Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
21. juni 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Spørgsmål 259
EU er nu kommet med et udkast til en ny associeringsaftale mellem EU og
Marokko. En aftale, der også omfatter Vestsahara. Ministeren bedes oplyse:
1. Hvordan ser den danske regering på Kommissionens netop offentliggjorte
forslag til en ny associeringsaftalen mellem EU og Marokko?
2. Kan ministeren forklare, hvorfor nu også fosfat skal indgå i associeringsaf-
talen mellem EU og Marokko?
3. Har man søgt juridisk rådgivning internt i ministeriet (eller andre ministerier,
råd, nævn eller offentlige myndigheder) eller fra eksterne eksperter? Hvis ja:
Kan ministeren redegøre for, hvilke juridiskes vurderinger man har modtaget?
Hvis nej: Kan ministeren forklare, hvorfor man ikke bruger Udenrigsministeri-
ets folkeretslige kontor?
4. Hvilken indstilling har Fiskeripolitisk Kontor til associeringsaftalen?
5. Hvordan er det juridisk muligt at indgå en aftale, der omfatter et geografisk
område, der hverken er en del af EU eller falder indenfor de internationalt an-
erkendte grænser af Marokko?
6. Hvad er det juridiske argument for, at EU og Marokko laver en aftale, der
omfatter en tredje part uden dennes samtykke?
7. Foruden fiskeri, hvilke danske økonomiske interesser, investeringer og op-
gaver har danske virksomheder (herunder Siemens (vindmøller), FLSmidth
(fosfatproduktion og transport), A.P. Møller-gruppen (olie- og gasefterforsk-
ning og sejlads af fosfat), Ultrabulk og andre danske rederier) i Vestsahara,
og hvilket økonomisk omfang har disse investeringer og aktiviteter?
8. Hvilke råd giver regeringen disse danske virksomheder?
9. Vil ministeren oversende udkastet til associeringsaftale til Udenrigsudvalget
på dansk og/eller på engelsk?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Ane Halsboe-Jørgensen
formand
1/1