UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Indførelse af deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 111
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

(Indførelse af deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere,

studerende m.v.)

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1128 af 13. oktober

2017, som senest ændret ved § 2 lov nr. 1690 af 26. december 2017, foretages følgende ændringer:

§1

§ 14, stk. 1,indsættes

efter »lov« », jf. dog stk. 2«.

§ 14

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Udbydere af danskuddannelse opkræver S-kursister, jf. § 2 d, en deltagerbetaling på 2.000 kr. per

påbegyndt modul, når kursisten henvises til et modul på danskuddannelsen, jf. § 6, stk. 1. 1. pkt. finder

dog ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

§ 14

indsættes efter stk. 6 som bliver stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8.

Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning og

administration af deltagerbetaling efter stk. 2.«

§2

Loven træder i kraft den 1. juli 2018.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Indførelse af deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Indførelse af delvis deltagerbetaling for S-kursister for danskuddannelse

2.1. Gældende ret

2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Ligestillingsmæssige konsekvenser

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 6. februar 2018

’Aftale

om lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger’. Med aftalen udmøntes puljerne fra

’Aftale

om et

kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde - Jobreform fase I’ (november 2015) og

’Aftale

flere år på arbejdsmarkedet’ (juni 2017) til lavere skat på arbejdsindkomst og ekstra skattefradrag for

indbetalinger til pension. Den resterende del af finansieringen tilvejebringes bl.a. ved at indføre

deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere m.fl.

Det fremgår af ’Aftale

om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger’,

aftaleparterne er enige om at indføre delvis deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske

arbejdstagere, EU-borgere, studerende m.fl., der har ret til undervisningen, på 2.000 kr. pr. påbegyndt modul.

Samtidig fastholdes det nuværende krav om depositum på 1.250 kr. pr. modul. Depositummet betales retur

ved fuldførelse af modulet eller ved ophør på danskuddannelsen. Begrundelsen herfor er, at deltagerbetaling

og depositum vil sikre et incitament til, at kun de selvforsørgende kursister, der er motiverede, påbegynder

uddannelsen.

Det fremgår af aftalen, at deltagerbetalingen for selvforsørgende kursister skal træde i kraft den 1. juli 2018.

Indførelsen af deltagerbetaling forventes samlet set at indebære et provenu på 43 mio.

kr. i 2018, 154 mio. kr. i 2019 145 mio. kr. fra 2020 og 147 mio. kr. i 2021.

På den baggrund indeholder nærværende lovforslag forslag om ændring af lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge m.fl., hvorved der indføres deltagerbetaling for selvforsørgende kursister (S-kursister).

2. Indførelse af delvis deltagerbetaling for S-kursister for danskuddannelse

2.1. Gældende ret

Kommunerne tilbyder i henhold til § 2 i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

danskuddannelse til voksne udlændinge. Herudover sidestilles visse danske statsborgere i denne

sammenhæng med udlændinge og kan dermed tilbydes danskuddannelse efter lovens § 2, stk. 3. Det drejer

sig om grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et

sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund og om danske statsborgere over 18 år, der på grund af

langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det

danske samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet.

Danskuddannelsen er efter gældende regler som udgangspunkt vederlagsfri for lovens personkreds, jf. lovens

§ 14, stk. 1. For S-kursister, jf. lovens § 2 d, dvs. udenlandske arbejdstagere, studerende m.v., opkræves dog

et depositum på 1.250 kr. af udbyderen af danskuddannelse, hver gang kursisten henvises til et modul på

danskuddannelsen, jf. lovens § 14, stk. 2. Kravet om betaling af depositum gælder dog ikke personer, som

har opholdstilladelse som au pair-personer, jf. udlændingelovens § 9 j, da der for denne persongruppe af

værtsfamilien allerede betales et engangsbeløb til delvis medfinansiering af det offentliges udgifter til

danskundervisning. S-kursisten kan få depositum tilbagebetalt, når kursisten har afsluttet det modul,

kursisten er henvist til, jf. lovens § 14, stk. 5.

Herudover indeholder lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i § 14, stk. 2, hjemmel til at

opkræve betaling fra danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber, der tager imod tilbud om

danskuddannelse fra kommunen. Det drejer sig om andre danske statsborgere end de ovenfor nævnte

omfattet af lovens § 2, stk. 3. Endelig kan der efter regler, der fastsættes af udlændinge- og

integrationsministeren, opkræves gebyr fra personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve, jf. § 9, stk. 1,

uden enten at være tilmeldt undervisningen eller være indplaceret på den danskuddannelse, der afsluttes med

den pågældende prøve. Det vil sige, at man går op til prøve som selvstuderende mod betaling af et

prøvegebyr.

Derudover indeholder lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ikke bestemmelser, der giver

adgang til opkrævning af deltagerbetaling for personer omfattet af lovens personkreds.

Nogle elementer i danskuddannelsestilbuddet er specifikt rettet mod henholdsvis kursister omfattet af

integrationsprogrammet (I-kursister) og selvforsørgende kursister (S-kursister), herunder loftet over antallet

af dansktimer, der gives som led i et integrationsprogram, jf. § 4, stk. 3, S-kursisters pligt til at betale et

depositum på 1.250 kr., når de er henvist til et modul på danskuddannelse, jf. § 14, stk. 3-4, og reglerne om

klippekort for S-kursister, hvor de kan få tilbud om danskuddannelse i op til 42 måneder i løbet af en periode

på op til fem år.

2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med ’Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger’ af 6. februar

2018 er aftaleparterne enige om at indføre delvis deltagerbetaling for danskuddannelse til udenlandske

arbejdstagere, EU-borgere, studerende m.fl., der har ret til undervisningen, på 2.000 kr. pr. påbegyndt modul.

Der er samtidig enighed om at fastholde det nuværende krav om depositum på 1.250 kr. pr. modul.

Vederlagsfri danskuddannelse bibeholdes for I-kursister, dvs. flygtninge og familiesammenførte udlændinge,

der er omfattet af et integrationsprogram efter integrationslovens § 16, og således har pligt til at deltage i

danskuddannelse. Denne personkreds vil fortsat have ret til danskuddannelse uden egenbetaling.

Formålet med indførelsen af depositummet for S-kursister, der trådte i kraft den 1. juli 2017, var at reducere

fravær og frafald på danskuddannelserne. Med aftalen om indførelse af delvis deltagerbetaling styrkes S-

kursisternes incitamenter yderligere, således at kun de selvforsørgende kursister, der er motiverede,

påbegynder uddannelsen, og således at de tilmeldte kursister deltager aktivt i uddannelsen.

Nøgleelementerne i nærværende lovforslag er således en styrkelse af udenlandske arbejdstageres og

studerendes eget ansvar for integration i det danske samfund og en yderligere reduktion af frafald på

danskuddannelsen og dermed af spild af samfundsressourcer. Når man som kursist selv har bidraget til at

betale for en del af sin danskuddannelse, så er det forventningen, at den pågældende udlænding tager

tilbuddet mere seriøst og dermed kun vælger at tage imod tilbuddet om danskuddannelse, hvis denne

forventer at fuldføre de enkelte moduler og aflægge modultests.

Konkret foreslås det, at deltagerbetalingen indføres ved, at S-kursister, jf.§ 2 d, i lov om danskuddannelse til

voksne udlændinge ved start på et nyt modul opkræves en deltagerbetaling på 2.000 kr. af den udbyder af

danskuddannelse, hvor den pågældende kursist følger danskuddannelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i §

14, stk. 2.

Deltagerbetalingen skal dog ikke finde anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 j, det vil sig udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse som au pair-personer.

Baggrunden herfor er, at værtsfamilier til au pair-personer allerede i dag opkræves et engangsbeløb til delvis

medfinansiering af det offentliges udgifter til danskundervisning.

Herved vil personkredsen for deltagerbetalingen være udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik

på beskæftigelse, studier m.v. efter udlændingelovens regler, medfølgende familiemedlemmer til sådanne

udlændinge samt nordiske statsborgere og udlændinge med opholdsret i medfør af EU-retlige regler.

Herudover vil det dreje sig om EU-grænsependlere, der tilbydes danskuddannelse i medfør af lovens § 2 a,

og endelig grønlændere og færinger samt øvrige danske statsborgere, der tilbydes danskuddannelse efter

loven i medfør af § 2 d, stk. 3.

Formålet med forslaget er at sikre, at henviste kursister til danskuddannelse tager tilbuddet alvorligt og har et

ægte ønske om at følge undervisningen og tage den afsluttende prøve på den pågældende danskuddannelse.

Det er forventningen, at en delvis deltagerbetaling på 2.000 kr. vil nedbringe antallet af udlændinge, der

enten helt udebliver fra danskundervisningen eller ikke afslutter et påbegyndt modul, og hermed sikres en

mere effektiv og hensigtsmæssig ressourceanvendelse.

Med forslaget om deltagerbetaling på 2.000 kr. pr. modul vil den samlede deltagerbetaling ved en hel

danskuddannelse bestående af 6 moduler være på 12.000 kr. Det bemærkes i den sammenhæng, at

depositummet på 1.250 kr. pr. modul tilbagebetales, når modultest eller afsluttende prøve for

danskuddannelse er bestået, når kursisten ikke længere er berettiget til danskuddannelse eller ved ophør af

danskuddannelsen i øvrigt.

Det foreslås, at proceduren for opkrævning af deltagerbetaling skal følge samme systematik, som i dag

gælder for opkrævning af depositum. De nærmere regler for opkrævning af depositum er fastsat i

bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Det foreslås derfor at bemyndige udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om

opkrævning og administration af deltagerbetaling, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 8.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om, hvornår betaling skal finde sted i forhold til

henvisning til danskuddannelse og påbegyndelse af undervisningen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre mindreudgifter for det offentlige som følge af dels indtægter fra

deltagerbetaling og dels et lavere aktivitetsniveau som følge af den adfærdsregulerende effekt af

deltagerbetalingen. Der forudsættes en nedgang i aktiviteten for målgruppen på 35 pct.

Samlet set skønnes lovforslaget at medføre mindreudgifter vedrørende de eksisterende danskuddannelser på i

alt 70 mio. kr. i 2018, 249 mio. kr. i 2019, 238 mio. kr. årligt herefter. Herfra skal fratrækkes forventede

afledte merudgifter til forberedende voksenuddannelse (FVU-start) på 27 mio.kr. i 2018, 95 mio. kr. i 2019,

93 mio. kr. i 2020 og 91 mio. kr. i 2021 og herefter.

Niveauet af de skønnede mindreudgifter i 2018 afspejler dels halvårseffekten som følge af lovforslagets

ikrafttræden 1. juli 2018 og dels sprogcentrenes betalingsstruktur, hvor de alene kan hjemtage 30 pct. af

modultaksten ved modulets påbegyndelse. Profilen for mindreudgifterne afspejler herefter, at enhedsprisen

for danskuddannelse forventes at falde frem til 2020 som følge af indfasningen af reform af danskuddannelse

for voksne som vedtaget med lov nr. 705 af 8. juni 2016.

Fra 2018 er det kommunerne, der afholder de direkte udgifter til danskuddannelse for målgruppen. Da

udgifterne er omfattet af budgetgarantien vil kommunerne under ét fortsat blive kompenseret fuldt ud for

udgifterne via det statslige bloktilskud.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved indførelse af delvis deltagerbetaling på danskuddannelse.

Mio. kr. 2018-pl

Kommuner

Deltagerbetaling

2018

2019

2020

2021

-25

-47

Adfærdsændring

-45

-202

-191

Merudgifter vedrørende FVU-start

I alt

-43

-154

-145

-147

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes at medføre marginalt øget administration hos de private sprogcentre, som allerede efter

de gældende regler håndterer S-kursisternes indbetaling af depositum og tildeler dem et klippekort i

forbindelse med deres henvisning til danskuddannelse. Lovforslaget om indførelse af delvis deltagerbetaling

skønnes derfor på den baggrund kun at medføre yderst begrænset ekstra administration for sprogcentrene.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget har begrænsede administrative konsekvenser for borgerne, i dette tilfælde S-

kursisterne, der i forvejen skal indbetale et depositum, hvis de ønsker at benytte sig af tilbuddet om

danskuddannelse og i den forbindelse henvises dertil af kommunalbestyrelsen.

6. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. marts 2018 til den 6. april 2018 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

A2B, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International, Ankestyrelsen,

AOF-Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BDO Kommunernes Revision, Børne- og

Kulturchefsforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Dansk Erhverv,

Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Industri, Dansk

Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Selskab for Indvandrersundhed, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, Det

Centrale Handicapråd, Dignity

–

Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om

Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, FOA-Fag

og Arbejde, FOF’s Landsorganisation, Folkehøjskolernes

Forening, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen

af Udlændingeretsadvokater, Frivillighedsrådet, FTF, Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense

Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes

Brancheforening, KL, Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberalt Oplysningsforbund, Lægeforeningen,

Lærernes Centralorganisation, Oplysningsforbundenes Fællesråd, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske

Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Socialrådgiverforeningen, Statsforvaltningen, Uddannelsesforbundet

UNHCR og VEU-rådet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Lovforslaget medfører samlet

set mindreudgifter for det

offentlige på i alt 70 mio. kr. i

2018, 249 mio. kr. i 2019, 238

mio. kr. i 2020 og herefter.

Mindreudgifterne

afholdes

indledningsvist

kommunerne, som under et

Lovforslaget

medfører

merudgifter for det offentlige

på 27 mio. kr. i 2018, 95 mio.

kr. i 2019, 93 mio. kr. i 2020,

91 mio. kr. i 2021 og herefter.

modregnes i

bloktilskud.

det

statslige

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

I det omfang sprogskolerne er

kommunalt

drevet

vil

administrationen

deltagerbetalingen

være

forbundet med administrative

konsekvenser

for

kommunerne. Det bemærkes,

at sprogskolerne i forvejen

opkræver

depositum

for

målgruppen. På den baggrund

vurderes omkostningerne ikke

at være betydelige.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

I det omfang sprogskolerne er

privat

drevet

vil

administrationen

deltagerbetalingen

være

forbundet med administrative

konsekvenser

for

erhvervslivet. Det bemærkes,

at sprogskolerne i forvejen

opkræver

depositum

for

målgruppen. På den baggrund

vurderes omkostningerne ikke

at være betydelige.

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen.

Lovforslaget

delvis

deltagerbetaling skønnes at

medføre

marginalt

øget

administration hos de private

sprogcentre, der allerede efter

de gældende regler håndterer

S-kursisternes indbetaling af

depositum og tildeling af

klippekort.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative

for borgerne

konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt x)

Nej X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde danskuddannelse til alle

udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er

folkeregistreret i kommunen eller har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og

opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af

tjenesteydelser m.v. og har bopæl i kommunen.

Herudover kan kommunalbestyrelsen tilbyde danskuddannelse til visse udlændinge under 18 år, jf.

danskuddannelseslovens § 2, stk. 3, samt til visse danske statsborgere, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 4.

Danskuddannelsen er efter gældende regler som udgangspunkt vederlagsfri for lovens personkreds, jf. lovens

§ 14, stk. 1.

For S-kursister, jf. lovens § 2 d, dvs. udenlandske arbejdstagere, studerende m.v., opkræves dog et depositum

på 1.250 kr. af udbyderen af danskuddannelse, hver gang kursisten henvises til et modul på

danskuddannelsen, jf. lovens § 14, stk. 2. Kravet om betaling af depositum gælder dog ikke personer, som

har opholdstilladelse som au pair-personer, jf. udlændingelovens § 9 j, da der for denne persongruppe af

værtsfamilien allerede betales et engangsbeløb til delvis medfinansiering af det offentliges udgifter til

danskundervisning.

Som en konsekvens af den politiske aftale om at indføre delvis deltagerbetaling på 2.000 kr. pr. modul for

danskuddannelse for selvforsørgende kursister, foreslås det, at der i lovens § 14 indsættes en ny bestemmelse

herom.

§ 14 stk. 1,

indsættes en henvisning til den nye bestemmelse i stk. 2 om deltagerbetaling.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 14, stk. 2, 1. pkt.,

opkræver udbydere af danskuddannelse S-kursister,

jf. § 2 d, en deltagerbetaling på 2.000 kr. per påbegyndt modul, når kursisten henvises til et modul på

danskuddannelsen, jf. lovens § 6, stk. 1.

Efter § 2 d, stk. 1, defineres en S-kursist som en udlænding, der henvises til danskuddannelse som led i et

introduktionsforløb efter integrationslovens § 24 c, herunder

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a (beskæftigelse eller selvstændig

erhvervsvirksomhed),

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, jf. dog § 2 b, §§ 9 j-9 l (visse

studerende, au pair-personer, praktikanter/volontører og udlændinge på working holiday-ophold, eller 9 p

(beskæftigelse som følge af Danmarks internationale forpligtelser),

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4 (friby-ordningen),

4) en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d (tidligere dansk indfødsret),

5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f (religiøse forkyndere m.v.),

6) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grund af en familiemæssig

tilknytning til en udlænding, der er omfattet af nr. 3-5, eller med opholdstilladelse efter udlændingelovens §§

9 m eller 9 n (medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere og studerende m.v.).

7) en udlænding, som uden at være omfattet af nr. 8 har fast, lovligt ophold her i landet i medfør af

udlændingelovens § 1 (nordiske statsborgere), eller

8) en udlænding, som har ophold her i landet i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og

opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af

tjenesteydelser m.v.

Det fremgår endvidere af § 2 d stk. 2, og stk. 3, at der ved en S-kursist desuden forstås:

–

Grænsependlere, der tilbydes danskuddannelse i medfør af § 2 a,

–

Grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant

omfang, at de kan fungere i det danske samfund og

–

Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske

sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født af danske

forældre med bopæl i udlandet.

Det er således den ovennævnte personkreds, med undtagelse af au pair-personer, jf. straks nedenfor, der

fremover vil blive omfattet af deltagerbetaling ved påbegyndelse af et nyt modul.

Efter den foreslåede bestemmelse i

§ 14, stk. 2, 2. pkt.,

finder 1. pkt. dog ikke anvendelse for udlændinge

med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j.

Forslaget indebærer, at deltagerbetalingen ikke finder anvendelse for udlændinge, der er meddelt

opholdstilladelse som au pair-personer. Baggrunden herfor er, at værtsfamilier til au pair-personer allerede i

dag opkræves et engangsbeløb til delvis medfinansiering af det offentliges udgifter til danskundervisning.

Til nr. 3

Det foreslås i

§ 14 stk. 8,

at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om

opkrævning og administration af deltagerbetaling efter stk. 2.

Bemyndigelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler om, hvornår betaling skal finde sted i forhold til

henvisning til danskuddannelse og påbegyndelse af undervisningen.

Hensigten er, at proceduren for opkrævning af deltagerbetaling skal følge samme systematik, som i dag

gælder for opkrævning af depositum, hvor reglerne herom i dag er fastsat i bekendtgørelse om

danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Det bemærkes, at S-kursister lige som det gælder i dag fremover vil have mulighed for at udskyde start for

undervisning eller holde pause efter en bestået modultest inden for rammerne af sit klippekort. En kursist,

der herefter ønsker at påbegynde eller fortsætte sin uddannelsesret, skal i overensstemmelse med § 6, stk. 1, i

bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. henvises til et nyt modul og skal i den

forbindelse på ny opkræves delbetaling på 2.000 kr.

§2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.

Det indebærer, at alle S-kursister med undtagelse af au pair-personer, som er meddelt opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 j, skal opkræves deltagerbetaling ved påbegyndelse af et nyt modul efter lovens

ikrafttræden. Deltagerbetalingen gælder både S-kursister, som for første gang indplaceres på et

danskuddannelsesmodul og S-kursister, som allerede har været i gang på en danskuddannelse et t stykke tid

og står over for at påbegynde et nyt modul.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge

m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1128 af 13. oktober

2017, som ændret ved § 2 i lov nr. 1690 af 26.

december 2017, § 3 i lov nr. 300 af 22. marts

2016, § 7 i lov nr. 380 af 27. april 2016 og § 2 i

lov 665 af 8. juni 2016, foretages følgende

ændringer:

§ 14

affattes således:

§ 14.

Uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge

omfattet af denne lov.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen tilbyder danske

statsborgere med mangelfulde danskkundskaber,

som ikke er omfattet af reglerne i § 2, stk. 3,

danskuddannelse mod betaling af udgifterne

forbundet med uddannelsen.

Kommunalbestyrelsen kan give fuldt eller delvist

tilskud hertil.

Stk. 3.

Efter regler fastsat af udlændinge- og

integrationsministeren kan der opkræves et gebyr

hos personer, der indstiller sig til en afsluttende

prøve, jf. § 9, stk. 1, uden at være tilmeldt

§ 14.

Uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge

omfattet af denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Udbydere af danskuddannelse opkræver S-

kursister, jf. § 2 d, en deltagerbetaling på 2.000 kr.

per påbegyndt modul, når kursisten henvises til et

modul på danskuddannelsen, jf. § 6, stk. 1. 1. pkt.

finder dog ikke anvendelse for udlændinge med

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen tilbyder danske

statsborgere med mangelfulde danskkundskaber,

som ikke er omfattet af reglerne i § 2, stk. 3,

danskuddannelse mod betaling af udgifterne

forbundet

med

uddannelsen.

undervisningen på det modul, der fører frem til

prøven.

Stk. 4.

Udbydere af danskuddannelse opkræver S-

kursister et depositum på 1.250 kr., når kursisten

henvises til et modul på danskuddannelsen, jf. § 6,

stk. 1. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for

udlændinge med opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 j.

Stk. 5.

Kursisten kan få depositummet

tilbagebetalt, når kursisten har afsluttet det modul,

kursisten er henvist til.

Kommunalbestyrelsen kan give fuldt eller delvist

tilskud hertil.

Stk. 4.

Efter regler fastsat af udlændinge- og

integrationsministeren kan der opkræves et gebyr

hos personer, der indstiller sig til en afsluttende

prøve, jf. § 9, stk. 1, uden at være tilmeldt

undervisningen på det modul, der fører frem til

prøven.

Stk. 5.

Udbydere af danskuddannelse opkræver S-

kursister et depositum på 1.250 kr., når kursisten

henvises til et modul på danskuddannelsen, jf. § 6,

stk. 1. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for

Stk. 6.

Udlændinge- og integrationsministeren kan udlændinge

med

opholdstilladelse

efter

fastsætte nærmere regler om depositum efter stk. 4 udlændingelovens § 9 j.

og 5, herunder om opkrævning og tilbagebetaling.

Stk. 6.

Kursisten kan få depositummet

tilbagebetalt, når kursisten har afsluttet det modul,

kursisten er henvist til.

Stk. 7.

Udlændinge- og integrationsministeren kan

fastsætte nærmere regler om depositum efter stk. 4

og 5, herunder om opkrævning og tilbagebetaling.

Stk. 8.

Udlændinge- og integrationsministeren kan

fastsætte nærmere regler om opkrævning og

administration af deltagerbetaling efter stk. 2.