UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Lovudkast - Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, udlændingeloven og lov om Udbetaling Danmark (indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 120
Offentligt

Fremsat den xx. maj 2018 af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om Udbetaling Danmark og udlændinge-

loven

(Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse

af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af

arbejdsmarkedstilknytning)

§1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 31. marts 2017, som ændret

ved § 1 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, § 8 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og

§ 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

§ 11, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »7 år inden for de seneste 8 år, jf. dog stk. 4-6« til: »9 år

inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. 4-8«.

§ 11

indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk.6. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen har

haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbe-

skæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. 1. pkt. finder anvendelse for

udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget

med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregi-

streret i riget, samt for personer, der er folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget

med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på

hinanden følgende måneder. Stk. 3, 4. og 5. pkt. finder tilsvarende anvendelse for opgø-

relsen af de 12 på hinanden følgende måneder. Beskæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves

alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kon-

tanthjælp eller genansøger herom.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 120: Lovudkast - Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, udlændingeloven og lov om Udbetaling Danmark (indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning), fra udlændinge- og integrationsministeren

Stk. 7.

Opgørelse af beskæftigelse efter stk. 6, for personer uden fastsat arbejdstid og for

personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages ved at anvende den omreg-

ningssats, der er fastsat, jf. § 13 f, stk. 15. Ved omregning benyttes den omregningssat-

sen, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregi-

steret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.«

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 8 og 9.

§ 11, stk. 6,

som bliver stk. 8, affattes således:

»Stk.

Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år

inden for de seneste 10 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måne-

der inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter

EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæf-

tigelse i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år ikke for førtidspensionister,

der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelser-

ne om optjening eller en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer,

der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.«

§ 11, stk. 7,

som bliver stk. 9, indsættes i 3. pkt. efter »stk. 3« »og beskæftigelseskra-

vet i stk. 6«.

§ 27, stk. 1,

ændres »betingelserne i § 11, stk. 3,« til: »betingelserne i § 11, stk. 3 og

6,«.

§2

I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1507 af 6. december 2016, som

senest ændret ved § 16, nr. 1 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og senest ved § 51 i lov nr. 60 af

30. januar 2018,foretages følgende ændringer:

1.I

§ 12 i, stk. 2,

ændres »11-årig« til »13-årig«.

§3

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, som ændret bl.a.

ved lov nr. 1691 af 26. december 2017, [L 140] og senest ved lov nr. [L 141], foretages

følgende ændringer:

§ 4 c, stk. 4, nr. 5,

ændres:

»§

9 a, stk. 2, nr. 1-10 eller 12« til:

»§

9 a, stk. 2, nr. 1-11«.

§ 9 a, stk. 2, nr. 10,

ændres »stk. 14« til: »stk. 13«.

§ 9 a, stk. 2, nr. 11,

ophæves.

Nr. 12 bliver herefter nr. 11.

§ 9 a, stk. 2, nr. 12,

der bliver nr. 11,

stk. 18,

der bliver stk. 17, og to steder i

stk. 20,

der bliver stk. 19, ændres

»stk.

17«

til:

»stk.

16«.

§ 9 a, stk. 5,

ændres fire steder, »stk. 2, nr. 1-8, 10 og 12« til: »stk. 2, nr. 1-8, 10 og

11«.

§ 9 a, stk. 6,

ophæves.

[Stk. 7-23 bliver herefter stk. 6-22]

§ 9 a, stk. 8 og 9,

der bliver stk. 7 og 8, ændres »stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12« til: »stk. 2,

nr. 1-8 og 11«.

§ 9 a, stk. 10,

der bliver stk. 9, ændres

»stk. 2, nr. 1-8, 10 og 12« til: »stk. 2, nr. 1-8, 10 og

11«.

§ 9 a, stk. 11,

der bliver stk. 10, ændres

»nr.

12, litra a-c« til:

»nr.

11, litra a-c«

»Stk.

4 og 10« ændres til: »Stk. 4 og 9«.

10.

§ 9 a, stk. 16,

der bliver stk. 15, ændres

»stk.

17«

til:

»stk.

16«

og »stk. 2, nr. 12« ændres

til: »stk. 2, nr. 11«.

11.

§ 9 a, stk. 19,

der bliver stk. 18, ændres

»stk.

20«

til:

»stk.

19«.

12.

I [§

9 a, stk. 22],

der bliver stk. 21, ændres

»stk.

17-20«

til:

»stk.

16-19«.

13.

§ 9 h, stk. 1, nr. 4,

ændres. »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11«.

14.

§ 9 h, stk. 1, [nr. 17],

ændres. »§ 9 a, stk. 11« til: »§ 9 a, stk. 10«.

15.

§ 9 h, stk. 3,

§ 52 b, stk. 2, nr. 5,

ændres. »§ 9 a, stk. 17« til: »§ 9 a, stk. 16«.

16.

§ 9 h, stk. 7, § 33, stk. 5,

§ 52 b, stk. 2, nr. 3,

ændres. »§ 9 a, stk. 5-7« til: »§ 9 a,

stk. 5-6«.

17.

§ 9 m, stk. 1,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-12, stk. 3 eller 11,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-

11, stk. 3 eller 10«.

[17a. I

§ 14, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1, 2, 5-8, 10, 11 og nr. 12, litra a, c og

d« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1, 2, 5-8, 10 og nr. 12, litra a, c og d«.]

18.

§ 17, stk. 5,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 12,« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 3 og 11,« og »§

9 a, stk. 2, nr. 12« ændres til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 11«.

19.

§ 40, stk. 3,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8, 11 og 12« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 1-8 og 11«.

20.

§ 48 h, stk. 2,

ændres »§ 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 15« til: »§ 9 a, stk. 2, nr. 10, og

stk. 14«.

21.

§ 52 b, stk. 2, nr. 6,

ændres »§ 9 a, stk. 19« til: »§ 9 a, stk. 18« og to steder ændres

»§ 9 a, stk. 20« til: »§ 9 a, stk. 19«.

§4

Stk. 1.

§ 1 og 2 træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 2.

§ 3 træder i kraft den 1. juli 2018.

Stk. 3.

§ 1, nr. 2, finder anvendelse for personer, der er folkeregistreret som indrejst fra

udlandet til riget den 1. januar 2008 eller senere, herunder udlændinge der på baggrund af

indrejse fra udlandet er blevet folkeregisteret her i riget med virkning fra den 1. januar

2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret i riget.

Stk. 4.

§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for personer, der modtager uddannelseshjælp

eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Hvis udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden

har været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller derover, og der igen ansøges om ydelse,

skal de i stk. 4 nævnte ansøgere opfylde lovens § 1 ved den fornyede ansøgning efter 1.

januar 2019.

Stk. 6.

§ 3 finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. juli 2018, hvor lovens §

3 træder i kraft, har indgivet ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11. For disse udlændinge finder de hidtil

gældende regler anvendelse.

§5

§ 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller del-

vis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grøn-

landske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Stramning af opholdskrav for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp

3.1. Gældende ret

3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Indførelse af et beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- eller kontanthjælp

4.1. Gældende ret

4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4.2.1. Beskæftigelseskravet

4.2.1.1. Afgrænsning af persongruppen der skal opfylde beskæftigelseskravet som føl-

ge af Indrejse den 1. januar 2008 eller senere

4.2.1.2. Opgørelse af beskæftigelseskravet

4.2.2. Nærmere om ordinær beskæftigelse

4.2.3. Nærmere

om selvstændig virksomhed

5. Ophævelse af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om arbejdsmarkedstilknytning

5.1. Gældende ret

5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Miljømæssige konsekvenser

10. Forholdet til EU-retten

10.1. EU-ret og ret til kontanthjælp og integrationsydelse

10.2. Særligt om Associeringsaftalen med Tyrkiet

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning

At Danmark i dag stadig har store grupper af flygtninge og ikke-vestlige indvandrere, der

er uden tilknytning til arbejdsmarkedet, skyldes efter regeringens opfattelse, at det i mange

år ikke kunnet betale sig for dem at arbejde. Derfor lægger regeringen vedvarende vægt

på, at forsørgelsesydelserne bliver fastsat på et niveau, så flygtninge og ikke-vestlige ind-

vandrere opnår en ofte betydelig økonomisk fremgang, når de går fra at blive forsørget af

det offentlige til at blive selvforsørgende. Efter regeringens opfattelse skal integrationen af

denne gruppe af udlændinge først og fremmest finde sted igennem arbejdsmarkedet, og

nærværende forslag er endnu et led i denne bestræbelse.

Straks efter sin tiltræden i 2015 indførte den daværende Venstre regering en nedsat ydel-

se i form af integrationsydelsen Indførelsen af integrationsydelse indebar, at nytilkomne

flygtninge og familiesammenførte udlændinge og personer, der ikke har boet i Danmark

gennem en længere periode i stedet for uddannelseshjælp eller kontanthjælp modtog inte-

grationsydelse. Det blev en betingelse for retten til uddannelseshjælp og kontanthjælp, at

ansøgeren lovligt havde opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8

år. Lovændringen trådte i kraft pr. 1. september 2015 og havde til hensigt at gøre det min-

dre attraktivt at søge asyl i Danmark, samtidig med at den skulle give nytilkomne flygtninge

og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund.

Lovændringen omfattede også danske statsborgere, der indrejste i Danmark efter den 1.

september 2015 og ikke opfyldte opholdskravet. Den 1. juli 2016 blev målgruppen udvidet

så både personer, der allerede modtog uddannelses- eller kontanthjælp, og personer, der

fremover ansøgte herom, vil modtage integrationsydelse, hvis ikke de opfylder kravet om

at have opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år.

Det fremgår af

”Aftale

om flere år på arbejdsmarkedet”, som regeringen og Dansk Folke-

parti indgik i juni 2017, at integrationsydelsen nedsættes med yderligere 3 pct., ligesom

dansktillægget omlægges fra et løbende dansktillæg til en tidsbegrænset bonus. Der er

fremsat lovforslag herom (L 120) med forventet ikrafttræden den 1. juli 2018.

Nærværende lovforslag er et led i udmøntningen af

”Aftale

om lavere skat på arbejdsind-

komst og større fradrag for pensionsindbetalinger” af 6. februar 2018 mellem regeringen

og Dansk Folkeparti og udvider opholdskravet fra mindst 7 ud af de seneste 8 år til mindst

9 ud af de seneste 10 år samt indfører et beskæftigelseskrav, der sammenlagt skal svare

til 2 år og 6 måneder fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år.

Regeringens mål med at indføre et styrket opholdskrav er, at det økonomiske incitament til

at overgå fra integrationsydelse til beskæftigelse bliver større. Målet med at indføre et be-

skæftigelseskrav er at sende et klart signal om, at forudsætningen for at få adgang til ud-

dannelses- eller kontanthjælp er, at man har bidraget aktivt til det danske samfund og der-

igennem tilskynde til at få en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet er,

at alle, der er omfattet af opholdskravet, også skal opfylde beskæftigelseskravet. Der kan

dog være tilfælde, hvor en person på grund af sit rejsemønster alene skal opfylde op-

holdskravet, idet personen ikke har været udrejst i 12 på hinanden følgende måneder.

2. Lovforslagets baggrund

»Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger«

indeholder følgende om opholdskravet og om beskæftigelseskravet:

»Strammere

opholdskrav på 9 ud af 10 år for uddannelses- eller kontanthjælp

Opholdskravet for ret til uddannelses- eller kontanthjælp på mindst 7 ud af 8 års lovligt op-

hold her i riget ændres til mindst 9 ud af 10 års lovligt ophold i riget. Det strammere op-

holdskrav medfører, at det økonomiske incitament til at overgå fra integrationsydelse til

beskæftigelse forlænges. Forlængelsen af opholdskravet får virkning fra 1. januar 2019.

Beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- eller kontanthjælp

Adgang til uddannelses- eller kontanthjælp er i dag betinget af, at ansøgeren opfylder op-

holdskravet. Der stilles i dag ikke krav om forudgående beskæftigelse for at opnå ret til

uddannelses- eller kontanthjælp. Med

aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større

fradrag for pensionsindbetalinger

indføres et supplerende krav om 2�½ års beskæftigelse

inden for de seneste 10 år i tillæg til stramningen af opholdskravet for at have ret til ud-

dannelses- eller kontanthjælp. Beskæftigelseskravet skal tilskynde til at få en mere fast

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det nye beskæftigelseskrav vil gælde fra 1. januar 2019 for alle, der er indrejst til Danmark

den 1. januar 2008 eller senere, dvs. både udlændinge og danske statsborgere. Brøkpen-

sionister (såvel folkepensionister som førtidspensionister) er undtaget fra beskæftigelses-

kravet, såfremt de i øvrigt opfylder opholdskravet. Kravet omfatter heller ikke personer, der

allerede modtager kontanthjælp pr. 1. januar 2019. Ophører borgeren med kontanthjælp

og genansøger uden at opfylde beskæftigelseskravet, vil den pågældende ikke have ret til

uddannelses- eller kontanthjælp.«

Dette lovforslag udmønter denne del af aftalen.

Herudover indeholder lovforslaget forslag om ophævelse af udlændingelovens § 9 a, stk.

2, nr. 11, om fortsat ophold i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse

udlændinge, der har fået inddraget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse.

3. Stramning af opholdskravet for at opnå ret til uddannelses- eller kontanthjælp

3.1. Gældende ret

I § 11, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik fremgår det, at kommunen kan yde hjælp i form af

integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.

De gældende grundbetingelser for at modtage hjælp fremgår af § 11, stk. 2:

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, ar-

bejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til

sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Det følger af § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, at retten til uddannelseshjælp og kon-

tanthjælp tillige er betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år

inden for de seneste 8 år. I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren

har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resul-

tat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindel-

se med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i

riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission

for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det

samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed

for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Efter § 11, stk. 6, gælder kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sam-

menlagt 7 år inden for de seneste 8 år, ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter

EU-retten er berettigede til hjælpen.

Det fremgår af § 11, stk. 7, at kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse,

uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger,

der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke

dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.

3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at det gældende opholdskrav på sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år

her i riget forlænges, således at der fremover vil være et krav om sammenlagt 9 års op-

hold her i riget inden for de seneste 10 år som betingelse for at få uddannelses- eller kon-

tanthjælp. Forlængelsen af opholdskravet har til formål at styrke det økonomiske incita-

ment til at overgå fra integrationsydelse til beskæftigelse.

Det foreslås, at de gældende beregningsprincipper i forhold til ophold videreføres, således

at der fortsat indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradresse her i riget,

medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sam-

menlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og

forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bo-

pæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion

af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor

personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af

udenlandsk eller international myndighed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de

seneste 10 år, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er be-

rettigede til hjælpen. Efter artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen har vandrende arbejds-

tagere ret til samme sociale fordele som værtsstatens egne borgere. Også selvstændigt

erhvervsdrivende har ret til ligebehandling efter EUF-traktatens artikel 49 om den frie etab-

leringsret. Efter forslaget gælder 9 års kravet heller ikke for danske statsborgere, i det om-

fang, disse er omfattet af EUF-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed

eller artikel 49.

Det betyder, at EU-borgere, herunder også danske statsborgere, der efter en periode i et

andet EU-land, f.eks. har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked, vil

kunne modtage uddannelses- eller kontanthjælp uanset det foreslåede opholdskrav i lov

om aktiv socialpolitik. Ankestyrelsen fastslog i principafgørelse 103-16, at når en EU-

/EØS-borger efter EU-retten er berettiget til hjælp, er personen undtaget fra at skulle op-

fylde opholdskravet. Dette gælder også for danske statsborgere, der efter EU-retten er

berettigede til hjælp. En EU-/EØS-borger er efter EU-retten berettiget til hjælp, når perso-

nen har opnået arbejdstagerstatus på det danske arbejdsmarked. Dette gælder også, hvis

EU-/EØS-borgeren har bevaret sin status som vandrende arbejdstager, f.eks. hvis denne

har været ude for en arbejdsskade eller er blevet syg. Perioden, hvori de kan bevare ar-

bejdstagerstatus vil typisk strække sig over 1-12 måneder.

En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold i et andet EU-

/EØS-land hverken opfylder opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus, har allige-

vel ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af til-

knytning til Danmark.

Der henvises til pkt. 9 om forholdet til EU-retten og til de specielle bemærkninger til § 1, nr.

I overensstemmelse med gældende ret foreslås det, at kommunen også fremover skal

træffe afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

samt at ansøgeren har pligt til at bidrage med de oplysninger, der er nødvendige for at

afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at op-

holdskravet i § 11, stk. stk. 3 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

4. Indførelse af et beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- eller kontanthjælp

4.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i lov om aktiv socialpolitik er det ikke en betingelse for at modta-

ge uddannelses- eller kontanthjælp, at ansøgeren har haft forudgående beskæftigelse.

4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at indføre et supplerende beskæftigelseskrav svarende til 2 år og 6 måneders

ordinær fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år i tillæg til den under pkt. 3.2. fo-

reslåede styrkelse af opholdskravet for at få ret til uddannelses- eller kontanthjælp. Be-

skæftigelseskravet har til formål at sende et klart signal om, at forudsætningen for at få

adgang til kontanthjælp eller uddannelseshjælp er, at man har bidraget aktivt til det danske

samfund og derigennem tilskynde til at få en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Beskæftigelseskravet gælder efter forslaget ikke for førtidspensionister, der ikke modtager

fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller

en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer, der har nået folke-

pensionsalderen, jf. lov om social pension. For alderspensionister betyder det, at personer,

der har nået den til enhver tid gældende folkepensionsalder i Danmark i medfør af lov om

social pension, er undtaget fra beskæftigelseskravet. Der tages udgangspunkt i ansøge-

rens individuelle pensionsalder efter lovgivningen.

4.2.1. Beskæftigelseskravet

Den personkreds, der foreslås omfattet, er personer, der modtager integrationsydelse pr.

1. januar 2019, eller ansøger om hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik fra og

med denne dato.

4.2.1.1. Afgrænsning af persongruppen der skal opfylde beskæftigelseskravet som følge af

indrejse den 1. januar 2008 eller senere

Efter forslaget vil en udlænding, der er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra

udlandet med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været

folkeregistreret i riget, være omfattet af det foreslåede nye lovkrav om beskæftigelse i 2 år

og 6 måneder inden for de seneste 10 år for at opnå ret til uddannelseshjælp eller kon-

tanthjælp.

For så vidt angår personer, herunder udlændinge, der er blevet folkeregistreret i riget med

virkning fra et tidspunkt, der ligger før 1. januar 2008, som (ny)ansøger om uddannelses-

hjælp eller kontanthjælp den 1. januar 2019 eller senere, er disse alene omfattet af be-

stemmelsen, hvis de efter et udlandsophold er (gen)indrejst til riget den 1. januar 2008

eller senere og udlandsopholdet, de er kommet hjem fra, har varet i mere end 12 på hin-

anden følgende måneder. Dermed vil et udlandsophold forud for 1. januar 2008 kunne

indgå i beregningen af, om en person skal opfylde beskæftigelseskravet, hvis det forudgå-

ende udlandsophold har været på mere end 12 på hinanden følgende måneder. Personer,

som efter EU-reglerne har ret til den fulde uddannelses- eller kontanthjælp skal ikke opfyl-

de kravet. I lighed med reglerne om opholdsbetingelsen vil et enkelt ophold i udlandet i op

til 1 år ikke have betydning for niveauet for den fremtidige forsørgelsesydelse. Til forskel

fra reglerne om opholdsbetingelsen skal udlandsopholdet have været af en samlet varig-

hed på mere end 12 på hinanden følgende måneder, før udlandsopholdet får betydning for

ydelsesniveauet.

Det foreslås, at indrejsedatoen i lighed med den tekniske beregning af opholdstiden i for-

hold til integrationsydelse er den dato, fra hvilken personen er registreret som indrejst i

folkeregisteret.

Således regnes indrejse for alle fra tidspunktet for pågældendes registrering som indrejst i

Det Centrale Personregister (CPR). Efter lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven)

kan personer, der opfylder indrejsekriterierne i CPR-lovens § 16, blive folkeregistreret (bo-

pælsregistreret) i CPR. For at blive bopælsregistreret i CPR skal vedkommende have lov-

ligt ophold, være her i landet i over tre måneder og have en bolig eller et fast opholdssted.

Der er herudover i CPR-lovens § 24 regler for, hvornår en person skal registreres som ud-

rejst i CPR. CPR-loven er sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og Grønland er

en del af CPR. Færøerne har egen selvstændig folkeregistreringslovgivning og er ikke en

del af CPR. Ved vurderingen af, om en person har haft ophold i Danmark eller Grønland,

tages udgangspunkt i, hvorvidt den pågældende har været registreret i CPR i Danmark

eller Grønland. Dette udgangspunkt vil dog skulle fraviges, hvis der er grunde, som fører til

et andet resultat, herunder såfremt ansøgeren har været folkeregistreret på Færøerne ef-

ter den færøske folkeregistreringslovgivning.

Det bemærkes, at også for flygtninge, jf. § 2, stk. 2, i integrationsloven, skal opholdstiden

beregnes fra tidspunktet for pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen.

For flygtninge og familiesammenførte foretages registrering i CPR efter reglerne i integra-

tionsloven og kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 980 af 28. juni 2016 om boligplacering af flygt-

ninge. Det følger heraf, at en flygtning skal registreres i CPR som tilflyttet kommunen se-

nest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen, jf. bekendtgørelsens

§ 17, stk. 1, 3. pkt. Ansvaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7 påhviler kommunen fra udgangen af den første hele måned efter, at flygtningen af Ud-

lændingestyrelsen er visiteret til kommunen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt. An-

svaret for en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8 påhviler kommu-

nen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i CPR som tilflyttet kommunen, jf.

integrationslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. Tilsvarende gælder for familiesammenførte og ind-

vandrere, jf. integrationslovens § 4, stk. 3, 2. pkt.

Det bemærkes desuden, at det forhold, at der af administrative grunde kan være udstedt

et administrativt CPR-nummer til en udlænding, før den pågældende tager ophold eller

bopæl i en kommune, ikke er at sidestille med bopælsregistrering i CPR. Opholdstiden

regnes således først fra det tidspunkt, hvor udlændingen bopælsregistreres i kommunen.

For så vidt angår ophold uden for riget i 12 på hinanden følgende måneder regnes indrej-

se, jf. også ovenfor, for alle fra tidspunktet for pågældendes folkeregistrering som indrejst

og udrejse tilsvarende for alle fra tidspunktet for pågældendes folkeregistrering som ud-

rejst.

4.2.1.2. Opgørelse af beskæftigelseskravet

Kravet om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for

en 10-årig periode forud for afgørelsestidspunktet foreslås fastsat til 1.924 timer pr. år, så-

ledes at 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse svarer til 4.810 arbejdstimer over en 10

årig periode. Det foreslåede antal timer på årsbasis svarer til kravet for genoptjening af ret

til arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kravet om beskæftigelse svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse gælder

efter forslaget ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til

hjælpen. Der henvises til pkt. 3.2.

Efter forslaget er brøkpensionister, der modtager supplerende kontanthjælp efter § 27 i lov

om aktiv socialpolitik, undtaget fra beskæftigelseskravet. De vil kunne modtage hjælp med

et niveau svarende til uddannelses- eller kontanthjælp, forudsat at de opfylder det nye op-

holdskrav på 9 ud af 10 år.

Personer, der på ikrafttrædelsestidspunktet allerede opfylder betingelserne for at modtage

uddannelses- eller kontanthjælp og har ansøgt herom forud for den 1. januar 2019, er efter

forslaget også undtaget fra beskæftigelseskravet. Hvis de efter en tid på selvforsørgelse

den 1. januar 2019 eller senere atter søger om kontanthjælp, vil de skulle opfylde beskæf-

tigelseskravet på lige fod med alle andre.

Den foreslåede ændring i § 11, stk. 6, 4 pkt. i lov om aktiv socialpolitik om, at beskæftigel-

seskravet alene kræves opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddan-

nelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom, indebærer, at har personen én gang

haft 2 år og 6 måneders sammenlagt fuldtidsbeskæftigelse inden for 10 år forud for afgø-

relsestidspunkt efter de regler, der indføres pr. 1. januar 2019, skal personen ikke igen

opfylde beskæftigelseskravet, selv om personen efter en længere periode igen ansøger

om uddannelses- eller kontanthjælp.

Dermed skal kommunen i forhold til en person, der modtager uddannelses- eller kontant-

hjælp og har opfyldt beskæftigelseskravet én gang, ikke foretage en ny beregning af be-

skæftigelsesperioder 10 år tilbage i tiden. For en modtager med periodevise beskæftigel-

sesforhold indebærer forslaget, at en uddannelses- eller kontanthjælp, der er opnået efter

opfyldelse af beskæftigelseskravet én gang, ikke senere afbrydes af perioder med integra-

tionsydelse eller afvises ved fornyede ansøgninger efter en senere periode med beskæfti-

gelse.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

4.2.2. Nærmere om ordinær beskæftigelse

Det foreslås, at der i beskæftigelsesperioden for lønmodtagere medregnes timer, for hvilke

der udbetales løn, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som

lønarbejde (løntimer). Således medregnes ferie, løn i en opsigelsesperiode, selv om på-

gældende er fritstillet, barsel og sygdom, barns 1. og 2. sygedag, feriefridage og børnefa-

miliefridage (»omsorgsdage«), hvis arbejdsgiveren udbetaler løn. Dette svarer til opgørel-

se af løntimer i arbejdsløshedsforsikringssystemet, jf. § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v., samt § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1709 af 26. december 2017 om ind-

komst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Der skal være tale om beskæftigelse, der svarer til 2 år og 6 måneders fuldtidsarbejde in-

den for en 10 årige periode forud for afgørelsestidspunktet. Det betyder, at arbejde på

f.eks. halv tid i 5 år svarer til 2 år og 6 måneders arbejde. Der er tale om et individuelt krav,

hvor hver ægtefælle selvstændigt skal opfylde beskæftigelseskravet for at opnå ret til ud-

dannelses- eller kontanthjælp.

Det foreslås videre, at beskæftigelseskravet skal opfyldes med ordinær beskæftigelse. Det

betyder, at støttet arbejde ikke kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der

er tale om støttet arbejde, hvis der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats. Integrationsgrunduddannelse (igu) betragtes som ustøttet arbejde.

I opgørelsen af timer indgår ikke de 20 ugers skoleundervisning, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 623

af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse for hvilke der udbetales uddannelses-

godtgørelse, jf. § 10 i samme lov.

Afgrænsningen af ordinær beskæftigelse svarer delvist til principperne i arbejdsløsheds-

forsikringssystemet, hvorefter at der skal være optjente løntimer i et sædvanligt beskæfti-

gelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er

udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsik-

ring m.v.

I overensstemmelse med de principper, der gælder for accept af timer til opfyldelse af 225

timers kravet, foreslås det, at der ikke stilles krav om en bestemt timeløn, for at betingel-

sen om ordinær beskæftigelse vil være opfyldt. Kommunen skal dog være opmærksom

på, at der kan have været tale om så usædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at kommu-

nen ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig do-

kumentation for, at der har været tale om arbejde i et sædvanligt ansættelsesforhold.

Dermed bør kommunen stille spørgsmål om arbejdsforholdets karakter, hvis der inden for

den 10-årige periode er registreret en timeløn på eksempelvis 50 kr., der som udgangs-

punkt ikke kan accepteres til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Er timerne helt eller del-

vis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service eller

plejevederlag efter § 120 i samme lov, medregnes timerne ikke.

Som udgangspunkt opgøres løntimer på baggrund af oplysningerne fra eIndkomstregiste-

ret.

Kan en persons arbejdstid ikke konstateres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi

der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, skal indtægten fra

arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, dvs. den er-

hvervede indtægt for hvert indtægtsår divideres med den omregningssats, som er gæl-

dende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det

indkomstår, som årsopgørelsen dækker. Satsen for 2018 foreslås fastsat til 122,50 kr. sva-

rende til den omregningssats, der er i § 13 f, stk. 15, i lov om aktiv socialpolitik i forbindel-

se med 225 timers reglen for omregning af arbejde uden fastsat arbejdstid. Beløbet regu-

leres en gang årligt, jf. § 109, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Hvad angår omreg-

ningssatserne for tidligere år henvises der tabellen i de specielle bemærkninger til § 1, nr.

Kravet om ordinært og ustøttet arbejde i forhold til opfyldelsen af beskæftigelseskravet kan

dermed opfyldes gennem honorarlønnet arbejde, selv om det ikke måtte være indberettet

til indkomstregisteret, forudsat det er tilstrækkeligt dokumenteret fx gennem lønsedler eller

lignende, og hvis timelønnen eller andre forhold omkring arbejdets udførelse ikke er af en

sådan karakter, at kommunen vurderer, at der er tale om så usædvanlige forhold, at der

må siges at være tale om omgåelse af reglen. Det er i den forbindelse underordnet, om

arbejdet er opnået ved direkte henvendelse til modtageren af serviceydelsen eller gennem

en såkaldt platformsvirksomhed.

4.2.3. Nærmere om selvstændig virksomhed

For så vidt angår selvstændige, der forud for ansøgningen har haft selvstændig virksom-

hed, foreslås det, at opgørelsen af beskæftigelseskravet kommer til at svare til den opgø-

relse, der fra den 1. oktober 2018 vil finde anvendelse i arbejdsløshedsforsikringssyste-

met. En aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis ansøgeren har været personligt

beskæftiget med en virksomhed, og et eller flere af følgende forhold har været opfyldt:

1) Aktiviteten har været registreret med CVR-nummer eller SE-nummer, medmindre ind-

komst fra aktiviteten er blevet beskattet som lønindkomst.

2) Overskud eller underskud fra aktiviteten er beskattet som selvstændig erhvervsvirk-

somhed.

3) Aktiviteten har medført, at ansøgeren har modtaget løn udbetalt som A-indkomst fra et

selskab, hvori ansøgeren har haft afgørende indflydelse. En ansøger har afgørende indfly-

delse i et selskab, hvis ansøgeren, dennes ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst

50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

4) Aktiviteten er udført af ansøgeren som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter

kildeskatteloven.

5) Aktiviteten medfører, at ansøgeren har modtaget B-indkomst, der er indgået i en virk-

somhed.

I visse tilfælde kan en ansøger på ansøgningstidspunktet udøve selvstændig virksomhed

som bibeskæftigelse og alligevel være berettiget til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv

socialpolitik. Kommunen kan med udgangspunkt i den skattemæssige registrering af akti-

viteten vurdere, om der er tale om selvstændig bibeskæftigelse eller fritidsbeskæftigelse.

Kan en ansøger arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi

der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller ansøgeren har

modtaget B-indkomst som lønmodtager, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og

som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, om-

regnes indkomsten til arbejdstimer med en omregningssats. Således divideres den er-

hvervede indtægt for hvert indtægtsår med den omregningssats, som er gældende for det

kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som

årsopgørelsen dækker.

I 2018 er omregningssatsen på 122,50 kr., svarende til omregningssatsen for personer

uden fastsat arbejdstid i forhold til 225 timers reglen, jf. § 13 f, stk. 15 i lov om aktiv social-

politik. Forslaget indebærer, at indtægter fra bibeskæftigelse også vil tælle med i opgørel-

sen af det nødvendige indkomstkrav/timetal i forhold til at opfylde beskæftigelseskravet.

Der henvises til tabellen i de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.

Som for lønmodtagere vil beskæftigelseskravet for selvstændige efter forslaget svare til 2

år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse inden for en periode på 10 år, hvilket efter forsla-

get udgør 4.810 arbejdstimer. Med udgangspunkt i beregningsmetoden for dagpenge,

men ved anvendelse af en anden omregningssats, indebærer forslaget, at indtægtskravet

over en periode på 10 år regnet i nutidskroner er på 589.225 kr. (2018) i alt. Der kan højst

medregnes 19.641 kr. (2018) pr. måned.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2..

5. Ophævelse af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om arbejdsmarkedstilknytning

5.1. Gældende ret

Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, at der efter ansøgning kan gives

opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3 (om henholdsvis

konventionsstatus, beskyttelsesstatus og midlertidig beskyttelsesstatus), § 8 (om kvote-

flygtninge), § 9 (om familiesammenføring), § 9 b (om humanitær opholdstilladelse), § 9 c

(om bl.a. ganske særlige grunde), § 9 d (tidligere danske statsborgere), § 9 e (opholdstil-

ladelse til visse bosniske statsborgere og statsborgere fra Kosovo), §§ 9 m og 9 n (om

medfølgende familie til henholdsvis udenlandske arbejdstagere og studerende) eller § 9 p

(om udlændinge der ifølge Danmarks internationale forpligtelser er berettiget til at arbejde

her i landet) nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19,

stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem

en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæs-

sige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (bestemmelsen om arbejdsmarkedstilknyt-

ning).

Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 1, at opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n

eller 9 p meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold,

og at opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.

Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 2, at en tidsbegrænset opholdstilladelse med-

delt med mulighed for varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grund-

lag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19.

En udlænding med opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold kan gives opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, hvis den oprindelige opholdstilladelse

inddrages eller nægtes forlænget, og udlændingen er i et fast ansættelsesforhold eller

gennem længere tid har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed.

En udlænding med opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold kan gives opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, hvis den oprindelige opholdstilladel-

se inddrages, og udlændingen er i et fast ansættelsesforhold eller gennem længere tid har

drevet selvstændig erhvervsvirksomhed. Udlændingen kan derimod ikke gives opholdstil-

ladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, hvis udlændingens opholdstilladelse nægtes forlænget.

Det er reguleret i udlændingebekendtgørelsens § 15, jf. bekendtgørelse nr. 1197 af 26.

september 2016, hvornår en udlænding meddeles opholdstilladelse med mulighed for va-

rigt ophold og med henblik på midlertidigt ophold.

Det fremgår bl.a. af udlændingebekendtgørelsens § 15, stk. 1, at udlændinge med op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2 (om konventionsstatus og beskyt-

telsesstatus) gives opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet. Af ud-

lændingebekendtgørelsens § 15, stk. 2, fremgår det bl.a., at opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 b (om humanitær opholdstilladelse) kan gives med mulighed for midlerti-

digt ophold her i landet, og af bekendtgørelsens § 15, stk. 3, fremgår det bl.a., at opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (om midlertidig beskyttelsesstatus), gives med

henblik på midlertidigt ophold her i landet.

Dette indebærer bl.a., at flygtninge med konventionsstatus og beskyttelsesstatus kan få

opholdstilladelse efter bestemmelsen om arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres opholdstil-

ladelse inddrages eller nægtes forlænget, og de er i et fast ansættelsesforhold eller gen-

nem længere tid har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, mens flygtninge med midler-

tidig beskyttelsesstatus og udlændinge med midlertidig humanitær opholdstilladelse kun

kan få opholdstilladelse efter bestemmelsen om arbejdsmarkedstilknytning, hvis deres op-

holdstilladelse inddrages, og de er i et fast ansættelsesforhold eller gennem længere tid

har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, men ikke hvis deres opholdstilladelse nægtes

forlænget.

Ved fast ansættelsesforhold af længere varighed skal som udgangspunkt forstås et ansæt-

telsesforhold af mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver. Alle typer af an-

sættelse er omfattet, herunder ufaglærte ansættelsesforhold. Tilsvarende forstås ved selv-

stændig erhvervsvirksomhed gennem en længere periode som udgangspunkt, at udlæn-

dingen skal have drevet samme virksomhed uafbrudt gennem mindst 2 år.

Formålet med bestemmelsen er bl.a. at tilgodese erhvervslivets behov for at kunne fast-

holde udenlandsk arbejdskraft.

Artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder et diskri-

minationsforbud, hvorefter nydelsen af de i konventionen anerkendte rettigheder og frihe-

der skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller an-

den overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,

formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold.

Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset derved, at bestemmelsen er ac-

cessorisk til konventionens øvrige bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen kun kan

anvendes sammen med én eller flere af disse bestemmelser. Heri ligger ikke et krav om,

at en sådan rettighed skal være krænket, men derimod alene et krav om, at den forelig-

gende situation skal ligge inden for rettighedens anvendelsesområde (»ambit«).

Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden bestemmelses anvendelsesom-

råde, indeholder artikel 14 et forbud mod usaglig forskelsbehandling. Efter Den Europæi-

ske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer dette, at personer i sammenlignelige

situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er beret-

tiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, giver bl.a. mulighed for, at visse udlændinge efter

ansøgning kan få opholdstilladelse, hvis deres hidtidige opholdstilladelse nægtes forlæn-

get, og de er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere

periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, og beskæftigelsesmæssige eller er-

hvervsmæssige hensyn taler derfor. Som nævnt skal der som udgangspunkt være tale et

ansættelsesforhold af mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver, eller at ud-

lændingen har drevet samme virksomhed uafbrudt gennem mindst 2 år.

De udlændinge, som bestemmelsen er relevant for, vil således have opholdt sig i Danmark

i mindst 2 år. Disse udlændinge vil som udgangspunkt have etableret et privatliv her i lan-

det, ligesom de vil kunne have et familieliv. Spørgsmålet om, hvorvidt de kan få en op-

holdstilladelse og dermed få lov til at blive her i landet, falder derfor efter Udlændinge- og

Integrationsministeriets opfattelse inden for anvendelsesområdet af EMRK artikel 8 om

retten til respekt for bl.a. privat- og familieliv.

Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at gruppen af udlæn-

dinge, der har haft midlertidig opholdstilladelse efter bl.a. udlændingelovens § 7, stk. 3,

eller § 9 b, men har fået den nægtet forlænget, er i en sammenlignelig situation med grup-

pen af udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller

2, og som også har fået opholdstilladelsen nægtet forlænget, i forhold til muligheden for

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, som følge af et ansættelses-

forhold eller selvstændig virksomhed. De to grupper af udlændinge vil således begge have

fået deres oprindelige opholdstilladelse nægtet forlænget og vil begge have været i et an-

sættelsesforhold eller have haft selvstændighed erhvervsvirksomhed i mindst 2 år. I en

sådan situation kan det forhold, at den oprindelige

–

men altså nu ikke forlængede

–

op-

holdstilladelse for den ene gruppes vedkommende var meddelt med henblik på midlertidigt

ophold, mens den for den anden gruppes vedkommende var meddelt med mulighed for

varigt ophold, efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse ikke føre til, at de to

grupper ikke må anses for at være i en sammenlignelig situation.

En forskelsbehandling af de to grupper vil derfor kun være berettiget efter EMRK artikel 14

sammenholdt med artikel 8, hvis den har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt for-

hold til dette formål. Det er i den forbindelse Udlændinge- og Integrationsministeriets opfat-

telse, at de beskæftigelsesmæssige hensyn, der ligger til grund for udlændingelovens § 9

a, stk. 2, nr. 11, ikke kan begrunde forskelsbehandlingen.

På den baggrund skal udlændinge, der har haft midlertidig opholdstilladelse efter bl.a. ud-

lændingelovens § 7, stk. 3, og § 9 b i overensstemmelse med EMRK artikel 14, jf. artikel 8,

ligestilles med udlændinge, der har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.

1 og 2, i forhold til muligheden for på grundlag af arbejdsmarkedstilknytning at opnå op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.

Da den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, ikke giver hjem-

mel hertil, giver Udlændingestyrelsen i dag opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,

stk. 1, om ganske særlige grunde, til udlændinge, der har haft midlertidig opholdstilladelse

efter bl.a. udlændingelovens § 7, stk. 3, eller § 9 b, hvis et afslag på ansøgning om op-

holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil indebære ulovlig forskelsbehandling.

Det bemærkes, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ved brev af 21. februar 2018

(2017-18, UUI Alm.del, bilag 96) orienterede Folketingets Udlændinge- og Integrationsud-

valg om, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, i visse situationer indebærer ulovlig for-

skelsbehandling. Det fremgår bl.a. af brevet, at der er fundet en sag, hvor der i 2017 er

givet afslag på opholdstilladelse med henvisning til, at udlændingen har fået nægtet for-

længet en opholdstilladelse givet med henblik på midlertidigt ophold, uden at det er under-

søgt om betingelserne i øvrigt var opfyldt. Denne sag er ved at blive undersøgt. Det frem-

går endvidere, at der vil blive foretaget en manuel gennemgang af relevante afslag givet i

perioden 2003 til 2017 med henblik på at undersøge, om der er sket ulovlig forskelsbe-

handling i disse. Herudover fremgår det, at der i sager, hvor afslag på opholdstilladelse vil

indebære ulovlig forskelsbehandling, som en midlertidig løsning, frem til lovbestemmelsen

bringes i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, vil kunne medde-

les opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om ganske særlige grunde.

5.2. Ministeriets overvejelser og forslag

Det foreslås, at udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold i Danmark på

baggrund af arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der får inddraget eller nægtet

forlænget deres opholdstilladelse, ophæves.

Forslaget indebærer, at der fra lovens ikrafttræden ikke længere vil kunne ansøges om

opholdstilladelse efter bestemmelsen. En udlænding, som får inddraget eller nægtet sin

opholdstilladelse forlænget, og som er i beskæftigelse, vil herefter alene kunne fortsætte

opholdet i Danmark på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning, hvis udlændingen søger

om og opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter

de øvrige bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget er under et forbundet med mindreudgifter for det offentlige på knap 400 mio.

kr. årligt i 2025 inklusiv adfærdsmæssige konsekvenser og indtægter fra skat og tilbage-

løb, jf. tabel 1. Skønnene for overslagsårene er behæftet med usikkerhed i forhold til den

langsigtede udvikling i beskæftigelsen for målgruppen.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser i alt

Mio. kr. 2018-priser

2019

Samlede direkte konsekvenser

-83,9

Samlede konsekvenser efter skat og tilbage-

løb

Samlede konsekvenser efter skat og tilbage-

løb og adfærd

2020

2021

2022

2023

2024

2025

-167,1

-76,4

-93,0

-304,1

-139,2

-169,7

-614,5

-281,1

-343,2

-765,0 -797,7

-350,2 -366,7

-428,2 -447,7

-663,3

-305,3

-372,6

-38,4

-46,7

Note. Det faldende provenu fra 2024 til 2025 afspejler, at de store flygtningeårgange der ankom i 2014-2015 her opfylder opholdskravet

om 9 års ophold i Danmark, hvorefter en andel forventes at opnå ret til kontanthjælp.

Anm. Provenuet er korrigeret for afdæmpet regulering, jf. bestemmelserne i § 109 stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik.

I nedenstående gennemgås henholdsvis de samlede direkte økonomiske og administrati-

ve konsekvenser og den skønnede virkning for beskæftigelsen (adfærdsmæssige konse-

kvenser) som følge af lovforslaget.

6.1. Samlede direkte økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre direkte mindreudgifter for det offentlige på i alt 83,9 mio. kr.

i 2019, 167,1 mio. kr. i 2020, 304,1 mio. kr. i 2021, 614,5 mio. kr. i 2022, 765,0 mio. kr. i

2023, 797,7 mio. kr. i 2024 og 663,3 mio. kr. i 2025, jf. tabel 1.

6.2. Merudgifter til integrationsydelse

Personer, der som følge af lovforslaget ikke fremadrettet vil være berettiget til kontant-

hjælp og uddannelseshjælp, vil i stedet kunne modtage integrationsydelse. Forslaget

skønnes derfor at medføre direkte offentlige merudgifter til integrationsydelse på 120,6 i

2019, 240,7 mio. kr. i 2020, 437,4 mio. kr. i 2021, 884,6 mio. kr. i 2022, 1.100,7 mio. kr. i

2023, 1143,8 mio. kr. i 2024 og 949,9 mio. kr. i 2025, jf. tabel 2.

Efter gældende regler refunderer staten 80 pct. af kommunernes udgifter til ydelse de før-

ste 4 uger af hvert ydelsesforløb, 40 pct. af kommunernes udgifter i uge 5-26, 30 pct. af

kommunernes udgifter i uge 27-52 og 20 pct. af kommunernes udgifter herefter. På bag-

grund af et vægtet gennemsnit af refusionsprocenterne for modtagere af uddannelses-

hjælp og integrationsydelse er det forudsat, at staten i gennemsnit vil yde 22,5 pct. refusi-

on af kommunernes merudgifter til integrationsydelse.

Merudgifterne indarbejdes fra 2019 på finanslovens § 14.71.12. integrationsydelse for øv-

rige.

6.3. Mindreudgifter til kontanthjælp

Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til kontanthjælp på 163,2 mio. kr. i

2019, 312,2 mio. kr. i 2020, 597,5 mio. kr. i 2021, 1.190,2 mio. kr. i 2022, 1.523,7 mio. kr. i

2023, 1.749,7 mio. kr. i 2024 og 1.500,9 mio. kr. i 2025. På baggrund af den gennemsnitli-

ge refusionssats for modtagere af kontanthjælp er det forudsat, at staten vil afholde 21,7

pct. af mindreudgifterne.

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes fra 2019 på finanslovens §

17.35.11. Kontanthjælp og uddannelseshjælp.

6.4. Mindreudgifter til uddannelseshjælp

Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til uddannelseshjælp på 45,4 mio.

kr. i 2019, 104,0 mio. kr. i 2020, 158,8 mio. kr. i 2021, 339,3 mio. kr. i 2022, 379,4 mio. kr. i

2023, 228,0 mio. kr. i 2024 og 141,6 mio. kr. i 2025. På baggrund af den gennemsnitlige

refusionssats for modtagere af uddannelseshjælp er det forudsat, at staten vil afholde 25,1

pct. af mindreudgifterne.

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes fra 2019 på finanslovens §

17.35.11. Kontanthjælp og uddannelseshjælp.

6.5. Økonomiske konsekvenser for statens finansiering af ATP-bidrag

Modtagere af kontanthjælp eller uddannelseshjælp, der modtager en grundsats, som sva-

rer til kontanthjælpssatsen for forsørgere eller ikke-forsørgere, som er fyldt 30 år, og som

har modtaget hjælp i mindst 12 måneder, skal indbetale bidrag til ATP. Staten bidrager

med 2/3 af ATP-bidraget svarende til 189 kr. pr. måned, mens ydelsesmodtageren selv

betaler 1/3 af bidraget. Som følge af størrelsen af satserne for integrationsydelse, indbeta-

les der ikke ATP-bidrag af integrationsydelsen. Forslaget skønnes at medføre statslige

mindreudgifter på 2,3 mio. kr. i 2019, 4,4 mio. kr. i 2020, 8,5 mio. kr. i 2021, 17,0 mio. kr. i

2022, 22,0 mio. kr. i 2023, 25,6 mio. kr. i 2024 og 22,1 mio. kr. i 2025.

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes fra 2019 på finanslovens §

17.31.28. ATP-bidrag for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp.

6.6. Afledte konsekvenser for boligsikring

Da boligsikring er indkomstafhængig, vil den forventede ydelsesreduktion medføre merud-

gifter til boligsikring. Forslaget skønnes derfor at medføre offentlige merudgifter til boligsik-

ring på 3,4 mio. kr. i 2019, 6,8 mio. kr. i 2020, 12,5 mio. kr. i 2021, 25,5 mio. kr. i 2022,

32,0 mio. kr. i 2023, 33,3 mio. kr. i 2024 og 27,6 mio. kr. i 2025. Kommunerne finansierer

50 pct. af udgifterne til boligsikring.

De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes fra 2019 på finanslovens §

17.62.02. Boligsikring fra 2019.

6.7. Afledte konsekvenser vedr. fripladstilskud

Da målgruppens offentlige tilskud til daginstitutionspladser tilsvarende afhænger af deres

indkomst, forventes forslaget at medføre offentlige merudgifter til tilskud til daginstitutions-

betaling på 2,9 mio. kr. i 2019, 5,9 mio. kr. i 2020, 10,8 mio. kr. i 2021, 21,9 mio. kr. i 2022,

27,5 mio. kr. i 2023, 28,6 mio. kr. i 2024 og 23,7 mio. kr. i 2025. Kommunerne finansierer

100 pct. af udgifterne til fripladstilskud.

6.8. Administrative konsekvenser

Det vurderes ikke, at forslaget medfører væsentlige meropgaver for kommunerne. Lov-

forslagets økonomiske konsekvenser forhandles med kommunerne efter gældende regler.

Tabel 2. Direkte økonomiske konsekvenser

Mio. kr. 2018-priser

Statslige konsekvenser

Integrationsydelse

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

ATP

Boligsikring

Kommunale konsekvenser

Integrationsydelse

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Boligsikring

Fripladstilskud

Samlede direkte konsekvenser

I alt efter skat og tilbageløb

2019

-20,2

27,1

-35,4

-11,4

-2,3

1,7

-63,7

93,5

-127,8

-34,0

1,7

2,9

-83,9

-38,4

2020

-40,6

54,1

-67,7

-26,1

-4,4

3,4

-126,5

186,5

-244,4

-77,9

3,4

5,9

-167,1

-76,4

2021

-73,3

98,4

-129,7

-39,9

-8,5

6,3

-230,8

339,0

-467,9

-118,9

6,3

10,8

-304,1

-139,2

2022

-148,6

199,0

-258,3

-85,2

-17,0

12,8

-465,8

685,5

-931,9

-254,1

12,8

21,9

-614,5

-281,1

2023

-184,3

247,6

-330,6

-95,2

-22,0

16,0

-580,7

853,0

-1193,1

-284,2

16,0

27,5

-765,0

-350,2

2024

-188,6

257,4

-379,7

-57,2

-25,6

16,6

-609,2

886,4

-1370,0

-170,8

16,6

28,6

-797,7

-366,7

2025

-155,8

213,7

-325,7

-35,5

-22,1

13,8

-507,5

736,2

-1.175,2

-106,0

13,8

23,7

-663,3

-305,3

Note. Det faldende provenu fra 2024 til 2025 afspejler, at de store flygtningeårgange der ankom i 2014-2015 her opfylder opholdskravet

om 9 års ophold i Danmark.

Anm. Provenuet er korrigeret for afdæmpet regulering, jf. bestemmelserne i § 109 stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik.

6.9 Adfærdsmæssige konsekvenser

Ydelsesreduktionen indebærer, at den enkelte modtager har en større gevinst og dermed

et større incitament til at overgå til beskæftigelse. Den øgede overgang til beskæftigelse

forbedrer den offentlige saldo som følge af bl.a. mindreudgifter til ydelser og øget skatte-

indtægter fra beskæftigelse. Samlet skønnes adfærdsændringen at indebære en forbed-

ring af den offentlige saldo på 8 mio. kr. i 2019, 16 mio. kr. i 2020, 31mio. kr. i 2021, 62

mio. kr. i 2022, 78 mio. kr. i 2023, 81 mio. kr. i 2024 og 67 mio. kr. i 2025.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative

konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

I beregningen af opholdstiden indgår perioder, hvor ansøgeren har haft folkeregisteradres-

se her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. For de ansøgere, hvor

kommunen finder, at særlige grunde fører til et andet resultat, vil lovforslaget kunne inde-

bære administrative konsekvenser for borgerne, idet ansøgeren kan blive afkrævet doku-

mentation for ophold i riget en årrække tilbage i tiden. En særlig grund, der kan føre til et

andet resultatet, kan være, at der for ansøgeren ikke er registreret indkomst i eIndkom-

stregisteret en periode, hvor personen ellers er registreret som herboende i CPR.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

10.1 EU-ret og ret til kontanthjælp eller integrationsydelse

Det følger af opholdsdirektivet (Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004), at EU-statsborgere

har ret til at opholde sig i et andet EU-land i indtil tre måneder uden andre betingelser end

kravet om at være i besiddelse af et gyldigt identitetskort eller pas. Endvidere har EU-

statsborgere, der indrejser i et andet EU-land for at søge beskæftigelse, ret til ophold som

arbejdssøgende i indtil seks måneder (og herefter så længe de kan dokumentere, at de

søger arbejde og har reelle muligheder for ansættelse).

EU-statsborgere, der er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i et andet EU-

land, har efter opholdsdirektivet ret til ophold i mere end tre måneder.

Opholdsdirektivet indeholder endvidere bestemmelser om, i hvilke tilfælde en EU-

statsborger, der ikke længere er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, bevarer

sin status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i EU-retlig forstand. Det

gælder bl.a. hvis EU-statsborgeren er uforskyldt arbejdsløs efter at have haft lønnet be-

skæftigelse i mere end et år, og dette er behørigt konstateret, og vedkommende tilmelder

sig arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Hvis en EU-statsborger bevarer sin status

som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, påvirkes opholdsretten ikke af, om

der modtages sociale ydelser. Hvis en EU-statsborger er uforskyldt arbejdsløs efter mindre

end 12 måneders beskæftigelse, bevares status som vandrende arbejdstager i mindst 6

måneder. For arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende gælder et ligebehand-

lingsprincip, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet, dvs. de har ret til sociale ydelser på lige fod

med opholdslandet egne statsborgere.

Efter opholdsdirektivets artikel 7 har også EU-statsborgere, der ikke er økonomisk aktive,

men som råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemed-

lemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system,

ret til ophold i mere end tre måneder. Det gælder f.eks. også studerende og pensionister.

For ikke-økonomiske aktive følger det af opholdsdirektivets artikel 24, at traktatens be-

stemmelser anvendes uden forskelsbehandling på alle unionsborgere, der i henhold til

direktivet opholder sig i værtsmedlemsstaten, og på værtsmedlemsstatens egne statsbor-

gere. Uanset dette ligebehandlingsprincip er værtsmedlemsstaten ikke forpligtet til at til-

lægge ret til sociale ydelser i de første tre måneder af et ophold eller eventuelt i den læn-

gere periode, hvor der er ret til ophold som førstegangsarbejdssøgende.

Det følger af EU-Domstolens praksis, at artikel 7 og 24 skal fortolkes i lyset af direktivets

præambel således, at retten til ophold på mere end tre måneder er betinget af, at EU-

borgeren, der ikke er økonomisk aktiv, ikke udgør en urimelig byrde for det sociale system.

Det følger endvidere af EU-Domstolens praksis, at en førstegangshenvendelse med hen-

blik på at modtage en social ydelse ikke efter i en periode at have rådet over tilstrækkelige

midler til at forsørge sig selv og eventuelle familiemedlemmer automatisk indebærer, at

den pågældende efter EU-retten kan anses for at udgøre en urimelig byrde for værtslan-

dets sociale system med den følge, at den pågældende herved fortaber sin opholdsret.

Det beror således på en konkret vurdering, om en sådan EU-statsborger, der modtager

sociale ydelser, udgør en urimelig byrde for det sociale system. Der kan ved vurderingen

heraf bl.a. lægges vægt på, om der er tale om midlertidige vanskeligheder, opholdets va-

righed, EU-borgerens personlige forhold og størrelsen af den ydede støtte. Hvis det må

lægges til grund, at EU-borgeren udgør en urimelig byrde, skal der træffes afgørelse om,

hvorvidt opholdsgrundlaget bibeholdes. Ved vurderingen heraf indgår bl.a. tilknytningen til

hjemlandet og til Danmark. Hvis ikke opholdsgrundlaget bibeholdes, skal den pågældende

rejse hjem.

Hvis en EU-borger som følge af EU-retten er berettiget til kontanthjælp, vil EU-borgerens

familiemedlemmer, der har bopæl i Danmark, uanset nationalitet, ligeledes have krav på

ligebehandling, jf. artikel 24 i opholdsdirektivet.

Særligt hvad angår en dansk statsborger er denne efter EU-retten berettiget til hjælp, når

personen vender tilbage til Danmark fra ophold i et andet EU-/EØS-land og opnår arbejds-

tagerstatus i Danmark. En dansk statsborger opnår arbejdstagerstatus i Danmark, når

denne borger har haft beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter dennes tilbage-

venden til Danmark og i øvrigt opfylder betingelserne for at blive anset som vandrende

arbejdstager efter EU-retten. Der henvises til principafgørelse A-34-06.

En dansk statsborger, der efter sin tilbagevenden til Danmark fra et ophold i et andet EU-

/EØS-land hverken opfylder opholdskravet eller har opnået arbejdstagerstatus, har allige-

vel ret til uddannelses- eller kontanthjælp, hvis personen har en tilstrækkelig grad af til-

knytning til Danmark.

Det beror på en konkret vurdering, om en dansk statsborger har en tilstrækkelig grad af

tilknytning til Danmark. I vurderingen af tilknytning kan følgende kriterier indgå:

Samlet ophold i Danmark set i forhold til varigheden af ophold i andre EU-/EØS-

lande

beskæftigelse i Danmark eller øvrige økonomiske bånd til Danmark

nære familiemedlemmer i Danmark

taget grundskole og/eller uddannelse i Danmark

danskkundskaber

sociale bånd til Danmark

De nævnte kriterier er vejledende, og der skal foretages et konkret og individuelt skøn i

den enkelte sag. Det kan være relevant at inddrage andre kriterier end de nævnte, som

kan bidrage til at fastslå, om personen har en tilstrækkelig grad af tilknytning til Danmark.

Den enkelte sags omstændigheder er afgørende for, hvilke kriterier der skal indgå i vurde-

ringen af personens tilknytning til Danmark og hvilken vægtning, de enkelte kriterier skal

have. Personens tilknytning til Danmark kan ikke vurderes alene på grundlag af opholdsti-

den i og uden for Danmark, og flere kriterier skal undersøges, inden der kan træffes en

afgørelse. Hvis der er tale om ophold i et andet EU-/EØS-land af kort varighed set i forhold

til personens ophold i Danmark, er der en formodning for, at personen ikke har mistet sin

tilknytning til Danmark. Omvendt vil ophold i et andet EU-/EØS-land i en længere periode,

tale for, at der skal stilles større krav til tilknytningen, og at der skal foretages en nærmere

undersøgelse af flere kriterier. Der er tale om skønsmæssig vurdering, med undersøgelse

af forhold, der er relevante for sagen. Kommunen kan indhente de relevante oplysninger

fra ansøgeren. Kommunen kan også indhente oplysninger fra andre myndigheder. Der

henvises i den forbindelse til lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-

de.

Der henvises til orienteringsbrev af 24. november 2016 om behandling af sager om kon-

tanthjælp og integrationsydelse til danske statsborgere, der har haft ophold i et andet

EU/EØS-land i mere end et år.

10.2 Særligt om Associeringsaftalen med Tyrkiet

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyr-

kiet en associeringsaftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handels-

mæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraf-

tens frie bevægelighed. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægspro-

tokol af 23. november 1970 samt af associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. septem-

ber 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen.

Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk. 1, en så-

kaldt stand still-klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjeneste-

ydelser, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikraft-

træden må indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling

af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973,

hvor Danmark blev medlem af EF.

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand still-klausul vedrø-

rende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlems-

staterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. december 1980 må indføre nye

begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere

og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de natio-

nale regler herom.

Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse

ved første indrejse for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk fri-

hed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsproto-

kollen og associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyrkisk statsborger, der i Danmark er

økonomisk aktiv som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteyder, idet

der ikke ved vurderingen af retten til fortsat ophold må anvendes regler, som er strengere

end de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for stand still-klausulernes ikrafttræ-

den for Danmark, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.

Ophævelsen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, om fortsat ophold på baggrund af

arbejdsmarkedstilknytning for visse udlændinge, der har fået deres opholdstilladelse ind-

draget eller nægtet forlænget, må således grundet stand still-klausulerne ikke forringe

retsstillingen for tyrkiske statsborgere, der har opholdstilladelse efter en af bestemmelser-

ne opremset i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, og som har haft et fast ansættelses-

forhold af længere varighed (mindst 2 års uafbrudt varighed hos samme arbejdsgiver),

eller som har drevet den samme selvstændige erhvervsvirksomhed uafbrudt gennem

mindst 2 år. En tyrkisk statsborger, som har fået sin opholdstilladelse inddraget eller næg-

tet forlænget, og som ville have været berettiget til at få opholdstilladelse efter bestemmel-

sen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil således skulle meddeles opholdstilladelse

af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter udlændingelovens § 9 p, stk.

1, 1. pkt. Medfølgende familiemedlemmer vil

–

som det gælder for udlændinge med op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11

–

fortsat kunne få opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.

Det bemærkes, at en økonomisk aktiv tyrkisk statsborger, som mister sin opholds- og ar-

bejdstilladelse i Danmark, f.eks. fordi den pågældendes opholdstilladelse som familie-

sammenført inddrages på grund af samlivsophør, under visse betingelser, herunder hvis

den pågældende har haft lovlig beskæftigelse i en periode, i medfør af artikel 6 i Associe-

ringsrådets afgørelse af 19. september 1980 kan have ret til en ny opholdstilladelse og

dermed

–

uafhængig af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11

–

kan fortsætte sit lovlige

ophold her i landet.

Det følger således af artikel 6, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, bl.a., at tyrki-

ske arbejdstagere, der har haft lovlig beskæftigelse i 1 år i et EU-land, har ret til fornyelse

af deres arbejdstilladelse hos samme arbejdsgiver. Tyrkiske statsborgere kan således

–

uanset afskaffelsen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11

–

allerede i dag efter kun 1

års lovlig beskæftigelse påberåbe sig artikel 6, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr.

1/80 som grundlag for at få fornyet deres opholds- og arbejdstilladelse hos samme ar-

bejdsgiver. I en sådan situation vil familiemedlemmer til den tyrkiske arbejdstager, jf. arti-

kel 7 i Associeringsrådets afgørelse, dog først have ret til fortsat ophold og beskæftigelse,

når familiemedlemmet har haft lovlig bopæl i Danmark i mindst 3 år på andet grundlag.

Udlændingestyrelsen vil i disse sager meddele opholdstilladelse efter § 9 p, stk. 1, 2. pkt.

Det bemærkes, at tyrkiske statsborgere omfattet af ovenstående som i dag vil være frita-

get for betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. marts 2018 til den 10. april 2018 været i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, BDO Kommunernes

Revision, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Industri, Dansk Retspoli-

tisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporgani-

sationer, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Det Centrale Handicap-

råd, Dignity

–

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Ra-

cediskrimination, FOF’s Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser,

Foreningen af Socialchefer i Danmark, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Fri-

villigrådet, Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Bran-

cheforening, KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberalt Oplysningsforbund, Læ-

rernes Centralorganisation, NETOP - Netværk for oplysning, Odense Kommune, Odsher-

red Kommune, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Ud-

satte, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet, UNHCR, Vejle Kommune,

Vesthimmerland Kommune og Viborg Kommune.

12. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Forslaget medfører følgende

direkte mindreudgifter for det

offentlige:

2019: 213,1 mio. kr.

2020: 424,9 mio. kr.

2021: 772,8 mio. kr.

2022: 1.562,7 mio. kr.

2023: 1.945,4 mio. kr.

2024: 2.024,4 mio. kr.

2025: 1.682,0 mio. kr.

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Forslaget medfører følgende

direkte merudgifter for det offent-

lige:

2019: 129,2 mio. kr.

2020: 257,8 mio. kr.

2021: 468,7 mio. kr.

2022: 948,3 mio. kr.

2023: 1.180,4 mio. kr.

2024: 1.226,6 mio. kr.

2025: 1.018,7 mio. kr.

Økonomiske konsekven-

ser for stat, kommuner og

regioner

Administrative konse-

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Det vurderes ikke, at for-

slaget medfører væsent-

lige meropgaver for

kommunerne.

Det vurderes ikke, at

forslaget medfører væ-

sentlige meropgaver for

kommunerne.

Økonomiske konsekven-

Ingen

ser for erhvervslivet m.v.

Administrative

konse- Ingen

kvenser for erhvervslivet

Miljømæssige

konse- Ingen

kvenser

Ingen

Administrative

konse-

kvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Ingen

Enkelte borgere vil skulle

dokumentere tilstedevæ-

relse i riget tilbage i tiden

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende bestemmelse i lovens § 11, stk. 1, regulerer betingelserne for at kommu-

nen kan yde hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet

efter integrationsloven.

De gældende grundbetingelser for at modtage hjælp fremgår af § 11, stk. 2:

1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, ar-

bejdsløshed eller samlivsophør,

2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til

sin egen eller familiens forsørgelse, og

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Efter gældende § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, er retten til uddannelseshjælp og

kontanthjælp tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år