Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 12
Offentligt
Udkast af 16. oktober 2017
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love.
(Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg)
§1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 22, stk. 2,
ændres »11.888 kr. (2015-niveau)« til: »11.845 kr. (2017-niveau)«, »8.319 kr.
(2015-niveau)« til: »8.290 kr. (2017-niveau)«, »5.945 kr. (2015-niveau)« til: »5.923 kr. (2017-
niveau)« og »2.562 kr. (2015-niveau)« til: »2.552 kr. (2017-niveau)«.
2.
I
§ 22, stk. 4,
ændres »et tillæg« til »en danskbonus«.
3.
I
§ 22, stk. 4,
indsættes som 2. pkt.: »Danskbonus består af et månedligt tillæg til
integrationsydelsen på 1.500 kr. inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret til
danskbonus efter 1. pkt. én gang. Personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg efter lov om
aktiv socialpolitik eller danskbonus efter integrationslovens § 22,har ikke ret til danskbonus efter 1.
pkt. Personen skal afgive oplysninger på tro og love om ikke tidligere at have modtaget dansktillæg
eller danskbonus«.
4.
I
§ 22, stk. 5,
ændres »Tillægget« til: »Danskbonus«.
5.
I
§ 22, stk. 6,
ændres »tillæg« til: »danskbonus«
6.
I
§ 22, stk. 8,
ændres »dansktillæg« til: »danskbonus«, og »tillæg« ændres til: »danskbonus«.
7.
I
§ 25 b, stk. 1 og 2,
ændres »jf. stk. 5« til: »jf. stk. 6«.
8.
I
§ 25 b, stk. 3,
ændres »§§ 22-24, jf. dog stk. 10« til: »§§ 23 og 24«, og »jf. stk. 5« til: »jf. stk.
6«.
9.
I
§ 25 b
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
For personer, der modtager hjælp efter § 22, jf. dog stk. 11, eller som får beregnet hjælp
efter § 26, stk. 2, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6,
højst udgøre et månedligt beløb på
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
1) 11.801 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et
barn,
2) 11.638 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to
eller flere børn,
3) 9.019 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,
4) 14.033 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
5) 14.396 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere
børn, og
6) 9.727 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.«
Stk. 4-10 bliver herefter stk. 5-11.
10.
I
§ 25 b, stk. 4,
som bliver til stk. 5, ændres »jf. dog stk. 10« til: »jf. dog stk. 11«, »jf. stk. 5« til:
»jf. stk. 6«, »9.087 kr. (2016-niveau)« til: »8.976 kr. (2017-niveau)«, »9.154 kr. (2016-niveau)« til:
»9.044 kr. (2017-niveau)«, »6.118 kr. (2016-niveau)« til: »6.033 kr. (2017-niveau)«, »6.865 kr.
(2016-niveau)« til: »7.231 kr. (2017-niveau)«, »6.932 kr. (2016-niveau)« til: »7.299 kr. (2017-
niveau)« og »5.077 kr. (2016-niveau)« til: »5.341 kr. (2017-niveau)«.
11.
I
§ 25 b, stk. 6,
som bliver stk. 7,
og i stk. 7,
som bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
12.
I
§ 25 b, stk. 8,
som bliver stk. 9, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
13.
I
§ 25 b, stk. 9,
som bliver stk. 10, ændres »stk. 8« til: »stk. 9«, og tre steder ændres »stk. 1-3«
til: »stk. 1-4«.
14.
I
§ 25 c, stk. 1,
ændres »§ 25 b, stk. 5« til: »§ 25 b, stk. 6«og »§ 25 b, stk. 1-4« til: »§ 25 b, stk.
1-5«.
15.
I
§ 25 c, stk. 2,
ændres »§ 25 b, stk. 5« til: »§ 25 b, stk. 6«.
16.
I
§ 25 d, stk. 1,
ændres »§ 25 b, stk. 1-4« til: »§ 25 b, stk. 1-5«, »§ 25 b, stk. 8« til: »§ 25 b, stk.
9« og »§ 25 b, stk. 9« til: »§ 25 b, stk. 10«.
17.
I
§ 25 d, stk. 2,
ændres »§ 25 b, stk. 1-4« to steder til: »§ 25 b, stk. 1-5«.
18.
I
§ 25 d, stk. 3,
ændres »§ 25 b, stk. 5-7« til: »§ 25 b, stk. 6-8«.
19.
I
§ 26, stk. 2,
ændres »dansktillæg« til: »danskbonus« og »tillægget« ændres til:
»danskbonus«.
20.
I
§ 26, stk. 8,
ændres »eventuelt tillæg« to steder til »eventuel danskbonus«.
21.
I
§ 33, stk. 1,
indsættes som nr. 11:
»11) En danskbonus efter integrationsloven udbetalt til ansøgerens ægtefælle. Der ses bort fra
en sådan bonus i 2 år efter udbetalingstidspunktet.«
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
22.
I
§ 34, stk. 7,
indsættes efter »modtage«: »integrationsydelse eller«.
23.
I
§ 42, stk. 1, § 43, stk. 1,
og
§ 82 a, stk. 3,
ændres »tillæg« til: »danskbonus«.
24.
I
§ 98, stk. 1,
ændres »§ 25 b, stk. 5 og 6« til: »§ 25 b, stk. 6 og 7«.
25.
I
§ 109, stk. 1, nr. 4,
ændres »§ 25 b, stk. 1-4« til: »§ 25 b, stk. 1-5«.
§2
I Integrationsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober 2014, som senest ændret ved lov
nr. 665 og 666 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1.
§ 22
affattes således:
»En udlænding omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, der ikke modtager hjælp efter §§ 22-25 i lov om aktiv
socialpolitik, og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, kan efter ansøgning
modtage en danskbonus, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Danskbonus efter stk. 1, udgør et beløb på 6.000 kr., der udbetales som et engangsbeløb.
Der kan kun udbetales danskbonus efter 1. pkt. én gang. En udlænding, der tidligere har modtaget
dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, kan ikke modtage danskbonus efter 1.
pkt. Ansøgeren skal afgive oplysning på tro og love om ikke tidligere at have modtaget dansktillæg
eller danskbonus.
Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke prøver i dansk
ud over de i stk. 1 nævnte der er på tilsvarende niveau som eller højere niveau end de i stk. 1
nævnte, der giver ret til danskbonus.«
2.
I
§ 41,
indsættes efter »af kapitel«: »4 og«.
3.
I
§ 48, stk. 1,
indsættes som 3. pkt.:
»Det beløb, der er anført i § 22, stk. 2, er fastsat i 2017-niveau og reguleres den 1. januar 2018 og
herefter en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.”
§3
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, som
ændret ved § 1 i lov nr. 173 af 20. februar 2017 og § 9 i lov nr. 674 af 8. juni 2017, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 75 c, stk. 2,
ændres »§ 23, stk. 2, nr. 9« til: »§ 23, stk. 2, nr. 8«.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
§4
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret bl.a. ved § 5 i lov
nr. 1554 af 13. december 2016, § 1 i lov nr. 475 af 17. maj 2017, § 1 i lov nr. 685 af 8. juni 2017 og
senest ved § 12 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, foretages følgende ændring:
1. I § 7, nr. 9, indsættes efter »lovens § 34«: », danskbonus efter integrationslovens § 22«.
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
Personer, der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, har opnået ret til dansktillæg efter de hidtil
gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, og som har fået udbetalt dansktillæg i mindre end 6
sammenhængende måneder forud for lovens ikrafttræden, har ret til at få udbetalt danskbonus i en
periode efter lovens ikrafttræden, således at de sammenlagt får udbetalt 6 måneders dansktillæg
og danskbonus.
§6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Nedsættelse af integrationsydelse med tre procent
2.1. Gældende ret
2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Justering af kontanthjælpsloftet for modtagere af integrationsydelse
3.1. Gældende ret
3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Dansktillæg og danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik
4.1. Gældende ret
4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
5. Danskbonus efter integrationsloven
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
5.1. Gældende ret
5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Ligestillingsmæssige konsekvenser
10. Miljømæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 20. juni 2017 indgik regeringen og Dansk Folkeparti ”Aftale om flere år på arbejdsmarkedet”.
Aftalen indeholder 14 konkrete initiativer, som dels har til formål at sikre, at det bedre kan betale
sig at blive på arbejdsmarkedet, dels har til formål at sikre et mere robust pensionssystem.
Dette lovforslag udmønter det af initiativerne i ovennævnte aftale, der omhandler nedsættelse af
integrationsydelsen og omlægning af dansktillæg til integrationsydelsesmodtagere til en
tidsbegrænset danskbonus samt indførelse af en danskbonus i form at et engangsbeløb til
selvforsørgende udlændinge omfattet af et integrationsprogram.
Ifølge aftalen reduceres integrationsydelsen med 3 pct. for yderligere at tilskynde modtagere af
ydelsen til at tage et arbejde. Der foretages konsekvensændringer af de gældende
kontanthjælpslofter som følge af det nye niveau for integrationsydelsen.
Det fremgår desuden af aftalen, at det nuværende dansktillæg omlægges til en tidsbegrænset
danskbonus, der udbetales i 6 rater á ca. 1.500 kr. pr. måned efter samme kriterier og til samme
målgruppe som i dag, herunder dansk statsborgere på integrationsydelse. Det fremgår ligeledes af
aftalen, at der indføres en skattefri danskbonus på 6.000 kr. i integrationsloven til udlændinge, der
er omfattet af integrationsprogrammet, men ikke modtager integrationsydelse. Danskbonus efter
integrationsloven udbetales efter samme kriterier som den tidbegrænsede danskbonus, dvs. efter
bestået Prøve i Dansk 2, eller tilsvarende eller højere prøve. Målgruppen for danskbonus vil
dermed inkludere integrationsydelsesmodtagere, herunder udlændinge og danske statsborgere,
samt selvforsørgende udlændinge under integrationsprogrammet.
2. Nedsættelse af integrationsydelse med tre procent.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
2.1. Gældende ret
Det nugældende niveau for integrationsydelse blev indført ved lov nr. 1000 af 30. august 2015, jf. §
22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Niveauet for integrationsydelsen svarede til de dagældende
grundsatser for uddannelseshjælp til henholdsvis enlige forsørgere, gifte/samlevende forsørgere,
udeboende og hjemmeboende, jf. § 23, stk. 2, nr. 1, 2, 6 og 7, i lov om aktiv socialpolitik.
Ifølge § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik modtager personer, der ikke har haft lovligt ophold her
i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, integrationsydelse, såfremt de har været ude
for en social begivenhed, der har bevirket, at de ikke kan forsørge sig selv og deres familie og ikke
modtager andre ydelser, der kan dække forsørgelsesbehovet.
2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at satserne for integrationsydelse reduceres med tre procent for yderligere at
tilskynde modtagere af ydelsen til at tage et arbejde. Der foretages konsekvensændringer af det
gældende kontanthjælpsloft som følge af det nye niveau for integrationsydelsen.
3. Justering af kontanthjælpsloftet for modtagere af integrationsydelse
3.1. Gældende ret
Efter gældende regler afhænger loftsstørrelsen for den enkelte modtager af integrationsydelse,
uddannelseshjælp og kontanthjælp af, hvilken ydelsessats personen modtager, og af den
familietype, personen tilhører (gift, samlevende, enlig og forsørger eller ikke-forsørger, samt
antallet af børn). Lofterne er fastsat ens for personer, der tilhører samme familietype, uanset den
enkelte persons individuelle forhold.
Som følge af forskellen i ydelsessats mellem kontanthjælp på voksensats og integrationsydelse er
der særskilt fastsatte lofter for modtagere af integrationsydelse, som også finder anvendelse for
uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en
integrationsydelsesmodtager, og derfor får nedsat deres hjælp efter beregningsreglen i lovens §
26, stk. 2. De særskilt fastsatte loftstørrelser skal kompensere for, at loftet ikke tager højde for, om
de ydelser, der ligger over eller under loftet, er skattepligtige eller ej. Således ville de samme
loftsniveauer for alle medføre, at personer med en lavere skattepligtig ydelse - fx
integrationsydelse - kunne have et højere rådighedsbeløb end modtagere af kontanthjælp på
voksensats, idet der bliver plads under loftet til mere boligstøtte, som er en skattefri ydelse.
Der er endvidere særskilt fastsatte loftstørrelser for gifte integrationsydelsesmodtagere samt
uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift med en
integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har fået nedsat hjælpen som følge af manglende
opfyldelse af kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 måneder.
Baggrunden for disse loftstørrelser er, at disse personer ellers ville kunne have et højere
rådighedsbeløb end ægtepar på kontanthjælp, der berøres af 225-timersreglen, idet ægtepar på
integrationsydelse ellers ville have plads til mere boligstøtte under loftet end det tilsvarende
ægtepar på kontanthjælp.
3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere følger efter de gældende regler
loftsstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtagere. Reduktionen af integrationsydelsen med 3 pct.
betyder, at integrationsydelsesmodtagere ville få plads under de gældende loftsstørrelser til
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
yderligere boligstøtte og/eller særlig støtte, hvilket ville kunne give integrationsydelsesmodtagere
et højere rådighedsbeløb end modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp.
Der foreslås derfor seks særskilt fastsatte loftsstørrelser for denne gruppe af ydelsesmodtagere.
Loftsstørrelserne for ægtefæller i integrationsydelsesægtepar, som ikke opfylder 225 timers reglen,
vil ligeledes skulle ændres for at sikre, at reduktionen af integrationsydelsen ikke neutraliseres af
øget boligstøtte og særlig støtte.
4. Dansktillæg og danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik
4.1. Gældende ret
Dansktillægget blev indført ved lov nr. 1000 af 30. august 2015, jf. § 22, stk. 4-8, i lov om aktiv
socialpolitik med det formål at give nyankomne udlændinge en positiv tilskyndelse til at integrere
sig i det danske samfund bl.a. ved at lære dansk så hurtigt som muligt, for dermed at forbedre
mulighederne for tilknytning til arbejdsmarkedet.
Således kan personer, der modtager integrationsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik eller
supplerende hjælp til brøkpension efter § 27 a, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, efter ansøgning
modtage et tillæg for bestået danskprøve mindst på niveau med Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller
højere prøve.
Tillægget udløses ved bestået Prøve i Dansk 2 eller FVU læsning trin 2 eller tilsvarende eller
højere niveau.
Ansøgeren skal selv ansøge kommunen om tillægget og fremlægge dokumentation for, at prøven
er bestået.
Ud over bestået Prøve i Dansk 2 eller FVU-læsning trin 2 bliver følgende prøver m.v. anset for
fornøden dokumentation for en ansøgers danskkundskaber til at opnå tillægget:
– Bestået Prøve i Dansk 3 fra danskuddannelserne eller Studieprøven bestået med mindst
karakteren 6 (efter 13-skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i hver af de fire discipliner.
– Folkeskolens prøver 9. klasse eller 10. klasse med et karaktergennemsnit på mindst 6 (efter 13-
skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) i danskdisciplinerne bortset fra orden.
– Bevis for studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen
(hhx) eller højere teknisk eksamen (htx) samt for studiekompetencegivende eksamen i forbindelse
med erhvervsuddannelse (eux).
– Bevis for almen forberedelseseksamen (avu).
– Prøvebevis for bestået enkeltfag i dansk eller dansk som andetsprog med mindst
karaktergennemsnittet 6 (efter 13 skalaen) eller 02 (efter 7-trins-skalaen) på et af niveauerne G-A
fra en af følgende uddannelser: stx, hf, hhx, htx, eux, eud eller avu.
– Bestået FVU-læsning trin 3 eller trin 4.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
– Bevis for International Baccalaureate (IB) med dansk på A- eller B-niveau.
– Bestået Danskprøve 3 fra Studieskolen i København.
– Bevis for lange og mellemlange videregående uddannelser på universiteter, professionsskoler
mv., medmindre der er tale om et fremmedsproget uddannelsesforløb.
Dansktillægget udgør et månedligt beløb på 1.541 kr. (2017-niveau) dog højst et beløb, således at
personens samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til i uddannelses-
eller kontanthjælp efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik. Dette indebærer fx, at dansktillægget til
uddannelsesparate eller jobparate integrationsydelsesmodtagere under 30 år, som har fået et
uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16 a i
integrationsloven, bliver beregnet til 0 kr., idet disse personer modtager en sats svarende til
uddannelseshjælpssatsen for uddannelsesparate.
Efter gældende ret er der en dispensationsmulighed fra bestået prøve i dansk for opnåelse af
tillæg, således at personer, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk,
sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i stand til – eller ikke
har rimelig udsigt til – at kunne bestå en prøve i dansk, vil kunne få tillæg, såfremt ansøgeren har
deltaget i danskundervisning og forsøgt at bestå den afsluttende prøve, eller kan fremlægge
dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse
er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som de manglende forsøg på
at tage den afsluttende prøve.
Dispensationen kræver en lægeerklæring vedrørende funktionsnedsættelsens betydning for
deltagelse og afsluttende prøver i danskundervisning samt oplysninger fra ansøger på tro og love
om, at man har forsøgt at deltage i danskundervisningen og afsluttende prøver.
4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at det nuværende skattepligtige dansktillæg efter lov om aktiv socialpolitik på 1.541
kr. pr. måned (2017 niveau) omlægges til en tidsbegrænset bonus (danskbonus), der udbetales i 6
rater á 1.541 kr. om måneden efter samme kriterier og til samme målgruppe som i dag, herunder
danske statsborgere på integrationsydelse.
Det indebærer, at det fortsat vil være ansøgeren, der skal dokumentere at opfylde
danskprøvekravet.
Det indebærer videre, at danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, ligesom i dag skal være
skattepligtig indkomst.
Det indebærer desuden, at begrænsningen af ydelsesniveauet i forhold til, hvad personen ville
være berettiget til i uddannelseshjælp og kontanthjælp (§§ 23-25), såfremt opholdskravet i § 11,
stk. 3, var opfyldt, videreføres.
Endelige indebærer det, at den nugældende dispensationsadgang for personer med
funktionsnedsættelse videreføres. Dermed vil denne persongruppe i en periode på 6 måneder
kunne modtage danskbonus i medfør af dispensationsbestemmelserne i § 22, stk. 6 og 7.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
Forslaget om omlægning af dansktillægget indebærer, at der i stedet for ret til dansktillæg i hele
den periode, der modtages integrationsydelse, vil integrationsydelsesmodtagere fremover kun
have ret til 6 måneders danskbonus, og det vil kun være muligt, at modtage dansktillæg eller
danskbonus én gang.
Forslaget betyder, at en integrationsydelsesmodtager efter ansøgning kan få ret til en danskbonus
i op til 6 måneder sammenhængende måneder. Den første udbetaling af dansktillæg eller
danskbonus åbner den 6 måneders periode, hvor ansøgeren er berettiget til at modtage
dansktillæg eller danskbonus. Retten til dansktillæg eller danskbonus udløber således 6 måneder
efter den første udbetaling.
Den foreslåede danskbonus er en del af integrationsydelsen, hvorfor det fortsat er en betingelse
for at modtage bonus, at ansøgeren har ret til hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik i
form af integrationsydelse. Det betyder for det første, at perioden, hvori der er ret til danskbonus,
løber, selvom dansktillægget eller danskbonussen er beregnet til f.eks. 0 kr. pr. måned efter
beregningsreglen i lov om aktiv socialpolitik § 22, stk. 5. Det afgørende er, hvorvidt der er ansøgt
og truffet afgørelse om, at ansøgeren har ret til dansktillæg eller danskbonus. Det betyder for det
andet, at en person, der får udbetalt danskbonus og overgår til beskæftigelse inden for 6 måneders
perioden og dermed ikke længere modtager integrationsydelse, ikke kan få udbetalt yderligere
danskbonus.
Det foreslås, at en person kun kan modtage danskbonus én gang. En person anses for at have
modtaget dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik, hvis ansøgeren har opnået
ret til dansktillæg eller danskbonus én gang, uanset med hvilket beløb dansktillægget eller
danskbonussen er udbetalt og uanset, hvor mange måneder der er udbetalt dansktillæg eller
danskbonus for. Se dog nedenfor om overgangsordning.
De forslåede ændringer med omlægningen af dansktillægget i § 22, stk. 4, herunder
tidsbegrænsningen i § 22, stk. 4, 2. pkt., indebærer, at kommunen skal gennemgå alle sager, hvor
der udbetales dansktillæg forud for lovens ikrafttræden med henblik på at vurdere, om personen i
en periode på 6 måneder forud for lovens ikrafttræden har haft ret til dansktillæg. I de tilfælde, hvor
en person har haft ret til dansktillæg i mere end 6 måneder, skal retten til dansktillæg stoppes pr. 1.
juli 2018.
Kommunen skal orientere de berørte borgere direkte, om at deres ret til dansktillæg ophører pr. 1.
juli 2018. Kommunen vil selv ligge inde med oplysninger om, hvilke ydelsesmodtagere, der er
berettiget til at modtage dansktillæg, og dermed hvem kommunen skal orientere om omlægningen
af dansktillægget.
Det foreslås endvidere, at ansøgeren ved ansøgning om danskbonus skal underskrive en tro og
love erklæring, hvoraf det fremgår, at ansøgeren ikke tidligere har modtaget dansktillæg efter den
hidtidige lovgivning, danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik eller danskbonus efter
integrationsloven.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
Der foreslås en overgangsordning for personer, der har haft ret til dansktillæg i mindre end 6 på
hinanden følgende måneder forud for lovens ikrafttræden. Sådanne personer vil i en 6 måneders
periode efter lovens ikrafttræden kunne få udbetalt yderligere danskbonus, svarende til
sammenlagt 6 måneders dansktillæg eller danskbonus.
5. Danskbonus efter integrationsloven
5.1. Gældende ret
Efter integrationslovens § 16 skal kommunalbestyrelsen tilbyde nyankomne flygtninge og
familiesammenførte et integrationsprogram. Det gælder både udlændinge, som modtager
integrationsydelse og udlændinge, der er selvforsørgende. Integrationsprogrammet består bl.a. af
tilbud om danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Tilbud om
danskuddannelse skal bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået
opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og
opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at komme i
beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv.
Integrationsloven indeholder ikke i dag en bonusordning for at have bestået en prøve i dansk.
5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås at indføre en skattefri danskbonus på 6.000 kr. i integrationsloven til udlændinge, der
er omfattet af integrationsprogrammet, men ikke modtager integrationsydelse. Danskbonus efter
integrationsloven skal kunne udbetales efter samme kriterier som den tidsbegrænsede
danskbonus i lov om aktiv socialpolitik § 22, stk. 4-8, dvs. efter bestået Prøve i Dansk 2,
tilsvarende eller en højere prøve.
Der er behov for, at alle flygtninge og familiesammenførte lærer det danske sprog, også selvom de
pågældende er selvforsørgende enten via beskæftigelse eller ægtefælleforsørgelse. Ved at indføre
en danskbonus i integrationsloven skabes et direkte økonomisk incitament for selvforsørgende
flygtninge og familiesammenførte, der ikke har ret til danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik.
Det foreslås, at målgruppen for danskbonus efter integrationsloven skal være udlændinge, der er
omfattet af reglerne om et integrationsprogram og som ikke modtager integrationsydelse. Dvs.
målgruppen er flygtninge og familiesammenførte, der har fået tilbudt et integrationsprogram
indeholdende tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud, men som ikke har ret til
ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.
Det er udlændingens eget ansvar at ansøge om danskbonus efter integrationsloven. Kommunen
kan vejlede i forbindelse med opfølgning på integrationskontrakten om, at der er mulighed for at
opnå en danskbonus, ved bestået Prøve i Dansk 2, eller tilsvarende eller højere niveau. Det er et
krav for at få udbetalt danskbonus, at ansøgeren kan dokumentere, at Prøve i dansk 2, eller
tilsvarende eller højere prøve er bestået.
Bonussen udløses ved bestået Prøve i Dansk 2, FVU læsning trin 2 eller tilsvarende eller højere
niveau. Der henvises i øvrigt til oversigten over prøver i afsnit 4.1.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
Danskbonus efter integrationsloven udbetales som et skattefrit engangsbeløb på 6.000 kr.
Der skal ikke ansøges om danskbonus indenfor en bestemt periode, efter prøven er bestået. Det
er dermed op til ansøgeren selv at vurdere, hvornår der skal ansøges om dansktillæg.
Det foreslås, at det kun skal være muligt at få udbetalt tillæg efter de gældende regler eller bonus
for bestået danskprøve én gang. En ansøger kan enten få udbetalt dansktillæg eller danskbonus i
6 rater efter lov om aktiv socialpolitik eller få udbetalt danskbonus efter integrationsloven.
Ved ansøgning om danskbonus efter integrationsloven skal ansøgeren underskrive en tro og love
erklæring, hvoraf det fremgår, at ansøgeren ikke tidligere har modtaget dansktillæg efter den
hidtidige lovgivning, danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik eller danskbonus efter
integrationsloven.
En person anses for at have modtaget dansktillæg eller danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik,
hvis ansøgeren har opnået ret til dansktillæg eller danskbonus én gang, uanset med hvilket beløb
dansktillægget eller danskbonussen er udbetalt og uanset, hvor mange måneder der er udbetalt
dansktillæg eller danskbonus for. Det foreslås, at udbetalingen af danskbonus efter
integrationsloven ikke skal medføre formue- eller indtægtsaftrapning i sociale ydelser. Det kunne fx
være i form af boligstøtte. Det foreslås desuden, at danskbonus ikke indgår i forhold til en eventuel
ægtefælle beregning. Det foreslås dog at den skattefri danskbonus medregnes ved vurderingen af
det økonomiske behov ved eventuel ansøgning om hjælp i særlige tilfælde.
Det foreslås endvidere, at kommunen får mulighed for at kræve uberettiget udbetalt danskbonus
tilbagebetalt efter reglerne i § 41 i integrationsloven, som henviser til kapitel 12 i lov om aktiv
socialpolitik.
Endelig foreslås det, at engangsbonussen efter integrationsloven satsreguleres årligt.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Nedsættelsen af integrationsydelsen medfører udover mindreudgifter til integrationsydelse også
afledte merudgifter til boligsikring og økonomisk friplads, samt økonomiske konsekvenser i form af
ændret skat og tilbageløb fra ydelserne.
Skønnene over de økonomiske konsekvenser er bl.a. baseret på prognosen for den fremadrettede
tilgang af nye flygtninge og familiesammenførte til Danmark, og er derfor forbundet med betydelig
usikkerhed.
Skattefritagelsen af danskbonussen medfører ikke et egentligt mindreprovenu, da beløbet er
udmålt under forudsætning om, at det fritages for indkomstbeskatning.
Skattefritagelsen vil dog have karakter af en skatteudgift svarende til det umiddelbare
mindreprovenu ved skattefritagelsen. Skatteudgiften skønnes dog at være begrænset.
6.1. Samlede direkte økonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes at medføre direkte mindreudgifter for det offentlige på i alt 35,7 mio. kr. i 2018,
59,7 mio. kr. i 2019, 54,8 mio. kr. i 2020, 51,7 mio. kr. i 2021, 49,4 mio. kr. i 2022, 32,1 mio. kr. i
2023, 27,5 mio. kr. i 2024 og 25,3 mio. kr. i 2025, jf. tabel 1.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
1804371_0012.png
6.2 Reduktion af integrationsydelsen
Forslaget skønnes at medføre offentlige mindreudgifter til integrationsydelse på 46,4 mio. kr. i
2018, 73,1 mio. kr. i 2019, 67,8 mio. kr. i 2020, 64,4 mio. kr. i 2021, 62,0 mio. kr. i 2022, 43,3 mio.
kr. i 2023, 38,2 mio. kr. i 2024 og 35,9 mio. kr. i 2025.
Mindreudgifterne vedrører dels reduktionen af integrationsydelsen med 3. pct. og dels
omlægningen af dansktillægget til integrationsydelsen.
Efter gældende regler refunderer staten 80 pct. af kommunernes udgifter til ydelse de første 4 uger
af hvert ydelsesforløb, 40 pct. af kommunernes udgifter i uge 5-26, 30 pct. af kommunernes
udgifter i uge 27-52 og 20 pct. af kommunernes udgifter herefter. Der budgetteres med en
gennemsnitlig refusionsprocent på 25,3 pct.
6.3 Afledte konsekvenser vedrørende boligsikring
Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til boligsikring på 2,7 mio. kr. i 2018, 3,2 mio.
kr. i 2019, 3,0 mio. kr. i 2020 mio. kr., 2,8 mio. kr. i 2021 mio. kr., 2,8 mio. kr. i 2022 mio. kr., 2,0
mio. kr. i 2023 1,6 mio. kr. i 2024 og 1,6 mio. kr. i 2025. Kommunerne finansierer 50 pct. af
udgifterne til boligsikring. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på finanslovens §
17.62.02. Boligsikring.
6.4 Afledte konsekvenser vedrørende fripladstilskud
Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til daginstitutionsbetaling på 1,5 mio. kr. i
2018, 2,4 mio. kr. i 2019, 2,2 mio. kr. i 2020 mio. kr., 2,1 mio. kr. i 2021 mio. kr., 2,0 mio. kr. i 2022
mio. kr., 1,4 mio. kr. i 2023 1,3 mio. kr. i 2024 og 1,2 mio. kr. i 2025. Merudgifterne beror på et
øget fripladstilskud som følge af reduktionen af integrationsydelse. Kommunerne finansierer 100
pct. af udgifterne til fripladstilskud.
6.5 Afledte konsekvenser vedrørende ny danskbonusordning
Forslaget skønnes at medføre offentlige merudgifter til den nye danskbonusordning på 3,7 mio. kr.
i 2018 og 7,3 mio. kr. hvert år fra 2019 i årene frem til 2025. Staten finansierer 100 pct. af
udgifterne.
6.6 Administrative konsekvenser
Reduktionen af integrationsydelsen vurderes ikke at medføre administrative merudgifter for
kommunerne. Tilpasning af kontanthjælpslofter og administration i forbindelse med ændring af
dansktillægget forventes at medføre begrænsede merudgifter for kommunerne, der forhandles
efter de gældende regler. På den baggrund er der afsat 2,8 mio. kr. i 2018 og 0,5 mio. kr. årligt
herefter.
Tabel 1. Direkte økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2017-priser
Stat
Integrationsydelse*
Boligsikring**
2018
-6,6
-11,7
1,4
2019
-9,5
-18,4
1,6
2020
-8,3
-17,1
1,5
2021
-7,6
-16,3
1,4
2022
-6,9
-15,6
1,4
2023
-2,7
-11,0
1,0
2024
-1,5
-9,6
0,8
2025
-1,0
-9,1
0,8
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
1804371_0013.png
Nyt dansktillæg**
Kommuner
Integrationsydelse*
Boligsikring**
Økonomisk friplads**
Administration
Samlede direkte
konsekvenser
I alt efter skat og
tilbageløb
3,7
-29,1
-34,7
1,4
1,5
2,8
-35,7
-13,2
7,3
-50,2
-54,7
1,6
2,4
0,5
-59,7
-24,4
7,3
-46,5
-50,7
1,5
2,2
0,5
-54,8
-22,2
7,3
-44,1
-48,1
1,4
2,1
0,5
-51,7
-20,8
7,3
-42,4
-46,3
1,4
2,0
0,5
-49,4
-19,7
7,3
-29,5
-32,4
1,0
1,4
0,5
-32,1
-11,9
7,3
-26,0
-28,6
0,8
1,3
0,5
-27,5
-9,9
7,3
-24,3
-26,8
0,8
1,2
0,5
-25,3
-8,9
Anm. Der kan være mindre afvigelser mellem summerne og de enkelte beløb grundet afrunding.
Note 1: Det antages i de økonomiske konsekvenser, at de nye regler for danskbonus, nedjustering
af integrationsydelse med 3 pct. og de tilhørende kontanthjælpslofter sænkninger af loftsstørrelser i
reglerne om kontanthjælpsloftet træder i kraft samtidig pr. 1/7 2018.
Note2: *)beløbet udsættes for skat og tilbageløb
Note3: **)beløbet udsættes for tilbageløb.
De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles efter sædvanlig praksis og
udmøntes forventeligt på bloktilskudsaktstykket for 2017.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
9. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. oktober 2017 til den 13. november 2017 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
1804371_0014.png
Advokatrådet,
Akademikerne,
Amnesty
International,
Ankestyrelsen,
AOF-Danmark,
Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Børne- og Kulturchefforeningen,
Dansk arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings
Forbund, Dansk Industri, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Danske Regioner,
Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, De danske Sprogcentre (DDS), Det
Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk
Vejlederforening, Datatilsynet, FOA - Foreningen af Offentlige Ansatte, FOF’s Landsorganisation,
Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og
arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen
Nydansker, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Frivilligrådet, Indvandrermedicinsk Klinik ved
Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder,
Jobrådgivernes
Brancheforening,
KL,
Liberalt
Oplysningsforbund,
Lægeforeningen,
Oplysningsforbundenes Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation, Retssikkerhedsfonden,
Rigsrevisionen, Retspolitisk Forening, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter,
Statsforvaltningen, Uddannelsesforbundet, Udbetaling Danmark og UNHCR.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
Mindreudgifter
Lovforslaget
medfører
isoleret set mindreudgifter
for staten på 11,7 mio. kr. i
2018, 18,4 mio. kr. i 2019,
17,1 mio. kr. i 2020 og 16,3
mio. kr. i 2021.
Lovforslaget
medfører
isoleret set mindreudgifter
for kommunerne på 34,7
mio. kr. i 2018, 54,7 mio. kr.
i 2019, 50,7 mio. kr. i 2020
og 48,1 mio. kr. i 2021.
Mindreudgifterne vedrører
statens og kommunernes
udgifter til integrations-
ydelse,
herunder
omlægning af dansktillæg til
danskbonus.
Lovforslaget vurderes ikke
at medføre administrative
mindreudgifter for
kommunerne eller for
Negative konsekvenser/
Merudgifter
Lovforslaget
medfører
isoleret set merudgifter for
staten på 5,1 mio. kr. i
2018, 8,9 mio. kr. i 2019,
8,8 mio. kr. i 2020 og 8,7
mio. kr. i 2021.
Lovforslaget
medfører
isoleret set merudgifter for
kommunerne på 2,9 mio. kr.
i 2018, 4,0 mio. kr. i 2019,
3,7 mio. kr. i 2020 og 3,5
mio. kr. i 2021.
Merudgifterne
vedrører
statens og kommunernes
merudgifter til boligsikring,
økonomisk friplads og til ny
danskbonus til selvforsørg-
ende.
Reduktionen af
integrationsydelsen
vurderes ikke at medføre
administrative merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative
konsekvenser
for
stat,
kommuner og regioner
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
1804371_0015.png
staten.
for kommunerne.
Lovforslaget forventes at
medføre
behov
for
tilpasninger
i
de
understøttende it-systemer
samt
administrative
merudgifter
vedrørende
udbetaling
af
ny
danskbonus
til
selvfor-
sørgede. Der er afsat 2,8
mio. kr. i 2018 og 0,5 mio.
kr. årligt herefter.
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
konsekvenser for borgerne
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige
minimumsforpligtelser (sæt
x)
Ingen
Ingen
for
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
JA
Nej X
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik indeholder de gældende fire satser for
integrationsydelse for henholdsvis ikke-forsørgere, gifte og samlevende forsørgere, ikke-forsørgere
fyldt 30 år/personer under 30 år, som ikke bor hos en eller begge forældre og personer under 30
år, som bor hos en eller begge forældre.
Efter § 22, stk. 2, nr. 1, udgør integrationsydelse for personer, der forsørger eget barn i hjemmet
og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, 11.888 kr. i 2015-niveau om måneden. Det svarer i 2017-niveau til 12.211 kr.
Med forslaget om at nedsætte ydelsen med tre procent vil integrationsydelsen for disse personer
fremover udgøre 11.845 kr. i 2017-niveau, jf.
§ 22, stk. 2, nr. 1.
Det svarer til en reduktion af
ydelsen på 366 kr. om måneden før skat.
Efter § 22, stk. 2, nr. 2, udgør integrationsydelse for personer, der forsørger eget barn i hjemmet
og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling
af børnebidrag, 8.319 kr. i 2015-niveau om måneden. Det svarer i 2017-niveau til 8.546 kr.
Med forslaget om at nedsætte ydelsen med tre procent vil integrationsydelsen for disse personer
fremover udgøre 8.290 kr. i 2017-niveau, jf.
§ 22, stk. 2, nr. 2.
Det svarer til en reduktion af ydelsen
på 256 kr. om måneden før skat.
Efter § 22, stk. 2, nr. 3, udgør integrationsydelse for personer, der er fyldt 30 år, og personer under
30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, 5.945 kr. i 2015-niveau om måneden. Det svarer i
2017-niveau til 6.106 kr.
Med forslaget om at nedsætte ydelsen med tre procent vil integrationsydelsen for disse personer
fremover udgøre 5.923 kr. i 2017-niveau, jf.
§ 22, stk. 2, nr. 3.
Det svarer til en reduktion af ydelsen
på 183 kr. om måneden før skat.
Efter § 22, stk. 2, nr. 4, udgør integrationsydelse for personer under 30 år, der bor hos en eller
begge forældre 2.562 kr. i 2015-niveau om måneden. Det svarer i 2017-niveau til 2.631 kr.
Med forslaget om at nedsætte ydelsen med tre procent vil integrationsydelsen for disse personer
fremover udgøre 2.552 kr. i 2017-niveau, jf.
§ 22, stk. 2, nr. 4.
Det svarer til en reduktion af ydelsen
på 79 kr. om måneden før skat.
De foreslåede satser er angivet i 2017-niveau og reguleres en gang årligt den 1. januar efter
bestemmerne i § 109, stk. 1, nr. 1, samt stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik. Det indebærer, at
de angivne satser første gang reguleres den 1. januar 2018.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.2.
Til nr. 2, 4, 5 og 6.
Der er tale om konsekvensændringer af § 22, stk. 4-6 og 8, som følge af, at det nugældende
dansktillæg foreslås omlagt til en danskbonus.
Til nr. 3
Efter den gældende § 22, stk. 4, 1. pkt. kan der løbende udbetales dansktillæg til personer, der
opfylder de i bestemmelsen opregnede betingelser for at modtage tillægget.
Med ændringen i § 22, stk. 2, 2. pkt., foreslås det at omlægge dansktillægget, således det bliver en
tidsbegrænset danskbonus.
Efter forslaget forudsætter udbetaling af danskbonus, at ansøgere opfylder betingelserne for at
modtage integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, hvilket indebærer, at også danskbonus
vil bortfalde i tilfælde af, at ansøgeren overgår til selvforsørgelse, selv om personen ikke har
modtaget danskbonus i 6 kalendermåneder. Udbetaling af danskbonus i en periode på mindre end
6 måneder er dermed som udgangspunkt alene aktuel for personer, der ikke længere har ret til
integrationsydelse.
Efter den foreslåede § 22, stk. 2, 2. pkt., får en person ret til danskbonus bestående af et månedligt
tillæg til integrationsydelsen på 1.541 kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders periode. Dette
indebærer, at en periode med selvforsørgelse efter første udbetaling, men inden der er gået 6
måneder, også tæller med ved opgørelsen af 6 måneders perioden. Det betyder også, at når man
først har åbnet retten til danskbonus, så løber retten i 6 sammenhængende måneder derefter,
hvorefter den ophører.
Eksempel: En person består Danskprøve 2 den 4. februar og ansøger umiddelbart herefter
kommunen om udbetaling af danskbonus. Den første danskbonusrate kommer derved til
udbetaling den 31. marts dækkende perioden 1.-31. marts (en kalendermåned). Personen
påbegynder et fuldtidsarbejde den 1. juli, hvorfor udbetaling af såvel integrationsydelsen som
danskbonus stopper pr. 30. juni. Der er dermed alene udbetalt danskbonus i 4 måneder. Får
ansøgeren atter ret til integrationsydelse den 1. august kan der yderligere udbetales danskbonus
for en måned. Den 31. august bortfalder ansøgerens ret til danskbonus, uanset om personen på
det tidspunkt har ret til integrationsydelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 4.2.
Til nr. 7 og 8
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b,
der indebærer, at loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere udskilles fra loftstørrelserne
for uddannelseshjælpsmodtagere.
Til nr. 9
Efter de gældende regler indplacerer kommunen personer, der modtager integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp, under de øvre grænser for den samlede hjælp; det vil sige
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
de loftsstørrelser, der er anført i lovens § 25 b, stk. 1-4. Det er personens samlede ydelsesbeløb
efter §§ 22-25, samt hvorvidt personen er enlig eller gift/samlevende, og hvorvidt personen har
forsørgelsespligt over for børn og i givet fald også antallet af børn, der er afgørende for
loftsindplaceringen.
Uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp, der inklusiv
eventuelt aktivitets-, barsels- eller bidragstillæg bringer dem op på et samlet ydelsesbeløb
svarende til kontanthjælpssatserne for personer, der er fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, i loven,
indplaceres på de loftsstørrelser, der fremgår af lovens § 25 b, stk. 1. Loftstørrelserne i § 25 b, stk.
1, nr. 1-5 afhænger af, om ydelsesmodtageren er forsørger, hvor mange børn personen har, og om
personen er enlig eller gift/samlevende.
Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som ikke via diverse tillæg opnår et ydelsesniveau svarende
til kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, i loven, indplaceres på de
loftsstørrelser, der fremgår af § 25 b, stk. 2, i loven. Loftsstørrelserne i § 25 b, stk. 2, nr. 1-6,
afhænger ligeledes af, om personen er forsørger, antallet af børn og om personen er enlig eller
gift/samlevende.
§ 25 b, stk. 3, i loven omfatter personer, der modtager hjælp efter §§ 22-24, eller som får beregnet
hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke via diverse tillæg opnår et ydelsesniveau svarende til
kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, jf. § 25, stk. 2, i loven.
Loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 3, nr. 1-6, omfatter således uddannelseshjælpsmodtagere,
som ikke via aktivitets-, barsels- eller bidragstillæg opnår et ydelsesniveau svarende til
kontanthjælpssatserne for personer fyldt 30 år, integrationsydelsesmodtagere samt
uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en
integrationsydelsesmodtager, og derfor får nedsat deres hjælp efter lovens § 26, stk. 2, og som
ikke er omfattet af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6. Loftsstørrelsen i lovens § 25 b,
stk. 3, afhænger af, om ydelsesmodtageren er forsørger, hvor mange børn personen har, og om
personen er enlig eller gift/samlevende.
Gifte integrationsydelsesmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere og
kontanthjælpsmodtagere, der er gift med en integrationsydelsesmodtager, og hvor ægteparret har
fået nedsat hjælpen efter lovens § 13 f, stk. 3 og 4, som følge af manglende opfyldelse af kravet
om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder, er omfattet
af loftsstørrelserne i lovens § 25 b, stk. 4, nr. 1-6, hvor indplaceringen er afhængig af, om personen
er den ægtefælle, der får nedsat hjælpen efter 225-timersreglen eller ikke, samt har
forsørgelsespligt over for et eller flere børn.
Loftsstørrelserne for integrationsydelsesmodtagere følger efter de gældende regler således
loftsstørrelserne for uddannelseshjælpsmodtagere. Reduktionen af integrationsydelsen med 3 pct.
betyder, at integrationsydelsesmodtagere vil få plads under de gældende satser for
kontanthjælpsloftet til yderligere boligstøtte og/eller særlig støtte. For at sikre, at reduktionen af
integrationsydelsen ikke neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte, er der behov for
ændrede lofter for integrationsydelsesmodtagere.
Der foreslås derfor seks yderligere loftsstørrelser for denne gruppe af ydelsesmodtagere. Med
forslaget til et nyt stk. 4 i § 25 b, indsættes seks nye loftsstørrelser, således at
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
integrationsydelsesmodtagere ikke vil kunne få et højere rådighedsbeløb end modtagere af
uddannelses- eller kontanthjælp.
Til nr. 10
Der foreslås to konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b.
Efter de gældende regler gælder der særlige loftsstørrelser for ægtefæller på integrationsydelse,
der er berørt af 225-timersreglen.
Det foreslås at ændre loftstørrelserne for ægtefæller i integrationsydelsesægtepar, som ikke
opfylder 225-timersreglen. Ændringen foreslås for at sikre, at reduktionen af integrationsydelsen
ikke neutraliseres af øget boligstøtte og særlig støtte.
Til nr. 11-18
Der er tale om konsekvensændringer, som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b.
Til nr. 19 og 20
Der er tale om konsekvensændringer af § 26, stk. 2 og 8, som følge af at det nugældende
dansktillæg foreslås omlagt til danskbonus.
Til nr. 21
Efter den gældende § 30 i lov om aktiv socialpolitik fratrækkes en persons og en eventuel
ægtefælles indtægter fra i hjælpen. § 33 i loven opregner en række indtægter m.v., som
kommunen ikke skal foretage fradrag for, når integrationsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp skal udmåles.
Det foreslås med indsættelsen af et nyt nummer i § 33, at udbetaling af danskbonus efter
integrationsloven ikke medfører indtægtsaftrapning i integrationsydelse, uddannelseshjælp og
kontanthjælp, heller ikke i forhold til en eventuel ægtefælle beregning.
Til nr. 22
Det fremgår af den gældende § 34, stk. 1, at personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som
har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde (mange børn), særskilt eller i forbindelse med
udbetaling af hjælp efter §§ 22-25 kan få særlig støtte efter § 34 i loven. Beskæftigelsesministeren
fastsætter de nærmere regler om beregningen af støtten, herunder regler om begrænsning af
støtten og fradrag for indtægter.
Efter den gældende regel i § 34, stk. 7, kan personer, der modtager ressourceforløbsydelse, alene
få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage uddannelseshjælp eller
kontanthjælp. Baggrunden for dette er, at ressourceforløbsydelsen udbetales uafhængig af
ægtefælleindtægter og formueforhold. Det indebærer, at modtagere af ressourceforløbsydelse
generelt ikke nødvendigvis vil have behov for særlig støtte. Der er dog modtagere af
ressourceforløbsydelse, typisk enlige, der er i en situation, hvor høje boligudgifter eller stor
forsørgerbyrde ville udløse særlig støtte, hvis de i stedet var modtagere af uddannelseshjælp eller
kontanthjælp.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
Der findes imidlertid også modtagere af ressourceforløbsydelse, der - hvis de i stedet var
modtagere af integrationsydelse - ville kunne få særlig støtte efter § 34 i loven. Denne
persongruppe skulle rettelig også have været omfattet af reglen.
Det foreslås på den baggrund, at modtagere af ressourceforløbsydelse, der ville have været
berettiget til integrationsydelse, også kan modtage særlig støtte, svarende til det, der gælder for
modtagere af ressourceforløbsydelse, der ville have været berettiget til uddannelseshjælp og
kontanthjælp.
Til nr. 23
Der er tale om konsekvensændringer af § 42, stk. 1, § 43, stk. 1 og § 82 a stk. 3, som følge af, at
det nugældende dansktillæg foreslås omlagt til danskbonus.
Til nr. 24 og 25
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 i § 25 b.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås i
§ 22, stk. 1,
at en udlænding omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, der ikke modtager hjælp
efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, og som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne eller tilsvarende eller højere prøve i
dansk, efter ansøgning kan modtage en danskbonus, jf. dog stk. 3.
Det betyder, at en udlænding, der har opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført og
dermed er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 eller 3, og som ikke modtager
integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, efter ansøgning har ret til at få udbetalt en
skattefri engangsbonus på 6000 kr. for bestået prøve i dansk mindst på niveau med Prøve i Dansk
2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller FVU læsning trin 2, jf.
lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.
Udlændingen skal selv ansøge kommunen om danskbonus og fremlægge dokumentation for, at
danskprøven er bestået.
Danskbonus efter § 22, stk.1. udløses ved bestået Prøve i Dansk 2 eller FVU læsning trin 2 eller
tilsvarende eller højere niveau.
Det foreslås i
§ 22, stk. 2,
at danskbonussen skal udgør et skattefrit engangsbeløb på 6.000 kr.
Det foreslås i
§ 22, stk. 3, 1. og 2.
pkt., at en udlænding alene kan modtage danskbonus én gang.
Det betyder, at udlændinge, der har modtaget danskbonus efter denne lov, er udelukket fra at
modtage danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik. Det betyder også, at en
integrationsydelsesmodtager, der er blevet berettiget til danskbonus og overgår til beskæftigelse
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
inden for kort tid, kan undlade at søge danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik og afvente, at
personen overgår til beskæftigelse og derefter søge om engangsbonussen efter integrationsloven.
Det foreslås endvidere i
§ 22, stk. 3, 3. pkt.,
at ansøgeren ved en tro og love erklæring skal afgive
oplysning om, at ansøgeren ikke allerede har modtaget enten dansktillæg eller danskbonus efter
lov om aktiv socialpolitik eller danskbonus efter integrationsloven. Det er dermed ansøgerens eget
ansvar at oplyse, hvorvidt der tidligere er ansøgt og opnået ret til enten dansktillæg eller
danskbonus.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 41 finder reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 i lov om aktiv
socialpolitik tilsvarende anvendelse på ydelser udbetalt i medfør af kapitel 6.
Det foreslås i
§ 41,
at bestemmelsen også kommer til at omfatte ydelser udbetalt efter kapitel 4,
således at hvis kommunen efterfølgende opdager, at der uberettiget er udbetalt danskbonus efter
integrationsloven, finder de almindelige tilbagebetalingsregler i lov om aktiv socialpolitik ligeledes
anvendelse på ydelser udbetalt efter integrationslovens kapitel 4. Integrationslovens § 41 henviser
til reglerne om tilbagebetaling i kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik, der finder tilsvarende
anvendelse på ydelser udbetalt efter kapitel 6 i integrationsloven.
Hvis kommunen finder anledning til at undersøge, om ansøgeren tidligere har fået udbetalt enten
dansktillæg eller danskbonus enten efter lov om aktiv socialpolitik eller efter integrationsloven,
finder de almindelige regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger i kap. 10 i
integrationsloven anvendelse.
Til nr. 3
Det foreslås, at det i § 22, stk. 2, anførte beløb på 6.000 kr., der er fastsat i 2017-niveau, reguleres
den 1. januar 2018 og herefter en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov
om en satsreguleringsprocent.
Til § 3
Til nr. 1
Der er tale om rettelse af en tidligere lovteknisk fejl.
Efter de gældende regler i § 75 c, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan særligt
udsatte unge under 18 år få virksomhedspraktik med en godtgørelse, som højst kan udgøre det
beløb, der er nævnt i § 23, stk. 2, nr. 9, i lov om aktiv socialpolitik. Af bemærkningerne til
bestemmelsen (ændringslov nr. 721 af 25. juni 2014) fremgår, at der med henvisningen sigtedes til
satsen for udeboende unge under 25 år, der modtager uddannelseshjælp.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
I forbindelse med en ændring af § 23, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik (ændringslov nr. 1522 af 27.
december 2014) blev satsen for udeboende unge under 25 år, der modtager uddannelseshjælp,
rykket til nr. 8.
Det foreslås, at konsekvensændre § 75 c, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således
at bestemmelsen igen henviser til satsen for udeboende unge under 25 år, der modtager
uddannelseshjælp.
Til § 4
Til nr. 1
Det fremgår af pensionsaftalen ”Aftale om flere år på arbejdsmarkedet”, som blev indgået mellem
regeringen Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti den 20.
juni 2017, at danskbonussen, jf. § 2, skal være skattefri. En sådan bonus vil dog være skattepligtig
indkomst, medmindre der er en særlig hjemmel til skattefritagelse.
Med den foreslåede bestemmelse i § 4 skabes denne hjemmel til skattefritagelse ved at tilføje
danskbonus, der udbetales efter § 22 i integrationsloven, til den række af andre offentlige ydelser,
der er fritaget fra beskatning i ligningslovens § 7, nr. 9. Den foreslåede bestemmelse sikrer
således, at danskbonussen som forudsat er skattefri.
Til § 5
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Det foreslås i
stk. 2,
at personer, der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, har opnået ret til
dansktillæg efter de hidtil gældende regler i § 22, stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik, og som har fået
udbetalt dansktillæg i mindre end 6 sammenhændende måneder forud for lovens ikrafttræden, har
ret til at få udbetalt danskbonus i en periode efter lovens ikrafttræden, således at de sammenlagt
får udbetalt 6 måneders dansktillæg og danskbonus.
Der foreslås således en overgangsordning, hvor personer, der i perioden fra 1. februar 2018 til 1.
juli 2018, har opnået ret til dansktillæg, men som på grund af omlægningen af dansktillægget ikke
har fået udbetalt 6 måneders dansktillæg, har ret til at få udbetalt danskbonus efter lov om aktiv
socialpolitik i en periode, således at de sammenlagt får udbetalt 6 måneders dansktillæg og
danskbonus.
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Lovudkast: Lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg), som d.d. er sendt i ekstern høring hos en række myndigheder, organisationer m.v. , fra udlændinge- og integrationsministeren
Til § 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.