UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Orientering om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen, sag C-680/17, Vethanayagam e.a., fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 113
Offentligt

Ministeren

Europaudvalget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udlændinge- og Integrati-

onsudvalg om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen, sag

C-680/17, Vethanayagam e.a.

8. marts 2018

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 1888

370266

1. Indledning, herunder om de præjudicielle spørgsmål

Den nederlandske ret, Rechtbank Den Haag, tingstedet Utrecht, har i ovennævnte

sag forelagt EU-Domstolen fire præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkning af

visumkodeksens artikel 8, stk. 4, og artikel 32, stk. 3

, samt artikel 47 i den Euro-

pæiske U io s Charter o gru dlægge de rettigheder ’Chartret’ vedrøre de

adgang til effektive retsmidler.

Sagen vedrører den repræsentationsordning, som er hjemlet i visumkodeksens

artikel 8 og 32, og som er anvendt i hovedsagen, hvorefter en medlemsstat i rela-

tion til behandling af visumansøgninger kan lade sig repræsentere af en anden

medlemsstat, dvs. lade denne medlemsstat behandle ansøgninger og udstede

visum eller give afslag på visum på førstnævnte medlemsstats vegne.

Den forelæggende ret har overordnet set rejst spørgsmål om:



hvorvidt visumkodeksens artikel 8, stk. 4, skal forstås således, at ansvaret i

henhold til en bilateral repræsentationsordning (også) forbliver hos den

repræsenterede stat eller overdrages fuldstændig til den repræsenteren-

de stat således, at kun sidstnævnte stat har kompetence til at behandle

visumansøgninger, og

i det tilfælde, hvor ansvaret forbliver hos den repræsenterende stat, om

en klageordning i henhold til visumkodeksens artikel 8, stk. 4 og artikel 32,

stk. 3, da er i overensstemmelse med Chartrets artikel 47 vedrørende ad-

gang til effektive retsmidler. Derudover spørges der til,



Jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 810/2009 af 13. juli 2009 om en fællesskabs-

kodeks for visa (visumkodeks), EU-tidende 2009, nr. L 243, side 1, som ændret.

Side

1/4

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Orientering om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen, sag C-680/17, Vethanayagam e.a., fra udlændinge- og integrationsministeren



hvorvidt en referenceperson, som er i familie med en ansøger, og som er

bosiddende i den repræsenterede medlemsstat, har kompetence til i eget

navn at klage over ansøgerens afslag på visum.

2. Sagens faktiske omstændigheder

Sagen vedrører et srilankansk ægtepar, der har søgt Schengenvisum med henblik

på besøg i Nederlandene hos den ene ægtefælles søster, der er nederlandsk

statsborger (referencepersonen).

Det fremgår af sagsfremstillingen, at ansøgerne i første række indgav visuman-

søgning til den schweiziske ambassade i Sri Lanka, der i medfør af en repræsenta-

tionsaftale mellem Schweiz og Nederlandene behandler visumansøgninger på

Nederlandenes vegne i Sri Lanka.

Den schweiziske ambassade meddelte ansøgerne afslag på visum med den be-

grundelse, at ansøgerne ikke havde godtgjort, at de rådede over tilstrækkelige

midler til deres underhold hverken under det planlagte ophold eller som sikker-

hed for deres tilbagevenden til Sri Lanka. Afgørelsen blev påklaget både til de

schweiziske myndigheder og til de nederlandske myndigheder. I Schweiz opret-

holdt myndighederne ambassadens afslag på visum, hvilket ansøgerne har ind-

bragt for den schweiziske forbundsforvaltningsdomstol. I Nederlandene har myn-

dighederne afvist at behandle klagen grundet manglende kompetence, hvilket

ansøgerne har indbragt for den forelæggende ret i Nederlandene.

Yderligere har ansøgerne gennem referencepersonen indgivet nye visumansøg-

ninger gennem en nederlandsk visumtjeneste. De nederlandske myndigheder har

afvist at behandle disse ansøgninger samt afvist ansøgernes og referenceperso-

nens klage over denne afvisningsafgørelse. Dette er i begge tilfælde sket under

henvisning til manglende kompetence. Afvisningen af denne klage har ansøgerne

og referencepersonen også indbragt for den forelæggende ret.

3. Om repræsentationsaftaler, herunder de danske

Visumansøgninger skal som udgangspunkt indgives til den stat, som man ønsker

at få visum til. Repræsentationsordningen i henhold til visumkodeksens artikel 8

gør det muligt, at en anden stat, som er til stede i det visumpligtige tredjeland,

behandler visumansøgninger på den første stats vegne. Ordningen har til formål

at sikre en bred tilstedeværelse af Schengenlandenes visumudstedende myndig-

heder i verden.

Visumkodeksen hjemler to modeller for repræsentationsaftaler for så vidt angår

kompetencen til at meddele afslag på en visumansøgning. Efter den ene model

beholder den repræsenterede stat

afslagskompetencen

og skal således have fore-

lagt de sager, hvor repræsentationen for den repræsenterende stat overvejer at

meddele afslag. Efter den anden model er også afslagskompetencen overført til

den repræsenterende stat, således at denne stat færdigbehandler alle sager.

Side

2/4

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Orientering om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen, sag C-680/17, Vethanayagam e.a., fra udlændinge- og integrationsministeren

Den sidstnævnte model er den i dag mest udbredte blandt Schengenlandene, og

alle danske repræsentationsaftaler indeholder overførsel af afslagskompetence.

Det er derudover dansk praksis, at en visumansøger med Danmark som hovedde-

stination altid vil kunne indgive sin ansøgning til en dansk visumudstedende re-

præsentation i et tredjeland, forudsat at visumansøgeren opholder sig lovligt i det

pågældende land, og at Danmarks repræsentationsaftaler alene udgør et tilbud til

ansøgere i lande, hvor Danmark ikke har egen visumudstedende repræsentation.

4. Regeringens interesse og synspunkter i sagen

Regeringens interesse i sagen angår navnlig spørgsmålet vedrørende en repræ-

senteret medlemsstats adgang til at behandle klager over afgørelser om afslag på

visum truffet af en repræsenterende medlemsstats myndigheder.

Det er i den forbindelse regeringens opfattelse, at ordlyden af visumkodeksens

artikel 32, stk. 3, klart fastsætter, at et afslag på visum kun kan påklages til den

stat, hvis myndigheder har truffet den endelige afgørelse om afslag. Ifølge denne

bestemmelse skal klagesager således føres mod den medlemsstat, der har truffet

den endelige afgørelse om ansøgningen.

I det tilfælde, hvor det følger af en repræsentationsaftale, at afslagskompetencen

er overført til den repræsenterende stats myndigheder, vil det således være den-

ne stat, som en eventuel klage skal rettes mod.

En anden retstilstand end ovennævnte ville rejse problemstillinger vedrørende

jurisdiktion og potentielt modstridende retsafgørelser. I en situation, som den i

hovedsagen omhandlede, ville de nederlandske forvaltningsmyndigheder hen-

holdsvis domstole eksempelvis skulle tage stilling til afgørelser truffet af schweizi-

ske myndigheder. Dette ville være uhensigtsmæssigt.

Endvidere bemærkes det, at visumsager foruden de fælles EU-regler behandles

efter national praksis, der kan være divergerende og ikke nødvendigvis kendt

Schengenlandene imellem.

Det er derudover regeringens opfattelse, at klageordningen i henhold til visumko-

deksens artikel 32, stk. 3, ikke er i strid med Chartrets artikel 47.

Det bør i den forbindelse fremhæves, at en ansøger efter visumkodeksens artikel

32, stk. 3, er sikret klageadgang, uanset i hvilken medlemsstat ansøgningen bliver

behandlet. Retten til adgang til effektive retsmidler i henhold til Chartrets artikel

47 kan ikke føre til, at ansøgeren har krav på at vælge, hvilken medlemsstat denne

vil klage til.

Klageadgangen efter visumkodeksens artikel 32, stk. 3, kan ikke antages at omfat-

te andre personer end den ansøger, der har fået afslag, herunder heller ikke refe-

rencepersonen. Det forhold, at der i en medlemsstats lovgivning måtte være en

Side

3/4

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 113: Orientering om afgivelse af indlæg i den præjudicielle sag ved EU-Domstolen, sag C-680/17, Vethanayagam e.a., fra udlændinge- og integrationsministeren

vid adgang for borgerne til at indbringe forvaltningsretlige afgørelser for domsto-

lene, kan ikke ændre herved.

Med venlig hilsen

Inger Støjberg

Side

4/4