Fremsat den xx. maj 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlændinge-
loven
(Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse
af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af
arbejdsmarkedstilknytning)
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 31. marts 2017, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og
§ 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 11, stk. 3, 1. pkt.,
ændres »7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6« til: »9 år
inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. 4-8«.
2.
I
§ 11
indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk.6. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen har
haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbe-
skæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. 1. pkt. finder anvendelse for
udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget
med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregi-
streret i riget, samt for personer, der er folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget
med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på
hinanden følgende måneder. Stk. 3, 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse for opgø-
relsen af de 12 på hinanden følgende måneder. Beskæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves
alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kon-
tanthjælp eller genansøger herom.
1