Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
15. maj 2018
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål X
Over 1.000 palæstinensere er blevet skudt af israelske soldater under demon-
strationer mod besættelsen ved grænsen til Gazastriben, heraf har 58 mistet
livet. Det oplyser Læger Uden Grænser. På den baggrund bedes ministeren
redegøre for,
– hvad ministeren mener om israelernes brutale fremfærd i Gaza,
– hvad den danske regerings holdning er til drab og vold mod civile demon-
stranter,
– hvad ministeren har gjort siden det seneste samråd den 19. april 2018 for
at orientere Israel om den danske regerings holdning og for at få den isra-
elske regering til at stoppe den brutale fremfærd,
– hvad den danske regerings holdning er til Israels fortsatte militære besæt-
telse af de palæstinensiske territorier og kontinuerlige udvidelse af bosæt-
telser i Østjerusalem og på Vestbredden,
– hvad ministeren har gjort for at tage fælles initiativer med kolleger i EU og
FN siden samrådet den 19. april 2018, og
– hvad regering og Folketing kan gøre for at fremme fredsforhandlinger mel-
lem Israel og Palæstina?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL), Rasmus Nordqvist
(ALT), Holger K. Nielsen (SF) og Martin Lidegaard (RV).
På udvalgets vegne
Nick Hækkerup
formand
1/1