøgeren og den
herboende person i tiden, indtil ansøgeren
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke
flytter til en bolig i et boligområde omfattet af
den gældende bekendtgørelse, der er nævnt i 2.
pkt. Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter nærmere regler om kriterierne for
optagelse af boligområder på bekendtgørelsen
nævnt i 2. pkt."
Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
kan, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller
samlevernes samlede tilknytning til Danmark er
større end ægtefællernes eller samlevernes
samlede tilknytning til et andet land.
5.
§ 9, stk. 7,
ophæves, og i stedet indsættes:
"Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
kan, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, kun gives, hvis ægtefællerne eller
samleverne opfylder mindst fire, herunder nr. 1,
af følgende betingelser:
1) Den herboende person har bestået Prøve i
Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende
eller højere niveau.
2) Den herboende person har været i ordinær
fuldtidsbeskæftigelse
eller
udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet
i mindst 5 år forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
3) Den herboende person har været under
uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf
mindst
1
års
sammenhængende
fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og
10. klasse, forud for ansøgningen om
opholdstilladelse.
4) Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf. §
9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl., eller en anden
danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau eller en engelskprøve på B1-niveau
eller på et tilsvarende eller højere niveau.
5) Ansøgeren
har
været
i
ordinær
fuldtidsbeskæftigelse
eller
udøvet
selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3
111
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0112.png
år ud af de seneste 5 år forud for ansøgning
om opholdstilladelse.
6) Ansøgeren har bestået et uddannelsesforløb
af mindst 1 års varighed på en uddannelse,
der mindst er på niveau med 1 år af en
videregående uddannelse her i landet eller
kan
sidestilles
med
en
dansk
erhvervsuddannelse, forud for ansøgning om
opholdstilladelse.
Stk. 8.
Har ansøgeren nået pensionsalderen i
sit hjemland, medregnes pensionsårene som
arbejdsår ved opgørelsen af betingelsen i stk. 7,
nr. 5.
Stk. 9.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
kan, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, kun gives, hvis ansøgeren har haft
mindst ét lovligt ophold i Danmark."
Stk. 8-37 bliver herefter stk. 10-39.
Stk. 8.
---
Stk. 9.
---
Stk. 10.
---
Stk. 11.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
kan ikke gives, såfremt ansøgning herom er
indgivet samtidig med en ansøgning fra
ansøgerens barn om opholdstilladelse efter stk.
1, nr. 2, hvorpå der meddeles afslag efter stk.
19. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgerens barn
kan henvises til at tage ophold hos nærtstående
familie i hjemlandet og hensynet til barnets tarv
ikke taler derimod, eller hvis ganske særlige
grunde, herunder hensynet til familiens enhed, i
øvrigt taler derimod.
Stk. 12.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
litra e, kan, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, kun gives, såfremt den herboende
person
1)
ikke er idømt ubetinget straf af mindst 1 år
og 6 måneders fængsel eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en
straf af denne varighed,
6.
I
§ 9, stk. 11, 1. pkt.,
der bliver stk. 13, 1. pkt.,
ændres "stk. 19" til: "stk. 22".
7.
I
§ 9, stk. 12, nr. 1,
der bliver stk. 14, nr. 1,
ændres "1 år og 6 måneders" til: "6 måneders".
112
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0113.png
2)
ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60
3)
4)
5)
6)
8.
I
§ 9, stk. 12, nr. 2,
der bliver stk. 14, nr. 2,
dages fængsel for overtrædelse af indsættes efter "kapitel 12 eller 13": "eller §§
straffelovens kapitel 12 eller 13,
210, 216 og 222-224, § 225, jf. § 216, eller §§
ikke har forfalden gæld til det offentlige, 244-246".
medmindre der er givet henstand med
hensyn til tilbagebetalingen af gælden og
gælden ikke overstiger 100.000 kr.,
ikke i de sidste 3 år forud for ansøgningen
9.
I
§ 9, stk. 12, nr. 4,
der bliver stk. 14, nr. 4,
om opholdstilladelse har modtaget offentlig ændres "3 år" til: "4 år".
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven bortset fra hjælp i form af
enkeltstående
ydelser
af
mindre
beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må
sidestilles med løn eller pension eller træder
i stedet herfor,
har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i
lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau og,
har været under uddannelse eller i ordinær
10.
§ 9, stk. 12, nr. 6,
der bliver stk. 14, nr. 6,
beskæftigelse eller udøvet selvstændig ophæves, og i stedet indsættes:
erhvervsvirksomhed i mindst 3 år inden for
de sidste 5 år forud for ansøgningen om
"6) har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse
opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 3, nr. 8, og eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed,
fortsat må antages at være tilknyttet jf. § 11, stk. 3, nr. 8, i mindst 3 år og 6 måneder
arbejdsmarkedet
eller
være
under inden for de seneste 4 år forud for ansøgningen
uddannelse
på
tidspunktet,
hvor om opholdstilladelse, og
opholdstilladelse vil kunne meddeles.
7) fortsat må antages at være tilknyttet
arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor
opholdstilladelse vil kunne meddeles."
11.
I
§ 9
indsættes efter stk. 12, der bliver stk.
14, som nyt stykke:
"Stk. 15.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
litra e, kan, medmindre ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, kun gives, hvis den herboende person
4) har bestået en medborgerskabsprøve, jf.
integrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt
medborgerskab her i landet gennem mindst 1 års
deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.,
5) har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. §
11, stk. 3, nr. 8, i mindst 4 år inden for de
seneste 4 år og 6 måneder forud for meddelelsen
af opholdstilladelse, eller
113
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0114.png
6) har haft en årlig skattepligtig indkomst på
gennemsnitligt 280.908,00 kr. de seneste 2 år
forud for det tidspunkt, hvor opholdstilladelse
vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat
i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én
gang
årligt
den
1.
januar
efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent."
Stk. 13-37 bliver herefter stk. 16-40.
Stk. 13.
Er den herboende person meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk.
3, eller efter § 11, stk. 12 og 13 eller 16, anses
betingelserne i stk. 12, nr. 1-6, for opfyldt.
Stk. 14.
Har den herboende person nået
folkepensionsalderen
eller
fået
tildelt
førtidspension, anses betingelserne i stk. 12, nr.
6, for opfyldt. Hvis en herboende person over
18
år
har
opnået
tidsubegrænset
opholdstilladelse på baggrund af et stærkt
tilknytningsforhold
til
Danmark,
anses
betingelserne i stk. 12, nr. 6, for opfyldt på
tilsvarende vilkår, som den herboende efter §
11, stk. 13, ville kunne opnå tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Stk. 15.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor,
betinges af, at den herboende person ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1.
pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig
størrelse, der ikke er direkte relateret til
forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med
løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan
endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler
derfor, betinges af, at den herboende person
godtgør at råde over en selvstændig bolig af
rimelig størrelse, jf. stk. 27.
Stk. 16.
---
Stk. 17.
---
Stk. 18.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2,
kan ikke gives, såfremt dette åbenbart vil stride
mod ansøgerens tarv, jf. stk. 28.
Stk. 19.
---
12.
I
§ 9, stk. 13,
der bliver stk. 16, ændres "stk.
12, nr. 1-6," til: "stk. 14, nr. 1-7,".
13.
I
§ 9, stk. 14,
der bliver stk. 17, ændres "stk.
12, nr. 6," to steder til: "stk. 14, nr. 6 og 7,".
14.
I
§ 9, stk. 15, 3. pkt.,
der bliver stk. 18, 3.
pkt., ændres "stk. 27" til: "stk. 30".
15.
I
§ 9, stk. 18,
der bliver stk. 21, ændres "stk.
28" til: "stk. 31".
114
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0115.png
Stk. 20.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3,
skal, når opholdstilladelsen gives som led i et
plejeforhold eller med henblik på ophold hos
barnets nærmeste familie, betinges af, at den
herboende person påtager sig at forsørge
ansøgeren, og at den herboende person ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. 1.
pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af
enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig
størrelse, der ikke er direkte relateret til
forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med
løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal, når
opholdstilladelsen gives med henblik på ophold
hos barnets nærmeste familie, endvidere
betinges af, at den herboende person godtgør at
råde over en selvstændig bolig af rimelig
størrelse, jf. stk. 27.
Stk. 21.
---
Stk. 22.
---
Stk. 23.
Er en opholdstilladelse betinget af, at
den herboende person har skullet stille
økonomisk sikkerhed, jf. stk. 4, og ydes der
senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, skal
kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det beløb,
der er stillet til sikkerhed, som betaling for
hjælpen. Stk. 22, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 24.
---
Stk. 25.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen en
udtalelse om, i hvilket omfang den herboende
person eller ansøgeren inden for en i
anmodningen nærmere angiven periode har
modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, jf. stk. 5, stk. 15, 1. og 2.
pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt.
Stk. 26.
Kommunalbestyrelsen indberetter til
Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen eller
den herboende person modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og
om omfanget af sådan hjælp, jf. stk. 5, stk. 15,
1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt.
Kommunalbestyrelsens
videregivelse
af
oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden samtykke.
16.
I
§ 9, stk. 20, 3. pkt.,
der bliver stk. 23, 3.
pkt., ændres "stk. 27" til: "stk. 30".
17.
I
§ 9, stk. 23, 2. pkt.,
der bliver stk. 26, 2.
pkt., ændres "stk. 22, 2. pkt.," til: "stk. 25, 2.
pkt.,".
18.
I
§ 9, stk. 25,
der bliver stk. 28, ændres "stk.
15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt." til:
"stk. 18, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og 2. pkt."
19.
I
§ 9, stk. 26, 1. pkt.,
der bliver stk. 29, 1.
pkt., ændres "stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1.
og 2. pkt." til: "stk. 18, 1. og 2. pkt., og stk. 23,
1. og 2. pkt."
115
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0116.png
1. og 2. pkt. finder kun anvendelse, hvis
opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen
og den herboende person ikke modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, jf. stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk.
15, 1. pkt.
Stk. 27.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen en
udtalelse om den herboende persons
boligforhold, herunder antallet af beboelsesrum
og beboere i boligen. Kommunalbestyrelsen kan
uden samtykke fra den herboende person til
brug for sin udtalelse efter 1. pkt. samkøre Det
Fælleskommunale
Persondatasystem
med
Bygnings- og Boligregistret (BBR) med det
formål at tilvejebringe oplysning om antallet af
beboelsesrum i boligen og antallet af beboere,
der er tilmeldt den pågældende adresse.
Udlændinge-
og
integrationsministeren
fastsætter nærmere regler om, hvornår det kan
anses for godtgjort, at den herboende person
råder over en selvstændig bolig af rimelig
størrelse, jf. stk. 6, stk. 15, 2. pkt., og stk. 20, 2.
pkt., og om kommunalbestyrelsens udtalelse
efter 1. pkt.
Stk. 28.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter
anmodning fra Udlændingestyrelsen en
udtalelse om, hvorvidt meddelelse af
opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, åbenbart vil
stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 18.
Kommunalbestyrelsens udtalelse afgives uden
samtykke fra den eller de personer, som
udtalelsen angår.
Stk. 29.
Det beløb, der er angivet i stk. 12, nr.
3, er fastsat i 2011-niveau og reguleres fra og
med 2012 en gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 30.
---
Stk. 31.
Kommunalbestyrelsen kan efter
anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed
efter stk. 4 med 20.000 kr., jf. dog stk. 34, når
en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er
nævnt i stk. 30, har bestået danskprøven på A1-
niveau, jf. stk. 30, eller en anden danskprøve på
et tilsvarende eller højere niveau.
Stk. 32.
Kommunalbestyrelsen kan efter
20.
I
§ 9, stk. 26, 3. pkt.,
der bliver stk. 29, 3.
pkt., ændres "stk. 15, 1. pkt." til: "stk. 18, 1.
pkt."
21.
I
§ 9, stk. 27, 3. pkt.,
der bliver stk. 30, 3.
pkt., ændres "stk. 15, 2. pkt., og stk. 20, 2. pkt.,"
til: "stk. 18, 2. pkt., og stk. 23, 2. pkt.,".
22.
I
§ 9, stk. 28, 1. pkt.,
der bliver stk. 31, 1.
pkt., ændres "stk. 18" til: "stk. 21".
23.
I
§ 9, stk. 29,
der bliver stk. 32, ændres "stk.
12, nr. 3," til: "stk. 14, nr. 3,".
24.
§ 9, stk. 31
og
32,
der bliver stk. 34 og 35,
affattes således:
"Stk. 34.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1,
skal, medmindre særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, afgørende taler
derimod, betinges af, at udlændingen består en
af udlændinge- og integrationsministeren
etableret danskprøve på A2-niveau eller en
116
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0117.png
anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed
efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når
en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 1, har bestået en af udlændinge-
og integrationsministeren etableret danskprøve
på A2-niveau eller en anden danskprøve på
tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være
bestået senest 15 måneder fra tidspunktet for
udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller,
hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse
her
i
landet,
fra
meddelelsen
af
opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Hvis
udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven
inden fristen på 15 måneder, kan omprøve finde
sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på
15 måneder. Ved lovligt forfald suspenderes de
nævnte frister efter ansøgning herom med en
periode svarende til varigheden af det lovlige
forfald.
anden danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau. Prøven skal være bestået senest 9
måneder fra tidspunktet for udlændingens
tilmelding til folkeregisteret eller, hvis
udlændingen allerede har opholdstilladelse her i
landet, fra meddelelsen af opholdstilladelsen
efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at
fremlægge
dokumentation
herfor.
Hvis
udlændingen har aflagt, men ikke bestået prøven
inden 9 måneder, kan omprøve finde sted indtil
3 måneder efter udløbet af fristen på 9 måneder.
Ved lovligt forfald suspenderes de nævnte
frister efter ansøgning herom med en periode
svarende til varigheden af det lovlige forfald.
Stk. 35.
Kommunalbestyrelsen kan efter
anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed
efter stk. 4 med 60.000 kr., jf. dog stk. 37, når
en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er
nævnt i stk. 32, 2. pkt., har bestået danskprøven
på A2-niveau, jf. stk. 34, eller en anden
danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau."
25.
I
§ 9, stk. 33,
der bliver stk. 36, ændres
"10.000 kr." til: "20.000 kr.", og "stk. 34"
ændres til: "stk. 37".
Stk. 33.
Kommunalbestyrelsen kan efter
anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed
efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 34, når
en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende
prøve i dansk, jf. § 9 i lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl.
Stk. 34.
Nedsættelse af den økonomiske
sikkerhed efter stk. 31-33 kan alene ske i et
sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed
udgør mindst 10.000 kr.
Stk. 35.
Udlændingen skal ved tilmelding til
danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 30, og ved
tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf. stk.
32, betale et gebyr på 2.400 kr. Hvis
udlændingen ikke betaler gebyr, kan
udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2.
pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet
af EU-reglerne.
Stk.
36.
Udlændinge-
og
integrationsministeren fastsætter regler om
danskprøven på A1-niveau og danskprøven på
A2-niveau, jf. stk. 30 og 32, herunder regler om
lovligt forfald, hvornår prøverne anses for
26.
I
§ 9, stk. 34,
der bliver stk. 37, ændres "stk.
31-33" til: "stk. 35 og 36", og "10.000 kr."
ændres til: "20.000 kr.".
27.
I
§ 9, stk. 35, 1. pkt.,
der bliver stk. 38, 1.
pkt., ændres "stk. 30" til: "stk. 33", "stk. 32"
ændres til: "stk. 34", og "2.400 kr." ændres til:
"2.658,01 kr.".
28.
I
§ 9, stk. 36,
der bliver stk. 39, ændres "stk.
30 og 32" til: "stk. 33 og 34".
117
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0118.png
bestået,
udpegning
af
prøveafholdere,
betingelser for at deltage i prøverne,
opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne,
prøvernes
indhold
og
gennemførelse,
klagemuligheder, klagefrister og prøver, der kan
træde i stedet for danskprøven på A1-niveau og
danskprøven på A2-niveau.
Stk. 37.
Beløbene, der er angivet i stk. 31-35,
er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med
2013 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
§ 9 c.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed og, hvis udlændingen er under 18 år,
hensynet til barnets tarv, taler derfor.
Medmindre særlige grunde, herunder hensynet
til familiens enhed og, hvis udlændingen er
under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler
derimod, betinges opholdstilladelse efter 1. pkt.
som følge af en familiemæssig tilknytning til en
herboende person af, at de i § 9, stk. 2-20 og 30,
nævnte betingelser er opfyldt. Bestemmelserne i
§ 9, stk. 22-29 og 31-37, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.-7.
---
§ 19.
En tidsbegrænset opholdstilladelse kan
inddrages:
1) ---
2) ---
3) ---
4) Når opholdstilladelsen er betinget af, at
udlændingen eller den herboende person
ikke modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 9,
stk. 5, 2. og 3. pkt., stk. 15, 1. og 2. pkt., og
stk. 20, 1. og 2. pkt., og udlændingen eller
den herboende person modtager sådan
hjælp.
5) ---
6) Når opholdstilladelsen er betinget af, at en
herboende person godtgør at råde over en
selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. § 9,
stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og
29.
I
§ 9, stk. 37,
der bliver stk. 40, ændres "stk.
31-35" til: "stk. 35-38", "2012-niveau" ændres
til: "2018-niveau", og "2013" ændres til:
"2019".
30.
I
§ 9 c, stk. 1, 2. pkt.,
ændres "§ 9, stk. 2-20
og 30," til: "§ 9, stk. 2-23, 33 og 34,".
31.
I
§ 9 c, stk. 1, 3. pkt.,
ændres "§ 9, stk. 22-29
og 31-37," til: "§ 9, stk. 25-32 og 35-40,".
32.
I
§ 19, stk. 1, nr. 4,
ændres "stk. 15, 1. og 2.
pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt.," til: "stk. 18, 1. og
2. pkt., og stk. 23, 1. og 2. pkt.,".
33.
I
§ 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt.,
ændres "§ 9, stk.
6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt.," til: "§ 9,
stk. 6, 1. pkt., stk. 18, 3. pkt., og stk. 23, 3.
pkt.,".
118
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0119.png
den herboende person ikke længere kan
godtgøre dette. Bestemmelserne i § 9, stk.
27, finder tilsvarende anvendelse.
7) Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at
en herboende person godtgør at råde over en
selvstændig bolig af rimelig størrelse, fordi
særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 6,
stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og disse
særlige grunde ikke længere foreligger, og
den herboende person ikke kan godtgøre at
råde over en selvstændig bolig af rimelig
størrelse. Bestemmelserne i § 9, stk. 27,
finder tilsvarende anvendelse.
34.
I
§ 19, stk. 1, nr. 6, 2. pkt.,
ændres "§ 9, stk.
27" til: "§ 9, stk. 30".
35.
I
§ 19, stk. 1, nr. 7, 1. pkt.,
ændres "§ 9, stk.
6, stk. 15, 3. pkt., og stk. 20, 3. pkt.," til: "§ 9,
stk. 6, 1. pkt., stk. 18, 3. pkt., og stk. 23, 3.
pkt.,".
36.
I
§ 19, stk. 1, nr. 7, 2. pkt.,
ændres "§ 9, stk.
27" til: "§ 9, stk. 30".
37.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes efter nr. 7 som nye
numre:
"8) Når opholdstilladelsen er betinget af, at
udlændingen og den herboende person ikke
flytter til en bolig i et boligområde omfattet af
den
gældende
bekendtgørelse
over
boligområder,
der
ikke
kan
ægtefællesammenføres til, jf. § 9, stk. 6, 4. pkt.,
og udlændingen og den herboende person flytter
til en bolig i et sådant område.
9)
Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at
udlændingen og den herboende person ikke
flytter til en bolig i et boligområde omfattet af
den
gældende
bekendtgørelse
over
boligområder,
der
ikke
kan
ægtefællesammenføres til, fordi særlige grunde
taler derimod, jf. § 9, stk. 6, 4. pkt., og disse
særlige grunde ikke længere foreligger, og
udlændingen og den herboende person flytter til
en bolig i et boligområde omfattet af den
gældende bekendtgørelse over boligområder,
der ikke kan ægtefællesammenføres til, jf. § 9,
stk. 6, 4. pkt."
Nr. 8-14 bliver herefter nr. 10-16.
38.
I
§ 19, stk. 1, nr. 13,
der bliver stk. 1, nr. 15,
ændres "§ 9, stk. 30" to steder til: "§ 9, stk. 33
og 34".
8) ---
9) ---
10) ---
11) ---
12) ---
13) Når opholdstilladelsen er betinget af, at
udlændingen består en danskprøve, jf. § 9,
stk. 30, og udlændingen ikke har bestået
prøven inden for de frister, der er nævnt i §
9, stk. 30.
14) ---
Stk. 2.- 12.
---
119
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
1870552_0120.png
§ 52 b.
For Udlændingenævnet kan
indbringes klager over følgende afgørelser, som
Udlændingestyrelsen har truffet:
1) ---
2) ---
3) Afslag på ansøgninger om forlængelse af
opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 c,
stk. 1, § 9 d, § 9 e og § 9 f, jf. nr. 1 og 2,
herunder afgørelser om lovligt forfald, jf. §
9, stk. 30,, afgørelser om fritagelse og
lovligt forfald, jf. § 9 f, stk. 6, og afgørelser
om
inddragelse
af
sådanne
opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og § 19.
37)
4) ---
5) Afgørelser om afvisning af ansøgninger om
opholdstilladelse efter § 9, stk. 21, § 9 c, stk.
6, og § 9 f, stk. 9, jf. nr. 1 og 2, samt
afgørelser om afvisning af en ansøgning om
opholdstilladelse, jf. § 47 b.
6) ---
7) ---
8) ---
9) Afgørelser om lovligt forfald, jf. § 9, stk. 32.
10) ---
11) ---
12) ---
13) ---
14) ---
15) ---
16) ---
17) ---
Stk. 2.- 7.
---
39.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 3,
ændres "§ 9, stk. 30,"
til: "§ 9, stk. 33 og 34".
40.
I
§ 52 b, stk. 1, nr. 5,
ændres "§ 9, stk. 21,"
til: "§ 9, stk. 24".
41.
§ 52 b, stk. 1, nr. 9,
ophæves.
Nr. 10-17 bliver herefter nr. 9-16.
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk.
2.
Ansøgninger
om
ægtefællesammenføring indgivet før lovens
ikrafttræden færdigbehandles efter de hidtil
gældende regler, medmindre ansøgeren opnår
en gunstigere retsstilling efter de nye regler.
§3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som de færøske eller
grønlandske forhold tilsiger.
120
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 121: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.), fra udlændinge- og integrationsministeren
121