UDKAST
(HØRING)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Reform af reglerne om ægtefællesammenføring – nyt integrationskrav i stedet for
tilknytningskravet, skærpet boligkrav mv.)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret
bl.a. ved lov nr. 123 af 26. februar 2018 og senest ved lov nr. 124 af 26. februar 2018,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 4, 1. pkt.,
ændres "50.000 kr." til: "100.000 kr.", og "stk. 23" ændres til:
"stk. 26".
2.
I
§ 9, stk. 4, 3. pkt.,
ændres "2012-niveau” til: "2018-niveau", og "2013" ændres til:
"2019".
3.
I
§ 9, stk. 6, 1. pkt.,
ændres "stk. 27" til: "stk. 30".
4.
I
§ 9, stk. 6,
indsættes som
2.-5. pkt.:
"Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter hvert år ved bekendtgørelse,
hvilke boligområder der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, til.
Boligen omfattet af 1. pkt. må, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derfor, på ansøgningstidspunktet ikke ligge i et boligområde
omfattet af denne bekendtgørelse. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre
ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, betinges
af, at ansøgeren og den herboende person i tiden, indtil ansøgeren meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke flytter til en bolig i et boligområde omfattet af
den gældende bekendtgørelse, der er nævnt i 2. pkt. Udlændinge- og
integrationsministeren fastsætter nærmere regler om kriterierne for optagelse af
boligområder på bekendtgørelsen nævnt i 2. pkt."
1