På baggrund af radioserien ”Manden uden skygge” på P1, hvor der bl.a. er et interview med den danske repræsentant i Camp Century, Erik Jørgen-Jensen, som har taget fotos og skrevet dagbog om sit ophold på basen, jf. https://www.dr.dk/radio/p1/manden-uden-skygge/manden-uden-skygge-1-3, bedes ministeren redegøre for,
- hvad ministeren ved om de nye oplysninger, som er kommet frem i DR’s udsendelser,
- om oplysningerne i udsendelsen hele tiden har været kendt viden i udenrigsministeriet,
- hvad Erik Jørgen-Jensens præcise opgave var i Camp Century,
- om det danske udenrigsministerium er bekendt med den amerikanske capt. John Page og hans mulige strålesygdom,
- om den danske stat har givet USA tilladelse til at etablere Camp Century og de underjordiske aktiviteter,
- om den danske stat har givet tilladelse til at etablere en atomreaktor på Camp Century,
- om den danske stat var vidende om etableringen af atomreaktoren og om svagheder i reaktoren,
- hvornår den danske stat første gang fik viden om atomreaktoren,
- hvor langt ministeriet og Grønland er i registreringen og oprydningen af forurening efter amerikanerne på grønlandske baser, og
- om det efter ministerens opfattelse vil være muligt at få den amerikanske stat til at betale for oprydningen efter deres aktiviteter i Grønland?
Dato: 03-05-2018
Status: Besvaret
Emne:
udenrigspolitik og sikkerhedspolitik
Afholdelse af samrådet: Udenrigsudvalget 29-05-2018 kl. 11:30