Kryds i kalenderen: Årsmøde om forebyggelse af ekstremisme, 26. april 2018
Den danske model for forebyggelse af ekstremisme har etableret Danmark som et foregangsland
på den internationale scene. Årsmødet 2018 sætter fokus på næste skridt i denne
forebyggelsesindsats. Under overskrifterne
’Veje i d i ekstre is e’
med udgangspunkt i en
vidensbaseret, metodisk og systematisk tilgang til forebyggelsesarbejdet og
’Veje ud af
ekstre is e’
med udgangspunkt i praktiske løsninger og eksisterende erfaringer på området vil vi
se fremad og dykke ned i aktuelle og fremtidige udfordringer, og hvordan vi kan gøre det endnu
bedre, end vi gør det i dag.
Årsmødet afholdes på
Scandic Sluseholmen
i Sydhavnen, Molestien 11, 2450 København SV.
Dagen starter kl. 9 med morgenmad, hvorefter programmet går i gang kl. 9.30. Dagen slutter kl.
17.00.
Om programmet
Lorenzo Vidino, der er leder af ekstremismeprogrammet på George Washington University, vil
holde dagens key note speech om betydningen af tilstedeværelsen af fysiske netværk i forhold til
radikalisering.
Konferencen byder desuden på rige muligheder for netværk blandt kolleger på tværs af geografi
og fagligheder samt for at deltage i en række faglige sessioner - Master classes - der vil gå i dybden
med blandt andet følgende tematikker: Højreekstremisme, rekruttering og spredning af
ekstremistisk propaganda via digitale platforme, krydsfeltet mellem kriminalitet og ekstremisme,
det kommende nationale koncept for kommunale handleplaner, det kommende
vurderingsværktøj, nettets vildveje, samt udfordringen efter Islamisk Stats fald.
Vær venligst opmærksom på, at dette blot er en opfordring til at sætte kryds i kalenderen den 26.
april. Inden længe udsendes en regulær invitation med et tilmeldingslink til konferencen og de
masterclasses, som man ønsker at deltage i.
De kommende invitationer vil være personlige og ikke kan videregives til anden person. Hvis man
har kollegaer eller netværk, som vil være relevante for deltagelse, kan man skrive til
og foreslå vedkommende som relevant deltager, der så vil modtage en personlig invitation,
såfremt der er plads.
Vi håber, at du vil prioritere dagen højt, da vi har sammensat et spændende program med aktuelle
oplæg fra både internationale og nationale eksperter.
Med venlig hilsen
Kontorchef Karin Ingemann, Nationalt center for forebyggelse af ekstremisme
Centerchef Anders Vogelsang, Forebyggelsescenteret, PET