UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 117: Notits om domme i sager mod Danmark, fra justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 117
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. marts 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Maja Elkjær Tarpgård

2017-629-0123

659966

NOTITS

om domme mv. afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

og udtalelser fra FN’s komitéer mod Danmark i 2017

1. Indledning

Danmark har tiltrådt en række individuelle klageadgange til internationale

organer, herunder klageadgangen til Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol (herefter ”Menneskerettighedsdomstolen”) samt til flere FN-ko-

mitéer.

Europarådets Ministerkomité har i anbefaling CM/Rec(2008)2 om effektive

nationale procedurer for fuldbyrdelse af domme afsagt af Menneskerettig-

hedsdomstolen bl.a. anbefalet, at medlemsstaterne orienterer deres nationale

parlamenter om opfyldelsen af domme afsagt af Menneskerettighedsdom-

stolen i sager mod medlemsstaten.

Justitsministeriet udarbejder på denne baggrund årligt nærværende notits

om domme mv. afsagt af Menneskerettighedsdomstolen.

Med henblik på at give et samlet overblik over domme og udtalelser mod

Danmark fra internationale organer omfatter notitsen endvidere udtalelser

fra relevante FN-komitéer.

2. Domme, afviste sager og verserende sager ved Menneskerettigheds-

domstolen i 2017

Menneskerettighedsdomstolen har både afsagt domme, afvist sager samt

haft verserende sager mod Danmark i 2017.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 117: Notits om domme i sager mod Danmark, fra justitsministeren

2.1 Domme

Menneskerettighedsdomstolen afsagde i 2017 to domme i sager mod Dan-

mark. Ingen af sagerne er indbragt for Domstolens Storkammer, og begge

domme er således endelige.

Den ene sag,

R. L. m.fl. mod Danmark

(sag 52629/11), drejede sig om, hvor-

vidt det var i strid med artikel 8 om retten til respekt for privat- og familie-

liv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter ”EMRK”),

at en anmodning om genoptagelse af en faderskabssag blev afvist af de dan-

ske domstole.

Menneskerettighedsdomstolen fandt i sin dom af 7. marts 2017, at Danmark

ikke havde krænket EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat- og fa-

milieliv. Domstolen begrundede det bl.a. med, at de nationale domstoles af-

gørelser var truffet på baggrund af en konkret afvejning af de forskellige

hensyn i sagen, herunder børnenes bedste interesser.

Den anden sag,

Frisk og Jensen mod Danmark

(sag 19657/12), drejede sig

om, hvorvidt det var i strid med EMRK artikel 10 om retten til ytringsfri-

hed, at en journalist og en redaktionschef fra DR var blevet idømt dagbøder

for injurier mod Rigshospitalet og en navngiven overlæge.

Menneskerettighedsdomstolen fandt i sin dom af 5. december 2017, at Dan-

mark ikke havde krænket EMRK artikel 10 om retten til ytringsfrihed. Dom-

stolen begrundede det bl.a. med, at de nationale domstole havde foretaget

en afbalanceret afvejning af hensynet til retten til ytringsfrihed over for hen-

synet til retten til respekt for privatliv. De grunde, som de nationale dom-

stole havde lagt vægt på, var ifølge Domstolen relevante og tilstrækkelige

og viste, at indgrebet i klagernes ytringsfrihed var nødvendigt i et demokra-

tisk samfund.

2.2 Afviste sager

Menneskerettighedsdomstolen traf i 2017 to beslutninger om afvisning i sa-

ger mod Danmark efter EMRK artikel 35 om kriterier for antagelse af en

sag til behandling i realiteten.

Den ene sag,

Hamesevic mod Danmark

(sag 25748/15), drejede sig om,

hvorvidt udvisning af en statsborger fra Bosnien-Hercegovina, der var dømt

for bl.a. våbensmugling, var i strid med EMRK artikel 8 om retten til respekt

for privat- og familieliv.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 117: Notits om domme i sager mod Danmark, fra justitsministeren

Menneskerettighedsdomstolen afviste sagen ved beslutning af 16. maj 2017.

Domstolen begrundede det bl.a. med, at udvisningen hverken havde været

vilkårlig eller åbenlyst urimelig, hvorfor sagen kunne afvises.

Den anden sag,

Alam mod Danmark

(sag 33809/15), drejede sig om, hvor-

vidt udvisning af en pakistansk statsborger, der havde boet i Danmark i stør-

stedelen af sit liv og var idømt 16 års fængsel for bl.a. drab og brandstif-

telse, var i strid med EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat- og fa-

milieliv, idet hun havde to børn og en dansk ægtefælle.

Menneskerettighedsdomstolen afviste sagen ved beslutning af 6. juni 2017.

Domstolen begrundede det bl.a. med, at udvisningen hverken havde været

vilkårlig eller åbenlyst urimelig, og fordi udvisningen ikke ville være upro-

portional set i lyset af sagens forhold.

2.3 Verserende sager

Ved udgangen af 2017 verserede der i alt otte sager ved Menneskerettig-

hedsdomstolen, hvori Danmark enten er anmodet om eller har afgivet ret-

lige bemærkninger.

Den ene sag,

Ali mod Danmark

(sag 25593/14), drejer sig om, hvorvidt det

er i strid med EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv

at udvise klageren på grund af begået kriminalitet, når klageren har børn i

landet. Danmark afgav processkrift i sagen den 6. juni 2017.

Den anden sag,

J. Levakovic mod Danmark

(sag 7841/14), drejer sig om,

hvorvidt det er i strid med EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat-

og familieliv at udvise klageren på grund af begået kriminalitet, når klage-

ren har boet størstedelen af sit liv i Danmark og har begrænset tilknytning

til sit hjemland. Danmark afgav processkrift i sagen den 4. september 2017.

Den tredje sag,

Savran mod Danmark

(sag 57467/15), drejer sig om, hvor-

vidt det er i strid med EMRK artikel 3 om forbud mod tortur, umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf og artikel 8 om retten til respekt

for privat- og familieliv at udvise klageren på grund af begået kriminalitet,

når klageren har boet størstedelen af sit liv i Danmark og angiver ikke at

kunne modtage behandling i hjemlandet for sin psykiske lidelse. Danmark

afgav processkrift i sagen den 22. december 2017.

Den fjerde sag,

Yurdaer mod Danmark

(sag 42517/15), drejer sig om, hvor-

vidt det er i strid med EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat- og fa-

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 117: Notits om domme i sager mod Danmark, fra justitsministeren

milieliv at udvise klageren på grund af begået kriminalitet, når klageren har

boet størstedelen af sit liv i Danmark og har børn i landet. Danmark afgav

processkrift i sagen den 22. december 2017.

Den femte sag,

Mohammad mod Danmark

(sag 16711/15), drejer sig om,

hvorvidt det er i strid med EMRK artikel 8 om retten til respekt for privat-

og familieliv at udvise klageren på grund af begået kriminalitet, når klage-

ren har begrænset tilknytning til hjemlandet. Danmark har den 16. marts

2018 afgivet processkrift i sagen.

Hertil kommer tre sager,

S., V. og A. mod Danmark

(sag 35553/12, 36678/12

og 36711/12), der behandles samlet og drejer sig om, hvorvidt politiets ad-

ministrative frihedsberøvelser af de tre klagere i henhold til politiloven er i

strid med EMRK artikel 5 om retten til frihed og personlig sikkerhed. Sa-

gen blev mundtligt forhandlet ved Menneskerettighedsdomstolens Storkam-

mer den 17. januar 2018.

3. FN’s Komitéers udtalelser i klagesager mod Danmark i 2017

Danmark har tiltrådt den individuelle klageadgang til FN’s Menneskerettig-

hedskomité, FN’s Torturkomité, FN’s Kvindekomité, FN’s Racediskrimi-

nationskomité, FN’s Handicapkomité og FN’s Børnekomité.

Komitéernes udtalelser er ikke retligt bindende for Danmark.

I det følgende redegøres der for komitéernes udtalelser i klagesager mod

Danmark i 2017. Det bemærkes, at redegørelsen ikke omfatter sager, som

er blevet lukket eller afvist, fordi komitéerne af formelle eller indholdsmæs-

sige grunde har fundet klagerne grundløse.

3.1 FN’s Menneskerettighedskomité

FN’s Menneskerettighedskomité fremkom med 16 udtalelser i klagesager

mod Danmark i 2017. I seks af sagerne udtalte FN’s Menneskerettigheds-

komité kritik af Danmark.

Den ene klagesag,

Y.A.A. og F.H.M. mod Danmark

(nr. 2681/2015), ved-

rørte spørgsmålet om, hvorvidt to somaliske statsborgere og deres fire børn

kunne udsendes til Italien som første asylland. Flygtningenævnet fandt, at

klagerne kunne udsendes til Italien, bl.a. fordi de generelle baggrundsoplys-

ninger ikke gav anledning til mistanke om, at klagerne ville blive behandlet

i strid med artikel 7 om forbud mod tortur eller grusom, umenneskelig eller

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 117: Notits om domme i sager mod Danmark, fra justitsministeren

nedværdigende behandling eller straf i FN’s Konvention om Borgerlige og

Politiske Rettigheder (herefter ”CCPR”).

I sin udtalelse af 10. marts 2017 fandt Menneskerettighedskomitéen bl.a., at

Flygtningenævnet ikke havde taget tilstrækkelig stilling til familiens sårbare

situation, herunder særligt den manglende adgang til bolig og social- og

sundhedsydelser ved tilbagevenden til Italien. Menneskerettighedskomitéen

fastslog på den baggrund, at det ville være i strid med CCPR artikel 7 at ud-

sende klagerne og deres fire børn til Italien.

Den anden klagesag,

R.R. m.fl. mod Danmark

(nr. 2512/2014), vedrørte

spørgsmålet om, hvorvidt klageren, en iransk statsborger, og to af hendes

børn, kunne udsendes til Italien som første asylland. Flygtningenævnet fandt

under henvisning til, at klageren havde fået asyl i Italien, at Italien kunne

tjene som første asylland, selvom forholdene i Italien havde visse mangler.

I sin udtalelse af 10. marts 2017 fandt Menneskerettighedskomitéen bl.a., at

Flygtningenævnet ikke havde taget tilstrækkeligt stilling til klagerens per-

sonlige omstændigheder og tidligere oplevelser eller foretaget en individuel

vurdering af den reelle og personlige risiko, som klageren og to af hendes

børn ville blive udsat for ved en tilbagevenden til Italien. På den baggrund

fandt Menneskerettighedskomitéen, at udsendelse af klageren og to af hen-

des børn til Italien ville være i strid med CCPR artikel 7 om forbud mod tor-

tur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

Den tredje klagesag,

F og G m.fl. mod Danmark

(nr. 2530/2015), vedrørte

spørgsmålet om, hvorvidt to koptiske kristne egyptiske statsborgere og de-

res børn kunne udsendes til Egypten. Flygtningenævnet havde givet kla-

gerne afslag på asyl bl.a. under henvisning til, at klagerne havde afgivet en

række uoverensstemmende oplysninger undervejs i asylprocessen og der-

med ikke fremstod som troværdige, og idet de generelle oplysninger for

koptiske kristne i Egypten ikke i sig selv berettigede klagerne til asyl.

I sin udtalelse af 16. marts 2017 fandt Menneskerettighedskomitéen bl.a., at

Flygtningenævnet ikke havde foretaget tilstrækkelige analyser af klagernes

påstande om henholdsvis at have været udsat for forsøg på voldtægt og at

have været udsat for tortur og seksuelt overgreb. Menneskerettighedsko-

mitéen fastslog på den baggrund, at det ville være i strid med CCPR artikel

7 om forbud mod tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf at udsende klagerne og deres børn til Egypten.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 117: Notits om domme i sager mod Danmark, fra justitsministeren

Den fjerde klagesag,

M.S. mod Danmark

(nr. 2601/2015), vedrørte spørgs-

målet om, hvorvidt en irakisk statsborger kunne udsendes til Irak. Flygtnin-

genævnet havde givet klagerne afslag på asyl, bl.a. fordi Flygtningenævnet

ud fra en samlet vurdering af klagerens konkrete forhold sammenholdt med

baggrundsoplysninger om situationen i Irak ikke vurderede, at udsendelse

af klageren ville være i strid med CCPR artikel 6 om retten til liv og artikel

7 om forbud mod tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf.

I sin udtalelse af 27. juli 2017 fandt Menneskerettighedskomitéen, at klage-

rens konkrete forhold, herunder at klageren havde deserteret fra den iraki-

ske hær, at nogle af hans familiemedlemmer var prominente under Saddam

Hussein-regimet, at hans søster var afgået ved døden på mystisk vis, sam-

menholdt med baggrundsoplysninger om situationen i Bagdad, førte til, at

en udsendelse til Irak ville være i strid med CCPR artikel 6 og 7.

Den femte klagesag,

Hibaq Said Hashi m.fl. mod Danmark

(nr. 2470/2014),

vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en somalisk statsborger og hendes barn

kunne udsendes til Italien som første asylland. Flygtningenævnet fandt, at

klagerne kunne udsendes til Italien som første asylland, bl.a. fordi de gene-

relle baggrundsoplysninger ikke gav anledning til mistanke om, at klageren

ville blive behandlet i strid med CCPR artikel 7 om forbud mod tortur eller

grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

I sin udtalelse af 28. juli 2017 fandt Menneskerettighedskomitéen bl.a., at

Flygtningenævnet ikke havde taget tilstrækkelig stilling til klagerens sår-

bare situation, herunder at hun var enlig mor til et femårigt barn, ikke havde

nogen uddannelse, og at der ikke var forsøgt indhentet tilstrækkelige garan-

tier fra de italienske myndigheder for, at hun ville modtage den rette be-

handling i Italien. Menneskerettighedskomitéen fastslog på den baggrund,

at det ville være i strid med CCPR artikel 7 at udsende klageren og hendes

barn til Italien.

Den sjette klagesag,

O.Y.K.A. mod Danmark

(nr. 2770/2016), vedrørte

spørgsmålet om, hvorvidt en syrisk statsborger kunne udsendes til Græken-

land som første asylland. Flygtningenævnet fandt, at klageren kunne udsen-

des til Grækenland som første asylland, bl.a. med den begrundelse, at det

ikke fandtes bevist, at klageren var mindreårig – hvilket han havde anført

under asylprocessen – og idet klageren havde opnået flygtningestatus i

Grækenland, samt at forholdene i Grækenland ikke medførte, at klageren

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 117: Notits om domme i sager mod Danmark, fra justitsministeren

ville blive behandlet i strid med CCPR artikel 7 om forbud mod tortur eller

grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.

I sin udtalelse af 7. november 2017 fandt Menneskerettighedskomitéen bl.a.,

at Flygtningenævnet ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af kla-

gerens alder eller forholdene for mindreårige klagere ved udsendelse til

Grækenland. Menneskerettighedskomitéen fastslog på den baggrund, at det

ville være i strid med CCPR artikel 7 og artikel 24 om beskyttelse af min-

dreårige at udsende klageren til Grækenland.

3.2 FN’s Torturkomité

FN’s Torturkomité fremkom med tre udtalelser i klagesager mod Danmark

i 2017. I to af sagerne udtalte FN’s Torturkomité kritik af Danmark.

Den ene klagesag,

A.M.D. og M.M.Y. m.fl. mod Danmark

(nr. 653/2015),

vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt to russiske statsborgere, der var født i

Tjetjenien, og deres tre børn kunne udsendes til Tjetjenien. Flygtningenæv-

net havde givet klagerne afslag på asyl bl.a. med henvisning til, at den før-

ste klagers forklaring manglede troværdighed.

I sin udtalelse af 12. maj 2017 fandt Torturkomitéen bl.a., at den første kla-

ger havde givet en detaljeret beskrivelse af den tortur, han havde været ud-

sat for, og at hans beskrivelse stemte overens med de psykiske og fysiske

symptomer og objektive resultater, som var anført i hans lægerapport. Tor-

turkomitéen udtalte på den baggrund bl.a., at der var en forudsigelig, reel og

personlig risiko for, at den første klager ved udsendelse til Tjetjenien ville

blive udsat for tortur i strid med artikel 3 i FN’s Torturkonvention (herefter

”CAT”), som indeholder et forbud mod at udsende en person til en anden

stat, hvor der er vægtige grunde til at antage, at vedkommende vil være i

fare for at blive underkastet tortur (princippet om non-refoulement). Da sa-

gerne om den anden klager og deres tre børn i vid udstrækning afhang af

den første klagers sag, fandt Torturkomitéen det ikke nødvendigt at tage

selvstændigt stilling til disse sager.

Den anden klagesag,

G.I. mod Danmark

(nr. 625/2014), vedrørte spørgsmå-

let om, hvorvidt en pakistansk statsborger kunne udsendes til Pakistan.

Flygtningenævnet havde givet klageren afslag på asyl bl.a. med henvisning

til, at hans forklaring manglede troværdighed. Flygtningenævnet afviste på

den baggrund også at foretage en torturundersøgelse af klageren.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 117: Notits om domme i sager mod Danmark, fra justitsministeren

I sin udtalelse af 10. august 2017 fandt Torturkomitéen bl.a., at klageren

havde givet tilstrækkeligt materiale til at understøtte sin klage, herunder en

lægerapport. Ved at afvise at foretage en nærmere torturundersøgelse af kla-

geren havde Flygtningenævnet ikke kunnet fastslå, om klageren ville være i

risiko for at blive udsat for tortur ved en udsendelse til Pakistan. Som følge

heraf ville en udsendelse af klageren være i strid med princippet i CAT ar-

tikel 3 om non-refoulement.

3.3 FN’s Kvindekomité

FN’s Kvindekomité er fremkommet med tre udtalelser i klagesager mod

Danmark i 2017. FN’s Kvindekomité udtalte ikke kritik af Danmark i disse

sager.

3.4 FN’s Racediskriminationskomité

FN’s Racediskriminationskomité er ikke fremkommet med udtalelser i kla-

gesager mod Danmark i 2017.

3.5 FN’s Handicapkomité

FN’s Handicapkomité er ikke fremkommet med udtalelser i klagesager mod

Danmark i 2017.

3.6 FN’s Børnekomité

FN’s Børnekomité er ikke fremkommet med udtalelser i klagesager mod

Danmark i 2017.